torsdag den 31. marts 2022

Søskendekurset blev et klart vendepunkt


Vores søn på 7 er epileptiker, har Dravet Syndrom og kognitivt og udviklingsmæssigt ikke alderssvarende. Vores datter på 10 år fik for et år siden et tilbud om at komme med på et søskendekursus. Initiativet blev varetaget af Ådalskolen i Ringsted kommune (vi bor i Vordingborg), og bestod i et forløb over ca. 3 måneder, hvor søskende til ”handicappede”, kunne mødes under ledelse af en voksne undervisere som har stor specialpædagogisk erfaring. Vi var meget interesserede og foreslå vores datter det, som dog i første omgang var lidt skeptisk. For hvad er et søskendekursus, hvem deltager, hvad skal man og så der er også en søskendecamp undervejs. Der var mange spørgsmål men vi valgte at tage dem et efter et...

Ja, alt sammen spørgsmål som gjorde vores datter lidt usikker i begyndelsen, men da vi havde fået talt om tingene, læste på søskendekursets blog og talte med kursuslederne var vores datter bare ”fyr og flamme”. Hun var total motiveret. Det har vi bestemt ikke fortrudt. Søskendegruppen har været uvurderlig for vores datter. Hun fik et forum, hvor hun kunne tale med andre børn, som har søskende, der af en eller anden grund kan være svære at være søskende til. Det kan være sygdom, handicaps eller anden årsag, som betyder, at man som søskende kan opleve anderledeshed, bekymring, angst eller har en hverdag, hvor man skal tage udstrakt hensyn til sin søster eller bror. Deltagerne har søskende med forskellig baggrund. Nogle har fysiske lidelser, andre psykiske. Fælles er, at det at være søskende til et barn med særlige behov kan være krævende og gøre en ensom, bekymret og ked af det.

tirsdag den 29. marts 2022

Søskendekursus med et tydeligt behovsorienteret afsæt

Et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted tager udgangspunkt i en række temaer og situationer de enkelte søskende selv vælger at tage op. Det vil sige, at programmet ikke på forhånd har en række klart definerede temaer, men at temaerne skabes i kraft af de enkelte søskende. Søskendekurset faciliteres således ved en lang række øvelser og indholdet kommer fra søskende selv. Omdrejningspunktet er klart en deling af erfaringer søskende imellem, frem for en formidling af fagspecifik viden gennem fastsatte temaer fra os voksne.  Derved er det også samtidig muligt at skabe en gruppe på tværs af diagnoser, da fokus ikke ligger på læring om en bestemt diagnose.  Målet er nemlig gennem dialog at give søskende en oplevelse af ikke at være alene og gennem gruppen at skabe et helt særligt ”frirum”, hvor det er muligt og ok at tale om frustrationer, irritationer og afmagt sammen med andre søskende. Der er naturligvis også fokus på at italesætte de positive omstændigheder ved at have en bror eller søster med et handicap. Samtidig åbner dialogen også op for muligheden for at lære af hinanden og derved danne grobund for nye kammeratskaber, hvor man lærer om håndtering af søskenderollen inspireret af andres oplevelser og erfaringer. For at skabe et sådant søskendekursus kræver det særlige krav til gruppeledernes evne til at lytte og afstemme de indholdsmæssige input alt efter søskendes behov. Det betyder, at vi at vi er i stand til at give plads til og skabe en balance mellem de individuelle historier og samtidig skabe base for genkendelighed og dialog søskende imellem. Da der er tale om grupper på tværs af diagnoser og handicaps er det også vores opgave så vidt muligt at fremhæve og fokusere på det der er fælles ved søskendes oplevelser, frem for hvad der symptomer og handicapmæssigt adskiller dem. Det betyder dog langtfra, at den diagnosespecifikke viden ikke er nødvendig i denne sammenhæng. Tværtimod er det vigtigt at vi som gruppeledere har en solid og bred viden om diagnoser - for også at kunne bidrage med relevant viden i forhold til de emner der optager deltagerne og ikke mindst kunne give et fornuftigt svar på de mange ”hvorfor det spørgsmål”. Fra det seneste søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted har vi sammenskrevet følgende tilbagemeldinger fra søskende:

”Det har været et fantastisk forløb”

”Der har været fokus på alle de “rigtige ting” og vi opnåede hurtigt et “safe place”, hvor alle turde åbne op for tanker og bekymringer. Aller søskende har bidraget på en fantastisk måde”

”Dejligt med et åndehul”

”At opleve at andre søskende også kan have det svært”

”At jeg ikke er den eneste som kan føle sig lidt trist”

”At få snakket med andre søskende”

”At jeg kunne være ærlig omkring mine følelser og stole på de andre søskende”

”At få et break fra min hverdag derhjemme”

”At blive i godt humør fordi der er så dejlig en stemning”

”At turde sige nogle grænseoverskridende og pinlige ting”

”At der var en afslappet og ikke akavet og anspændt stemning med god plads til leg og hygge”

”Jeg elsker stemningen og den tryghed og åbenhed der følger med et søskendekursus. Også bare at lære endnu flere søskende at kende på en anderledes måde end normalt”

“Ville du anbefale søskendekurset til andre”: JA!!!!!!!! Det hjælper virkelig meget”


mandag den 28. marts 2022

Søskende styrkes ved at tilpasse doser af udfordringer


Ådalskolens søskendekursus henvender sig til børn og unge i alderen 9-16 år. Kontakten til børnene får vi gennem forældrene, som ønsker at deres barn deltager på et søskendekursus. Barnet og den unge får således en kursusplads og tiden går og det bliver pludselig den første lørdag, hvor søskendekurset begynder. For de fleste søskende er det første gang de skal deltage på et søskendekursus og for mange af dem er det med nervøse sommerfugle i maven at de ankommer ad den røde løber. Når vi mødes af nye og ukendte udfordringer, bliver vi tit og ofte utrygge. Det kendte og trygge som vi kender til bliver i den grad udfordret. Men nye udfordringer er jo netop en modpol til det trygge og sikre, men også det trivielle. Når vi giver vores opmærksomhed til det sikre og trygge, til videreførelse af gamle indgroede vaner, bliver vi ved med at blive mødt af det sikre og trygge, de gamle trivielle og indgroede vaner. Hånden på hjertet, selvom vi som mennesker nu en gang har et tryghedsbehov, så bliver hverdagen hurtigt trist og grå, ved at forsage nye udfordringer i vores liv. Nye udfordringer i hverdagen, giver altså kulør i vores liv. Samtidig er det med til at skabe vækst i vores liv og udvikle vores færdigheder. Så næste gang vi bliver mødt af nye udfordringer, er det nok værd at tage med i vores betragtninger, at det ikke kun er vores tryghed der er under afvikling, det er også en grå hverdag med trivielle opgaver og vaner. Gevinsten ved at udfordre os selv og vores trygge hverdag er altså en ændring af en grå triviel hverdag, henimod en mere kulørt hverdag, samtidig med gevinsten ved at have overvundet os selv og taget nye udfordringer til os og lært nye spændende ting. En sådan livslære er jo vigtig at tage med sig uanset om man er barn eller voksen. Særligt søskendebørn som jo i hvert fald står overfor en anderledes søskenderelation ved at have en bror eller søster med et handicap vil jo se frem til i fremtiden at stå overfor situationer, som ind imellem vil gøre dem mere eller mindre utrygge. Vi skal derfor gøre søskendebørn robuste ved at udfordre dem med tilpasse doser af udfordringer i hverdagen.

Søskendekursus 2023

Ådalskolens søskendekurser fortsætter og vi kan allerede nu fortælle om planerne for 2023. Som en start er datoerne for de næste kurser.



Man føler sig ikke så alene


”Hvad kan jeg gøre, når jeg bliver ked af det eller bekymret? Er det okay, at jeg sommetider føler mig pinlig berørt over min bror? Er der andre, der har det ligesom mig? På Ådalskolens søskendekurser i Ringsted deler børn i alderen 9-16 år tanker, følelser og erfaringer med andre, der har en bror eller søster med et handicap. En ofte overset pårørendegruppe er søskende til børn med funktionsnedsættelse. En gruppe, der ikke selv råber systemet op – måske, fordi de har travlt med at holde sammen på familien, eller fordi de er bange for at stille mor og far i et dårligt lys. Mange forældre til børn med funktionsnedsættelse peger dog selv på, at søskende kan blive overset, både af dem selv i en presset hverdag og af systemet, som primært fokuserer på barnet med handicap. Heldigvis er der flere kommuner som er ved at ændre fokus til at familien skal møde en sagsbehandling, som tager udgangspunkt i familiens samlede behov herunder også søskendeperspektivet. På Ådalskolen i Ringsted har vi siden 2011 afholdt søskendekurser for søskende til børn og unge med et handicap. Deltagerne er mellem 9 og 16 år. Det kan være svært at have en bror eller søster, der skiller sig ud, og som måske tager meget af opmærksomheden i hverdagen. Det fortæller kursusleder og underviser på søskendekurserne John Quist Frandsen. ”Vi vil gerne have, at børnene og de unge får et fællesskab med hinanden; at de oplever ikke at være alene om deres følelser, og at andre forstår én. Vi skal kunne skabe et trygt rum, hvor de oplever, at det er okay for eksempel at føle sig pinligt berørt over sin bror, når han begynder at råbe højt i supermarkedet, eller at det er ok at føle frustration og vrede over for mor og far, fordi man synes, de aldrig har tid til én. Samtidig vil vi gerne give dem ideer til handlemuligheder i dagligdagen. Og ofte viser det sig, at det er, når søskende bringer deres egne erfaringer i spil og deler dem med hinanden, at vi og de virkelig rykker,” fortæller han. Søskende fra efterårets søskendekursus er slet ikke i tvivl om, hvad det giver dem at mødes med andre, som af egen erfaring ved, hvordan det er at have en handicappet søster eller bror. For Mette er det især fællesskabet med ligesindede, som tæller. ”Man føler sig knap så alene. Her møder man nye mennesker, der har lidt de samme problemer som én selv. Jeg har aldrig haft en kammerat, der havde det på samme måde som mig. De eneste, jeg ellers har kunnet tale med det om, er mine forældre. Så det er dejligt at vide, at man ikke er alene, og at andre også har søskende med handicap, der har det på samme måde. Og at opleve, at nogle af de problemer, man har, går igen hos andre,” siger hun. Det er en oplevelse, som andre af de børn på kurset kan nikke genkendende til. ”Man kan få talt ud, uden at der er andre, der siger mig imod, ” siger Kristina. ”Man får også nye venner, ”supplerer Claus. Ud over at tilbyde børnene et frirum sammen med ligesindede, hvor de kan tale åbent om deres modstridende følelser og identificere sig med hinanden, får børnene også konkret viden om forskellige funktionsnedsættelser med sig fra søskendekurset. Og det er en god hjælp og styrke i hverdagen, fortæller Nikolaj. ”I forhold til ens venner er det meget rart, at jeg nu kan forklare min brors handicap bedre. Det kan jeg, fordi jeg har mødt andre på kurset her, der også forstår, hvad det handler om, og fordi det bliver forklaret så godt her,” siger han. Så er der også lige søskendecampen som Ådalskolen arrangerer. "Et fantastisk initiativ som bare er så hyggeligt" siger flere af børnene samstemmende i kor.

Stemningen er det vigtigste


4 drenge er deltagere på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. De er slet ikke i tvivl, det er en virkelig god beslutning. Et oplevelse, hvor det handler om få nye kammerater, lært nyt om sig selv, om det handicap som ens bror eller søster har og ikke mindst at få en god og udbytterig oplevelse med hjem. Drengene er i alderen 13-15 år og har en masse til fælles. En af de ting, som alle drengene kan tale sammen om udover fodbold og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Nadia, Gitte og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Nikolajs mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om søskendekursus på Ådalskolen. Nikolajs familie tæller i alt 3 børn, hvoraf den yngste dreng har diagnosen autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Nikolajs familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Nikolaj nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Nikolaj. Børnene hører og oplever, hvad det vil sige at være søskende til en som har et handicap, der deles historier og lyttes til de mange gode råd på kryds og tværs i ungegruppen. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi tager med hjem i hverdagen," siger Nikolaj. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.

lørdag den 26. marts 2022

Fra uvished til vished

Søskende som har en bror eller søster med et handicap går ikke som sådan og bekymrer sig over fremtiden hver eneste dag, men vi tænker da i perioder over, hvad der skal ske med vores søskende når de bliver voksne. Det er drengene fra Ådalskolens søskendekursus helt enige om. Om der er tale om det ene handicap frem for et andet, hvilket handicap som er nemmest at have og hvordan fremtidsudsigterne tegner sig er emner, som ligger drengene meget på sinde.

Ådalskolen i Ringsted tilbyder kurser for søskende som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Drengene fortæller, at søskendekurser er en god ting, og det er vigtigt at fortælle til alle søskende, hvad der findes af kurser. Men det er ikke alle, der kommer af sted af sig selv, nogle skal man skubbe mere end andre. ”Jeg var en af de drenge, som egentlig ikke ville afsted på søskendekursus fortæller Niels på 11 år, men min familie og jeg har haft rigtig meget glæde af det. Dog kunne jeg godt ønske mig, at det varede noget længere. På søskendekurserne bliver tingene forklaret på vores niveau”. Søskende er pårørende og de pårørende er en vigtig ressource i forhold til den bror eller søster, som dagligt lever med et handicap. Det kræver en helt særlig forståelse, de kender og forstår de små signaler, der kommer til udtryk i en hverdag hos en person med et handicap. Åbenhed og sammenhold i familien, direkte kommunikation om handicappet samt en god fælles forståelse af problemløsning er faktorer, som kan forebygge udfordringerne af handicappet. Det er dokumenteret, at familiens holdning påvirker søskendes trivsel og mestringsstrategier i forhold til at håndtere og leve med en bror eller søster som har et handicap.

På et søskendekursus kommer børnene afsted på en hyttetur

Vi bliver ofte spurgt om, hvad man egentlig laver på et søskendekursus? Vi vil forsøge at svare med at sammenligne med noget som du helt sikkert kender i forvejen. Du har sikkert en eller flere fritidsinteresser og du har sikkert også prøvet at være af sted på en lejrskole sammen med din klasse. Et søskendekursus er en blanding af disse ting. Altså en blanding af sjov, nye kammeratskab, hygge, leg og aktiviteter mixet sammen til et seriøst forløb som varer 3 weekender. Når du går til en fritidsaktivitet, om det er spejder, sport eller noget kreativt så mødes du med kammerater 1-2 gange om ugen. Du får ganske sikkert masser af frisk luft, lærer nye ting – og du lærer de andre at kende på andre måder end i skolen. På søskendekurset mødes du også andre børn på din egen alder og I har alle det til fælles, at I har en bror eller søster med et handicap. Det at have noget til fælles betyder, at I har en masse at snakke om og at der er en masse ligheder mellem jeres hverdag. På søskendekurset snakker vi om hvordan det er at være søskende, vi ser film om søskende, vi leger og griner, vi snakker også om handicap og hvad der kan være bedst at gøre i forskellige situationer, vi kan snakke om drilleri og mobning hvis du har lyst til det, vi spiser god mad og lidt slik. Det bedste ved søskendekurset er at vi tager af sted på en hyttetur i slutningen af kurset. Vi lejer en hyggelig hytte i et dejligt område og får en masse sjove oplevelser sammen. Der er bål, natløb og sjove aktiviteter. Håber vi ses på søskendekursus.

Hilsen Nadia, Gitte og John.

fredag den 25. marts 2022

"Jeg kan ikke forestille mig noget bedre kursus"

På Ådalskolen i Ringsted deltager 14 børn i alderen 9-12 år efter sommerferien i endnu et søskendekursus. En oplevelse, som handler om at møde andre børn, som også har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap, lære nyt og naturligvis få en positiv og udbytterig oplevelse med hjem. Børnene har på forhånd en masse til fælles. En af de ting, som alle børnene kan tale sammen om udover fodbold, gymnastik og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster som er anderledes noget som mange af dem ret så sjældent taler med andre af deres kammerater om. 

Fra tidligere søskendekurser fortæller søskende: "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Gitte, John og Nadia sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Martins mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om et søskendekursus på Ådalskolen. I Martins familie er der 3 børn, hvoraf den yngste dreng har infantil autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Martins familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med.


Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Martin nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Martin. Vi hører og oplever, hvordan andre børn oplever at være søskende til en som har et handicap, vi fortæller historier og lytter til de mange gode råd. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi andre kan tage med hjem i hverdagen," forklarer Martin. Ja - at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra igen.

onsdag den 23. marts 2022

Søskendekurset blev vendepunktet

Vores søn på 7 er epileptiker, har Dravet Syndrom og kognitivt og udviklingsmæssigt ikke alderssvarende. Vores datter på 10 år fik for et år siden et tilbud om at komme med på et søskendekursus. Initiativet blev varetaget af Ådalskolen i Ringsted kommune (vi bor i Vordingborg), og bestod i et forløb over ca. 3 måneder, hvor søskende til ”handicappede”, kunne mødes under ledelse af en voksne undervisere som har stor specialpædagogisk erfaring. Vi var meget interesserede og foreslå vores datter det, som dog lige i første omgang var lidt skeptisk. For hvad er et søskendekursus, hvem deltager, hvad skal man og så der er også en søskendecamp undervejs.

