Vi fik en slags fred i sindet

At være søskende til et barn med et handicap kan for mange være en stor og anderledes mundfuld – også psykisk. Derfor er det en stor og god støtte for søskende at udveksle erfaringer og tale med andre i samme situation på et søskendekursus. Emma kendte Pernille fra skolen, hvor de af og til havde talt sammen. Talt om alting mellem himmel og jord også nogle gange om, at de begge har en bror med et handicap. Venskabet mellem pigerne udviklede sig og da Pernilles familie nævnte muligheden om et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted sprang Emma på lige med det samme. ”Jeg havde i noget tid haft noget frustration over at jeg nærmest blev regnet for en servicefunktion i min familie” siger Emma. Det var derfor rigtig godt at høre, andre børn kunne have det på samme måde, og det var godt at kunne komme ud med det. I det hele taget gav vores snakke på søskendekurset en kæmpe afklaring, der blev løsnet op for en masse ting for os alle. Man kan sige, at vi fik en slags fred i sindet, siger Pernille og Emma i kor. Pigerne er helt enige om at det til tider kræver meget styrke, at være søskende til et barn med handicap både for os men også i familien. Efter vi har været på søskendekurset har vi fået mere selvtillid og vi har i dag ikke svært ved at give udtryk for vores mening i en gruppe, og vi påtager os gerne rollen som dem, der provokerede de andre altså på den gode måde. F.eks. ved at minde andre om, at man ikke altid kan tænke på den handicappede – den pårørende skal også tænke på sig selv, ”for hvis vi knækker, bryder systemet da helt sammen”, er begge piger enige om.