lørdag den 30. november 2013

Ros løs

Struktur og system – orden og overskuelighed omkring barnet er ofte den bedste cocktail, man som voksen kan give et barn med ADHD ”og så ROS".
Igen kan det ikke nytte at behandle barnet som alle andre. Hvis han plejer at slå nogen efter et halvt minut og en dag behersker sig i fem minutter, så skal der faktisk fokus på det: ”Flot, at du kunne holde dig så længe”. Det kan lyde skørt, men forholdet til barnet kan ellers gå helt i hårdknude og en sund kontakt er med til at opgradere barnets selvfølelse, så han kan få styrke til at få styr på, hvad der foregår i hjernen. Børn med ADHD kan have ekstra brug for at krudte af og i det hele taget har de her børn behov for megen forståelse. At være bror eller søster til en søskende med ADHD stiller anderledes udfordringer. Noget af det vi på søskendekursus erfarede var, at det stiller meget høje krav til søskende, at man som søskende skal have en særlig tålmodighed og meget ofte skal man kunne sige pyt og komme med et smil. Det er i hvert fald nogle af de strategier som børn der har en bror eller søster med ADHD kan benytte sig af. Nogle søskende fortæller at de undgår konflikterne i hjemmet og tager meget ansvar for familiens hverdag på sig. Søskende, der undgår konflikter og tager opgaver på sig i hjemmet, kan risikere at blive overset med deres behov. Voksne kan komme til at tolke barnets adfærd, som at de klarer det flot, eller at barnet ikke er særlig påvirket af søsterens eller brorens handicap, da det kan virke som en kærkommen hjælp for at få dagligdagen til at fungere. Søskende har brug for at vise deres omsorg og gør det bl.a. ved at hjælpe til derhjemme. Det kan få barnet til at føle sig som en vigtig del af familien. Men det må bare ikke være i en sådan grad, at barnet tilsidesætter egne behov.

Når man som forælder selv er presset, kan man komme til at overse signaler hos sine børn, man ellers normalt ville opdage. Det vigtigste er, at du som forælder får øje på, hvis dit barn ikke trives og får andre til at tage hånd om det, hvis du ikke selv har overskuddet. De feste søskende har meget stor gavn af at deltage i søskendekurser, hvor de er sammen med andre børn som også har en bror eller søster med et handicap. Ådalskolen i Ringsted arrangerer sådanne kurser. Vi begynder igen i foråret 2014. Datoerne er udkommet.

søndag den 24. november 2013

Min lillebrors liv er et liv uden bremser

Vi har endnu engang modtaget en e-mail fra en søskende, som vi har fået lov til at bringe her på Bloggen.
Dette indlæg er skrevet af en dreng på 12 år, som har en bror med ADHD. ADHD betyder ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) og er en neurologisk lidelse i hjernen med forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. Forstyrrelsen ses hos 2-5 procent af alle børn, hyppigst hos drenge. Årsagen hertil er ukendt. 

Min lillebror hedder Jonas, er 11 år har autisme og ADHD (ikke den bedste kombination hvis I spørger mig). Det er jo ikke en gave, det kan vi hurtigt blive enige om. Skulle jeg have valgt på alle hylderne, så var det ikke lige den hylde, som jeg ville have valgt. Uden at gøre det alt for negativt og samtidig ikke alt for positivt, så er det i hvert fald en udfordring og også på nogle punkter en forhindring, også i forhold til hans fremtid. Han ville for eksempel gerne være politimand, men det ved han allerede nu, at han ikke kan blive, når han har ADHD. Mine forældre har talt med ham om det. De siger, at ”din onkel kan heller ikke blive pilot, fordi han er farveblind. Det kan godt være, at du ikke kan blive politibetjent, men så kan du blive noget andet”. Jeg vil vædde med, at ingen ønsker sig en bror eller søster med ADHD. ”Nej, før min lillebror blev født jeg kendte slet ikke til, at der var noget, der hed ADHD. Men jeg elsker ham som han er. Jeg ville dog ønske, at mennesker omkring min bror vil se ham, som det menneske han er i stedet for at fokusere på hans ADHD. Nu må I ikke misforstå mig, det skulle ikke være sådan, at han skulle sidde i kørestol. Men altså det er igen det der med, at det er nemmere at se, når du har armen i gips, end hvis du har diagnosen ADHD. Selvom min lillebror tit går mig på nerverne og jeg får lyst at "flå hovedet af ham" nok ikke lige så voldsomt så er han stadig lillebror og i min familie.


At vokse op med en søster eller bror, som har ADHD, kan være en særlig udfordring. Søskende kan have brug for at blive set og hørt og for at nogen interesserer sig for, hvordan de har det. De kan have glæde af at deltage i kurser sammen med andre søskende, hvor de kan få større forståelse for ADHD og dele erfaringer, tanker og følelser om det at have en søster eller bror med ADHD.

Ådalskolen i Ringsted afholder søskendekurser og netop dette emne var meget aktuelt i år. Her ses et billede af en af de voksne fra kurset i en god sofa snak.

fredag den 22. november 2013

Kursus for søskende

Kom og lær, hvordan du tackler en bror eller søster med et handicap og hør fra andre søskende om deres erfaringer. Som med ethvert andet søskendeforhold vil forholdet mellem børn med handicap og dig forandre sig igennem livet. Der er ingen tvivl om, at det påvirker jeres søskendeforhold, at der er et barn med et handicap. Alt bliver med et vendt op og ned. Jeres hverdag skal tilrettelægges på en anden måde med faste, daglige rutiner, og en søskende med et handicap vil automatisk kræve mere tid og opmærksomhed fra dine forældrene. Du kan sikkert nogle gange føle dig anderledes, fordi din søster eller bror er anderledes. Du kan få problemer med mobning og føle dig udenfor i familien, hvis al fokus er på broderen eller søsteren. Måske føler du et stort ansvar over for en lillebror eller lillesøster og måske kan du opleve bekymringer om, hvad der skal ske med søsteren eller broderen i fremtiden. Også tvivlen om, hvad der skal ske med broderen eller søsteren, hvis der skulle ske noget med forældrene, kan måske bekymre dig unødigt, hvis du ikke får det snakket igennem. Det kan være vigtigt at sætte ord på nogle af disse ting. Hvor kan man lige gøre det så.

Jo Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for dig som er imellem 9-12 år. Kurser hvor du møder andre børn på sammen alder som dig og som også har en bror eller søster med et handicap.  Du vil på Ådalskolens kurser opleve voksne som lytter til din historie og som skaber de perfekte rammer for at blive tryg og du skal have den oplevelse af, at der er mange andre børn som har nogle af de samme historier som den du selv har med. Vi glæder os til at se dig på Ådalskolens søskendekursus.

lørdag den 16. november 2013

Søskendekursus set med børnens øjne

11 søskende i alderen 9-12 år har netop afsluttet et søskendekursus fyldt med sjov, ballade, ny læring og venskaber. Takket være indsatsen fra 3 gruppeledere Birgit, Birgitte, John og gode kollegaer på Ådalskolen i Ringsted er børnene vendt hjem med en masse gode oplevelser og erfaringer, de kan mindes og fortælle om derhjemme.

Første kursus lørdag var en varm velkomst. Efter ankomsten begiver nogle af børnene sig hjemmevant rundt på Ådalskolen og udfolder sig straks i snak og leg, imens andre tøvende observerer det, som sker omkring dem. Det er vigtigt, at alle børnene på søskendekurset føler sig trygge og får en god velkomst. Derfor lægger vi vægt på, at børnene føler sig trygge og at vi laver en masse samarbejdslege og aktiviteter.
Temaet på søskendekurset er ”at være en del af børnenes virkelighed”. At være søskende til en bror eller søster med et handicap er ofte en livslang udfordring på både godt og ondt. Det drejer sig om helt almindelige børn med et ualmindeligt vilkår i livet. De vokser op og modnes under helt andre vilkår end deres kammerater og kan derfor sjældent spejle sig i andres liv og hverdag. De er ofte den eneste i deres klasse, der har en søskende med handicap, og de har derfor ikke mulighed for, at dele hverdagens udfordringer med andre, der naturligt genkender og anerkender de anderledes opvækstvilkår. På mange måder er deres bror eller søster med handicap omdrejningspunkt for hele familien.
”En mærkbar forandring”

Programmet på et søskendekursus er udfordrende og veksler mellem leg, undervisning, øvelser, fil og hygge. Børnene er begejstrede og har svært ved at holde latter og smil tilbage, når der legen ”Flagermus og flue” i gymnastiksalen sammen med forældrene. De er nemlig med i den første times tid på den første kursuslørdag. Det er ikke kun i forbindelse med legeaktiviteterne, at der sker forandringer, når børnene begynder at falde til. Nye venskaber udvikler sig, og behovet for at afprøve grænser mindskes. Også den tidligere så skeptiske finder sin rolle, som den ældste i gruppen, og giver en hjælpende hånd med de mindre børn.

På et søskendekursus opdrager vi ikke på børnene”
Det er ikke problemer som er i højsædet, r vi afvikler søskendekurser på Ådalskolen, men derimod omgivelserne og stemningen, som skal være optimale, for at børnene kan få en god oplevelse. Ifølge en af kursuslederne John Quist Frandsen er formålet med kurset ikke at opdrage børnene, men derimod at fylde dem med positive oplevelser og skabe et netværk som de meget ofte har brug for. Det gøres blandt andet ved, at børnene så hurtigt som muligt rystes sammen og kommer ud og afprøver aktiviteter sammen med de andre børn. Allerede efter de 2 til 3 timer føler børnene sig trygge nok til, at de fra hver deres side hiver og flår i os gruppeledere og forsøger at råbe højest om hvem, der skal sidde ved siden af hvem.
Den højlydte summen i den pyntede fællessal på Ådalskolen vidner om, at børnene i løbet af kort tid føler sig tilpas på Ådalskolens søskendekursus, som udgør rammerne for de følgende 3 lørdage.

”Fedt de voksne gider at lege hele tiden”
Som lørdagen går får de 11 børn nye kammerater og nyder den opmærksomhed, de får af gruppelederne. Julie på bare 11 år fortæller grinende, at det bedste ved søskendekurset er ”at de voksne gider lege hele tiden”. Nogle af børnene på kurset oplever en uvant bekræftelse og interesse fra gruppelederne, hvis eneste mål er, at indholdet undervejs skal leve op til børnenes forventninger.

At dette er lykkes ses tydeligt, når dagen er kommet, hvor der skal tages afsked. Vi afslutter lørdagen med en særlig søskendeceremoni. Der bliver sunget, uddelt kram og sagt på gensyn til de nye venner og veninder.

fredag den 15. november 2013

Vores søn er flyttet hjemmefra

En far til en dreng med infantil autisme på 16 år fortæller om det tidspunkt, hvor det gik op for dem, at de måtte handle for at undgå en negativ påvirkning af de mindre søskende.

”Vores store søn har jo fyldt det hele, mens han boede hjemme. Når de små søskende spurgte, om vi ikke lige kunne gøre sådan og sådan, så svarede man nej, I er nødt til lige at vente, fordi storebror er ved at vælte et eller andet ude i køkkenet. På et tidspunkt var vi sammen med nogle andre forældre og talte om, hvilke udfordringer de ikke handicappede søskende havde på grund af deres handicappede bror. Så begyndte det ligesom at blive klart for os, at vi var nødt til at tage en beslutning om at gøre noget, fordi det ikke ville have været holdbart, hvis det fortsatte. Så der valgte vi så at lade storebror flytte hjemmefra, efter han blev konfirmeret, og det synes jeg så har givet mere ro. En meget svær beslutning, men det har altså det har givet os en dagligdag, hvor vi kan koncentrere os om vores mindre børn. De to store børn har egentlig tacklet vores søn med autisme utrolig flot, men vi fornemmer lidt, at hans storebror har vi et eller andet sted glemt, forsømt. Han har et meget, meget voldsomt temperament og kan sige de værste ting og sager somme tider. Han er glad for sin bror, men ind imellem ønsker han også, at han ikke er der. Og selvfølgelig har han taget meget af vores tid, selv om vi prøvede på at dele alle døgnets 24 timer".

torsdag den 14. november 2013

En far fortæller "lige et øjeblik søskende..."

En far har skrevet til os og har fortalt om deres families historie. Familien har et barn med diagnosen infantil autisme på 16 år og i dette indlæg fortæller han om det tidspunkt, hvor det gik op for dem, at de måtte handle for at undgå en negativ påvirkning af de mindre søskende. Mange tak for dit indspark til vores Blog. Netop jeres historie giver rigtig god klangbund for vores søskendekurser på Ådalskolen.

”Vores store søn "fyldte" det hele, da han boede hjemme. Når de små søskende spurgte, om vi ikke lige kunne gøre sådan og sådan, så svarede man nej, I er nødt til lige at vente, fordi storebror er ved at vælte et eller andet ude i køkkenet. På et tidspunkt var vi sammen med nogle andre forældre og vi talte om, hvilke udfordringer de ikke handicappede søskende havde på grund af deres handicappede bror. Så begyndte det ligesom at blive klart for os, at vi var nødt til at tage en beslutning om at gøre noget, fordi det ikke ville have været holdbart, hvis vores nuværende liv fortsatte. Så derfor valgte vi, at lade storebror flytte hjemmefra, efter han blev konfirmeret, og det synes jeg så har givet mere ro. En meget svær beslutning, men det har altså det har givet os en dagligdag, hvor vi kan koncentrere os om vores mindre børn. Vores store søn på 18 år har egentlig tacklet vores søn med autisme utrolig flot, men vi fornemmer lidt, at vi som forældre på en eller anden måde glemte ham. I en lang periode har han haft et meget, meget voldsomt temperament og kunne sige de værste ting og sager. Heldigvis er meget af denne adfærd blevet bearbejdet og han har det langt bedre nu. Han siger, at han er glad for sin lillebror, men ind imellem ønsker han selvfølgelig også, at han ikke er der. Og ja lillebror har han taget meget af vores tid (for ikke at sige al vores tid), selv om vi altid har forsøgt at dele sol og vind ligeligt blandt alle.
Hvor er det godt og meget relevant, at Ådalskolen i Ringsted har taget dette nye initiativ omkring søskendekurser. Bare det havde været der for 10 år siden, så havde vores ældste søn været en oplagt deltager. Nu kan jeg så glæde mig over, at andre søskende får den mulighed som min store søn aldrig fik".
Held og lykke med jeres søskendekursus.

søndag den 10. november 2013

"Here he goes again..."?

"Det er ikke fair!", "Hvorfor får han altid lov?", "Jeg vil ikke have at han skal med til skolefesten, han laver sikkert noget skørt."

Har du hørt det før? Selvom disse udtalelser sikkert kunne stamme fra enhver søskende familien Danmark så kommer de til at få en helt anden betydning, når de er fortalt af søskende, som har en bror eller søster med et handicap. I øjeblikket er vi i Danmark meget optaget af at tale den om handicappedes rettigheder, om inklusionstanker i folkeskolen, om udgifter der stiger til himlen og meget meget andet. Alt samme vigtige forhold, men kommer vi i den forbindelse ikke ubevidst til at glemme de søskende som vokser op i anderledes livsomstændigheder? Hvem taler lige deres sag? Hvem har opmærksomhed på dem?
Ådalskolen, som er en specialskole i Ringsted Kommune har i hvert fald sat emnet på dagsordenen og arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år. Vi har i flere år set behovet for disse kurser og vi har netop hørt søskende fortælle om hvor fedt det er at være med og kunne tale med andre børn om det vilkår som det er at have et handicap i familien. Handicappet påvirker nemlig alle i familien. 

Et handicap skal ikke være en hemmelighed eller mysterium.
Søskende behøver ikke fortælle alle og enhver, at der er noget anderledes ved deres bror eller søster, men de har brug at forældrene fortæller dem, hvad handicappet går ud på. Hvis man som familie forsøger at holde det hemmeligt kommer man ubevidst til at skabe den virkelighed som betyder, at det er noget som søskende skal skamme sig over. Er der tale om et lille barn under 6-7 år skal man som forældre selvfølgelig ikke gå ind og give en indviklet neurologisk forklaring på handicappet, men man kan sagtens fortælle at brorens eller søsterens hjerne arbejder på den anden måde og at det er årsagen til, at han har en adfærd der ikke virker ”normal”.
Som forældre kan det ind i mellem være en god ide at stille skarpt på de positive ting der er ved handicappet, som for eksempel når barnet med handicap har en særlig evne inden for teknik, altid er glad eller meget sjældent viser bekymringer og gerne vil hjælpe. Sæt spot på følelsen at af være heldig og være i en særlig situation. Der vil jo ganske sikkert være andre stunder, hvor søskende måske bliver flove, når barnet med handicap får et hysterisk anfald, siger mærkelige lyde eller skal have skiftet ble. Fokuser på de de ting der virker, fokuser på at barnet er unikt og har specielle talenter eller karakteristika. Når de tunge øjeblikke så kommer vil søskende se, hvordan vi som forældre reagerer om det er med flovhed eller om vi kan finde humoren i øjeblikket. Måske er det lige chancen for, at vi kan sende hinanden et smil, et lille blink og sige til hinanden, "here he goes again...."


fredag den 8. november 2013

Turn around - når hele verden vendes om

Når der fødes et barn med et handicap så påvirker det hele familien. Alt, hvad der før var normalt, bliver pludselig vendt om på hovedet og intet er længere som før. Et barn med et handicap ændrer det, som før var. Sådan fortæller mange familier, når man spørger dem, hvordan det er at være dem. En familie kan rammes af en psykisk ubalance som så afstedkommer følelser af magtesløshed, frustration, hjælpeløshed og ikke mindst tanker som; Har vi gjort noget galt? Kunne vi have gjort det anderledes?

At have et handicap opleves stadig for mange som tabu, og ofte taler de pårørende ikke så meget med deres omgivelser omkring den svære tid, de går igennem. Måske føler de sig tynget af skyld eller oplever, at det er skamfuldt at skulle fortælle andre at vores barn har et handicap. Tanker som, hvad tænker de andre, naboerne eller veninden stopper os i at fortælle åbent om vores kvaler. Som pårørende og ikke mindst søskende til et barn med handicap må man derfor hurtigt lære sig at være ligeglad med omgivelserne, og hvad de nu end tænker og kunne sige ”pyt”. Søskende holder nogle gange deres bekymringer og tanker for sig selv. De ønsker naturligvis ikke at belaste forældrene yderligere med deres bekymringer, og af hensyn til familien kæmper de nogle gange for at holde sammen på sig selv. Særligt for søskende er det vigtigt at få talt med nogen, som har overskud og er i stand til at kunne lytte, rumme og give plads. En god ven, en skolelærer, en nabo (og har du overskuddet), kan du måske selv række en hånd frem og på den måde give plads til, at barnet kan få lidt luft for sine bekymringer. Bekymringerne kan du ikke fjerne - og skal heller ikke - men bare det at kunne få lov til at sætte ord på og på den måde få luft, kan være nok til, at barnet samler lidt flere kræfter til at gå den ofte snørklede vej, der ligger foran.
En anden mulighed er også at tilmelde sig et søskendekursus.
Ådalskolen i Ringsted holder søskendekursus igen til foråret 2015.

tirsdag den 5. november 2013

Hvordan er jeg en god søster til min autistiske bror

En af pigerne har lige været på vores søskendekursus og har netop sendt os dette indlæg til Bloggen. Det er vi meget glade for og tusind tak til dig. Mange andre søskende kan lære noget af det gode som du gør.

Som søster til en lillebror med autisme kan det både være sjovt og meget vanskeligt. På en måde ville jeg gerne vide hvordan det er at have en bror som ikke har det handicap, men på den anden side er jeg glad for at han ikke er normal. Han ignorere mig aldrig og synes jeg er pinlig eller flov. Fra mine veninder hører jeg, at deres søskende nogle gange driller eller er onde. Jeg er meget taknemmelig for at min bror er venlig, omsorgsfuld og som ser på livet på en meget anderledes måde.
Jeg kan godt lide at han er optaget af naturen, han elsker dyr og han kan lide at kikke på flotte smykker der glimrer. Dette sidste er ikke helt normalt for en lillebror på 8 år, men det er nu engang det som følger med, når man har autisme. I hvert fald synes jeg det er bedre end hvis han aldtid sad ved computeren og var ligeglad. Det er meget fantastisk på hvilken måde han kan huske hvert eneste dyrenavn som han ser.
Ligesom når vi tager en tur i skoven så kan fortælle hvilke dyr vi ser, når vi er musse stille. Ligesom når vi tager ud for at plukke blåbær så kan han huske historier som handler om blåbær. Det er meget cool synes jeg. Han kan også lave flotte bygninger i Lego, hvor han husker alle detaljer på husene. Når han kommer og viser mig et færdigt byggeri bliver jeg bare så stolt. Sådan er min lillebror de fleste dage, men der er jo også perioder hvor han har det meget svært. I de perioder er han meget vred, kan finde på at slå ud efter min mor eller far eller smide sig på gulvet og bide sig selv meget hårdt i hånden næsten så det bløder. Ofte er det fordi vi har været nød til at ændre planer for familien. For eksempel hvis min far skal have en ekstra nattevagt eller hvis der har været for mange forandringer i vores familie.

Som søster har jeg nogle gode råd som jeg gerne vil dele:
Min bror kan overreagere på de meget små ting, vi siger og gør.  Den bedste man kan gøre er at skifte værelse og prøve at tale om et andet emne. Nogle gange er det også godt at prøve at spille et spil, som jeg ved han godt kan lide for på den måde, at få hans tanker på noget andet.

En anden situation er at han let kan blive besat af noget.  Min bror elsker for eksempel at se nogle særlige TV shows og uhyggelige film. En måde, jeg kan prøve at få ham ud af denne vane er at forsøge at komme på noget, der er det samme emne, men lidt anderledes, og gøre det gentagne gange.  For eksempel havde jeg min lillebror set en uhyggelig film som bestemt ikke var for hans aldersgruppe. Vi legede med nogle plastic dyr som forestillede dyrene i filmen og på den måde fik vi ham på andre tanker.
En tredje situation er, at han pludselig kommer på en særlig tanke og ikke kan stoppe igen. Så bliver han ved og ved i det uendelige. Jeg synes det er bedst at få ham til at grine og forsøge at aflede ham med noget andet.

Så alt i alt er det både svært og sjovt at være en søster til en lillebror med autisme. Det stiller meget store krav til vores familie og begge mine forældre arbejder meget hårdt for at få det hele til at hænge sammen. Det kan jeg nemt se for engang imellem er de bare så trætte. Jeg ved godt at jeg kun er 1 år ældre end min lillebror, men nogle gange føler jeg at jeg er meget ældre. Jeg vil rigtig gerne hjælpe min familie og derfor var det fedt at komme på søskendekursus, hvor der var mange af de samme historier som det jeg nu har fortalt til jer.
Mit råd er til alle børn, som har en bror eller søster med et handicap. Kom på søskendekursus og du lærer en masse og får en masse nye venner.

mandag den 4. november 2013

Et søskendekursus på Ådalskolen har nået sin afslutning

Tusind tusind tak til de mange børn, som har deltaget på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. I er bare for skønne at lave kursus for. 14 børn i alderen 9-12 år har netop afsluttet et meget spændende forløb her i efteråret. I weekenden har vi været på søskendecamp til Hvalsø området, hvor vi havde lejet en dejlig hytte i skoven. Der har været masser af overraskende aktiviteter, der skulle bygges tårne af spaghetti og skumfiduser, det beskidte vasketøj blev vasket, gode råde og andres erfaringer er blevet givet videre, der var et spændende og uhyggeligt natløb, slikjagt på sovesalene, en tur i den gode sofa, afslapning i sanserummet og i-Pad cafe og kransekage som den gode kursus afslutning. Et søskendekursus er for børn der har en bror eller søster med et handicap. Ådalskolens søskendekursus søger at skabe den ramme, hvor børnene mødes, snakker og laver spændende aktiviteter sammen samt får den oplevelse, at der er masse af andre børn som har de samme tanker og følelser som dem selv. At nå til den erkendelse om at selvom min bror eller søster har et handicap, kan være besværlig og irriterende til tider så er det ikke verdens undergang. Der gælder blot om at få de rette tanker sat på plads i hovedet og det lærer man på søskendekurset. Der er
mange andre børn som oplever det samme som den selv og det er også en god oplevelse for dem at indse. Søskendekurset har i alt varet 42 timer og tiden er nærmest fløjet af sted. Det er ikke til at forstå at det nu er slut. En spændende fælles rejse er forbi og vi siger tusind tak fordi I alle havde lyst til at være med og bidrage til et særligt kursus. Husk at holde kontakten ved lige i vores søskende gruppe, send hinanden fødselsdagshilsner og sjove billeder og giv hinanden et skulderklap, når I står i en situation, hvor I har brug for det.

De bedste hilsner og knus og kram
Birgit, Birgitte og John

Ådalskolen laver endnu et søskendekursus i foråret 2015. Se datoerne på Bloggen.

fredag den 1. november 2013

De andre børn i familien - hvordan tackler de en bror eller søster med et handicap?

Der er ingen tvivl om, at det påvirker hele familien, når man får et barn med handicap. Hverdagen skal tilrettelægges på en anderledes måde med faste, daglige rutiner, og et barn med handicap vil automatisk kræve mere tid og opmærksomhed fra forældrene end de andre børn i familien. Søskende til børn med handicap kan opleve at føle sig anderledes, fordi deres søster eller bror er anderledes. De kan nogle gange opleve problemer med mobning og føle sig udenfor i familien, når al fokus er på broderen eller søsteren. Ældre søskende kan føle et enormt ansvar over for en lillebror eller lillesøster og bekymrer sig ofte om, hvad der skal ske med søsteren eller broderen i fremtiden. Også tvivlen om, hvad der skal ske med broderen eller søsteren, hvis der skulle ske noget med forældrene, kan bekymre barnet unødigt, hvis man ikke får det talt igennem og sat ord på. Der kan opstå nogle meget svære konflikter børnene imellem. Specielt omkring tiårsalderen, når børnene begynder at blive
selvstændige og mere bevidste, kan der opstå nogle gevaldige skænderier. Det er selvfølgelig vigtigt at tale med barnet om alle disse ting. Det kan også være en hjælp for barnet at tale med andre børn i samme situation. Det er børnene på det første søskende kursus enige om. Det er fedt at lære nye kammerater at kende og kunne dele nogle af de mange oplevelser, som i bund og grund er meget enslydende. Og så har vi det bare smadder hyggeligt alle sammen.
Derfor er søskendekursus en oplagt mulighed. Ådalskolen har søskendekursus igen til foråret 2014. Tilmeld dig allerede nu.

Hej ildsjæle John, Birgitte og Birgit

Jeg har læst flere steder på jeres blog om søskendekursus. Sikke et fantastisk arbejde og det er tydeligt at mærke, at I virkelig er ildsjæle og at I er fantastisk optagede af at støtte familier med et handicapped barn. Jeg skriver en kommentar til jer, som jeg håber I kan bruge.

Jeg arbejder selv som lærer for børn med med Downs Syndrom. Jeg har gennem 16 år mødt rigtig mange børn med det syndrom og har også set, hvor forskellige de børn, ligesom andre børn, er. Den måde man som forælder tackler det, at få et handicappet barn, på, er meget meget forskellig. Den måde, jeg har set, giver de dygtigste og mest omgængelige børn er, når forældrene lader barnet indgå i søskendeflokken og forlanger det samme af det handicappede barn som af de andre søskende, nemlig at de yder det bedste de kan, at man går ud fra, at de kan lære mere, hvis de presses lidt. Børn behandles lige, når de bliver stillet forskellige krav og derfor behandles forskelligt, men ingen børn behandles ordentligt, ved at blive skånet og aldrig får stillet krav, aldrig bliver forlangt noget af og aldrig bliver bedt om at vente eller indordne sig i en gruppe. De Downs-børn, der er sværest at omgåes er dem, der er blevet skånet, hvor forældrene bliver ved med at synes, at det er synd for dem, og at de endelig ikke skal noget, de ikke vil, feks selv tage tøj på, selv gå til og fra skolebussen, selv bære tasken osv. Der er også mange Downs-børn, der kommer til at spille fransk klovn til alle sammenkomster, familiefester og lignende. Det er så sødt, når de er små, men det er en bjørnetjeneste at gøre disse børn, for det er ikke så charmerende, når de bliver ældre. Lad dem dog lære, at verden ikke altid drejer sig om dem, lad dem lære, at de er dejlige, selv om de ikke optræder, holder taler, laver cirkus el. lign. til alle familiefester. Det hjælper dem nemlig i skolen og videre i livet, at de fra små ikke er dresseret til at blive set hele tiden.

Endnu engang tusind tak fordi der er nogen som jer der i den grad brænder for en sag. Held og lykke med jeres søskendekursus og udviklingen af dette. Der er meget stor brug for det.

Hilsen
Ninna, mor til en dreng med Downs og lærer på Pilehaveskolen på Fyn.