onsdag den 30. oktober 2019

Søskendecamp

Kære søskende
Så nærmer vi os weekenden, hvor højdepunktet for Ådalskolens søskendecamp finder sted. Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle igen og vi håber, at I har haft det godt. Du har sikkert modtaget deltagerbrevet for nogle dage siden og heri har vi skrevet om programmet, lavet en huskeliste/pakkeliste og naturligvis adressen til hytten. Vær opmærksom på at vi mødes på Ådalskolen i Ringsted lørdag morgen og vi beder dig huske at du får din scrapbog med.


Kan du have en fortsat god skoleuge og på gensyn.
Nadia, Gitte og John

tirsdag den 29. oktober 2019

Sådan er udsigten fra mine sko...

"Jeg kan ikke forestille mig at have en normal søster," sådan siger 10-årige Viktor. Han er en af ​15 søskende som deltager i Ådalskolens søskendekursus i øjeblikket og som ivrigt deler ud af hans erfaringer, som bror til en pige med et handicap. Børn, hvis søskende har et handicap er i alderen 9-12 år og der er igen mulighed for at melde sig til det næste søskendekursus der begynder i august 2020. Søskendes dagligdag er præget af vilkår som er meget forskellige herunder handicaps som autisme, cerebral parese, udviklingsmæssige forsinkelser, kroniske sygdomme, ADHD, Prader-Willi og Tourettes syndrom. Deres åbenhjertige og tillidsfulde fortællinger som vi hører om på kurserne forbinder dem hurtigt til hinanden og for de fleste er det nemt at sammenligne erfaringer og oplevelser. Ådalskolen i Ringsted har igen ramt ”hovedet på sømmet” og søskendekurset taler sit eget tydelige sprog. Mange af de børn som kommer på et søskendekursus har sjældent mødt andre børn som også har en bror eller søster med et handicap og faktisk er det at vide, at der er andre på ens egen alder som tænker de samme tanker ”guld værd” for børnene. Undervejs på et søskendekursus lærer og oplever børnene, at de ikke er alene, at andre børn har lignende oplevelser, kan have de samme bekymringer og føle de samme glæder. Børnene og dermed familien vil på sigt have meget at vinde ved at anerkende at søskende er vigtige pårørende og at ”udsigten fra deres sko” er en meget nyttig og velkommen tilføjelse til familiens samlede ressourcer.

Søskendecampen er afgjort det sejeste fællesskab



Som tidligere kursusdeltagere siger, ”en god søskendecamp er en camp du ikke vil hjem fra”.
Det helt unikke højdepunkt på Ådalskolens søskendekursus er campen – en helt særlig afslutning på et søskendekursus for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. Det er ikke tilfældigt, at campen kommer til sidst idet vi på de 2 forgående lørdage har brugt store dele af tiden på at lære hinanden at kende, skabe tryghed, dele oplevelser/erfaringer, gruppedannelse og lægge fundamentet for et begyndende fællesskab, hvor hver enkelt søskende føler sig mødt og taget godt imod. I dette blogindlæg vil vi præsentere et billede af søskendes fortællinger om de fællesskaber, som de tillægger betydning i deres eget liv. Vi præsenterer både deres fortællinger om, hvilke fællesskaber der har betydning for dem og de arenaer, som disse fællesskaber knytter sig til. Undervejs vil vi se på forskelle og ligheder mellem fællesskaberne samt forskelle og ligheder mellem de måder, som søskende bruger og indgår i fællesskaberne på. Vi forholder os også løbende til, hvordan alder og køn spiller ind på søskendes fortællinger om fællesskaber. Et fællesskab er på den ene side et flydende begreb, som søskende kan have svært ved at afkode. På den anden side giver søskende også udtryk for, at fællesskaber er vigtige og at der hersker en norm om, at man helst skal have mange venner og være i stærke fællesskaber. Flere af søskende kan i virkeligheden tvivle på om de lever op til denne norm, hvilket kan gøre dem lidt urolige for hvad siger det om dem? At de er ensomme? At de har svært ved at få venner? At der er en sammenhæng mellem de fællesskaber, børnene indgår i og de personer, de oplever at være, synes i hvert fald uomtvisteligt. I søskendes fortællinger forekommer fællesskaberne således at være en forudsætning for deres individualitet og flere af dem synes at bruge samtale aktiviteterne på søskendekurserne til at etablere en meningsfuld og positiv sammenhæng mellem fællesskaberne og sig selv bl.a. for at kunne etablere en endnu mere positiv fortælling om sig selv. Et væsentligt aspekt af denne sammenhæng er dog, at det ikke blot er fællesskaberne, der skaber en forudsætning for søskendes individualitet. Den sætter sig også spor i fællesskaberne, hvis antal og karakter bliver et udtryk for eller en konsekvens af de særlige personlige behov og prioriteringer, den enkelte søskende har. I børnenes fortællinger skabes både fællesskaberne og deres selvbillede i gensidigt samspil med hinanden. Dette konstante vedligeholdelses- og prioriteringsarbejde skal ses i lyset af, at søskende i vid udstrækning oplever det som deres eget ansvar at skabe og opretholde deres fællesskaber og at mange fællesskaber opleves som succeskriteriet for et godt liv. Søskende giver således udtryk for, at livet præges af en norm om, at man skal have et socialt liv med et væld af fællesskaber, stærke venskaber osv., og at det indimellem kan skabe et forventningspres og en følelse af ikke at kunne slå helt til. Denne norm om fællesskaber viser sig hos flere som en søgen efter ”rigtige” venskaber og fællesskaber, som er fællesskaber, der ikke kræver så stor indsats. At fællesskaber er en væsentlig faktor på søskendekurserne hersker der næppe nogen tvivl om og det er afgjort noget vi efterstræber at skabe hver gang. Efter en søskendecamp er søskendekurset i Ringsted slut men livet som søskende slutter jo ikke. Derfor er vi rigtig glade for at vi i et samarbejde med Søskendeforeningen (SØF) kan være med til at skabe en bro til endnu et stærkt fællesskab. Søskendeforeningen er en forening for søskende, som har en søskende med et handicap. De har en vision om at kunne tale åbent med andre om, hvordan det er at være i familie med et menneske med handicap. Derfor kan vi kun på det varmeste anbefale, at I melder jer ind i Søskendeforeningen som både har afdeling i Aarhus og København og er med til at støtte op om de initiativer som tages fra foreningens side.

mandag den 28. oktober 2019

Det levede og det oplevede liv


I dette blogindlæg fortæller søskende om deres erfaringer når deres bror eller søster irriterer, driller eller ødelægger en leg. At drille ved at modarbejde eller sabotere en leg er et tema som fylder meget i flere af søskendes beretninger på søskendekurset på tværs af køn og alder. Børn som fortæller, at deres leg med kammerater bliver forstyrret af deres bror eller søster med særlige behov. Leg er vigtig for børn idet det er gennem leg at børn lærer og erfaringsdanner. Det er derfor både forstyrrende og frustrerende når legen ødelægges. I nedenstående citater fortæller tre søskende om hvordan deres bror eller søster ødelægger deres lege:
”Mig og min bedste ven fandt på en leg der hedder ”labyrint-ting”. Man skulle skiftes til at være inde i den der firkant – som er en slags labyrint vi har i haven. Så er det at min storebror ville være med men han kunne ikke forstå reglerne og han stod hele tiden i vejen for os, så vi sagde: ’Hold op. Stop!’ Så stod han bare der hele tiden og sagde: ’Nej, jeg gider ikke gå væk’. Så kunne vi ikke lege det” (Johan, 10 år).
Min veninde og jeg havde lavet en hule sammen og så var der en dag min søster bare kom og ødelagde den. (…) Så kom hun ind og knækkede alle grenene, tog tæpperne og alt det vi havde fundet frem. Og hun puttede en hel masse blade ind i hulen, da hun var gået igen kunne vi feje alle bladene væk men tæpperne de var væk” (Maja 9 år).
Det var i weekenden, at jeg havde besøg af en klassekammerat. Så kom min lillebror og begyndte at sige grimme sjofle ord til min veninde. Vi gik væk og begyndte at sjippe et andet sted men så hoppede han ind i sjippetovet. Og så siger vi til ham rigtigt, rigtigt mange gange at han skal lade være. Og sådan noget gør han rigtigt tit” (Selina 10 år)
For alle tre søskende er oplevelsen af at få en god leg ødelagt irriterende. Mens der for Johan og for Maja var tale om enkeltstående oplevelser, er det for Selina og hendes veninder en tilbagevendende begivenhed at hendes lillebror saboterer deres lege og ikke stopper når de beder ham om det. Eksemplerne er på de udfordringer som nogle søskende kan opleve når de har kammerater med hjemme. Derfor er det nogle gange at søskende vælger ikke at tage kammerater med hjem fordi det simpelthen ikke virker. Ideen med at lade søskende fortælle, hvad de har på sinde er at give dem mulighed for at dele erfaringer og oplevelser med hinanden. På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted taler vi ofte om at søskende skal tage ”temperaturen på kroppen” som en metafor for hvordan man har det, at kroppens temperatur nemlig afspejler ens trivsel. For søskende vil der naturligvis være dage som fungerer godt og andre dage som fungerer mindre godt. Dette er selvfølgelig ikke helt så ligetil, som det lyder, idet hverdagens trummerum har det med at være usynlig. Mange søskende lægger ganske enkelt ikke mærke til alle de små banale og selvfølgelige ting, hændelser, episoder som udspiller sig dag efter dag efter dag. Hverdagen kan sammenlignes med rengøring, der først bliver synlig, når den forsømmes. Hverdagslivet kan siges at have både en yderside og en inderside. Ydersiden er det levede liv, der kan beskrives som en daglig organisering af aktiviteter og gøremål. Det levede liv vil i princippet kunne indfanges af et kamera og det er som regel ikke svært at få selv små børn til at fortælle om konkrete hændelser. Indersiden er det oplevede liv, hvor hændelser, fænomener, ting mv. fortolkes og tillægges betydning af den enkelte søskende. Det oplevede liv udfolder sig i tanker, følelser, drømme, intentioner og kan siges at være et særlig uddrag af alle de mange, mange, mange livs- og sanseindtryk, som et menneske udsættes for hele tiden. Det er ikke alt, som vi udsættes for, som vi tildeler opmærksomhed. Hjernemæssige strukturer og indlærte reaktions- og kommunikationsmønstre er med til at ”scanne” omgivelser for det, der umiddelbart forekommer at være relevant og betydningsfuldt. Noget af det der slipper igennem filteret til det oplevede liv kan omsættes til det fortalte liv, som er de historier og beretninger, vi er i stand til at fortælle om vores liv. Disse fortællinger og historier kan, som når de fortælles på et søskendekursus nogle gange være ganske tynde. Aktiviteterne som vi tilbyder på søskendekurserne inviterer derfor til fælles udforskning af det levede og det oplevede liv og bidrager til, at der opstår tykkere og mere nuancerede fortællinger.

søndag den 27. oktober 2019

Skal jeg ikke have ret til mine egne kammerater?



Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted John Quist Frandsen beskriver i dette blogindlæg et tema, som vi meget ofte hører på vores søskendekurser. Et tema som handler om at ”min søskende snupper mine venner”. Nogle gange har vi endda hørt ord som stjæler, lokker eller kapre, men faktum er det samme. John opfordrer forældre til at hjælpe søskende med at have kammerater på besøg uden at de bliver forstyrret af deres søskende med handicap. Han fortæller det på denne måde. En del søskende fortæller, at de oplever, at nogle gange når de har kammerater med hjem, så vil det handicappede barn komme ind og ligesom overtage kammeraterne eller forstyrre det hele, så det bliver svært for dem at være sammen. Det kan være pinligt eller irriterende, hvis han eller hun danser rundt midt mellem ens kammerater. Det kan gøre mange søskende kede af det og det sætter kammeratskabet på en gevaldig prøve. Kammeraterne får ofte heller ikke lyst til at komme igen fordi det var en situation som de oplevede kom ud af kontrol og som ikke var behagelig. Måske kan det i sidste ende føre til drillerier. Som forældrene skal man hjælpe med at tackle situationen på bedre måder således at der ikke opstår konflikter. At opstille nogle alternativer for det handicappede barn, sådan at søskende kan have deres kammerater for sig selv.

lørdag den 26. oktober 2019

Sådan kan et søskendekursus blive


”Jeg var rigtig glad for at møde de andre børn. De spurgte om nogle af de ting, som jeg også har tænkt på”
Alle børn opfanger langt mere, end man lige tror og har mange spørgsmål når ens bror eller søster har et handicap. Spørgsmål som både er jordnære og flyvske men alle spørgsmål som kommer fra børn med et anderledes opvækstvilkår som de skal lære at leve med. Vi ved, at det er godt for børn at få viden om, hvad et handicap går ud på og møde andre jævnaldrende, som har de samme oplevelser og erfaringer som dem selv. Derfor tilbyder Ådalskolen i Ringsted søskendekurser for børn og unge i alderen 9-16 år.
Hvad tilbyder søskendekurset?
Viden om, hvad ens søskendes handicap betyder gennem øvelser, undervisning og lege
Værktøjer der hjælper med at blive klogere på dine tanker og følelser
Muligheder for at få svar på de spørgsmål du ikke kan lide at stille til din far eller mor
At møde andre søskende, som har oplevelser du nemt og hurtigt kan genkende
Et godt og trygt fællesskab som støtter op om både det som er nemt og svært
Hvor mødes vi?
Søskendekurset på Ådalskolen afvikles over 3 måneder enten forår eller efterår. Vi mødes om lørdagene kl. 09.00 og er færdige kl. 15.30, hvor du bliver hentet af dine forældre igen. Som et uforglemmeligt højdepunkt er der indlagt en camp i søskendekurset som indeholder enten en eller to overnatninger. 3 gruppeledere fra Ådalskolen med stor erfaringer med børn og særlige behov leder søskendekurset fra start til slut.
Hvem kan deltage?
Børn og unge mellem 9 og 16 år, som har en bror eller søster med et handicap. Barnet skal selv have lyst og være motiveret til at deltage i søskendekurset.
Hvordan kommer mit barn på et søskendekursus?
Ådalskolens søskendekursus samarbejder med alle kommuner og vi matcher alle typer af handicaps. At få et kursusplads sker ved at du kontakter os på telefon eller mail og bliver skrevet op. Derefter ansøger du jeres sagsbehandler om bevilling af kurset. Når sagsbehandleren har bevilliget det sender du os en kopi af betalingstilsagnet. Cirka en måned inden kursusstart modtager barnet et deltagerbrev med flere informationer om søskendekurset og herunder også et program.
Kontakt os for mere info: 41 99 40 71 eller soskendekursus@gmail.com
Læs mere om Ådalskolens søskendekursus på www.soskendekursus.blogspot.dk eller find os på Facebook

”Jeg kan mærke, at min søn har nemmere ved at håndtere hans brors handicap, når han lærer hvad det handler om”

torsdag den 24. oktober 2019

Søskendekurser i 2020

Allerede nu er Ådalskolen ude med de nye datoer for søskendekurser i 2020. Vi glæder os til at se en masse nye søskende til de nye hold. Vores søskendekurser matcher alle typer af handicaps og vi samarbejder med alle kommuner. Et søskendekursus er for børn og unge i alderen 9-16 år som har en bror eller søster med et handicap. Sammen med andre jævnaldrende børn og unge kommer I til at udforske søskenderelationen og får mange muligheder for at stille spørgsmål som kan være svære at stille til ens forældre.


tirsdag den 22. oktober 2019

Hvad har søskende i virkeligheden lyst?


Undervejs på et søskendekursus kommer vi omkring mange forskellig spørgsmål og emner også emnet, hvad søskende i virkeligheden har lyst til? Når vi spørger søskende, hvad de ønsker fortæller mange, at de gerne vil:
Informeres og inddrages i deres søskendes handicap
Have tid alene med deres forældre
Møde andre børn i samme situation
Have voksnes (lærere og pædagoger i skolen eller i skolefritidsordningen) forståelse for, at det nogle gange er svært at have en bror eller søster med et handicap. F.eks. kan det være svært at koncentrere sig om at lave lektier i et hjem, hvor hverdagen kan være er turbulent
Have hjælp til at håndtere mobning, hvis de går i samme skole som deres bror eller søster og oplever mobning
Søskende bryder sig ikke om:
At der er for meget forskelsbehandling derhjemme
Hvis de skal forsvare deres bror eller søster i skolen
Hvis de bliver bedt om at fortælle klassekammerater og venner om deres søskendes handicap da det for nogle søskende føles som man hænger sin bror eller søster ud.
At vokse op som søskende med en bror eller søster med et handicap er en barndom med mange forskellige sving og det er umuligt at beskrive en bedste og direkte vej. Hvad der er rigtigt for den ene viser sig at være meget forkert for en anden. En ting er dog sikkert det må handle om at tage det i et passende tempo, at passe på hinanden, at skabe rum for alle i familien både børn og voksne.
Der findes heller ikke nogen bog eller en checkliste som passer præcist på jeres familie, men det handler om at blive klar over, hvad der er det mest naturlige for jer. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted forsøger med kursusforløbene at finde ind til det unikke i hvert søskendebarn, så det kan udfolde sig. Det sker i fællesskab med de andre søskende, så det unikke i barnet kan dyrkes og videreudvikles på hjemmefronten. Vi prøver at lære søskende at forstå og styre den vigtigste computer, de er udstyret med nemlig hjernen og at kraften i denne computer afhænger af, hvor god forbindelsen er til dem selv og deres omgivelser. De bliver undervejs på søskendekurset opmærksomme på, hvad der gør dem til noget helt særligt og hvordan de kan bruge dette til at hjælpe sig selv, deres søskende og naturligvis familien.

mandag den 21. oktober 2019

Sætte- og fjerne lys på bekymringer


Fylder bekymringer meget i dit liv? Grubler du tit over alt det, der kan gå galt? Velkommen i klubben. Vi er mange, der har det sådan. Heldigvis findes der masser, du kan gøre. Sådan forsøger vi at lære de søskende som deltager på et søskendekursus på Ådalskolen. Mange søskende som har en bror eller søster med et handicap vil ofte ikke belaste forældrene med deres bekymringer eller egne problemer. Mange børn og unge kan derfor komme til at blive ensomme med deres egne tanker. Det kan være en god idé, gerne en gang hver uge hvis det er muligt, at sætte sig med barnet og bede om at fortælle om tre gode og tre dårlige/irriterende/dumme ting fra ugen, der er gået (eller noget andet, der passer til jeres livsomstændigheder). På den måde fortæller man indirekte barnet, at det er i orden, at det også har andre bekymringer end handicappet og man viser barnet, at man er parat til at lytte og forholde sig til mere almindelige problemer. Det er ikke altid, at man kan gøre noget ved barnets bekymringer, men barnet kan føle sig mindre alene med tankerne, fordi forældrene kender til dem. På Ådalskolens søskendekursus har vi flere gange haft lavet et bekymringsglas sammen med børnene. En lille nem metode som består i et smukt personligt dekoreret syltetøjsglas med låg. Når barnet oplever eller mærker en bekymringer skrives den ned på en lille seddel som lægges i bekymringsglasset. En eller to gange om ugen tømmes glasset og alle bekymringerne kikkes igennem. Nogle gange viser det sig, at det ikke er en bekymring mere og så kan sedlen jo blot lægges i skraldespanden. Andre gange viser det sig at det fortsat er en bekymring for barnet. Så er det vigtigt at tage sig tid til at tale om bekymringen, hvad den betyder for barnet og hvad der kan gøres for at nedsætte eller bedst af alt fjerne bekymringen. Det er ikke altid åbenlyst, hvorfor børn ikke har det godt. Børn kan godt have det svært ved at fortælle os hvad der er galt. De kan have svært ved at udtrykke sig og de kan være bange for følgerne af det, de fortæller. De kan også fortælle, at noget gør ondt for eksempel i maven. Børns adfærd kan også være paradoksal og uhensigtsmæssig. De kan bide andre, hvis noget er svært eller de kan reagere med at være ”umulige”. Det er afgjort en fordel, når de kan fortælle, hvad der er galt, men det betyder ikke, at det er let og ligetil. Hvis man spørger sit barn, hvad der er galt, kan det sagtens finde på at sige ”ikke noget”. Det er vigtigt, at man som forældre ikke stiller sig tilfreds med et afvisende svar. Her er det okay at presse på og for eksempel sige, at man kan se, at der er noget galt, og at man gerne vil have, at barnet fortæller det. Der er mange måder at tale til sit barn. Det kan hjælpe dem til at føle sig trygge, at man fortæller, at man ved, at det er svært at fortælle, hvad der er galt. Man kan også understrege overfor barnet, at det er ligegyldigt, om det er en lille ting og at man gerne vil høre det også selvom man måske ikke altid kan gøre noget ved det. På Ådalskolens søskendekurser taler vi om emnet ”tanker” og dermed også hvad der kan ske hvis vi har for mange ”røde tanker”. Røde tanker giver bekymringer. Bare fordi vi tænker en rød tanke, er det ikke sikkert, at den er sand. Menneskets hjerne er udviklet til at bekymre sig og nogle søskende har større bekymringstendenser end andre. Det kan være vigtigt at acceptere. Hvis vi tænker, at vi for alt i verden skal holde op med at bekymre os, kan det i sig selv virke stressende. Forsøg i stedet at få afstand til dine tanker og for mange er mindfulness en god vej til at blive mere opmærksom. Bemærk hvad du sanser netop nu, mærk kroppen i stolen, fødderne på gulvet og hvad du kan se, høre og lugte. Bemærk dine bekymringer uden at forholde dig til dem. Bekymringer får os til at blive fraværende og beskæftige os med enten fortiden eller fremtiden. Ved at vende opmærksomheden tilbage til nuet og acceptere, at det at bekymre sig er en naturlig del af at være menneske, kan du arbejde med større nærvær og tilstedeværelse. Som afslutning på dette blogindlæg handler det altså både om at sætte- og fjerne lys på de bekymringer som søskende har.

At mærke følelsen at være jalousi

På Ådalskolen i Ringsted afvikler vi i øjeblikket vores junior søskendekursus altså søskendekursus for de 9-12 årige børn som har en bror eller søster med et handicap. Her fortæller børnene om deres oplevelser og erfaringer ved at have en søskende med et handicap. Langt de fleste søskende fortæller, at de kan være bekymrede for deres bror eller søster og bekymringerne kan være mange og forskelligartede. Men hvis søskende gennem længere tid oplever deres søster eller bror få al familiens opmærksomhed, omsorg, hensynstagen og måske også en del gaver, kan det føre til en jalousi rettet mod den bror eller søster med et handicap. Sådan fortæller Annika, en søskende på 11 år sidste gang søskendegruppen var sammen og netop følelsen at være jaloux mener flere af børnene er noget der er svært at tale om. Følelsen jalousi kan være forbigående og den kan være altopslugende og de fleste søskende har nok oplevet den på et eller andet tidspunkt. Tit er det bittesmå og uvæsentlige ting, som pludselig tænder en ild i os og får det hele til at vokse helt ud af proportion og ofte ved man jo godt, at man overreagerer. Det kan bare være så mægtig svært at stoppe sig selv, når først jalousien har fået fat. Nogle søskende fortæller at de kan ønske – særligt de yngste, at de selv var handicappede, så de også kunne få opmærksomhed. Andre kan tænke, at hvis bare deres bror eller søster flyttede et sted hen så ville hverdagen blive normal igen. Den usunde jalousi følelse gør ikke noget godt for nogen. Den tager kontrollen og styrer ens adfærd og man kommer til at gøre ting, man senere kan fortryde. Den usunde jalousi opstår af tidligere erfaringer og oplevelser, som udvikler sig til bekymringer og spekulationer. Den overtager fornuften og som regel reagerer man ofte meget uhensigtsmæssigt. Følelsen vokser sig større, jo mere tanken fylder inde i hovedet og kører i ring. Den får dig til at føle dig vred, mistroisk, bitter, såret og utryg. Selvom misundelse på barnet med handicap kan være svært at acceptere for nogle voksne, er det en helt naturlig reaktion fra søskende. Det kan ofte være fordi, at søskende ikke føler sig set af omgivelserne eller at der er noget andet der mangler. Som forælder kan du vise din forståelse over for barnets opførsel ved at hjælpe det med at sætte ord på dets følelser og tale om, hvorfor det har det sådan. Det bedste råd vi giver på søskendekurset er at lære sin jalousi bedre at kende. Altså blive klar over i hvilke situationer man som søskende mærker den. Ens jalousi bliver normalt trigget i nogle bestemte situationer og når man kender dem, kan man begynde at arbejde med den. Men netop fordi jalousi er så tabubelagt, så er det ofte noget søskende går med alene og derfor kan alting blive meget subjektivt og følelsesladet. Selv små ting kan vokse sig meget store, når man er alene med dem og tankerne kører rundt i ring. Derfor er det vigtigt at træde et par skridt tilbage og prøve at se objektivt på det hele. Først da vil man for alvor kunne komme ind og arbejde med jalousien, fortæller gruppeleder ved Ådalskolens søskendekursus i Ringsted John Quist Frandsen.

søndag den 20. oktober 2019

Et søskendekursus tegnes af de søskende som er med


På ethvert søskendekursus er der udsagn og ord, som er særligt betydningsbærende. Disse ord kalder vi for nøgleord. Det er derfor vi siger, at ethvert søskendekursus på Ådalskolen er forskellig og kurset bliver til det, som det formes af de børn der er med. Lad os dykke lidt ned i disse vigtige nøgleord som er dem der i virkeligheden bærer kurset fremad og dem som vi synes er så væsentlige. Der vil naturligvis altid være et element af fortolkning fra vores side i forhold til, hvilke af ordene der er de rigtige nøgleord, men det er jo i sidste ende børnene, som afgør betydning og relevans. Derfor mener vi, at det er hjælpsomt at tænke om nøgleord, ikke som de centrale ord i en fortælling fortalt af søskende, men som ord der åbner for mulige veje til en dialog. Nøgleord er altså ord, som vi på baggrund af søskendes betoning eller andet tolker som vigtige for barnets fortælling og oplevelse. Teknikken er i al sin simpelhed at gribe fat i disse ord og ved at gentage dem give ordet tilbage til barnet. På den måde kan dialogen flyde videre, så barnet får mulighed for at uddybe sine tanker eller fortælle mere af sin oplevede historie understøttet af stikord fra os voksne. Fordelen ved at hæfte sig ved nøgleord er, at det typisk åbner for veje i dialogen, der med større sandsynlighed er på søskendes præmisser og i tråd med barnets tankerække, end hvis vi voksne blot stiller et spørgsmål ud fra egne hypoteser. I eksemplet nedenfor ville der være en del mulige nøgleord, som måske ville forekomme vigtige, alt efter søskendes kropssprog, intonation osv. Når en søskende fortæller ”jeg har vanskeligt ved at overskue min situation med min storebror lige nu. Så kunne vi tage fat i ordet vanskeligt og samtalen kan fortsætte ”vanskeligt, hvad mener du med vanskeligt?”, det vil svare til at åbne én dør og hvis man tager fat i ordet situation, ville det svare til at åbne en anden dør. Som gruppeleder på søskendekurset kan vi aldrig helt vide i hvilken retning en dialog med søskende tager, om der er tale om en konkret, afgrænset erfaring/oplevelse eller måske er det ”det hele”, der er på spil? Styrken ved at hæfte sig ved nøgleord er, at man ved at gentage nøgleordet eller formulere et spørgsmål på baggrund af et nøgleord, meget ofte får et svar eller en uddybning, som handler om det, der er vigtigt for barnet. Vi inviterer os så at sige ind i barnets præmisser og logikker. Søskende som oplever sig mødt på denne måde i deres egne historier mærker et ægte og autentisk møde der kan bevæge sig et utal af steder hen. Der er altså ingen forudbestemt retning og dialogerne på et søskendekursus bevæger sig netop derhen, hvor barnet ønsker det. Netop derfor er et søskendekursus altid forskelligt fra hinanden og tegnes af de søskende som deltager.

lørdag den 19. oktober 2019

Den vigtige viden for søskende

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted møder børn hinanden, som har en bror eller søster med et handicap eller et særligt behov. Fra start af kender de ikke til hinandens liv overhovedet, men de kender så afgjort det vilkår det er at vokse op sammen en søskende som har et handicap. Et vilkår som der undervejs i søskendekurset sættes meget fokus på. Efterhånden som et søskendekursus skrider frem udvikles der mere og mere tillid blandt søskende. Langt de fleste oplever, at det er godt at lytte til de andre børn for at høre, om de oplever nogle af de samme udfordringer. Når søskende gensidigt kan identificere udfordringer og hjælpe hinanden så er det virkelig noget der batter. Her er et par citater fra søskende: ”Jeg kan godt lide at lytte til, om de har haft de samme problemer som mig og så kan jeg høre, at nogle af dem har haft samme problemer, som jeg kender fra mig selv. Så har vi kunne hjælpe hinanden. ”Jeg synes, det er rigtigt sjovt at lytte til de andre og få at vide, hvordan de har det og hvordan de har gjort det”.  Som eksempler på, hvordan børnene har hjulpet hinanden fortæller søskende: Citater: ”Min bror er ligeglad med mig og én havde de samme problemer. Og så lærte vi på søskendekurset, at et menneske med autisme kan have meget svært ved at vise følelser og jeg forstod, at min storebror ikke er ligeglad med mig, men at han bare ikke kan vise det på bedre måder”. En dreng på 11 år udtrykker det på følgende måde: ”Det har været dejligt at lytte til de andre søskende og se deres mening og perspektiv”. ”Det har virkelig været rart at lytte til de andre børn. Jeg tror, at det har betydet meget for alle os på søskendekurset. Jeg har lyttet interesseret til, hvordan de andre har haft det, hvordan går det nu med din lillebror, hvordan går det med forholdet til din storesøster, hvordan går det med storebror, hvordan går det med det hele? Så vi bliver også mere interesseret i, hvordan de andre har haft det efter flere gange og jo mere vi kender hinanden”. Ærlighed og nyttig viden i børnehøjde er ofte det første skridt, når du vil støtte din søskende i at håndtere udfordringer i hverdagen. Et handicap kan vise sig på mange forskellige måder. Som søskende kan du fejlagtigt komme til at tolke glemsomhed eller manglende overblik som om din bror eller søster ikke er engageret eller mangler vilje. Det er vigtigt, at du ved, at din søskende hverken er dum, sur, irriterende doven eller provokerende. Når du får en bedre forståelse af, hvad der sker, vil du også have mere realistiske forventninger til, hvad din søskende kan og ikke kan. Hvis du skruer ned for dine forventninger og accepterer, at din søskende ikke kan det samme som andre børn du kender, kan det være med til at mindske konflikter i hverdagen.

Et søskendekursus er en støttende indsats

Formålet og tankerne bag et søskendekursus er at skabe en særlig indsats for de børn, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. I gruppen er der nemlig et særlig fokus på børnenes individuelle behov. Undervejs i forløbet skabes mange muligheder for snak og hygge blandt børnene og de kan nemt komme til orde i et mindre og meget trygt forum. Det enkelte barn kan vælge at fortælle sin historie, men det er ikke en nødvendighed for, at gruppen kan fungere og alle børn får noget ud af at deltage. I gruppen arbejdes der med konkrete øvelser, lege og aktiviteter, hvor der eksempelvis tales om det at vokse op sammen med en søskende med et handicap. Vi ser film og taler om ligheder og forskelle bagefter, lytter til hinanden og kommer med andre alternative løsninger på problemer, vi lægger øre til hverdagsoplevelser, drillerier i skolen og taler om tanker og følelser. Ja alt det som de deltagende søskende synes er vigtigt. Som det helt store højdepunkt på søskendekurset tager vi på en søskendecamp der varer 2 dage og som indeholder en overnatning. Det er sjovt og hyggeligt at være af sted og alle børnene kender hinanden rigtig godt på dette tidspunkt. Formålet med søskendegrupperne er også i lige så høj grad at give børnene mulighed for at mødes og hygge sig. Lidt ekstra opmærksomhed og interesse er ofte en stor del af det nogle af børnene har brug for. Dynamikken i gruppen og de fællestræk, som karakteriserer børnenes situationer bruges til at støtte det enkelte barn i dets personlige udvikling. Børnene oplever hurtigt, at der er andre på kurset, som går rundt med samme tanker og oplevelser og de vil derfor føle sig som en del af et unikt fællesskab. Ideen er grundlæggende at styrke børnenes mestring i hverdagen sammen med deres søskende og skabe grobund for et socialt netværk blandt de andre børn.

tirsdag den 15. oktober 2019

At tale med børn mellem 8 og 13 år om handicap


Vi giver i dette blogindlæg nogle gode tips til, hvordan man kan tale om handicap med søskende i alderen otte til tretten år. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted får ofte henvendelser fra forældre og andre pårørende om hvordan det er bedst at samtale med søskende om emnet. Derfor har vi valgt her at skrive lidt om vores erfaringer. Sådan siger gruppeleder John Quist Frandsen, som har været med til at lave søskendekurser i Ringsted fra begyndelsen.

Ingen mennesker kan håndtere alt, når et handicap kommer i familien. Sænk kravene og forkæl jer selv med et pusterum, når I kan og at lade andre hjælpe kan gøre vejen for alle parter lidt lettere. 

