For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
tirsdag den 31. marts 2015
Selvom vi ønsker at være åbne kan vi også være lukkede
At fortælle kammeraterne i skolen at ens lillebror har et handicap kan godt være rigtig svært. Måske er man bange for at blive drillet eller måske har du prøvet at blive drillet før hen. Hvis ens kammerater ikke behandler dig godt er der jo stor risiko for at du bliver ked af at gå i skole og begynder at mistrives. At blive drillet fordi ens søskende har et handicap er meget grufuldt. Dels kan man ikke gøre for det og dels kan man ikke ændre på det. Faktisk er det kammeraterne man skal skifte ud og forsøge at finde andre som er mere forstående og bedre for dig at være sammen med. At være offer for drillerier er en rigtig dårlig ting som kan ødelægge rigtig meget i hverdagen. Når man spørger søskende synes de generelt ikke at have vanskeligheder med at vurderer om der bliver drillet for sjov eller for alvor. Især er det børnenes klare definition at hvis man siger stop, og den anden så stopper, så ved man det bare var ment for sjov. Men hvis den anden ikke stopper, så er det tydeligvis for alvor. Nogle søskende kender godt til mobning. Ikke blot er begrebet velkendt, mobning forekommer i et betydeligt omfang; knap hver tiende oplever at være udsat for mobning mindst et par gange månedligt. Samlede karakteristikker viser, at de indblandede parter i mobning har det svært på flere områder, herunder skolen, både det faglige og det sociale miljø. At være ny i klassen viser sig som en meget udsat position, når det angår mobning; der er meget fokus på denne person og dennes eventuelle afvigelser fra normer i klassen, og samtidig er personen i udgangspunktet alene uden nogen til at bakke sig op. Mobning kan have forskellige former, og her ses den verbale mobning at være mest udbredt. Hvad der mobbes med er – udover at det angår afvigelser, typisk ydre kendetegn – meget forskelligartet, men konsekvenserne for dem, det går ud over, er meget entydige; mobning gør ondt, man lukker sig inde, man føler sig ensom, det går ud over skolen, og man får det dårligt indeni - og samtidig er det følelser, der ikke er sådan til at slippe af med. Der er heller ikke nogen tvivl i søskendes holdning til mobning: det er ikke i orden.Til gengæld hersker der blandt børnene tvivl om, hvordan man skal handle i en mobbesituation. Søskende kommer med mange og gode forslag til, hvad man skal gøre for at stoppe mobning. Man skal ikke acceptere mobning, hverken som offer eller som tilskuer, men man skal sige fra – enten selv eller ved at henvende sig til en voksen. Indsatser på landsplan og på skoleniveau er også blandt børnenes forslag, ligesom forældre og lærere optræder som vigtige aktører, der rådes til dialog, opmærksomhed og medansvar. Blandt søskendes fortællinger ses der også henvisninger til mobning på voksnes arbejdspladser, og heri er der en reminder til vi voksne – børn gør ikke som voksne siger, uden at voksne også gør det. Det som mange søskende fortæller som en lettelse er at finde nogle kammerater som er forstående og som kan accepterer at din brors handicap ikke har noget med dig at gøre. Det vigtigste er jo, at dem du godt kan lide ved noget om dit liv, så de bedre kan forstå dig og din situation. Måske kan du begynde hos din klasselærer, så han/hun kan hjælpe dig med, hvordan det er lettest at få det sagt. Når først der er skabt en åbenhed og dine kammerater accepterer situationen er det ofte meget nemmere at være dig.
søndag den 29. marts 2015
"Vores hverdag er meget anderledes end andres, fortæller Johannes"
Når man har en bror eller søster, der har ADHD, kan det
betyde, at der er nogle ting i ens hverdag, som er anderledes end hos andre
familier. Som søskende til en bror eller søster med ADHD kan man godt føle sig
noget overset ind imellem, fordi ADHD’en ofte kræver meget af ens forældre. Der
kan være ekstra mange konflikter i familien, og det kan være svært at
forstå, hvad det her ADHD er for noget, og at det skal fylde så meget. Mange
beskriver ADHD som et usynligt handicap, hvor der er nogle ting inde i hovedet,
som får ens bror eller søster til at gøre nogle ting, som han eller hun ikke
kan styre eller gøre ved. ADHD er noget, som man er født med. Ens bror eller
søster ser helt almindelig ud. Så når der er nogen, der siger, at ADHD er et
handicap, kan det godt være svært at forstå. Det er jo ikke et handicap på samme
måde, som når en person fx sidder i kørestol eller mangler en arm. Men som Johannes siger så ville det nogle gange være nemmere hvis min storebror havde et mere synligt handicap. Det ville det være nemmere for andre mennesker at forstå ham og tage de hensyn som han faktisk behøver.
lørdag den 28. marts 2015
Et kæmpe grin og "en rejse du ikke vil hjem fra"
Nikolaj og Peter er enige "det er fedt" |
Jo mere søskende er ”tanket op” jo nemmere er det
At deltage i et søskendekursus med jævnaldrende børn, som også oplever
hverdagen med en bror eller søster, som har særlige behov eller et handicap er
befriende og rart. At være søskende er et livslangt vilkår og et vilkår som
rækker længere end kontakten med kommunen eller forældrens levetid. Forholdet
til vores søskende betyder meget for os mennesker, faktisk er det tit den
længste relation, vi kommer til at være. Altså er det en total langtidsinvestering
at satse på søskende og netop at fokusere og styrke den relation der er mellem
søskende og barnet der er udfordret på anderledes måder. Alle de forældre vi
møder gennem vores arbejde på Ådalskolen i Ringsted har et stort og kærligt
ønske om, at alle deres børn får et sundt og stærkt forhold til hinanden – både
som børn, som unge og som voksne. De samme forældre gør sig naturligvis også både
tanker og bekymringer om, hvordan de kan lykkes med at hjælpe deres børn med
det. Når vi bliver forældre, bliver vi spejlet på vores egen historie med at
være barn – både på godt og ondt. Vi har alle en historie med os omkring
søskende, vi har alle erfaringer – enten fordi vi har søskende, eller fordi vi
ikke har. Når vi så står der med to eller flere små væsener, som vi har sat i
verden, bliver det pludselig tydeligt, hvad det er vi gerne vil give vores børn
med i baggagen – og hvad vi for alt i verden ikke vil gentage. Eller det bliver
tydeligt, at vi er i tvivl om noget, der føles meget vigtigt at få styr på. For
hvordan gør man lige, når det ene barn har særlige behov eller et handicap?
Hvordan sørger jeg for, at mine børn får en god relation til hinanden. At de
bliver gode søskende? Hvad nu hvis de slet ikke kan lide hinanden? Hvordan kan
jeg være sikker på, at de begge føler sig set og elsket lige meget? Og hvordan
undgår jeg at gøre forskel? Eller er det netop det som jeg skal? Og hvorfor er
det så vigtigt for søskenderelationen? Det er det, fordi jo mere ”hel” barnet
føler sig, fordi du og andre vigtige voksne ser barnet og alle dets kompetencer
og særlige kendetegn, jo mere ”rent” kan det indgå i relationen til sine
søskende. Hvis der derimod er noget, der er uforløst i barnet, noget der
”gnaver”, noget der ikke bliver set, eller som barnet føler, der ikke er plads
til, jo mere vil de forstyrre relationen til barnets søskende – og også til
kammerater, til dig osv. Sagt på en anden måde jo bedre alle parter er ”tanket
op”, tager sig af sig selv og tager hånd om det som kan irriterer, jo mindre er
der til at forstyrre relationen mellem parterne. Og jo mere plads er der til
interessen, kærligheden, omsorgen og relationen. Et søskendekursus bidrager
væsentligt til at styrke relationen. Et søskendekursus er en
langtidsinvestering og medvirkende til at støtte op om de øvrige tilbud der
gives en familie. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tilbyder derfor børn i
alderen 9-12 år at deltage i et søskendekursus som varer 42 timer og fordelt
over 3 måneder. I mindre grupper på 10-12 nogenlunde jævnaldrende børn støtter og
hjælper vi børnene til at forstå sig selv og sin søskende med særlige behov
eller handicap bedre. Vores erfaring er, at søskende kan have svært ved at
forstå den situation, de er blevet sat i. Derfor er leg, aktiviteter, film,
snakke og forklaringer på mange af de spørgsmål der dukker op et godt udgangspunkt
samtidig med at det hele foregår i en legende og tryg kontekst.
torsdag den 26. marts 2015
Der er et helt særligt "bond" mellem søskende
"Søskende har et helt særligt ”bond” mellem sig og vi ser mange fællestræk blandt dem". Sådan siger de 3 gruppeledere Birgit, Birgitte og John, som arrangerer søskendekurser i Ringsted for børn der har en bror eller søster med et handicap. Det "bond" bliver særligt tydeligt blandt børnene på søskendekurset efterhånden som vi lærer
dem at kende og de får mulighed får at udfolde sig. ”Ja de er ikke mindre end fantastiske”
fortæller Birgit og når vi taler lidt mere om det ”fantastiske”, hvad er det så
egentligt konkret, at vi mener med "bond" og fællestræk. Det udfolder vi lidt her i dette indlæg.
Allerede efter den første lørdag efter vi har samlet børnene på søskendekurset oplever vi de første træk på et fælles ”bond”. Søskende
som vokser op med en bror eller søster med et handicap er ofte meget
eftertænksomme, empatiske, fintfølende og tålmodige. Egenskaber som mange andre
børn på deres egen alder ofte sukker efter og ikke besidder. Som søskende registrerer man ofte de
finere nuancer i stemninger i andre menneskers sindstilstand og man kan hurtigt
fornemme, hvordan andre har det. Som søskende er man ofte meget påvirket
over for følelser og stemninger. Det kan give dem en fornemmelse af at se og
fornemme noget, som ingen andre lægger mærke til. Søskende er ofte også særlig gode
til at samarbejde. Netop fordi søskende kan se de
mere små nuancer i menneskeligt samvær, kan de være meget indfølende og have
stor empati og indlevelsesevne over for andre mennesker. De gennemskuer også
ofte, når andre siger ét og mener noget andet. Det kan på mange måder gøre børnene
til et meget stort aktiv i en skoleklasse, hvor netop disse egenskaber værdsættes
af klassekammeraterne. Samtidig med de mange fællestræk er søskende naturligvis
også fuldstændige unikke og helt forskellige med hver deres "baggage i rygsækken". Der er ingen tvivl om, at søskende som vokser op med en bror eller søster som har et handicap modnes hurtigere end deres jævnaldrende kammerater og at de styrker som de får med i løbet af barndommen som oftest ruster dem i deres ungdomsliv. Særligt hvis søskende også får mulighed for at møde andre søskende som også oplever det samme, så kan de fælles historier og erfaringer nemlig forstærkes, hvilket er meget støttende og udviklende.
Undervejs på søskendekurset kalder vi disse
egenskaber for styrker. Som begyndelse laver børnene en aktivitet, som vi
kalder for ”Håndaftrykket”. Vi bruger aktiviteten som en slags intro til at komme i gang men den viser netop også det særlige og unikke, at vi alle er helt forskellige selvom
der er rigtig mange ligheder. Der er ikke 2 håndaftryk som er fuldstændig ens
selvom alle børnene har fået nøjagtig den samme introduktion til opgaven. Det
er med til at vise den unikhed som er på søskendekurset og det værdsætter vi
naturligvis meget højt.
onsdag den 25. marts 2015
Jeg hedder Mads og du hedder (vistnok)…
tirsdag den 24. marts 2015
Der kæmpes for at finde de 13 rigtige
Så kom Ådalskolens søskendekursus godt i gang. 14 forventningsfulde børn i
alderen 9-12 mødte op i Ringsted og var top klar til at tage hul på de mange
spændende oplevelser. Ingen af børnene kendte hinanden i forvejen så derfor var
det fedt med en masse forskellige navnelege og introduktionslege som start. På den måde kom
vi godt fra start og er alt sammen med til at ”løsne op”, komme tættere
hinanden og skabe det fundament af tryghed som vi mener er så vigtigt på et søskendekursus.
Vores primære formål med kurset er at invitere til netværk for børn med handicappede
søskende og give dem et frirum, hvor de selv er helt i centrum. Det er også målet,
at børnene opnår konkret viden om handicaps og får en større selvindsigt i deres egen
situation, og derigennem få konkrete redskaber til at tackle hverdagen praktisk
og følelsesmæssigt samt støtte til at håndtere det at være søskende til en bror
eller søster med et handicap. Ja det er mange og gode mål som rammer plet. Flere af børnene sagde, at ”tiden bare var fløjet
afsted” og det var svært at forstå at dagen allerede var slut da forældrene
kom og hentede dem midt på eftermiddagen. Vi glæder os til at se jer alle
sammen igen lørdag efter Påske.
mandag den 23. marts 2015
Søskendekurset kom fantastisk godt fra start - takket være jer søskende
At lære hinanden godt at kende og blive blandet på kryds og tværs er med til at give sammenhold |
Søskendekurset begynder med en velkomst, morgenmad og en række sjove navnelege |
Lørdagens søskendekursus begynder med en fantastisk velkomst, ”den røde løber er rullet ud”, flagene er sat i skolegården og faklerne er tændt så børn og deres forældre tydeligt kan finde vej og se, at det er her der sker noget. Den allerførste søskendelørdag er netop begyndt og 14 søskende er tilmeldt. De har aldrig før set hinanden og derfor er der naturligvis mange "sommerfugle i maven". De tænker sikkert, hvad skal jeg egentlig her…hvad er et søskendekursus….er de andre børn søde ved mig…får jeg nogle nye kammerater og en masse lignende tanker og hvordan er de voksne.
John Frandsen som er en af gruppelederne bag søskendekurserne fortæller at der i år har været en meget stor søgning på en kursusplads. Det er vi selvfølgelig meget glade for fordi det tydeligt fortæller os, at det er det rigtige vi gør. At tilbyde søskendekurser med et godt, sjovt og seriøst indhold er meget støttende for børnene og deres familier og kursusprocessen er med til at give den støtte som mange af dem fortæller, at de har.
Vi glæder os alle 3 til at lære de mange nye børn at kende, vi byder jer hjertelig velkommen til søskendekurset på Ådalskolen og ser frem til de
mange positive, lærerige og fornøjelige timer sammen med jer.
fredag den 20. marts 2015
Hvad så med mig? Hvordan er det at vokse op med en bror som har Downs syndrom?
Ådalskolens søskendekursus i Ringsted |
"I hele min barndom var Niels ikke en typisk storebror". Sådan begynder Maria en e-mail til os som vi har fået lov til at bringe her på bloggen. Vi har naturligvis ændret navnene så de fremtræder anonyme. Maria og Niels er søskende og Niels var 4 år da Maria blev født, de boede sammen med deres far og mor i en
forstad til København. Niels kunne ikke hjælpe Maria med lektier eller tages med ud at lege på legepladsen. Maria og Niels`søskendeforhold har livet igennem været anderledes end de flestes. Men Niels, som har Downs syndrom har givet Maria noget som
ingen anden bror har kunnet give – en betingelsesløs kærlighed. For Niels er altid
glad, siger Maria og idag han glæder sig altid til at Maria kommer på besøg på hans opholdssted. I
dag er de begge voksne godt op i 20 erne, og vi har haft besøg af Maria som
fortalte om hendes barndom. En barndom som ind imellem også var præget af meget store udfordringer. Maria fortæller, at "jeg synes min barndom både har haft
sine op- og nedture". Jeg oplever, at jeg blev meget moden allerede da jeg var
ganske ung både fordi jeg tog og fik et stort ansvar i min familie. I begyndelsen
husker jeg ikke ret meget af Niels handicap, kun nogle voldsomme skrigeture når
vi var i supermarkedet. Jeg troede det var helt normalt, men som årene gik fandt
jeg ud af, at Niels var handicappet. Jeg opdagede, at Niels var meget anderledes og at
andre børn på min alder havde andre søskende, som havde en anden opførsel end min Niels. Dengang jeg var barn var det ikke muligt at
møde andre søskende, så jeg kan kun anbefale og råde dig til, at hvis du har en bror
eller søster med et handicap og du får mulighed for det: "Så tag imod og kom afsted
på et søskendekursus. Det er ikke farligt og du vil helt sikkert kunne lære dig noget".
torsdag den 19. marts 2015
Being Different, It's Normal (at være forskellig er normalt)
Marts d. 21. er Verdens Down Syndrom dag som er en anerkendt dag i verden
af FN siden 2012. Netop på denne dag, fejre mennesker over hele verden livet og
mulighederne for mennesker med Downs Syndrom. Dagen skal rette endnu mere opmærksomhed og fokus mod de mange som har Downs Syndrom, deres rettigheder, ligeværdig inklusion
og fælles trivsel. Datoen d. 21/3 repræsenterer de 3 ekstra kromosomer som er
unikt for mennesker med Downs Syndrom. Ådalskolen i Ringsted bakker op om Verdens
Down Syndrom Dag og netop samme dag begynder det næste søskendekursus. Vi har
modtaget et videoklip som vi håber I vil kunne lide. Det hedder ”Being
Different, It's Normal” og giver stof til eftertanke.
onsdag den 18. marts 2015
WDSD - World Downs Syndrom Day
Down's Syndrom er den hyppigste kromosomafvigelse hos mennesket og og
er den hyppigste årsag til mental retardering hos børn. Hvert år fødes knap 30
børn med Downs Syndrom i Danmark. Syndromet er opkaldt efter den engelske læge
John Langdon Down. Han beskrev i 1866 meget præcist syndromet, som en
kombination af mental retardering og en række fysiske misdannelser. Udtrykket
mongolisme bruges stadig om syndromet, men da det fører tankerne hen på et helt
folkeslag, foretrækkes i dag Down's Syndrom eller Trisomi 21 som betegnelse. Ådalskolens
i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror
eller søster med et handicap. Netop på lørdag hvor hele verden sætter fokus på World
Downs Syndrom Day starter vi et nyt forløb. Læs på denne hjemmeside om gode råd
til hvordan man som søskende og naturligvis også den øvrige familie tænker om
et barn med Downs Syndrom. http://downsinfo.dk/hverdagen.asp
WDSD - World Down Syndrome Day
Når Ådalskolens søskendekursus begynder på lørdag i Ringsted er det
samme dag som hele verden afholder World Down Syndrome dag 2015. Netop på
lørdag markerer verden 10-året for Down Syndrom dag. Down Syndrom International
opfordrer alle samarbejdspartnere over hele verden til at deltage i aktiviteter
og arrangementer for at øge bevidstheden om, hvad Downs syndrom er, hvad det
betyder at have Downs syndrom, samt hvordan mennesker med Downs syndrom spiller
en afgørende rolle i vores liv og samfund. Downs syndrom er en genetisk sygdom
er forårsaget af tilstedeværelsen af et ekstra kromosom 21 i kroppens celler.
Downs syndrom er ikke en sygdom, og det er ikke en arvelig tilstand. Det sker
tilfældigt ved undfangelsen. Endnu ved vi ikke, hvad der forårsager
tilstedeværelsen af et ekstra kromosom 21. Hvad vi ved er, at ingen har
skylden. Så vidt vi ved, intet ske før eller under graviditet forårsager
syndromet. Det forekommer i alle racer, sociale klasser og i alle lande i hele
verden. Det kan ske for enhver. Vi vil gerne dele dine WDSD begivenheder på
vores blog.
mandag den 16. marts 2015
En ven er én, som ved alt om dig og alligevel kan lide dig
Birgit, John og Birgitte byder velkommen på lørdag |
Nedtællingen er for længst begyndt, vi er klar til at tage imod jer
alle sammen og vi glæder os afsindigt til at se jer på lørdag i Ringsted, når
Ådalskolens søskendekursus begynder. Vi glæder os til at lære dig at kende
og til de kommende måneder sammen med dig. Et søskendekursus er en af de bedste måder for at lære andre søskende at kende, møde nye børn på din egen alder
som kender til mange af de samme oplevelser fra hverdagen som dig selv. På
søskendekurset vil du møde nye kammerater, kammerater som vi skal have mange
oplevelser med og som vi efterhåneden kommer til at kende rigtig godt. Nogle af
dem er måske meget forskellige fra dig, ser anderledes på tingene og hvis du er nysgerrig og åben, vil du meget
nemt kunne danne et venskabsbånd som fortsætter også efter at søskendekurset er slut.
Vi voksne Birgit, John og Birgitte, som du skal møde på søskendekurset tror på,
at et godt venskab er, når man føler sig tryg og afslappet i hinandens selskab,
med tillid og humor, at man er sikker på at få sandheden at vide, når man gør
noget godt, en rigtig god ven er en man kan snakke med om alt, uden at blive
set skævt til, altså et godt venskab skal indholde både alvor og sjov. På søskendekurset lægger vi meget vægt på de sociale aktiviteter og vi gør meget ud at du får mulighed for
at knytter nye venskaber med hinanden. Vi skal være sammen i mange timer og
forholdet mellem os bliver meget positivt og unikt, vi fungerer som en lille
familie, og vi bliver rigtige gode til at hjælpe hinanden, hvis der skulle
opstår situationer, som vi ikke kan overskue, så husk på at der altid en voksen
som du kan spørge og komme til. Velkommen til Ådalskolens søskendekursus.
torsdag den 12. marts 2015
Børnene sætter ord på deres virkelighed
En families trivsel påvirkes naturligvis af alle de forskellige
situationer som hverdagen byder. Sådan er det for alle, men helt særlige oplevelser følger med når man som barn har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn som netop har dette vilkår i livet. Et vilkår som alle i familien skal lære at leve med og forholde sig til. En af måderne til, at børn nemmere kan forholde sig til det faktum er ved at deltage i et søskendekursus sammen med jævnaldrende. Her oplever børnene med det samme, at de oplevelser og historier de har fra deres egen hverdag er meget enslignende med andre børns. Det giver en samhørighed og med det samme en fælles forståelse som er meget støttende for dem. Her er nogle eksempler på udsagn som børnene fortalte sidste gang der var søskendekursus på Ådalskolen.
”Vores familieferie og især weekender kan være en stor
udfordring”
”Jeg savner alene tid med mine forældre og følelsen af
jaloux har jeg en gang imellem selvom jeg godt ved at min søster er
handicappet”
”Jeg kan godt føle mig skyldig, hvis jeg beklager mig
fordi mine forældre forventer, at jeg tager mig af min bror”
”Jeg har ikke altid lyst til at passe min lillesøster,
når jeg har besøg af mine egne kammerater. Det er pinligt, at min søster siger
mærkelige lyde eller pludselig bliver afsindig tosset”
”Jeg kan godt blive bange for, hvad handicappet betyder
for ham, når vi bliver voksne. Hvem skal passe min storebror?”
”Inden søskendekurset troede jeg at jeg kunne blive
”smittet” af handicappet og at det kunne ramme mig selv”
”Jeg kan ofte blive en lille hjælper, når min mor lige
skal nå at handle ind eller kommer sent hjem fra arbejde”
”Jeg kan blive bekymret eller vred på mine forældre, hvis
jeg oplever at min mor eller far ”sørger for meget”, er trætte eller er presset
af de mange ekstra omsorgsopgaver der følger med”
”Jeg føler, at der ligger et ekstra pres på mine skuldre
for at få en bestemt uddannelse eller eksamen fordi min bror aldrig vil kunne
få en uddannelse”
At have en mulighed for at italesætte nogle af disse issues
med andre børn som kender situationerne hjælper børnene til at opdage, at de
andre på søskendekurset rent faktisk oplever mange af de samme ting som dem
selv. Pludselig går det op for børnene, at de har nogen at dele deres tanker og
oplevelser med og det er fantastisk forløsende.
onsdag den 11. marts 2015
Børn som har søskende med autisme eller ADHD
Børn med særlige behov fylder ofte rigtig meget i en familie og det stiller store krav til alle. Derfor
kan det være svært at give alle børnene i familien lige meget opmærksomhed. Fra Ådalskolens søskendekurser har vi kontakt med mange familier som som fortæller om en til tider meget udfordrende hverdag hvor det kan være svært at få "enderne til at hænge sammen".
