tirsdag den 27. februar 2018

Da David fortalte det for første gang

Min bror David har autisme. Han er ældre end mig, så jeg har aldrig kendt til andet. Jeg er 10 år, elsker min bror, især når han får mig til at grine, når han laver noget sjovt bag ryggen på min mor og far og når han ellers siger sjove ting. Men jeg bliver også ked af det nogle gange, når jeg ser, hvor træt mor og far er og at de nogle gange bliver vrede på ham. Mor råber nogle gange af mig og jeg kan høre hende græde, når jeg har gået i seng. Jeg bekymrer mig om hende og jeg bekymre mig om min bror fordi fordi jeg kan se, at folk på gaden stirrer på ham, vender øjne når vi går ude at handle eller går i byen. Jeg ville egentlig ikke have at mine kammerater i skolen skulle få noget at vide om min storebror fordi jeg var bange for at blive drillet eller hvis de skulle finde på at sige noget ubehageligt, men efter jeg har deltaget i Ådalskolens søskendekrusus i Ringsted har jeg fået meget mere mod til at fortælle om min familie. Jeg begyndte med at fortælle det til min lærer og hun sagde mig, at hun også har en ældre bror med autisme. Jeg har talt med hende om ting, som når jeg bliver forstyrret og hun lytter til mig. Der er nogle ting som er nemmere at dele med andre end mine forældre og fordi jeg ikke ønsker at bekymre dem mere end de er i forvejen. Jeg vil anbefale alle børn som har ene bror eller en søster med et handicap at deltage på et søskendekursus. "Det er som om min verden blev meget nemmere efter det", slutter David med at sige. Det at kunne dele ens historie med andre som kender til det samme er en ting som er alfa og omega og noget som vi gør rigtig meget på et søskendekursus.

torsdag den 22. februar 2018

Et søskendekursus hjælper børnene på vej

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted henvender sig til børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Her på vores hjemmeside som du har klikket dig ind på skriver vi om en masse forhold som du sikkert allerede kender til som søskende. Her er hjælp til at tackle de bekymringer, overvejelser og udfordringer, som hurtigt bliver en del af livet som søskende. Vi håber, at både nye og mere erfarne søskende får glæde af hjemmesiden. Når en bror eller søster har et handicap har det naturligvis konsekvenser for dig som søskende. Du skal tage vare på flere ting i dit liv, dine tanker og følelser og samtidig vil du naturligvis også gerne støtte og hjælpe den bror eller søster som har et handicap. Som søskende skal du forholde dig til en række anderledes ting i din hverdag, der for mange andre børn er helt ukendte og nogle gange kan du stå du tilbage med flere spørgsmål end svar. Oven i det kan det være svært for dine forældre at få hverdagsenderne til at nå sammen, når både arbejde, familie og det sociale liv skal have opmærksomhed. Situationen kan opleves som vanskelig og erfaringerne viser, at mange søskende føler sig alene. Netop derfor er et søskendekursus et rigtigt godt tilbud, hvor du får lejlighed til at møde andre søskende på din egen alder og hvor du får svar på mange af dine spørgsmål. I Ådalskolens søskendekursus indgår der som afslutning en søskendecamp med en hyggelig overnatning i en hytte.

lørdag den 17. februar 2018

Jeres deltagerbreve er på vej

Kære søskende...
Så er jeres deltagebreve netop lagt i postkassen og I må forvente at de lander hos jer om en lille uges tid. I deltagerbrevet står der mere generelt om søskendekurset og særligt om programmet den første lørdag. Vi glæder os rigtig meget til at se jer, lære jer at kende og vi er sikkert på, at vi får et rigtig sjovt og spændende søskendekursus.
De bedste hilsner
Birgit, Nadia og John

Søskendekurset blev vendepunktet

Vores søn på 7 er epileptiker, har Dravet Syndrom og kognitivt og udviklingsmæssigt ikke alderssvarende. Vores datter på 10 år fik for et år siden et tilbud om at komme med på et søskendekursus. Initiativet blev varetaget af Ådalskolen i Ringsted kommune (vi bor i Vordingborg), og bestod i et forløb over ca. 3 måneder, hvor søskende til ”handicappede”, kunne mødes under ledelse af en voksne undervisere som har stor specialpædagogisk erfaring. Vi var meget interesserede og foreslå vores datter det, som dog lige i første omgang var lidt skeptisk. For hvad er et søskendekursus, hvem deltager, hvad skal man og så der er også en søskendecamp undervejs. Ja, alt sammen spørgsmål som gjorde vores datter lidt usikker i begyndelsen, men da vi havde fået talt om tingene, læse på søskendekursets blog og talt med kursuslederne var vores datter bare ”fyr og flamme”. Hun var total motiveret. Det har vi bestemt ikke fortrudt. Søskendegruppen har været uvurderlig for vores datter. Hun fik et forum, hvor hun kunne tale med andre børn, som har søskende, der af en eller anden grund kan være svære at være søskende til. Det kan være sygdom, handicaps eller anden årsag, som betyder, at man som søskende kan opleve anderledeshed, bekymring, angst eller har en hverdag, hvor man skal tage udstrakt hensyn til sin søster eller bror. Deltagerne har søskende med forskellig baggrund. Nogle har fysiske lidelser, andre psykiske. Fælles er, at det at være søskende til et barn med særlige behov kan være krævende og gøre en ensom, bekymret og ked af det.

Vi møder børnene der hvor de er

Hvad vil det sige at møde søskende der, hvor de er? At møde søskende der, hvor de er, vil sige at tage udgangspunkt i netop deres situation og deres virkelighed. Det vil sige, at vi tilrettelægger søskendekurset, sådan at søskende oplever, at de bliver taget godt imod, og at niveauet for det, der sker på kurset, passer til dem. Det handler i udgangspunktet om en god og hensigtsmæssig kommunikation, om at lytte godt efter, om at udtrykke ideer tillidsfuldt til hinanden og møde andre med empati. Vi møder børnene, hvor de er, ved at tage udgangspunkt i situationer, de kender, og ved at give eksempler på ting, de kan genkende fra deres dagligdag og tale et sprog, som de forstår. Men nu er søskende jo kommet på søskendekursus for at lære noget, så det er også opgaven at skubbe dem et skridt frem, at skabe læring. Derfor handler det om at bevæge sig gradvist fra børnenes tryghedszone ud i det nærmeste felt for videre udvikling ved at skabe passende forstyrrelser. Denne udvikling sker fint i en ramme som søskendekurset op opbygget ud fra. At møde deltagerne, hvor de står, handler også om at variere formidlingsformerne og være opmærksomme på deres læringsstile. Nogle lærer fx bedst gennem det, de hører, andre stimuleres gennem det, de ser, atter andre skal have tingene konkret i hænderne for at forstå dem. Den enkelte lærer noget ved at knytte ny viden og nye færdigheder til det, den pågældende allerede ved og kan. Samtidig lærer den enkelte i samspillet med fællesskabet mellem deltagerne og i samspillet mellem deltagere og os voksne. Hvorfor er det vigtigt at møde deltagerne der, hvor de er? Vi møder deltagerne der, hvor de er, fordi vores udgangspunkt er troen på, at alle gør det bedste de kan. Dette kendetegner også som den anerkendende tilgang, hvor alle søskende på et søskendekursus er ligeværdige og har samme ret til opmærksomhed og lærdom. Børnene har krav på at blive taget alvorligt, at der er respekt for alles synspunkter, så alle får mulighed for at udvikle sig. Samtidig gør vi det, fordi forskningen viser, at denne tilgang giver det bedste indlæringsresultat. Når vi møder børnene, hvor de er, giver vi dem de bedste forudsætninger for at realisere deres eget potentiale i fællesskab med andre.

mandag den 12. februar 2018

Min bedste ven har Downs syndrom, siger Nikolaj.


Vi er både konkurrenter og bedste venner siger drengene i kor. De er begge 10 år, begge går de i skole, bor i Roskilde, begge deres forældre arbejder og de har søskende. Men så hører de store ligheder vist også op. Martin har Downs Syndrom, som er en medfødt kromosomforstyrrelse som forstyrrer hans udvikling på mange områder. Nikolaj har ikke Downs Syndrom. Begge er de opvokset på den samme villavej i Roskilde og har kendt hinanden siden barndommen. Martin og Nikolaj går sammen til karate og har gjort det i flere år. De står og pjatter med hvem der er i den bedste form. Det er svært at finde ud af hvem der er den bedste og det skorter ikke på invitationer til at jeg skal komme og se drengene træne. Drengene er de bedste venner og de hjælper hinanden både når de er til træning, skolearbejdet og når der skal klares andre opgaver. På hver deres måder er de meget forskellige. John Quist Frandsen fra Ådalskolen er meget interesseret i at høre mere om drengenes snak og venskab. Jeg har oftest i årenes løb set børn med Downs syndrom være kammerater eller venner med andre børn med Downs syndrom og enkelte børn med lettere udviklingshæmning. Men jeg langt sjældnere set børn med Downs syndrom have kammerater eller venner i gruppen af normale børn. Der har været fælles glæde i oplevelserne og i at være sammen i praktiske gøremål, men mindre dybe relationer. Måske kan grundene hertil være, at mennesker med Downs syndrom nogle gange har vanskeligheder ved at komme i dialog. Dertil kommer at nogle børn med Downs syndrom ofte forekommer flygtige i deres kontakt. Endvidere at et barn med Downs syndrom sjældent imiterer de andre børn her og nu, men at der er en forsinket imitation. Når to børn med Downs syndrom er sammen, ses megen imitation, som af iagttageren fornemmes som en her og nu imitation, men skiftet er blot langsommere end blandt normale børn. Dette medfører, at den del af et positivt samvær, der er baseret på en her og nu imitation, har bedre forudsætninger imellem to børn med Downs syndrom. Til marts (d. 21/3) sættes der således fokus på temaet ”Mine venner, mit fællesskab” og jeg glæder mig meget over at netop dette tema italesættes. Martin, Nikolaj og jeg taler videre og de giver mig mange eksempler på deres venskab, som jeg bliver meget betaget af. Jeg spørger til hvad det er de gør for at holde venskabet ved lige og om hvad de gør hvis de bliver uvenner. Nikolaj svarer at for ham handler det meget om accept af, at venskabet er anderledes, men også anderledes på den måde at det er meget troværdigt. Martin svarer ”ja engang venner altid venner”, men selvfølgelig kan vi da engang imellem blive uvenner, hvem kan ikke det? Så er det jo bare med at blive venner igen siger begge drenge i kor. Vi hjælper hinanden, dyrker karate sammen, læser lektier sammen og spiller computer sammen. Vi har i hvert fald et venskab som vi ikke vil bytte for noget. Tusind tak til Martin og Nikolaj fordi I ville dele jeres historie her på søskendekursets blog og jeg er sikkert på, at der er mange som vil kunne lære noget af jeres måde at have venskab på

Et søskendekursus gør ingen sommer, men det gør hvad det kan…


Hvad har søskende fået ud af et søskendekursus?

Søskende profiterer af:

At få sat egne ord på de ting, som er svære i forbindelse med at have en bror eller søster med et handicap

At få italesat modsatrettede følelser, som ofte forekommer i forhold til søskende

At møde andre børn i samme situation – at kunne dele tanker, erfaringer, glæder og erfaringer

At få nyt mod og håb for fremtiden

Fælles for børnene som deltager på Ådalskolens søskendekurset i Ringsted har været, at de har åbnet sig mere og mere i takt med, at de fandt trygheden på kurset. Der har været plads og rum til mange følelser og de har oplevet på skift at mange af de delte erfaringer og historier er meget ens blandt børnene og oplever, at de ikke er alene med forskellige følelser, men i stedet er blevet mødt med genkendelse og forståelse og nogle gange med gode forslag til løsninger. Vi oplever generelt, at børnenes selvværd er vokset undervejs på søskendekurset. De er blevet mere talende og præcise i deres udmeldinger, men også mere fleksible og reflekterende omkring svære følelser. De har fået mere mod til at ”være sig selv” og ikke behøve at gemme sig bag en facade. Vi oplever at søskende har opnået en større nuancering og genkendelighed i forhold til deres egen situation. Det er ikke så diffust for dem længere, hvad deres reaktioner er et udtryk for og de er blevet bedre til at bede om hjælp og italesætte egne behov. Et søskendekursus gør ingen sommer, men det gør hvad det kan…

Vi skaber en ramme hvori børnene kan tale

Søskende møder andre børn på deres egen alder og får ny indsigt i hvordan de kan forstå og forholde sig positivt til den livssituation det er at have en bror eller søster med et handicap. John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus fortæller om de erfaringer de har gjort sig med søskendekurserne. Han siger, at en grundlæggende erfaring er, at kurserne dækker et stort behov hos børnene, de ikke har erkendt, før de har deltaget i søskendekurset. Undervejs på søskendekurset får søskende en generel information om handicaps. Søskende skal f.eks. prøve at lære og forstå, at hvad de opfatter som "vil ikke" hos den søskende med et handicap, i virkeligheden er et "kan ikke". Børnene forstår hurtigt hinandens følelser som skyld, magtesløshed, vrede og det at føle sig anderledes i det offentlige rum. Skyld kan f.eks. vise sig som følelsen af, at man er egoist, hvis man tilgodeser egne behov, eller at man ikke kan få ens egene behov opfyldt eller hvis mor eller fars tilstedeværelse ved den årlige teaterforestilling på skolen endnu engang bliver aflyst. Undersøgelser viser, at for at søskende og forældre kan understøtte og forbedre trivsel og udvikling hos barnet med funktionsnedsættelse, kræver det, at de har de rigtige forudsætninger og det fornødne overskud. Desuden peger undersøgelser på, at forebyggende indsatser med fordel kan sættes i gang tidligt, da børns funktionsnedsættelser hurtigt begynder at indvirke på hele familien. Derfor kan en tidlig familierettet indsats forebygge, at den samlede familiens udfordringer bliver så store, at det kræver mere indgribende foranstaltninger at understøtte barnets udviklingsmæssige behov. Socialstyrelsens program "En hel familie" sætter fokus på Mestringsstøtte til familier med børn med handicap. Formål med programmet er at styrke familiernes mestring og således ruste familierne til at håndtere de psykologiske såvel som sociale udfordringer, der kan følge med, når man har et barn med funktionsnedsættelse. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er en af de indsatser som italesættes i programmet og det er vi meget stolte af. Malterialet fra Socialstyrelsen skal gøre det lettere for beslutningstagere eller fagpersoner i en dansk kommune at blive inspireret af andre kommuners gode erfaringer med tidlige og forebyggende familierettede indsatser samt at finde frem til de indsatser, der passer til målgruppen.

torsdag den 8. februar 2018

Et søskendekursus giver et plus på selvværdskontoen


Mia på 10 år er et af de børn, der nyder godt af søskendekurserne. Hendes mor Marianne mærker tydeligt, hvor begejstret Mia er for at komme i gruppen, ”Mia vil ikke undvære søskendekurset, og hun er meget glad for at komme der. Jeg kan lige vove på at hente hende før tid”, fortæller Vibeke med et smil. Vibeke synes, at det er meget vigtigt for Mia at komme hjemmefra og møde andre børn som har en bror eller søster med et handicap, og hun kan mærke at samværet, snakkene og aktiviteterne med de andre børn på kurset, har givet Mia et plus på selvværdskontoen. John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus har været gruppeleder på Ådalskolens søskendekursus siden 2012, hvor skolen i alt har haft tilbudt 13 søskendekurser. Når børnene på kurset efterfølgende blev spurgt om, hvad de havde fået ud af forløbet, svarede de enstemmigt, at der var rart at få sat ord på deres følelser og blive mødt på det vilkår det er at have en bror eller søster med et handicap. ”Børnene kan dele deres egne erfaringer, men får også meget ud af at lytte til de andre. På den måde oplever de, at de ikke er alene med deres hverdags udfordringer. De var meget begejstrede for at høre hinandens fortællinger”, forklarer John Quist Frandsen. Man bliver totalt løftet af at kunne se, at ens indsats gør en forskel. Det er Johns helt klare indtryk, at børnene på søskendekurset får masser af udbytte af forløbet. Søskendegruppen afsluttede i november sidste år med et 42 timers kursus og det syntes børnene var alt for lidt. Det ville alle ønske at det fortsatte og at der var et "nummer 2". Derfor tog nogle af børnene situationen i egen hånd. ”De syntes, at de havde fået nogle gode venskaber og de bad om, at få hinandens telefonnumre, så de kunne holde kontakten”, fortæller John. ”Vi som gruppeledere bliver helt løftet af, at kunne se, at vores indsats gør en forskel – at det hjælper”, siger John og fortsætter, ”At der sker noget, når man sidder og snakker med et menneske. At udtrykket i deres øjne ændrer sig fra de kommer til de går. Det er jo det hele værd”. Ådalskolen i Ringsted starter i september 2018 endnu et søskendekursus. 12 nye søskende i alderen 9-12 år er med og får nu chancen for at dele oplevelser og erfaringer med hinanden. Vil du høre mere om Ådalskolens søskendekursus kan du kontakte os på 41 99 40 71 eller via mail på soskendekursus@gmail.com

Søskendekurser fungerer som et fortællende frirum


At være bror eller søster til en søskende med et særligt behov eller et handicap er en anderledes barndom som sjældent ligner den som andre børn oplever. Søskende som vokser op med dette vilkår får en anderledes erfaringsbank som af flere grunde sjældent kan deles med andre børn. Søskende som mødes på søskendekurserne med andre jævnaldrende børn får et frirum til at sætte ord på deres tanker, oplevelser og følelser uden at de behøver at tænke over, at de andre ikke kan forstå eller i værste fald griner. Søskende oplever at de ikke er alene med de tanker og følelser de går rundt med. Søskendekurserne understøttes af 3 gruppeledere, som sørger for, at børnene føler sig trygge nok til at åbne op og tale om det, der kan opleves svært. John Quist Frandsen som er en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus ser et stort behov for søskendekurserne, vi glemmer ofte at søskende er de mennesker, som skal være længst sammen med deres bror eller søster med særlige behov – længere en enhver sagsbehandler og længere end forældrene. Undersøgelser på området peger oftest på, at man kan føle sig overset i familien, da den primære opmærksomhed fra mor og far går til ens bror eller søster. Dette betyder, at man som søskende befinder sig i en situation, hvor man lever med en konstant delt opmærksomhed. Søskende har mange reaktioner og mange oplevelser i bagagen. Nogle er kede af det, nogle er ligeglade og forvirrede, andre lukker sig inde i sig selv og drømmer om, at det hele engang bliver normalt og eventuelt som dengang søster og bror ikke var født endnu. Hvordan barndomsforløbet udvikler sig for søskende, afhænger meget af hvordan omgivelserne tackler situationen samt de muligheder der gives for støtte, fortæller John Quist Frandsen.

Et søskendekursus opfylder behov for at tale

Et søskendekursus opfylder et behov for børnene, hvor de kan tale med professionelle voksne og møde andre børn, som også har en bror eller søster med et særligt behov eller et handicap. Et søskendekursus er en god måde for børn at møde andre børn på, som er på deres egen alder, og som er i samme situation. Det får de rigtig meget ud af. Søskendekurserne opfylder et behov hos børnene, og de får hjælp til at håndtere den situation, de er i. På et søskendekursus er der plads til alle de tanker og følelser, man har, når man er søskende. Gennem søskendekurset får børnene altså glæde af hinandens erfaringer og får mulighed for at tale med en voksen, som ikke er blandet ind i familiens vilkår. »Børnene bliver mødt af professionelle voksne, som er vant til at snakke med børn. De ved derfor meget om de forskellige problematikker og om, hvordan børnene reagerer,« siger John Quist Frandsen, som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekurser i Ringsted. Søskendekurserne bliver udbudt flere gange om året til børn fra 9-12 år. Hvert kursus mødes gennem 42 timer fordelt over 3 måneder (i weekends) og efterfølgende opfordre vi til kontakt med hinanden i netværk. Noget tyder på, at søskende får lyst til også at ses uden for søskendekurserne. »Vi oplever tit, at børnene knytter sig til hinanden. Der bliver udvekslet e-mail, telefonnumre og Facebook-profiler på livet løs og at nye kammeratskaber opstår fortæller John Quist Frandsen.


Tankerne bage Ådalskolens søskendekursus i Ringsted


Baggrunden for Ådalskolens søskendekursus, er et ønske om at tilbyde børn som har en bror eller søster med et handicap et kortvarigt kursus, som har både et udviklingsperspektiv, et forebyggelsesperspektiv og et handlingsperspektiv. I de 3 gange weekender forløber, vil børnene møde et struktureret og spændende kursus målrettet alderen 9-12 år. Under kurset får børnene faktuel viden om deres brors ellers søsters handicap, om styrker og relationer, større rubusthed og hvad de kan forvente sig af den den rolle som de er i. Børnene får endvidere lejlighed til at overveje og tale om situationer, som de selv synes er vanskelige og får ideer til hvordan de kan tackle disse situationer på en anderledes måde.

Grunden til, at netop disse elementer er udvalgt er, at virksomme børneprogrammer viser sig karakteriseret ved elementer som:

• giver børnene realistiske forventninger til deres brors eller søsters udvikling

• styrker børnenes forståelse overfor barnet med særlige behov

• giver viden og ”tag-med-hjem-ideer”

• får børnene til at forholde sig til søskenderollen sammen

• giver et tilbud om fællesskab sammen med andre børn i lignende situationer

Erfaringer fra Ådalskolens søskendekurser gennem 7 år viser, at børnene er meget glade for at deltage i kurset. Det opleves som meget positivt af dem, at både yngre og ældre søskende deler livsoplevelser og at kurset er målrettet og dækkende for alle handicapgrupper. Ådalskolens søskendekursus ses både i et udviklingsperspektiv, et forebyggelsesperspektiv og et handlingsperspektiv. Udgangspunktet er, at søskende gennem de handlekompetencer, de tilegner sig undervejs på kurset, får større generel sikkerhed i søskende rollen, samtidig med at de ved, hvordan de skal håndtere situationer, hvor der er risiko for, at de ellers ville opleve konflikter.

lørdag den 3. februar 2018

Søskende må ikke kræve det umulige af sig selv

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er vi meget optaget af at skabe en tryg og rar ramme som du kan lide at være i. Vi tror på, at det er det afgørende fundament for et godt og brugbart søskendekursus. Vi fortæller dig også at du ikke kan gøre eller sige noget, der uden videre gør din bror eller søster rask og fjerner handicappet med et trylleslag. Det er der heller ingen andre, der kan. Den bedste måde er en langstrakt proces, som må hjælpes på vej af mange forskellige ting. Du kan som søskende give dit bidrag til at gøre din bror eller søsters liv langt nemmere, men du kan ikke fjerne symptomerne eller forhindre, at de opstår. Det er for meget at forlange af dig selv. Det bedste vi vil råde dig til er, at være opmærksom og søge at vise interesse og forståelse for hans eller hendes behov. Men forvent ikke, at du altid kan forstå, hvad der sker med din bror eller søster. Hans/hendes måde at opleve verden på kan være meget anderledes fra den måde, du oplever på og det kan være svært - måske umuligt - at følge med i, hvad og hvorfor ting sker. Tal med dine forældre og spørg når der er noget du undre dig over. Der er som oftest en meget god forklaring.

Er det min skyld at min søster er handicappet?

Sådan spørger Martin, som er 9 år og er deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Martin fortæller senere, at han i mange år har haft den tanke men aldrig sådan rigtigt har fortalt det til nogen. Søskende kan nogle gange føle skyld over sin bror eller søsters handicap og det er vigtigt at få afmystificeret sådanne tanker, siger en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen. Tanker har det med at ”blomstre op” og blive større og større. Nogle søskende kan også opleve det som et stort ansvar at skulle tage sig af sin bror eller søster med et handicap og bidrager ofte med et stort ansvar i hjemmet som indkøb, madlavning og rengøring. I sådanne situationer, hvor børn bliver for overansvarlige er der ikke plads til at være barn og det vil som oftest påvirke barnet senere i livet. Søskende som vokser op med en bror eller søster med et handicap kan nogle gange udvikle sig til at blive overbeskyttende over for andre til at være hypersensitive over for andres humør, gestik, tonefald, stemninger og lignende. Det er som om, de ikke kan glemme, at de ikke skal være ansvarlige og på vagt over for alting. At skulle sætte sig selv i anden række i forhold til sin bror eller søster med et handicap kan give udfordringer, som barnet tager med sig ind i voksenlivet. Som søskende kan det være svært at overskue og se mening i noget, der er så uforståeligt, som et handicap egentlig kan være. Så hvad er der brug for? Disse børn har specielt brug for, at andre mennesker forstår og anerkender deres oplevelser. Blot det at få at vide, at ens bror har en anderledes adfærd, fordi han har et handicap og ikke på grund af noget, barnet har gjort eller sagt, er en meget vigtig ting. Mennesker omkring søskende kan støtte dem ved at anerkende og bekræfte dets oplevelser: “Ja det giver god mening, at du nogle gange tænker på den måde, når din bror har det svært. Jeg kan godt forstå dig”. Et sådant udsagn som dette er støttende for søskendes selvoplevelse og dermed med til at styrke dets mentalisering og psykiske modstandskraft.