At tale med børn om hans eller hendes søskendes handicap er altid en god måde til at forstå deres bekymringer og hjælpe dem med at lære og tackle situationen på fornuftige måder. En god ​​og specifik viden i børnehøjde giver søskende en oplevelse af kontrol og mestring i familien. Søskende i alderen 8 til 13 år kan i vid udstrækning skelne mellem virkelighed og fantasi. De er glade for at komme med konkrete fortællinger om, hvad de har oplevet, hvad de mener og hvad de føler. Barnet forstår flere sociale sammenhænge som er uafhængige af dem selv og får med alderen evnen til at ”se tingene udefra”. De kan også fortælle en historie i dens sammenhæng, selvom deres logiske konklusioner naturligvis ikke altid er rigtige. Mange søskende i denne alder kan godt lide detaljerede forklaringer men dog ikke alt for lange. De kan godt lide, at forklaringerne gentages og har ofte mange spørgsmål. Det er derfor vigtigt, at voksne forsøger at hjælpe søskende med at forstå situationen med deres bror eller søster gennem de ord og begreber de bruger. Det er derfor afgørende for barnets evne til at tackle et handicap i familien, at de forstår det samme som resten af ​​familien og kan dele oplevelserne og erfaringerne i fællesskab. Det er i virkeligheden det som karakteriserer åbenhed. Uden denne mulighed kan søskende nemt komme til at stå alene med en stærk følelsesmæssig oplevelse, der ikke kan oversættes til et brugbart sprog og dermed ikke bidrager til en oplevelse af "familie fællesskab". Søskendes evne til at modtage sproglige budskaber i denne alder er normaltvis større end deres evne til at udtrykke sig. 
Følelsesmæssig stress i denne alder kan påvirke barnets evne til at koncentrere sig og tænke klart. Søskende kan fungere meget forskelligt, lige fra at virke modne og mesterlige til at virke yngre og umodne end deres faktiske alder.
De strategier søskende bruger til at håndtere følelser kan være mere eller mindre synlige og forståelige for deres omgivelser. Nogle børn bliver ekstra krævende, andre trækker sig ind i sig selv og bliver tavse, andre bliver nærmest over samvittighedsfulde, mens andre bliver vrede.
Søskende hengiver sig ofte til velkendte adfærdsmønstre når de oplever stress. Dette kan forstås som et forsøg på at skabe en velkendt og sikker situation i en verden i meget stor og uforståelig forandring. At gå ud og spille fodbold lige efter at have fået en seriøs besked kan være en måde at skabe en form for sikkerhed og stabilitet på. Det er en normal og forståelig reaktion ovenpå en vanskelig situation.
Pludselige mærkbare ændringer i søskendes adfærd kan indikere, at barnet har brug for ekstra opmærksomhed. Børn håndterer sårede følelser lettere, hvis der i deres omgivelser er plads og rum til at reagere. Andre gange har søskende ingen reaktioner på begivenheder som der ellers godt kunne forventes at være. Børnene fortæller bare, at de har det godt ok. I sådanne situationer skal voksne ikke forsøge at påtvinge reaktioner eller efterspørge samtaler, men snarere være opmærksomme på og åbne for reaktioner, når og hvis de dukker op på et senere tidspunkt.
Hvad er særlig vigtigt at være opmærksom på, når man har et barn mellem 8 og 13 år:
  • Giv søskende ærlige, aldersrelevante forklaringer selvom der er tale om et svært handicap. Giv forklaringer i overskrifter og gentag og fortæl på forskellige måder. Vær specifik og undgå rodede og uforståelige metaforer som kun er med til at ”pakke det hele for meget ind”.
  • Forklar og beskriv overfor søskende i et let faktuelt sprog. Tag udgangspunkt i det, søskende har oplevet og allerede ved og hvad det har ønsker om at vide mere om.

Hvordan fik min søster dette handicap?
Hvem kan hjælpe min søster?
Hvordan behandles handicappet?
Hvad kommer der til at ske i fremtiden?
  • Fortæl søskende, at mange andre hjælper til med at barnet med handicap får det godt og at alle anstrengelser gøres for at minimere handicappets påvirkning så det giver så lidt indflydelse på barnets liv som muligt.
  • Vær klar over, at ingen reaktioner hos søskende er forkerte. Forklar, at det er normalt at være ked af, vred og bange eller en skøn blanding.
  • Vær åben for, at søskende stilller så mange spørgsmål som muligt og respekter naturligvis også, hvis de ikke har lyst til at tale.
  • Forklar søskende, når de når en passende alder, at det kan være en fordel at tale med andre mennesker end deres forældre om, hvad de oplever i forhold til deres bror eller søsters handicap. Mange søskende har stor glæde af at delatge på et søskendekursus og erfaringerne viser fra voksne søskende, at de selv gerne ville have haft denne mulighed men at søskendekurser dengang ikke fandtes som en mulighed.
  • Tal med søskende om livet henne i skolen og hvad de kan gøre, hvis deres kammerater spørger eller har fået for meget ”glosuppe”.
  • Fortæl søskendes lærere og pædagoger, at de har en bror eller søster med et handicap og forklar hvilke konsekvenser det har for deres dagligdag.
  • Sørg for, at søskende fortsætter med deres fritidsinteresser og der ikke bliver for mange ”aflysninger”. Fortæl søskende, at det er vigtigt at have kammerater og at det er ok at tage sig en pause fra ”handicappet” især hvis det er et handicap som ”fylder rigtig meget” i familien.
  • Prøv at bevare hverdagsrutinen da det skaber en god forudsigelighed og tryghed for børnene.

lørdag den 12. oktober 2019

”Validering er det rene brillerens…”


På Ådalskolens søskendekursus får vi i øjeblikket mange henvendelser om kursuspladser i 2020 og tit og ofte bliver vi i den sammenhæng også spurgt til, hvordan vi laver søskendekurser i Ringsted. Det giver en masse gode snakke i telefonen og via emails. Noget af det som virkelig ligger os meget på sinde i tilgangen til søskende er begrebet validering. Efter enhver samtale bliver vi klogere og vi bliver endnu mere bevidste om at et søskendekursus altid er et individuelt forløb, at det altid er det enkelte barn som er med til at definere vejen og at der altid skal ”to til en tango”. Når vi indleder dette blogindlæg med at skrive ”brillerens” så er det fordi vi mener, at validering indgår som en meget væsentlig ingrediens. Validering af et andet menneske indebærer i vores forståelse, at man tager personens perspektiv, søger at forstå og anerkende den måde, verden ser ud på fra personens perspektiv, og dermed også søger at forstå og anerkende den eller de mestringsstrategier, som personen har taget i anvendelse. Sagt på en anden måde, så forsøger vi at fornemme, hvordan det er at være den pågældende person, med de livsomstændigheder personen har med sig, og derefter at tydeliggøre at dette giver mening for os. Tilgangen handler om at styrke søskendes oplevelse af at blive set, hørt og forstået. Det er også en tilgang, man kan bruge til at holde bolden på barnets banehalvdel – det vil sige, at fokus holdes på barnets oplevelser, meninger og følelser. På den måde kan man anerkende barnets perspektiv uden nødvendigvis at erklære sig enig i det, barnet siger eller at bringe sine egne holdninger på banen. Validering er et redskab fra den narrative tilgang og validerende spørgsmål og udsagn går i denne retning:
Gengiv barnets oplevelse/fortælling. Sig for eksempel: “Du siger, at du tror, at (…. )”.
Bekræft at du har forstået barnets oplevelse/følelse. Sig for eksempel: “Når du oplever, at (… ), så siger du, det føles svært”.
Når begrebet validering er indtænkt i søskendekursets fundament og indgår i aktiviteter og øvelser undervejs er det med til at støtte søskende med at få udvidet deres livsperspektiv. Man kan også sige, at aktiviteterne og det samlede forløb er med til ”at pudse brillerne” så søskende bagefter kan se tingene i et mere klart lys. Skal validering være indarbejdet i et kursus tilgange og aktiviteter bliver vi nogle gange spurgt? Vi synes naturligvis at det giver god mening og vi har set det virker. Det er selvfølgelig, klart at validering skal tage udgangspunkt i søskendes behov for det er jo ligesom børnene som kommer på et søskendekursus.

Det er ikke kun i min familie at det "slår flik flak"

Tanken med at samle børn i en ligesindet gruppe er ikke alene at formidle nogle fælles temaer. Et selvstændigt formål er at bruge fællestrækkene i børnenes oplevelser og erfaringer til at skabe et fællesskab og netværk børnene imellem. I tråd med det formål vurderer gruppelederne Nadia og John fra Ådalskolens søskendekursus, at børnene i kraft af de temaer, de har haft oppe i gruppen, ikke alene har fået en større forståelse for deres egen situation men også for hinanden på kurset. Og netop deres fælles baggrund har gjort, at de har følt sig trygge i gruppen og haft mod på at åbne sig og fortælle: ”Jeg tror, de har følt sig trygge her og har turdet fortælle og dele deres oplevelser. Måske fordi de ved, de har samme ”vilkår” som de øvrige søskende. En mor udtrykker meget præcist, hvordan børnenes erkendelse af, at de alle er søskende til handicappede, har været det vigtigste udbytte af børnegrupperne: ”Det vigtigste han har lært er, at han ikke er den eneste dreng, og at det ikke kun er i hans familie, at der er en søskende med et handicap og at hverdagen derfor nogle gange slår flikflak. Der er også andre børn, som oplever, erfarer og udfordres af de samme situationer. Nogle af forældrene fortæller også på, at deres børn er begyndt at lege med nogle af de andre fra søskendekurset, og at de har besøgt hinanden flere gange derhjemme. Hvorvidt det netværk rækker ud over børnenes deltagelse på søskendekurset, er dog ikke til at vurdere umiddelbart når søskendekurset når til sin afslutning, men helt klart et ønske og et håb.

fredag den 11. oktober 2019

Den livslange rolle

”I sidste ende er det mig som er den person i verden, der kommer til at være mest sammen med min lillebror”, sådan siger Martin som bare er 11 år og er storebror til en bror med infantil autisme. Så derfor når Ådalskolens søskendekursus i Ringsted med deres motto siger ”børn med særlige behov har brug for søskende med en særlig forståelse” er det lige præcis det som det handler om. Søskende som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap skal huskes, medinddrages og støttes i den rolle som for dem bliver livslang – som Martin kalder den ”længste i verden”. I ”en særlig forståelse” ligger der flere ting og søskendekurset i Ringsted giver her et særligt bud på flere af dem:
Accept
En fælleshed med andre
Tålmodighed
En virkningsfuld ”pyt muskel”
At gøre sit bedste

Kontakt med andre søskende i samme situation


Søskende fortæller selv, at de gennem søskendekurset har fået et fællesskab
med ligesindede og et værdifuldt rum at dele de svære tanker i: "Jeg føler et sammenhold med nogle, som forstår min situation. Når jeg er bekymret eller irriteret, kan jeg fortælle det, uden at det bliver for alvorligt og når jeg har en lidt pudsig eller komisk historie om min bror så kan de andre på holdet forstå og grine med af det, som ingen andre ellers kan."
"Jeg har fået et sted, hvor jeg kan snakke om mine oplevelser og følelser og blive mødt af forståelse. Det kan mine kammerater og mine forældre ikke og en snak med dem efterlader ofte følelsen af at være alene. Derfor er et søskendekursus bare så vigtig."

torsdag den 10. oktober 2019

At høste gode frugter af det hørte


Dette er klart de ideelle muligheder når søskende mødes på Ådalskolen i Ringsted og deltager i et søskendekursus. Børnene får muligheder, for at opleve sig selv på nye måder og udvide deres forståelse for deres bror eller søsters særlige behov gennem de mange nuancerede og unikke historier som kommer frem på søskendekurserne. Derfor er vi meget opmærksomme på, hvordan vi er med til at støtte søskende til at høste frugterne af de fælles oplevelser og erfaringer. Én mulighed er at tage udgangspunkt i de bevidningsspørgsmål, som egentlig for år tilbage blev udviklet som en del af den narrative metode. Spørgsmålene er skabt til brug i samtaler, hvor de medvirker til at styrke en persons foretrukne fortællinger, ved at andre er med til at skabe bevidning og kan bekræfte det fortalte. Det er ud fra en antagelse om, at det primært er gennem respons fra andre, at et menneskets identitet bliver skabt. Når vi overfører denne tænkning til flere af vores aktiviteter på Ådalskolens søskendekursus hjælper spørgsmålene os til at sætte fokus på den resonans, som mødet med de andre søskende skaber i barnet i form af tanker, billeder og stemning. Vi ser og oplever det som en rigtig god tilgang idet bevidningsspørgsmål primært interesserer sig for, hvordan barnet oplever, berøres og bevæges af det vilkår som det er at have en bror eller søster med et handicap. Søskendebarnet bliver herved en kvalificeret medproducent af familiens kontekst. En kontekst, der både siger noget om virkeligheden, om barnet og ikke mindst om den virkelighed der omgiver familien. Tilpasset til søskendekursets niveau kan en række bevidningsspørgsmål formuleres på følgende måde:
1) Hvad lagde du særligt mærke til i den historie du netop har hørt?
2) Hvad tror du, Morten gerne ville fortælle med hans historie?
3) Hvad kom du til at tænke på i dit eget liv, mens du hørte historien?
Hvilke billeder så du for dig - hvilke situationer og personer?
4) Hvad var det, der skete i historien, der fik dig til at tænke på disse ting fra dit eget liv?
5) Hvad kan man sige, der er vigtigt i livet, både for dig og for din søskende i historien?
6) Er der noget, du får lyst til at gøre anderledes efter at har hørt historien?
Ud fra grundidéen om at skabe forbindelser mellem fortællinger og søskendes eget liv, skal ordvalget selvfølgelig tilpasses børnenes alder og niveau, ligesom formidlingsformen skal varieres alt efter vores kendskab til barnet og familiens situation.

onsdag den 9. oktober 2019

”Autismespektrumfosterforstyrrelse”


At vokse op i en familie, som har et barn med et handicap er forbundet med flere opgaver i hverdagen og et anderledes vilkår, som alle i familien må og skal lære at leve med. Ideen med at lave søskendegrupper for børn og unge er at tilbyde et rum, hvor de kan udtrykke sig om de erfaringer og oplevelser som de har men også et rum hvor de kan fortælle om nogle af de problemer som de synes de har med deres bror eller søster. På den måde er det både en forebyggelse af trivsel på kort og langt sigt. Erfaringerne hos os viser, at det har umådelig stor betydning for børnenes udbytte af et søskendekursus, at familien har talt om kurset inden og om de forventninger som de hver især har for hinanden. Der skal fra alle have været udtalt en tydelig accept af, at børnene må fortælle om deres oplevelser og opfattelse af virkeligheden, fortæller gruppeleder John Quist Frandsen fra søskendekurset i Ringsted. Når børn og unge kommer på et søskendekursus med andre jævnaldrende, arbejder de med deres egen proces og deres egen oplevede historie. Ingen historie er mere rigtig end en anden og ingen historier er forkerte og samtidig er de aldrig alene. De andre på kurset inddrages i processen og de støtter hinanden og kan give hinanden nogle unikke bidrag, vi som voksne ikke kan. De andre søskende kender problemerne indefra, mange har selv haft lignende oplevelser og det skaber en klar forståelse mellem dem. Vi som gruppeledere er dem, der binder gruppen sammen. Vi sætter dialogen og vidensdeling i gang mellem dem. Søskende bidrager med de fælles erfaringer, som kan generalisere deres oplevelser, fortæller John. Ud over en genkendelse og forståelse ved ikke at være alene om de ofte særprægede erfaringer er søskendegruppen også et trygt forum, hvor børnene kan sætte ord på det som kan opleves mærkeligt eller svært. En dreng på 9 år fortalte de andre børn, at han i mange år havde frygtet at også han kunne blive smittet af den frygtede sygdom
”Autismespektrumfosterforstyrrelse”. Han havde i lang tid går og tænkt over det, sørget for at vaske hænder tit og ofte og ikke komme for tæt på hans lillebror når han havde det allersværest. På søskendekurset bliver han imødekommet og det viste sig, at også andre især mindre søskende havde samme overvejelser om ens bror eller søsters handicap kunne smitte. Drengens tanker fik altså den modtagelse, som tanken har krav på. Vi bruger søskendegruppen til at få koblet handling på børnenes tanker, erfaringer og oplevelser: ”Hvad gjorde du?”, ”Hvor fik du den idé fra?” og ”Hvad vil de andre børn foreslå?”, forklarer John. Et handicap som autisme smitter ikke og så blev det slået fast, en meget stor lettelse for drengen. Drengen fik også lært, at det korrekte navn for hans lillebrors handicap er autismespektrumforstyrrelse. Et andet eksempel fra et af vores kurser er historien om pigen, der ikke har fortalt i hendes klasse, at hendes storebror har Down syndrom fordi hun frygter klassekammeraters reaktioner. På søskendekurset kan vi tale med hende om, hvad hun kan sige og svare den dag, hvor hendes kammerater måske spørger hende om hendes storebrors handicap. I virkeligheden opfordrer vi hende til at være proaktiv og fortælle det først og med den hjælp hun har brug for. Hun får bevidstgjort sig tankerne om, hvad hun vil svare, og på den måde får hun gradvist koblet en handling på, hvor hun har øvet sig på forhånd. På den måde hjælper vi hende til at komme til orde, supplerer John. Mange søskende i familier med et handicap har netop udfordringer med at komme til orde, så forældrene hører, hvad de har at sige og får en større indsigt i børnenes behov.
På Ådalskolens søskendekursus kan børnene i fællesskab tage de første skridt til at formulere nogle krav til 
omgivelserne og lade dem vide deres ønskelige behov. Vi synes søskende skal have klar besked (naturligvis afstemt i forhold til deres alder) om deres bror eller søsters handicap, reaktionsmåder, prognose og metoder til hvordan handicappet bedst kan håndteres. Vi mener, at søskende får det lettere og genererer mere styrke, hvis de klart og tydeligt får at vide, hvad der foregår. Jo mere åbenhed familien og søskende kan få sammen, jo lettere bliver det for børnene at navigere i forklarer John.

At være i den samme båd


Starten på Ådalskolens søskendekursus sker på en lørdag i slutningen af august måned. 15 søskende står på deltagerlisten og forventningerne er store da alle møder frem. Det vilkår som børnene deler er, at de alle har en bror eller søster med et handicap. På et søskendekursus modtager børnene undervisning sammen i mindre grupper på kryds og tværs, hygger sig sammen, leger og spiser frokost. ”Den oplevelse, at jeg gennem mange år har stået alene med, kan jeg med det samme se, at de andre børn også har”. Sådan siger Mette, som er en af pigerne på holdet. Flere af de andre børn nikker, når jeg fortæller om hvordan det er at være mig i min familie og om de erfaringer jeg har. Det er dejligt at finde ud af, at jeg ikke er den eneste i verden, der har en søskende som har et handicap. Vi er alle i samme båd, fortæller Mette i et stort smil. ”Mit barns deltagelse på Ådalskolens søskendekursus er en befrielse” fortæller en mor da hun kommer og henter hendes søn. Jeg kan se, at han har stor gavn af at opleve, at han ikke er alene og han får hjælp til at løse de udfordringer han som lillebror kan opleve. En anden mor fortæller, at hvert møde i søskendegruppen er et kærligt spark om at komme videre og til at holde ved, at bevare modet. Det har for min datter været rigtig rart at være med til og det handler også om at se og opleve, at nogen faktisk har det ligesom eller måske endda værre end i vores familie. Desuden kan vi hver eneste lørdag mærke, at gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus vil alle søskende det bedste og børnene interesserer sig for hinanden og gerne vil have at det skal gå
godt. Børnene skiftes til at øse af deres erfaringer og dem er der rigtig mange af. Hvad den ene ikke ved ved en anden. For nogle af børnene er det ikke første gang de deltager på søskendekurset. Nogle har været afsted 2 gange før. Kristian er 11 år og er en af de drenge som har været på søskendekursus før. Det er nu 2 år siden og meget er sket i hans familie og med hans lillesøster. Tiden er forandret meget hjemme hos os, fortæller Kristian. Jeg er selv blevet ældre og har derfor lært mere om min søsters handicap. Jeg har også fået en større forståelse for alle hendes problemer og de hensyn som min mor, far og jeg bliver nød til at tage. Det er fedt at komme på søskendekursus igen, fedt at møde de voksne og fedt at få lov til at mærke, at det er mig som er i centrum selvfølgelig også sammen med en masse andre børn. Jeg husker at jeg på det første søskendekursus for første gang fortalte, at min lillesøster var handicappet og at det var meget svært for mig. I dag er det meget nemmere for mig. Jeg husker også at jeg synes det var rigtig pinligt at fortælle om mine erfaringer fordi jeg troede at de andre børn ville grine, men det gjorde de ikke og derfor fik jeg en masse lyst til at dele ud af mine erfaringer. På et
søskendekursus er der altid straks flere børn som kommer hinanden i møde og fortæller, at det kender de godt. Kristian og de andre søskende på holdet er langt fra alene. Nogle af børnene på søskendekurset fortæller historier, som de aldrig havde troet skulle komme frem i lyset. De andre børn er utroligt gode til at give hinanden anerkendelse og forståelse for det. De forstår jo netop, hvad det handler om, de stiller gode spørgsmål og for første gang oplever mange af dem, at de bliver set, hørt og anerkendt i deres livshistorie. Det bringer dem styrke fordi de mærker, at deres tanker og følelser er genkendelige hos de andre. På et søskendekursus er ingen forkerte, en følelse, som nogle børn som har en bror eller søster med et handicap ellers nemt kan rammes af, fortæller gruppeleder John Quist Frandsen ved Ådalskolens søskendekursus.

tirsdag den 8. oktober 2019

Søskendes tavse erfaringer skal mere frem i lyset


For når det sker er det jo ikke en tavs erfaring mere. Sådan siger gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. At have en bror eller søster med et handicap kan for mange søskende fortsat være et tabu som rammer på den måde, at ingen kontakter dem eller spørger til dem, heller ikke dér, hvor det er åbenlyst, at børnene har noget på hjertet. De har måske ikke fået lektierne gjort færdige, måske er de enormt trætte eller måske kommer de for tit sent i skole. En pige os fortalte på et søskendekursus, at hun tit kom trist i skole, men ingen lærere spurgte hende, hvorfor hun var trist. Jeg tror, at en del lærere ikke tør spørge direkte til det, fordi det rammer ind i, at vi faktisk hver især har berøringsangst om det vilkår det er at have en søskende med et handicap, siger John. For børnene er det særligt hårdt, at omstændighederne ved at have en søskende med et handicap er så tabubelagte. De kommer nemlig meget ofte til alene at bære rundt på familiens erfaringer og nogle søskende lærer også at blive dygtige til at skjule det. De tavse erfaringer skal blive til talte erfaringer og jo mere jo bedre. Når børnene deltager på et søskendekursus bliver der slået hul på de tavse erfaringer og de mønstre der har udviklet sig bliver synlige. Det er en utrolig stor lettelse og noget mange af børnene kalder på.

mandag den 7. oktober 2019

Ådalskolen i Ringsted

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus for børn og unge i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. To gange om året tilbyder vi søskendekursus for aldersgruppen 9-12 årige børn og de 13-16 årige unge. Søskendekurset henvender sig til alle kommuner og vi matcher alle typer af handicaps. Kontakt os gerne hvis du er interesseret i at høre mere om hvad et søskendekursus er og hvad vi kan tilbyde.

Aktiviteter der er med til at sætte snakkene igang

Når søskende deltager i Ådalskolens søskendekursus er det altid med den hensigt, at det enkelte barn får så mange og gode muligheder for at fortælle og berette om selvoplevede oplevelser som overhovedet muligt. På den måde bliver søskendekurset virkelig ægte og autentisk. Denne gang deltager en dreng på 10 år som har en storebror på 12 år der har autisme. Mads som drengen på 10 år hedder fortæller, at hans storebror næsten aldrig vil lege det samme som ham. En af vores aktiviteter på søskendekurset er super god til at facilitere sådanne udfordringer som mange andre børn kender til. Grundlæggende skal man som søskende forstå, at rigtig mange børn med autisme leger helt anderledes end deres bror eller søster fordi mange af disse børn har svært ved at forestille sig ting, som ikke er der. Når Mads leger med hans kammerater, kan han nemt nok godt forestille sig, at han er en anden person (en soldat, cowboy, ridder, hund osv.). Han kan altså forestille sig en leg, hvor han ikke er Mads selv men en helt anden og han kan forestille sig hvordan legen skal se ud, hvad der skal ske undervejs og hvem de andre børn der leger med i legen er. Sådanne legekompetencer er ikke altid så nemme, når man har autisme eller måske direkte umulige. Derfor kan det være rarere for børn med autisme at lege en leg, de allerede kender eller lave noget, hvor de ikke skal forestille sig at være en anden. Altså mere konkrete lege. Andre gange kan det også være fordi et barn med autisme ikke helt ved, hvad han skal gøre, hvem han skal være og hvordan han skal være den person han spiller. I sådanne situationer er det nemmere at sige ”nej”. Derfor er det en god ide, at I sætte jer ned og finder på en leg først. Måske kan man skrive ideer ned som begyndelsen på en historie og derefter lege den først. For nogle børn med autisme er det en god hjælp og det vigtigste er jo at I begge har det rart sammen. Nogle børn kan godt lide at lege ”gæt og grimasser”, hvor man klæder sig ud og spiller en person, som den anden så skal gætte hvem er. Man kan være eventyrfigurer som Robin Hood eller skuespillere eller sangere. Andre børn med autisme kan lide computerspil. For at kunne lege med ens søskende er man nødt til at finde på lege begge kan finde ud af og som synes er sjove. Det kan selvfølgelig godt være svært for de må ikke blive for indviklende hvis ens bror eller søster har autisme. For mange søskende bliver man nød til at finde på nogle mere barnlige lege end hvad man selv synes er sjove men ellers bliver det ofte for svære for ens bror eller søster. Måske en tur på legepladsen eller i svømmehallen kan være sjove for et søskendepar.

