onsdag den 31. januar 2018

Tankerne bag et søskendekursus

Baggrunden for Ådalskolens søskendekursus, er et ønske om at tilbyde børn som har en bror eller søster med et handicap et kortvarigt kursus, som har både et udviklingsperspektiv, et forebyggelsesperspektiv og et handlingsperspektiv. Gennem de 3 weekender kurset varer, vil børnene opleve et struktureret og spændende kursusforløb målrettet børn i alderen 9-12 år. Gennem kurset får børnene faktuel viden om deres brors ellers søsters handicap, styrker og relationer, større robusthed og hvad de kan forvente sig af den rolle som de er i. Børnene får endvidere lejlighed til at overveje og tale om situationer, som de selv synes er udfordrende og får ideer til hvordan de kan tackle disse situationer på en ny og anderledes måde.
Grunden til, at netop disse elementer er udvalgt er, at virksomme børneprogrammer viser sig karakteriseret ved elementer som:
• give børnene realistiske forventninger til deres brors eller søsters udvikling
• styrke børnenes forståelse overfor barnet med særlige behov
• give viden i børnehøjde og ”tag-med-hjem-ideer”
• få børnene til at forholde sig til søskenderollen sammen med andre
• give et tilbud om fællesskab sammen med andre børn i lignende situationer
Erfaringer fra Ådalskolens søskendekurser gennem 7 år viser, at børnene er meget glade for at deltage i kurset. Det opleves af dem som meget positivt, at både yngre og ældre søskende deler livsoplevelser og at kurset er målrettet og dækkende for alle handicapgrupper. Ådalskolens søskendekursus ses dermed både i et udviklingsperspektiv, et forebyggelsesperspektiv og et handlingsperspektiv. Udgangspunktet er, at søskende gennem de handlekompetencer, de tilegner sig undervejs på kurset, får større generel sikkerhed i søskende rollen, samtidig med at de ved, hvordan de skal håndtere situationer, hvor der kan være risiko for, at de ellers ville opleve konflikter.

Søskende skal have opmærksomhed

Hold op, det kan du sagtens sige, du ved ikke, hvordan det er” - sådan kunne Emilie ofte godt have det, når klassekammeraterne spurgte, hvordan det var at have en bror med Downs syndrom eller de nemt uddelte deres velmenende råd om, hvordan det og det lige skulle klares. Derfor var det afgørende for Emilie, at deltage i Ådalskolens søskendekursus i Ringsted for der var nemlig andre børn og gruppeledere, som havde en helt anden forstand. På søskendekurset er der andre børn som med det samme ved, hvor ”skoen trykker”. Netop det at kunne sætte sine egne ord på det ”som trykker” var det helt rigtige for Emilie. Ådalskolens søskendekursus har fokus på børnenes signaler og ifølge en af gruppelederne Birgit Jensen er der ofte en række signaler som vi oplever at søskende kan have. Det kan være de får hovedpine, ondt i maven og har svært ved at koncentrere sig i skolen. Årsagerne hertil kan være mange, at man tit skændes derhjemme, at de påtager sig et for stort ansvar, at ens forældre er fortvivlede eller kede af det eller et så enkelt problem som at få den nødvendige ro og plads til at lave projektopgaven i weekenden. Birgit fortæller, ”jeg husker tydeligt Emilie, en frisk pige med en god portion energi. Hun har en handicappet storebror, der fylder meget hjemmet. Emilie kunne ikke have hendes værelse i fred og det var tydeligt, at hun havde brug for at være sig selv. Hun ville gerne have en lås på hendes dør, men det synes hendes forældre var for dramatisk. Et andet eksempel er Martin på 10 år, han fortæller på søskendekurset, at hans lillebror er meget dominerende ved middagsbordet. Og derfor føler Martin ikke, at der er hverken tid eller plads til ham. Forældrene mener, han bare er rigtigt sur på sin lillebror, men det som drengen oplever, er at han føler sit personlige rum invaderet. Omvendt vil han meget gerne i kontakt med sin lillebror. Han tager tit initiativ til, at de skal lave noget sammen, fodbold, cykle, hoppe i trampolin osv. Men det er ikke et behov, som lillebroderen har. Det sårer Martin, han føler sig afvist. Det virker svært, uanset hvad han gør. Derfor bliver han mere og mere irriteret på hans lillebror. Alle aktiviteter på Ådalskolens søskendekursus er med til at facilitere sådanne snakke og skaber løsninger i børnehøjde, som søskende kan gå hjem og afprøve. Nogle søskende som har en bror eller søster med et handicap kan gå med en følelse af at blive overset, fordi de savner opmærksomhed. Resultatet er, at de prøver at finde sine egne veje. Hvilket måske kan betyde, at de ikke tager kammerater med hjem eller når de bliver ældre ikke er særligt meget hjemme. Det kan også være, at de overtager den adfærd som deres søskende har, fordi børnene har opdaget, at det giver dem den ønskede opmærksomhed. Så prøver børnene, om det virker. Eller måske prøver de at gøre alt, som de tror forældrene gerne vil have man skal gøre og på den måde at tiltrække sig deres opmærksomhed.

Min hverdag er meget anderledes

Når man er barn til en lillebror med autisme kan hverdagen ofte være ganske anderledes. Det kan Sebastian i hvert fald tale med om, han var deltager på søskendekurset på Ådalskolen i Ringsted tilbage i september. Sebastian er 9 år og deltog sammen med en gruppe børn i et søskendeforløb som varede 42 timer. Gennem de 3 weekends er børnene sammen om det ganske særlige nemlig at være søskende til et barn med handicap. Sebastians bror har autisme. Autisme er rigtig mange ting, men en af udfordringerne for mennesker med autisme er at forstå og tolke den verden der er omkring dem. Sebastians lillebror ser alle detaljerne, men formår aldrig at skabe en helhed. For ham er en rød sweater, som han havde på under en skiferie, ensbetydende med, at han igen skal på skiferie, hvis han får den på. Det betyder dog også, at der kan opstå voldsomme affektudbrud, hvis han skuffes i forventningen, fordi hans verden så igen bliver kaotisk og uforudsigelig. På Ådalskolen i Ringsted siger vi, at man kan bruge den konkrete tænkning til en fordel ved at koble bestemte typer af adfærd med genstande. Samtidig skaber hjælp til mening, forudsigelighed og sammenhæng et overskud, hvor barnet med autisme bliver i stand til at fokusere på andet end at skabe tryghed. Prøv derfor altid at besvare ”hvor” og ”hvornår” forskellige aktiviteter skal finde sted på en for barnet forståelig måde. Undervejs på søskendekurset lærer søskende mange konkret ting i børnehøjde. Børn med autisme profiterer ofte af en fysisk opdeling mellem arbejde, leg og spisning, hvor man aktivt skal flytte sig fra et sted hen til et andet for at skifte aktivitet. Det gør verden mere forudsigelig. Allerede ved indretning af lokale må man overveje, hvordan man skaber bedst ro fx vinduer, nærhed til andre og hvor man kan give rum til fritidsaktiviteter fx tæt ved vinduer. Skærmning er nødvendig, fordi børn med autisme har svært ved at sortere i stimuli og derved let mister fokus. Sebastian fortæller at der let kan opstå konflikter med hans lillebror, når han ikke får tilstrækkelig med hensyn fra omgivelserne, der opstår forvirring eller oplevelse af nederlag i hans verden, fordi opgaverne ikke er tilpasset hans funktionsniveau og struktureret i tilstrækkelig tydelig grad. Det betyder for Sebastian, at familiens hverdag er nøje struktureret og at alle daglige aktiviteter og gøremål er skemalagt. Det giver selvfølgelig et godt overblik for min lillebror, men jeg kunne en gang imellem godt tænke mig, at vi også i min familie pludselig kunne tage i biografen eller til stranden bare fordi vi havde lyst og vejret var til det.

fredag den 26. januar 2018

Mette fortæller om søskendekursus

"Det handler ikke så meget om hvilket handicap min bror har, men mere om hvordan jeg tænker om det på". Sådan begynder Mette hendes e-mail og vi har fået lov til at fortælle jer, hvad det egentlig er at Mette mener. Måske lyder det som volapyk, det gjorde det også for Mette i begyndelsen, men ikke mere. Hun har på Ådalskolens søskendekursus lært om tanker og hvilken magt tankerne har ved os. Da Mette første lørdag ankom til søskendekurset var hun en pige som mange andre, på 10 år, går i folkeskole i Køge, har fritidsinteresser, har veninder og kan godt lide ”Marcus og Martinus”. Da Mette skulle beskrive hendes familie var det med en morfar og mormor, far og mor og en storebror som er handicappet. Handicappet kaldte Mette for ADHD og autisme i en indviklet blanding. Hun vidste en masse om ADHD og autisme, ja for Mette havde jo hele hendes liv levet med hendes storebror og kendte ikke til andet. Efterhånden som Mette blev mere tryg på søskendekurset kunne hun fortælle mere og mere fra hendes hverdag, om alt det hun synes var sjovt og spændende, men også om de mange tanker hun gjorde sig som søster. Nogle af tankerne var, ”det er godt nok irriterende at have en storebror som er så pinlig”, ”hvad tænker de andre fra klassen” og ”jeg elsker ham, men hvordan skal det gå i fremtiden” bare for at nævne få af de mange tanker hun havde. På søskendekurset lærer børnene en teknik som kan udskifte deres tanker. Vi kalder det for røde og grønne tanker. Kort sagt er de røde tanker dem som ”driller” os og de grønne tanker dem som ”hjælper og støtter” os. Ved hjælp af teknikken og naturligvis en masse træning fik Mette lært at se hendes storebror i et helt andet lys. ”Ja min storebror er pinlig for mig en gang imellem, men han gør det ikke med vilje og jeg elsker ham”. At kunne forvandle sine røde tanker til grønne tanker er en metode som skal trænes, men det første skridt tager du på søskendekurset. Derfor er vi superglade for Mettes e-mail for den viser præcis det vi så gerne vil frem til: Du kan ikke forandre virkeligheden, men du kan forandre den måde du oplever den på. Så når Ådalskolen i Ringsted ruller endnu et søskendekursus ud for børn i alderen 9-12 år så er det for at skabe en platform hvor de kan møde og ikke mindst lære af hinandens erfaringer og oplevelser. Børn på et søskendekursus har søskende med mange forskellige handicaps, funktionsnedsættelser eller diagnoser og læringen i det fællesskab er guld værd både på den korte og lange bane. Derfor kom afsted på et søskendekursus.

torsdag den 25. januar 2018

Tilmelding til søskendekursus

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted henvender sig til alle kommuner og til alle typer af handicap. Tilmeldingen sendes direkte til vores e-mail samtidig med at vi skal have en kopi af kommunens betalingstilsagn. Et betalingstilsagn er kommunens bekræftelse på, at de ønsker at betale søskendekurset.


onsdag den 24. januar 2018

Udsigten fra vores sko...

"Jeg kan ikke forestille mig at have en almindelig søster," sådan siger 10-årige Viktor. Han er en af ​14 søskende som har deltaget i Ådalskolens søskendekursus i efteråret 2017 og som ivrigt deler ud af hans erfaringer som bror til en pige med et handicap. Børn, hvis søskende har et handicap er i alderen 9-12 år har igen mulighed for at melde sig til søskendekurset som begynder i 2018. 
Børns dagligdag er præget af vilkår som er meget forskellige herunder også handicaps som autisme, cerebral parese, udviklingsmæssige forsinkelser, kroniske sygdomme, ADHD, Prader-Willi og Tourettes syndrom. Deres åbenhjertige og tillidsfulde fortællinger forbinder dem hurtigt til hinanden og for de fleste er det nemt at sammenligne erfaringer. Ådalskolen i Ringsted har igen ramt ”hovedet på sømmet” og søskendekurset taler sit eget tydelige sprog. De børn som kommer på et søskendekursus har sjældent mødt andre børn som også har en bror eller søster med et handicap og faktisk er det at vide, at der er andre på ens egen alder som tænker de samme tanker ”guld værd” for børnene. Undervejs på et søskendekursus lærer og oplever børnene, at de ikke er alene, at andre børn har lignende oplevelser, har de samme bekymringer, føler de samme glæder. Børnene og dermed familien vil på sigt have meget at vinde ved at anerkende at søskende er pårørende og at ”udsigten fra deres sko” er en meget nyttig og velkommen tilføjelse til familiens samlede ressourcer.

tirsdag den 23. januar 2018

Det betyder bare så meget fortæller Jacob

Der breder sig et kæmpe smil på Jacobs læber, da han tænker tilbage på sidste års søskendekursus i Ringsted – et kursus for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Vi møder ham helt tilfældigt en dag i Ringsted, han giver sig tid til at stoppe op og og begynder straks at fortælle ”kan du huske…kan du huske...kan du huske...”.
Jacob fortæller, at søskendebørn jo er vant til at gå på kompromis i forholdet til deres søskende. Barnet med et handicap er oftest den, som sætter dagsordenen, bestemmer legen og dermed rammerne for samspillet. Hvis man vil have samvær med sin søskende, må man være indstillet på, at det er ham eller hende, som bestemmer. Selvfølgelig afhængig af hvor gamle de er. Vi søskendebørn oplever også tit, at vi bliver skældt ud eller slået af vores søskende. Det kan være meget svært at forstå og håndtere og mange bliver rigtig kede af, at vi ikke kan have den normale søskenderelation, som vi ser vores kammerater have. Vi kan også opleve følelsen at blive afvist eller fravalgt, når vi prøver at få kontakt til vores søskende, som noget meget pinefuldt. Vi søskendebørn udvikler os tit til at blive de meget overansvarlige, og kan få hvis man ikke er opmærksom rollen som den 3. forældre. Dette uanset om vi er store-eller lille-søskende. At deltage på søskendekurset husker Jacob som noget virkelig rart for ham, en masse forskellige aktiviteter som de voksne havde arrangeret for os og så det det mest vigtige, at få snakket med andre børn som oplever det samme. Vi søskende tænker og oplever nemlig ens fortæller Jacob og de andre børn på søskendekurset har meget lettere ved at forstå, hvad det er, vi hver især går og bøvler med, siger Jacob. Det betyder derfor rigtig meget, at man kan komme af sted på et søskendekursus. 

torsdag den 18. januar 2018

Vi møder børnene der hvor de er

Hvad vil det sige at møde søskende der, hvor de er? At møde søskende der, hvor de er, vil sige at tage udgangspunkt i netop deres situation og deres virkelighed. Det vil sige, at vi tilrettelægger søskendekurset, sådan at søskende oplever, at de bliver taget godt imod og at niveauet for det, som sker på kurset, passer til dem. Det handler i udgangspunktet om god og hensigtsmæssig kommunikation, om at lytte godt efter, om at udtrykke ideer tillidsfuldt til forskellige hinanden og møde andre med empati. Vi møder børnene, hvor de er, ved at tage udgangspunkt i situationer, de kender, og ved at give eksempler på ting, de kan genkende fra deres dagligdag og tale et sprog, som de forstår. Men nu er søskende jo kommet på søskendekursus for at lære noget, så det er også opgaven at skubbe dem et skridt frem, at skabe læring. Derfor handler det om at bevæge sig gradvist fra børnenes tryghedszone ud i det nærmeste felt for videre udvikling ved at skabe passende forstyrrelser. Denne udvikling sker fint i en ramme som søskendekurset op opbygget ud fra. At møde deltagerne, hvor de står, handler også om at variere formidlingsformen og være opmærksomme på læringsstilene. Nogle børn lærer fx bedst gennem det, de hører, andre bedst gennem det de ser, andre skal have tingene konkret i hænderne for at forstå dem. Den enkelte søskende lærer noget ved at knytte ny viden og nye færdigheder til det, den pågældende allerede ved og kan. Samtidig lærer den enkelte i samspillet i fællesskabet mellem deltagerne og i samspillet mellem deltagere og os voksne. Hvorfor er det vigtigt at møde deltagerne der, hvor de er? Vi møder deltagerne der, hvor de er, fordi vores udgangspunkt er troen på, at alle gør det bedste de kan. Dette beskrives også som den anerkendende tilgang, hvor alle søskende på et søskendekursus er ligeværdige og har samme ret til opmærksomhed og lærdom. Børnene har krav på at blive taget alvorligt og der er respekt for alles synspunkter. Så alle får mulighed for at udvikle sig. Samtidig gør vi det også, fordi forskningen viser, at tilgangen giver det bedste indlæringsresultat. Når vi møder børnene, der hvor de er, giver vi dem de bedste forudsætninger for at realisere deres eget potentiale i fællesskabet med de andre.

Ådalskolens søskendekursus

Kære børn
I efteråret 2018 er der igen mulighed for at komme på søskendekursus. Se her hvad det er for noget.

Jeg er stolt af min lillebror

Som søster til en lillebror med autisme, kan man ofte have behov for at snakke med andre, der kan relatere sig til ens situation, så i efteråret 2017 var jeg på søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted, hvor jeg fik tre nye veninder som jeg stadig snakker og skriver med i dag. Det har hjulpet mig fantastisk, at vide, at jeg ikke var den eneste med den slags oplevelser og tanker. Vi fik undervejs på søskendekurset delt en masse historier og erfaringer og ad denne vej knyttet et bånd, som jeg ellers ikke ville kunne få med nogen uden kendskab til at have en søskende med autisme. Følelsen af at genkende sig selv i deres historier og blive forstået på mine egne følelser og erfaringer er rigtig rar. Jeg vil lige fortælle om en god oplevelse med min lillebror. Jeg bruger lidt af min fritid på at dele søndagsreklamer ud i weekenden og tænkte en dag, at jeg kunne have min lillebror på 9 år med, så han kunne se, hvad jeg gik og brugte min tid på. At have min lillebror med på den 7 kilometer lange tur var virkelig en stor oplevelse og han forstod med det samme, hvad det hele gik ud på. Han lagde omhyggeligt reklamerne i postkasserne og når jeg gik over på den anden side af vejen blev han stående ved reklamevognen. Det skal til historien nævnes, at jeg også havde min far eller mor med de første par gange og at det først er nu i denne sommer, at han og jeg nu går alene. Jeg har som en sikkerhed en mobiltelefon med så jeg hele tiden kan få fat i mine forældre, hvis der skulle ske noget. Indtil videre har det bare været en god oplevelse. Det gør mig stolt, fordi han tager med og hjælper mig. Han er ikke bange for at hjælpe til. Normalt er han ellers ikke bleg for at sidde og råbe, vifte arme til højre og venstre – men i denne sammenhæng er jeg bare en rigtig stolt storesøster og vi får en rigtig god dag sammen. Nogle folk tror jeg har haft en superhård barndom, og de ved slet ikke hvad det indebærer, at have en bror som min. Jeg elsker ham betingelsesløst for den han er og jeg ville ikke bytte ham for noget i verden. Han har været med til at gøre mig til den jeg er i dag og det er noget jeg er være stolt af, og jeg er især stolt af at have en bror der er autist, fordi han er så stærk som han er, og ikke lader sig kue af, hvad folk må tænke om ham. Jeg ved godt, at min lillebror er meget udfordret og får et meget anderledes liv end mit, men han skal have et godt liv.

Ja hvad er det egentlig et søskendekursus udretter?

Hvis vi piller det hele fra hinanden og det er jo sundt en gang imellem så kan vi se, at søskendekurset er med til at udrette mere end vi blot umiddelbart kan se. Vi har her blogget lidt af det vi oplever. Vi slår søskendekurset an på et fællesskab, endda et særligt fællesskab hvor genkendelighed og spejling i andres oplevelser og erfaringer. Et helt centralt aspekt ved processen på et søskendekursus er børnenes indbyrdes interaktion. De opdager hurtigt et givende fællesskab og høj grad af identifikation. Således giver alle børnene i gruppen udtryk for, at de oplever genkendelighed i det, de andre børn fortæller og beretter om det giver dem en oplevelse af en fælles forståelse i forhold til det at have en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. Som en konsekvens af dette fortæller børnene, at de har fået lettere ved at sætte ord på handicappet, de er blevet klogere på, hvad det betyder, ligesom de har fået viden om, hvilke reaktioner man kan forvente, når man har en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. En gruppe børn på søskendekurset siger det på denne måde: ”Det er som om jeg har fået ryddet op i mine tanker…jeg føler mig ikke så anderledes mere, det hjælper at tale med nogen man ikke på kender forhånd og som oplever det samme, de forstår det, og jeg er ikke bange for at de griner…de andre omkring mig kender til det samme og kan sætte sig ind i min situation….Jeg ved også, hvordan andre reagerer, jeg er på en måde blevet klogere på andre mennesker…mine meninger er OK…nu ved jeg, at andre har det ligesom mig”. Følelsen af at være anderledes og alene ser ud til over tid at blive transformeret til at større indsigt i sig selv og andre. Ligesom det at blive genkendt og forstået i det man siger, betyder, at børnene oplever at få mere orden i tankerne. At blive bekræftet ved feedback fra de andre børn på søskendekurset opleves som at ”få ryddet op” i tankerne. John Quist Frandsen, som er en af de 3 gruppeledere på søskendekurset fortæller, at på den måde bliver børnenes individuelle erfaringer, tanker og følelser gjort fælles i et forum, hvor de med det samme oplever genklang. På et søskendekursus som det vi arrangerer får børnene mulighed for at fortælle om det de er optaget af. Ikke alle børn har lyst til det i begyndelsen, men de fleste får lyst hen ad vejen. Gennem aktiviteter og lege fortæller de, hvem deres bror eller søster er, hvad deres handicap er, hvordan det viser sig, hvad de tænker om det, hvad de oplever osv. De andre børn lytter under fortællingerne og får efterfølgende mulighed for at give udtryk for deres refleksioner over det, de har hørt. Noget helt karakteristisk er, at søskendes fortælling i denne kursusramme får en dobbelt betydning. Dels det, at fortællingen i sig selv kommer til at skabe sammenhæng for det enkelte barn, dels det, at fortællingen giver mulighed for, at de andre børn på søskendekurset kan spejle sig i fortællingen. F.eks: beskriver Søren på 10 år det tydeligt: ”Det er rigtig rart at høre Hans fortælle om, hvordan det er for ham……..det er flot, at han kan fortælle så meget og jeg kan genkende rigtig meget af det, han siger”. På den måde opstår der en slags brobygning over tid, hvor begge børn får nye perspektiver. Søskende får mulighed for at se, at andre børn som måske er lidt ældre er et andet sted nu. Der foregår en indre og en ydre dialog forskudt i tid, som alle søskende på kurset kan tage del i, aktivt eller ved blot at lytte. Gruppeprocessen på Ådalskolens søskendekursus bliver så at sige, fødselshjælper for nye erkendelser slutter John med at sige.

lørdag den 13. januar 2018

Relationer blandt søskende

I enhver søskenderelation er faktorer som gensidig varme og omsorg vigtige - også for søskende til børn med et særligt behov. Alle har et behov for at opleve dette i en relation til deres bror eller søster. Hvor nogen søskende oplever at have en stærkere relation som følge af handicappet, så vil andre stå tilbage med en anden oplevelse. Eksempelvis kan søskende, som har en bror eller søster med udadreagerende adfærd, manglende impulskontrol eller sociale vanskeligheder opleve at være i en relation, som er præget af konflikter. Det kan gøre det vanskeligt at holde konflikterne på et niveau, hvor det samtidig kan siges at være frugtbart for selve søskenderelationen, sådan fortæller gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Vores erfaringer fra søskendekurserne viser, at søskende til børn med handicap ofte har flere omsorgsopgaver end andre børn. Er opgaverne praktiske, tidsafgrænsede, med tydelige forventninger, og hvis man anerkender barnet for indsatsen, så kan søskende ligefrem have en positiv oplevelse med det. Men for søskende til børn med et handicap kan behovet for at hjælpe til med deres bror eller søster fylde så meget, at det har en negativ indvirkning på deres sociale liv. Vi hører fra tid til anden, at søskende fortæller det besværlige i at tage kammerater med hjem (og lege) og at det er meget enklere blot at besøge kammeraten. Ådalskolens søskendekursus er med til at italesætte mange forskellige faktorere og vi sætter spot på de områder som de pågældende børn er optaget af.

Kort om søskendekursus


torsdag den 11. januar 2018

Samværet med de andre søskende er guld værd

På søskendekurserne får vi nye venner
Selv om alle søskende er lidt nervøse den første gang de mødes så går der ikke mange minutter før isen er brudt. Det sørger vi 3 gruppeledere på Ådalskolens søskendekursus for, når vi i marts åbner for endnu et søskendekursus for 9-12 årige børn, som har en bror eller søster med et handicap. I starten kan man tænke ”det er svært første gang, man skal møde de andre, ”hvad kan jeg byde ind med”, ”vil de andre børn forstå mig” og ”hvad skal jeg sige” osv. Tanker som disse er meget normale og måske han I som kommende søskende også dem. Lad os sige fra starten, de tanker kommer du ikke til at bekymre dig om. At komme ud blandt andre søskende og at lære nye mennesker at kende bliver en afgørende betydning for dig. Du vil opleve at I søskende har så mange ting til fælles og så mange ting der er gode at høre fra de andre børn. At få vendt forskellige bekymringer og få dem fortalt, at der er nogen som lytter til en er meget betydningsfuldt og med til at mindske følelsen af at være ”Palle alene i verden”. Du vil opleve at komme på bølgelængde med de andre fra starten … der er ingen som tager magten, man føler sig lige med de andre”, sådan fortalte de andre søskende sidste gang. De forskellige aktiviteter er en del af rammen og er med til at strukturere søskendekurset. En aktivitet kan være en fælles film, fælles leg, et terningespil. Orienteringsløb med poster eller skattejagt er også en almindelig brugt aktivitet. Gruppelederne Birgit, Nadia og John understreger vigtigheden af, at kunne tilpasse aktiviteterne i løbet af kurset, så de passer til de aktuelle forhold i gruppen og hvordan kurset udvikler sig. Formålet er at det skal være et sjovt og meget lærerigt kursus for børnene og det må ikke tilsidesættes, fordi der fx er planlagt for mange eller for få aktiviteter. På den ene side skal vi have tilstrækkelig med aktiviteter, men de skal ikke gennemføres for enhver pris. Det er til enhver tid søskendes behov, som skal afgøre om en ekstra planlagt aktivitet skal gennemføres eller ej. I hvert fald kan du godt glæde dig, det gør vi og vi ser meget frem til snart at møde dig på søskendekursus.
De bedste hilsner
Birgit, Nadia og John

tirsdag den 9. januar 2018

Søskendekursus på Ådalskolen


Sådan er vi og sådan gør vi


På Ådalskolens søskendekursus deltager vi altid 3 voksne – alle med en pædagogisk baggrund og stor erfaringer i hvordan gruppeprocesser planlægges og afvikles. Vi vil i dag skrive lidt om hvordan vi oplever at begrebet facilitator kommer til syne på søskendekurserne for det er det vi oplever vi er og bør være. Så hvordan bliver man en god facilitator? Det gør vi når vi grundlæggende lægger strategier for kursusprocessen. Vi som de voksne skal være eksperter på processen langt mere end på indholdet. Vi skal møde børnene der, hvor de er og vide at der er forskellige læringsstile og imødegå dem. Det nytter ikke at begynde midt på skorstenen. Hvis der er hul er man nødt til at bygge der, hvor der er kontakt. Man skal sørge for, at alle kan komme på banen og man må godt provokere for at sætte skub i en proces. At have hjertet med er afgørende, tro på det og kunne lægge spørgsmål tilbage til børnene og derved inddrage dem i tankeprocessen med at finde mulige svar. Ikke være facitliste for børnene, men hjælpe dem med at komme frem til svarene selv. Som de gode facilitatorere skal vi kunne tale og tie på de rette tidspunkter. Vi skal have overblik og vise vores begejstring. Vi skal have et stort hjerte, men også kunne give et kærligt puf. Vi skal være kloge og nogen gange blot give et lille kram. Det kræver mod, eftertænksomhed, og at vi bruger alle vores sanser. Det er vigtigt at have store ører og kunne spille bold (ping pong), og så skal vi turde springe ud på dybt vand. Vi skal kunne holde pauser. Vi skal have varme hænder og et godt solidt fundament i form af nogle fødder, der står fast på jorden. Vi skal rumme forskellighed og kunne vende det hele på hovedet i et ’flagermusperspektiv’. Og først og fremmest skal vi kunne stille gode spørgsmål. Alt det øver vi os på og vi sørger for at de mange ingredienser kommer i spil på Ådalskolens søskendekursus.

mandag den 8. januar 2018

Søskendekursus

Ådalskolens søskendekursus henvender sig til børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et særligt behov.


De andre søskende er nemme at snakke med

Ådalskolen i Ringsted tilbyder og tilrettelægger søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. En meget væsentlig del af tilbuddet er også at organisere et frirum for børnene. Under søskendekurset er vi meget optaget af, at skabe et neutralt rum for børnene, hvor tanker og følelser kan mødes og udtrykkes. Det har stor betydning for især de ældre børn, som fortæller os, at de har opnået større bevidsthed om, hvordan de selv har det og er blevet opmærksomme på deres relationer til deres søskende. Vores evaluering viser også, at mødet med ligesindede er et meget betydningsfuldt element i oplevelsen på Ådalskolens søskendekurser. For de yngste har oplevelsen af at italesætte det faktum, at de ikke er alene med deres udfordringer været deres væsentligste udbytte. For de større børn har de kunne berige hinanden med handlemuligheder, gode råd og få et nyt syn på, hvad de kan gøre i situationen. Denne bevidning imellem børnene gør, at der gives stemme til mere nuancerede og mangfoldige identitetsfortællinger om den enkelte, så det ikke er bliver problemfortællingerne, der dominerer, hvilket netop er et væsentligt element i vores udformning af et søskendekursus. Ud over en ændring i, hvordan børnene oplever sig selv medfører bevidning også oplevelsen af fællesskab og ikke at være alene, hvilket tydeligt beskrives af en af de 12 årige drenge:
”For første gang taler jeg med andre børn om min brors handicap”
At børnene på Ådalskolens søskendekursus kan bevidne hinandens historier og med gruppeledernes støtte, hjælpe hinanden med at udfolde synet på sig selv og deres situation, må siges at udgøre et særligt kendetegn ved valget af netop et søskendekursus som form, der har en værdifuld betydning for børnenes oplevelse.

Vi ser børnene der hvor de er...

Ådalskolens søskendekursus er en mulighed for, at søskende som har en bror eller søster med et handicap opnår gensidig hjælp og støtte i en kreativ kursussammenhæng. Søskende er det familiemedlem som er mest tilbøjelig til at have den længstvarende forbindelse og kontakt til barnet med handicap. For børnene som er deltagere på søskendekurser og de energiske voksne, der afholder dem, kan et søskendekursus bedst beskrives som et 45 timers forløb, hvor alle parter flytter sig i en mental proces. Ådalskolens søskendekursus anerkender at det at være bror eller søster til et barn med et handicap er for nogle en god ting, mens andre børn kan opleve større udfordringer. Vi har oplevet at søskende har rigtig meget positivt at tilbyde hinanden, når de får chancen. Modellen Ådalskolens søskendekursus er opbygget af en bred vifte af forskellige aktiviteter. Der sjov, alvor, fis og ballade, masser af ny læring og erfaringer. Vi søger at give søskende muligheder for gensidig støtte og fordi søskendekurset er designet for børn i alderen 9-12 år gives den gensidige støtte i en aktiv lærende og kreativ sammenhæng, som møder børnene i øjenhøjde.

