tirsdag den 31. marts 2015

Selvom vi ønsker at være åbne kan vi også være lukkede

At fortælle kammeraterne i skolen at ens lillebror har et handicap kan godt være rigtig svært. Måske er man bange for at blive drillet eller måske har du prøvet at blive drillet før hen. Hvis ens kammerater ikke behandler dig godt er der jo stor risiko for at du bliver ked af at gå i skole og begynder at mistrives. At blive drillet fordi ens søskende har et handicap er meget grufuldt. Dels kan man ikke gøre for det og dels kan man ikke ændre på det. Faktisk er det kammeraterne man skal skifte ud og forsøge at finde andre som er mere forstående og bedre for dig at være sammen med. At være offer for drillerier er en rigtig dårlig ting som kan ødelægge rigtig meget i hverdagen. Når man spørger søskende synes de generelt ikke at have vanskeligheder med at vurderer om der bliver drillet for sjov eller for alvor. Især er det børnenes klare definition at hvis man siger stop, og den anden så stopper, så ved man det bare var ment for sjov. Men hvis den anden ikke stopper, så er det tydeligvis for alvor. Nogle søskende kender godt til mobning. Ikke blot er begrebet velkendt, mobning forekommer i et betydeligt omfang; knap hver tiende oplever at være udsat for mobning mindst et par gange månedligt. Samlede karakteristikker viser, at de indblandede parter i mobning har det svært på flere områder, herunder skolen, både det faglige og det sociale miljø. At være ny i klassen viser sig som en meget udsat position, når det angår mobning; der er meget fokus på denne person og dennes eventuelle afvigelser fra normer i klassen, og samtidig er personen i udgangspunktet alene uden nogen til at bakke sig op. Mobning kan have forskellige former, og her ses den verbale mobning at være mest udbredt. Hvad der mobbes med er – udover at det angår afvigelser, typisk ydre kendetegn – meget forskelligartet, men konsekvenserne for dem, det går ud over, er meget entydige; mobning gør ondt, man lukker sig inde, man føler sig ensom, det går ud over skolen, og man får det dårligt indeni - og samtidig er det følelser, der ikke er sådan til at slippe af med. Der er heller ikke nogen tvivl i søskendes holdning til mobning: det er ikke i orden.Til gengæld hersker der blandt børnene tvivl om, hvordan man skal handle i en mobbesituation. Søskende kommer med mange og gode forslag til, hvad man skal gøre for at stoppe mobning. Man skal ikke acceptere mobning, hverken som offer eller som tilskuer, men man skal sige fra – enten selv eller ved at henvende sig til en voksen. Indsatser på landsplan og på skoleniveau er også blandt børnenes forslag, ligesom forældre og lærere optræder som vigtige aktører, der rådes til dialog, opmærksomhed og medansvar. Blandt søskendes fortællinger ses der også henvisninger til mobning på voksnes arbejdspladser, og heri er der en reminder til vi voksne – børn gør ikke som voksne siger, uden at voksne også gør det. Det som mange søskende fortæller som en lettelse er at finde nogle kammerater som er forstående og som kan accepterer at din brors handicap ikke har noget med dig at gøre. Det vigtigste er jo, at dem du godt kan lide ved noget om dit liv, så de bedre kan forstå dig og din situation. Måske kan du begynde hos din klasselærer, så han/hun kan hjælpe dig med, hvordan det er lettest at få det sagt. Når først der er skabt en åbenhed og dine kammerater accepterer situationen er det ofte meget nemmere at være dig.

søndag den 29. marts 2015

"Vores hverdag er meget anderledes end andres, fortæller Johannes"

Når man har en bror eller søster, der har ADHD, kan det betyde, at der er nogle ting i ens hverdag, som er anderledes end hos andre familier. Som søskende til en bror eller søster med ADHD kan man godt føle sig noget overset ind imellem, fordi ADHD’en ofte kræver meget af ens forældre. Der kan være ekstra mange konflikter i familien, og det kan være svært at forstå, hvad det her ADHD er for noget, og at det skal fylde så meget. Mange beskriver ADHD som et usynligt handicap, hvor der er nogle ting inde i hovedet, som får ens bror eller søster til at gøre nogle ting, som han eller hun ikke kan styre eller gøre ved. ADHD er noget, som man er født med. Ens bror eller søster ser helt almindelig ud. Så når der er nogen, der siger, at ADHD er et handicap, kan det godt være svært at forstå. Det er jo ikke et handicap på samme måde, som når en person fx sidder i kørestol eller mangler en arm. Men som Johannes siger så ville det nogle gange være nemmere hvis min storebror havde et mere synligt handicap. Det ville det være nemmere for andre mennesker at forstå ham og tage de hensyn som han faktisk behøver.

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted

lørdag den 28. marts 2015

Et kæmpe grin og "en rejse du ikke vil hjem fra"

Nikolaj og Peter er enige "det er fedt"
På Ådalskolen i Ringsted er 14 børn i disse dage på søskendekursus. Et kursus som handler om at få fortalt, mærket, delt, prøvet og ikke mindst få en god og udbytterig erfaring med hjem. Børnene er alle i alderen 9-12 år og har en masse til fælles. En af de ting, som alle børnene kan tale sammen om udover fodbold. X-factor og computerspil er, at de har en søskende med et særligt behov eller et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte overhovedet ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 gruppeledere Birgit, Birgitte og John sørget for efter første lørdag på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig et bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Nikolajs mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om Ådalskolens søskendekursus. Nikolajs familie tæller i alt 3 børn, hvoraf den yngste dreng har diagnosen autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Nikolajs familie fortæller, at de udmærket kender til den pressede hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Nikolaj nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Nikolaj. Børnene hører og oplever, hvad andre børn fortæller om at være søskende til en som har et handicap, her deles historier og lyttes til de mange gode råd på kryds og tværs i børnegruppen. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi tager med hjem til min familie," siger Nikolaj. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og ikke vil hjem fra.

Jo mere søskende er ”tanket op” jo nemmere er det

At deltage i et søskendekursus med jævnaldrende børn, som også oplever hverdagen med en bror eller søster, som har særlige behov eller et handicap er befriende og rart. At være søskende er et livslangt vilkår og et vilkår som rækker længere end kontakten med kommunen eller forældrens levetid. Forholdet til vores søskende betyder meget for os mennesker, faktisk er det tit den længste relation, vi kommer til at være. Altså er det en total langtidsinvestering at satse på søskende og netop at fokusere og styrke den relation der er mellem søskende og barnet der er udfordret på anderledes måder. Alle de forældre vi møder gennem vores arbejde på Ådalskolen i Ringsted har et stort og kærligt ønske om, at alle deres børn får et sundt og stærkt forhold til hinanden – både som børn, som unge og som voksne. De samme forældre gør sig naturligvis også både tanker og bekymringer om, hvordan de kan lykkes med at hjælpe deres børn med det. Når vi bliver forældre, bliver vi spejlet på vores egen historie med at være barn – både på godt og ondt. Vi har alle en historie med os omkring søskende, vi har alle erfaringer – enten fordi vi har søskende, eller fordi vi ikke har. Når vi så står der med to eller flere små væsener, som vi har sat i verden, bliver det pludselig tydeligt, hvad det er vi gerne vil give vores børn med i baggagen – og hvad vi for alt i verden ikke vil gentage. Eller det bliver tydeligt, at vi er i tvivl om noget, der føles meget vigtigt at få styr på. For hvordan gør man lige, når det ene barn har særlige behov eller et handicap? Hvordan sørger jeg for, at mine børn får en god relation til hinanden. At de bliver gode søskende? Hvad nu hvis de slet ikke kan lide hinanden? Hvordan kan jeg være sikker på, at de begge føler sig set og elsket lige meget? Og hvordan undgår jeg at gøre forskel? Eller er det netop det som jeg skal? Og hvorfor er det så vigtigt for søskenderelationen? Det er det, fordi jo mere ”hel” barnet føler sig, fordi du og andre vigtige voksne ser barnet og alle dets kompetencer og særlige kendetegn, jo mere ”rent” kan det indgå i relationen til sine søskende. Hvis der derimod er noget, der er uforløst i barnet, noget der ”gnaver”, noget der ikke bliver set, eller som barnet føler, der ikke er plads til, jo mere vil de forstyrre relationen til barnets søskende – og også til kammerater, til dig osv. Sagt på en anden måde jo bedre alle parter er ”tanket op”, tager sig af sig selv og tager hånd om det som kan irriterer, jo mindre er der til at forstyrre relationen mellem parterne. Og jo mere plads er der til interessen, kærligheden, omsorgen og relationen. Et søskendekursus bidrager væsentligt til at styrke relationen. Et søskendekursus er en langtidsinvestering og medvirkende til at støtte op om de øvrige tilbud der gives en familie. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tilbyder derfor børn i alderen 9-12 år at deltage i et søskendekursus som varer 42 timer og fordelt over 3 måneder. I mindre grupper på 10-12 nogenlunde jævnaldrende børn støtter og hjælper vi børnene til at forstå sig selv og sin søskende med særlige behov eller handicap bedre. Vores erfaring er, at søskende kan have svært ved at forstå den situation, de er blevet sat i. Derfor er leg, aktiviteter, film, snakke og forklaringer på mange af de spørgsmål der dukker op et godt udgangspunkt samtidig med at det hele foregår i en legende og tryg kontekst.

torsdag den 26. marts 2015

Der er et helt særligt "bond" mellem søskende

"Søskende har et helt særligt ”bond” mellem sig og vi ser mange fællestræk blandt dem". Sådan siger de 3 gruppeledere Birgit, Birgitte og John, som arrangerer søskendekurser i Ringsted for børn der har en bror eller søster med et handicap. Det "bond" bliver særligt tydeligt blandt børnene på søskendekurset efterhånden som vi lærer dem at kende og de får mulighed får at udfolde sig. ”Ja de er ikke mindre end fantastiske” fortæller Birgit og når vi taler lidt mere om det ”fantastiske”, hvad er det så egentligt konkret, at vi mener med "bond" og fællestræk. Det udfolder vi lidt her i dette indlæg.
Allerede efter den første lørdag efter vi har samlet børnene på søskendekurset oplever vi de første træk på et fælles ”bond”. Søskende som vokser op med en bror eller søster med et handicap er ofte meget eftertænksomme, empatiske, fintfølende og tålmodige. Egenskaber som mange andre børn på deres egen alder ofte sukker efter og ikke besidder. Som søskende registrerer man ofte de finere nuancer i stemninger i andre menneskers sindstilstand og man kan hurtigt fornemme, hvordan andre har det. Som søskende er man ofte meget påvirket over for følelser og stemninger. Det kan give dem en fornemmelse af at se og fornemme noget, som ingen andre lægger mærke til. Søskende er ofte også særlig gode til at samarbejde. Netop fordi søskende kan se de mere små nuancer i menneskeligt samvær, kan de være meget indfølende og have stor empati og indlevelsesevne over for andre mennesker. De gennemskuer også ofte, når andre siger ét og mener noget andet. Det kan på mange måder gøre børnene til et meget stort aktiv i en skoleklasse, hvor netop disse egenskaber værdsættes af klassekammeraterne. Samtidig med de mange fællestræk er søskende naturligvis også fuldstændige unikke og helt forskellige med hver deres "baggage i rygsækken". Der er ingen tvivl om, at søskende som vokser op med en bror eller søster som har et handicap modnes hurtigere end deres jævnaldrende kammerater og at de styrker som de får med i løbet af barndommen som oftest ruster dem i deres ungdomsliv. Særligt hvis søskende også får mulighed for at møde andre søskende som også oplever det samme, så kan de fælles historier og erfaringer nemlig forstærkes, hvilket er meget støttende og udviklende. 
Undervejs på søskendekurset kalder vi disse egenskaber for styrker. Som begyndelse laver børnene en aktivitet, som vi kalder for ”Håndaftrykket”. Vi bruger aktiviteten som en slags intro til at komme i gang men den viser netop også det særlige og unikke, at vi alle er helt forskellige selvom der er rigtig mange ligheder. Der er ikke 2 håndaftryk som er fuldstændig ens selvom alle børnene har fået nøjagtig den samme introduktion til opgaven. Det er med til at vise den unikhed som er på søskendekurset og det værdsætter vi naturligvis meget højt.





onsdag den 25. marts 2015

Jeg hedder Mads og du hedder (vistnok)…

Ja sådan begynder en af de kendte navnelege som vi bruger på søskendekurset. En gammel læremester sagde engang, at man altid skal begynde med ”noget kendt for derefter at tage fat på noget ukendt”. Det er lige det vi gør med søskendekursets program. Vi vægter meget højt, at vi fra begyndelsen får skabt tillid og tryghed til børnene helt ned på det basale niveau. Uden tryghed og tillid kommer vi ingen vegne uden god kemi er alt forgæves. Store dele af programmet på søskendekurset bygger netop på, at det er søskende som er i centrum med deres tanker, oplevelser, erfaringer og ”deres stemmer” der skal italesættes og anerkendes. At anerkende ”et menneskes stemme” er at føle sig set, hørt og respekteret samtidig med at der naturligvis også bliver lyttet. Birgitte, en af de andre gruppeledere på Ådalskolens søskendekursus supplerer med, at bruge sine to ører og en mund er væsentligt for at kunne møde børnene i deres oplevelser og erfaringer. Gennem en masse sjove aktiviteter som hele tiden foregår i børnehøjde er søskendekurset med til at skabe de allerbedste rammer. Når man skal hjælpe et andet menneske – f.eks. søskende – er det vigtigt at undersøge, hvordan verden ser ud med den andens øjne. Hvem er den anden, og hvordan tænker og føler han eller hun? Vi taler i dagligdagen tit om vigtigheden af at være i børnehøjde. Men hvad vil det egentlig sige, og hvordan gør man det? På søskendekurset bruger vi de gode tommelfingerregler for, hvordan man kommer i børnehøjde.   





tirsdag den 24. marts 2015

Der kæmpes for at finde de 13 rigtige

Så kom Ådalskolens søskendekursus godt i gang. 14 forventningsfulde børn i alderen 9-12 mødte op i Ringsted og var top klar til at tage hul på de mange spændende oplevelser. Ingen af børnene kendte hinanden i forvejen så derfor var det fedt med en masse forskellige navnelege og introduktionslege som start. På den måde kom vi godt fra start og er alt sammen med til at ”løsne op”, komme tættere hinanden og skabe det fundament af tryghed som vi mener er så vigtigt på et søskendekursus. Vores primære formål med kurset er at invitere til netværk for børn med handicappede søskende og give dem et frirum, hvor de selv er helt i centrum. Det er også målet, at børnene opnår konkret viden om handicaps og får en større selvindsigt i deres egen situation, og derigennem få konkrete redskaber til at tackle hverdagen praktisk og følelsesmæssigt samt støtte til at håndtere det at være søskende til en bror eller søster med et handicap. Ja det er mange og gode mål som rammer plet. Flere af børnene sagde, at ”tiden bare var fløjet afsted” og det var svært at forstå at dagen allerede var slut da forældrene kom og hentede dem midt på eftermiddagen. Vi glæder os til at se jer alle sammen igen lørdag efter Påske.



















mandag den 23. marts 2015

Søskendekurset kom fantastisk godt fra start - takket være jer søskende

At lære hinanden godt at kende og blive blandet på kryds og tværs er med til at give sammenhold
Søskendekurset begynder med en velkomst, morgenmad og en række sjove navnelege

Lørdagens søskendekursus begynder med en fantastisk velkomst, ”den røde løber er rullet ud”, flagene er sat i skolegården og faklerne er tændt så børn og deres forældre tydeligt kan finde vej og se, at det er her der sker noget. Den allerførste søskendelørdag er netop begyndt og 14 søskende er tilmeldt. De har aldrig før set hinanden og derfor er der naturligvis mange "sommerfugle i maven". De tænker sikkert, hvad skal jeg egentlig her…hvad er et søskendekursus….er de andre børn søde ved mig…får jeg nogle nye kammerater og en masse lignende tanker og hvordan er de voksne.
John Frandsen som er en af gruppelederne bag søskendekurserne fortæller at der i år har været en meget stor søgning på en kursusplads. Det er vi selvfølgelig meget glade for fordi det tydeligt fortæller os, at det er det rigtige vi gør. At tilbyde søskendekurser med et godt, sjovt og seriøst indhold er meget støttende for børnene og deres familier og kursusprocessen er med til at give den støtte som mange af dem fortæller, at de har.
Vi glæder os alle 3 til at lære de mange nye børn at kende, vi byder jer hjertelig velkommen til søskendekurset på Ådalskolen og ser frem til de mange positive, lærerige og fornøjelige timer sammen med jer.

fredag den 20. marts 2015

Hvad så med mig? Hvordan er det at vokse op med en bror som har Downs syndrom?

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted
"I hele min barndom var Niels ikke en typisk storebror". Sådan begynder Maria en e-mail til os som vi har fået lov til at bringe her på bloggen. Vi har naturligvis ændret navnene så de fremtræder anonyme. Maria og Niels er søskende og Niels var 4 år da Maria blev født, de boede sammen med deres far og mor i en forstad til København. Niels kunne ikke hjælpe Maria med lektier eller tages med ud at lege på legepladsen. Maria og Niels`søskendeforhold har livet igennem været anderledes end de flestes. Men Niels, som har Downs syndrom har givet Maria noget som ingen anden bror har kunnet give – en betingelsesløs kærlighed. For Niels er altid glad, siger Maria og idag han glæder sig altid til at Maria kommer på besøg på hans opholdssted. I dag er de begge voksne godt op i 20 erne, og vi har haft besøg af Maria som fortalte om hendes barndom. En barndom som ind imellem også var præget af meget store udfordringer. Maria fortæller, at "jeg synes min barndom både har haft sine op- og nedture". Jeg oplever, at jeg blev meget moden allerede da jeg var ganske ung både fordi jeg tog og fik et stort ansvar i min familie. I begyndelsen husker jeg ikke ret meget af Niels handicap, kun nogle voldsomme skrigeture når vi var i supermarkedet. Jeg troede det var helt normalt, men som årene gik fandt jeg ud af, at Niels var handicappet. Jeg opdagede, at Niels var meget anderledes og at andre børn på min alder havde andre søskende, som havde en anden opførsel end min Niels. Dengang jeg var barn var det ikke muligt at møde andre søskende, så jeg kan kun anbefale og råde dig til, at hvis du har en bror eller søster med et handicap og du får mulighed for det: "Så tag imod og kom afsted på et søskendekursus. Det er ikke farligt og du vil helt sikkert kunne lære dig noget".

torsdag den 19. marts 2015

Being Different, It's Normal (at være forskellig er normalt)

Marts d. 21. er Verdens Down Syndrom dag som er en anerkendt dag i verden af FN siden 2012. Netop på denne dag, fejre mennesker over hele verden livet og mulighederne for mennesker med Downs Syndrom. Dagen skal rette endnu mere opmærksomhed og fokus mod de mange som har Downs Syndrom, deres rettigheder, ligeværdig inklusion og fælles trivsel. Datoen d. 21/3 repræsenterer de 3 ekstra kromosomer som er unikt for mennesker med Downs Syndrom. Ådalskolen i Ringsted bakker op om Verdens Down Syndrom Dag og netop samme dag begynder det næste søskendekursus. Vi har modtaget et videoklip som vi håber I vil kunne lide. Det hedder ”Being Different, It's Normal” og giver stof til eftertanke.

onsdag den 18. marts 2015

WDSD - World Downs Syndrom Day

Down's Syndrom er den hyppigste kromosomafvigelse hos mennesket og og er den hyppigste årsag til mental retardering hos børn. Hvert år fødes knap 30 børn med Downs Syndrom i Danmark. Syndromet er opkaldt efter den engelske læge John Langdon Down. Han beskrev i 1866 meget præcist syndromet, som en kombination af mental retardering og en række fysiske misdannelser. Udtrykket mongolisme bruges stadig om syndromet, men da det fører tankerne hen på et helt folkeslag, foretrækkes i dag Down's Syndrom eller Trisomi 21 som betegnelse. Ådalskolens i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Netop på lørdag hvor hele verden sætter fokus på World Downs Syndrom Day starter vi et nyt forløb. Læs på denne hjemmeside om gode råd til hvordan man som søskende og naturligvis også den øvrige familie tænker om et barn med Downs Syndrom. http://downsinfo.dk/hverdagen.asp

WDSD - World Down Syndrome Day

Når Ådalskolens søskendekursus begynder på lørdag i Ringsted er det samme dag som hele verden afholder World Down Syndrome dag 2015. Netop på lørdag markerer verden 10-året for Down Syndrom dag. Down Syndrom International opfordrer alle samarbejdspartnere over hele verden til at deltage i aktiviteter og arrangementer for at øge bevidstheden om, hvad Downs syndrom er, hvad det betyder at have Downs syndrom, samt hvordan mennesker med Downs syndrom spiller en afgørende rolle i vores liv og samfund. Downs syndrom er en genetisk sygdom er forårsaget af tilstedeværelsen af ​​et ekstra kromosom 21 i kroppens celler. Downs syndrom er ikke en sygdom, og det er ikke en arvelig tilstand. Det sker tilfældigt ved undfangelsen. Endnu ved vi ikke, hvad der forårsager tilstedeværelsen af ​​et ekstra kromosom 21. Hvad vi ved er, at ingen har skylden. Så vidt vi ved, intet ske før eller under graviditet forårsager syndromet. Det forekommer i alle racer, sociale klasser og i alle lande i hele verden. Det kan ske for enhver. Vi vil gerne dele dine WDSD begivenheder på vores blog.

mandag den 16. marts 2015

En ven er én, som ved alt om dig og alligevel kan lide dig

Birgit, John og Birgitte byder velkommen på lørdag
Nedtællingen er for længst begyndt, vi er klar til at tage imod jer alle sammen og vi glæder os afsindigt til at se jer på lørdag i Ringsted, når Ådalskolens søskendekursus begynder. Vi glæder os til at lære dig at kende og til de kommende måneder sammen med dig. Et søskendekursus er en af de bedste måder for at lære andre søskende at kende, møde nye børn på din egen alder som kender til mange af de samme oplevelser fra hverdagen som dig selv. På søskendekurset vil du møde nye kammerater, kammerater som vi skal have mange oplevelser med og som vi efterhåneden kommer til at kende rigtig godt. Nogle af dem er måske meget forskellige fra dig, ser anderledes på tingene og hvis du er nysgerrig og åben, vil du meget nemt kunne danne et venskabsbånd som fortsætter også efter at søskendekurset er slut. Vi voksne Birgit, John og Birgitte, som du skal møde på søskendekurset tror på, at et godt venskab er, når man føler sig tryg og afslappet i hinandens selskab, med tillid og humor, at man er sikker på at få sandheden at vide, når man gør noget godt, en rigtig god ven er en man kan snakke med om alt, uden at blive set skævt til, altså et godt venskab skal indholde både alvor og sjov. På søskendekurset lægger vi meget vægt på de sociale aktiviteter og vi gør meget ud at du får mulighed for at knytter nye venskaber med hinanden. Vi skal være sammen i mange timer og forholdet mellem os bliver meget positivt og unikt, vi fungerer som en lille familie, og vi bliver rigtige gode til at hjælpe hinanden, hvis der skulle opstår situationer, som vi ikke kan overskue, så husk på at der altid en voksen som du kan spørge og komme til. Velkommen til Ådalskolens søskendekursus.

torsdag den 12. marts 2015

Børnene sætter ord på deres virkelighed

En families trivsel påvirkes naturligvis af alle de forskellige situationer som hverdagen byder. Sådan er det for alle, men helt særlige oplevelser følger med når man som barn har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn som netop har dette vilkår i livet. Et vilkår som alle i familien skal lære at leve med og forholde sig til. En af måderne til, at børn nemmere kan forholde sig til det faktum er ved at deltage i et søskendekursus sammen med jævnaldrende. Her oplever børnene med det samme, at de oplevelser og historier de har fra deres egen hverdag er meget enslignende med andre børns. Det giver en samhørighed og med det samme en fælles forståelse som er meget støttende for dem. Her er nogle eksempler på udsagn som børnene fortalte sidste gang der var søskendekursus på Ådalskolen.
”Vores familieferie og især weekender kan være en stor udfordring”
”Jeg savner alene tid med mine forældre og følelsen af jaloux har jeg en gang imellem selvom jeg godt ved at min søster er handicappet”
”Jeg kan godt føle mig skyldig, hvis jeg beklager mig fordi mine forældre forventer, at jeg tager mig af min bror”
”Jeg har ikke altid lyst til at passe min lillesøster, når jeg har besøg af mine egne kammerater. Det er pinligt, at min søster siger mærkelige lyde eller pludselig bliver afsindig tosset”
”Jeg kan godt blive bange for, hvad handicappet betyder for ham, når vi bliver voksne. Hvem skal passe min storebror?”
”Inden søskendekurset troede jeg at jeg kunne blive ”smittet” af handicappet og at det kunne ramme mig selv”
”Jeg kan ofte blive en lille hjælper, når min mor lige skal nå at handle ind eller kommer sent hjem fra arbejde”
”Jeg kan blive bekymret eller vred på mine forældre, hvis jeg oplever at min mor eller far ”sørger for meget”, er trætte eller er presset af de mange ekstra omsorgsopgaver der følger med”
”Jeg føler, at der ligger et ekstra pres på mine skuldre for at få en bestemt uddannelse eller eksamen fordi min bror aldrig vil kunne få en uddannelse”

At have en mulighed for at italesætte nogle af disse issues med andre børn som kender situationerne hjælper børnene til at opdage, at de andre på søskendekurset rent faktisk oplever mange af de samme ting som dem selv. Pludselig går det op for børnene, at de har nogen at dele deres tanker og oplevelser med og det er fantastisk forløsende.

onsdag den 11. marts 2015

Søskendekursus fortsætter igen til august


Børn som har søskende med autisme eller ADHD

Børn med særlige behov fylder ofte rigtig meget i en familie og det stiller store krav til alle. Derfor kan det være svært at give alle børnene i familien lige meget opmærksomhed. Fra Ådalskolens søskendekurser har vi kontakt med mange familier som som fortæller om en til tider meget udfordrende hverdag hvor det kan være svært at få "enderne til at hænge sammen".
Hvad oplever søskende?
Vi er sikkert enige om, at søskende både har ret til og brug for opmærksomhed. Men det er ikke så simpelt, som det lyder, og derfor er det også et emne, der ofte bliver bragt på bane i min klinik. Påtager søskende sig en rolle, som de ikke magter barndommen igennem, kan det få betydning for resten af deres liv. Forestil dig en søskende, som prøver at gøre alt perfekt for at undgå at barnet (med særlige behov) bliver sur og mor og far kede af det – det er hvad mange søskende prøver på, men opgaven er uoverkommelig, og de får ofte alligevel skæld ud. Eller søskende der selv må finde de rette strategier for at undgå konflikter. De strategier, de selv finder, er ofte at bukke under og finde sig i mere end godt er – for at bevare freden i familien. Eller søskende, som står i skudlinjen, når barnet afreagerer eller en nedsmeltning. Det kan betyde, at søskende kan blive slået på og råbt af. Det kan ske i selv den mest opmærksomme familie – men forskellen er, om forældrene giver søskende strategier til at undgå at stå i skudlinjen og ikke bukke under for barnets ønsker og behov (hensyn er noget andet). Det er også afgørende, at forældrene hver gang det alligevel går galt, får fortalt søskende, at det ikke var deres skyld, at barnet slog eller sagde grimme ting – også selvom søskende har drillet barnet, så vil det aldrig kunne forsvare et sådan anfald eller udbrud, som kan komme som lyn fra en klar himmel. Har søskende gjort noget forkert, skal de naturligvis guides til en anden adfærd på lige fod med barnet med særlige behov. Ådalskolen søskendekursus i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen hvor disse og lignende oplevelser og erfaringer italesættes. Børnene oplever hinandens støtte igennem kurset og særligt den erkendelse, at "der er mange andre som oplever det samme som mig".

tirsdag den 10. marts 2015

At vokse op med søskende med ADHD

Det kan være meget forskelligt, hvordan det opleves at vokse op som søskende til et barn med ADHD. Mange søskende deler imidlertid oplevelsen af at føle sig overset, fordi et handicap som ADHD kan være krævende for hele familien. De kan opleve at få mindre tid med og opmærksomhed fra forældrene, da barnet med ADHD ofte har behov for hyppig og vedvarende voksenopmærksomhed. Det er for mange søskende også svært at forstå og forholde sig til et ”usynligt” handicap, der er præget af uforudsigelighed, voldsomhed og en ustabil søskendekontakt. Andre kan opleve, at de går med mange spørgsmål og ønsker for deres eget liv, som kan være svære for forældre og pårørende at håndtere i hverdagen. Noget af det, der fylder rigtig meget for nogle søskende til børn med ADHD, er de meget modsatrettede følelser, som de kan have i forhold til deres bror eller søster. På den ene side kan de opleve at holde af og drage omsorg for deres søskende. På den anden side kan de opleve stærke følelser af vrede og jalousi i forhold til deres bror eller søster. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn som har søskende med ADHD.

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år

Når noget er pinligt er det tit fordi der er anderledes


Børnene er enige om at det hjælper at tale med andre søskende når de oplever at noget er pinligt. Som Mille siger "det er jo kun tanker og dem lærer vi jo at vi kan lave om"
Vi hjælper søskende til at få styr på pinligheden. Mange børn synes at deres søskende med handicap opfører sig pinligt. Særligt omkring 10 års alderen og i begyndelsen af præpuberteten er denne oplevelse af familie situationen meget almindelig. Derfor har børnene ofte ikke lyst til at have deres søskende med til klassefester eller andre arrangementer med deres venner. Det kan naturligvis være svært at acceptere som forældre og vanskeligt at stå i. Ofte kommer det sådan drypvist, at søskende finder deres bror eller søster med et handicap pinlig. Problemet kom med alderen. En far fortæller det således: ”Vi prøvede at tage Julie med til sammenkomster i Thomas klasse. Og i de mindste klasser accepterede Thomas det. Men da han kom i de større klasser, ville han ikke med, hvis Julia også skulle med. At have en søster der var så mærkelig, det ville han ikke vise frem. Det er en svær situation, det er meget svært. Og det gør ondt i hjertet, at man har nogle børn, som man elsker over alt på jorden, og så at broderen ikke vil kendes ved sin søster, fordi hun savler eller opfører sig anderledes. Det gør så ondt. Man kan godt forstå det med sit hoved, at det kan virke for pinligt, men acceptere det med hjertet, det kan man ikke”. Man bliver nødt til at føje og gå til klassefesten. Hvad skal man ellers gøre? Ja der er jo nok ikke tale om kun en løsning, men det vi fra Ådalskolens søskendekursus oplever er at åbenheden er meget vigtigt. Når noget er pinligt er det tit fordi der er anderledes. Allede fra en tidlig alder er det vigtigt at være åben overfor barnet og fortælle at deres bror eller søster har et handicap og vil være anderledes resten af livet. Senere skal søskende acceptere at sådan er livet, det kan være svært og tage tid og accept af en situation er noget som kommer gradvis for de fleste. Forældre kan tidligt i skolen fortælle klassen om handicappet og være med til at skabe den dialog som der virkelig er brug for. Når noget bliver tys tys bliver det også mere spændende og jo mere klarhed andre kan få om handicappet jo mindre mulighed er der også for at der skabes myter. På et søskendekursus er der god mulighed for at søskende kan fortælle om det de synes er pinligt. Det er også med til at give den accept af situationen der er så meget brug for. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tager emnet op og hjælper søskende i at "vinde over pinligheden".

mandag den 9. marts 2015

Andre mennesker skal prøve at forstå hvad det betyder for vores hverdag

Det kan være udfordrende at have en bror eller søster, som har et handicap og derfor ikke er ligesom andre børn. På denne blog fortæller søskende, forældre og fagfolk om det – og om, hvordan man bedst kan støtte og hjælpe søskende. At hjælpe hele familien og skabe et supplement til den familiebehandling som kommunen tilbyder er første skridt mod den gode helhedstænkning. At erkende, at man har brug for en hjælpende hånd, er det næste skridt, og heldigvis er der mange steder god hjælp at hente også uden for familien. Flere kommuner, regioner og diagnoseforeninger tilbyder søskendegrupper, -netværk eller -kurser, hvor der er fokus på barnet uden handicap. Her kan børnene møde andre i samme situation, have det frirum, hvor de kan tale åbent om deres nogle gange modstridende følelser, identificere sig med hinanden og få gode oplevelser sammen. Noget, mange børn har stor glæde af. Det gælder også 8-årige Sebastian og 12 årige Liam, brødre til Isabell, som har infantil autisme: ”Vi snakkede og fik lov til at stille en masse spørgsmål på søskendekurset og lavede også en andre sjove ting … Blandt andet var vi på hyttetur som de voksne kalder for en søskendecamp. Det var rigtig hyggeligt og en god lejlighed til at være sammen med hinanden på. I løbet af kurset talte vi også om anderledes og mærkelig adfærd. Isabell skal altid lukke døre og tænde og slukke for tv’et. Når vi kører i bil, skal vi altid køre den samme vej, når vi skal hen til hendes skole, ellers bliver hun meget sur og hendes verden falder sammen. Det lyder måske som en lille ting, siger Liam på kun 12 år, men prøv lige i et øjeblik at sætte dig ind i og forestille dig, hvad det betyder for vores hverdag – altså hver evig eneste dag.

søndag den 8. marts 2015

Søskendekursus på Ådalskolen

Et søskendekursus er for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Sammen med andre børn på din egen alder mødes vi gennem 3 måneder og sætter ord på dine oplevelser, tanker og erfaringer du har med at have en søskende med et handicap. Læs mere her på Bloggen om Ådalskolens søskendekursus. 

Emil er kaptegn i hans eget liv

Når Emil på 12 år er deltager på Ådalskolens søskendekursus omtaler han det til sine klassekammerater som et kursus i personlig udvikling. Det synes vi gruppeledere, Birgit, Birgitte og John er en meget interessant vinkel, men det er i virkeligheden det som det er. Tak Emil fordi du er med til at gøre os meget klogere. På søskendekurset arbejder vi intenst for at de enkelte søskende mødes med anerkendelse og respekt og at børnene føler, de er værdifulde, netop som de er. Undervejs på kurset fokuserer vi meget på at læse børnenes signaler og prøver at mærke og forstå, hvordan de har det og hvordan de oplever deres situation. Vi hjælper dem gennem aktiviteter og lege med at sætte ord på følelser og behov, så de lærer at mærke og forstå, hvad der sker indeni. Med afsæt i denne egenindsigt støtter vi børnene i at mærke og værne om egne grænser og naturligvis respektere andre og deres grænser. Ådalskolens søskendekursus tager hul på emner som handicap, følelser og min familie (hvem er jeg) ligesom vi i høj grad giver børnene nogle sjove og anderledes udfordringer, der er med til at give dem et fornyet billede af hvem de er og alt hvad de kan. Så når Emil skriver til os og takker for den personlige udvikling kan vi kun være meget stolte af vores retning og skrive tilbage til ham, at det jo er ham selv der er kaptajnen.

fredag den 6. marts 2015

Søskendekursus, vildskab i benene og med et seriøst indhold

På Ådalskolens i Ringsted har 3 drenge i foråret var på søskendekursus. En oplevelse som handler om få nye kammerater, lært nyt og ikke mindst få en positiv og udbytterig oplevelse med hjem. Drengene er i alderen 11-12 år og har en masse til fælles. En af de ting, som alle drengene kan tale sammen om udover fodbold og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Birgit, Birgitte og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Martins mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om et søskendekursus på Ådalskolen. I Martins familie er der 3 børn, hvoraf den yngste dreng har infantil autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Martins familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Martin nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Martin. Børnene hører og oplever, hvordan andre børn oplever at være søskende til en som har et handicap, der deles historier og lyttes til de mange gode råd på kryds og tværs i børnegruppen. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi andre kan tage med hjem i hverdagen," siger Martin. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.

torsdag den 5. marts 2015

Kort og godt om næste søskendekursus


Vi anbefaler klart søskendekurserne - jo mere jo nemmere

Som forældre kan vi meget ofte føle den evigt dårlige samvittighed overfor de af vores børn, der ikke har et handicap, og som vi nogle gange føler vi må tilsidesætte, når der fx er møder, konferencer og indlæggelser der skal passes. Sådan begynder vores snak med en familie fra Haslev som i længere tid har fulgt søskendekurset blog. Tak fordi vi må bringe nogle uddrag fra vores samtale. Uanset hvilket handicap der er tale om, så oplever vi, i større eller mindre grad, at der i perioder bliver brugt mange flere ressourcer på barnet med handicap end på deres søskende, og at vi forældrene i perioder bekymrer os meget for barnet med et handicap. Særligt vi barnet har det meget dårligt. Børn, der har en bror eller søster med et handicap, er ofte både bekymrede for deres søskende, elsker dem og kan også ønske dem ”hen, hvor peberet gror”. Hvordan de har det er naturligvis afhængig af, hvordan vi som forældre takler hele situationen, hvilken plads de har i søskendeflokken, hvor meget broren eller søsteren fylder, om der er bedsteforældre eller andre i netværket, der kan tilgodese dem o.s.v. Uanset hvor problemfrit det kan virke, har disse søskende alligevel ofte brug for, at der bliver lavet noget med dem, hvor det er dem, der er i centrum. Det kan vi forældre sørge for at huske på i hverdagen, men nu vil vi bare fortælle jer alle sammen, at Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser. Det skal I bakke op og gøre brug af. Martin vores store søn var afsted sidste forår og kom hjem og sagde, at "det har det bedste kursus han nogen sinde havde oplevet". I kan læse mere om søskendekurset her på bloggen eller ved at kontakte gruppelederne direkte.

Ådalskolens søskendekursus begynder om få uger

Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Det er vores erfaring gennem flere søskendekurser, at søskende har mange fællestræk og ligheder. Vi skriver her lidt om det vi har oplevet. Generelt har børnene behov for alderssvarende information. Ofte er det en god hjælp at give information til barnet om handicappets art, årsag, adfærd og behandling, afpasset barnets/den unges alder, forståelsesevne og ønske. Som supplement til samtalen kan bøger, brochurer, film og information fra internettet være en god hjælp til videregivelse af viden til barnet. Ofte vil søskende have behov for følgende information:
Omkring barnet med handicap:
• Præcis og afpasset information om søskendes handicap, forklaring af diagnosen samt forklaring af adfærd
• Hvad der evt. har forårsaget handicappet
• Hvilken slags pædagogik der er den bedste
• Hvordan der bliver taget vare på barnet
• Hvordan handicappet påvirker barnet og familiens situation
 • Information om, at der bliver draget omsorg for barnet med handicap og af hvem
• Hvad der er normale reaktioner hos søskende, når en søskende har et handicap?
• At barnets handicap ikke er søskendes skyld
• At søskende ikke kan fremskynde handicappet
• At søskende har lov til at fortsætte med de aktiviteter, som er gode for barnet

onsdag den 4. marts 2015

Hjemme hos Kim

Vi har fået et meget ærligt og fantastisk brev fra Kim, en dreng på 12 år som fortæller, hvordan det er at være bror til en dreng med autisme. Det er et rigtigt godt brev, som vi ikke har villet forkorte.
Mit navn er Kim. Jeg har en bror, som har autisme, han hedder Michael. Han har noget galt med hans hjerne, det er derfor, han er autist og det er ikke hans skyld. Michael har aldrig sagt et ord i hans liv, og han kan ikke forstå, når vi taler til ham. Michael kan ikke læse eller skrive og han altid gået i specialskole for børn med autisme. Da Michael var yngre gik han på aflastning. Jeg savnede min bror helt enormt, men jeg må indrømme, at jeg var glad for, at jeg havde lidt tid uden ham derhjemme. Jeg følte det flovt en gang imellem, når Michael gør mærkelige ting foran mine venner. Hjemme har min bror sit eget værelse, med masser af legetøj. Det mærkelige er, at han ikke rigtig leger med alt det legetøj, bortset fra hans larmende legetøj, men han ikke kan lide, hvis du rører eller piller ved legetøjet. Når Michael leger med sit legetøj er det ikke den samme måde som du og jeg ville lege. Han ved ikke, hvordan han kan lege med sine biler, plastic dyrene og andre børn. Det legetøj min bror kan lide er Lego, puslespil, malebøger og talende bamser. Michael nyder at se TV og hans foretrukne program er Mr Bean. Michael er ikke særlig god til at beskæftige sig selv, så mine forældre, og jeg er nødt til at bruge en masse tid på at lege med ham, så han ikke keder sig. Nogle gange bliver jeg virkelig jaloux på al den opmærksomhed han får, og jeg føler en dårlig samvittighed, hvis jeg ikke gider lege med Michael. Når jeg så nogle gange spørger efter opmærksomhed siger mine forældre at de er trætte og at det må blive en anden dag. Michael går i seng kl. 20.00 og vågner op kl 5.00 om morgenen. Da Michael var lidt yngre, var der en periode, hvor han ikke ville sove om natten. Mine forældre var udmattede, og nogle gange vågnede jeg op i løbet af natten og følte jeg så træt den næste dag i skolen. Hvis vi laver noget om i huset, kan Michael ikke lide det, og han vil sætte det hele på plads igen. Det kan virke meget sjovt, bare ikke når han kommer ind på mit værelse og begynder at rode. Nogle gange forstår jeg, hvad Michael gerne vil og andre gange kan jeg overhovedet ikke forstå det. Michael ikke kan tale eller forstå, hvad vi siger. Jeg tror det må være som at leve i et fremmed land, hvor du ikke kender sproget. Selvom Michael ikke snakker, laver han lyde og nogle gange lyder disse lyde som ord. Nogle gange tror jeg at han har sit eget sprog som kun de færeste forstår. Jeg kan godt blive ked af det, at min bror er en af dem, som ikke kan tale fordi det må være så enormt. Jeg har fortalt mine venner, hvad der er galt med Michael og de ​​er vant til ham nu, men når en ny kammerat kommer hjem til mig, kan jeg godt blive lidt flov. Mine forældre forklarer dem Michaels problem så de kan vænne sig til ham. Jeg ved ikke, hvordan det er at have en normal bror, fordi Michael og jeg er de eneste børn i vores familie. En ting jeg virkelig hader er, når folk stirrer på Michael, hvis han opfører sig underligt. Jeg bliver så flov. Så når du ser et barn eller endda en voksen opfører underligt, eller han/hun ser mærkelig ud, skal du ikke stirre, de kan have et handicap og kan ikke gøre for det. For nylig forlod Michael specialskolen og han er nu begyndt på et opholdssted, hvor de har mange dyr. Personalet kan rigtig godt lide Michael. Han bor nu på gården hjælper alle de arbejdsopgaver han kan som når han kører rundt med mad til dyrene. Han er så glad for at være der med sine nye venner. Når Michael kommer hjem hver 14. dag så glæder vi os til at se ham og give ham masser af kærlighed og opmærksomhed. Nogle gange føler jeg mig skyldig fordi Michael ikke bor hjemme som jeg, og nogle gange jeg kan blive i tvivl om det er rigtigt for et barn med autisme ikke at bo hjemme hele tiden. Men jeg tror, ​​Michael er gladere, når der er en fast rutine, og hjemme kan vi ikke altid sørge for at dette sker for ham. På en måde er det interessant at vide, hvordan det er at have en autistisk bror eller søster, men det er også MEGET svært til tider. Nogle gange har jeg grædt og råbt, og jeg må indrømme, at jeg nogle gange bliver rigtig vred over, at han har ændret mit liv for evigt. Mine forældre siger, jeg ikke må føle mig skyldig over disse tanker, så det skal du heller ikke, når du føler dig skyldig eller bliver vred eller jaloux. Vi har alle disse følelser fra tid til anden. Hvis du har en bror med autisme så jeg håber jeg at du vil elske ham så meget som jeg elsker min selvom hverdagen også kan være grå.

tirsdag den 3. marts 2015

En stor del af forældrens tid går til barnet med handicap

Der kan være flere ting, der er svære, når man er søskende til et barn med et handicap. Vi har skrevet lidt om nogle af de forhold som kan være gældende for søskende. Når et barn har et handicap kommer en stor del af mors og fars tid uvægerligt til at blive opslugt af at opsøge og indgå i behandlingen af barnet. Søskende kan derfor opleve, at de i en periode mister noget af den tid og den opmærksomhed, de normalt får fra deres forældre. Samtidig bliver søskende også bedt om at acceptere og forstå, at barnet med handicap opfører sig anderledes og måske (for en tid) skal skånes for særlige aktiviteter. Det kan være, at lillebror slipper for at tage ud af bordet og vaske op eller at storesøster kun kan sidde i én bestemt stol i stuen, som hun så får lov at lægge beslag på. Tiltag, som giver mening for forældrene, fordi de derved minimerer konflikt niveauet i familien, men som kan synes som store uretfærdigheder for andre børn i familien. Børn ser og hører mere, end voksne tror, og det kan vække stor bekymring hos børn, når de hører mor og far tale om, at deres søskende har et handicap skal på hospitalet og måske have medicin. De kan derfor blive bekymrede over, om deres bror eller søster er i livsfare pga. deres handicap eller om det smitter. Børn, der forstår begrebet handicap eller problemer, kan også være bekymrede for, om det er noget, der kan gå over, noget der forhindrer deres bror eller søster i at få et ”normalt” liv etc. Nogle børn påtager sig hurtigt et stort ansvar for familiens velbefindende i perioder, hvor de mærker, at der er et ekstra pres, og at mor og far måske ikke har det så godt eller ikke har så meget overskud, som de plejer. Disse børn bliver til ”de nemme børn”, der holder egne behov tilbage, ikke ”er til besvær” og således skåner deres forældre for flere problemer eller stress-faktorer. Eventuelle problemer små eller store kan derfor få lov at vokse sig større, end de ellers ville, fordi de ikke kommer frem i lyset. Begynd så tidligt som muligt at informere de allernærmeste familiemedlemmer – herunder søskende – om, at I har et barn med et handicap. Alt efter alder på barnet du taler med, kan man forklare om handicappet på forskellige måder. Til små og mellemstore børn kan man fortælle, at det drejer sig om nogle ting, som deres bror eller søster ikke kan klare. Større børn kan måske selv være med til at læse brochurer, informationsmateriale og hjemmesider om handicappet men kig det altid igennem først selv for at se, om der er noget, der kan virke for skræmmende eller nedslående til, at det er godt at bruge som introduktion til barnets handicap. En anden mulighed er at deltage i et søskendekursus, et sådan afholdes på Ådalskolen i Ringsted, hvor børn kan mødes med jævnalderende og taler om de erfaringer og oplevelser de har i hverdagen.

søndag den 1. marts 2015

Søskende august 2015


En far fortæller om datterens store omsorgsgen

Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Vi har spurgt et par forældre som har haft deres barn på søskendekurset. Peter fortæller; "spørger jeg Caroline om, hvordan det er at være søster til en handicappet bror, så synes hun det er svært. Jeg tror, at det er fordi Rasmus (som er multihandicappet) kræver megen opmærksomhed og det tit er hende, som må vente. Jeg tror, at det er sådan, at hun ser det er svært. At de voksne altid lige skal ordne det ene eller det andet omkring Rasmus. Så når han ikke er her, så nyder hun at være alene og have sin mors opmærksomhed. Jeg tror, at Caroline har vist, at hun havde brug for at snakke, men signalerne har i perioder været så svage, at vi desværre overså dem. Hun var den ansvarlige og meget dygtige pige. I andre sammenhænge kunne hun pludselig reagere meget voldsomt. Jeg tror det var et tegn på, at hun havde brug for at snakke, både med os – men også med nogen, hvor der ikke var følelser i klemme. Jeg tror, hun i for høj grad har taget hensyn til, at både vi og bedsteforældrene havde mange følelser i klemme. Hendes store omsorgsgen burde jeg nok have set mere kritisk på. Jeg tror desværre også, at hun har haft et indtryk – til tider berettiget – af, at der ikke altid var ressourcer til at forholde sig til hende. Og hun er ikke den, der råber op.
Hør hvad en mor fortæller:
http://www.soeskendefokus.dk/foraeldre-fortaeller/de-udsatte-soeskende/