Hjemme hos os har vi en "bror dag"

Når Ådalskolens søskendekursus i øjeblikket kører på fuld gas kommer der mange gode tips og råd frem blandt børnene. Nogle af dem beskriver vi her på bloggen med den hensigt, at de kan bruges af andre søskende. Mathias på 12 år har en bror på 6 år med et handicap (en autisme spektrumforstyrrelse) og oplever ligesom andre søskende naturligvis også dage som er særlig udfordrende, men som Mathias siger ”de perioder virker meget mindre, når vi også har de gode lege dage sammen”. Derfor har Mathias opfundet en helt særlig bror dag. En bror dag varer ofte en eftermiddag. Han fortæller her, hvordan det foregår.
”Noget både Martin og jeg elsker er at holde en bror dag. Det går ud på at vi lejer nogle DVD film, køber en masse slik og chips. Det er typisk tegnefilm som min lillebror gerne vil se. Når vi har set filmene, spist alt slikket så leger vi lige præcis det han har lyst til – det er rigtig hyggeligt, og jeg kan tydeligt se på ham at han godt kan lide det. Nogle gange går vi ned til vandløbet som ligger bag vores hus, bygger med sten og laver havne af sand og mudder, har skibe der sejler ud og ind af havnen. Martin er vildt fascineret af havne, vand og skibe. Når man har en autisme diagnose er der oftest nogle særlige emner som børnene er meget optaget af. Vi leger de samme lege om og om igen, i den samme rækkefølge, på den samme måde og jeg forsøger at være opmærksom på min lillebror hele tiden. Martin har svært ved at lave andet end det han plejer, og han har i hverdagen også tit brug for at være sig selv, så jeg er glad når han ”gider” at lave noget andet end det. Når vi har haft en rigtig bror dag, hvor alting har været på min lillebrors betingelser synes jeg det er rigtig fedt. Mathias er naturligvis opmærksom på, at når han leger med hans lillebror er det på en helt anden måde end når han er sammen med hans fodbold kammerater fra skolen. Det gør ikke noget fortæller Mathias. Min lillebror og jeg skal være sammen livet igennem og jeg kan lige så godt accepterer, at det for altid vil være anderledes.

Formålene bag Ådalskolens søskendekursus

Et søskendekursus er et 3 måneders gruppeprogram for børn i alderen 9-12 år, hvor værdien af samvær med ligesindede danner grundlag for interventionen, som faciliteres af 3 gruppeledere.
Formålet er:
At give søskende en sjov oplevelse
At give søskende mulighed for at få kontakt med andre søskende for derved at lære, at de ikke er alene med deres oplevelser
At hjælpe søskende til at udvikle en bedre forståelse om deres bror eller søsters særlige behov
At give søskende mulighed for at dele deres følelser med andre, der forstår dem i et trygt miljø
At hjælpe søskende til at udvikle færdigheder til at håndtere de udfordrende situationer, de kan komme ud for, såsom drilleri, oplevelsen af at føle sig overset og/eller være flov
At udforske og forbedre søskendes netværk
At styrke søskendes kommunikation med deres familier og venner
At forbedre søskendes relationer med deres brødre og søstre med særlige behov


Søskende kan bekymre sig om mange ting

Der er ingen tvivl om, at det påvirker hele familien, når man får et barn med autisme. Hverdagen skal tilrettelægges på en helt anden måd...