Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter børn som har en søskende
med et handicap til at blive mere bevidste om deres ressourcer og de specielle
udfordringer, som de står overfor. Det er ofte kendetegnet for søskende, at de har
en masse ressourcer, som gør dem i stand til at løse svære problemer, men ofte
er børnene ikke selv klar over det. Med et søskendekursus som ramme skal
børnene se, høre og opleve, at de kan en masse. Idéen er opstået på Ådalskolen
tilbage i 2012, hvor de 3 projektmagere Birgitte, Birgit og John længe havde
talt om at designe kursusforløb, som matcher søskende behov, som har det særlige
vilkår i livet, at vokse op med en bror elle søster med et handicap. Birgit fortæller,
vi i vores hverdag er i berøring med mange familier med
udviklingshæmmede børn. Så vi har erfaret, hvad det er for nogle udfordringer,
som de her familier står overfor. Det viser sig blandt andet som søskende, der ikke trives, stress og hverdagsforhold, som er meget anderledes end vores. Men
samtidig har vi også set, at de her familier rent faktisk klarer sig og i mange
tilfælde er meget ressourcestærke. Derfor sagde vi til os selv, at der måtte
kunne gøres noget for at optimere deres situation. Ideen til søskendekurser var
dermed født og i foråret 2013 blev det første kursus afviklet.
Omdrejningspunktet for kurserne er overordnet at styrke søskende til bedre at kunne håndtere
de udfordringer, som de møder. Gennem aktiviteter og den legende tilgang sætter
vi først og fremmest fokus på det, som er lykkedes for søskende. Hvordan har de
klaret de udfordringer, de som søskende har haft indtil nu? Når de har været udfordret,
hvad er det, som er gået godt? Hvad er det far gør? Hvad er det mor gør? Hvad kan
de sammen i den her familie – både sammen og hver for sig? Et søskendekursus
skal understøtte processen som er med til at gøre dem tilfredse med det, som de
gør, fortæller John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus. Næste skridt
er ifølge John at få tunet ind på, hvad der så er det bedste for den enkelte
søskende at gøre i de situationer, som de står i. John forklarer, at når søskende
bliver bevidste om, hvad de kan, så er det også nemmere at finde ud af, hvad
det er de gerne vil have skal være anderledes. Et søskendekursus har fokus på
familien som helhed og ikke kun det udviklingshæmmede barn. Det er godt
at søskende tilbydes mulighed til at formulere idéer og finde løsninger på de
udfordringer, som de står over for. Selvom søskende i begyndelsen kan opleve
deres egen hjemme situation som meget anderledes finder de i løbet af meget
kort tid ud af, at de deler historier og selvsamme oplevelser med mange andre
børn. Søskendekurserne viser at de i mange situationer reagerer fuldstændig, som
andre børn ville have gjort. Dermed bliver de klar over, at de altså ikke er så
meget anderledes, siger John. Ådalskolens søskendekursus er en succes, vi
håber, at der bliver udbredt en endnu større viden om, at vores tilbud findes,
og at vi kan blive endnu mere forankret i at udbyde søskendekurser
tværkommunalt. Vores ønske er, at søskende fokus skal spredes længere ud og på
sigt blive et helt almindeligt tilbud til familier med børn som har særlige
behov eller et handicap.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar