torsdag den 22. december 2016

Glædelig jul og godt nytår


Kære søskende
Tusind tak for nogle fantastiske søskendekurser her i 2016. Det har været meget lærerigt at lære jer alle at kende og vi tænker kun tilbage på søskendekurserne med et stort smil på læben. Vi vil ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Her på bloggen holder vi juleferie frem til begyndelsen af januar, hvor vi vender stærkt tilbage med flere blogindlæg og mere information om Ådalskolens søskendekurser i Ringsted. Det næste kursus begynder til marts 2017.

De bedste hilsner

Birgit, Gitte og John

lørdag den 17. december 2016

Julefred og julehygge


Når ferien og julehøjtiden nærmer sig, kommer hele familien Danmark på den anden ende. De fleste glæder sig og ser frem til fred, ro og hyggestunder med familien, men for familier med børn med særlige behov kan det nemt være en udfordring at få det hele til at hænge sammen. I julen kan der både et højt stressniveau og et højt forventningsniveau, som kolliderer, fordi de høje forventninger slet ikke kan hænge sammen med realiteten. I nogle familier er man ved at blive væltet over ende af alle de arrangementer, man skal deltage i, og ting, man skal nå, samtidig med at det forventes, at man julehygger i ro og mag derhjemme. For et par år siden var Ådalskolens søskendekursus med til at forfatte en e-bog sammen med Janni Pilgaard. Hæftet er skrevet som en guide som på en overskuelig måde giver både tips og tricks til en autisme venlig jul. Vi bringer hermed igen opfordringen om download videre og ønsker i den forbindelse alle vores søskende og familier en glædelig jul og et godt nytår.
De bedste julehilsner
Gitte, Birgit og John

onsdag den 14. december 2016

Næste søskendekursus begynder marts 2017


Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er i daglig kontakt med familier som har handicap tæt inde på livet og som kan berette om et svært liv, hvor udfordringer af stor forskellighed er en dominerende faktor. Familierne efterspørger i høj grad generel viden om handicap og funktionsnedsættelser, hjælp til at få indsigt i deres barns problemer og til at lære at leve med den. De fleste har behov for forslag til strategier, som kan gøre hverdagen lettere og herunder nyttige redskaber og ideer. Og det viser sig, at de ofte har søgt ganske længe efter svarene. Fælles for rigtig mange søskende er ønsket om at bidrage mest muligt til familiens hele liv. Der er heldigvis ved at komme lidt mere fokus på søskende som har en bror eller søster med et handicap og hvordan de kan opleves som en kolossal styrke både nu og resten af livet. Livet sammen med et barn der har et handicap kræver noget anderledes en i andre familier. Kort sagt, at få det bedste ud af livet, fortæller en af gruppelederne på søskendekurserne Birgit Jensen. Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Næste kursus begynder til marts 2017.

Når søskende fortæller


Camilla er 11 år og en af de søskende som har været med på søskendekurset denne gang. Hun har skrevet en historie til vores søskendeblog. Tak for hjælpen og tusind tak for denne gang og fordi vi fik lov til at lære dig at kende. Jeg har gennemført Ådalskolens søskendekursus i Ringsted i 2016. Det foregik hver måned og startede tidligt en lørdag i august. Det var min mor som havde fundet en brochure på internettet og spurgte mig om det ikke var noget for mig. I begyndelsen sagde jeg ”nej”, men mest fordi jeg ikke anede hvad et søskendekursus var og hvad man lavede. Jeg havde aldrig før hørt det ord. Her bagefter kunne jeg godt tænke mig, at kurset havde fortsat endnu længere. Det vil jeg gerne fortælle om. Det er rart at snakke med andre børn, der er i de samme udfordringer som mig. Det er godt at få nogle nye vinkler på det, jeg oplever. Selvom vores brødre eller søstre er meget forskellige er der alligevel mange oplevelser som minder om hinanden. Jeg kan godt komme til at lukke det inde og synes, at det hele bare er noget lort. Det er også rart, at der er nogle voksne, som jeg ikke kendte og derfor kunne snakke mere åbent med. Selv om jeg selvfølgelig har fortalt at min bror har et handicap til mine nære venner, kan de godt være bange for at spørge ind til det, fordi de sikkert tænker, at det kan være svært for mig at snakke om. På den måde er det rart at komme ind til et sted, hvor man ikke er bange for at sige noget. På søskendekurset troede jeg først, at vi skulle snakke intenst om min brors handicap. Men sådan var det overhovedet ikke. Vi fik emnet serveret på alle mulige sjove og legende måder. Gennem film, lege, nip napper, dilemmaspil og så har vi fået en scrapbog hvor det hele er samlet i, for eksempel. Der er forskel på, hvordan piger og drenge reagerer når man har en bror eller søster med et handicap. Jeg blev faktisk overrasket over, hvordan nogle af drengene reagerede. De er meget åbne og fortalte, at de har det på samme måde som mig. Det kom bag på mig. At de kunne udtrykke sig så præcist. Jeg troede, at drenge var nogle, at man ikke må se er kede af det. Især i min alder er de begyndt at blive nogle rigtig hårde typer, som bare skal vise, hvor seje de er. Jeg er en meget åben person, og jeg tier ikke stille i timerne. Men jeg havde i en lang periode været meget stille i timerne og blev lettere irriteret når min lillebror var hjemme, og derfor var det også rart at få forklaret på søskendekurset, hvorfor jeg havde det sådan. Min anden lillebror skal bestemt også på søskendekursus om 3 år, når han har alderen til det. Han siger ikke så meget endnu. Han synes det er mere sjovt, men han er også kun 6 år. I forhold til følelser snakker han ikke så meget. Det er svært for mig at finde ud af, hvordan han har det, og det kunne være rart, når vi kan snakke mere om det. Det kommer vi til når vi bliver ældre. Jeg havde en forventning om, at jeg ville have det bedre, efter jeg havde været på søskendekursus. Det har jeg også fået, men jeg havde også lidt en forventning om, at alt bare ville være kureret. Og det skal man ikke regne med. Man skal selv arbejde for det og det første skridt at er at acceptere og leve med, at vores bror har et handicap og sådan bliver det ved med at være resten af livet. Jeg bruger så ofte som jeg kan de grønne tanker som jeg lærte at finde frem på Ådalskolens søskendekursus.

En holdning til retfærdigheden?

Begrebet retfærdighed arbejdede vi meget med på efterårets søskendekurser. Flere søskende havde erfaringer med retfærdighed i dagligdagen og mange italesatte det direkte modsatte nemlig uretfærdigheden. At der er stor forskel på dem, at deres søskende altid får deres vilje, at deres søskende får lov til at rejse sig fra bordet tidligere end dem selv osv. John Quist Frandsen, gruppeleder på Ådalskolens søskendekursus kommenterer her lidt om begrebet og hvordan det kan tænkes ind i en familie hverdag. Begrebet retfærdighed spiller generelt i mange familier en stor rolle. Mange forældre sætter en ære i at være retfærdige overfor børnene, hvilket for det meste betyder, at de ikke gør forskel på dem. Netop denne opfattelse af retfærdighed er desværre en kraftigt medvirkende årsag til såkaldt jalousi mellem søskende. Alle mennesker er forskellige og har forskellige behov på forskellige tidspunkter. Det gælder i høj grad børn i forskellige aldre og på forskellige udviklingstrin. Hvis man derfor vil behandle sine børn retfærdigt, må man behandle dem forskelligt. Husk, at alternativet til retfærdighed ikke er uretfærdighed – det er bare det modsatte. Børn kan sagtens lære at håndtere, at der bliver gjort forskel. Først når de har levet nogle år i en familie, hvor den såkaldte retfærdighed dominerer, begynder de at samarbejde (efterligne) og kræve retfærdighed, men så gør de det til gengæld også på millimeter. En anden årsag kan være, at de faktisk er blevet meget uretfærdigt behandlet ved en eller flere lejligheder. Hvis man derfor er kommet ind i den onde cirkel, som retfærdighed er, kan det godt koste hårdt arbejde at komme ud igen, men det betaler sig. Vores baggrund for at gå ind for retfærdighed som forældre er meget forskellig. Nogle af os har været udsat for stor uretfærdighed i vores opvækst, og vi er så kommet til den slutning, at retfærdighed må være svaret. Andre er meget optagede af retfærdighed i mere politisk forstand og overser, at politik og psykologi ofte er uforenelige størrelser. Og atter andre har andre gode grunde. Fælles for dem alle er en stærk følelse af, at det er vigtigt at beskytte de svage, og det er jo et smukt motiv, som netop ofte betyder, at de svage skal have mere end de stærke, eller at de små skal have mere end de store. Under alle omstændigheder betyder det, at der skal gøres forskel, hvis det skal være rigtigt retfærdigt og ikke bare tilsyneladende retfærdigt. Somme tider medfører det, at storesøster på fire bliver ked at det på lillebrors to års fødselsdag, fordi hun ingen gaver får, men det er vigtigt for hendes udvikling som menneske, at hun kan få lov til at være ked af det, indtil det (ret hurtigt) går over. Hun er ikke på længere sigt tjent med at lære, at man der bliver købt ting eller stillet krav til omgivelserne, hver gang hun bliver frustreret eller ked af det. Det gælder også konkrete ting som f.eks. slik. Det er mere hensigtsmæssigt, at børnene i de første seks til syv år lærer at spørge sig selv, om de har lyst til slik eller hellere vil bruge pengene til noget andet, end at de lærer at kræve ind og stoppe i hovedet, bare fordi de andre gør det. Det eneste retfærdige er at være så opmærksom som muligt på sine børns forskellige behov og efter bedste evne give dem, hvad de mangler eller har et reelt behov for. Søskende lærer med alderen at der er en forskel på deres bror eller søster med handicap og at det ikke betyder, at de selv ”mangler noget”.

At vokse op i skyggen af en søskende

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted får børn mulighed for at fortælle lige hvad der ligger dem på sinde. Nikolaj på 11 år fortæller i dette blog indlæg om dette tema ifølge hans egne ord ”at vokse op i skyggen af en søskende”. Hans søster på 8 år har autisme og derfor brug for forældrenes hjælp og støtte dagen lang. John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus tilføjer, at der er lavet en hel del forskning om søskende, og om hvilke faktorer der spiller ind på henholdsvis den gode og mindre gode søskenderelation. Et af de elementer der har afgørende betydning, er hvorvidt det enkelte barn oplever at vokse op i skyggen af en eller flere søskende. Det er decideret skadeligt for relationen til ens søskende, hvis man som barn oplever, at mor og far meget bedre kan lide det andet eller de andre børn i familien, end en selv. Hvis mor og far altid giver udtryk for at storesøster er sjovere, klogere, tegner pænere, siger de rigtige ting, har bedre venner, interesserer sig for bedre ting, og i det hele taget er mere værd. Det afgørende her er et barns oplevelse af at være mindre værd, og ikke hvorvidt forældrene reelt kan lide det ene ban mere end det andet. Vokser man som barn op med oplevelsen af, at der er et favoritbarn i familien – og at det ikke er en selv – har man meget dårligere forudsætninger for at indgå i en sund, ligeværdig og tryg relation med sine søskende. Samtidig bliver det sværere at opbygge og nære selvværdet og barnet vil også nemmere blive ramt af jalousi. Det er nemlig særlig hårdt ved selvværdet at opleve, at nogen, vi på den ene eller anden måde kan sammenligne os med i niveau eller position, som fx søskende, hele tiden er mere værd end os. Dette sker ubevidst og når ens søskende så samtidig har et handicap og har brug for mere opmærksomhed kan man som søskende godt opleve, at man vokser op i skyggen. Derfor er der gode råd at hente både for børn og forældre, når Ådalskolens søskendekursus igen begynder til marts 2017. Temaet bliver som oftest taget op og søskende har mulighed for at fortælle om deres erfaringer.

