torsdag den 30. oktober 2014

Søskendecampen er muligheden for at møde andre i samme situation

10-årige Maria og 12 andre børn i alderen 9-12 år har været på søskendecamp til Niløse, som afholdes i forbindelse med Ådalskolens søskendekursus. ”Det har godt nok været en en lærerig oplevelse, siger Maria”. ”Jeg har lært at blive bedre til at forstå min storebror på 14 år med udviklingshæmning og autisme og konkret at  acceptere hans mange forskelligheder. Jeg vil helt klart gerne med en anden gang for det var rigtig sjovt. Jeg fik også mange nye venner. Søskendekurset har jeg haft meget brug for i hverdagen,” fortæller hun. ”Jeg vil helt klart anbefale søskendekurset til andre børn som også har en bror eller søster med særlige behov. For det er en mulighed for at være aktiv med andre børn i samme situation, så man ikke føler sig helt alene.” 

tirsdag den 28. oktober 2014

Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9 — Danske Handicaporganisationer

Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9 — Danske Handicaporganisationer

Når filmen knækker for min lillebror

Pernille er storesøster til en dreng på 8 år som har en autismespektrumforstyrrelse. Samtidig med dette handicap er hendes bror også meget sensitiv overfor lyde, dufte og visuelle stimuli. Vi vil gerne dele dette klip som meget tydeligt viser, hvordan et barn med autisme kan opfatte en almindelig gåtur på gaden. Klippet viser hvordan børn med autisme kan opleve det med for meget larm, støj og indtryk. Det kan være at den første del af filmklippet er om formiddagen, men om eftermiddagen er det den sidste del af filmen. Hos Pernilles lillebror er sanserne på overarbejde efter en dag i fx institution og skole. Når overstimuleringspunktet er nået og der kan ikke sorteres eller standses for yderligere stimuli kan Pernilles bror ikke klare mere og han har brug for at holde en pause. Det samme gælder, når han er med i supermarkedet hvor det kan være meget udfordrende for familien. Klippet er med til at dele den viden som ligger i at have forståelse for et barn med handicap og barnets søskende.

mandag den 27. oktober 2014

”Faktisk handler det ikke om at være indelukket”

Læs her hvad børnene fra det sidste søskendekursus sagde. For børnene var søskendekurset det sted, hvor de kunne tale om, hvordan de havde det, hvordan de havde haft det siden sidst, og hvad de havde lavet. Nogle børn kaldte det ”at gå til noget” på linje med andre aktiviteter såsom fodbold, spejder og gymnastik. De beskrev også søskendekurset som ”rigtig hyggelig, man slapper af og kan få snakket ud med nogle, der har de samme oplevelser” (12 år). Søskendekurset blev også beskrevet som et sted, hvor ”man kan være, når man har en bror med autisme” (10 år). Børnene blev bedt om at fortælle, hvordan de ville beskrive gruppen for en kammerat i klassen, der også har en bror eller søster med et særligt behov. De beskrev søskendekurset som et sted, hvor man sidder og snakker og får te, kakao, saftevand og boller. Et sted hvor man også kan tage nogle kort frem med billeder eller ord på, og fortælle om de tanker, som ordene og billederne sætter i gang. Nogle af børnene ville helst være fri for at tale om handicappet i skolen. De ville hellere tale om det på søskendekurset, fordi: ”Det er mere hyggeligt - og der er også andre der ved, hvordan det er” (9 år). Et barn lagde vægt på, at søskendekurset var et sted, hvor det blev behandlet ligeværdigt og ikke ”som en baby”, hvor de sagde: ”neej, hvor er det altså synd for dig, at din søster har autisme” (12 år). En anden sagde, at det var vigtigt ikke at være indelukket på søskendekurset: ”Fordi det er faktisk lige det, det handler om, at man ikke er indelukket” (10 år).

fredag den 24. oktober 2014

Jeg glæder mig til det næste søskendekursus

Jeg er en dreng på 11 år og jeg er heldig fordi jeg er blevet tilmeldt Ådalskolens søskendekursus som begynder til marts næste år. Godt nok er der lang tid til jeg skal mødes med mange andre søskende, men i flere år har jeg ventet på en sådan mulighed. Så set med de briller er det kort tid.
Gennem min barndom har jeg været storebror til en søster med et svært handicap. Det gik først op for mig, at der var noget ganske anderledes ved hendes adfærd da jeg var omkring 6 år. Jeg husker det tydeligt. Min søster har for et par år siden fået diagnosen infantil autisme. Et handicap som er livslangt og som lægerne kalder for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Min søsters udvikling (at kunne gå, tale og begå sig blandt andre) er forstyrret og følger ikke andre børns udvikling. Det betyder, at hun kan være bedre til nogen ting eller ligeså god som andre til nogle ting, mens hun på andre punkter har meget svært ved at klare sig ligeså godt som andre. Allerede da hun gik i børnehave talte mine forældre om at hun virkede anderledes. I børnehaven og videre i skolen, kunne min mor se at der var noget anderledes ved lillesøster. Hun kan finde på at prikke mig i øjnene, ikke fordi hun er vred på mig. Hun kan også bide mig når hun bliver vred. Jeg bliver tit frustreret når hun opfører sig mærkeligt eller bliver vred helt uden grund. Min søster er virkelig svær at være sammen med, hun er inde på sit værelse det meste af tiden og kommer kun ud når vi skal spise eller hun skal på toilet. Hvis jeg banker på hendes dør er det sjældent at hun er glad for at se mig og hun bliver meget nemt sur. En forkert bevægelse og hun smider én ud derfra. Når vi har det godt sammen, så går det rigtig godt. Jeg bliver irriteret på hende, når hun ikke forstår hvorfor jeg reagere som jeg gør. Og jeg føler mig snydt, snydt for den fantastiske søster jeg kunne have haft... Jeg elsker hende utrolig højt og jeg ved ikke hvad jeg ville gøre uden hende, men det er bare så svært. Jeg føler at det er uretfærdigt for mig, fordi det altid er mig der skal undvære eller undskylde. Hvis hun er sur er det mig der skal sige undskyld for ellers bliver der bare endnu mere ballade. Det er svært for mig fordi jeg føler, at hun har så mange muligheder i sit liv, hvis hun bare ville, men jeg ved jo godt at hun ikke kan. Jeg ved jo godt hun har det handicap som hedder autisme. Nu glæder jeg mig enormt meget til at møde andre søskende på kurset og høre deres historier om deres søskende.

Send en ansøgning allerede nu

Vi er i fuld gang med at gøre klar til det næste søskendekursus, som begynder til marts 2015. Vi glæder os til endnu engang at kunne byde velkommen til en masse børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Søskendekurset er åben for alle børn og udbydes tværkommunalt på tværs af diagnoser. Hvis du ønsker at  tilmelde dit barn til et søskendekursus, skal du henvende dig til jeres sagsbehandler. Gør det allerede nu fordi behandling af ansøgningen godt kan tage noget tid. 


torsdag den 23. oktober 2014

Ansøgning til søskendekursus om støttemuligheder

Hvis jeres barn vil deltage i Ådalskolens søskendekursus er der mulighed for at søge om støtte til dækning af kursusafgiften (§41) idet kurset er handicaprelateret. Det er hos kommunen, du søger om støtte. Du kan søge om dækning af merudgifter i forbindelse med søskendes deltagelse i kurser, som sætter familien bedre i stand til at passe, pleje, opdrage og kommunikere med barnet og have det i hjemmet. Når du søger dækning af merudgifter til et kursus, skal du argumentere for hvorfor lige præcis det kursus passer til din families situation og hvilken nødvendig viden m.v. det giver søskende i forhold til lige barnet med et handicap og som gør, du lettere kan have barnet i hjemmet. Du skal beskrive, hvorfor du ikke kan få den nødvendige viden på anden måde eller andet sted. 
Et par gode tips:
•Medbring/vedlæg programmet, så forvaltningen kan se, hvordan og hvorledes kursusudgiften skal betales.
•Overvej i forvejen, hvorfor du mener, dit barn kan få udbytte af at deltage på søskendekurset.
•Få eventuelt en anbefaling fra din/jeres behandler, der støtter op om, at dit barn deltager på kurset.

Kontakt os gerne hvis I har brug for support til en ansøgning. Brug vores hjemmeside til at finde de rette informationer og beskrivelser.

onsdag den 22. oktober 2014

Tilpasser du dig for meget? Læs Martins historie

Er du en pleaser? Så er du sikkert også typen, der har det med at lide af hensyns virus og helt eller delvist glemme dig selv i hverdagen. Sådan kan nogle søskende godt føle det, når de har en bror eller søster med et handicap og hvor meget af deres forældres tid går med at passe barnet med handicap. Det er i hvert fald sådan, som Martin på 12 år oplevede det i hans familie. ”Jeg var en pleaser som gerne ville være elskværdig og accepteret og forsøge at behage andre for at få opmærksomhed og for at undgå konflikter”. For år tilbage var jeg en rigtig pleaser, fordi jeg ikke ville miste samhørigheden til min familie. Min lillesøster har autisme og er 6 år. Jeg turde ikke sætte ord på, hvad det var jeg gerne ville og prøvede derfor at behage alle andre i stedet for. Jeg var også bange for at gøre mine forældre kede af det fordi de havde jo nok at gøre med at passe og holde øje med min lillesøster, som pludselig i et split sekund kunne være stukket af. På den måde blev jeg bedre og bedre til at tilsidesætte mig selv til fordel for andre. Problemet var, at jeg ikke kunne se det selv og i virkeligheden havde glemt, hvad det er jeg selv gerne ville have det. I dag kan jeg godt se at det var en slags overlevelsesstrategi, som jeg havde glæde af i forskellige sammenhænge. Den store ændring kom efter at jeg havde været på et søskendekursus i Ringsted, hvor de andre søskende og de voksne hjalp med med at finde de rette ord og jeg turde fortælle hvordan det var "at være mig". Jeg lærte i hvert fald at næste gange næste gang jeg skal til at please, så stopper jeg op og tænker over, hvad det er, jeg er i gang med. Fordi som de voksne på søskendekurset sagde, ”i det øjeblik, du forsøger at behage et andet menneske og glemmer dine egne behov – igen og igen – giver du bogstavelig talt stafetten fra dig”. Der går skår i integriteten, og gør det sværere at passe godt på sig selv. Behagesyge og hensynsvirus tærer på kræfterne, ligesom en rigtig sygdom gør. Ofte sker det dog i små, tilsyneladende ubetydelige ryk, som man næsten ikke bemærker.

Der skete noget spændende og interessant i Lyndby

I aftes var Ådalskolens søskendekursus på besøg i Lejre Kommune. Det var en rigtig god aften og vi siger mange tak fordi vi måtte komme forbi (også tak for gaven) og dele nogle af vores mange erfaringer og oplevelser omkring søskende. Aftenen viste tydeligt, at mange af jer efterspørger netværk med andre ligestillede familier til menings- og erfaringsudveksling, vidensdeling og sparring. Vi var meget optagede at høre de mange kommentarer fra jer og til ethvert foredrag er der sjældent ikke ”nok tid”. Så hvis du/I er kommet i tanke om noget I gerne vil dele med os er I meget velkommen til at skrive her på Bloggen eller til vores mail adresse. Vil du gerne have tilsendt vores slides i en PDF format kan du også skrive. 
Endnu engang tak for en rigtig god aften.
Mange hilsner

Birgit, Birgitte og John

tirsdag den 21. oktober 2014

Et vigtigt tilbud for søskende i alderen 9-12 år


De voksne skal turde at spørge ind til os...

Børn har brug for at føle, at de ikke er alene, og at andre forstår og anerkender deres tanker og følelser forbundet med at have en bror eller søster med et handicap. De må hjælpes af nære voksne til at forstå, at deres reaktioner på forældrenes brud er helt normale. Og her har de i særlig grad brug for, at der lyttes til de signaler, de sender, og at voksne tør tale med dem om, hvordan de har det, og at de aktivt involverer sig i barnets trivsel og videre vej. 

I denne sammenhæng er det ikke mindst vigtigt, at virkninger af at have søskende med et handicap håndteres i et tæt samarbejde mellem skolen/institutionen og hjemmet. Det er betydningsfuldt, at lærere, pædagoger og andre fagfolk, der til dagligt omgås børn, vover at tale om det, som er svært – også selv om det kan opleves udfordrende at skulle involvere sig i en familie hvor vilkåret kan være meget anderledes. Mange børn på søskendekurserne fortæller os, at det netop har været en stor hjælp for dem, at en yndlingspædagog eller -lærer engang imellem har spurgt ind til, hvordan det går derhjemme med deres bror eller søster. At de voksne omkring børnene har vovet at sætte ord på det, der føltes svært og sårbart for barnet, og måske oveni købet har hjulpet barnet til at finde måder at tackle nogle af de udfordringer, der uundgåeligt dukker op, når barnet skal begå sig i en uforudsigelig hverdag. For nogle forældre kan det måske opleves som vanskeligt at skulle involvere skolen eller daginstitutionen deres familieliv. For at komme disse forældre i møde anbefaler vi, at skoler og daginstitutioner forebyggende melder klart og tydeligt ud, for eksempel på deres forældreintra, at det prioriteres højt, at skolens/institutionens ansatte får viden om store og indgribende livsforandringer i det enkelte barns liv, netop fordi det er så betydningsfuldt for et barns videre trivsel, at de nære voksne forstår og ser barnet, dér hvor det er. Det vil således være godt, hvis forældre trygt ved, hvem de skal gå til, og at skolen eller daginstitutionen er klædt på til disse samtaler og informationer. 

Vi kunne godt drømme om, at både skoler og daginstitutioner laver en intern procedure for, hvordan de som institution tager hånd om deres børn, når en familie har et barn med et handicap og at de melder klart ud til alle familier, der har berøring med organisationen, hvad dens holdning og tilgang er. Det er langt mere effektfuldt at afmystificere og forebygge end at vente til den dag, man konkret står med et søskende barn som mistrives. Og det skaber tryghed for både børn og voksne. 

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er en af de organisationer som bevidst arbejder for søskende til børn med et handicap. Et søskendekursus er et frirum, hvor søskende kan møde og dele erfaringer og bekymringer med andre i lignende situation. Børnene taler om fælles udfordringer og tanker i relation til et udvalgt emne, som kan skabe nye ideer og redskaber i forhold til at tackle de hverdagssituationer, som opstår. Der er plads til, at alle børn kan udtrykke og få luft for alle de følelser og tanker, der opstår i forhold til at søskende til et barn med et handicap. Vi skaber det frirum der skal til for at søskendes stemmer høres. Det frirum som giver søskende en følelse af at høre til og ikke at være uden for nummer som en af gruppelederne John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus afsluttende siger.

mandag den 20. oktober 2014

Hvad siger de søskende som har været på kursus

Når søskende har været deltagere på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er det generelt med en særlig oplevelse og erfaring. En oplevelse som mange af børnene sætter deres egne ord på. Johannes på 11 år siger således, at han har ”fået lettere ved at acceptere hans søsters handicap, forstå autismen og fokusere på det positive i familiens livssituation”. En pige på 11 år supplerer hendes udbytte på følgende måde: Jeg har lært, at et liv med min bror som har et handicap også er et liv - endda et rigtig godt liv. Det er meget vigtigt at lære. En anden søskende beskriver, at hun har fået nemmere ved at få øje på det positive i hendes brors udvikling: Jeg sætter pris på de små ting, som kan være positive. F.eks. kan jeg sidde og sige ”prøv at se det gjorde han i går, det kunne han ikke for en måned siden”. Det negative fylder stadig meget, men jeg er blevet bedre til også at kunne få øje på det positive. Flere søskende giver desuden udtryk for, at de igennem søskendekurset er blevet styrket, hvilket de vurderer har en afgørende betydning for deres evne til at støtte deres bror eller søster. En pige på 11 år som har deltaget i søskendekurset 2 gange forklarer her, hvad hendes deltagelse har betydet for hende: Jeg har lært at acceptere min søsters handicap og leve med det. Jeg er blevet bedre til at leve mit liv. Det kunne jeg ikke i starten. Jeg har lært, at jo stærkere vi står i familien, jo bedre chance er der for, at min søster trives.

Autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror

Når Victor kommer hjem fra skole er det første han gør, at lave et eftermiddagsskema til hans lillebror. Victors lillebror hedder Niels, har ADHD og autisme og er meget visuelt tænkende. Derfor bruger vi i min familier meget skemaer og pictogrammer fortæller Victor. Generelt er vi gode til at bruge korte præcise sætninger og sige det han skal og ikke det han ikke må. Det var virkelig noget, som jeg skulle vænne mig til. Det at jeg hele tiden skal tænke over, hvad jeg siger og hvordan jeg siger tingene. Jeg kan godt se, at det hjælper min lillebror rigtig meget, men en gang imellem er det bare irriterende. Da jeg deltog i Ådalskolens søskendekursus var det første gang jeg var sammen med andre børn på min egen alder som også har søskende med et handicap. Det var en fantastisk oplevelse og en øjenåbner for mig. Jeg lærte en masse om ADHD og autisme og jeg fik nye kammerater. Jeg lærte blandt andet, at jeg skal undgå at bruge ordet "ikke", så omformulerer jeg hellere sætningen og fortæller min lillebror, hvad han skal gøre. De voksne på søskendekurset fortalte, at hjernen ikke kan høre ordet "ikke". fx. hvis jeg siger "Niels du skal ikke gå igennem vandpytten" så kan jeg være sikker på at han gør det, men siger jeg "Niels du skal gå uden om vandpytten" så går han som oftest pænt uden om. I min familie gælder det om at være 3 skridt foran hele tiden. Jo mere faste rammer og forudsiglighed jo bedre. Vi fortæller altid, hvor lang tid der til, at der skal ske et eller andet. fx. hvornår vi skal ud af døren, hvornår er det sengetid osv. den forudsiglighed har min lillebror brug for. På den måde undgår vi nogle konflikter, hvis vi bryder ind i et eller andet han er i gang med. Det var særligt rart at møde andre søskende som kender til de samme regler og jeg var også heldig at få en masse gode råd fra de andre børn. At være storebror til en lillebror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror.

torsdag den 16. oktober 2014

Søskendekursus i Ringsted

Her er informationer om søskendekurset på Ådalskolen i Ringsted i en "kort og godt" udgave. Der er allerede nu mulighed for tilmelding til kurset og vi glæder os til at høre mere fra dig. Husk at du kan ansøge kommunen om betaling af kursusafgiften idet kurset er handicaprelateret.


Når overfladen er lyserød og hel fin, set med Mathias og Idas øjne

Mathias på 11 år fortæller os på søskendekurset, at det „ikke så let at snakke med forældrene om det, som er vanskeligt, når det vanskelige handler om ens søster med autisme“. Mathias fortæller også at det er svært at finde tid til at tage emnet op – det drukner simpelthen i hverdagen. Søskendes stemmer kommer derfor ikke altid frem, bare fordi man spørger – men man kan høre den tydeligere, når der gives tid, tillid og ro. Dertil skal man være opmærksom på, at nogle gange ønsker søskende ikke at sige alle de ting, de har på hjertet, til deres forældre. De ved jo, at også de kan være både kede af det, forvirrede og trætte. „Hvordan går det“, spørger vi voksne ofte hinanden, når vi mødes tilfældigt på gaden. „Fint“, svarer mange af os så. Helt kort og godt. Det samme gør børn: „Hvordan gik det i skolen i dag“, spørger far ved aftensmaden. „Meget godt“, svarer sønnen. Et svar, som sikkert ikke er spor ukendt for mange forældre, når de sidst på eftermiddagen spørger til barnets dag. På lignende vis svarede 10-årige Ida da også kort og roligt: „Det går udmærket“, da vi lørdag nummer 2 på søskendekurset spørger hende, hvordan det går for hende nu, hvor hendes storebror er kommet godt igennem en hjerteoperation. Men da Ida siden fortsatte på søskendekurset fik hun mulighed for at fortælle de andre søskende og os gruppeledere gennem ord og tegninger, hvordan det så ud inde i hende, kom der også et andet billede frem. Halvdelen af tegningen var fyldt med glade og fine farver, mens den anden halvdel bestod af ret mørke og grå nuancer. Da der lidt efter lidt kom ord på tegningen, viste det sig, at der var mange tanker, spørgsmål og bekymringer. Hvordan det opleves for Ida at have en bror med en hjertesygdom kan man ikke lige opdage, når man bare spørger i første omgang. På denne måde kan vores overflade være meget forskellig fra det, der er inde bag. Derfor er det også vigtigt for os gruppeledere at understrege, at de tanker og udsagn, som børn kommer med på søskendekurserne ikke kommer ved hurtige samtaler i en hvilken som helst kontekst. De fleste af dem er kommet frem i den ramme, hvor søskende over en rum tid har haft mulighed for at blive trygge, og hvor der er opbygget tillid til, at de bliver hørt på – både af voksne og af de andre søskende, som har oplevet noget lignende i deres liv. Dette er et af kendetegnene bag de søskendekurser som afholdes på Ådalskolen i Ringsted.

onsdag den 15. oktober 2014

Ådalskolen i Ringsted skaber et vigtigt frirum for søskende

Det er efterhånden mange år siden vi begyndte at opdage og interessere os for, hvad et handicap betyder ikke blot for barnet selv, men også for dets nære relationer og pårørende. Det betyder, at vi i dag ved at familiemedlemmer til et barn med handicap påvirkes samt hvilke problemer ikke mindst børnene er i risiko for at få og hvordan det går disse børn på længere sigt i voksenalderen. Kort sagt vil det sige, at vi ikke længere er i tvivl om, at et barn med handicap naturligvis ikke er et individuelt problem, men i høj grad en relationel udfordring. Vi ved også efterhånden en del om, hvad vi så stiller op med disse udfordringer, hvordan vi forebygger og behandler problemer blandt familiemedlemmerne om end der naturligvis stadig er plads til masser af udvikling på feltet. Til gengæld er vi om ikke håbløst, så i hvert fald, alarmerende bagefter i forhold til faktiske indsatser og særligt tilbudene til søskende. Det vil Ådalskolen i Ringsted ændre på ved at tilbyde søskendekurser til børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Læs mere her på hjemmesiden om søskendekurser og tøv ikke med at sende os en e-mail.

søndag den 12. oktober 2014

Tilmelding til søskendekurset

Kort og godt om tilmeldingen

Børn med særlige behov har brug for søskende med en særlig forståelse


Der er rigtig mange som mig - jeg er ikke den eneste

Når vi spørger børnene efter et søskendekursus, hvad det bedste har været svarer de ofte, at de har haft stort udbytte af at møde andre med lignende baggrund, som kender til deres følelser og reaktioner. Børnene udtrykker, at klassekammerater kan have svært ved at sætte sig ind i deres situation, hvorfor det har været godt at komme på søskendekursus, hvor de har følt sig accepteret og forstået fra starten uden nødvendigvis altid at skulle forklare alt i detaljer. Eksempelvis fortæller en 11 årig pige, at det gode ved søskendekurset er, at: ”… jeg har haft andre børn og voksne at dele mine problemer med. Vi forstod og lignede hinanden utrolig godt. At man ikke føler sig alene i sin situation. Godt at føle, at man kan hjælpe og rådgive andre. Har følt mig forstået og accepteret mere, end jeg gør i forhold til mine andre kammerater.” Mødet med de andre børn på søskendekurset hjælper også børnene til at acceptere deres egne følelser og reaktioner, da de oplever, at de ikke er de eneste, der handler og tænker, som de selv gør. De får en oplevelse af, at de ikke er unormale, egoistiske eller bør skamme sig. Citaterne nedenfor eksemplificerer dette. ”Opleve at andre har haft samme oplevelser og tanker og man ikke er alene. Få bekræftet at ens tanker er naturlige, og man ikke skal skamme sig over at blive vred, egoistisk, utålmodig osv. i forbindelse med ens bror eller søster som har et handicap”. ”Det har været godt at møde andre med lignende problemer - at få lov at tale frit fra hjertet - blive forstået og accepteret”. ”At opleve, at der er andre, der slås med de samme ting. At der er nogen, der kan forstå ens problemer”. De mange tilkendegivelser fra børnene viser at Ådalskolens søskendekurser har fat i det helt rigtige. Vi skaber et frirum hvori søskende kan udfolde deres tanker og skaber grobund for at komme videre. Næste søskendekursus i Ringsted begynder til marts 2016.

onsdag den 8. oktober 2014

Et handicap påvirker hele familien

Der er ingen tvivl om, at det påvirker hele familien, når man får et barn med autisme. Hverdagen skal tilrettelægges på en anden måde med faste, daglige rutiner, og et barn med autisme vil automatisk kræve mere tid og opmærksomhed fra forældrene end de andre børn i familien. Søskende til børn med autisme kan opleve at føle sig anderledes, fordi deres søster eller bror er anderledes. De kan få problemer med mobning og føle sig udenfor i familien, hvis al fokus er på broderen eller søsteren med autisme.
Ældre søskende kan føle et enormt ansvar over for en lillebror eller lillesøster med autisme og bekymrer sig ofte om, hvad der skal ske med søsteren eller broderen i fremtiden. Også tvivlen om, hvad der skal ske med broderen eller søsteren, hvis der skulle ske noget med forældrene, kan bekymre barnet unødigt, hvis man ikke får det snakket igennem. Der kan opstå nogle meget svære konflikter børnene imellem.
Familier fortæller os, at specielt omkring tiårsalderen, når børnene begynder at blive selvstændige og mere bevidste, kan der opstå nogle gevaldige skænderier. Det er selvfølgelig vigtigt at tale med barnet om alle disse ting. Det kan også være en hjælp for barnet at tale med andre børn i samme situation. Ådalskolens søskendekursus har til formål at give børnene mulighed for at møde andre børn og dele erfaringer, tanker og følelser, der er forbundet med at have en søster eller bror med et handicap.
Med udgangspunkt i børnenes egne historier får de også alderssvarende viden og mulighed for at stille alle de spørgsmål, som de har lyst til. Ligeledes får børnene mulighed for at tale med hinanden i et respektfuldt forum. Der vil også blive tid til hygge, leg og godt kammeratskab. Søskendekurset slutter af med en overnatningstur til Sorø.

Det er en særlig lettelse

Det er ofte en lettelse for søskende at have den rigtige viden om deres bror eller søsters handicap. Nogle gange kan det være svært at forstå diagnosen, når man er et barn. Hvor meget ved du om din bror eller søsters handicap? Nogle gange fortæller forældre ikke søskende om handicappet, fordi de ikke ønsker at bekymre børnene unødigt. Sommetider spørger søskende ikke forældrene om handicappet, fordi de ikke ønsker at forstyrre forældrene og ved at de ofte har meget travlt med at passe deres søskende. Tag jer alligevel tid til at tale om handicappet og hvad det betyder for jeres bror eller søster i dagligdagen. På den måde bliver det nemmere at forstå.

Nogle ting du kan gøre er
  • Spørg om dine forældre vil forklare din brors eller søsters handicap.  Nogle gange fortæller forældre, at de vil have at søskende spørger dem om ting.
  • Spørg dine forældre om de kan finde oplysninger på internettet til dig, som også gælder din bror eller søsters handicap.
  • Skriv en liste af ting, du ønsker at vide og giv den til dine forældre.
  • Stil spørgsmål til hvad du ikke forstår – husk på at selv voksne har svært ved at forstå handicap.
  • Husk - du kan ikke smittes af din bror eller søsters handicap ligesom en forkølelse eller influenza.
  • Deltag i Ådalskolens søskendekursus og mød andre søskende som med garanti oplever mange af de samme ting som dig.

I skolen siger jeg ikke noget, for der er ikke rigtig nogen, der kan forstå, hvordan det er”

„På søskendekurset snakker vi sammen om, hvordan det føles at have en bror eller søster med et handicap. For mig var det lidt som at have en sort klump et eller andet sted i kroppen. På mig sad den i halsen og i maven og den havde også pigge på. Så kan det godt være svært at sige noget, det er som om klumpen sidder i vejen“. Sådan fortæller Anders som er en 11 årig dreng der har en lillesøster med Infantil Autisme. Han deltog på Ådalskolens søskendekursus i foråret og forklarer her med hans egne ord, hvad et søskendekursus hjælper er godt for. „Når jeg skal forklare nogen om én selv på søskendekurset så kommer den sorte klump nogle gange tilbage. Men det er godt alligevel, for selv om jeg kan blive ked af det, når jeg taler om min lillesøsters handicap, så hygger og leger vi også imens. Og så er det rart at kunne snakke med de voksne, der ved rigtig meget om det. Når jeg hører, hvad de andre børn fortæller om deres søskende, så kan jeg også nogle gange tænke, „aj hvor er jeg heldig“, for min lillesøster kan da i hvert fald godt snakke lidt“. Anders fortæller også at det bedste ved et søskendekursus er, at alle kan snakke om tingene. Og når jeg kommer hjem, er det lettere at fortælle mine forældre, hvordan jeg har det. Hvis jeg ikke får snakket om det, så kan jeg godt eksplodere, fordi klumpen bliver for stor. Min klump er i hvert fald blevet mindre“ slutter Anders med at sige.

