søndag den 31. januar 2016

Er et søskendekursus noget for mig?

Det ultra korte svar er, "ja" det er det, hvis du har en bror eller søster med et handicap eller særlige behov.

Længere er det svar ikke. Du skal naturligvis have lyst til at tage med og få en oplevelse, der varer 3 lørdage og 1 søndag, have lyst til at møde andre børn på din egen alder og du vil helt klar opleve, at alle i søskende har flere ting til fælles. Nemlig at du er bror eller søster til et barn med handicap – det kan være en storebror, lillebror, storsøster eller lillesøster. Måske har du læst indlægget i den forrige blog ellers kan det være godt at kikke på det igen. Et søskendekursus er ligesom en fodboldlejr eller spejderlejr, hvor du dels vil lære nye ting om handicap, laver sjove aktiviteter, ser film, snakker og får nye kammerater. Vi hygger os og griner og i starten er du og vi selvfølgelig generte overfor hinanden, men vi lærer hinanden hurtigt at kende. Alle børnene på søskendekurset har sammen det fællesskab, at I har en bror eller søster med et handicap derfor vil vi naturligvis også fortælle historier og oplevelser til hinanden om hvordan det er at være netop dig i din familie. Måske har du oplevet mobning, pinligheder eller stirrende blikke og du har sikkert et godt råd eller to til de andre børn, som er i næsten samme situation som dig. Vi er 3 voksne, Gitte, Birgit og John, som ikke kender til dig på forhånd. Vi vil gøre vores allerbedste for at lære dig at kende, vi vil passe godt på dig og gøre alt hvad vi kan for at give dig en god oplevelse søskendekurset. En ting er sikkert vi bidder ikke.

Hvad er et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted?

Et søskendekursus består typisk af ca. 12 børn, som er nogenlunde jævnaldrende og som har det til fælles at de har søskende med et handicap. En søskendekursus ledes af 3 gruppeledere, som mødes med børnene til hver mødegang. Gruppelederne er alle uddannede pædagoger og lærere og har mange års erfaringer fra specialområdet.

Søskendekurset giver:
•Børn en grundlæggende viden om deres søskendes handicap og svar på spørgsmål
•Børn ideer til at håndtere svære situationer i hverdagen
•Børn støtte og hjælp dem til at forstå deres oplevelser
•Børnene et fællesskab og tilhørsforhold til andre i samme situation, så de kan opleve identifikation og genkendelse og være trygge
•Børnene mulighed for at udveksle erfaringer under trygge og strukturerede rammer

Søskendekurset fungerer også som et frirum, hvor det er kursets deltagere og deres oplevelser/erfaringer som er i fokus og ikke deres søskende med handicap, som i hverdagen typisk får og kræver meget opmærksomhed af forældrene og andre familiemedlemmer. Erfaringen viser, at det kan være en meget stor lettelse for børn at møde, høre og tale med andre, som er i samme situation, som dem selv. På kurserne lærer børnene om deres søskendes handicap og hvordan de nemmere kan håndtere de udfordringer som kan dukke op i børnenes hverdag. Det sker gennem leg, spil og øvelser som gruppelederen sætter i gang. Ådalskolens søskendekursus afsluttes med en hyggelig weekendovernatning til en nærliggende kursushytte. I alt varer søskendekurset 42 timer fordelt over 3-4 måneder.

onsdag den 27. januar 2016

Fremtiden betyder meget for os

Søskende som har en bror eller søster med et handicap går selvfølgelig ikke som sådan og bekymrer sig over fremtiden hver eneste dag, men vi tænker da i perioder over, hvad der skal ske med vores søskende når de bliver voksne. Det er drengene fra Ådalskolens søskendekursus helt enige om. Om der er tale om det ene handicap frem for et andet, hvilket handicap som er nemmest at have og hvordan fremtidsudsigterne tegner sig er tydelige emner, der ligger drengene meget på sinde.
Ådalskolen i Ringsted tilbyder kurser for søskende som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Drengene fortæller, at søskendekurser er en god ting, og det er vigtigt at fortælle til alle søskende, hvad der findes af kurser. Men det er ikke alle, der kommer af sted af sig selv, nogle skal man skubbe mere end andre. ”Jeg var en af de drenge, som egentlig ikke ville afsted på søskendekursus fortæller Niels på 11 år, men min familie og jeg har haft rigtig meget glæde af det. Dog kunne jeg godt ønske mig, at det varede noget længere. På søskendekurser bliver tingene forklaret på vores niveau”. Søskende er pårørende og de pårørende er en vigtig ressource i forhold til den bror eller søster, som dagligt lever med et handicap. Det kræver en særlig forståelse, de kender og forstår de små signaler, der kommer til udtryk i en hverdag hos en person med et handicap. Åbenhed og sammenhold i familien, direkte kommunikation om handicappet samt en god fælles forståelse af problemløsning er faktorer, som kan forebygge udfordringerne af handicappet. Det er dokumenteret, at familiens holdning påvirker søskendes trivsel og mestringsstrategier i forhold til at håndtere og leve med en bror eller søster som har et handicap.  

Udbytte af et søskendekursus

Hvad fik du ud af at deltage på et søskendekursus?
Vi har spurgt Christian, hvad han fik ud af at deltage på Ådalskolens søskendekursus. Christian er 12 år og har en storebror med autisme. Christians mor fortæller inden, at Christian i mange år har ”levet i skyggen” at hans storebror og at de fleste hverdagsting har været langt and på, at hans storebror har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som autisme.
Det helt afgørende for mig da jeg skulle deltage i søskendekurset var at lære at håndtere og forebygge konflikter. Jeg er efter søskendekurset nu kommet så meget tættere på min storebror. Vi har så at sige en fælles forståelse nu. Jo mere min storebror føler sig forstået og set, jo nemmere bliver det at være mig fortæller Christian. Det overskud, jeg fik takket være Ådalskolens søskendekursus, har givet plads til at arbejde videre med udviklingen på mange andre områder – bl.a. i skolen, hvor det for tiden går rigtig godt for mig. Det havde jeg ikke haft overskud til før. Jeg fik ikke lavet lektier, jeg var ikke glad og mine lærere var temmelig bekymrede for mig. Nu er jeg kommet ind i en god spiral. Som søskende skal vi klædes på til at arbejde med det, der virker. Det giver virkelig selvtillid som søskende. Det er blevet meget nemmere at vise tydelighed overfor min storebror, aflede når en situation tilspidser når selvtilliden er højere. Jeg oplever langt færre konflikter med min storebror end tidligere og de konflikter, som vi har, bliver nu hurtigere dysset ned. Udviklingen frem mod færre konflikter er sket gradvist over tid og når først der bliver færre konfliktsituationer, får man som søskende også mere overskud til at håndtere situationerne hensigtsmæssigt og får på den måde mere og mere overskud. De ideer fra søskendekurset, som jeg benytter mig allermest af, er at huske mig selv på, at jeg skal finde genveje (tælle til 10, bøje af og sige pyt pyt) og generelt være med til at finde på løsninger.

Når ressourcerne skal frem i lyset

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter børn som har søskende med et handicap til at blive mere bevidste om deres ressourcer og de specielle vilkår de kan stå overfor. Det er kendetegnet for søskende, at de har en masse ressourcer, som gør dem i stand til at løse svære problemer, men ofte er børnene ikke selv klar over det. Med et søskendekursus som ramme skal børnene se, høre og opleve, at de kan en masse og ressourcerne skal frem i lyset.
Idéen er opstået på Ådalskolen tilbage i 2012, hvor de 3 projektmagere Gitte, Birgit og John længe havde talt om at designe kursusforløb, som matcher søskende behov, som har det særlige vilkår i livet, at vokse op med en bror elle søster med et handicap. Birgit fortæller, vi i vores hverdag er i berøring med mange familier med udviklingshæmmede børn.
Så vi har erfaret, hvad det er for nogle udfordringer, som familierne står overfor. Der viser sig børn, som ikke trives, stress og hverdagsforhold, der er meget anderledes end de flestes. Men samtidig har vi også set, at de her familier rent faktisk klarer sig og i mange tilfælde er meget ressourcestærke. Derfor sagde vi til os selv, at der måtte kunne gøres noget for at optimere deres situation. Ideen til søskendekurser var dermed født og i foråret 2013 blev det første kursus afviklet.

Omdrejningspunktet for kurserne er overordnet at styrke søskende til bedre at kunne håndtere de udfordringer, som de møder. Gennem aktiviteter og den legende tilgang sætter vi først og fremmest fokus på det, som er lykkedes for søskende. Hvordan har de klaret de udfordringer, de som søskende har haft indtil nu? Når de har været udfordret, hvad er det, som er gået godt? Hvad er det far gør? Hvad er det mor gør? Hvad kan de sammen i den her familie – både sammen og hver for sig? Et søskendekursus skal understøtte processen som er med til at gøre dem tilfredse med det, som de gør, fortæller John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus. Næste skridt er ifølge John at få tunet ind på, hvad der så er det bedste for den enkelte søskende at gøre i de situationer, som de står i. John forklarer, at når søskende bliver bevidste om, hvad de kan, så er det også nemmere at finde ud af, hvad det er de gerne vil have skal være anderledes.

Et søskendekursus har fokus på familien som helhed og ikke kun det udviklingshæmmede barn. Det er godt at søskende tilbydes mulighed til at formulere idéer og finde løsninger på de udfordringer, som de står over for. Selvom søskende i begyndelsen kan opleve deres egen hjemme situation som meget anderledes finder de i løbet af meget kort tid ud af, at de deler historier og selvsamme oplevelser med mange andre børn. Søskendekurserne viser at de i mange situationer reagerer fuldstændig, som andre børn ville have gjort.
Dermed bliver de klar over, at de altså ikke er så meget anderledes, siger John. Ådalskolens søskendekursus er en succes, vi håber, at der bliver udbredt en endnu større viden om, at vores tilbud findes, og at vi kan blive endnu mere forankret i at udbyde søskendekurser tværkommunalt. Vores ønske er, at søskende fokus skal spredes længere ud og på sigt blive et helt naturligt tilbud til familier med børn som har særlige behov eller et handicap.

mandag den 25. januar 2016

”Det letter at dele det svære”, fortæller Mikkel på 11 år

I løbet af et søskendekursus bliver der fortalt, tegnet og skrevet en hel masse og i løbet af et søskendekursus hører vi som gruppeledere nogle gange, at søskende fortælle, hvor få voksne omkring dem, der reelt har haft modet til ikke kun lige at spørge, men reelt lytte til, hvordan man egentlig har det og oplever det. Selv om de fleste skoler og institutioner i dag har handleplaner for kommunikation, så er det stadigvæk ikke mange voksne, der er i stand til at fastholde viljen eller måske skulle man hellere sige modet til, at turde spørge direkte ind til et barns søskende med et handicap.
Det er stadig som om, at alle går omkring ”den varme grød”. Sådan lyder det fra søskende, som er på søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted. Et kursus, som henvender sig til de 9-12 årige børn og varer i alt 42 timer. Det er som om, at mange voksne rammes af tvivlen om, hvorvidt søskende virkelig kan bære at gå ind i de snakke igen, hvis man nævner det. Men det svære bliver aldrig større af at blive italesat. Tværtimod kan det i den grad lette at dele det, som er svært at dele, med en, som har tid og lyst til at være tilstede. En som virkelig kan lytte og måske give et varmt kram.
Vi som voksne kan ikke regne med, at søskende kommer til os af sig selv for at dele sine tanker og følelser. Søskende suger til sig, de sanser og fanger både alt det sagte og alt det usagte. De læser forældres adfærd og har af og til forstået noget, men måske ikke altid den fulde sammenhæng.
Oplevelser eller blot sansninger i en familie med et barn med handicap kan forblive vanskelige indtryk hos søskende, og disse kan gennem barnets fantasi vokse sig til en større usikkerhed, end hvis det får at høre de reelle fakta om situationen.

Vi ved, at mange børn ikke deler deres tanker og følelser med de voksne omkring dem, da børn ofte vil skåne forældrene for flere bekymring. Dette kan blive grobund for en rigtig dårlig spiral, hvor både søskende og de voksne  "beskytter" hinanden med det udfald, at søskende bliver ladt alene med sine tanker, følelser og oplevelser.
Derfor er der god mening i for søskende at deltage på et søskendekursus, hvor der er masser af tid til at fortælle og blive lyttet til. Derfor er vi kun glade for at høre Mikkels ord ”at det letter at dele det svære” siger gruppeleder John Quist Frandsen afsluttende.

torsdag den 21. januar 2016

Hvordan er det at være i vores sko?