Søskendekursus bryder med anderledesheden


”At have en bror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til mange anderledesheder i min familiens hverdag og den måde vi fungerer på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt både med hensyn til ens tanker og følelser og i forhold til praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at kende til hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”. Følelserne hos min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en stor hjælp at snakke med andre børn og det er helt klart at det bryder med den isolation og anderledeshed, som nogle gange omgiver disse børn.

Det letter at dele det svære

Når en søskende har et særligt behov eller et handicap påvirker det hele familien og det kan nogle gange spænde ben for det gode samvær. Erfaringer viser, at søskende kan være opmærksomme på familiens trivsel på en sådan måde, så de kommer til at tilsidesætte deres egne behov og følelser - også selvom de tilsyneladende virker upåvirkede af situationen. Det kan resultere i særlige udfordringer senere i livet. Vi ved, at mange søskende familier med et handicap eller et særligt behov oplever udfordringer og vanskelige situationer. Men når søskende deltager på søskendekurserne er det både afklarende, forebyggende og en direkte hjælp. Det er afgørende, at alle i familien og barnets netværk kan tale åbent om handicappet. Børn forsøger altid at forstå deres verden og særligt børn som er søskende til en ror eller søster med handicap har god brug for hjælp til det. Det letter at kende til alderssvarende viden om, hvad handicappet gør ved deres søskende. Det letter bedre at forstå deres søskende og det letter at kende til anderledes handlestrategier. Søskende har stor glæde af at møde og dele erfaringer med andre i samme situation. Der sidder i gennemsnit 2-4 børn i hver skoleklasse, som er bror eller søster til en søskende med særlige behov eller et handicap – de fleste taler ikke med nogen om det og erfaringerne lever derfor i det skjulte. Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus for børn, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Kurserne udbydes tværkommunalt og alle handicap diagnoser er velkomne. På kurset får søskende nye ideer og redskaber til at håndtere deres livsvilkår og sættes fokus på også de positive aspekter. Et af formålene med søskendekurset er, at børnene oplever et netværk blandt andre jævnaldrende som med det samme kan sætte sig ind i og forstå deres situation.  

Hvordan foregår det? Tre gruppeledere mødes med 12 børn en gang om måneden igennem 3 måneder, 42 timer i alt. Hvert møde indeholder faste punkter, fx sjove lege og kreative øvelser om et bestemt emne. Det kan være ”hvordan lægger jeg mærke til når min søskendes handicap fylder”, ”hvordan tackler jeg konflikter” og ”hvad kan jeg gøre af gode ting for mig selv”. Søskendekurserne har fokus på børnenes levede erfaringer og ikke på forældrene. Det er ikke terapi. Formålet er primært, at børnene kan møde ligesindede og udveksle erfaringer i trygge rammer.

Alle kan deltage Søskendekurset foregår på Ådalskolen i Ringsted, Eriksvej 4, 4100 Ringsted. Alle i målgruppen (9-12 år) er velkommen til at henvende sig – forældre, anden famile, sagsbehandlere, kontaktpersoner m.m. Søskendekurset udbydes tværkommunalt og indholdet strikkes sammen til alle handicaps.

Vil du vide mere? Vil du vide mere om deltagelse i søskendekurset? Kontakt Ådalskolens søskendekursus på soskendekursus@gmail.com eller ring på 41 99 40 71.

mandag den 12. december 2016

Vil tale med andre børn


Sofie hørte fra en klassekammerat, at det kunne være en stor hjælp at tale med andre børn i samme situation. Sofie spurgte derfor selv – da hun var 11 år – om hun kunne mødes med andre børn. Og efter et stykke tid dukkede muligheden op. “Da jeg første gang fik at vide, at der var en søskendegruppe ved Ådalskolen i Ringsted, blev jeg meget skeptisk. Åh nej, tænkte jeg. Skal jeg nu snakke med nogle psykologer. For det var bare slet ikke mig!” siger Sofie. På trods af Sofies tvivl indvilligede hun dog i at give søskendekurset en chance. “I starten syntes jeg, det var mærkeligt at komme i gruppen. Men langsomt fik jeg øjnene op for, at de andre børn jo havde oplevet det samme som mig. Jeg fik følelsen af ikke at være alene. Det var dejligt for mig at vide, at der var andre, som tumlede med de samme tanker og følelser,” siger Sofie. Sofie oplevede hurtigt at være mærkbart gladere og lettere, når hun gik søskendelørdagene. “Nogle gange talte vi om på søskendekurset om de emner som er udfordrende for os, når vi har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Vi fik mange redskaber til at bekæmpe de svære eller triste tanker og vi lærte at sætte gode tanker i stedet,” siger Sofie om Ådalskolens søskendekursus. Sofies far kan bekræfte, at Ådalskolens søskendekursus i Ringsted gjorde Sofie godt. “Jeg kørte Sofie til Ringsted og hun blev markant gladere fra gang til gang. Hun så mere lyst på tingene og var i godt humør, når hun kom hjem,” siger Søren. På søskendekurset lærte Sofie bl.a. at blive bedre til at skelne mellem det, der hørte til hendes søsters handicap (infantil autisme) og det, der hørte til hende selv. Og efter noget tid i gruppen blev Sofie meget bedre til at koncentrere sig om sit eget liv – fx sit venindeliv. “Børn i familier med en bror eller søster med et handicap eller særlige behov skal vide så meget som muligt. Forældrene kan selv gøre meget for at skabe åbenhed, og som forælder gør man det, så godt man kan. Men børn påtager sig et kæmpe ansvar og børn vil ikke belaste deres forældre for meget med egne problemer. Derfor var det vigtigt for Sofie at komme på søskendekursus, hvor hun kunne tale frit uden at tage hensyn til, om nogen blev ked af det,” siger Marianne, der sammen med Sofie opfordrer alle i samme situation til at finde sammet i et netværk som netop Ådalskolen i Ringsted tilbyder. “For mig var det vigtigste at møde andre børn, der følte det samme som mig. Jeg vil helt klart anbefale andre at gøre det samme,” slutter Sofie.

fredag den 9. december 2016

Et søskendekursus for flere

På Ådalskolens i Ringsted deltager 14 børn i alderen 9-12 år om få uger i et søskendekursus. En oplevelse som handler om at møde andre børn som også har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap, lære nyt og naturligvis få en positiv og udbytterig oplevelse med hjem. Børnene har en masse til fælles. En af de ting, som alle børnene kan tale sammen om udover fodbold, gymnastik og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. 
"Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Birgit, Birgitte og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Martins mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om et søskendekursus på Ådalskolen. 
I Martins familie er der 3 børn, hvoraf den yngste dreng har infantil autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Martins familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Martin nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. 
Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Martin. Vi hører og oplever, hvordan andre børn oplever at være søskende til en som har et handicap, vi fortæller historier og lytter til de mange gode råd. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi andre kan tage med hjem i hverdagen," siger Martin. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.

