Sådan begynder Nicole at fortælle da hun for et år siden, som en helt almindelig 10 årig pige deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Et søskendekursus
er for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med særlige behov
eller et handicap. Nicole fortæller videre, at selvom hendes bror bliver så
gammel skal han stadig have hjælp til at tage tøj på om morgenen og vælge tøj
som passer til årstiden. Hendes storebror er udviklingshæmmet og har dagen
igennem brug for rigtig meget hjælp fra de pædagoger som passer ham. Sådan vil det
være resten af hans liv og det faktum har Nicole fået støtte til at acceptere
ved hjælp fra søskendekurset, fortæller Nicoles mor. ”Søskendekurset har været en fantastisk god hjælp
og Nicole kan nu nemmere acceptere, at hendes storebror er handicappet og skal have
hjælp resten af livet”, ”hun har også lært at fokusere på alle de færdigheder
som han kan og mange af dem er hun rigtig stolt af”. Nicole fortsætter med at fortælle, min storebror er utrolig
hjælpsom, han vil gerne gøre alt muligt for os andre og det er sjældent han
siger ”nej”. Jeg kan selv godt have lyst til at være ret doven en gang imellem, men
det er min storebror aldrig. Det synes jeg faktisk er en ret god styrke som jeg
gerne ville have, siger hun. På den måde er der rigtig mange lyspunkter for Nicole og
ved at holde fat i alt det som er positivt i hverdagen er det nemmere at
acceptere, at ens storebror også er så meget anderledes end hendes klassekammeraters.
Tak Nicole fordi du ville dele din historie her på bloggen. Vi er sikker på, at
der er mange søskende som kan nikke genkendende til det, du fortæller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar