Hvad fik du ud af at deltage på et søskendekursus?
Vi har spurgt Christian, hvad han fik ud af at deltage på Ådalskolens
søskendekursus. Christian er 12 år og har en storebror med autisme. Christians
mor fortæller inden, at Christian i mange år har ”levet i skyggen” at hans
storebror og at de fleste hverdagsting har været langt and på, at hans
storebror har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som autisme.
Det helt afgørende for mig da jeg skulle deltage i et søskendekursus
var at lære at håndtere og forebygge konflikter. Jeg er efter søskendekurset nu
kommet så meget tættere på min storebror. Vi har så at sige en fælles
forståelse nu. Jo mere min storebror føler sig forstået og set, jo nemmere bliver
det at være mig fortæller Christian. Det overskud, jeg fik takket være
Ådalskolens søskendekursus, har givet plads til at arbejde videre med udviklingen
på mange andre områder – bl.a. i skolen, hvor det for tiden går rigtig godt for
mig. Det havde jeg ikke haft overskud til før. Jeg fik ikke lavet lektier, jeg
var ikke glad og mine lærere var temmelig bekymrede for mig. Nu er jeg kommet
ind i en god spiral. Som søskende skal vi klædes på til at arbejde med det, der
virker. Det giver virkelig selvtillid som søskende. Det er blevet meget nemmere
at vise tydelighed overfor min storebror, aflede når en situation tilspidser når selvtilliden er højere. Jeg
oplever langt færre konflikter med min storebror end tidligere og de konflikter,
som vi har, bliver nu hurtigere dysset ned. Udviklingen frem mod færre konflikter er
sket gradvist over tid og når først der bliver færre konfliktsituationer, får man som søskende
også mere overskud til at håndtere situationerne hensigtsmæssigt og får på den
måde mere og mere overskud. De ideer fra søskendekurset, som jeg benytter mig allermest af, er at huske mig selv på, at jeg skal finde genveje (tælle til 10, bøje af og sige pyt pyt) og generelt
være med til at finde på løsninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar