onsdag den 30. september 2015

Jo der gøres forskel på børnene

Søskende
Hvordan forklarer man sine børn i en familie, at der nogen gange gøres forskel på dem og på det barn som har særlige behov eller et handicap? 

Det var et af de store spørgsmål fra lørdagens søskendekursus på Ådalskolens i Ringsted. Et udsagn der optog mange af børnene og hvor langt de fleste af dem havde erfaringer med, som de kunne give videre til de andre børn. Det kan nemlig være meget svært at acceptere at der gøres forskel og at det ene barn kan få lov til mere end det andet. En af søskende nævner, at hans lillebror med ADHD hver dag får lov til at spise foran fjernsynet. Det synes han er snyd.

Martin siger ”det er irriterende, at han kan få lov til det når jeg også gerne vil”. Andre af børnene kunne byde ind med andre eksempler på situationer hvor der er forskelle i opdragelsen. Erfaringer fra lørdagens søskendekursus viser, at det indimellem kan hjælpe at lave nogle særlige oplevelser for og med søskende. Der kan dog nemt opstå søskendejalousi alligevel, hvor en søskende kan være sur og vred på den bror eller søster som har et handicap. Det hjælper at tale om de følelser der ligger bag, at give udtryk for, at alle har ret til at have alle slags følelser. Når børn bliver mødt og forstået i deres følelser, tager det som regel lidt af brodden fra udbruddet. 

Søskende har meget brug for at få viden om, hvad det er for et handicap, om behandlingen og om de udfordringer som deres bror eller søster står overfor. Informationen skal naturligvis være tilpasset børnenes alder og modenhed. Det er også en god idé at tale om forskellighed. Vi er alle forskellige, og det kan være givtigt at få øje på normaliteten i forskelligheden. Hjælp også søskende til at udvide horisonten for, hvad der er normalt. På den måde medvirker man i det lange løb til at nedbryde tabuisering af særlige behov og handicap. 

Det er også en god ide at holde fast i, at I er en familie, der også laver almindelige familieting og meget gerne sammen selvom det nogle gange er meget konfliktfyldt.


tirsdag den 29. september 2015

En stor blandet gruppe børn giver mangfoldighed

De er her alle sammen, drengen som lige er fyldt 9 år og som er lidt genert, den storsnakkende pige på 12 år som glæder sig til hendes næste fødselsdag, pigen som kommer fra Svendborg og som står op kl. 5.00 for at komme på søskendekursus, drengen på 11 år som lige har fået at vide at hans bror har et handicap og sådan kunne vi blive ved. 
Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er et forum og bliver et fællesskab, hvori børnene er vidt forskellige, men hvor det som binder dem sammen er det livsvilkår, at de alle har søskende med særlige behov eller et handicap. På søskendekurset er der sjove aktiviteter og aktiviteter som hjælper børnene med at sætte ord på deres virkelighed. Ord som er med til at støtte det enkelte barn med forståelsen af, at han eller hun ikke er den eneste som har en bror eller søster med et handicap. En udfordrende hverdag kender de fleste søskende til og naturligvis kan søskendekurset ikke fjerne udfordringerne, men søskendekurset forsøger at lære børnene at hvis de kan øve sig i at tænke på en anderledes måde kan hverdagen blive væsentlig nemmere. Et barn med et handicap har brug for søskende med et særlig forståelse.

Victor smed det hele ud

Så skal der gribes...
En meget stor gruppe børn lever med en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. I Danmark når tallet op på flere tusinde. Søskende må og skal lære at leve med og forstå situationen og netop derfor har Ådalskolen i Ringsted prioriteret søskendekurserne for de 9-12 årige børn som et indsatsområde. 

I anbefalingerne fra lignende kurser konkluderes, at søskende skal tilbydes støtte med henblik på at opnå den højest mulige livskvalitet nu og i fremtiden. Et søskendeforhold er unikt, fordi det varer længere end alle andre relationer i livet også ud over den dag forældrene ikke er her længere. Dagligdagen som søskende bærer mange forskellige præg og rollen kan være meget forskellig. En af vores tidligere kursusdeltagere, en pige på blot 10 år oplever, at det kan være svært for omgivelserne, at forstå omfanget af hendes søsters handicap og hvad det betyder for hende i hverdagen. 

Alt efter handicappets udtryk kan nogle børn med handicap se fuldstændigt upåvirkede ud. Imidlertid kan det vise sig ofte for nogle børn, at selv små udfordringer eller aktiviteter hurtigt forandre billedet og kan medføre uro, forvirring eller kaos. Mange søskende oplever, at de bruger mange kræfter på at forsøge at forklare deres brors eller søsters situation og retfærdiggøre adfærd overfor deres omgivelser. Det kan være svært for deres klassekammerater at forstå, hvorfor de ikke altid kan deltage i sociale arrangementer som f.eks. klassefester, computer cafébesøg eller koncerter på skolen. Søskende fortæller meget ærligt, hvorfor de vælger disse oplevelser fra netop fordi de ikke vi give deres forældre yderligere udfordringer med at arrangere pasning til deres bror eller søster med et handicap. 

Victor på 12 år fortalte, at han konsekvent smed alle invitationer ud som kom fra skolen. Forholdsregler som disse fører ofte isolation og ensomhed med sig for den enkelte søskende. Søskende værdsætter samværet højt med de andre børn, idet de samstemmende fortæller, at det sociale fællesskab børnene imellem udgør en vigtig forskel i forhold til at gennemføre et søskendekursus. Børnene fortæller, at de oplever det som en helt klar lettelse, at de ikke skal bruge kræfter på at forklare de øvrige kursusdeltagere, hvordan de har det derhjemme, hvorfor de nogle gange ikke kan deltage og mærker, at de andre børn meget nemt kan genkende hvad de mener og sætte sig i deres sted.

Hvad kan jeg gøre?

At være storesøster til en bror med ADHD er noget af en mundfuld. Det må jeg ærligt indrømme. Sådan begynder Marias historie da hun første gang kommer på søskendekurset i Ringsted. Maria er 11 år og vi har fået lov til at skrive lidt om Marias oplevelser fordi det er et emne som meget ofte opleves af søskende. Når jeg tænker på min lillebror elsker jeg ham, men der går aldrig én dag, hvor han ikke råber og skriger eller smækker med dørene eller prøver at slå efter mig. Min lillebror har ADHD og har desuden en hjerneskade som han fik da han ikke var ret gammel. Det kan måske forklare, hvorfor han altid er i dårligt humør. Han er især sur, når han lige er kommet hjem fra skole, så taler han med sådan en flabet baby-stemme, og hvis ting ikke lige foregår som efter hans hoved, så flipper han ud og skriger os alle op i hovedet at vi er nogle pisse dumme psykopater eller noget i den stil. Nogle gange kan det øgelægge en hel dag. Hvad kan jeg gøre for, at han ikke bliver sur og råber og sparker og slår hver dag, kan jeg gøre noget, så han ikke altid er så sur?

Udfordinger som disse lever Maria med hver dag og stiller store krav til hende og hendes familie.  

mandag den 28. september 2015

En inspirerende dag for alle

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er der godt gang i scrapbogen. Et hæfte som udleveres til de børn som deltager i søskendekurset. Det er meningen at børnene selv er forfatteren og dermed med til at bestemme hvad og hvor meget der skal stå i den. Der er søskende som udelukkende tegner, der er søskende som skriver mange stikord og så er der søskende som nærmest bruger scrapbogen som en slags fortæller dagbog. Alle måder er lige gode og det vigtigste er jo, at den enkelte søskende gør det som giver ham eller hende mest mening. 
Når man er søskende til en bror/søster med et handicap er man først og fremmest søskende, men et handicap eller et særligt behov ændre relationen mellem børnene for altid. Søskende lever side om side på hinanden, deler mange ting, også forældrene. Der kan der i perioder nemt komme konkurrence og indbyrdes strid, kamp om forældrenes kærlighed, opmærksomhed og tid. Dette emne er drengene på søskendekurset meget optaget af. Der snakkes, pjattes, klippes, limes og mange forskellige meninger, forslag og erfaringer deles i en inspirerende strøm for alle.  

lørdag den 26. september 2015

Tak for en rigtig god lørdag

Vi håber I alle er kommet godt hjem også jer, som har en længere rejse med det offentlige. Vi synes vi havde en rigtig god dag, hvor også vi voksne lærte en masse. Idag har vi arbejdet med 2 stor emner nemlig "Min søskende og jeg" og "Jeg bli`r hvad jeg tænker". 

Tusind tak for din gode inspiration og at du er med til at give både dig selv og de andre søskende så gode oplevelser. Vi glæder os til at se dig til søskendecamp lørdag d. 24. oktober. Vi sender dig om 14 dage et deltagerbrev med flere praktiske oplysninger. Følg med her i dagene der kommer hvor vi lægger flere gode billeder ud.





På Ådalskolens søskendekursus vil vi gerne have at det handler om at møde andre søskende på din egen alder, som også har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Det er vigtigt at du byder ind med det, som du har lyst til og særligt at dine ”tanker luftes”. Du vil meget hurtigt opleve, at de andre børn kender til rigtig mange af dine oplevelser og erfaringer. Her er nogle af de tanker som søskende gør sig og måske også spørgsmål som du er nysgerrig på.
Er der nogen som kan fortælle mig, hvad der er i vejen med min lillebror?
Kan jeg gøre noget for at gøre livet nemmere for min storesøster?
Hvad gør jeg hvis der sker et uheld?
Det er helt normalt for mennesker at have en blanding af alle slags følelser. På søskendekurset laver vi en aktivitet som handler om følelser og vi har opfundet et sjovt spil som vi prøver. Sommetider synes du sikkert det er fedt at lege og være sammen med din bror eller søster og andre dage kunne det være ”fedt med et break”. Du kan føle omsorgsfuldhed og være beskyttende og andre tidspunkter fyldt op og irriteret. En søster fortæller: ”Min bror kan være fræk og sige uhøflig ord til andre som han slet ikke kender”. En anden søster fortæller: ”Jeg ville ønske jeg kunne have mere tid sammen med min søster og vi kunne få en rigtig tøse snak”.
Så det at have en bror eller søster med et handicap kan gøre en forskel for den måde, du føler og taler om tingene. På søskendekurset vil du med det samme opleve, at du ikke er alene og her er nogle emner som du sikkert også oplever:
● At du kan bekymre dig om din bror eller søster
● At du ikke har så meget tid sammen med dine forældre
● At der kan være problemer i skolen, såsom lektielæsning eller at komme til tiden
● At der er lidt tid til at se dine venner eller deltage i fritidsaktiviteter  eller sport
● At der er et ekstra ansvar derhjemme
● At du kan føle dig flov, når lillebror skriger i Bilka
● At du hører uvenlige kommentarer fra andre om din bror eller søster
● At du måske oplever mobning
● At du måske bliver forstyrret om natten mens du sover

torsdag den 24. september 2015

Velkommen til på lørdag

Så er vi klar til at se jer alle sammen igen på lørdag. Det glæder vi os til. Vi håber I har haft det godt og er klar til at tage fat på en omgang søskendekursus igen. 
Vi har sendt jer et deltagerbrev med flere praktiske oplysninger og vi kan godt sige, at det er et spændende program. Dels skal vi i dybden med forskellige handicaps og tale om de udfordringer jeres søskende har og dels vil vi lære jer en teknik, hvordan I selv kan lære at tænke anderledes. Teknikken kan bruges på alle situationer. I skal bare love at tage jeres hjerne med!
Som søskende og desuden også alle andre er det ofte jer som må justere jer. Det kan ikke altid lade sig gøre at få et bar med handicap til at ændre sig, men i højere grad er det os andre i omgivelserne som må tænke på en anden måde.
Kom nu godt til Ringsted og så ses vi bare til morgenmad og hygge kl. 9.00.

De bedste hilsner
Birgit, Birgitte og John

PS: Husk jeres scrapbog



Også for drenge

På Ådalskolens i Ringsted er en masse drenge i øjeblikket på søskendekursus. En oplevelse som handler om få nye kammerater, lært nyt og ikke mindst få en positiv og udbytterig oplevelse med hjem. Drengene er i alderen 9-12 år og har en masse til fælles. 
En af de ting, som alle drengene kan tale sammen om udover fodbold og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Birgit, Birgitte og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Martins mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om et søskendekursus på Ådalskolen. 
I Martins familie er der 3 børn, hvoraf den yngste dreng har infantil autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Martins familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Martin nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Martin. Børnene hører og oplever, hvordan andre børn oplever at være søskende til en som har et handicap, der deles historier og lyttes til de mange gode råd på kryds og tværs i børnegruppen. 
Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi andre kan tage med hjem i hverdagen," siger Martin. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.

Fantastisk givende

En families generelle trivsel påvirkes naturligvis af alle de forskellige situationer som hverdagen byder. Sådan er det for alle, men helt særlige oplevelser følger med når man som barn har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. 
Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn som netop har dette vilkår i livet. Et vilkår som alle i familien skal lære at leve med og forholde sig til. En af måderne til, at børn nemmere kan forholde sig til det faktum er ved at deltage i et søskendekursus sammen med jævnaldrende. Her oplever børnene med det samme, at de oplevelser og historier de har fra deres egen hverdag er meget enslignende med andre børns. Det giver en samhørighed og med det samme en fælles forståelse som er meget støttende for dem. 


Her er nogle eksempler på udsagn som børnene fortalte sidste gang der var søskendekursus på Ådalskolen.
”Vores familieferie og især weekender kan være en stor udfordring”
”Jeg savner alene tid med mine forældre og følelsen af jaloux har jeg en gang imellem selvom jeg godt ved at min søster er handicappet”
”Jeg kan godt føle mig skyldig, hvis jeg beklager mig fordi mine forældre forventer, at jeg tager mig af min bror”
”Jeg har ikke altid lyst til at passe min lillesøster, når jeg har besøg af mine egne kammerater. Det er pinligt, at min søster siger mærkelige lyde eller pludselig bliver afsindig tosset”
”Jeg kan godt blive bange for, hvad handicappet betyder for ham, når vi bliver voksne. Hvem skal passe min storebror?”
”Inden søskendekurset troede jeg at jeg kunne blive ”smittet” af handicappet og at det kunne ramme mig selv”
”Jeg kan ofte blive en lille hjælper, når min mor lige skal nå at handle ind eller kommer sent hjem fra arbejde”
”Jeg kan blive bekymret eller vred på mine forældre, hvis jeg oplever at min mor eller far ”sørger for meget”, er trætte eller er presset af de mange ekstra omsorgsopgaver der følger med”
”Jeg føler, at der ligger et ekstra pres på mine skuldre for at få en bestemt uddannelse eller eksamen fordi min bror aldrig vil kunne få en uddannelse”

At have mulighed for at dele og italesætte nogle af disse issues med andre børn som kender situationerne hjælper dem til at opdage, at andre på søskendekurset rent faktisk oplever mange af de samme ting som dem selv. Pludselig går det op for børnene, at de har nogen at dele deres tanker og oplevelser med og det er fantastisk forløsende.

onsdag den 23. september 2015

Martin nyder at være på søskendekursus

På Ådalskolens i Ringsted er 14 børn i disse uger på søskendekursus. En oplevelse som handler om at møde andre børn som også har en bror eller søster med et handicap, lært nyt og naturligvis få en positiv og udbytterig oplevelse med hjem. Børnene er i alderen 9-12 år og har en masse til fælles. En af de ting, som alle børnene kan tale sammen om udover fodbold og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Birgit, Birgitte og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. 

En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Martins mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om et søskendekursus på Ådalskolen. I Martins familie er der 3 børn, hvoraf den yngste dreng har infantil autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Martins familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. 

Martin nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Martin. Vi hører og oplever, hvordan andre børn oplever at være søskende til en som har et handicap, vi fortæller historier og lytter til de mange gode råd. 

Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi andre kan tage med hjem i hverdagen," siger Martin. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.

tirsdag den 22. september 2015

Hvad har børn brug for som har en søskende med et handicap?

Ja det bedste er jo naturligvis at spørge barnet selv og derudfra forsøge at tilfredsstille behovet. Men hvad sker der med søskende, når der er et barn med særlige behov eller et handicap i familien? 

Familielivet ændrer sig ofte dramatisk og behovene hos søskende overskygges ofte af den intensive fokus på barnet med handicap. Uanset om du arbejder med forældrene, med børn med særlige behov eller med deres søskende, kan du hjælpe familierne med at anerkende og imødekomme behovene hos alle. Som professionelle på Ådalskolen i Ringsted er vi med til at give værdifuld vejledning til forældre, som i perioder meget let kan være overvældet af de daglige udfordringer, oplevelser af at det er svært at få tid til de andre børn og ikke mindst tid til sig selv. Med et søskendekursus til børn kan vi tilbyde ressourcer, der giver et pusterum i en travl hverdag, således at søskende ikke bliver overbebyrdet og får en chance for at dele de oplevelser og erfaringer de har. 
Ådalskolens søskendekursus henvender sig til børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Vores mål er at støtte søskende til at forstå de bekymringer, som mange af dem oplever i hverdagen. På et søskendekursus har vi også fokus på:
Præcise og alderssvarende oplysninger og viden i børnehøjde
Opmærksomhed på søskendes udviklingsbehov og følelsesmæssige behov
Anerkendelse af søskendes oplevelser og erfaringer
Hjælp til at skabe et godt netværk af relationer til jævnaldrene på søskendekurset

En familie som har et barn med et handicap er ofte på arbejde 24/7. Dette er især tilfældet, når barnet med handicap er hjemme på fuld tid. Selv når barnet er i skole i dagtimerne eller et andet tilbud er det vigtigt med ekstra støtte til søskende. Opmærksomhed til søskende kommer i sidste ende hele familien til gode idet det er søskendeforholdet, som er det længst bærende livet igennem. 

mandag den 21. september 2015

Søren fortæller om hans søster som har Tourettes

Ådalskolens søskendekursus er i øjeblikket fuld gang dette efterår og 2 hold er i i gang med et spændende kursusforløb. Et søskendekursus er for børn som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. 

Søren som er en af drengene på kurset har lavet en lille beskrivelse af hans søster og som han selv siger så får min søster mange ”drøje hug fra andre” og det er ærgerligt når hun nu ikke selv kan gøre for det. Sørens søster har ”Gilles de la Tourette syndrom” der forkortes til ”Tourette”. Nogen har måske set i TV hvad Tourette er, men for mange er det et ukendt handicap. Tourette er en medfødt neurobiologisk lidelse i hjernen, som forårsager, at min søster har tics i form af ufrivillige bevægelser og lyde. Samtidig har hun en noget afvigende adfærd i forhold til andre. Dette kan ofte forveksles med at hun er fræk, provokerende eller uopdragen. Det er ikke altid, at andre vil lægge mærke til de mange tics og skælder derfor ofte meget ud. Nogle gange er der mange tics, andre gange ingen. Hun skyder tit hendes skulder/arme bagud og spænder i hele kroppen, hun kan godt komme til at snakke for højt. 

Hvis hun bliver presset for meget eller drillet så kan hun godt sige dyrelyde f.eks. som en løve og så er hendes grænse nået, for hvad hun kan rumme i hendes hoved, så bliver hun ofte rigtig ked af det. Ofte er hun ikke selv klar over, at hun laver disse tics og kan ikke selv styre dem. De fleste der har Tourette er normalt begavede. Sådan er det også for min søster, men hun kan have svært ved at koncentrer sig og kan nemt blive distraheret, når der sker andre spændende ting i hendes nærhed. Hun har svært ved at sidde stille – heller ikke selv om man be´r hende om det. Når hun synes noget er meget morsomt kan hun grine helt vildt og så er det svært for hende at komme ned på jorden igen. Det er bedst for hende, at lege ikke bliver alt for vilde. Hun kan godt blive sur eller trampe i jorden eller slå ud med armene og surmule over bagateller. Det har jeg vænnet mig til. 

Søren som er storebror ved en masse om Tourette og håber på, at han på søskendekurset kan blive endnu klogere. Ikke så meget på diagnosen for der er han jo nærmest den sande ekspert, men i højere grad på at få lov til at fortælle andre børn og ikke mindst lytte til andre børns oplevelser af, hvordan det er at være søskende til en med et handicap.

søndag den 20. september 2015

Søskendekursus 2016

Der er rigtig mange som mig - jeg er ikke den eneste

Når vi spørger børnene efter et søskendekursus, hvad det bedste har været svarer de ofte, at de har haft stort udbytte af at møde andre med lignende baggrund, som kender til deres følelser og reaktioner. Børnene udtrykker, at klassekammerater kan have svært ved at sætte sig ind i deres situation, hvorfor det har været godt at komme på søskendekursus, hvor de har følt sig accepteret og forstået fra starten uden nødvendigvis altid at skulle forklare alt i detaljer. 



Eksempelvis fortæller en 11 årig dreng at det gode ved søskendekurset er, at: ”… jeg har haft andre børn og voksne at dele mine problemer med. Vi forstod og lignede hinanden utrolig godt. At man ikke føler sig alene i sin situation. Godt at føle, at man kan hjælpe og rådgive andre. Har følt mig forstået og accepteret mere, end jeg gør i forhold til mine andre kammerater.” Mødet med de andre børn på søskendekurset hjælper også mig til at acceptere mine egne følelser og reaktioner, da jeg oplever, at jeg ikke er den eneste, der handler og tænker, som jeg gør. Jeg får en oplevelse af, at jeg ikke er unormal, egoistisk eller bør skamme mig. 
Citaterne nedenfor eksemplificerer dette. ”Opleve at andre har haft samme oplevelser og tanker og man ikke var alene. Få bekræftet at ens tanker er naturlige, og man ikke skal skamme sig over at blive vred, egoistisk osv. i forbindelse med ens bror som har et handicap”. ”Det har været godt at møde andre med lignende problemer - at få lov at tale frit fra hjertet - blive forstået og accepteret”. ”At opleve, at der er andre, der slås med de samme ting. At der er nogen, der kan forstå ens problemer”. 
De mange tilkendegivelser fra børnene viser, at Ådalskolens søskendekurser i Ringsted har fat i det helt rigtige. Vi skaber det frirum, hvori søskende kan udfolde deres tanker og skaber grobund for at komme videre. 
Næste søskendekursus i Ringsted begynder til marts 2016.

Det gode ved et søskendekursus er at man snakker sammen

På søskendekurset snakker vi sammen om, hvordan det føles at have en bror eller søster med et handicap. For mig var det lidt som at have en sort klump et eller andet sted i kroppen. På mig sad den i halsen og i maven og den havde også pigge på. Så kan det godt være svært at sige noget, det er som om klumpen sidder i vejen“. Sådan fortæller Anders som bare er en 11 årig dreng der har en lillesøster med Infantil Autisme. 
Han deltog på Ådalskolens søskendekursus i foråret og forklarer her med hans egne ord, hvad et søskendekursus er godt for. „Når jeg skal forklare nogen om én selv på søskendekurset så kommer den sorte klump nogle gange tilbage. Men det er godt alligevel, for selv om jeg kan blive ked af det, når jeg taler om min lillesøsters handicap, så hygger og leger vi også imens. Og så er det rart at kunne snakke med de voksne, der ved rigtig meget om det. Når jeg hører, hvad de andre børn fortæller om deres søskende, så kan jeg også nogle gange tænke, „aj hvor er jeg heldig“, for min lillesøster kan da i hvert fald godt snakke lidt“. 
Anders fortæller også, at det bedste ved et søskendekursus er, at alle kan snakke med om tingene. Og når jeg kommer hjem, er det lettere at fortælle mine forældre, hvordan jeg har det. Hvis jeg ikke får snakket om det, så kan jeg godt eksplodere, fordi klumpen bliver for stor. Min klump er i hvert fald blevet mindre“ slutter Anders med at sige.


Når andres og egne krav løber ind i hinanden


Søskende til børn med særlige behov eller et handicap stiller ofte store krav til sig selv og tager meget ansvar på sig. Deres bror eller søster kræver meget opmærksomhed. Derfor stiller også forældre store krav til børnene. Sådan fortæller en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekursus i Ringsted John Quist Frandsen. Når søskende kommer ind på emnet ”krav” er der ofte flere forskellige sammenhæng der er ens. En pige på 11 år siger; nogle gange har det været sådan, at jeg altid burde vide bedre. Det er lige meget, hvad det handler om, jeg får alligevel altid skylden. Sofie er undskyldt, men jeg er jo normal. Jeg burde jo vide bedre, ligegyldigt hvad. Det har jeg snakket med far om, og det gav ham noget at tænke over. Han havde slet ikke tænkt på det. Første skridt er altid, at sætte ord på de tanker man har som søskende og dernæst at dele tankerne med nogen bedst med forældrene. Martin på 12 år fortæller her; jeg har haft det meget hårdt i skolen, og da jeg var lille sagde jeg, at jeg aldrig ville blive som Nikolaj. Jeg har nok altid prøvet at leve op til, at jeg skal være dygtig. Det var nok ikke bevidst, men det har føltes, som om jeg ikke måtte lave fejl. Blot to eksempler på at søskende i en meget ung alder gør sig enormt mange tanker om at være bror eller søster og tanker som er meget værdifulde at dele og lytte til. 
Det er det vi gør vi på Ådalskolens søskendekursus, som netop er i fuld gang.

Hver søskende har sin helt egen plads

På et søskendekursus som det Ådalskolen i Ringsted arrangere får hvert enkelt barn sine helt egne betydningsfulde oplevelser. I en gruppe er der naturligvis variationer mellem, hvilke oplevelser der er mest afgørende for børnene. Alle kommer de til Ådalskolens søskendekursus med hver deres sociale, personlige og aldersmæssige erfaringer og udgangspunkter. For et barn som i hverdagen kan være på ”overarbejde” som søskende kan det, at få mulighed for at sætte egne ord på oplevelserne og få nye venner gennem søskendekurset have en meget stor og afgørende betydning for barnets motivation til at indgå i andre relationer og at modstå udfordringer på sigt. Hvilke betydninger der er mest centrale for det enkelte barn, kommer således helt an på udgangspunktet, og den dagligdag, som barnet er en del af. For de fleste børn er det vigtigt at der bliver lyttet til deres oplevelser og erfaringer og hvor de taler med andre børn på deres egen alder, som prøver at forstå deres perspektiv er en kæmpe betydning. Det betyder altid noget væsentligt at opleve anerkendende relationer.


Adspurgt om det bedste ved et søskendekursus: ”Det er at være sammen med nogle, som kender til det samme og som jeg er tryg ved. Og jeg har fået mange nye venner. Ja det bedste ved det hele, det har nok været fællesskabet”. Bedre kan det ikke siges.


Et søskendekursus er også for drenge

Nogle gange hører vi, at der kan være tvivl om hvorvidt Ådalskolens søskendekursus også er for drenge og nogle gange er det sådan at drenge ikke synes at der er noget at snakke om. Dertil kan vi klart sige, at et søskendekursus både er for drenge og piger, som har en bror eller søster med et handicap. At være barn i en familie hvor en søskende har et handicap er et anderledes vilkår. Dette er tilfældet både når det drejer sig om et synligt og et usynligt handicap. Forleden dag ringede Martin til os. En dreng på 11 år som har en søster med infantil autisme. Martin ville spørge hvad et søskendekursus var og hvad man lavede? Vi gjorde os stor umage for at forklare ham, hvad vi laver og at søskendekurset også indeholder en overnatningstur hvor vi alle tager afsted sammen. 
På et søskendekursus vil børn som Martin opleve at andre børn har mange af de samme tanker og oplevelser, som de selv har. De vil i den grade opleve at det støtter at fortælle om sin bror eller søster med handicap. De vil også opleve at få støtte og hjælp fra både vi voksne men særligt også fra de andre børn i gruppen. 
Børnene vil gennem snak og hyggelige aktiviteter få nye oplevelser og lære at anskue hverdagen gennem anderledes "briller". Det giver et klart overskud og en kæmpe lettelse.


fredag den 18. september 2015

At se min storebrors successser i stedet for hans fejl

Det er netop et af vores allerbedste bud på et rigtig godt trick til de søskende som deltager i søskendekurset på Ådalskolen i Ringsted. Konkret tror vi på, at der bag alle vanskeligheder og problemer findes en drøm eller et ønske om noget bedre – og i stedet for at bruge krudt på det, der ikke virker, handler det om at fokusere på det, vi ønsker og det vi vil. 
For søskende bliver det netop en meget væsentlig forskel på om de irriteres af deres søskendes fejl, problemer og vanskeligheder eller lærer af facineres af deres styrker. På søskendekurset bruger vil lege og aktiviteter til at faciliterer denne proces og børnenes læring. Vi vil gerne lære søskende at have det godt med sig selv og at være i stand til at mestre de udfordringer og vilkår, som hverdagen og omgivelserne uvilkårlig byder på. Hvis man som søskende bruger for meget energi på at være irriteret over sin søskendes handicap havner man nemt i en negativ cirkel. En cirkel som ikke er støttende for dig og som det kan være svært at komme ud af. 
Måske har du også oplevet at din søskende går dig på nerverne, og du kan mærke at du bruger alt for meget energi på at være irriteret. Hvad skal jeg dog gøre tænker du måske? Hvorfor skal jeg se mine problemer på en anden måde? Hvorfor skal jeg tænke anderledes over tingene? Hvordan kan min bror forandre sig? Vores påstand er, at når noget ikke fungerer som man gerne ønsker det, kan forældrene og andre komme med nok så mange forklaringer, men det løser ikke problemet. Men lige så snart forandringen kommer indefra, dvs. fra dig selv og dit syn på dig selv og relationerne, så sker der noget som forandre det hele. Det vil sige at du kan ikke forandre på din søskendes handicap, men du kan forandre den måde du tænker om handicappet på.  

torsdag den 17. september 2015

Autismen kan ingen helbrede kun forståelse hjælper

Jeg er 11 og for nylig blev min lillesøster diagnosticeret som autist. Da jeg fik det at vide kan jeg huske at jeg græd, fordi jeg fandt det virkelig svært at affinde sig med det faktum, at det nu var slået fast, at der var noget anderledes ved min lillesøster.
Jeg har gennem vores barndom også haft svært ved at forstå min søster. Der har været rigtig mange konflikter og skænderier. Hun kopierede altid alt, hvad jeg gjorde og lavede en masse larm, som irriterede mig. Mine forældre gav hende en masse af deres opmærksomhed, og jeg følte, at hun kunne slippe af sted med meget mere end jeg kunne. Min familie vidste ikke, hun havde autisme før for nylig og hun har stadig behov for ekstra meget opmærksomhed. Nu ved jeg, at hun bare ikke kan gøre for det og det gør det nemmere at håndtere og acceptere end da jeg var yngre (og før jeg vidste om autisme) Jeg har altid undret mig over hvorfor jeg har diskuteret så meget med min søster. Alle mine venner havde det virkelig fint med deres søskende, men jeg oplevede bare det stik modsatte med min.
Mange gange følte jeg mig som en forfærdelig søster og at det var min skyld, vi havde sådan et dårligt forhold. Jeg svor ofte jeg ville forsøge at gøre tingene bedre, men jeg kunne ikke, fordi jeg troede, at hun gjorde de "autisme ting" med vilje og blot for at irritere mig.

Idag har jeg stadig svært ved at håndtere det, men efter jeg har deltaget på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er jeg blevet meget mere tålmodig med min søster, end før hen og jeg forsøger at være en bedre søskende for hende. Nogle gange kommer jeg til at mislykkedes med det jeg gerne vil, men hey, jeg kan jo ikke være perfekt hele tiden. Jeg er stadig blot ved at vænne mig til hele autisme adfærden og jeg har endnu ikke forstået det hele.
Jeg har altid ønsket mig en søster, som jeg kunne tale med om alt. Måske bliver det ikke som jeg kunne ønske mig det. Men det betyder ikke, at jeg ikke elsker hende. Jeg elsker hende mere end noget, og jeg vil gøre alt for at hjælpe med at beskytte hende og gøre tingene lettere for hende.
Ligegyldigt hvad hun vokser op og bliver er hun jo for evigt min søster og vi har en særlig relation, som ingen kan bryde. Autismen kan ingen helbrede kun din egen forståelse hjælper.

Forventninger til et søskendekursus

Hvad kan du forvente?
Hvis du ikke har været med på et søskendekursus før, så kan det være svært at vide, hvad man går ind til. Måske har du hørt noget fra tidligere kursusdeltagere, måske har du set nogle billeder eller videoer, eller læst om kurset her på bloggen. Det er gode måder til at forstå hvad et søskendekursus er og vi må bare sige, at et søskendekursus er en fantastiske oplevelse. Et søskendekursus er et helt specielt eventyr. Et eventyr hvor du selv skal spille hovedrollen og er med til at udvikle kurset. En af pigerne fra sidste søskendekursus Mathilde siger det på denne måde ”jo mere du giver jo mere får du igen”. Bedre kan det ikke siges. Du vil selvfølgelig blive præsenteret for fantasifulde aktiviteter som er med til at lære dig, at der er andre søskende som oplever det samme som dig. Du vil også få en masse andre forslag til hvordan du kan håndtere de udfordringer som du selv kan opleve. Dernæst vil du lære en teknik ”at sparke røde tanker til hjørne” som vil kunne hjælpe dig når du synes at det hele bare er lidt for meget. Du vil også møde søde voksne, som har brugt meget tid på at strikke et godt program sammen til dig, og som glæder sig til at lære dig at kende, fordi de gerne vil lave noget fedt for dig. Fordi søskendekurset gør dig mere robust og gør en forskel, og det ved de.
Det betyder også, at du møder andre deltagere fra hele Danmark – nogle fra Herning og andre fra København. De er forskellige, og alle har noget fedt at byde ind med. Du vil komme til at snakke med dem om ting, som du nok ikke snakker med ret mange derhjemme om, og du vil komme til at opleve hele kurset med dem.


Alt dette kræver bare én ting af dig; at du er med og at du selv bidrager. Når du er åben for at bidrage garanterer jeg, at du får en kæmpe oplevelse som du bare kan glæde dig til.

At begynde på et søskendekursus

At starte på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har været en helt igennem fantastisk oplevelse for mig. Sådan fortæller Oliver som er 11 år og som deltog på Ådalskolens søskendekursus. Vi har spurgt ham om han ville fortælle lidt mere om kurset sådan med hans egne ord. Her er hvad han fortalte. I starten var jeg meget nervøs og usikker, da jeg ikke kendte nogen af de andre børn overhovedet, men de voksne på kurset gjorde meget for at ryste os sammen allerede i de første timer. Der blev arrangeret mange forskellige lege og sjove konkurrencer der med det samme rystede os sammen. 

Undervej er det hele meget lærerigt og for mig var det først bagefter at der ”faldt flere brikker på plads”. Nu hvor jeg kan se tilbage på hele forløbet var det befriende at mødes med andre børn og dele de mange erfaringer og oplevelser som jeg har i kraft af at min lillebror er handicappet. Jeg kan nu bedre acceptere at situationen er som den er, at handicappet aldrig forsvinder og at jeg som storebror skal lære at leve med det resten af livet. Jeg mindes også især hytteturen som en super god oplevelse og et højdepunkt som jeg sent vil glemme. 

Efterhånden som kurset skred frem blev vores sammenhold bedre og bedre og et som fuldstændig adskilte sig fra, hvad jeg før har oplevet. Søskende der har en bror eller søster med særlige behov forstår hinanden og står sammen og undervejs hjælper vi hinanden, hvilket jeg personligt synes er en af de vigtigste ting, der kan herske på et kursus som er for søskende. Det gør, at man glæder sig til at tage afsted hver lørdag. Vi søskende bruger hinanden som talerør og jeg oplevede de voksne var meget lydhøre over for vores erfaringer og udfordringer. 

Faktisk håber jeg, at jeg igen om et par år kan komme afsted på endnu et søskendekursus for os der nu er blevet teenagere.

 
Søskendekursus på Ådalskolen september 2015

Søskende genkender og spejler sig i andres oplevelser og erfaringer


En af søskendekursets gruppeledere John Quist Frandsen beskriver her, at et meget centralt aspekt ved Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er deltagernes indbyrdes interaktion. Gruppedeltagerne opdager et fællesskab og en meget høj grad af identifikation. Således giver alle børnene i samtalegruppen udtryk for, at de oplever genkendelighed i det, de andre børn fortæller og kan berette om, at det giver dem en oplevelse af en fælles forståelse i forhold til det at have en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Som en konsekvens af dette fortæller de, at de har fået lettere ved at tale om handicappet og de er blevet klogere på, hvad det betyder, ligesom de har fået mere viden om, hvilke erfaringer der kan komme, når man har en bror eller søster med særlige behov. 

En pige på 10 år udtrykker det således: ”At være med på søskendekurset er som om jeg har fået ryddet op i mine tanker…jeg føler mig ikke så alene mere, det hjælper at tale med nogen man ikke på forhånd kender, og som har oplevet det samme, de forstår det, og jeg er ikke bange for at gøre dem kede af det…de andre omkring mig kender til mine følelser og kan sætte sig ind i dem….Jeg ved også, hvordan andre har reageret, når de oplever udfordringer med deres søskende, jeg er på en måde blevet klogere på andre mennesker…mine meninger er OK…nu ved jeg, at andre har det ligesom mig …jeg føler mig ikke alene og anderledes mere”. Følelsen af at være anderledes ser ud til over tid at blive transformeret til at større indsigt i sig selv og andre. Ligesom det at blive genkendt og forstået i det man siger, betyder, at børnene oplever at få mere orden i deres tanker. 

At blive bekræftet med feedback fra de andre i søskendegruppen opleves som at ”få ryddet op” i tanker og følelser. På den måde bliver individuelle erfaringer, tanker og følelser gjort fælles i et forum, hvor de oplever genklang. Når børnene begynder på et søskendekursus får barnet mulighed for at fortælle om deres søskende og de fleste af børnene ved en masse. Nogle gange lidt for meget. De andre børn lytter under denne fortælling og får efterfølgende mulighed for at give udtryk for deres refleksioner over det, de har hørt. Noget meget karakteristisk for vores aktiviteter er, at børnenes fortælling får dobbelt betydning. Dels det, at fortællingen i sig selv kommer til at skabe sammenhæng for fortælleren, dels det, at fortællingen giver mulighed for, at de andre søskende i gruppen kan spejle sig i fortællingen. F.eks.:siger én: ”Det er rigtig rart at høre Hans fortælle om, hvordan det er for ham……..det er flot, at han kan fortælle så meget, og jeg kan genkende rigtig meget af det, han siger. Det er rart at få genopfrisket alt det, jeg engang følte og tænkte på, og som jeg næsten troede, jeg havde glemt”. På den måde opstår der en slags brobygning over tid, hvor begge parter får nye perspektiver. 

Børnene får mulighed for at se, at et andet barn (måske lidt ældre) i gruppen er et andet sted nu, og de ældre børn i gruppen kan se, at hun/han har flyttet sig. Der foregår en indre og en ydre dialog forskudt i tid, som alle på et søskendekursus tager del i, aktivt eller blot ved at lytte. Gruppeprocessen bliver, så at sige en slags fødselshjælper for nye erkendelser afslutter John Quist Frandsen med at sige.

onsdag den 16. september 2015

Der foregår erfaringsudveksling

Ådalskolen i Ringsted er en specialskole i Ringsted og fra mange forældre hører vi, at det kan opleves som en følelsesmæssig rutsjebanetur at blive forældre til et barn med handicap, hvor mange måske ryger helt ned i kulkælderen, og bliver opslugt af den sorg, det for mange er, at få et barn med et handicap. Når forældrene får mulighed for - på en sund og konstruktiv måde - at bearbejde de mange tanker og følelser sammen med ligestillede, kan der dannes grobund for at familien, og i særdeleshed forældrene, kan ændre opfattelsen af deres familie fra at være ressourcesvag til at være en mere åben og ressourcestærk familie, der har et barn med en funktionsnedsættelse. 
I takt med at barnet bliver ældre, vil forældrene til stadighed opleve at køre op og ned i følelsernes rutsjebane. Og et stærkt netværk med ligestillede gør disse op-og-nedture lettere at tackle. Det er desuden afgørende, at søskende til børn med funktionsnedsættelse danner netværk med ligestillede, så de fortsat kan have nogle at dele deres tanker og følelser med, samt støttes i, at der også skal være plads til dem i familien. At møde ligestillede, som man kan spejle sig i, bliver man klogere på egne stærke og svagere sider, samt blive bedre til at få øje på egne og andres kompetencer. Den erfaringsudveksling, der foregår på et søskendekrusus, har til mål at række ud over selve kurset, så søskende lærer at trække på netværket fremadrettet, når der er brug for ressourcer eller inspiration ”udefra”.

ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage

At være storebror til en mindre bror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er jo min lillebror. 
Når Mikkel som er 12 år kommer hjem fra skole er det første han gør, at lave et eftermiddagsskema for hans lillebror. 
Mikkels lillebror hedder Bertram, har ADHD og autisme og er meget visuelt tænkende. Derfor bruger vi i min familier meget skemaer og pictogrammer fortæller Bertram fordi det er vigtigt for ham at vide, hvad der skal ske hvornår. Det er en fuldstændig nødvendighed at have skemaer til Bertram siger Mikkel ellers er resten af dagen ødelagt. I starten var det svært at acceptere, at vi i min familie skulle lave skema, jeg synes faktisk det var pinligt og flovt. Når mine kammerater var med mig hjemme kunne de se den store tavle i køkkenet og jeg tror de undrede sig rigtig meget. 
Det var ikke noget jeg talte om, men særlig efter at jeg var med på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har jeg fået meget mere mod til at fortælle andre om min familie og hvordan det er at have en lillebror med ADHD og autisme. Nu her efter 2 års træning er vi generelt blevet gode til at bruge korte præcise sætninger og sige det Bertram skal og ikke det han ikke skal. Det var virkelig noget, som jeg skulle vænne mig til. Det at jeg hele tiden skal tænke over, hvad jeg siger og hvordan jeg skal sige tingene. Jeg kan godt se, at det hjælper min lillebror rigtig meget, men en gang imellem er det bare irriterende. Da jeg deltog i Ådalskolens søskendekursus var det første gang jeg var sammen med andre børn på min egen alder som også har søskende med et handicap. Det var en fantastisk oplevelse og en klar øjenåbner for mig. Jeg lærte en masse om ADHD og autisme og jeg fik nye kammerater. Jeg lærte blandt andet, at jeg skal undgå at bruge ordet "ikke", så omformulerer jeg hellere sætningen og fortæller min lillebror, hvad han skal gøre. 
De voksne på søskendekurset fortalte, at hjernen ikke kan høre ordet "ikke". fx. hvis jeg siger "Bertram du skal ikke gå igennem vandpytten" så kan jeg være sikker på at han gør det, men siger jeg "Bertram du skal gå uden om vandpytten" så går han pænt (for det meste) uden om. I min familie gælder det om at være 4 skridt foran hele tiden. Jo mere faste rammer og forudsiglighed jo bedre. Vi fortæller altid, hvor lang tid der til, at der skal ske et eller andet. fx. hvornår vi skal ud af døren, hvornår er det sengetid osv. den forudsiglighed har min lillebror brug for. På den måde undgår vi mange konflikter, hvis vi bryder ind i et eller andet han er i gang med. At være storebror til en lillebror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror. Takket være Ådalskolens søskendekursus har vi i min familie fået styr på noget meget væsentligt.

Ens kammerater kender ikke til det

Jeg hedder Jonathan, bor på Sydsjælland og er 12 år gammel. Lad mig starte med at fortælle lidt om mig selv. Jeg har 2 søskende min ældste bror Anders og så min udviklingshæmmede lillebror Morten, som er 8 år. Mortens handicap hedder autisme. Jeg ved en masse om autisme faktisk har jeg skrevet flere opgaver i skolen om emnet. Det var min mor, som for et år siden så en folder på biblioteket, hvori der stod noget om et søskendekursus for de børn, som har søskende med et handicap. Hun tog folderen med hjem til mig og spurgte om det ikke var noget jeg kunne tænke mig. Min første tanke var, "nej det gider jeg ikke". Jeg gider ikke sidde og snakke med en masse andre børn om handicap, som jeg ikke kender og om min lillebror. Det går jo meget fint med Morten. Der gik nogle uger og min mor spurgte mig igen om jeg dog ikke havde tænkt over at tage afsted på søskendekursus. Igen sagde jeg nej, med den begrundelse, at jeg ikke havde lyst. Jeg skulle ikke spille fodboldkamp de dage, men i virkeligheden var jeg meget i tvivl om, hvad det egentlige handlede om og hvad vi skulle lave på et søskendekursus. Her bagefter kan jeg kun anbefale alle søskende at tage på et søskendekursus, hvis I får muligheden eller forslaget fra jeres forældre. Det er simpelthen for fedt pludselig at have nogen på sin egen alder at tale med om alt det ingen andre af ens kammerater kender til.

Nogle gange er det lettere at tale med nogen man ikke er i familie med


“Husk at holde af din søskende for hvem de er og hvad de kan, i stedet for hvad de ikke kan”. Et helt centralt budskab fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er, at den bedste form for støtte kommer, når der afsættes tid til børnene på regelmæssig basis og får dem til at føle sig specielle. Søskende fortæller, at det er vigtigt at få viden om handicappet og høre hvordan det påvirker deres bror eller søster i dagligdagen og i fremtiden (vi skal passe på ikke at overbelaste med oplysninger men give dem på en naturlig måde i stedet for at udsætte børnene for lange foredrag). Hvilke oplysninger der gives, vil afhænge af en barnets alder. Til yngre børn bør information sigte på at reducere misforståelser, som fører til bekymringer. I den ene gruppe af søskende sagde en 10 årig dreng, at han virkelig var bekymret for at få mæslinger, fordi hans bror var blevet autistisk efter at have fået dem og han ikke ønskede det samme skulle ske for ham. En kort snak om, hvad vi ved om årsagerne til autisme reducerede hans bekymringer og ængstelser. Det var en stor lettelse for ham. Det er vigtigt for søskende at kunne tale med nogen om deres egne følelser og behov, uden frygt for at blive opfattet som fjollet, barnlig eller udsætte forældrene flere bekymringer. Mange forældre yder et ”lyttende øre” på meget fin vis, men nogle søskende fortæller, at det er lettere at tale med andre, som ikke er en del af deres egen familie, men alligevel har en forståelse af handicap og de ​​vanskeligheder, som kan være i familien. Mange søskende peger også på fordelene ved at tale og dele deres oplevelser og erfaringer med andre søskende ved at høre og mærke, at de ikke er alene. "Det gør at jeg føler mig normal og ved, at de andre børn oplever de samme ting som mig". Et andet godt udtryk for søskendekurset som gentages til foråret 2016. Find datoerne her på bloggen eller send os gerne en mail.

mandag den 14. september 2015

Ådalskolens søskendekursus

I pauserne skal I-Phonen lige passes
Ådalskolens blog sætter spot på søskende til børn med handicap. Kammeraters stirrende blikke, bekymring, irritation, pinlige episoder men også intens glæde og kærlighed. Følelserne er mange og meget forskellige, når man har en bror eller søster med et handicap. Nu er der hjælp at hente for børn og familier. Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap og tager et stort skridt for at skabe opmærksomhed til hvordan det opleves at være søskende til børn med et handicap. Her på hjemmesiden byder vi blandt andet på filmklip og tekster, hvor søskende til børn med handicap fortæller om deres oplevelser. Der er også forældre som fortæller, hvordan de oplever at have et handicappet barn i familien og fagfolk skitserer, hvordan man bedst kan støtte familien og i det lange løb styrke søskenderelationen.