Når et barn fødes med et handicap påvirker det naturligvis hele familien hertil er der ikke så megen diskussion. Alt hvad der før var normalt, bliver pludselig vendt på hovedet og intet er længere som det man kendte. Et barn med et handicap ændrer det, som før var virkeligheden. Sådan fortæller mange søskende, når vi på søskendekurserne spørger dem, hvordan det er at være i deres sko?
En far udtrykker det sådan "vores familie blev ram af en ubalance af følelser som magtesløshed, frustration, hjælpeløshed og ikke mindst tanker som; Har vi gjort noget galt? Kunne vi have gjort det anderledes"? At have et handicap opleves stadig for mange mennesker som et tabu og ofte taler vi pårørende ikke så meget med vores omgivelser omkring den svære tid, vi har foran os. 

Måske føler vi os tynget af skyld eller oplever, at det er skamfuldt at skulle fortælle andre at vores barn har et handicap. Tanker som, hvad tænker de andre, naboerne eller kollegaerne kan stoppe os i at fortælle åbent om kvalerne. Som pårørende og ikke mindst de andre søskende til et barn med handicap må derfor hurtigt lære sig at være ligeglad med omgivelsernes reaktioner og om hvad de nu engang tænker. Søskende skal også lære at sige ”pyt”.
John Quist Frandsen som er gruppeleder på Ådalskolens søskendekurser i Ringsted fortæller, at vi ofte hører at søskende holder deres bekymringer og tanker for sig selv. De ønsker ikke at belaste forældrene yderligere med deres bekymringer og af hensyn til familien kæmper de nogle gange for at holde sammen på sig selv. 

Særligt for søskende er det vigtigt at få talt med nogen, som har overskud og er i stand til at kunne lytte, rumme og give plads. En god ven, en skolelærer, en nabo (og har du overskuddet), kan du måske selv række en hånd frem for på den måde give plads til, at barnet kan få luft for sine tanker. Bekymrede tanker kan du ikke altid fjerne men blot det at kunne få lov til at sætte ord på og på den måde få luft, kan være nok til, at søskende samler lidt flere kræfter til at gå den ofte snørklede vej, der ligger foran.

onsdag den 20. januar 2016

Når forståelsen er det vigtigste

"Det kan nogle gange være en udfordring at forstå sin søskende med særlige behov" sådan siger Christian som er 11 år. Hans lillesøster har autisme og har ikke noget sprog.


Nogle søskende er nemmere at forstå end andre, men særlig når der er tale om den negative og uforudsigelige adfærd kan det volde mange børn rigtig store kvaler. Derfor er der stor hjælp at hente på Ådalskolens søskendekursus, hvor kurset er opbygget af flere forskellige temaer som alle er meget relevante for børn. Ådalskolens søskendekursus handler om at give søskende taletid og talerum så de på naturlige måder kan fortælle det som særligt ligger dem på sinde. Kurset bæres frem af aktiviteter som giver mulighed for på legende og inspirerende måder at sætte ord på det som er selve kernen for den enkelte søskende. Det som er kernen er naturligvis meget forskellig fra barn til barn, alderen, køn og hvilket handicap det drejer sig. Alle børn har forskellige erfaringer og alle erfaringer er lige gode og relevante. Ved at dele erfaringer med hinanden er alle søskende med til at støtte hinanden og det faktum at deres bror eller søster har et handicap føles mindre og mere naturligt. Næste søskendekursus begynder til august 2016.

Skriv til os, hvis du er interesseret i en kursusplads og ansøg derefter kommunen om en bevilling.

Mødes og lære af andre søskende

Vi tilbyder søskendekursus for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. På søskendekurset har vi et motto: ”Vi skal ha' det sjovt!” For det er jo netop dét et søskendekursus også handler om. Kurset skal være noget du husker tilbage på som noget sjovt. På søskendekurset handler det ikke om at aktiviteterne absolut skal være vilde, vovede og vanvittige. Næh... ofte er det det enkle og simple, der virker bedst.
Vi tror på, at det er det sociale samvær med de andre børn og med de voksne, som du husker mest tilbage på. Om vi så har spillet ludo sammen eller været på skattejagt sammen, det er ikke så vigtigt. Det vigtigste er ikke hvad vi laver, men at vi har det sjovt mens vi gør det. Vi tilbyder rammen så du kan møde og lære fra andre søskende som også har en bror eller søster med et handicap. Du deler erfaringer, oplevelser og viden med andre i samme situation. Du lærer noget om din søskendes handicap og særlige udfordringer, - både de synlige og mere usynlige ting. Du får svar på en masse at de spørgsmål som du går med i dagligdagen. Du får mulighed for at sætte ord på tanker, følelser, reaktioner og roller i forhold til at være bror eller søster. Når vi selv skal sige det, så synes vi - med jysk beskedenhed - at Ådalskolens søskendekursus er verdens bedste. 

tirsdag den 19. januar 2016

Søskende mødes i direkte børnehøjde

Et handicap i familien vender op og ned det meste i en families liv. Det er ikke kun handicappet man skal leve med, men også de vilkår som handicappet fører med sig. Og hold op hvor kan det være svært, og desværre findes der ikke noget quick fix til at lære at leve med et handicap. Og heller ikke nogen mirakelpille, man kan tage, for straks at komme til et andet sted. At ændre noget til det bedre er et valg for livet, det er ikke et quick fix.
Det er efterhånden en kendt sag, at børn til søskende med et handicap har en anderledes opvækst. At være søskende er ofte en livslang udfordring på både godt og ondt. Det drejer sig om helt almindelige børn med et ualmindeligt vilkår i livet. De vokser op og modnes under helt andre vilkår end deres kammerater og kan derfor sjældent spejle sig i andres liv og hverdag. De er ofte den eneste i deres klasse, der har en søskende med handicap, og de har derfor ikke mulighed for, at dele hverdagens udfordringer med andre, der naturligt genkender og anerkender de anderledes opvækstvilkår. På mange måder er deres bror eller søster med handicap omdrejningspunkt for hele familien. Mange søskende har en naturlig trang til, at tage sig af barnet med handicap og samtidig passe godt på forældrene, og være ansvarlig for den gode stemning i hjemmet — de kommer derfor meget let på overarbejde i deres hverdag.

På Ådalskolens søskendekursus italesættes dette ”overarbejde” og alle søskende bliver mødt i børnehøjde. Vi skaber nogle rigtig gode rammer for børnene, hvor de kan mødes i det frirum som giver mulighed for at snakke om dette ”overarbejde”. Ådalskolens søskendekursus kører igen i august 2016. Har du lyst til at få en plads på kurset kan du skrive til os på e-mail soskendekursus@gmail.com

Vi har brug for en hjælpende hånd

At blive forældre hører til en af de største oplevelser livet giver os. Det at varetage forældrerollen beriger os med livets største glæder, men også bekymringer og af og til endda sorger. De fleste af os finder ud af at være forældre. Det ligger naturligt for os og der er som oftest altid nogen at spørge; nogen der har stået i samme situation og er klar, når behovet opstår. Sådan er det, når børnene og udfordringerne er helt almindelige og genkendelige for de fleste. Vi lykkes i vores forældrerolle, til gavn og glæde for os og vores børn.

Anderledes kan det se ud, når barnet viser sig at være gjort af et ikke helt almindeligt stof, og dette stiller store krav til forældrerollen, til barnet og til omgivelserne. Der er mindre hjælp af få, ikke så mange til at give gode råd og ikke så mange, der har stået i samme situation. Her er der brug for noget særligt for at lykkes i forældrerollen. Man kan næsten sammenligne det med at køre på cykel set i forhold til at køre i bil. Cyklen får vi styr på med en hjælpende hånd, mens der skal specifik undervisning til, når det gælder bilen. Os forældre, der får et barn med et handicap, har brug for både en hjælpende hånd og undervisning, så vi bliver i stand til at give vores barn de bedste muligheder og så vi i familien får et bedre liv med handicap. Sådan fortæller en familie fra midt Sjælland som vi har talt med i forbindelse med Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Vi synes familien har en god pointe og opfodre alle familier til at søge det form for netværk som er naturligt og gavnligt for dem.
Ådalskolens søskendekursus sætter konkret fokus på børn i familien som vokser op med en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Det er derfor vi er så optagede af at arrangere søskendekurser fordi vi har set at det er en konkret "hjælpende hånd".

Martins mor havde fundet en folder på biblioteket

På Ådalskolens i Ringsted begynder et nyt søskendekursus til marts. Et kursus som handler om at møde andre børn som også har en bror eller søster med et handicap, lært nyt og naturligvis få en positiv og udbytterig oplevelse med hjem.
Børnene er i alderen 9-12 år og har en masse til fælles. En af de ting, som alle børnene kan tale sammen om udover fodbold og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor.
De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Birgit, Gitte og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Martins mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om et søskendekursus på Ådalskolen.
I Martins familie er der 3 børn, hvoraf den yngste dreng har infantil autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Martins familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Martin nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter.

Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Martin. Vi hører og oplever, hvordan andre børn oplever at være søskende til en som har et handicap, vi fortæller historier og lytter til de mange gode råd. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi andre kan tage med hjem i hverdagen," siger Martin. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.

lørdag den 16. januar 2016

Datoer for næste mulige søskendekursus


”Jeg havde forsøgt at glemme alt om at min storebror er handicappet”

Sådan siger Mikkel som er 11 år. Hans storebror er udviklingshæmmet og hele Mikkels liv har han nuturligvis kunne følge med i tingene. Egentlig har jeg ikke haft så mange spørgsmål dengang jeg var yngre. ”Det var jo sådan det var” siger Mikkel men jeg kan godt mærke at jo ældre jeg bliver jo flere spørgsmål trænger der sig på og jo større bliver mit behov for at møde andre, som også har søskende med handicap. Når jeg husker tilbage kan jeg jo godt se, at der har været masser af gange, hvor vores weekender er blevet anderledes eller afbrudt fordi min storebror var der. Vi har også tit været nød til at tage hjem fordi han blev sur eller ikke kunne klare det mere. At være lillebror til en bror med et handicap er et kæmpe dilemma.
Det er svært at være søskende til et barn med et handicap siger Mikkel. Vi børn føler os ofte ensomme og står i et dilemma mellem at være et barn og kræve opmærksomhed fra vores forældre og samtidig har jeg min ”overveludviklede forståelse” og ansvarsfølelse for min storebror. Der er ikke så meget plads til at være et ubekymret barn og opmærksomheden skrumper umærket og let ind. Vi kan let føle os tilsidesat og kæmper med at forstå og finde deres vores plads i familien.
Som søskende til et barn med handicap kan der også være i konflikter med broren eller søsteren. Det sker også for almindelige søskende, men summen af mange, gør det altså hårdere og anderledes i vores familier. Som lillebror føler jeg mig også skyldig, når jeg ønsker noget andet end det som er muligt og det kan give mig følelsen af ensomhed både hjemme og ude blandt kammerater.
Mikkel fortæller også, at han naturligvis holder af, men også være vred og irriteret på hans storebror, men at det ikke er nemt at forklare til kammeraterne, så det bliver forstået og respekteret. Jeg bruger faktisk mange ressourcer på at holde familie balancen og jeg synes at omverdene skal huske på, at vi måske i perioder ikke har så mange ressourcer til andre ting eller at det halter lidt med lektierne.
Jeg husker tilbage på perioder hvor jeg har været trist, indadvendt, voldsomt jaloux, urolig, grænsesøgende, ikke ville tage kammerater med hjem eller ”flygtede” fra hjemmet.
Ådalskolens søskendekursus i Ringsted hjalp mig til at få sat gode ”ord” på de mange oplevelser og tanker som jeg i årevis er gået rundt med. Gruppeleder fra søskendekurserne John Quist Frandsen siger det på denne måde ”der er heldigvis efterhånden en bred enighed om i kommunerne, at vi også skal huske at værne om søskende". Det kan være befriende for søskende, hvis deres kammerater forstår den anderledes adfærd som deres bror/søster har. Det er også vigtigt at de får mulighed til samvær med andre søskende. Søskende har afgjort brug for et frirum og fortrolighed med deres far og mor. Ofte hører vi på søskendekurserne, at de har de ret mange spekulationer omkring deres bror/søster med handicap. Hvor kommer de til at bo? hvilket arbejde kan de få? Når jeg bliver voksen og vores forældre gamle, er det så mig der skal være ansvarlig for min bror/søster? Og masser af spørgsmål af samme slags.
Disse og mange andre spørgsmål italesætter vi og besvares på søskendekurserne. Vi kan støtte søskende til at fortælle det til deres venner så der er en forståelse og accept af den til tider vanskelige hverdag.

Det betyder altså noget for min hverdag


Det kan være udfordrende at have en bror eller søster, som har et handicap og derfor ikke er ligesom andre børn. På denne blog fortæller søskende, forældre og fagfolk om det – og om, hvordan man bedst kan støtte og hjælpe søskende. At hjælpe hele familien og skabe et supplement til den familiebehandling som kommunen tilbyder er første skridt mod den gode helhedstænkning. At erkende, at man har brug for en hjælpende hånd, er det næste skridt, og heldigvis er der mange steder god hjælp at hente også uden for familien.
Flere kommuner, regioner og foreninger tilbyder søskendegrupper, -netværk eller -kurser, hvor der er fokus på barnet uden handicap. Her kan børnene møde andre i samme situation, have det frirum, hvor de åbent kan tale om deres nogle gange modstridende følelser, identificere sig med hinanden og få gode oplevelser sammen. Noget, mange børn har rigtig stor glæde af.
Det gælder også 9-årige Sebastian og 12 årige Liam, brødre til Isabell, som har infantil autisme: ”På søskendekurset snakkede vi og fik lov til at stille en masse spørgsmål og lavede også en masse andre sjove ting … Blandt andet var vi på hyttetur som de voksne kalder for en søskendecamp. Det var rigtig hyggeligt og en god mulighed til at være sammen med hinanden. I løbet af kurset talte vi også om anderledes og mærkelig adfærd. Min søster Isabell skal altid lukke døre og tænde og slukke for tv’et. Når vi kører i bil, skal vi altid køre den samme vej, når vi skal hen til hendes skole, ellers bliver hun meget sur og hendes verden falder sammen.
Det lyder måske som en lille ting, siger Liam på kun 12 år, men prøv lige i et øjeblik at sætte dig ind i og forestille dig, hvad det betyder for vores hverdag – altså hver evig eneste dag.

tirsdag den 12. januar 2016

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap.



mandag den 11. januar 2016

Alenetid med søskende er guld tid

Når Ådalskolen i marts åbner op for det 6. søskendekursus er det igen med tårnhøje forventninger om et givende kursus. Og givende bliver det altid for hvert søskendekursus er anderledes og nyt for det er de deltagende søskende som i den grad er med til at sætte dagsordenen. Vi som gruppeledere har en plan men det er søskende som bidrager med indholdet. Sidste gang vi havde søskendekursus var det store samtale emne ”alene tid med forældrene”. Her kommer et lille sammendrag af de mange snakke. Børn som har en bror eller søster med et handicap har en gang i mellem behov for tid alene med forældrene, hvor de oplever og mærker din opmærksomhed. Det kan være en god idé, at man hver uge afser tid til at lave noget sammen, som søskende godt kan lide. Det kan f.eks. være at læse en bog, spille et spil eller bage en kage. I familier med større søskende kan det måske være en idé at lave en fælles kalender, hvor I skriver ind, hvornår den næste undersøgelse eller behandling er og hvem af forældrene der er med på hospitalet. Så kan børnene altid kigge der og I kan også skrive søskendetid ind i kalenderen. Så kan søskende hele tiden se, hvornår der er alenetid med forældrene. Her er det vigtigt, at aftalerne om alenetid naturligvis også overholdes ellers kan det opleves som et svigt for søskende. Christian som var en af drengene på søskendekurset sagde, at ”alene tid er guld tid”.

søndag den 10. januar 2016

Vi lærer af hinanden og slapper af sammen

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. Søskendekurset giver mulighed for at mødes med andre i samme situation, lære nyt og bare være sammen. Søskende har snart i 4 år haft mulighed for at udveksle erfaringer på søskendekurserne i Ringsted, som gruppeleder John Quist Frandsen var med til at stifte tilbage i 2012.

At have et barn med et handicap kan være en udfordende situation, fordi man er parat til at ofre alt og så er det ikke en gang nok. Gevinsten på et søskendekursus handler i høj grad om at være sammen med andre børn på sin egen alder, uden at man skal forklare helt fra Adam og Eva om, hvad det betyder at have en søskende som er handicappet. Vi lærer af hinanden og vi slapper af i hinandens selskab, forklarer John. Søskende vil naturligvis gerne have et normalt liv som alle andre børn, men deres vilkår er anderledes og det hjælper enormt at vide, at der er andre børn som har det på samme måde og oplever mange af de samme tanker. På søskendekurset sidder vi ikke bare sidde i rundkreds og klager over, hvad handicappet betyder for dem, nej vi er faktisk med til at understøtte en ny og anderledes forandring ved hjælp af de aktiviteter og øvelser vi tilbyder.
De markante fordele ved at deltage i et søskendekursus er mange. Det er rigtig godt for søskende at se, hvordan andre børn kæmper med de samme ting som dem selv. Og for søskende handler det mest af alt om at udveksle erfaringer og lære af hinanden. Det er også vigtigt at have et andet forum end sin normale omgangskreds af venner og familie. Mange søskende ønsker ikke at belaste deres familie yderligere og nogle børn kan opleve at forældrene bliver ”trætte af” at høre om handicap fordi det fylder så meget i hverdagen. På søskendekurset får børnene også overskud til at tale om almindelige hverdagsproblemer. Der er fx mulighed for at tale om problematikken med pinligheder, flovhed, konflikter, drillerier, andre mennesker der kikker, fniser og vender øjne.
Vi modtager rigtig mange henvendelser fra forældre, som har hørt om os via Google. Det er vi glade for og rigtig godt, men jeg kunne ønske, at lærere og kommuner blev endnu bedre til at henvise til søskendekurserne og vores netværk, siger John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.

lørdag den 9. januar 2016

Jeg er født som lillebror men er storebror for min storebror…


Martin er 11 år og fortæller det helt ærligt
En kryptisk sætning (og der er ingen stavefejl) som ved første læsning ikke er lige til at forstå, men det er sådan Martin på 11 år oplever hans liv. Mange tak til Martin og familie fordi I ville dele jeres historie her på Ådalskolens søskendekursus blog. Det er en historie som opleves af rigtig mange familier, som har en barn med særlige behov eller et handicap.

For lillebror Martin på 11 år er det bare helt naturligt, at Rasmus er handicappet. Han har aldrig kendt til andet. Da Martin var mindre, spurgte han ofte, hvornår Rasmus begyndte at tale, lidt som at lære at gå og cykle. Det måtte jeg så fortælle Martin, at der jo nok gik endnu et stykke tid. Og som 7-årig talte Martin om autisme og bleer og han er i dag meget omsorgsfuld over for Rasmus. Allerede som 8-årig kunne Martin komme ind fra haven og fortælle mig, at Rasmus havde ”lavet i bleen” og nok trængte til en ny. Han elsker at få lov til at give Rasmus et glas æblejuice eller et stykke kage. Martin har aldrig givet udtryk for, at der var for meget fokus på Rasmus. Selv om Rasmus jo ofte kommer i første række, sådan er det jo bare. Over for begge mine drenge har jeg i årene valgt den positive vinkel. Der er meget, som er værre end et handicap og i dag kan vi faktisk se positivt på, at det for eksempel har været muligt for mig at arbejde hjemmefra, og at jeg har haft et fag, som har gjort det muligt. Jeg nægter generelt at have for stort fokus på handicappet og har for eksempel sidestillet det at have handicap med at have rødt hår. Martin er rødhåret og det er ikke altid sjovt. Heller ikke når han på grund af sin lyse hud skal smøres ekstra meget med solcreme om sommeren og skal bade med t-shirt. Så snakker vi om, at der er noget med alle mennesker. Nogen har et handicap, nogen har rødt hår og nogen noget helt andet.

Rasmus oplever rigtig mange begrænsninger ved at have et handicap og det vil han også gøre fremover. Det kan jeg ikke gøre noget ved. Sådan må det nu engang være for ham. Det, jeg kan gøre noget ved, er måden, vi takler udfordringerne på. Jeg nægter at give op overfor et handicap eller at skjule handicappet på nogen måde. Jeg har altid forsøgt at fortælle Martin, at have en bror med et handicap ikke er noget at skamme sig over eller have alt for meget fokus på. Martin tager det ufatteligt pænt, men selvfølgelig er der også perioder hvor det er meget svært. Især, når man tænker på, hvor frustrerende det er, at lige meget hvor meget umage man end gør sig, så er der dage, hvor det handicap bare ”fylder” enormt meget. At komme hertil hvor vi er i dag kræver benhårdt arbejde i familien og et nært samarbejde med omgivelserne.
I min familie har vi virkelig haft glæde af Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, som netop afholder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år. At være en del af det netværk er meget gavnligt og et sted, hvor vi som søskende kan møde hinanden og netværke. Det er der ikke altid tid og plads i familien. »På Ådalskolen i Ringsted har vi søskendekurser for børn og vi oplever tydeligt, at børnene higer efter at tale med andre søskende om de fælles oplevelser.

Børnene udveksler masser af erfaringer og oplevelser med hinanden siger John Quist Frandsen, som er en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Det letter børnenes virkelighedsopfattelse.

Søskende kan nemt blive for medgørelige


Søskende som har en bror eller søster med et handicap er en gruppe børn, som nemt kan blive overset. Naturligvis ikke fordi forældrene er dårlige forældre, men fordi barnet med et handicap naturligt kommer i mere fokus sammen med alle de tanker og følelser, som følger med at have et barn med særlige behov.

Søskende kan komme til at føle sig ensomme og usikre. Mange reagerer med ikke at spørge så meget, fordi de kan se, at deres forældre har det svært nok i forvejen og er bekymrede. For både det barn med handicap og søskende er det ofte første gang, de oplever deres forældre så kede af det. Og fordi børn er meget loyale, vil de som oftest forsøge at skåne forældrene ved ikke at være til ’besvær’ og ved ikke at give udtryk for deres egne bekymringer og tanker.

Derfor kan søskende komme til at gå meget alene med tankerne og gøre sig alt for tilpassede og medgørlige. Jo ældre børnene er, jo mere hensyn tager de. Det er vigtigt at huske, at omgivelserne ikke stiller krav til hverken barnet med handicap eller forældrene om, at de "bare" skal kunne håndtere deres nye hverdag fra begyndelsen af. Det kan man naturligvis heller ikke forvente af søskende. De problemer søskende kan have, kan opleves meget små i sammenligning med det andet barn, men det er vigtigt at huske, at de stadig er børn, og at deres verden stadig kan vælte over noget, vi som voksen blot synes er ”småting”. Et søskendekursus bryder med denne oplevelse og inviterer børn i alderen 9-12 år på kursus hvor rammerne og indholdet er børnevenligt og hvor der er mulighed for at møde og lære af andre børn som også har en søskende med et handicap eller særlige behov. Næste søskendekursus begynder august 2016.

Et søskendekursus set med Camillas øjne

Søskende fortæller her fra et søskendekursus
Camilla er 11 år og en af de søskende som har været med på søskendekurset i efteråret 2015. Hun har skrevet en historie til vores søskendeblog. Tak for hjælpen og tusind tak for denne gang og fordi vi fik lov til at lære dig at kende.


Jeg har gennemført Ådalskolens søskendekursus i Ringsted i november 2015. Det foregik hver måned og startede tidligt en lørdag i marts. Det var min mor som havde fundet en brochure på internettet og spurgte mig om det ikke var noget for mig. I begyndelsen sagde jeg ”nej”, men mest fordi jeg ikke anede hvad et søskendekursus var og hvad man lavede. Jeg havde aldrig før hørt det ord. Her bagefter kunne jeg godt tænke mig, at kurset havde fortsat endnu længere. Det vil jeg gerne fortælle om. Det er rart at snakke med andre børn, der er i de samme udfordringer som mig. Det er godt at få nogle nye vinkler på det, jeg oplever.
Selvom vores søskende er meget forskellige er der alligevel rigtig mange oplevelser som minder om hinanden. Jeg kan godt komme til at lukke det inde og synes, at det hele bare er noget lort. Det er også rart, at der er nogle voksne, som jeg ikke kendte og derfor kunne snakke mere åbent med. Selv om jeg selvfølgelig har fortalt at min bror har et handicap til mine nære venner, kan de godt være bange for at spørge ind til det, fordi de sikkert tænker, at det kan være svært for mig at snakke om. På den måde er det rart at komme ind til et sted, hvor man ikke er bange for at sige noget. På søskendekurset troede jeg først, at vi skulle snakke intenst om min brors handicap. Men sådan var det overhovedet ikke. Vi fik emnet serveret på alle mulige sjove og legende måder. Gennem film, lege, nip napper, dilemmaspil og så har vi fået en scrapbog hvor det hele er samlet i, for eksempel.

Der er forskel på, hvordan piger og drenge reagerer når man har en bror eller søster med et handicap. Jeg blev faktisk overrasket over, hvordan nogle af drengene reagerede. De er meget åbne og fortalte, at de har det på samme måde som mig. Det kom bag på mig. At de kunne udtrykke sig så præcist. Jeg troede, at drenge var nogle, at man ikke må se er kede af det. Især i min alder er de begyndt at blive nogle rigtig hårde typer, som bare skal vise, hvor seje de er. Jeg er en meget åben person, og jeg tier ikke stille i timerne. Men jeg havde i en lang periode været meget stille i timerne og blev lettere irriteret når min lillebror var hjemme, og derfor var det også rart at få forklaret på søskendekurset, hvorfor jeg havde det sådan.

Min anden lillebror skal bestemt også på søskendekursus om 3 år, når han har alderen til det. Han siger ikke så meget endnu. Han synes det er mere sjovt, men han er også kun 6 år. I forhold til følelser snakker han ikke så meget. Det er svært for mig at finde ud af, hvordan han har det, og det kunne være rart, når vi kan snakke mere om det. Det kommer vi til når vi bliver ældre. Jeg havde en forventning om, at jeg ville have det bedre, efter jeg havde været på søskendekursus. Det har jeg også fået, men jeg havde også lidt en forventning om, at alt bare ville være kureret. Og det skal man ikke regne med. Man skal selv arbejde for det og det første skridt at er at acceptere og leve med, at vores bror har et handicap og sådan bliver det ved med at være resten af livet.

Jeg bruger så ofte som jeg kan de grønne tanker som jeg lærte at finde frem på Ådalskolens søskendekursus.

torsdag den 7. januar 2016

Når autismen og ADHD kommer indenfor

Når Victor kommer hjem fra skole er det første han gør, at lave et eftermiddagsskema til hans lillebror. Victors lillebror hedder Niels, har ADHD og autisme og er meget visuelt tænkende. Derfor bruger vi i min familier meget skemaer og pictogrammer fortæller Victor. Generelt er vi gode til at bruge korte præcise sætninger og sige det han skal og ikke det han ikke må. Det var virkelig noget, som jeg skulle vænne mig til. Det at jeg hele tiden skal tænke over, hvad jeg siger og hvordan jeg siger tingene. Jeg kan godt se, at det hjælper min lillebror rigtig meget, men en gang imellem er det bare irriterende.

Da jeg deltog i Ådalskolens søskendekursus var det første gang jeg var sammen med andre børn på min egen alder som også har søskende med et handicap. Det var en fantastisk oplevelse og en øjenåbner for mig. Jeg lærte en masse om ADHD og autisme og jeg fik nye kammerater. Jeg lærte blandt andet, at jeg skal undgå at bruge ordet "ikke", så omformulerer jeg hellere sætningen og fortæller min lillebror, hvad han skal gøre. De voksne på søskendekurset fortalte, at hjernen ikke kan høre ordet "ikke". fx. hvis jeg siger "Niels du skal ikke gå igennem vandpytten" så kan jeg være sikker på at han gør det, men siger jeg "Niels du skal gå uden om vandpytten" så går han som oftest pænt uden om. I min familie gælder det om at være 3 skridt foran hele tiden. Jo mere faste rammer og forudsiglighed jo bedre.

Vi fortæller altid, hvor lang tid der til, at der skal ske et eller andet. fx. hvornår vi skal ud af døren, hvornår er det sengetid osv. den forudsiglighed har min lillebror brug for. På den måde undgår vi nogle konflikter, hvis vi bryder ind i et eller andet han er i gang med. Det var særligt rart at møde andre søskende som kender til de samme regler og jeg var også heldig at få en masse gode råd fra de andre børn. At være storebror til en lillebror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror.

En familie pointe

At blive forældre hører til en af de største oplevelser livet giver os. Det at varetage forældrerollen beriger os med livets største glæder, men også bekymringer og af og til endda sorger. De fleste af os finder ud af at være forældre. Det ligger naturligt for os og der er som oftest altid nogen at spørge; nogen der har stået i samme situation og er klar, når behovet opstår. Sådan er det, når børnene og udfordringerne er helt almindelige og genkendelige for de fleste. Vi lykkes i vores forældrerolle, til gavn og glæde for os og vores børn.
Anderledes kan det se ud, når barnet viser sig at være gjort af et ikke helt almindeligt stof, og dette stiller store krav til forældrerollen, til barnet og til omgivelserne. Der er mindre hjælp af få, ikke så mange til at give gode råd og ikke så mange, der har stået i samme situation. Her er der brug for noget særligt for at lykkes i forældrerollen. Man kan næsten sammenligne det med at køre på cykel set i forhold til at køre i bil. Cyklen får vi styr på med en hjælpende hånd, mens der skal specifik undervisning til, når det gælder bilen. Os forældre, der får et barn med et handicap, har brug for både en hjælpende hånd og undervisning, så vi bliver i stand til at give vores barn de bedste muligheder og så vi i familien får et bedre liv med handicap. Sådan fortæller en familie fra midt Sjælland som vi har talt med i forbindelse med Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Vi synes familien har en god pointe og opfodre alle familier til at søge det form for netværk som er naturligt og gavnligt for dem.
Ådalskolens søskendekursus sætter fokus på børnene i familien som vokser op med en bror eller søster med særlige behov eller et handicap.

onsdag den 6. januar 2016

Glosuppe er en nationalret

At blive mødt, set og forstået er vigtigt for alle mennesker. Men det er fuldstændigt afgørende for éns trivsel, hvis man i sit liv har et særligt vilkår fordi man er søskende til et barn med et handicap eller særligt behov. Vi har i 2015 haft 3 søskendekurser - alle rigtige gode og meget forskellige, og alligevel er der rigtig mange ens ligheder når vi bagefter tænker tilbage. Nogle af de ligheder vil vi her i januar kommentere på og drage sammenligninger på kryds og tværs.

