onsdag den 31. maj 2017

De populære søskendekurser

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er populære og allerede nu er vi i gang med at forberede de kurser som begynder efter sommerferien. Læs her hvad andre søskende fortæller om søskendekurset og send en email, hvis du er interesseret i en kursusplads.
"Jeg kan godt lide at snakke med nogen om det. Det er ikke så nemt at snakke med mine forældre fordi de jo har så travlt med min lillebror og jeg vil ikke give dem flere bekymringer”. Sådan lyder tilbagemeldingen fra en Martin, en dreng på 11 år, som har været med et søskendekursus. Kurserne er blevet så populære, fordi de formår at sætte fokus på en pårørendegruppe som har brug for et rum til at ”komme frit frem”. Ifølge John Quist Frandsen, socialpædagog og ansat på Ådalskolen, er de direkte fordele ved kurserne, at børnene får luft for de udfordringer, som de oplever i hverdagen sammen med en bror eller søster med et handicap. ”Først og fremmest får børnene et sted, hvor de kan få sagt nogle af de ting, som de ellers nemt kan gå med alene. Børnene kan gå rundt med følelsen af, at de er årsag til handicappet. På søskendekurserne er der professionelle til at hjælpe dem”, siger han. Ådalskolens søskendekurser optager børn i alderen 9-12 år og tilbuddet er åbent for alle kommuner i hele landet. Undervejs i kursusforløbet har børnene rig mulighed for at tale med andre børn, som de kan dele erfaringer og historier med. ”Vi oplever, at søskendekurserne udfylder et behov hos børnene. Her bliver de taget seriøst af professionelle voksne, der sætter fokus på dem og deres udfordringer i forhold til at leve i en familie med et barn med et handicap. På et søskendekursus er der plads til alle de tanker og følelser man har, når man er barn,« siger John. Blandt andet samværet med andre børn i lignende situationer gør at deres tanker og eventuelle bekymringer bliver lettere at leve med, siger han. ”Det er enormt vigtigt for søskende ikke at føle sig forkerte og blive oversamarbejdsvillige, men opleve at andre børn kan have de samme tanker som dem selv. Selvom der er kammerater på deres skole, som også har en søskende med et handicap er det ikke sådan, at de åbner sig op over for hinanden og spørger ind til, om ens kammerater oplever det samme”, fortæller han. John siger på, at Ådalskolens søskendekurser i Ringsted er et sted, som hjælper børnene til at føle sig ”mødt” i søskenderelationen og som giver dem en vished om at der er nogen, de kan tale med om udfordringerne. Et søskendekursus består af maksimalt 10-12 børn. Læs mere her på bloggen, find vores kursusfolder på www.aadalskolen.dk eller på Facebook.

Hvordan er det at være i vores "sko"

Når et barn fødes med et handicap påvirker det naturligvis hele familien hertil er der ikke så megen diskussion. Alt hvad der før var normalt, bliver pludselig vendt på hovedet og intet er længere som det man kendte. Et barn med et handicap ændrer det, som før var virkeligheden. Sådan fortæller mange søskende, når vi på søskendekurserne spørger dem, hvordan det er at være i deres sko?
En far udtrykker det sådan "vores familie blev ram af en ubalance af følelser som magtesløshed, frustration, hjælpeløshed og ikke mindst tanker som; Har vi gjort noget galt? Kunne vi have gjort det anderledes"? At have et handicap opleves stadig for mange mennesker som et tabu og ofte taler vi pårørende ikke så meget med vores omgivelser omkring den svære tid, vi har foran os. 
Måske føler vi os tynget af skyld eller oplever, at det er skamfuldt at skulle fortælle andre at vores barn har et handicap. Tanker som, hvad tænker de andre, naboerne eller kollegaerne kan stoppe os i at fortælle åbent om kvalerne. Som pårørende og ikke mindst de andre søskende til et barn med handicap må derfor hurtigt lære sig at være ligeglad med omgivelsernes reaktioner og om hvad de nu engang tænker. Søskende skal også lære at sige ”pyt”. John Quist Frandsen som er gruppeleder på Ådalskolens søskendekurser i Ringsted fortæller, at vi ofte hører at søskende holder deres bekymringer og tanker for sig selv. De ønsker ikke at belaste forældrene yderligere med deres bekymringer og af hensyn til familien kæmper de nogle gange for at holde sammen på sig selv. Særligt for søskende er det vigtigt at få talt med nogen, som har overskud og er i stand til at kunne lytte, rumme og give plads. En god ven, en skolelærer, en nabo (og har du overskuddet), kan du måske selv række en hånd frem for på den måde give plads til, at barnet kan få luft for sine tanker. Bekymrede tanker kan du ikke altid fjerne men blot det at kunne få lov til at sætte ord på og på den måde få luft, kan være nok til, at søskende samler lidt flere kræfter til at gå den ofte snørklede vej, der ligger foran.

Søskende skal også huske sig selv

"Ingen kan blive ved med at drage omsorg for andre uden også at drage omsorg for sig selv"
Et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted henvender sig til børn i alderen 9-12 år og som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Der er ca. 10-12 børn i hver gruppe og vi mødes gennem 3 måneder i alt 45 timer. Der er søskendekursus i foråret og i efteråret. Gruppelederne er pædagoger og lærere som har stor erfaringer med handicaps og børn med særlige behov. Et søskendekursus på Ådalskolen er en gruppe, hvor indholdet og samtalerne bygges op omkring børnenes egne oplevelser, tanker og følelser fra deres liv. Via øvelser og lege hjælper grupperne børnene til at blive mere opmærksomme på, hvilke handlemuligheder de har, hvis vanskelighederne fylder meget, så de i længde bliver bedre til at mestre deres liv. På et søskendekursus møder børnene andre børn i lignende situationer, og det giver dem en stærk følelse af, at de ikke er alene i verden med bekymringerne og vanskelighederne. Ved at dele oplevelser, tanker og følelser med hinanden mindskes børnenes følelse af ansvar. Søskendekurset hjælper børnene til at forstå deres egne behov, følelser og muligheder, samt det, de allerede gør for at beskytte sig selv. Kurset giver det enkelte barn øget tro på sig selv, samt øget tro på evnen til at mestre eget liv. Kontakt os for at blive skrevet op til et søskendekursus på Ådalskolen. Vi modtager naturligvis børn fra alle kommuner og søskendekurset retter sig mod alle handicaps.
At være bror eller søster til en søskende med et særligt behov eller et handicap betyder ofte en meget anderledes barndom, at tingene bliver mere uforudsigelige og for nogle børn kan man pludselig blive indrullet i konflikter, hvor man ikke selv er instruktør. Som søskende til et barn med et handicap stiller anderledes krav og navnlig må man hurtigt lære at være ligeglad med omgivelserne, og hvad de nu end tænker. Men alt dette gør noget voldsomt ved én. Søskende holder ofte deres bekymringer og tanker for sig selv og også i forhold til forældrene. De ønsker naturligvis ikke at belaste forældrene yderligere med deres bekymringer og af hensyn til dem holder de sammen på sig selv. Når man er barn – og ikke har et særligt behov – betyder det ikke, at man er i stand til at klare alt. Det betyder heller ikke, at man skal klare alt! På den måde kan det også hjælpe barnet med det særlige behov i forhold til et klart billede af dem, der er omkring. Barnet med det særlige behov kan nemlig heller ikke bruge det til noget, at søskende siger ja til noget, men så alligevel på halvvejen må trække sig, fordi det overskred deres grænser. For søskende er det vigtigt at få talt med nogen, som har overskud og er i stand til at kunne lytte, rumme og give plads. Er du ven eller veninde til én, som er søskende til et barn med særlige behov (og har du overskuddet), kan du måske selv række en hånd frem og på den måde give plads til, at søskende kan få lidt mere luft for de mange tanker og bekymringer. Bekymringerne kan du ikke fjerne – og skal heller ikke – men bare det at kunne få lov til at sætte ord på, og på den måde få luft, kan være nok til, at søskende kan samle lidt flere kræfter til at gå den ofte snørklet vej, der ligger foran. Så næste gang du møder én familie, som har et barn med særlige behov eller et handicap, kan du måske, når du har spurgt til barnet med handicap også spørge til, hvordan de andre søskende har det med alt det, der sker i deres liv – da det ikke kun påvirker barnet med handicap, men også dem, som står på sidelinjen.

Det er dejligt at dele sine tanker

„Jeg ville ønske, nogen havde spurgt mig, hvordan jeg havde det. Og at de så havde givet sig tid til at lytte til mig. Men nej, sådan var det ikke. Det hjalp først rigtigt, da jeg som 10-årig kom på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Men mine tanker om, hvordan det skulle gå, var jeg helt alene med.“ Børn som vokser op med en bror eller søster med et handicap får ikke altid den støtte og hjælp, de har brug for. En af årsagerne er, at de ansatte, der møder børnene og deres familier i deres arbejde, ikke i tilstrækkelig grad arbejder sammen på tværs af faggrupper og sektorer. For at udvikle indsatsen for søskende tilbyder Ådalskolen i Ringsted søskendekursus flere gange om året. Søskendekurset bygger på følgende fundament: Gennem planlagte aktiviteter, hygge, leg og samtaler får søskende mulighed for at tale om, hvordan det er for den enkelte at være søster/bror til et barn med et særligt behov eller et handicap og hvordan det er at være i familien, blandt andet ved:
  • At dele tanker og følelser – så som vrede, flovhed/pinlighed og et ønske om indimellem at være fri for sin bror/søster med handicap
  • At kunne tale frit med ligestillede børn og gruppelederne
  • At kunne spørge om det, du ikke forstår
  • At få viden om handicap og gode værktøjer, som kan støtte i dagligdagen

Det er nemmere at få øje på det positive

Når søskende har været deltagere på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er det generelt med en helt særlig oplevelse og erfaring. En oplevelse som mange af børnene sætter deres egne ord på. Johannes på 11 år siger således, at han har ”fået lettere ved at acceptere hans søsters handicap, forstå autismen og fokusere på det positive i familiens livssituation”. En pige på 11 år supplerer hendes udbytte på følgende måde: Jeg har lært, at et liv med min bror som har et handicap også er et liv - endda et rigtig godt liv. Det er meget vigtigt at lære. En anden søskende beskriver, at hun har fået nemmere ved at få øje på det positive i hendes brors udvikling: Jeg sætter pris på de små ting, som kan være positive. F.eks. kan jeg sidde og sige ”prøv at se det gjorde han i går, det kunne han ikke for en måned siden”. Det negative fylder stadig meget, men jeg er blevet bedre til også at kunne få øje på det positive. Flere søskende giver desuden udtryk for, at de igennem søskendekurset er blevet styrket, hvilket de vurderer har en afgørende betydning for deres evne til at støtte deres bror eller søster. En pige på 11 år som har deltaget i søskendekurset 2 gange forklarer her, hvad hendes deltagelse har betydet for hende: Jeg har lært at acceptere min søsters handicap og leve med det. Jeg er blevet bedre til at leve mit liv. Det kunne jeg ikke i starten. Jeg har lært, at jo stærkere vi står i familien, jo bedre chance er der for, at min søster trives.

mandag den 29. maj 2017

Fotobogen er på vej til dig

Kære søskende
Nu er fotobogen blevet færdig og den er afsendt med posten her i weekenden. I løbet af nogle dage må du forvente at modtage den. Endnu engang vil vi sige dig tak for et fantastisk søskendekursus og vi håber du fik udsovet. Det har været rigtig spændende at lære dig at kende og vi er meget glade for dine mange gode bidrag til kurset. Vi håber du får en rigtig god sommer og måske løber vi ind i hinanden en anden god gang.
De bedste hilsner
Gitte, Birgit og John

lørdag den 27. maj 2017

Evalueringen viser at det fungerer godt


Evalueringen viser, at Ådalskolens søskendekursus fungerer rigtig godt, som de er planlagt og implementeret set ud fra børnene, forældrene og gruppeledernes oplevelser. Børnene er rigtig glade for initiativet. Forældrene oplever, at det er meningsfuldt for deres børn at deltage og gruppelederne oplever, at børnene er engagerede og får et udbytte af at være i gruppen og vi har oplevet at børnene har stor gavn af initiativet. Her er en lille artikel skrevet af en af vores gamle søskende.

fredag den 26. maj 2017

Alle bekymringer kan bæres når...

”Alle bekymringer kan bæres, hvis de sættes ind i en fortælling eller hvis man kan fortælle en historie om dem”.
Kloge ord, der for os som gruppeledere på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, idet det giver så vældig god mening. Vi oplever på hvert eneste søskendekursus og vi forundres hver gang over, hvor kraftfuldt det er for det enkelte barn, at sætte ord på og formulere sin historie. Vi ser hvor meget energi det kan udløse, når forståelse og accept gennem fortællinger opnås på søskendekurset. Det er ligesom om at mit indre landskab bliver rammesat, genfortalt og set på en ny måde siger Søren på 12 år og er en af deltagerne på Ådalskolens søskendekursus. Alene det at dele det udfordrende med en anden er hjælpsomt i sig selv. Det betyder at vi nu er to om at bære, altså vil vægten så at sige kun være halv så tung. Vi får også en anden vigtig erfaring med os, nemlig at vi får betydning for det andet menneske. Lidt populært sagt, siger vi på Ådalskolens søskendekursus, at spøgelser forsvinder når de kommer frem i lyset – det kan de ikke tåle, så opløses de. Det samme kan ske, når historierne bliver fortalt, de dertil hørende følelser af eksempelvis vrede, irritation, værdiløshed eller skyldfølelser opløses, når der kommer lys på.

Den rigtige viden giver en lettelse

 
Det er ofte en lettelse for søskende at have den rigtige viden om deres bror eller søsters handicap. Nogle gange kan det være svært at forstå diagnosen, når man er et barn. Hvor meget ved du om din bror eller søsters handicap? Nogle gange fortæller forældre ikke søskende om handicappet, fordi de ikke ønsker at bekymre børnene unødigt. Sommetider spørger søskende ikke forældrene om handicappet, fordi de ikke ønsker at forstyrre forældrene og ved at de ofte har meget travlt med at passe deres søskende. Tag jer alligevel tid til at tale om handicappet og hvad det betyder for jeres bror eller søster i dagligdagen. På den måde bliver det nemmere at forstå.

Nogle ting du kan gøre er
  • Spørg om dine forældre vil forklare din brors eller søsters handicap.  Nogle gange fortæller forældre, at de vil have at søskende spørger dem om ting.
  • Spørg dine forældre om de kan finde oplysninger på internettet til dig, som også gælder din bror eller søsters handicap.
  • Skriv en liste af ting, du ønsker at vide og giv den til dine forældre.
  • Stil spørgsmål til hvad du ikke forstår – husk på at selv voksne har svært ved at forstå handicap.
  • Husk - du kan ikke smittes af din bror eller søsters handicap ligesom en forkølelse eller influenza.
  • Deltag i Ådalskolens søskendekursus og mød andre søskende som med garanti oplever mange af de samme ting som dig.

Søskende støtter hinanden

På Ådalskolens søskendekursus er det naturligt at børnene tænker på hinanden mellem kursuslørdagene, i takt med at de lærer hinanden at kende. Som Rasmus på 10 år siger det, ”jeg har tænkt på, hvordan Nikolaj fra Kalundborg har det og i starten inden jeg lærte ham at kende troede jeg ikke, at der var andre, som havde haft de samme oplevelser som jeg, når ens lillesøster har et handicap”. Det har i lang tid fået mig at føle mig alene. Efter jeg er begyndt på søskendekurset er det blevet meget anderledes. Jeg tænker på de andre børn og det de fortæller på søskendekurset. Jeg tænker også på, hvad de andre mon laver, og hvordan de mon har det. At deltage i et søskendekursus fører nogle gange blivende venskaber med sig. To af børnene opdagede via søskendekurset, at der var andre elever på skolen også havde en bror eller søster med et handicap. Børnene fortæller at det bare er rart at vide, at de andre ”bare er der”. De behøver ikke mere kontakt end det. De mindste på søskendekurset oplever, at de godt kan være venner med nogen, der er ældre end dem selv. ”Altså vi tænker meget ens. Jeg plejer altid at sige til mig selv, at det er lige meget med alderen, bare man kan finde ud af det” (10 år). Børnene oplever søskendekurset som et socialt sted, ”hvor man møder nye mennesker og lærer dem bedre at kende”. Et barn mener, at øvelsen i at møde nye børn i fællesaktiviteterne og at tale med dem gør det nemmere at få venner nu end tidligere: ”Hver gang jeg prøver at få nogle nye venner i skolen, da jeg ikke var i gruppen, tog det flere dage, men... nu da jeg går på søskendekursus, så tager det kun max en halv time” (9 år).

Livets mange udfordringer

Efter endnu et fantastisk søskendekursus på Ådalskolen her i foråret er det tid til at gøre status inden sommerferien snart begynder. Efter ethvert kursus er vi altid blevet meget klogere og en del af denne "rejse" vil vi i dette blogindlæg gerne sætte spot på.
Socialpædagog og kursusleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted indleder derfor med nogle betragtninger på et familieliv, når et barn har et handicap. Børn reagerer forskelligt på situationen, og der er forskel på drenge og piger. Over tid kan den enkelte skifte mellem perioder, hvor man kan forholde sig til nye ting, måske finde nye roller og mestringsstrategier og perioder, hvor man falder tilbage og bliver ked af det og reagerer med vrede og afmagt. John Frandsen tegner følgende billede af et hus hvor der findes ”Udfordringens rum” og ”Livets rum”. Som forældre skal man rumme manges udfordringer – sin egen, den handicappedes, eventuelle søskendes – hvilket kan være en stor opgave og belastning. Samtidig fortsætter hverdagen for fuld udblæsning. Når vi taler om søskende kan man sige generelt at ”hvad børn ikke ved har de ondt af” Fortielser kan gøre børnene usynlige og skaber følelser af skyld og forladthed. Søskende skal have besked på børneniveau. At være søskende til et barn med handicap kan give større modenhed og selvtillid. Søskende kan derfor have brug for at bearbejde deres følelser over det at have fået en søster eller bror med et handicap. Her er det vigtigt, at de voksne anerkender barnets følelser. John Frandsen råder til, at man opfordrer barnet til at være ærlig omkring egne følelser også overfor forældrene. Barnet skal vide, at såvel stærke som negative følelser er normale og man skal lade barnet få luft. Man kan evt. bruge sig selv som rollemodel og fortælle, hvornår man selv har mærket ikke så pæne følelser som barn, og hvad man gjorde ved det. Man ser forskellige reaktioner på at føle sig overset hos søskende. Nogle tillægger sig en tilbagetrukket, hensyntagende og uproblematisk adfærd, hvor de næsten kan blive usynlige og alt for hjælpsomme. De kan vælge at færdes meget ude og holde sig væk fra hjemmet og ellers på værelset. De søger ikke at være til besvær og altså ikke længere en del af familien. Andre går ind og bliver reserveforældre, hvorved de modnes alt for hurtigt. De tager eller får et voksen ansvar, som de ikke burde have. Måske har de så travlt med at være hjælpsomme, at de ikke længere tager kammerater med hjem. Helt andre kan tillægge sig en udadreagerende- eller negativ adfærd og dermed fylde rigtig meget i familien. Eller måske tillægger de sig det handicappede barns adfærd, da de har opdaget, at det giver umiddelbar opmærksomhed. Søskende har ligesom forældrene bekymring for, hvordan det skal gå barnet med handicap når forældrene ikke er der mere. De kan tænke på, om de selv skal overtage et forældreansvar. John Frandsen råder til at forældrene skal være åben overfor disse tanker og foreslår, at de lægger en plan, så alle ved, hvad forældrene ønsker for barnet med et handicap.
At holde fri fra handicappet
Alle i familien har brug for at holde fri fra ”handicappet”. De voksne har brug for ”alenetid”, ”voksentid”, tid med søskende. Barnet med handicap har også brug for at opleve noget alene, at komme ud af ”hjemmet”. De forskellige aflastningsordninger (ledsagerordningen) er derfor et godt tilbud og på ingen måde et nederlag. Den bedste forældre er nemlig én, som har overskud.
Stjernestunder
John slutter denne blog med at sige, at det er en god ide til at få opmærksomhed på søskende – en ”ønskebog”, hvor børnene kan skrive eller tegne noget, de rigtig gerne vil gøre (alene) sammen med far og/eller mor. Et eksempel på sådan en ”stjernestund” er pigen, der ønskede sig at tage på fisketur alene sammen med sin far. Egentlig var hun ikke interesseret i fisketuren, men her var hun sikker på at have ham for sig selv.

torsdag den 25. maj 2017

”Og la` vær med at tage Christian med…”

Ådalskolens forårskursus er slut for denne gang, de fantastiske søskende er spredt for vinden og vi kan kun opfordre jer alle sammen til at sende en mail eller en SMS en gang imellem for at holde kontakten mellem hinanden. Husk på at lidt også er godt nok. På den måde er I alle sammen med til at give søskendenetværket energi og hvem ved måske en skønne dag får I brug for hinanden. Efter et søskendekursus har vi alle lært en masse og det gælder også os voksne. I søskende bidrager mere end I ved til vores læring og særligt når vi modtager jeres mails og spørgsmål. Tak for det. I den forgangne uge har vi hørt fra en familie som fortæller på afgørende vis, hvordan søskendekurset har støttet deres familie. Inden deres dreng havde været med på søskendekurset var hans typiske sætning ”Og la` vær med at tage Christian med…” og ”og skal Christian med…”. Sådan har det været i flere år. Det gør selvfølgelig ondt på et forældrepar, når deres barn ikke kan acceptere at hans lillebror har et handicap. Familien skriver samtidig, at efter søskendekurset har deres dreng ændret holdning markant. Nu må hans lillebror gerne komme med og det virker til at drengen har fået en øjenåbner som er det ord familien bruger. Det er vi meget glade for at høre for det er netop lige en af pointerne ved Ådalskolens søskendekursus.

Når en er 9 og en er 12 år


Ja det var Martins største bekymring da han stod overfor at skulle tilmelde sig Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. For Martin tænkte at det sikkert ville være barnligt, om han gad lege med børn som var yngre end ham selv og om de kunne lære ham noget. Alle disse tanker er fuldstændige spildte fortæller Martin os efter at søskendekurset er slut. Han har deltaget i Ådalskolens forårskursus for søskende som har en bror eller søster med et handicap. Martin har selv en storebror med infantil autisme, et livslangt handicap som i høj grad er en udfordring for omgivelserne. Martin fortæller at hverdagen er meget vigtig for hans bror, som ikke kan skelne mellem om det er torsdag, weekend eller ferier. Derfor skal dagene tilrettelægges fuldstændigt ens ellers går det galt og verden ramler for hans bror. Ifølge Martins mor har han i flere år været den lidt usynlige lillebror, som ikke sagde ret meget, som undgik mange situationer hvor hans storebror skulle med og i det hele taget ikke fortalte ret mange om en storebror som havde et så massivt handicap. Derfor var det en enorm lettelse ifølge Martins mor da hun opdagede at der her på Sjælland fandtes søskendekursus. En fluks ansøgning blev skrevet til kommunen, en bevilling var i hus og Martin blev optaget på søskendekurset. Martins mor roser søskendekurset til skyerne (mange tak for det) og hun havde håbet at hun havde vidst det for flere år siden, men ak det anede hun ikke. I hvert fald vil hun nu bruge hendes erfaringer til at italesætte vigtigheden af at indtænke søskende i den samlede familiesituation. Trods alt er det jo dem som skal tilbringe længst tid sammen med det barn som har et handicap. Om man er 9 eller år 12 har ingen betydning slutter Martin med at sige. Det vigtigste er det venskab som opstår gennem kurset og de mange oplevelser og erfaringer som deles. Jeg føler selv at jeg på en eller anden måde er blevet mere synlig i forholdet til min storebror og jeg vil helt klart give søskendekurset skylden herfor.

Gode råd til andre i samme situation


Undervejs på et søskendekursus er der mange samtalefremmende aktiviteter. I de aktiviteter bringer søskende deres egne erfaringer på banen og de giver råd til hinanden.
Søskende i samme situation:
Vær ikke flov over eventuelle negative følelser i forhold til din bror/søster. De er helt naturlige og gør dig ikke til et dårligt menneske.
Opsøge andre børn i samme situation. Få talt med ligesindede, og finde ud af, at man ikke er alene. Der er andre med samme problemer/tanker som en selv.
Evt. holde et oplæg eller skrive en stil om sin bror/søster, som man kan læse højt i klassen. Mange jævnaldrende (og måske også lærere?) tør måske ikke spørge til det, fordi de ikke ved hvad det drejer sig om, eller er mange for at gøre en ked af det?
Skriv evt. dagbog. Det er rart at få nedfældet sine tanker omkring alle mulige ting i livet, inkl. sine følelser og oplevelser i forhold til den handicappede bror/søster.
Tal med og spørg dine forældre om alt muligt, som du ønsker svar på vedrørende din bror/søster. Vær ikke bange for at gøre dem ked af det, det gør du ikke. De ved måske bare ikke helt, hvad du har brug for at få at vide, med mindre du spørger.
Tal med dine forældre om at dit værelse måske kan være ”bror/søster-fri” zone. Man kan have brug for at have et sted, der kun er ens eget, og hvor man kan have sine ting i fred og ro, uden at ens bror/søster har mulighed for at tage dem/ødelægge dem.

Søskendekurserne giver det nødvendige frirum


Mange af de søskende som deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fremhæver først og fremmest, at et søskendekurser har givet dem muligheden for at føle sig forstået og dernæst tilegne sig nye konkrete færdigheder. Deres udbytte af kurset bliver af et af børnene udtrykt således: "Jeg synes, at det før hen fyldte meget at have en lillesøster med autisme. I dag fylder det ikke så meget mere. I og med det fylder mindre for mig, så fylder det mindre for min søster. Det er blevet nemmere for mig at acceptere og leve med, at hverdagen er så meget anderledes og at min søster har brug for en meget forudsigelig struktur for at kunne fungere optimalt. Når min søster får et raserianfald og det gør hun en gang imellem så er jeg blevet bedre til at sige ”pyt”. Tidligere kom vi meget oppe og slås. Det er blevet meget bedre. Det med den positive indstilling som jeg har lært på søskendekurset smitter jo også af på hende. På søskendekurset lærer vi noget om relationerne til vores søskende og de voksne fortæller, at der er os som søskende der er nød til at justere os og at vi ikke altid kan kræve, at det er vores bror eller søster med handicap der skal gøre det. En pige på 10 fortæller, at hun føler at hendes deltagelse har givet hende en forståelse for, at hun ikke er alene om de udfordrende frustrationer. Tidligere troede jeg, at det var utroligt, at det kun var mig som havde en bror med et handicap, men nu har jeg forstået, at der også er så meget styrke i de andre børns råd. Mange af børnene er desuden enige om, at søskendekursets positive tilgang til det med at være søskende til et barn med handicap og har hjulpet dem til at ændre deres eget tankemønstre. Jeg sætter mere pris på de små ting i hverdagen, som kan være positive. Små ting som andre børn sikkert ikke synes er noget. Det negative fylder i perioder meget i min hverdag, men jeg er blevet bedre til også at få øje på det positive. Søskende oplever, at deres deltagelse på kurset også påvirker deres relationer til venner, familie og i skolen, ved at de får ”luft” for deres udfordringer: Førhen fortalte jeg det ikke til nogen, at min storebror er handicappet og tænkte tit for mig selv ”hold da op hvor er det snyd at de andre kan det med deres søskende”.

Ådalskolens søskendekursus vurderer, at søskendekurserne i høj grad er med til at give det ”frirum”, hvor de kan tale om deres situation og siger, at langt de fleste børn hen ad vejen oplever en forbedret hverdag som søskende til et barn med særlige behov eller et handicap.

Ådalskolen arrangerer et nyt søskendekursus i marts 2018.

Viden giver forståelse


For børn som har en søskende med et handicap eller et særligt behov kan en større forståelse for funktionsnedsættelsen gøre det lettere at håndtere hverdagen. Der er flere former for støtte og et er søskendekurserne, som omfatter viden og forståelse. Den enkelte søskende får information om funktionsnedsættelsen og om hvordan lige præcis denne persons forstyrrelser kommer til udtryk. Desuden gives der hjælp til at forstå, hvad forstyrrelsen betyder for den måde, ens søskende opfører sig på og reagerer i hverdagen. Erfaringerne viser klart, at en større forståelse for handicappet og en øget selvindsigt giver langt bedre forudsætninger for at forstå det blivende vilkår som et handicap er. Altså at man som bror eller søster må lære at leve med den anderledeshed som det er.

Søskende er udstyret med antenner


Børn som har en bror eller søster med et handicap føler ofte et meget stort ansvar for, hvordan deres bror eller søster har det. Nogle tror, de kan gøre handicappet værre, at handicappet kan smitte og derfor tilpasser mange sig, så de skaber mindst muligt røre. Vi siger til børnene, at de har et sæt usynlige antenner. Antennerne gør, at de kan mærke, hvordan andre har det, også selv om de andre ikke siger noget. Og det kan de virkelig, fortæller gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted John Quist Frandsen. Han tilføjer, at mange søskende er gode kammerater og meget dygtige mæglere, men der liger også mange bekymringer. Andre børn reagerer udadtil, fordi de slet ikke kan holde bekymringerne og usikkerheden ud. De mærker ikke altid deres egne behov og grænser. Og når antennerne lukker ned for natten, fortæller nogle børn at de har svært ved at sove, for pludselig siger kroppen "jamen, hvad med mig selv"? fortæller John. Ådalskolens søskendekursus hjælper søskende med at lære, at man har lov til at lytte til sig selv. Og at man har lov til bare at være barn ligesom alle andre. Vores vigtigste budskaber bliver konkret viden om handicap og viden om det at være pårørende til en bror eller søster med særlige behov. Børn fra familier med et handicap kan følge sig meget anderledes uden at vide, at deres reaktioner faktisk er helt naturlige,” siger John fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.

tirsdag den 23. maj 2017

En familie fortæller


Vi har alle sammen fået en masse ud af Ådalskolens søskendekursus. Ja hele familien har ”flyttet sig”. Sådan skriver Mikkels mor i en mail som hun sendte til os i går. Vi har fået lov til at blogge lidt om indholdet. Mange tak for det. Vores søn snakker søskendekurset, de sjove aktiviteter, de gode snakke og om den gode søskendecamp, som gør Ådalskolens søskendekursus til noget helt særligt. NikolaJ kan i dag bedre forstå hvor svært hans lillesøster med autisme har det og hvorfor det i perioder er nødvendigt at tage mange hensyn. Den forståelse har I skabt grobund for. Nikolaj fortæller også at det gik hurtigt med at alle børnene faldt i hak, og fik lavet en masse gode og sjove ting sammen. Rigtig dejligt at se og mærke. Inden søskendekurset var Nikolaj var Lasse meget skeptisk og ønskede bestemt ikke at komme på søskendekursus. Men efter hans deltagelse er han blevet meget mere interesset i, at vi skal se på muligheden for at han kan komme afsted igen. Det skyldes bestemt, at han har kunne se og mærke, hvad et søskendekursus går ud på, når han nu har været afsted på et. At få snakket og leget med de andre børn har helt klart også været en fordel. Som forældre håber vi, at han gerne vil tage af sted igen, da vi tror på, at han vil få meget mere hjælp til hans udfordringer i hverdagen med en søster som har autisme, få styrket selvværdet og opleve, at ”alle er i samme båd”. Vi som forældre har været rigtig glade for alle de spændende aktiviteter (vi kunne godt tænke os at prøve dem også), samt de gode snakke vi fik med de andre forældre når vi hentede og bragte Nikolaj. Det har bestemt sat både tanker og mange ting på plads. En KÆMPE tak skal der lyde til alle jer, som gjorde Ådalskolens søskendekursus 2017 til et rart og spændende sted at være. I gør et kæmpe stort stykke arbejde, som vi virkelig sætter stor pris på. Uden jeres indsats vil der ikke være et søskendekursus som dette. Så endnu engang tak.

De bedste hilsner Marianne

Hvad kendetegner Ådalskolens søskendekursus

Mathias på 11 år fortæller på søskendekurset, at det „ikke er så let at snakke med forældrene om det, som er vanskeligt, når det vanskelige handler om ens søster som er handicappet“. Mathias fortæller også, at det er svært at finde tid til at tage emnet op – det drukner simpelthen i hverdagen. Søskendes stemmer kommer derfor ikke altid frem, bare fordi man spørger – men man kan høre dem tydeligere, når der gives tid, tillid og ro. Desuden skal man være opmærksom på, at nogle gange ønsker søskende ikke at sige alle de ting, de har på hjertet til deres forældre. De ved jo, at også de kan være både kede af det, forvirrede og ikke mindst trætte.
„Hvordan går det“, spørger vi ofte hinanden, når vi mødes tilfældigt på gaden. „Fint“, svarer mange af os. Helt kort og godt. Det samme gør børn: „Hvordan gik det i skolen i dag“, spørger far ved aftensmaden. „Meget godt“, svarer sønnen. Et svar, som sikkert ikke er spor ukendt for mange forældre, når de sidst på eftermiddagen spørger til deres barns skoledag. På lignende vis svarede 10-årige Ida da også kort og roligt: „Det går udmærket“, da vi en lørdag på søskendekurset spørger hende, hvordan det går for hende nu, hvor hendes storebror er kommet godt igennem hjerteoperationen. Men heldigvis fik Ida lov til at fortsætte på søskendekurset og dermed mulighed for at fortælle de andre søskende og os gruppeledere gennem ord og tegninger, hvordan hun oplevede det. Halvdelen af tegningen var fyldt med glade og fine farver, mens den anden halvdel bestod af ret mørke og grå nuancer. Da der lidt efter lidt kom ord på tegningen, viste det sig, at der var mange tanker, spørgsmål og bekymringer. Hvordan det opleves for Ida at have en bror med et handicap kan man ikke lige høre, når man bare spørger i første omgang.
Derfor er det også vigtigt for os gruppeledere at understrege, at de tanker og udsagn, som børn kommer med på søskendekurserne ikke kommer ved hurtige snakke i en hvilken som helst kontekst. De fleste af dem er kommet frem en ramme, hvor søskende over tid har haft mulighed for at blive trygge, og hvor der er opbygget en tillid til, at de bliver hørt på – både af voksne og af de andre søskende, som har oplevet noget lignende i deres liv. Dette er et af kendetegnene bag de søskendekurser som afholdes på Ådalskolen i Ringsted.

Glosuppe

At blive mødt, set og forstået er vigtigt for alle mennesker. Men det er fuldstændigt afgørende for éns trivsel, når man i sit liv har et særligt vilkår fordi man er søskende til et barn med et handicap. Vi har netop afsluttet et rigtig godt søskendekursus med 12 børn i alderen 9-12 år. Nogle af de erfaringer som vi ofte hører går igen fra søskendekursus til søskendekursus. Denne gang er det en erfaring fra Marie på 11 år som netop har gennemført søskendekurset i Ringsted. Hun siger følgende, ”livet er ikke svært - men omgivelserne er”. Hendes ord illustrerer med tydelighed, at det er i mødet med omgivelsernes holdninger og syn, at hun oftest mærker den anderledes søster rolle til en handicappet. Omgivelserne kikker, glor og kommenterer. Der vendes øjne mens personen er ved at snuble over sine egne ben.
Glosuppe er efterhånden blevet en nationalret. At være anderledes betyder ikke at man er anderledes. Min søster er min søster og det vil hun altid være. Sådan vil jeg kæmpe for at det fortsat bliver. Ofte er første skridt til at blive set og forstået, at man selv kan få lejlighed til at sætte ord på sine tanker og følelser. Det kræver, at man bruger tid og energi på at lære at forstå det handicap som ens bror eller søster har og særligt udforske, hvilken betydning det har i netop sin egen familie.
Det kan også kræve, at man har mulighed for at mødes med andre, udveksle erfaringer med andre, som er i en lignende situation og kender til nogle af de samme udfordringer i hverdagen.
Netop derfor er Ådalskolens søskendekursus "sat i verden" for børn i alderen 9-12 år. Ådalskolen er en specialskole i Ringsted og vi har igennem flere år arbejdet for, at søskende som har en bror eller søster med særlige behov tidligt skal have en øget forståelse for egen situation, skal have mere viden om handicap og mere indsigt i hvordan de kan nemmere kan håndtere de udfordringer, et særligt behov tilfører en familie.

mandag den 22. maj 2017

Søskende fortæller om kurset

På Ådalskolen i Ringsted har 13 børn i de sidste måneder været på søskendekursus. En oplevelse som i den grad sætter spor og hvor det handler om at møde andre børn, som også har en bror eller søster med et handicap. Børnene har lært nyt og naturligvis fået en positiv og udbytterig oplevelse med hjem. Børnene er i alderen 9-12 år og har en masse til fælles. En af de ting, som alle børnene kan tale sammen om udover fodbold og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Birgit, Gitte og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Martins mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om et søskendekursus på Ådalskolen. I Martins familie er der 3 børn, hvoraf den yngste dreng har infantil autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Martins familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Martin nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Martin. Vi hører og oplever, hvordan andre børn oplever at være søskende til en som har et handicap, vi fortæller historier og lytter til de mange gode råd. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi andre kan tage med hjem i hverdagen," siger Martin. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.

søndag den 21. maj 2017

Fantastisk fantastisk fantastisk


Kære søskende
Tak for en helt uforglemmelig søskendecamp. Vi håber I alle kommer godt hjem, får vasket tøjet og fortjener en god nats søvn i jeres egen seng. Vi har været rigtig glade for at lære jer at kende, lytte til jeres erfaringer og oplevelser og ikke mindst har det været rigtigt sjovt. Følg med her på bloggen, hvor vi lægger flere billeder op i de kommende uger. Vi laver også en fotobog til jer, som vi sender i løbet af en god uges tid.
Sov godt
De bedste hilsner
Birgit, Gitte og John

onsdag den 17. maj 2017

Søskendecamp i weekenden


Kære søskende

Vi glæder os alle 3 til at se jer på lørdag, når Ådalskolens søskendekursus tager hul på det absolutte højdepunkt. Nemlig søskendecampen. Vi håber, at I alle har fået deltagerbrevet hvori vi har skrevet mere om selve programmet til weekenden. Husk scrapbogen, tandbørsten og det gode humør. Så lover vi, at vi vil gøre vores bedste for at sætte det mest fantastiske punktum for søskendekurset. Selvom søskendekurset nærmer sig sin afslutning er der stadig god mulighed for at beholde kontakten til hinanden. Skriv, send en hilsen og ønsk hinanden tillykke med fødselsdagene som kommer år efter år. Kom godt til Ringsted. Vi ses.

De bedste hilsner
Birgit, Gitte og John

mandag den 15. maj 2017

Når min lillebror hellere vil lege for sig selv


Autismespektrumforstyrrelse er en udviklingsforstyrrelse, der særligt viser sig i børnenes manglende kontakt med andre mennesker. Autisme er en grundlæggende udviklingsforstyrrelse, hvor hoved symptomet er, at barnet har vanskeligheder med socialt samvær og kontakt til andre mennesker. Nogle børn med fx autisme er meget kontaktsvage, nogle også udviklingshæmmede. Andre har forstyrrelsen i mildere grad, så afvigelserne først opdages i skolealderen og måske først når børnene får svært ved at klare de sociale krav i ungdomsårene. Udviklingsforstyrrelser er livslange, men der er mange muligheder for behandling, så personen kan få et godt liv, trods kontakt svaghed og kommunikationsproblemer. Hoved symptomet ved autisme er mangelfuld kontakt med omgivelserne. Den viser sig typisk ved, at børnene befinder sig ret godt ved at være for sig selv eller lege "ved siden af", i fred for andre mennesker. Det virker ikke, som om børnene savner samvær – i hvert fald ikke, mens de er små. Blikket er næsten altid afvigende, enten nærmest glasagtig, så det er tydeligt, at barnet er afvigende på det punkt eller blot mere end almindeligt genert og undvigende, mere fokuseret på ting end på mennesker. Grundlæggende mangel på socialt samspil og interesse for andre mennesker har været forklaret ved en manglende evne til at leve sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Et barn med en autismespektrumforstyrrelse kræver omgivelser med en helt særlig forståelse også fra søskende. På Ådalskolens søskendekursus tilbyder vi søskende som har en bror eller søster med autisme et søskendekursus, hvor de får mulighed for at tage hul på at tale om de erfaringer, oplevelser og følelser, som er forbundet med handicappet. Og så er søskendekurserne et genialt frirum, hvor børnene kan være sammen med hinanden og andre i lignende situationer.  

At se min storebrors successser i stedet for hans fejl


Det er Ådalskolens søskendekursus`bud på et rigtig godt trick til de søskende som deltager i kurset. Vores bud er, at der bag alle vanskeligheder og problemer findes en drøm om noget bedre – og i stedet for at bruge krudt på det, der ikke virker, handler det om at fokusere på det, vi ønsker og det, vi vil. For søskende bliver det en meget væsentlig forskel på om de irriteres af deres søskendes fejl, problemer og vanskeligheder eller lærer af facineres af deres styrker. På søskendekurset bruger vil lege og aktiviteter til at faciliterer denne proces og børnenes læring. Vi vil gerne lære søskende at have det godt med sig selv og at være i stand til at mestre de udfordringer og vilkår, som hverdagen og omgivelserne uvilkårligt byder på. Hvis man som søskende bruger for meget energi på at være irriteret over sin søskendes handicap havner man nemt i en negativ cirkel. En cirkel som ikke er støttende for dig og som det kan være svært at komme ud af. Måske har du også oplevet at din søskende går dig på nerverne, og du kan mærke at du bruger alt for meget energi på at være irriteret. Hvad skal jeg gøre? Hvorfor skal jeg se mine problemer på en anden måde? Hvorfor skal jeg tænke anderledes over tingene? Hvordan kan min bror forandre sig? Vores påstand er, at når noget ikke fungerer som man gerne ønsker det, kan forældrene komme med nok så mange forklaringer, men de løser ikke problemet. Men lige så snart forandringen kommer indefra, dvs. fra barnet og deres syn på sig selv og relationerne, så sker der noget. Det vil sige at du ikke kan forandre din søskendes handicap, men du kan forandre den måde du tænker om handicappet på.

fredag den 12. maj 2017

Humør og selvtillid


Mange søskende som har været deltagere på Ådalskolens søskendekursus fortæller, at de i høj grad er blevet gladere end før de startede på kurset. Forældrene kan nikke samstemmende til denne oplevelse. Der er ingen tvivl om, at en stor del af glæden kan henføres til, at børnene har fået adgang til et forum, hvor de sammen med ligestillede, kan få lov til at bringe deres oplevelser og erfaringer 100% i fokus og med alt hvad det indebærer. Selv de søskende, der opfatter sig selv som værende meget åbne om handicappet i hverdagen, føler en stor glæde ved samværet i gruppen, da de her ’neutraliseres’ og møder forståelse - og glemmer den af og til ubehagelige følelse af, at mene at deres bror eller søsters handicap kan være en belastning for omgivelserne. Niels på 10 år siger det på denne måde: ”Jeg synes især det er rart at komme og få "læsset af" til nogen, som ved præcis, hvad jeg taler om. Selvom min familie gør alt, hvad de kan for at hjælpe, støtte og forstå, så passer jeg på med ikke at læsse alt for meget af på dem, fordi jeg oplever, at de slet ikke ved, hvad de skal gøre eller sige. På søskendekurset forstår alle, hvad det er jeg mener, når jeg fortæller, at jeg ikke har tid til at tage med til klassefesten på lørdag, fordi jeg ved at min mor skal holde øje med min storebror og ikke kan hente mig efter festen. Når jeg så har fået læsset af, så har jeg det meget bedre og føler mig mere overskudsagtig, hvilket min familie så får glæde af”. En anden ting som Niels fortæller er, at være sammen med andre, der har de samme tanker og følelser som en selv, samt at finde ud af, at man ikke er alene i verden med en søskende der har et handicap opleves af de fleste som en stor lettelse. Selvom ens kammerater har gode intentioner, er villige til at lytte og støtter så godt de kan, så oplever søskende, at det er svært for dem at sætte sig ind i deres situation. Nogle af børnene forklarer i tråd hermed, hvordan de nærmest ’sparer op’ til lørdagene på søskendekurset, hvor de så kan ’lufte ud’ og gå lettede derfra. ”Det giver mega meget overskud, at der er nogen, der forstår én. Så har man bagefter overskud til at gå ud i verden igen og være den søskende som ens bror eller søster har brug for og kunne klare det. Man har mulighed for at komme af med sine frustrationer på søskendekurset og det giver også mere overskud”.

Når forskelligheden er en styrke

Som nævnt flere steder her på bloggen er det vigtigt at have noget til fælles. Som søskende betragtes det at have noget tilfælles med de andre børn i gruppen som afgørende for dynamikken på søskendekurset. Når søskende har de samme forudsætninger og referencerammer, er der en særlig øget chance for, at de kan drage nytte af hinandens erfaringer. Som vi også nævner, er den gode kemi ikke nødvendigvis tilstede, fordi søskende har noget tilfælles. Den gode kemi er noget som opstår - eller ikke opstår - mellem deltagerne. Et par af de tidligere kursusdeltagere nævner, at det ikke altid vil være til at sige allerede efter første møde, om der vil opstå en god kemi mellem deltagerne i gruppen, og at det derfor er vigtigt, at søskende giver sig tid til at lære hinanden at godt kende. Forskellighed er nemlig en styrke. Forskellighed blandt søskende på søskendekurset bidrager til dynamikken og til at sikre lærerige aktiviteter, fordi børnene kan bidrage med deres forskellige perspektiver. Søskende gør det klart, at her er tale om en meget fin balance, for hvis forskelligheden bliver for stor eller kommer til at fylde for meget, risikerer gruppen at blive for forskellig. Forventninger kan også have stor betydning for tilfredsheden med sammensætningen af gruppen. Flere søskende fortæller, at det er vigtigt, at gruppens deltagere har de sammen forventninger til at deltage i en på et søskendekursus, idet der opstår disharmoni i gruppen hvis nogle fx har forventninger som ikke kan indfries. Forventningerne til søskendegruppen er af betydning for børnenes engagement, og hvis ikke alle prioriterer gruppen lige højt, kan det give anledning til frustrationer og usikkerhed.

Tit siger han nogle mærkelige lyde


Når vi spørger søskende, hvorfor de havde lyst til at deltage i et søskendekursus får vi mange svar. Vi har klippet et par af svarene sammen til et lille indlæg som vi synes siger det hele. En pige på 11 år siger direkte: ”Det er for mig en livline og en sjov kammeratskabsgruppe. At mødes med ligestillede og udveksle erfaringer. Det sjove og lærerige er jo, at det begynder omkring ens søskende, som har et handicap, men bliver til et mødested om alt muligt og vores søskendes handicap er bare en del af os som vi må lære at leve med. Og det er nok den største gave på Ådalskolens søskendekurser i Ringsted; at kunne mødes og ikke skulle spekulere på, hvordan man skal forklare det der med ens søsters handicap. Det er et fælles faktum for alle os børn”. De mest fremtrædende årsager til at deltage i en netværksgruppe er, at her kan børnene møde ligestillede og hente inspiration til at håndtere enten sin søskende og på sigt sin egen situation i familien. Det har i den sammenhæng ingen betydning, hvilket køn eller hvilken alder man har – temaerne og udfordringerne er de samme. Faktisk bliver et søskendekursus kun endnu bedre, når der er en jævn fordeling blandt piger og drenge og der er mange handicaps repræsenteret. Det giver en mangfoldighed som er meget lærerig for børnene fordi de opdager de mange ligheder som er balndt dem uanset om deres søskende har Downs Syndrom eller sidder i kørestol. En af drengene på 9 år fortæller det sådan, ”nu kan jeg sige til mine klassekammmerater i skolen, at min storebror er handicappet og at han tit siger mærkelige lyde, basker med armene og hopper op i luften. Nogle gange laver han også en eller anden mærkelig bevægelse med kroppen. Og de andre børn på søskendekurset kan med det samme sætte sig ind i det – hvad det er jeg mener og det er rart. Og når jeg siger det til én, at min bror har autisme, så siger de andre: ”Åh, det har min lillebror også og jeg troede, at der var noget galt hos os”. Når der er andre, som oplever det samme som en selv, så føler man sig ikke anderledes og alene. Det er så vigtigt. Og det er formålet med Ådalskolens søskendekurser i Ringsted – at der er nogen på ens egen alder, der forstår situationen fuldt ud. Børnene er enige om, at når man er sammen med andre, som også har en bror eller søster med et handicap, så bliver man jo mere normal. Ikke fordi de går og opfatter sig selv som unormale, men børnene ved jo godt, at deres søskende har et handicap og at de på den måde har et anderledes vilkår i livet, som de skal lære at leve med. Christian afslutter med at siger, at det er fedt at mødes med de andre søskende, fordi her er vi alle normale.

onsdag den 10. maj 2017

Ådalskolen i Ringsted tilbyder...

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med særlige behov. Netop det vilkår at vokse op med en søskende som har et handicap stiller anderledes krav til barnet. Krav som kræver forudsætninger for at kunne håndtere dem på en passende og god måde.

mandag den 8. maj 2017

At være søskende til en med ADHD


Det kan være en krævende opgave at være forældre til et barn med ADHD. Stor tålmodighed og forståelse er blot nogle af de egenskaber, som hele tiden og nærmest dagligt kommer på prøve. Men hvad med søskende til barnet med ADHD? At være bror eller søster til en med ADHD kan også være noget af en udfordring. Børn kan opleve alle former for følelser, når de bor sammen med en søskende med ADHD. De kan føle sig rasende, frustrerede og opleve forvirring omkring deres brors (eller søsters) adfærd. At være hjemme kan virke anstrengende og uforudsigeligt. Der kan opstå jalousi over al den opmærksomhed deres søskende med ADHD får. Adfærden hos barnet med ADHD kan være provokerende og grænseoverskridende. Slagsmål og skænderier kan hurtigt opstå og det kan blive mere og mere vanskeligt at opretholde selvkontrol og modstå fra selv at reagere uhensigtsmæssigt. Barnet uden ADHD kan føle det urimeligt, at han (eller hun) forventes at kunne opføre sig pænt. De føler, at barnet med ADHD får ekstra chancer eller flere belønninger til trods for deres dårlige opførsel. Nogle søskende kommer til at påtage sig et for stort ansvar, når de forsøger at hjælpe eller undgå konflikter, og de derefter føler sig vrede eller sårede, når de ikke oplever, at deres søskende gengælder det eller udtrykker taknemmelighed. Nogle påtager sig rollen som ”det gode barn” ved at forsøge at gøre alt perfekt – det er en udmattende og urealistisk rolle. I nogle familier ender disse søskende med at føle sig usynlige og ligegyldige, de trækker sig fra andre og er ude af stand til at bede om hjælp.

Du skal være glad for at du ikke har det som din bror...


Jeg er bror til en dreng, der er udviklingshæmmet. Han er min storebror og i sagens natur har jeg aldrig oplevet at have en familie uden et handicappet familiemedlem. Jeg synes lange de fleste dage, det på rigtig mange punkter har beriget mit liv, og givet mig et syn på mennesker, der er præget af stor tolerance og empati. Mange forældre bliver selvfølgelig bekymrede, når
de skal til at leve med at have et handicappet barn, særligt hvis der også er søskende. Når jeg tænker tilbage på min barndom, husker jeg faktisk ikke min bror som handicappet, jeg husker ham, som den han var og er, altså en storebror. Da jeg blev ældre, kunne jeg jo godt se, der var noget ved ham, som var rigtig meget anderledes. Jeg "overhalede ham" på rigtig mange punkter. Som mindre husker jeg tydeligt at jeg sammenlignede, hvilke ting mine forældre gjorde og ikke gjorde for ham og mig. Der er særligt to ting, der har brændt sig fast i min hukommelse:

• “Du skal være glad for, at du ikke har det som din bror”

• De mange forskellige regler i hjemmet
Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for netop den målgruppe. Mange af de forældre, vi møder, har kronisk dårlig
samvittighed i forhold til de ikke handicappede søskende og ofte uden grund.

En stor blandet gruppe børn giver mangfoldighed


De er her alle sammen, drengen som lige er fyldt 9 år og som er lidt genert, den storsnakkende pige på 12 år som glæder sig til hendes næste fødselsdag, pigen som kommer fra Svendborg og som står op kl. 05.00 for at komme på søskendekursus, drengen på 11 år som lige har fået at vide at hans bror har et handicap og sådan kunne vi blive ved. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er et forum og bliver et fællesskab, hvor børnene er vidt forskellige, men hvor det som binder dem sammen er det livsvilkår, at de alle har søskende med særlige behov eller et handicap. På søskendekurset er der sjove aktiviteter og aktiviteter som hjælper børnene med at sætte ord på deres virkelighed. Ord som er med til at støtte det enkelte barn med forståelsen af, at han eller hun ikke er den eneste som har en bror eller søster med et handicap. En udfordrende hverdag kender de fleste søskende til og naturligvis kan søskendekurset ikke fjerne udfordringerne, men søskendekurset forsøger at lære børnene at hvis de kan øve sig i at tænke på en anderledes måde kan hverdagen blive væsentlig nemmere. Et barn med et handicap har brug for søskende med et særlig forståelse.

Vi møder søskende der hvor de er


Hvad vil det sige at møde søskende der, hvor de er?

At møde søskende der, hvor de er, vil sige at tage udgangspunkt i deres situation. Det vil sige, at vi tilrettelægger søskendekurset, sådan at søskende oplever, at de bliver taget godt imod, og at niveauet for det, der sker på kurset, passer til dem. Udgangspunktet ’du og jeg’ understreger, at vi som kursusteam og søskende er ligeværdige og forventer gensidig respekt og forståelse. Det handler i udgangspunktet om god og hensigtsmæssig kommunikation, om at lytte godt efter, om at udtrykke vore egne ideer tillidsfuldt til forskellige børn og møde dem alle med empati. Vi møder søskende, hvor de er, ved at tage udgangspunkt i situationer, de kender, og ved at give eksempler på ting, de kan genkende fra deres dagligdag og tale et sprog, som de forstår. Men nu er søskende kommet på kursus for at lære noget, så det er også opgaven at skubbe dem et skridt frem, at skabe læring. Derfor handler det om at bevæge sig gradvist fra søskendes tryghedszone ud i det nærmeste felt for videre udvikling ved at skabe passende forstyrrelser. Denne udvikling sker fint i en ramme som et søskendekursus med et deltagerantal på omkring de 12. Det er en god og arbejdsdygtig gruppe. At møde søskende, hvor de står, handler også om at variere vores formidlingsformer og være opmærksomme på børnenes læringsstile. Nogle lærer fx bedst gennem det, de hører, andre stimuleres gennem det, de ser, atter andre skal have tingene konkret i hænderne for at forstå dem. Det enkelte barn lærer noget ved at knytte ny viden og nye færdigheder til det, den pågældende allerede ved og kan. Samtidig lærer den enkelte i samspillet med fællesskabet mellem de andre børn og i samspillet mellem børn og voksne.

Hvorfor er det vigtigt at møde søskende der, hvor de er?

Vi møder søskende der, hvor de er, fordi vores udgangspunkt er at tage afsæt i den anderkendende tilgang, hvor alle børn på søskendekurset er ligeværdige og har samme ret til opmærksomhed og lærdom. Børnene har krav på at blive taget alvorligt, at der er respekt for alles synspunkter, så alle får mulighed for at udvikle sig. Samtidig gør vi det, fordi forskningen viser, at denne tilgang giver det bedste indlæringsresultat. Når vi møder søskende, hvor de er, giver vi dem de bedste forudsætninger for at realisere deres eget potentiale i fællesskab med andre.

Søskende deler ud af gode tricks

At blåbær er sunde for hjernen har efterhånden været kendt i mange år, men hvilke tricks er gode for en selv når man er bror eller søster til et barn med handicap. Det har vi sat os for at finde ud af og har derfor spurgt nogle gamle søskende, hvad deres bedste tricks er. Du må huske på, at ikke at tricks måske virker i din familie, men prøv dig frem og brug det der virker bedst for dig.
Tag også ansvar for dig selv
Det er naturligt, at vi som mennesker tager ansvar for hinanden. Og det er naturligt, at du som søskende tager ansvar for din bror eller søster som har et handicap. Men der er grænser for, hvor meget ansvar du skal tage. At sætte grænser kan også være at vise ansvar. Og grænserne skal du først og fremmest sætte for dig selv. Du skal gøre op med dig selv, hvad du kan og skal gøre for din bror eller søster. At sætte grænser og at træffe beslutninger kan være et svært dilemma, men det er en nødvendig proces, hvis du også skal kunne tage ansvar for dig selv. Og dermed også for den, der har et handicap.
Vær åben
Det kan ofte være en svær oplevelse at kende en, der har en handicap. Du befinder dig i en livssituation, hvor dine erfaringer muligvis ikke længere rækker til at forstå og beherske udfordringerne. Det pres kan du gøre mindre ved at være åben, både i forhold til familie og klassekammerater. Du oplever det måske som uoverskueligt at skulle tale om det, der bekymrer og undrer dig mest. Men vær opmærksom på, at erfaringerne fra andre søskende viser, at åbenhed gør det nemmere for dig som barn at være i situationen og dermed få mere overskud. En åbenhed som også er vigtigt, at du bringer ind i de andre sammenhænge du færdes i for eksempel i skolen eller fritiden.
Søg fællesskab med andre søskende
At mødes med andre søskende – f.eks. på et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted – kan være af rigtig stor betydning. Det giver mulighed for at møde andre børn, som forstår, uden at du behøver at forklare og forklare. Sammen med dem kan du tale frit om de problemer og følelser, du har, og blive inspireret til, hvordan du kan håndtere eventuelle udfordringer på anderledes måder. Du får mulighed for at give og tage erfaringer og gode ideer. Dermed behøver du ikke at skulle finde på alting selv – og oven i hatten får du måske den gode følelse af, at andre bliver inspireret af dine ideer og erfaringer.
Opsøg viden om handicappet
Viden og indsigt i handicappet er vigtigt. Viden løser bare ikke alle problemerne, men den kan gøre det lidt lettere at forstå det handicap som din bror eller søster har. Giv dig tid til at skrive spørgsmål ned, og drag ikke forhastede slutninger. Som søskende vil man så forfærdelig gerne gøre noget og få nogen til at gøre noget rigtig hurtigt. Men meget omkring handicaps og udvikling er temmelig langsommeligt, og der vil helt sikkert være både gode og dårlige perioder. Så du må indstille dig på at være tålmodig.
Vi vil gerne høre om nogle af dine bedste tricks og du er velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet nedenunder. Når vi har en ny håndfuld tricks udgiver vi dem samlet.