Rebecka kæmper med skolekammeraternes stirrende blikke, voksenverdenens medlidenhed og sine egne modstridende følelser. Som hun selv siger:
"Jeg elsker min lillebror, som han er, men samtidig hader jeg, at vores familie er så himmelsk anderledes".

Fedt at tale med andre børn

Der breder sig et smil på Jacobs læber, da han tænker tilbage på sidste års søskendekursus i Ringsted – et kursus for børn i alderen 9-12 år som alle har en bror eller søster med et handicap. Vi møder ham helt tilfældigt en dag i Ringsted, han giver sig tid til at stoppe og og begynder straks at fortælle ”kan du huske…”
Jacob fortæller, at søskendebørn er vant til at gå på kompromis i forholdet til deres søskende. Barnet med handicap er oftest den, der bestemmer legen og dermed sætter rammerne for samspillet. Hvis man vil have samvær med sin søskende, må man være indstillet på, at det er denne, som bestemmer.


Vi søskendebørn oplever også tit, at vi bliver skældt ud eller slået af vores søskende. Det er meget svært at håndtere, og mange bliver rigtig kede af, at vi ikke kan have den almindelige søskenderelation, som vi oplever hos vores venner, og føler det som et stort savn. Vi kan også opleve det at blive afvist eller fravalgt, når vi prøver at etablere en kontakt til vores søskende, som noget meget pinefuldt. Søskendebørnene udvikler sig tit til at blive overansvarlige, og får nærmest rollen som en 3. forældre. Dette uanset om de er store-eller lille-søskende. At deltage på søskendekurset husker Jacob som noget særligt rart for ham, en masse forskellige aktiviteter havde som de voksne arrangeret for os og så det det vigtigste, at få snakket med andre børn som oplever det samme. 

Vi søskende tænker ens fortæller Jacob og de andre børn har lettere ved at forstå, hvad det er, vi hver især går og bøvler med, siger Jacob. Det betyder rigtig meget, at man er af sted på et søskendekursus. 

En lillebror er en lillebror – uanset hvem han er!

I lørdags begyndte Ådalskolens søskendekursus med endnu et hold søskende og vi skal være sammen i de næste par måneder. At mødes med helt nye børn er en spændende oplevelse og sikkert giver det lidt sommerfugle i maven. Det er helt normalt når vi skal lære nye mennesker at kende, men det er bare kroppens måde at fortælle på, at den er ved at gøre sig klar. 

Vi glæder os allerede til at se dig igen. I lørdags var en god dag. Når vi spørger søskende om deres liv er anderledes end andres, fordi de har en lillebror som har et handicap. Nikolaj svarer her ”min lillebror er udviklingshæmmet? Jeg skal hjælpe mere til med praktiske ting hjemme, opvask og den slags. Rasmus kan ikke. F.eks kan han ikke selv bære sin tallerken ud. Jo, jeg er mere hjælpsom. Han har de dage, hvor han græder og græder. På den måde er det hårdt engang imellem at have en handicappet lillebror. Men en lillebror er en lillebror. Hvis Rasmus ikke var udviklingshæmmet, så ville jeg nok få mere opmærksomhed. Min mor bruger meget tid på Rasmus. Nogle gange ville jeg ønske, han var normal. Men jeg skulle nok vænne mig til forskellen. Det ville være tamt, hvis han ikke var der.


Børn med særlige behov har brug for søskende med en særlige forståelse

Det er mottoet på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Vi tror også på at alle børn som udgangspunkt gerne vil gøre alle glade og tilfredse. 90% af en uacceptabel adfærd hos barnet indikerer, at omgivelserne ikke forstår barnet og hans eller hendes verden. De sidste 10% prøver barnet bare grænser af. Det at have et barn med et handicap er et vilkår, der påvirker alle i en familie. Derfor skal søskende kædes på til at mestre familielivet og fastholde det

ressourceorienterede syn på såvel barnet med handicap. Det kan til tider være hårdt at være søskende til et barn med et handicap. Derfor er det altafgørende for hele familiens trivsel, at søskende får viden om, hvordan de tager vare på egne ressourcer og opbygger et sundt og ressourcefyldt forhold til deres bror eller søsters handicap. Samtidig skal forældrene være opmærksomme på at søskende ikke bliver ”klemt”, fordi barnet med handicap kræver ekstra mange ressourcer i hverdagen. For søskende gælder, at de skal være med til at tackle, rumme og støtte deres bror eller søster med handicap livet igennem og samtidig på en sund og konstruktiv måde lære at gøre opmærksom på sig selv, så der også skabes ”plads” til dem i hverdagen. Da familievilkårene måske pludseligt, er forandret, når familien tæller et barn med handicap er der brug for at omgivelserne herunder også søskende får viden ude fra om tackling af familielivet med et barn med et handicap.




lørdag den 12. september 2015

Søskendekurset kom fantastisk godt fra start takket være jer

I dag kom endnu et søskendekursus super godt i gang. Den "røde løber er rullet ud”, flagene blafre efterårsagtigt i skolegården, faklerne er tændt så børn og deres forældre tydeligt kan se, at det er her der sker noget. Den allerførste søskendelørdag er netop begyndt og 15 søskende er tilmeldt. De har aldrig før set hinanden og derfor er der naturligvis mange "sommerfugle i maven". I tænker sikkert, hvad skal jeg egentlig her…hvad er et søskendekursus….er de andre børn søde ved mig…får jeg nogle nye kammerater og en masse lignende tanker og hvordan er de voksne. Det er helt normale tanker, når man møde nye mennesker for første gang, men hver gang oplever vi det samme. I begyndelsen er I alle stille men efter en times tid løftes stemningen markant. Det er dejligt for det fortæller os, at der hygges og vi alle har det dejligt i hinandens samvær. Tusind tak til jer alle sammen og vi håber I kom godt hjem.


John Frandsen som er en af gruppelederne bag søskendekurserne fortæller at der i år har været en meget stor søgning på en kursusplads. Det er vi selvfølgelig meget glade for fordi det tydeligt fortæller os, at det er det rigtige vi gør. At tilbyde søskendekurser med et godt, sjovt og seriøst indhold er meget støttende for børnene og familierne og processen er med til at give den støtte som mange af dem fortæller, at de har brug for.
Vi glæder os alle 3 til at lære jer meget bedre at kende, vi byder dig hjertelig velkommen til søskendekurset på Ådalskolen og ser frem til de mange positive, lærerige og fornøjelige timer sammen med dig.

De bedste hilsner
Birgit, Birgitte og John