Søskende og tankerne om Corona virus

Efterhånden som COVID-19-krisen fortsætter med at udvikle sig og der nærmest ikke går en dag før end der er flere nyheder spekulerer mange forældre naturligvis på, hvordan man kan tale med deres børn om virussets indflydelse på en måde, som er beroligende og ikke gør dem mere bekymrede end de måske allerede er. I familier hvor der er et barn med et handicap kan bekymringerne været ganske anderledes idet en bror eller søster med et handicap kan være ekstra sårbar i forhold til at få COVID-19. For disse søskende er der i endnu højere grad brug for opmærksomhed og for alt i verden ikke en situation, hvor deres tanker og spekulationer glemmes fordi det nu er gået hen og ”blevet hverdag”. Her er nogle råd fra gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.

Imødekom spørgsmålene

I en hektisk hverdag har mange børn og unge en tendens til at undlade at stille spørgsmål, som de i virkeligheden går rundt med. De kan variere fra det meget seriøse (”Vil min søster være okay?”) til det tilsyneladende fjollede (“Vil min yndlingsisbar stadig være der?”). Tilskynd søskende til at stille spørgsmål uanset spørgsmålets art og prøv at tage søskendes bekymringer alvorligt. Målet med at støtte søskende med at blive hørt og få de nødvendige faktabaserede oplysninger på bordet er mere betryggende end hvad de selv kan komme til at tænke, høre fra deres kammerater eller i nyhederne.

Undvig ikke spørgsmål, du ikke kan besvare

I betragtning af hvor meget usikkerhed der stadigvæk er om Corona virus, så prøv at være fortrolig med at sige "jeg ved det ikke." Det er fristende for forældre at ønske at forsikre børnene om, at tingene snart bliver bedre og går væk, selv når man ikke selv er sikker på det. At lære børn at tolerere en vis grad af usikkerhed er nøglen til at mindske angst og hjælpe dem til at opbygge modstandsdygtighed.

Find frem til fakta

Der siges rigtig meget om Corna virus og i vores nyhedsverden er bunken af information mega høj. På nogle punkter er det selvfølgelig rigtig godt men det betyder også, at der ligger et arbejde i at udvælge det som giver mening. I informationsbunken ligger der desværre også fejlagtigheder, misforståelser og decideret løgn. Som forældre må du hjælpe søskende med at vælge ud.


Vælg et passende niveau

Find ikke for meget information da dette virkelig kan være overvældende. Prøv i stedet at besvare dit barns spørgsmål ærligt og tydeligt. Det er selvfølgelig okay, hvis du ikke kan svare på alt men det at være tilgængelig for dit barn er det som betyder noget.

Opdag særlige tegn fra søskende

Bed dit barn om at fortælle dig alt, hvad de har hørt om Corona virus og hvordan de tænker om det. Giv dem god mulighed for at stille spørgsmål om det som ligger dem på sinde. Målet er at imødekomme særlige tegn fra søskende og undgå skræmmende fantasier.

Håndter din egen usikkerhed

Når man føler sig ængstelig er det ikke tid til at tale med dine børn om, hvad der sker i forhold til Corona virus. Hvis man lige har set nyheder som er foruroligende eller du er bekymret for at forstyrre dit barn, skal du først tage dig tid til at berolige dig selv, før end du prøver at gennemføre en snak eller besvare dit barns spørgsmål.

Vær den betryggende mor/far

Børn er meget egocentriske på den måde, at når de hører om antallet af dødsfald eller indlæggelser i nyhederne kan det få dem til at bekymre sig om, hvis de skulle blive smittet og hvordan vil det påvirke deres bror eller søster som måske ikke vil kunne tåle sygdommen. Det er derfor nyttigt at forsikre dit barn om, at meget få børn bliver alvorligt syge og at alle i familien gør hvad de skal for at deres bror eller søster ikke skal få COVID-19.

Fokuser på hvad man gør for at være tryg

En vigtig måde at berolige søskende på er at understrege de retningslinjer som du og andre omkring dig tager. Børn føler sig endnu mere trygge når de ved, hvad de konkret skal gøre for at passe på sig selv og andre. Mind børnene om, at det at vaske hænder faktisk hjælper alle ved at stoppe spredningen af ​​virussen. Inddrag dem i din families igangværende rutiner. Måske kan I i fællesskab være med til at digte en ny håndvaskesang på 30 sekunder - vi er alle nemlig lidt trætte af Mester Jacob.

Fortsæt snakkene men tag også pause

Fortæl dine børn at du fortsat vil holde dem opdateret efterhånden som vi alle i verden lærer mere om Corona virus. Fortæl dem, at du er opmærksom og sig også at selvom ingen har svarene på alt lige nu, skal de vide, at når vi ved mere, vil mor eller far også fortælle det.

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted får børn mulighed for at fortælle lige hvad der ligger dem på sinde. Nikolaj på 11 år fortæller i dette blog indlæg om dette tema ifølge hans egne ord ”at vokse op i skyggen af en søskende”. Hans søster på 8 år har autisme og derfor brug for forældrenes hjælp og støtte dagen lang. John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus tilføjer, at der er lavet en hel del forskning om søskende, og om hvilke faktorer der spiller ind på henholdsvis den gode og mindre gode søskenderelation. Et af de elementer der har afgørende betydning, er hvorvidt det enkelte barn oplever at vokse op i skyggen af en eller flere søskende. Det er decideret skadeligt for relationen til ens søskende, hvis man som barn oplever, at mor og far meget bedre kan lide det andet eller de andre børn i familien, end en selv. Hvis mor og far altid giver udtryk for at storesøster er sjovere, klogere, tegner pænere, siger de rigtige ting, har bedre venner, interesserer sig for bedre ting, og i det hele taget er mere værd. Det afgørende her er et barns oplevelse af at være mindre værd, og ikke hvorvidt forældrene reelt kan lide det ene ban mere end det andet. Vokser man som barn op med oplevelsen af, at der er et favoritbarn i familien – og at det ikke er en selv – har man meget dårligere forudsætninger for at indgå i en sund, ligeværdig og tryg relation med sine søskende. Samtidig bliver det sværere at opbygge og nære selvværdet og barnet vil også nemmere blive ramt af jalousi. Det er nemlig særlig hårdt ved selvværdet at opleve, at nogen, vi på den ene eller anden måde kan sammenligne os med i niveau eller position, som fx søskende, hele tiden er mere værd end os. Dette sker ubevidst og når ens søskende så samtidig har et handicap og har brug for mere opmærksomhed kan man som søskende godt opleve, at man vokser op i skyggen. Derfor er der gode råd at hente både for børn og forældre, når Ådalskolens søskendekursus igen begynder til marts 2021. Temaet bliver som oftest taget op og søskende har mulighed for at fortælle om deres erfaringer.

En holdning til retfærdighed

Begrebet retfærdighed arbejdede vi meget med på det sidste søskendekursus. Flere søskende havde erfaringer med retfærdighed i dagligdagen og mange italesatte det direkte modsatte nemlig uretfærdigheden. At der er stor forskel på dem, at deres søskende altid får deres vilje, at deres søskende får lov til at rejse sig fra bordet tidligere end dem selv osv. John Quist Frandsen, gruppeleder på Ådalskolens søskendekursus kommenterer her lidt om begrebet og hvordan det kan tænkes ind i en familie hverdag. Begrebet retfærdighed spiller generelt i mange familier en stor rolle. Mange forældre sætter en ære i at være retfærdige overfor børnene, hvilket for det meste betyder, at de ikke gør forskel på dem. Netop denne opfattelse af retfærdighed er desværre en kraftigt medvirkende årsag til såkaldt jalousi mellem søskende. Alle mennesker er forskellige og har forskellige behov på forskellige tidspunkter. Det gælder i høj grad børn i forskellige aldre og på forskellige udviklingstrin. Hvis man derfor vil behandle sine børn retfærdigt, må man behandle dem forskelligt. Husk, at alternativet til retfærdighed ikke er uretfærdighed – det er bare det modsatte. Børn kan sagtens lære at håndtere, at der bliver gjort forskel. Først når de har levet nogle år i en familie, hvor den såkaldte retfærdighed dominerer, begynder de at samarbejde (efterligne) og kræve retfærdighed, men så gør de det til gengæld også på millimeter. En anden årsag kan være, at de faktisk er blevet meget uretfærdigt behandlet ved en eller flere lejligheder. Hvis man derfor er kommet ind i den onde cirkel, som retfærdighed er, kan det godt koste hårdt arbejde at komme ud igen, men det betaler sig. Vores baggrund for at gå ind for retfærdighed som forældre er meget forskellig. Nogle af os har været udsat for stor uretfærdighed i vores opvækst, og vi er så kommet til den slutning, at retfærdighed må være svaret. Andre er meget optagede af retfærdighed i mere politisk forstand og overser, at politik og psykologi ofte er uforenelige størrelser. Og atter andre har andre gode grunde. Fælles for dem alle er en stærk følelse af, at det er vigtigt at beskytte de svage, og det er jo et smukt motiv, som netop ofte betyder, at de svage skal have mere end de stærke, eller at de små skal have mere end de store. Under alle omstændigheder betyder det, at der skal gøres forskel, hvis det skal være rigtigt retfærdigt og ikke bare tilsyneladende retfærdigt. Somme tider medfører det, at storesøster på fire bliver ked at det på lillebrors to års fødselsdag, fordi hun ingen gaver får, men det er vigtigt for hendes udvikling som menneske, at hun kan få lov til at være ked af det, indtil det (ret hurtigt) går over. Hun er ikke på længere sigt tjent med at lære, at man der bliver købt ting eller stillet krav til omgivelserne, hver gang hun bliver frustreret eller ked af det. Det gælder også konkrete ting som f.eks. slik. Det er mere hensigtsmæssigt, at børnene i de første seks til syv år lærer at spørge sig selv, om de har lyst til slik eller hellere vil bruge pengene til noget andet, end at de lærer at kræve ind og stoppe i hovedet, bare fordi de andre gør det. Det eneste retfærdige er at være så opmærksom som muligt på sine børns forskellige behov og efter bedste evne give dem, hvad de mangler eller har et reelt behov for. Søskende lærer med alderen at der er en forskel på deres bror eller søster med handicap og at det ikke betyder, at de selv ”mangler noget”.