En byrde der løftes af skuldrene


Hvis du har en bror eller søster med særlige behov vil du med garanti også i løbet af din barndom opleve nogle helt særlige oplevelser. De to ting følges ad hånd i hånd. Særlige oplevelser er der jo ikke noget i vejen med, dem er der mange mennesker som får i baggagen men det vigtige er, hvordan du forholder dig til dem. Eller hvordan du og din familie forholder jer til det faktum, at din søskende har et handicap. Mange søskende fortæller os, at det kan være meget frustrerende når andre ikke rigtig forstår én. Vi anerkender at der kan være en meget stor forskel på hvilket handicap der er tale om, hvor svært handicappet er og hvor meget handicappet kræver af jer. Alt sammen noget som er med til at påvirke jer alle sammen og give jer de særlige oplevelser. Men uanset hvad så vil det påvirke. På et søskendekursus er der god mulighed for at møde andre børn og unge som også har en bror eller søster med et handicap. En unik mulighed for at få talt med andre søskende og få stillet de spørgsmål som du ikke får stillet i hverdagen enten fordi du er genert eller ikke kan lide det. Som søskende ved du allerede en masse om din søskendes handicap, ja mange af jer er de sande professorer i diagnoser og kender det hele ud og ind på jeres egen krop. Der hvor vi ser I som søskende har meget glæde af hinanden og et søskendekursus er, at I kan tale om de særlige erfaringer som I alle har og at I kan få en oplevelse af, at I ikke er alene om tankerne men at der er mange børn og unge som faktisk tænker det samme. Den lettelse som det giver ved at opleve genkendelighed blandt andre er lidt som at få ”løftet en byrde af skuldrene” som en af vores søskende forleden fortalte.

fredag den 4. oktober 2019

Vi lærer, vi deler og vi forstår…


Sådan er det på Ådalskolens søskendekursus fortæller John Quist Frandsen, som er en af gruppelederne bag søskendekurserne i Ringsted. Et søskendekursus er for børn og unge i alderen 9-16 år som har en bror eller søster med et særligt behov. Et særligt behov i familien påvirker alle og i den her kontekst påvirkes søskende meget forskelligt af de anderledes omstændigheder som et særligt behov altid medfører. Nogle søskende kommer let igennem til en forståelse og accept imens andre søskende er mere udfordrede når de skal leve med anderledes omstændigheder og nogle gange omstændigheder som ikke er til at ændre på. I hvert fald kan man ikke forandre handicappet, det er der, ofte livslangt og derfor er det omgivelserne som bliver nød til at indtage de nødvendige forholdsregler og bringe en forståelse ind i billedet. Når søskende lærer og deler deres hverdagshistorier falder skuldrene ofte lidt ned, de mærker en lettelse og en byrde kan opleves at blive flyttet fra deres skuldre. For nogle søskende er det første gang i deres liv at de fortæller om deres bror eller søster og om de hjemlige forhold. Den lettelse der opstår kan give plads i barnets mindset til at opdage nye løsninger. Nye løsninger som kan afprøves, testes af og måske bane vejen for et anderledes og bedre mindset i forhold til deres bror eller søster. ”Det er ligesom om at få tømt hovedet for dårlige tanker” var der en af de deltagende søskende der fortalte på vores sidste kursus. Vi oplever søskende som efter nogen tid, når trygheden har indtaget en god plads er meget villige til at dele forhold omkring deres søskende og deres familie. En meget ærlig og autentisk stemning opstår som også kan vises sig i en grad af berørthed. Det er vi vant til at håndtere på et søskendekursus siger John og fortæller, at vi meget gerne giver et knus og et kram når vi oplever, at et barn har brug for det. Som overskrift til dette blogindlæg skrev vi ”vi lærer, deler og forstår…” fordi vi mener det er den fremadrettede pil i et søskendekursus. Vi ved selvfølgelig godt at det måske ikke lykkedes i første omgang og at forandringer tager tid at udføre men du skal vide at ”spiren er sat” og når du øver dig igen og igen og bliver støttet med den rette næring tror vi på, at det bliver nemmere at acceptere sig selv og at du har en bror eller søster med et handicap.

torsdag den 3. oktober 2019

Skolens fagpersoner er meget centrale


Mange lærere og pædagoger møder i deres hverdag børn som har en bror eller søster med et handicap. Undervejs i et skoleforløb kommer denne viden til overfladen enten på den ene eller anden måde. Nogle gange kan der gå lang tid inden det bliver fortalt og andre gange er familien åben omkring det særlige vilkår som er tilstede. I sagens natur kan man opleve en usikkerhed overfor, hvordan man bedst støtter disse børn men der ligger et stort potentiale, da lærere og pædagoger jo netop er de voksne, som børnene ofte tilbringer flest vågne timer sammen med i hverdagen. Dette giver dem en særlig indgang til børnene, der samtidig ved, at de taler med voksne, der ikke er personligt involveret i børnenes familierelationer. En gruppe af søskende som har en bror eller søster med særlige behov er kendetegnet ved større eller mindre trivselsudfordringer, som kan være et symptom på de betingelser, de har i deres opvækst, fx udadreagerende adfærd, manglende omgangskreds mv. For denne gruppe består indsatsen overvejende af forebyggende tiltag, der kan opfattes som en investering i børnenes fremtid. Det som søskende har brug for er meget forskelligt og afhænger af alder, handicap og omstændigheder. Nogle af børnene har blot brug for et forstående smil, andre et kram og andre igen at der gives lidt længere afleveringsfrist når en opgave skal være færdig. Derfor giver det udfra et trivsels- og undervisningsmæssigt perspektiv rigtig god mening at organisere børnegrupper på skoler. Som vi beskriver flere steder her på vores blog er der ofte en sammenhæng mellem børn og unges overskud til indlæring og deres hjemmesituation når de har en bror eller søster med et handicap. Hvis ikke eleven har en oplevelse af at blive støttet og anerkendt for sine udfordringer i et livsvilkår som et handicap giver vil der være en større sandsynlighed for, at eleven har mindre overskud og koncentration til indlæring og social trivsel i skolen. Oplever barnet derimod en øget indsigt og forståelse fra de voksne, som de også møder i undervisningen, kan det virke aflastende og støttende for indlæringsprocessen. Børnegrupper og søskendekurser er begge projekter man som familier aktivt kan sige ja eller nej til. Ved et "ja" har det den fordel, at de søskendebørn som deltager i forløbet har en motivation for at få hjælp og vejledning til deres videre tilværelse. Grundlaget for at deltage varierer naturligt fra familie til familie. Nogle familier ønsker hjælp til deres børns problemer, andre familier ønsker at deres børn møder andre børn som også har en søskende med et handicap fordi undersøgelser fra ind- og udland viser, at det har en gavnlig effekt. Søskendekurser og børnegrupper er i disse år ved at få mere ”vind i sejlene” og det ser ud til at flere og flere familier henvender sig. Vi håber, at det tabu der fortsat kan ligge omkring handicaps kan nedbrydes yderligere fordi vi erfarer, at søskende i større eller mindre grad har brug for at blive mødt i deres livsvilkår. Et søskendekursus som på Ådalskolen i Ringsted tager udgangspunkt i en ressourcetilgang, der fokuserer på søskendes ressourcer, deres mål, drømme og ønsker. Et søskendekursus bidrager til, at børnene får skabt en ny fortælling om sig selv, en fortælling, som kan hjælpe dem videre fra deres ofte fastlåste mønstre. Som skole og fagperson skal altså man turde at hjælpe og man skal være villig til at engagere sig i at give hjælp. En veltilrettelagt og velgennemført hjælp rettet til søskende og deres familier er lige præcis det mange har brug for og for at hjælpen kan lykkes er det menneskelige element vigtigt. Det kan være svært at vide, hvordan det menneskelige element i hjælpen kan måles, når der fx efterfølgende skal evalueres, men vi mener at det kan formuleres som det at turde, ville og gøre. Findes netop disse 3 foldhold ikke er det vanskeligere at yde en effektiv hjælp, som kan føre til positive resultater både på den korte og lange bane.