Noget af det som går igen fra søskendekursus til søskendekursus kommer er fra en pige på 11 år som fortæller os følgende, ”livet er ikke svært - men omgivelserne er”. Hendes ord illustrerer med kraftig tydelighed, at det er i mødet med omgivelsernes holdninger og syn, at hun oftest mærker den anderledes søster rolle til en handicappet. Omgivelserne kikker, glor og kommenterer. Der vendes øjne mens personen er ved at snuble over sine egne ben. Glosuppe er efterhånden blevet en nationalret. At være anderledes betyder ikke at man er anderledes. Min søster er min søster og det vil hun altid være. Sådan vil jeg kæmpe for at det fortsat bliver.
Ofte er første skridt til at blive set og forstået, at man selv kan få lejlighed til at sætte ord på sine tanker og følelser. Det kræver, at man bruger tid og energi på at lære at forstå det handicap som ens bror eller søster har og særligt udforske, hvilken betydning det har i netop sin egen familie. Det kan også kræve, at man har mulighed for at mødes med andre, udveksle erfaringer med andre, som er i en lignende situation og kender til nogle af de samme udfordringer i hverdagen.

Netop derfor er Ådalskolens søskendekursus "sat i verden" for børn i alderen 9-12 år. Ådalskolen er en specialskole i Ringsted og vi har igennem flere år arbejdet for, at søskende som har en bror eller søster med særlige behov tidligt skal have en øget forståelse for egen situation, skal have mere viden om handicap og mere indsigt i hvordan de kan nemmere kan håndtere de udfordringer, et særligt behov tilfører en familie.

Der er stadig flere pladser på søskendekurset som begynder i august 2016.

Det kendetegner Ådalskolesns søskendekursus

Vi er nu kommet godt i gang med det nye år og allerede inde i de første dage er vi optaget af det næste søskendekursus som begynder i marts.

Mathias på 11 år fortæller på søskendekurset, at det „ikke er så let at snakke med forældrene om det, som er vanskeligt, når det vanskelige handler om ens søster som er handicappet“. Mathias fortæller også, at det er svært at finde tid til at tage emnet op – det drukner simpelthen i hverdagen. Søskendes stemmer kommer derfor ikke altid frem, bare fordi man spørger – men man kan høre dem tydeligere, når der gives tid, tillid og ro. Desuden skal man være opmærksom på, at nogle gange ønsker søskende ikke at sige alle de ting, de har på hjertet til deres forældre. De ved jo, at også de kan være både kede af det, forvirrede og ikke mindst trætte.
„Hvordan går det“, spørger vi ofte hinanden, når vi mødes tilfældigt på gaden. „Fint“, svarer mange af os. Helt kort og godt. Det samme gør børn: „Hvordan gik det i skolen i dag“, spørger far ved aftensmaden. „Meget godt“, svarer sønnen. Et svar, som sikkert ikke er spor ukendt for mange forældre, når de sidst på eftermiddagen spørger til deres barns skoledag. På lignende vis svarede 10-årige Ida da også kort og roligt: „Det går udmærket“, da vi en lørdag på søskendekurset spørger hende, hvordan det går for hende nu, hvor hendes storebror er kommet godt igennem hjerteoperationen. Men heldigvis fik Ida lov til at fortsætte på søskendekurset og dermed mulighed for at fortælle de andre søskende og os gruppeledere gennem ord og tegninger, hvordan hun oplevede det. Halvdelen af tegningen var fyldt med glade og fine farver, mens den anden halvdel bestod af ret mørke og grå nuancer. Da der lidt efter lidt kom ord på tegningen, viste det sig, at der var mange tanker, spørgsmål og bekymringer. Hvordan det opleves for Ida at have en bror med et handicap kan man ikke lige høre, når man bare spørger i første omgang.
Derfor er det også vigtigt for os gruppeledere at understrege, at de tanker og udsagn, som børn kommer med på søskendekurserne ikke kommer ved hurtige snakke i en hvilken som helst kontekst. De fleste af dem er kommet frem en ramme, hvor søskende over tid har haft mulighed for at blive trygge, og hvor der er opbygget en tillid til, at de bliver hørt på – både af voksne og af de andre søskende, som har oplevet noget lignende i deres liv. Dette er et af kendetegnene bag de søskendekurser som afholdes på Ådalskolen i Ringsted.

mandag den 4. januar 2016

Godt nytår

Kære alle søskende og læsere

Så skriver vi et nytår, 2016 og dermed venter der et godt år for Ådalskolens søskendekursus. Allerede her til marts tager vi fat med et nyt hold søskende igen. Det glæder vi os meget til. Vi sender deltagerbreve ud til jer i midten af februar måned med flere praktiske oplysninger.

Senere på året nemlig til august afholder vi endnu et søskendekursus. Her er der fortsat ledige pladser at få men vi opfordre jer til at reservere allerede nu idet det er vores erfaring at søskendekurserne meget hurtigt bliver overtegnet.

Vi glæder os til at få en masse mails fra jer alle sammen og vi lader os inspirere af jer og vi synes det er sjovt at blogge om mange af de temaer I beskriver. Følg søskendekursets blog her og så glæder vi os til at høre fra jer.

Godt nytår til alle
De bedste hilsner
Birgit, Gitte og John



Der er brug for søskendekurser

At der overhovedet er brug for at rette opmærksomheden mod et fokuserende søskendeperspektiv er ikke umiddelbart fordi "der er noget ga...