mandag den 5. december 2016

Det jeg lærer styrker mig

Når Mette en pige på 11 år kommer hjem efter skoletid ved hun hvad der venter hende. En lillebror som er sprængfyldt af energi og meget impulsiv. Nogle gange lige lovlig meget. Mettes lillebror har diagnosen ADHD og den påvirker ikke kun hendes lillebror, men i høj grad også familien. Hendes bror hedder Jacob og hans vanskeligheder påvirker naturligvis hele det miljø, som han færdes i til daglig. Udgangspunktet for at en behandling af ADHD virker er at skabe en fælles forståelse for, hvad der er svært for Jacob og hvordan han bedst muligt bliver støttet. Når Jacob oplever ”at han lykkes” i dagligdagen, mindsker det stressen, så han bedre kan overvinde eller kompensere for vanskelighederne. Alle mennesker vokser af ros og opmuntring, men Mettes lillebror med ADHD har i særlig grad brug for ros og bekræftigelse på alle de positive stunder. Jacob har ADHD og er født med den udviklingsforstyrrelse som betyder mange vanskeligheder i løbet af en dag. Mette fortæller, at han gang på gang løber ind i nederlag, som svækker selvtilliden. Det er derfor vigtigt, at alle voksne omkring ham forstår handicappet og er opmærksomme på at give den støtte der skal til. Særligt med en overskuelig hverdag, hvor det er givet, hvad der nu skal ske, er godt for Jacob. Det vil sige klare, enkle regler og faste rytmer og rutiner, som fx faste spise- og sengetider. Jacob skal have støtte til bedre at takle vanskelighederne og til at opleve sig elsket og holdt af. Et barn som Jacob med ADHD vil i skolen være særligt udsat for ind læringsproblemer, mobning og for at blive udelukket af de andre børn. Det kræver overskud og engagement fra lærerne og pædagogerne at forstå problematikkerne, for det handler ikke ”bare” om uartighed eller dårlig opdragelse. Min lillebror bliver konstant afledt af lyde og andre impulser og han har derfor godt af at sidde alene eller tæt på læreren, hvor der som oftest er mest ro. Hans skoledag skal være struktureret, så han kan overskue, hvad der skal ske. Når læreren giver resten af klassen en besked, har han ofte brug for at få gentaget beskeden. Som Mette slutter med at sige så lærte hun rigtig meget af Ådalskolens søskendekursus og kan kun anbefale andre børn som har en søskende med ADHD om at tilmelde sig. ”Jeg har fået så meget god viden som ruster mig i min hverdag”.

torsdag den 1. december 2016

Søskende får det maksimale udbytte af et søskendekursus


I arbejdet med søskendegrupper har man en god anledning til at hjælpe børn til at få nye og sundere adfærdsmønstre, vaner og roller. F.eks. kan et barn reagere med at grine og fortælle fjollede historier hver gang der tales om alvorlige emner, som en slags forsvarsmekanisme. Hvis man som gruppeleder siger højt: ”Jeg lægger mærke til, at du Emil siger fjollede ting, når jeg spørger dig om noget ift. din bror eller søster, men jeg vil egentlig gerne høre et seriøst svar – for jeg vil gerne vide, hvordan du har det?” Emil får her en anledning til at genoverveje sit mønster, og ind imellem kan det at have sagt det højt i sig selv gøre en forskel. Med de lidt yngre børn kan man hjælpe mere nænsomt ved at komme med almene betragtninger som f.eks.: ”Nogle børn synes det er svært at snakke om de ting som deres søskende gør og som er meget anderledes fra andre og bliver derfor fjollede, når vi taler om det. Måske også for at sørge for at holde en god stemning, men det behøves ikke her”. Man kan også lade en bemærkning falde i en pause til et barn som ikke siger så meget. ”Jeg vil så gerne høre lidt mere om hvordan din bror er hjemme hos jer, og håber at du får lyst til at dele lidt mere i gruppen. Jeg er sikker på at de andre kunne have gavn af at høre om dine oplevelser også”. Og når et barn uventet eller pludseligt kommer mere på banen ift. et emne kan man anerkende det med en kommentar. ”Du fik virkelig sagt mange gode ting i dag om, hvordan det er at være dig i din familie. Jeg lagde mærke til at de andre lyttede rigtig opmærksomt på det du sagde. Godt gået”
Et søskendekursus på Ådalskolen består af en lille gruppe af jævnaldrende børn, som mødes på faste lørdage over en periode på 3 måneder. Tre voksne gruppeledere forbereder og deltager i alle møderne. Til hver lørdag oplever børnene en tryg og genkendelig ramme, hvor de taler og arbejder med forskellige temaer, som erfaringsmæssigt fylder hos børn med søskende som er handicappede. Gruppelederne præsenterer forskellige øvelser, som gør det trygt og nemmere at komme i gang med gode samtaler.  Et søskendekursus er et frirum, hvor der tales om det, der fylder i bevidstheden når man har en bror eller søster med særlige behov. Det er samtidig også et sted, hvor barnet vil føle sig genkendt med de tanker og følelser, som de går og tumler med. Mødet med jævnaldrende i en lignende situation kan give oplevelsen af identifikation, tryghed, fællesskab og evne til at handle i eget liv. Søskendekurset vil kunne bidrage til, at barnet får mere overskud og ro til at koncentrere sig om skolen og andre vigtige ting i deres hverdag og opvækst.

Kan børn smitte hinanden med følelser?

Ådalskolens søskendekursustilbud bygger på den præmis, at det er en hjælp for børn at få et rum hvor de kan forholde sig til de emner, som kan fylde ift. Til at have en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Vi oplever ikke at børnene kan smitte hinanden med svære følelser. De profiterer meget af at høre, at man kan have det på forskellige måder. Børn bliver ikke kede af det over emner, som ikke på forhånd har fyldt i deres bevidsthed. Men når et barn taler om pinligheden, er det klart at et andet barn også mærker efter og forholder sig til pinligheden. Det er netop styrken ved at deltage i en gruppe. Når et barn får mulighed for at fortælle om en følelse, så kan det betyde at den for en stund bliver mere synlig – for både barnet selv og forældre, men efterfølgende kan den faktisk fylde mindre for barnet end før”. Sådan siger Birgit Jensen som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Hun fortsætter; ”vi tror på at alle børn har gavn af et rum hvor de sammen med jævnaldrende børn kan udveksle tanker, oplevelser, erfaringer og føle sig som en del af et fællesskab - ift. at have en bror eller søster med et handicap eller et særligt behov. Nogle børn har lettere ved dette vilkår end andre, men alle børn oplever som oftest det på en eller anden måde som en særlig og i perioder svær livsomstændighed. Søskendekurset har et konkret fokus på håb, ressourcer og positive elementer ved at være søskende, og mange børn oplever, at de pga. gruppen får meget mere overskud til at tackle en hverdag med en bror eller søster med særlige behov”.

Vi møder børnene der hvor de er


Søskendekursus er for børn i alderen 9-12 år
Hvad vil det sige at møde søskende der, hvor de er? At møde søskende der, hvor de er, vil sige at tage udgangspunkt i netop deres situation og deres virkelighed. Det vil sige, at vi tilrettelægger søskendekurset, sådan at søskende oplever, at de bliver taget godt imod, og at niveauet for det, der sker på kurset, passer til dem. Det handler i udgangspunktet om en god og hensigtsmæssig kommunikation, om at lytte godt efter, om at udtrykke ideer tillidsfuldt til hinanden og møde andre med empati. Vi møder børnene, hvor de er, ved at tage udgangspunkt i situationer, de kender, og ved at give eksempler på ting, de kan genkende fra deres dagligdag og tale et sprog, som de forstår. Men nu er søskende jo kommet på søskendekursus for at lære noget, så det er også opgaven at skubbe dem et skridt frem, at skabe læring. Derfor handler det om at bevæge sig gradvist fra børnenes tryghedszone ud i det nærmeste felt for videre udvikling ved at skabe passende forstyrrelser. Denne udvikling sker fint i en ramme som søskendekurset op opbygget ud fra. At møde deltagerne, hvor de står, handler også om at variere formidlingsformerne og være opmærksomme på deres læringsstile. Nogle lærer fx bedst gennem det, de hører, andre stimuleres gennem det, de ser, atter andre skal have tingene konkret i hænderne for at forstå dem. Den enkelte lærer noget ved at knytte ny viden og nye færdigheder til det, den pågældende allerede ved og kan. Samtidig lærer den enkelte i samspillet med fællesskabet mellem deltagerne og i samspillet mellem deltagere og os voksne. Hvorfor er det vigtigt at møde deltagerne der, hvor de er? Vi møder deltagerne der, hvor de er, fordi vores udgangspunkt er troen på, at alle gør det bedste de kan. Dette kendetegner også som den anerkendende tilgang, hvor alle søskende på et søskendekursus er ligeværdige og har samme ret til opmærksomhed og lærdom. Børnene har krav på at blive taget alvorligt, at der er respekt for alles synspunkter, så alle får mulighed for at udvikle sig. Samtidig gør vi det, fordi forskningen viser, at denne tilgang giver det bedste indlæringsresultat. Når vi møder børnene, hvor de er, giver vi dem de bedste forudsætninger for at realisere deres eget potentiale i fællesskab med andre.

Søskendekurset ændrede hendes liv


Sådan fortæller Niels Christensen som er far til Malene, der i øjeblikket deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Vi har fået lov af ham til at lægge en del af en samtale her på bloggen til inspiration for andre. For vores datter er der afgjort et ”før” og et ”efter” søskendekurset. Hun har fået redskaber til at forstå og acceptere, at hendes bror har et handicap, som indimellem påvirker familien voldsomt, og som er en fast følgesvend i hverdagen. Hun har fået sat ord på hendes frustrationer over at have handicappet tæt på livet. Hun har opnået et sprog til at kunne tale om og dermed opnå accept af, at det er okay at være vred over, at det netop er hendes lillesøster, der har autisme. Hun har fået bearbejdet den særlige erfaring og måske til dels sorg, der følger med i en alt for ung alder at opleve voldsomme raseriudbrud, natlige konflikter og forældre i sammenbidt kamp mod den næste nedsmeltning. Og jo, vi har forsøgt at beskytte hende, som vi bedst kunne, og ja, vi har forsøgt at tale med hende og være der for hende – men børn er tapre og loyale, og meget mere, end vi anede, havde hobet sig op. Heldigvis punkterede Ådalskolens søskendekursus den ballon. Eller rettere: Søskendekurset gav vores datter redskaberne til selv at punktere den. Nu har vi et fælles sprog om autisme, der passer til en 10-årig. Vi har lavet spilleregler for, hvad hun forventer af os i dagligdagen og ved de andfærdsforstyrrelser, som hun stadig frygter og påvirkes af, men som hun nu kan forsvare sig imod og søge hjælp til at få sat på plads.

Søskendekurset blev vendepunktet

Vores søn på 7 er epileptiker, har Dravet Syndrom og kognitivt og udviklingsmæssigt ikke alderssvarende. Vores datter på 10 år fik for et år siden et tilbud om at komme med på et søskendekursus. Initiativet blev varetaget af Ådalskolen i Ringsted kommune (vi bor i Vordingborg), og bestod i et forløb over ca. 3 måneder, hvor søskende til ”handicappede”, kunne mødes under ledelse af en voksne undervisere som har stor specialpædagogisk erfaring. Vi var meget interesserede og foreslå vores datter det, som dog lige i første omgang var lidt skeptisk. For hvad er et søskendekursus, hvem deltager, hvad skal man og så der er også en søskendecamp undervejs.
Ja, alt sammen spørgsmål som gjorde vores datter lidt usikker i begyndelsen, men da vi havde fået talt om tingene, læse på søskendekursets blog og talt med kursuslederne var vorers datter bare ”fyr og flamme”. Hun var total motiveret. Det har vi bestemt ikke fortrudt. Søskendegruppen har været uvurderlig for vores datter. Hun fik et forum, hvor hun kunne tale med andre børn, som har søskende, der af en eller anden grund kan være svære at være søskende til. Det kan være sygdom, handicaps eller anden årsag, som betyder, at man som søskende kan opleve anderledeshed, bekymring, angst eller har en hverdag, hvor man skal tage udstrakt hensyn til sin søster eller bror. Deltagerne har søskende med forskellig baggrund. Nogle har fysiske lidelser, andre psykiske. Fælles er, at det at være søskende til et barn med særlige behov kan være krævende og gøre en ensom, bekymret og ked af det.