lørdag den 6. januar 2018

Det styrker at dele oplevelser på søskendekurser

“Husk at holde af din søskende for hvem de er og hvad de kan, i stedet for hvad de ikke kan”. Det helt klare budskab fra de søskende vi har fået gennem Ådalskolens søskendekursus er, at den bedste form for støtte kommer, når der afsættes tid til dem på regelmæssig basis og får dem til at føle sig specielle. Søskende fortæller også, at det er vigtigt at give dem oplysninger om handicap og hvordan det påvirker deres bror eller søster (vi skal passe på ikke at overbelaste med oplysninger men give dem på en naturlig måde i stedet for at udsætte børnene for forelæsninger). Hvilke oplysninger der gives, vil afhænge af en søskendes alder og niveau af forståelse. Til yngre børn bør oplysninger sigte på at reducere misforståelser, der kan føre til bekymringer. I den ene gruppe af søskende fortalte en 10 årig dreng, at han virkelig var bekymret for at få mæslinger, fordi hans bror var blevet autistisk efter at have fået dem og han ønskede ikke det samme skulle ske for ham. En kort snak om, hvad vi ved om årsagerne til autisme reducerede hans bekymringer og ængstelser. Det var en stor lettelse for ham. Det er vigtigt for søskende at kunne tale med nogen om deres egne følelser og behov, uden frygt for at blive opfattet som fjollet, barnlig eller tilføje deres forældre flere problemer. Mange forældre yder et ”lyttende øre” på meget fin vis, men nogle søskende fortæller, at det er lettere at tale med nogen, der ikke er en del af deres egen familie, men alligevel har en god forståelse for handicap og de ​​vanskeligheder, som der kan være i familien. Mange søskende fortæller samstemmende om fordelene ved at tale og dele deres oplevelser og erfaringer med andre søskende og ved at høre og mærke, at de ikke er alene. "Det gør, at jeg føler mig normal og ved, at andre børn oplever de samme ting som mig". 

"Peter siger det er nemmere nu end før..."

På søskendekurset begynder børnene at tænke på hinanden mellem lørdagene, efterhånden som de lærer hinanden bedre at kende: ”Altså jeg har tænkt på, hvordan Nikolaj fra Kalundborg har det sån... Ja altså på den måde, at jeg ved at jeg ikke er den eneste  som har en søskende som har et handicap – i starten tænkte jeg, at der ikke var andre, der havde prøvet det, at det kun var mig – og lige nu tænker jeg også på, at der også er andre, som har det på samme måde som mig. Det får mig til at føle mig mindre alene - også selv jeg ikke ser de andre mellem lørdagene. Jeg tænker også på de andre børn og det de havde fortalt på søskendekurset. Jeg tænker også på, hvad de andre mon laver, og hvordan de mon har det". At deltage i et søskendekursus fører nogle gange blivende venskaber med sig. To af børnene opdagede på grund af søskendekurset, at andre elever på skolen også havde en bror eller søster med et handicap. Børnene fortæller at det er rart at vide, at de andre ”bare er der”. De behøvede ikke mere kontakt end det. De mindste på søskendekurset oplevede, at de godt kunne være venner med nogen, der var ældre end dem selv. ”Altså vi tænker sådan set meget ens. Jeg plejer altid at sige til mig selv, at det er lige meget med alderen, bare man kan finde ud af det” (10 år). Børnene oplever søskendekurset som et socialt sted, ”hvor man møder nye kammerater og lærer dem rigtig godt at kende”. En af drengene som hedder Peter mener, at det er en god måde at lære de andre at kende gennem fælleslegene - og at tale med dem - det gør det nemmere for mig at få venner nu end tidligere: ”Hver gang jeg prøvede at få nye venner i skolen, da jeg ikk’ var i gruppen, der tog det ofte lang tid, men... nu da jeg går på søskendekursus, så tager det kun en halv time” (9 år). Før søskendekurset vidste Peter ikke helt, hvordan han skulle få venner men det at høre de andre børns historier ”om alt muligt” og snakke med dem fortæller mig, at vi hurtigere bliver venner, når vi også spørger, hvad hinanden kan lide og sådan noget” (10 år).

fredag den 5. januar 2018

Godt Nytår

Kære søskende og alle andre som læser med her på bloggen
Godt nytår til alle. Vi glæder os til at tage fat på et nyt år hvor vi vil tilbyde 2 søskendekurser. Et her i foråret og et som begynder efter sommerferien. Vi glæder os til at opdage en masse nye ting og vi håber at vi også i år at finde en række nye samarbejdspartnere "der ude". Som I kan se har vores blog fået et nye design og en lille opfriskning. Vi håber I kan lide det.
De bedste hilsner
Birgit, Nadia og John