Ja, alt sammen spørgsmål som gjorde vores datter lidt usikker i begyndelsen, men da vi havde fået talt om tingene, læse på søskendekursets blog og talt med kursuslederne var vores datter bare ”fyr og flamme”. Hun var total motiveret. Det har vi bestemt ikke fortrudt. Søskendegruppen har været uvurderlig for vores datter. Hun fik et forum, hvor hun kunne tale med andre børn, som har søskende, der af en eller anden grund kan være svære at være søskende til. Det kan være sygdom, handicaps eller anden årsag, som betyder, at man som søskende kan opleve anderledeshed, bekymring, angst eller har en hverdag, hvor man skal tage udstrakt hensyn til sin søster eller bror. Deltagerne har søskende med forskellig baggrund. Nogle har fysiske lidelser, andre psykiske. Fælles er, at det at være søskende til et barn med særlige behov kan være krævende og nogle gange gøre en ensom, bekymret eller trist.

tirsdag den 22. marts 2022

Søskende skal være som Spørge Jørgen


Søskendes erfaringer og oplevelser er altid grundlaget og det allervigtigste for et godt søskendekursus. Vi voksne kan godt have mange gode ideer men hvis ikke I søskende byder ind med jeres perspektiver og oplevelser kan det ofte være lige meget. I lørdags mødte vi et nyt hold søskende og det var en virkelig lærerig og vanvittig god start. Det tegner til at blive et spændende forår. Spændende på den måde fordi vi jo som en naturlig start skal lære hinanden godt at kende, blive trygge og fortrolige i hinandens selskab, se hinanden an men også fordi der er så meget vi kan lære af hinanden. I søskende er alle forskellige, har søskende med forskellige diagnoser, forskellige aldre, fra forskellige familier men en ting der binder jer sammen er, at I alle har en bror eller søster med særlige behov. I har oplevet og erfaret en barndom som på flere måder er anderledes og som rummer oplevelser som mange andre af jeres


kammerater slet ikke kender noget til og som det kan være svært for dem at sætte sig ind i. Derfor er det bare så fint når I stiller spørgsmål, efterspøger forklaringer og bliver nogle rigtige "Spørger Jørgener". I kender sikkert sangen med Spørge Jørgen og i sangen får smæk af hans far fordi han spurgte for meget og igen og igen.

Det kan vi love dig, det får du ikke på et søskendekursus nærmest det modsatte. Jo mere du spørger jo flere kram får du. Nogle af de emner vi talte om i lørdags var: 

  • Når ens bror eller søster er voldelig
  • Når ens bror eller søster ikke kan tale
  • Når ens bror eller søster bruger piktogrammer
  • Når ens bror eller søster har flere diagnoser
  • Når ens bror eller søster ikke forstår så meget
  • Når ens bror eller søster skal have meget hjælp i hverdagen
  • Når der ikke er så meget plads og tid til mig
  • Når ens veninder ikke kan lide min søskende eller er bange/utryg


søndag den 20. marts 2022

Endelig, endelig, endelig


Så blev det endelig muligt at afholde søskendekursus for teens, som vi har glædet os til i nærmest 2 år. Vi har haft planlagt kurset i meget lang tid og mange af jer har også stået på deltagerlisten flere år. Det var fedt at se jer alle sammen på Ådalskolen i går og vi voksne var vildt imponeret over, at I samlet gik til aktiviteterne og øvelserne med en så fantastisk og glad energi. Tusind tak for det. Her på bloggen lægger vi lidt billeder op fra dagen i de kommende uger samtidig med at vi også blogger en smule om aktiviteterne og indholdet.

Et søskendekursus skal være sjovt, hyggeligt og lærerigt. Der skal være mulighed for at få nye kammerater og hygge sig med andre søskende. Det lykkedes for jer alle alle at gøre begge dele og vi glæder os rigtig meget til næste gang i april.

De bedste hilsner fra

Gitte, Nadia og John

fredag den 18. marts 2022

Velkommen til søskende


Kære søskende

Vi glæder os vildt meget til at kunne byde dig velkommen til Ådalskolens søskendekursus forår 2022, som begynder i morgen lørdag. Efter en Corona nedlukning er det nu endelig blevet muligt, at vi kan se jer og vi ser frem til et rigtigt spændende forår. Deltagerbrevene er blevet sendt med posten og vi begynder kl. 9.00 på Ådalskolen i Ringsted.

På gensyn og de bedste hilsner

Gitte, Nadia og John

tirsdag den 15. marts 2022

Erfaringerne er "guld værd"

Formålet og tankerne bag et søskendekursus er at skabe en særlig indsats for de børn og unge, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. I en søskendegruppe er der særlig fokus på børnenes individuelle behov. Der skabes mulighed for snak, spørgsmål og hygge blandt børnene og de kan nemt komme til orde fordi vi tilbyder et lille og trygt forum. Det enkelte deltager kan vælge at fortælle sin historie, men det er ikke en nødvendighed for, at gruppen kan fungere og alle børn får noget ud af at deltage. I gruppen arbejdes der med konkrete øvelser, lege og aktiviteter, hvor der eksempelvis tales om det at vokse op sammen med en søskende med et handicap. Vi ser film og taler om ligheder og forskelle bagefter, lytter til hinanden og kommer med gode alternative løsninger på udfordinger, vi lægger øre til hverdagsoplevelser, drillerier i skolen og taler om tanker og følelser. Ja alt det som de deltagende søskende synes er vigtigt og genkendeligheden er meget stor når søskende taler sammen. Som det helt store højdepunkt på søskendekurset tager vi på en søskendecamp der varer 2 dage og som indeholder en overnatning. Det er sjovt og hyggeligt at være afsted og alle børnene kender hinanden rigtig godt på dette tidspunkt. Formålet med søskendegrupperne er også i lige så høj grad at give børnene mulighed for at mødes og hygge sig. Lidt ekstra opmærksomhed og interesse er ofte en stor del af det nogle af børnene har brug for. Dynamikken i gruppen og de fællestræk, der karakteriserer søskendes livssituationer bruges til at støtte den enkelte i dets egen færd. Børnene vil meget hurtigt opleve, at der er andre på kurset, der også går rundt med samme tanker og oplevelser og vil derfor føle sig som en del af et unikt midtpunkt i fællesskabet. Ideen er grundlæggende at styrke søskendes mestring i en hverdag sammen med deres bror eller søster med et handicap og skabe grobund for et socialt netværk blandt en eller flere af de deltagende søskende.

fredag den 11. marts 2022

"Mon jeg er den eneste i hele verden"

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn og unge i alderen 9-16 år, som har en bror eller søster med et handicap. Vi har vores egen kursusblog her, hvor vi dels skriver om søskendekurserne men også om forskellige emner som optager os i forbindelse med kursernes tilblivelse samt selvfølgelig emner, som vi får fra andre. Denne gang retter vi sigtet mod voksne søskende og vi har talt med Mark som er en voksen mand på 25 år, som har en lillebror med autisme. Det første han fortæller os da vi taler med ham er, at han er super tilfreds med at vi fastholder søskendekurser for var nemlig slet ikke en mulighed dengang han var dreng. ”Det ville have været vildt gavnligt for mig og jeg husker tydeligt, at jeg mange gange gik med tankerne om, at mon jeg er den eneste der har en bror med et handicap”. Det bliver til en meget lang snak med Mark og det bringer os vidt omkring til en masse afkroge af et søskendeliv både det svære men selvfølgelig også de glædelige oplevelser. Sådan er livet og sådan går det jo for de fleste søskende. Der er ups og downs. Den snak som vi bringer her denne gang går på hvor svært det er at man selvom man er voksen til tider har svært ved at styre følelserne, især følelser af bekymring, skyld og vrede. Her er nogle selvhjælpsstrategier, du kan bruge for at hjælpe med at tøjle bekymringer.

Bekymringer:
De fleste søskende kan selv i voksen tilværelsen bekymre sig om en lang række ting som fremtiden, hvordan klarer jeg plejeopgaverne, genetiske problemer, ens forældres helbred og trivsel og deres bror eller søster som har et handicap. Bekymringer har den særlige evne, at de lynhurtigt kan blive til en sædvanlig tankegange, hvilket kan være ganske besværligt. Når vi tænker over en bekymring for længe bliver den hurtigt bliver til en handling og dermed bliver den vanskeligere at tackle. Mange mennesker oplever, at deres bekymringer smelter sammen til en kæmpe stor umulig masse og så bliver det selvfølgelig endnu svære at håndtere den. Her er nogle ideer, hvad der hjælper dig med at håndtere bekymringer.
Måder at håndtere bekymring på:
1.       Skriv dem ned
2.       Skriv alle dine bekymringer ned og lav en lang liste med dem
Sorter i kategorier:
Læg hver bekymring i en af ​​følgende kategorier:
1.       Ting, som aldrig kommer til at ske eller som meget usandsynligt vil ske, for eksempel en meteorit, der falder ned på jeres hus eller at du tænker, at du vil få det samme handicap som din bror eller søster
2.       Ting, som du ikke kan lide, men som du ikke kan ændre, for eksempel andre mennesker ikke kan ændre vejret, din brors eller søsters handicap eller at dine forælder bliver ældre.
3.       Ting, som der kan håndteres ved at tale med andre mennesker eller organisationer, for eksempel at bede om en tid hos en psykolog eller få ens forældre/bosted til at checke op på ens bror eller søsters helbred.
4.       Ting, som du kan ordne selv og ting, som du personligt kan tage handlingsrettede skridt til, f.eks. at ringe til en professionel for at bede om en ny vurdering af pleje behovet eller besøge bostedet.
Anerkend, derefter hvad der ikke kan ændres:
Med de ting, som du ikke kan gøre noget ved, bliver du nød til at anerkende dem som livs kendsgerninger og fortælle dig selv, at der ikke er noget, du kan gøre ved dem og derfor ikke nogen ide i at bekymre sig videre.
Tag action med det du kan ændre:
Start med at gøre noget ved de ting som du selv har mulighed for at ændre. Tag det nemmeste først og skriv ned, hvornår du vil begynde at tage skridt til de andre bekymringer og hvad du vil planlægge at gøre. Du vil opleve at når du tager action vil det hjælpe med at lindre bekymringerne.
Andre ting som også kan hjælpe:
Tankeskift - for eksempel at lytte til musik, du godt kan lide
Fysisk træning - for eksempel gå en tur, svømme eller løbe
Fokusskift - start med at tænke på ting, der er behageligere for dig, f.eks. at tænke på en ferie, du har haft
Hold dit sind beskæftiget med noget positivt - for eksempel at blive involveret i en fritidsinteresse eller en inspirerende hobby sammen med andre
Del din bekymring - tal med andre mennesker, som forstår problemerne.
Meld dig ind i en Søskendeforening (SØF er i både København og Aarhus)
Hvis en bekymring får overtaget og du føler dig ængstelig det meste af tiden er det selvfølgelig, at du søger den rette hjælp i form af rådgivning. Som voksen kan det være godt at tale med sin læge om mulighederne.
Mark er i dag en voksen og selvstændig mand og når han kikker tilbage på hans barn- og ungdom kunne han i hvert fald godt have tænkt sig, at der havde været muligheder for at være med på et søskendekursus. ”Set i bagspejlet kunne det have været så givtigt og noget som jeg gerne ville have deltaget i”. Nu er tiden en anden og jeg er voksen men min klare opfordring er til alle jer søskende inden for målgruppen ”husk at tage imod et søskendekursus hvis I på nogen måde får mulighed for det”. På sigt vil det betyde rigtig meget for dig.

mandag den 7. marts 2022

Et søskendekursus hjælper med løsninger

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter søskende til selv at formulere tanker om fremtiden. Hvad vi, forældrene eller samfundet ønsker sig af børnene er ikke centralt – det handler om, hvad barnet selv tænker og mener er bedst og om at få netop deres egne perspektiver gjort tænkelige og tilpas tydelige. Naturligvis skal der være en realistisk sammenhæng. Rollen vi har undervejs som søskendekursus er at stille åbne, nysgerrige spørgsmål, som sætter nye tanker i gang og kalder på refleksion fra børnene. På den måde støtter et søskendekursus børnene til selv at formulere deres løsninger og selv at tage medansvar for at nå derhen. Søskendekurset bruger den legende- og aktiverende tilgang til at hjælpe dem med at få løsningerne foldet ud på en konkret og detaljeret måde, så de bliver helt tydelige for dem selv og giver børnene oplevelsen af at have nye handlemuligheder. Det gælder om at forstærke alle de løsninger, søskende selv kommer med og hjælpe dem til, hvordan de kommer videre og i højere grad lærer at leve med, at deres bror eller søster har et særligt behov eller et handicap som de resten af livet må tage nogle hensyn til. At vide at der er mange andre som oplever det samme er med til at mindske "Palle alene effekten".

Søskende deler masser af erfaringer med hinanden


På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted møder børn hinanden, som alle har en bror eller søster med et handicap eller et særligt behov. Fra begyndelsen kender børnene slet ikke til hinandens liv, men de kender så afgjort det vilkår som det er, at vokse op sammen en søskende som har et handicap. Et vilkår som der undervejs i søskendekurset sættes rigtig meget fokus på. Efterhånden som søskendekurset skrider frem udvikles der mere og mere tillid blandt børnene. Langt de fleste oplever, at det er godt at lytte til de andre børn for at høre, om de oplever nogle af de samme udfordringer. Når søskende gensidigt kan identificere udfordringer og hjælpe hinanden så er det virkelig noget der batter. Her er et par citater fra søskende: ”Jeg kan godt lide at lytte til, om de har haft de samme problemer som mig og så kan jeg høre, at nogle af dem har haft samme problemer, som jeg kender fra mig selv. Så har vi kunne hjælpe hinanden. ”Jeg synes, det er rigtigt sjovt at lytte til de andre og få at vide, hvordan de har det og hvordan de har gjort det”.  Som eksempler på, hvordan børnene har hjulpet hinanden fortæller søskende: Citater: ”Min bror er ligeglad med mig og én havde de samme problemer. Og så lærte vi på søskendekurset, at et menneske med autisme kan have meget svært ved at udtrykke følelser og jeg forstod, at min storebror absolut ikke er ligeglad med mig, men at han bare ikke kan vise det på bedre måder”. En dreng på 11 år udtrykker det på følgende måde: ”Det har været dejligt at lytte til de andre søskende og se deres mening og perspektiv”. ”Det har virkelig været rart at lytte til de andre børn. Jeg tror, at det har betydet meget for alle os på søskendekurset. Jeg har lyttet interesseret til, hvordan de andre har haft det, hvordan går det nu med din lillebror, hvordan går det med forholdet til din storesøster, hvordan går det med storebror, hvordan går det med det hele? Så vi bliver også mere interesseret i, hvordan de andre har haft det efter flere gange og jo mere vi kender hinanden”.

Ærlighed og brugbar viden i børnehøjde er ofte de første skridt, når du vil støtte børn i at håndtere udfordringer i hverdagen. Et handicap kan vise sig på mange forskellige måder. Som søskende kan du fejlagtigt komme til at tolke glemsomhed eller manglende overblik som om din bror eller søster ikke er engageret eller mangler vilje. Det er vigtigt, at du ved, at din søskende hverken er dum, sur, irriterende doven eller provokerende. Når du får en bedre forståelse af, hvad der sker, vil du også have mere realistiske forventninger til, hvad din søskende kan og ikke kan. Hvis du skruer ned for dine forventninger og accepterer, at din søskende ikke kan det samme som andre børn du kender, kan det være med til at mindske konflikter i hverdagen.

Et søskendekursus på Ådalskolen

Et søskendekursus består typisk af ca. 12 børn eller unge, som er nogenlunde jævnaldrende og som har det til fælles at de har søskende med et handicap. En søskendekursus ledes af 3 gruppeledere, som mødes med børnene til hver mødegang. Gruppelederne er uddannede pædagoger og lærere som har mange års erfaring fra handicapområdet. Søskendekursus giver:

•Børn en grundlæggende viden om deres søskendes handicap og svar på spørgsmål
•Børn ideer til at håndtere svære situationer i hverdagen
•Børn støtte og hjælp dem til at forstå deres oplevelser
•Børnene et fællesskab og tilhørsforhold til andre i samme situation, så de kan opleve identifikation og genkendelse og være trygge
•Børnene mulighed for at udveksle erfaringer under trygge og strukturerede rammer

Søskendekurset fungerer desuden også som et frirum, hvor det er søskende og deres oplevelser/erfaringer der er i fokus og ikke deres søskende med handicap, som jo i hverdagen typisk får og kræver meget opmærksomhed af forældre. Erfaringen viser, at det kan være en meget stor lettelse for børn at møde, høre og tale med andre, som er i samme situation, som dem selv. På kurserne lærer børnene om deres søskendes handicap og hvordan de nemmere kan håndtere de udfordringer som kan dukke op i børnenes hverdag. Det sker gennem leg, spil og øvelser som gruppelederen sætter i gang. Ådalskolens søskendekursus afsluttes med en hyggelig weekend overnatning til en nærliggende kursushytte. I alt varer søskendekurset 42 timer fordelt over cirka 3-4 måneder.

fredag den 4. marts 2022

Familiefilm

Ådalskolens søskendekursus har kontakt med produktionsselskabet Copenhagen Bombay i København. De er igang med at finde medvirkende til en kommende familiefilm. Indlægget må meget gerne deles.



tirsdag den 1. marts 2022

"Jeg kan ikke forestille mig noget bedre kursus..."

På Ådalskolens i Ringsted deltager 14 børn i alderen 13-16 år om få uger i et søskendekursus. En oplevelse som handler om at møde andre børn, som også har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap, lære nyt og naturligvis få en positiv og udbytterig oplevelse med sig hjem. De unge har en masse til fælles. En af de ting, som alle kan tale sammen om udover fodbold, gymnastik og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Gitte, Nadia og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Martins mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om et søskendekursus på Ådalskolen. I Martins familie er der 3 børn, hvoraf den yngste dreng har infantil autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Martins familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Martin nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Martin. Vi hører og oplever, hvordan andre børn oplever at være søskende til en som har et handicap, vi fortæller historier og lytter til de mange gode råd. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi andre kan tage med hjem i hverdagen," siger Martin. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.