"Vi skal lære at leve godt med det", siger Christian på 11 år som var med på forårets søskendekursus, selvom det mange gange er noget svært. Det medgiver vi. Tak Christian fordi du delte denne mening med os og tak fordi vi må blogge lidt om det. God sommer til dig.
Det er egentlig ikke handicappet i sig selv, som er det vigtigste men
mere, hvordan den enkelte søskende oplever det. Sådan begynder vi denne blog
fordi vi nogle gange ser, at forældre spørger om Ådalskolens søskendekursus
retter sig mod autisme, ADHD, udviklingshæmmede eller Downs Syndrom. Vores svar er, at vores
kursus koncept retter sig mod flere diagnoser samtidig og bevæggrundene vil vi gerne
uddybe i dette indlæg. Vores erfaringer med søskende er, at de generelt ved en
masse fakta om deres brors eller søsters handicap, faktisk er flere af dem
omvandrende leksikons hvor det ene adfærdsmønster efter det andet kan beskrives
helt udfra den officielle diagnosemanual. Børnene har fået fortalt en masse
om diagnosen, udvikling og kendetegn af deres forældre mens andre selv har opsøgt
den ønskede viden. En viden som er en styrke og som er med til at give forståelse for
den særlige familiesituation, det er at have en søskende med et handicap. Alligevel
handler det meste af alt om hvordan man ser på situationen. Oplever man som
søskende familie situationen som noget man gerne ”vil væk fra” eller oplever
man situationen som noget man ”skal lære at leve med”. Det sidste er det
bedste, når man er søskende. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter
søskende i den sidste tilgang fordi vi tror på at det er den måde hvorved de
bedste relationer skabes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar