Her på bloggen laver
vi i den kommende tid et lille tema om følelser som voksne søskende kan opleve ved at have en bror eller søster med et handicap.
Via Facebook er det lykkedes os at komme i kontakt med flere søskende, som har
hjulpet os med at beskrive enkeltheder i temaerne. Det har været nogle rigtig spændende snakke
og vi vil gerne give et lille resume at det, som vi fik ud af det. Voksne
søskende er, hvad vi vil benævne jer og I er alle en god blanding af mænd og kvinder godt på den anden side af de 20 år.
Generelt fortæller I, at I kan opleve det som vanskeligt at håndtere visse grupper af følelser og især følelserne: Bekymring, skyld og vrede. Via snakkene med jer kom der også en
masse gode ideer til at håndtere følelserne på bedre måder. Tusind tak for de meget spændende snakke og til alle vil vi blot sige "god vind fremover".
Bekymring
Voksne søskende kan
bekymre sig over alverdens ting så som fremtiden, at kunne håndtere visse
plejeopgaver, genetiske forhold, deres forældres helbred og deres bror eller
søsters trivsel. Bekymringer kan nemt gå hen og blive en fast bestanddel af en
persons tænkning, hvilket ikke er så heldigt. Hvis vi istedet tænker
bekymringer som “et vink med en vognstang” er det bedre at sætte lys på dem i
stedet for at bliver overrumplet af dem. Mange kan opleve at deres bekymringer
kan ende ud i et sammensurium af umulige tanker hvis ikke de håndteres. Sorter
i bekymringerne på denne måde:
Skriv dem ned
Skriv alle dine
bekymringer ned – lav en lang liste
Sorter dem i 4
kategorier
Læg hver bekymring i
en af følgende kategorier
Ting som aldrig vil
ske eller usandsynligt vil ske – for eksempel en meteorit falder ned i dit hus,
at overveje om du får det samme handicap som din søskende
Ting som du ikke kan
lide men som du ikke kan forandre som for eksempel vejret, din søskendes
handicap, at dine forældre bliver ældre
Ting som kan blive
klaret ved hjælp fra andre – så som at bede om en pædagogisk psykologisk
udredning fra kommunen, få dine forældre til et lægecheck eller involveret i
Ældresagen, af og til deltage i møder med myndighederne
Ting som du selv kan
klare, ting som du kan tage personlig action på, for eksempel foretage et
telefonopkald til en god ven, melde dig ind i en søskendeforening, lave en plan
for besøg af din bror eller søster en søndag eftermiddag
Accepter det som ikke
kan forandres
Med alle de ting som
du ikke kan gøre noget ved bliver du simpelthen nød til at acceptere at hverken
du eller andre kan forandre dem. Der er derfor ingen god grund til fortsat at
gå at bekymre sig om disse ting.
Gør istedet noget ved
det som du kan forandre
Start med de nemmeste
og hurtigste ting og skriv ned hvordan og hvornår du vil og kan gå i gang. Lav
en lille plan som gør at din bekymring ikke mere lyser op hos dig. Anerkend
over for dig selv, at enhver handling vil kunne hjælpe med at mindske følelsen
af bekymring.
Andre ting som også kan hjælpe
Afledning – for
eksempel lytte til musik du godt kan lide
Motion – for eksempel
gå en tur eller løb i skoven
Ændre fokus – start
med at tænke på noget som er behageligt for dig, en ferie du har været på eller
noget rart du laver i hverdagen
Hold dig selv
beskæftiget – for eksempel blive involveret i en hobby
Del bekymringen med
andre – tal med andre som kender til det at have en bror eller søster med et
handicap. Hvis en bekymring går hen og får overtaget og du føler dig bekymret
det meste af tiden er det tid at du søger professional hjælp hos en psykolog.
At have konstante bekymringer kan ende med at du havner i en ”ond cirkel” og
vil ikke være godt for dig.