Hvad oplever søskende?
Vi er sikkert enige om, at søskende både har ret til og brug for
opmærksomhed. Men det er ikke så simpelt, som det lyder, og derfor er det også
et emne, der ofte bliver bragt på bane i min klinik. Påtager søskende sig en
rolle, som de ikke magter barndommen igennem, kan det få betydning for resten
af deres liv. Forestil dig en søskende, som prøver at gøre alt perfekt for at undgå
at barnet (med særlige behov) bliver sur og mor og far kede af det – det er
hvad mange søskende prøver på, men opgaven er uoverkommelig, og de får ofte
alligevel skæld ud. Eller søskende der selv må finde de rette strategier for at
undgå konflikter. De strategier, de selv finder, er ofte at bukke under og
finde sig i mere end godt er – for at bevare freden i familien. Eller søskende,
som står i skudlinjen, når barnet afreagerer eller en nedsmeltning. Det kan
betyde, at søskende kan blive slået på og råbt af. Det kan ske i selv den mest
opmærksomme familie – men forskellen er, om forældrene giver søskende
strategier til at undgå at stå i skudlinjen og ikke bukke under for barnets
ønsker og behov (hensyn er noget andet). Det er også afgørende, at forældrene
hver gang det alligevel går galt, får fortalt søskende, at det ikke var deres
skyld, at barnet slog eller sagde grimme ting – også selvom søskende har
drillet barnet, så vil det aldrig kunne forsvare et sådan anfald eller udbrud,
som kan komme som lyn fra en klar himmel. Har søskende gjort noget forkert,
skal de naturligvis guides til en anden adfærd på lige fod med barnet med
særlige behov. Ådalskolen søskendekursus i Ringsted arrangerer søskendekurser
for børn i alderen hvor disse og lignende oplevelser og erfaringer italesættes.
Børnene oplever hinandens støtte igennem kurset og særligt den erkendelse, at "der er mange andre som oplever det samme som mig".
tirsdag den 10. marts 2015
At vokse op med søskende med ADHD
Det kan være meget forskelligt, hvordan det opleves at vokse op som
søskende til et barn med ADHD. Mange søskende deler imidlertid oplevelsen af at
føle sig overset, fordi et handicap som ADHD kan være krævende for hele
familien. De kan opleve at få mindre tid med og opmærksomhed fra forældrene, da
barnet med ADHD ofte har behov for hyppig og vedvarende voksenopmærksomhed. Det er for mange søskende også svært at forstå og forholde
sig til et ”usynligt” handicap, der er præget af uforudsigelighed, voldsomhed
og en ustabil søskendekontakt. Andre kan opleve, at de går med mange spørgsmål
og ønsker for deres eget liv, som kan være svære for forældre og pårørende at
håndtere i hverdagen. Noget af det, der fylder rigtig meget for nogle søskende til børn med ADHD, er de meget modsatrettede følelser, som de kan have
i forhold til deres bror eller søster. På den ene side kan de opleve at holde
af og drage omsorg for deres søskende. På den anden side kan de opleve stærke
følelser af vrede og jalousi i forhold til deres bror eller søster. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn som har søskende med ADHD.
Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år |
Når noget er pinligt er det tit fordi der er anderledes
Børnene er enige om at det hjælper at tale med andre søskende når de oplever at noget er pinligt. Som Mille siger "det er jo kun tanker og dem lærer vi jo at vi kan lave om" |
Vi hjælper søskende til at få styr på pinligheden. Mange børn synes at deres søskende med handicap opfører sig pinligt. Særligt
omkring 10 års alderen og i begyndelsen af præpuberteten er denne oplevelse af familie situationen meget almindelig. Derfor har børnene ofte ikke lyst til at have deres
søskende med til klassefester eller andre arrangementer med deres venner. Det
kan naturligvis være svært at acceptere som forældre og vanskeligt at
stå i. Ofte kommer det sådan drypvist, at søskende finder deres bror
eller søster med et handicap pinlig. Problemet kom med alderen. En far
fortæller det således: ”Vi prøvede at tage Julie med til sammenkomster i Thomas
klasse. Og i de mindste klasser accepterede Thomas det. Men da han kom i de
større klasser, ville han ikke med, hvis Julia også skulle med. At have en søster
der var så mærkelig, det ville han ikke vise frem. Det er en svær situation,
det er meget svært. Og det gør ondt i hjertet, at man har nogle børn, som man
elsker over alt på jorden, og så at broderen ikke vil kendes ved sin søster,
fordi hun savler eller opfører sig anderledes. Det gør så ondt. Man kan godt
forstå det med sit hoved, at det kan virke for pinligt, men acceptere det med
hjertet, det kan man ikke”. Man bliver nødt til at føje og gå til klassefesten.
Hvad skal man ellers gøre? Ja der er jo nok ikke tale om kun en løsning, men
det vi fra Ådalskolens søskendekursus oplever er at åbenheden er meget vigtigt.
Når noget er pinligt er det tit fordi der er anderledes. Allede fra en tidlig
alder er det vigtigt at være åben overfor barnet og fortælle at deres bror
eller søster har et handicap og vil være anderledes resten af livet. Senere
skal søskende acceptere at sådan er livet, det kan være svært og tage tid og
accept af en situation er noget som kommer gradvis for de fleste. Forældre kan
tidligt i skolen fortælle klassen om handicappet og være med til at skabe den
dialog som der virkelig er brug for. Når noget bliver tys tys bliver det også
mere spændende og jo mere klarhed andre kan få om handicappet jo mindre
mulighed er der også for at der skabes myter. På et søskendekursus er der god
mulighed for at søskende kan fortælle om det de synes er pinligt. Det er også
med til at give den accept af situationen der er så meget brug for. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tager emnet op og hjælper søskende i at "vinde over pinligheden".
mandag den 9. marts 2015
Andre mennesker skal prøve at forstå hvad det betyder for vores hverdag
Det kan være udfordrende at have en bror eller søster, som har et
handicap og derfor ikke er ligesom andre børn. På denne blog fortæller søskende,
forældre og fagfolk om det – og om, hvordan man bedst kan støtte og hjælpe søskende.
At hjælpe hele familien og skabe et supplement til den familiebehandling som
kommunen tilbyder er første skridt mod den gode helhedstænkning. At erkende, at
man har brug for en hjælpende hånd, er det næste skridt, og heldigvis er der
mange steder god hjælp at hente også uden for familien. Flere kommuner,
regioner og diagnoseforeninger tilbyder søskendegrupper, -netværk eller
-kurser, hvor der er fokus på barnet uden handicap. Her kan børnene møde andre
i samme situation, have det frirum, hvor de kan tale åbent om deres nogle gange
modstridende følelser, identificere sig med hinanden og få gode oplevelser
sammen. Noget, mange børn har stor glæde af. Det gælder også 8-årige Sebastian
og 12 årige Liam, brødre til Isabell, som har infantil autisme: ”Vi snakkede og
fik lov til at stille en masse spørgsmål på søskendekurset og lavede også en andre sjove
ting … Blandt andet var vi på hyttetur som de voksne kalder for en søskendecamp. Det var rigtig hyggeligt og en god lejlighed til at være sammen med hinanden på. I løbet af kurset talte vi også om anderledes og mærkelig adfærd. Isabell skal altid lukke døre og
tænde og slukke for tv’et. Når vi kører i bil, skal vi altid køre den samme
vej, når vi skal hen til hendes skole, ellers bliver hun meget sur og hendes
verden falder sammen. Det lyder måske som en lille ting, siger Liam på kun 12
år, men prøv lige i et øjeblik at sætte dig ind i og forestille dig, hvad det
betyder for vores hverdag – altså hver evig eneste dag.
søndag den 8. marts 2015
Søskendekursus på Ådalskolen
Et søskendekursus er for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Sammen med andre børn på din egen alder mødes vi gennem 3 måneder og sætter ord på dine oplevelser, tanker og erfaringer du har med at have en søskende med et handicap. Læs mere her på Bloggen om Ådalskolens søskendekursus.
Emil er kaptegn i hans eget liv
Når Emil på 12 år er deltager på Ådalskolens søskendekursus omtaler han det til sine klassekammerater som et kursus i personlig udvikling. Det synes vi gruppeledere, Birgit, Birgitte og John er en meget interessant vinkel, men det er i virkeligheden det som det er. Tak Emil fordi du er med til at gøre os meget klogere. På søskendekurset arbejder vi intenst for at de enkelte søskende mødes med anerkendelse og respekt og at børnene føler, de er værdifulde, netop som de er. Undervejs på kurset fokuserer vi meget på at læse børnenes signaler og prøver at mærke og forstå, hvordan de har det og hvordan de oplever deres situation. Vi hjælper dem gennem aktiviteter og lege med at sætte ord på følelser og behov, så de lærer at mærke og forstå, hvad der sker indeni. Med afsæt i denne egenindsigt støtter vi børnene i at mærke og værne om egne grænser og naturligvis respektere andre og deres grænser. Ådalskolens søskendekursus tager hul på emner som handicap, følelser og min familie (hvem er jeg) ligesom vi i høj grad giver børnene nogle sjove og anderledes udfordringer, der er med til at give dem et fornyet billede af hvem de er og alt hvad de kan. Så når Emil skriver til os og takker for den personlige udvikling kan vi kun være meget stolte af vores retning og skrive tilbage til ham, at det jo er ham selv der er kaptajnen.
lørdag den 7. marts 2015
fredag den 6. marts 2015
Søskendekursus, vildskab i benene og med et seriøst indhold
På Ådalskolens i Ringsted har 3 drenge i foråret var på søskendekursus. En oplevelse som handler om få nye kammerater, lært nyt og ikke mindst få en positiv og udbytterig oplevelse med hjem. Drengene er i alderen 11-12 år og har en masse til fælles. En af de ting, som alle drengene kan tale sammen om udover fodbold og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Birgit, Birgitte og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Martins mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om et søskendekursus på Ådalskolen. I Martins familie er der 3 børn, hvoraf den yngste dreng har infantil autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Martins familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Martin nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Martin. Børnene hører og oplever, hvordan andre børn oplever at være søskende til en som har et handicap, der deles historier og lyttes til de mange gode råd på kryds og tværs i børnegruppen. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi andre kan tage med hjem i hverdagen," siger Martin. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.
torsdag den 5. marts 2015
Vi anbefaler klart søskendekurserne - jo mere jo nemmere
Som forældre kan vi meget ofte føle den evigt dårlige samvittighed
overfor de af vores børn, der ikke har et handicap, og som vi nogle gange føler
vi må tilsidesætte, når der fx er møder, konferencer og indlæggelser der skal passes. Sådan
begynder vores snak med en familie fra Haslev som i længere tid har fulgt
søskendekurset blog. Tak fordi vi må bringe nogle uddrag fra vores samtale. Uanset
hvilket handicap der er tale om, så oplever vi, i større eller mindre grad, at
der i perioder bliver brugt mange flere ressourcer på barnet med handicap end
på deres søskende, og at vi forældrene i perioder bekymrer os meget for barnet
med et handicap. Særligt vi barnet har det meget dårligt. Børn, der har en bror
eller søster med et handicap, er ofte både bekymrede for deres søskende, elsker
dem og kan også ønske dem ”hen, hvor peberet gror”. Hvordan de har det er
naturligvis afhængig af, hvordan vi som forældre takler hele situationen,
hvilken plads de har i søskendeflokken, hvor meget broren eller søsteren
fylder, om der er bedsteforældre eller andre i netværket, der kan tilgodese dem
o.s.v. Uanset hvor problemfrit det kan virke, har disse søskende alligevel ofte
brug for, at der bliver lavet noget med dem, hvor det er dem, der er i centrum.
Det kan vi forældre sørge for at huske på i hverdagen, men nu vil vi bare
fortælle jer alle sammen, at Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser.
Det skal I bakke op og gøre brug af. Martin vores store søn var afsted sidste forår og kom hjem og sagde, at "det har det bedste kursus han nogen sinde havde oplevet". I kan læse mere om søskendekurset her på
bloggen eller ved at kontakte gruppelederne direkte.
Ådalskolens søskendekursus begynder om få uger
Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Det er vores erfaring gennem flere søskendekurser, at søskende har mange fællestræk og ligheder. Vi skriver her lidt om det vi har oplevet. Generelt har børnene behov for
alderssvarende information. Ofte er det en god hjælp at give information til barnet
om handicappets art, årsag, adfærd og behandling, afpasset barnets/den unges
alder, forståelsesevne og ønske. Som supplement til samtalen kan bøger,
brochurer, film og information fra internettet være en god hjælp til
videregivelse af viden til barnet. Ofte vil søskende have behov for følgende
information:
Omkring barnet med handicap:
• Præcis og afpasset information om søskendes handicap, forklaring af
diagnosen samt forklaring af adfærd
• Hvad der evt. har forårsaget handicappet
• Hvilken slags pædagogik der er den bedste
• Hvordan der bliver taget vare på barnet
• Hvordan handicappet påvirker barnet og familiens situation
• Information om, at der bliver
draget omsorg for barnet med handicap og af hvem
• Hvad der er normale reaktioner hos søskende, når en søskende har et
handicap?
• At barnets handicap ikke er søskendes skyld
• At søskende ikke kan fremskynde handicappet
• At søskende har lov til at fortsætte med de aktiviteter, som er gode
for barnet
onsdag den 4. marts 2015
Hjemme hos Kim
Vi har fået et meget ærligt og fantastisk brev fra Kim, en dreng på 12
år som fortæller, hvordan det er at være bror til en dreng med autisme. Det er
et rigtigt godt brev, som vi ikke har villet forkorte.
Mit navn er Kim. Jeg har en bror, som har autisme, han hedder
Michael. Han har noget galt med hans hjerne, det er derfor, han er autist og
det er ikke hans skyld. Michael har aldrig sagt et ord i hans liv, og han kan ikke
forstå, når vi taler til ham. Michael kan ikke læse eller skrive og han altid
gået i specialskole for børn med autisme. Da Michael var yngre gik han på
aflastning. Jeg savnede min bror helt enormt, men jeg må indrømme, at jeg var
glad for, at jeg havde lidt tid uden ham derhjemme. Jeg følte det flovt en gang
imellem, når Michael gør mærkelige ting foran mine venner. Hjemme har min bror
sit eget værelse, med masser af legetøj. Det mærkelige er, at han ikke rigtig
leger med alt det legetøj, bortset fra hans larmende legetøj, men han ikke kan
lide, hvis du rører eller piller ved legetøjet. Når Michael leger med sit
legetøj er det ikke den samme måde som du og jeg ville lege. Han ved ikke,
hvordan han kan lege med sine biler, plastic dyrene og andre børn. Det legetøj
min bror kan lide er Lego, puslespil, malebøger og talende bamser. Michael
nyder at se TV og hans foretrukne program er Mr Bean. Michael er ikke særlig
god til at beskæftige sig selv, så mine forældre, og jeg er nødt til at bruge
en masse tid på at lege med ham, så han ikke keder sig. Nogle gange bliver jeg
virkelig jaloux på al den opmærksomhed han får, og jeg føler en dårlig
samvittighed, hvis jeg ikke gider lege med Michael. Når jeg så nogle gange spørger
efter opmærksomhed siger mine forældre at de er trætte og at det må blive en
anden dag. Michael går i seng kl. 20.00 og vågner op kl 5.00 om morgenen. Da
Michael var lidt yngre, var der en periode, hvor han ikke ville sove om natten.
Mine forældre var udmattede, og nogle gange vågnede jeg op i løbet af natten og
følte jeg så træt den næste dag i skolen. Hvis vi laver noget om i huset, kan
Michael ikke lide det, og han vil sætte det hele på plads igen. Det kan virke meget
sjovt, bare ikke når han kommer ind på mit værelse og begynder at rode. Nogle
gange forstår jeg, hvad Michael gerne vil og andre gange kan jeg overhovedet
ikke forstå det. Michael ikke kan tale eller forstå, hvad vi siger. Jeg tror
det må være som at leve i et fremmed land, hvor du ikke kender sproget. Selvom
Michael ikke snakker, laver han lyde og nogle gange lyder disse lyde som ord.
Nogle gange tror jeg at han har sit eget sprog som kun de færeste forstår. Jeg
kan godt blive ked af det, at min bror er en af dem, som ikke kan tale fordi
det må være så enormt. Jeg har fortalt mine venner, hvad der er galt med
Michael og de er vant til ham nu, men når en ny kammerat kommer hjem til mig,
kan jeg godt blive lidt flov. Mine forældre forklarer dem Michaels problem så
de kan vænne sig til ham. Jeg ved ikke, hvordan det er at have en normal bror,
fordi Michael og jeg er de eneste børn i vores familie. En ting jeg virkelig
hader er, når folk stirrer på Michael, hvis han opfører sig underligt. Jeg
bliver så flov. Så når du ser et barn eller endda en voksen opfører underligt,
eller han/hun ser mærkelig ud, skal du ikke stirre, de kan have et handicap og kan
ikke gøre for det. For nylig forlod Michael specialskolen og han er nu begyndt
på et opholdssted, hvor de har mange dyr. Personalet kan rigtig godt lide
Michael. Han bor nu på gården hjælper alle de arbejdsopgaver han kan som når
han kører rundt med mad til dyrene. Han er så glad for at være der med sine nye
venner. Når Michael kommer hjem hver 14. dag så glæder vi os til at se ham og
give ham masser af kærlighed og opmærksomhed. Nogle gange føler jeg mig skyldig
fordi Michael ikke bor hjemme som jeg, og nogle gange jeg kan blive i tvivl om
det er rigtigt for et barn med autisme ikke at bo hjemme hele tiden. Men jeg
tror, Michael er gladere, når der er en fast rutine, og hjemme kan vi ikke
altid sørge for at dette sker for ham. På en måde er det interessant at vide,
hvordan det er at have en autistisk bror eller søster, men det er også MEGET
svært til tider. Nogle gange har jeg grædt og råbt, og jeg må indrømme, at jeg
nogle gange bliver rigtig vred over, at han har ændret mit liv for evigt. Mine
forældre siger, jeg ikke må føle mig skyldig over disse tanker, så det skal du
heller ikke, når du føler dig skyldig eller bliver vred eller jaloux. Vi har
alle disse følelser fra tid til anden. Hvis du har en bror med autisme så jeg
håber jeg at du vil elske ham så meget som jeg elsker min selvom hverdagen også
kan være grå.
tirsdag den 3. marts 2015
En stor del af forældrens tid går til barnet med handicap
Der kan være flere ting, der er svære, når man er søskende til et barn
med et handicap. Vi har skrevet lidt om nogle af de forhold som kan være gældende for
søskende. Når et barn har et handicap kommer en stor del af mors og fars tid uvægerligt
til at blive opslugt af at opsøge og indgå i behandlingen af barnet. Søskende
kan derfor opleve, at de i en periode mister noget af den tid og den
opmærksomhed, de normalt får fra deres forældre. Samtidig bliver søskende også
bedt om at acceptere og forstå, at barnet med handicap opfører sig anderledes
og måske (for en tid) skal skånes for særlige aktiviteter. Det kan være, at
lillebror slipper for at tage ud af bordet og vaske op eller at storesøster kun
kan sidde i én bestemt stol i stuen, som hun så får lov at lægge beslag på. Tiltag, som giver mening for forældrene, fordi de derved minimerer konflikt
niveauet i familien, men som kan synes som store uretfærdigheder for andre børn
i familien. Børn ser og hører mere, end voksne tror, og det kan vække stor bekymring
hos børn, når de hører mor og far tale om, at deres søskende har et handicap
skal på hospitalet og måske have medicin. De kan derfor blive bekymrede over,
om deres bror eller søster er i livsfare pga. deres handicap eller om det
smitter. Børn, der forstår begrebet handicap eller problemer, kan også være bekymrede
for, om det er noget, der kan gå over, noget der forhindrer deres bror eller
søster i at få et ”normalt” liv etc. Nogle børn påtager sig hurtigt et stort ansvar
for familiens velbefindende i perioder, hvor de mærker, at der er et ekstra
pres, og at mor og far måske ikke har det så godt eller ikke har så meget overskud,
som de plejer. Disse børn bliver til ”de nemme børn”, der holder egne behov
tilbage, ikke ”er til besvær” og således skåner deres forældre for flere
problemer eller stress-faktorer. Eventuelle problemer små eller store kan
derfor få lov at vokse sig større, end de ellers ville, fordi de ikke kommer
frem i lyset. Begynd så tidligt som muligt at informere de allernærmeste familiemedlemmer
– herunder søskende – om, at I har et barn med et handicap. Alt efter alder på barnet du taler med, kan man forklare om handicappet på forskellige måder. Til
små og mellemstore børn kan man fortælle, at det drejer sig om nogle ting, som
deres bror eller søster ikke kan klare. Større
børn kan måske selv være med til at læse brochurer, informationsmateriale og
hjemmesider om handicappet men kig det altid igennem først selv for at se, om
der er noget, der kan virke for skræmmende eller nedslående til, at det er godt
at bruge som introduktion til barnets handicap. En anden mulighed er at deltage
i et søskendekursus, et sådan afholdes på Ådalskolen i Ringsted, hvor børn kan
mødes med jævnalderende og taler om de erfaringer og oplevelser de har i
hverdagen.
søndag den 1. marts 2015
En far fortæller om datterens store omsorgsgen
Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Vi har spurgt et par forældre som har haft deres barn på søskendekurset. Peter fortæller; "spørger jeg Caroline om, hvordan det er at være søster til en handicappet bror, så synes hun det er svært. Jeg tror, at det er fordi Rasmus (som er multihandicappet) kræver megen opmærksomhed og det tit er hende, som må vente. Jeg tror, at det er sådan, at hun ser det er svært. At de voksne altid lige skal ordne det ene eller det andet omkring Rasmus. Så når han ikke er her, så nyder hun at være alene og have sin mors opmærksomhed. Jeg tror, at Caroline har vist, at hun havde brug for at snakke, men signalerne har i perioder været så svage, at vi desværre overså dem. Hun var den ansvarlige og meget dygtige pige. I andre sammenhænge kunne hun pludselig reagere meget voldsomt. Jeg tror det var et tegn på, at hun havde brug for at snakke, både med os – men også med nogen, hvor der ikke var følelser i klemme. Jeg tror, hun i for høj grad har taget hensyn til, at både vi og bedsteforældrene havde mange følelser i klemme. Hendes store omsorgsgen burde jeg nok have set mere kritisk på. Jeg tror desværre også, at hun har haft et indtryk – til tider berettiget – af, at der ikke altid var ressourcer til at forholde sig til hende. Og hun er ikke den, der råber op.
Hør hvad en mor fortæller:
http://www.soeskendefokus.dk/foraeldre-fortaeller/de-udsatte-soeskende/
Hør hvad en mor fortæller:
http://www.soeskendefokus.dk/foraeldre-fortaeller/de-udsatte-soeskende/
Abonner på:
Opslag (Atom)