tirsdag den 7. oktober 2014

Et tilbud familier kan bruge til noget

Tusind tak til Nikoline fordi du sendte os den mail og tak fordi du gav os tilladelse til at redigere lidt i brevet for derefter bruge det på Ådalskolens søskende Blog. Nikoline er mor til Peter, som er på søskendekurset, som i foråret blev afholdt på Ådalskolen i Ringsted. Efter den første kursus lørdag kom Peter hjem med en masse gode oplevelser og efter et par dage sagde han til hans mor:

 ”Det er som om man er lidt lettere, når man går hjem fra søskendekurset”


Dette gav ideen til Nikoline og hun skrev dette lange brev til os. Brevet handler om hverdagen, når en familie har et barn med et handicap.

Hver eneste dag, døgnet rundt mærker vi, at vi har Emma der er 8 år og har Infantil Autisme/Downs Syndrom fordi hver dag og alt hvad vi foretager os er tilrettelagt efter hendes vanskeligheder. Alt er planlagt og struktureret ned til mindste detalje. Vores liv er lagt i helt faste rammer. Den totale mangel på mulighed for at gøre noget spontant er faktisk noget af det vi synes fylder allermest. Det kræver meget store planlægningsevner at få alting til at gå op, fordi hun er hjemme hver dag fra sidst på eftermiddagen. Hun kan ikke klare at være længere i skole og kan heller ikke kan klare at komme med ud at handle, kan ikke rumme larmen fra støvsugeren, kan ikke rumme at Peter har venner med hjem og mange andre lignende ting. Så vi skal nå alt i formiddagstimerne. For mit vedkommende gælder det også arbejde. Jeg er på sin vis blevet presset ud af arbejdsmarkedet og har derfor taget springet og startet som selvstændig smykkedesigner, da det giver mig mulighed for at arbejde, når Emma ikke har brug for mig. At vi lever så stringent og stort set uden mulighed for at gøre mange af de ting som andre familier gør sammen, er noget af det, der gør, at vi kan mærke, vi ikke er en gennemsnitsfamilie. Så deler vi os op 1 voksen bliver hjemme med Emma og den anden tager ud og oplever noget med Peter og hans brødre. Eller vi får Emma passet af vores familie, der er os en ubeskriveligt stor hjælp, så både mor og far kan lave noget sammen med drengene alene.

Til gengæld finder vi også mange positive værdier til vores familieliv, netop fordi vi er udfordrede. Vi er gode til at værdsætte de små nære oplevelser. Jeg mener, i stedet for at bruge en fridag på at shoppe, tage i legeland eller en anden form for forlystelse, som Emma ikke kan rumme, så går vi en tur i skoven, bliver blæst igennem på vestkysten, tilbringer tid med vores nærmeste familie, leger i haven, roder i værkstedet, cykler, bader og plasker i badekarret eller laver perler og puslespil; Gratis glæder, der giver dybere fornøjelse. Vi mærker også anderledesheden, når vi skal forsøge at forklare for andre, hvad det er, vi synes er hårdt. Vi kommer med eksempler, men det er som om ordene ikke kan få den rigtige vægt. For andre hører hvad vi siger og synes at kunne genkende en lignende situation fra deres eget liv. Og det er rigtigt, at det godt kan ligne, men det kommer alligevel ikke i nærheden. Og det er svært – ikke at kunne forklare det til andre, så de forstår det. At stå alene….

Jeg vil virkelig håbe, at I 3 ildsjæle fra Ådalskolen har en kæmpe succes med søskendekurset og at alle forældre bakker jer op. Det er et super vigtigt arbejde og et stort skridt vi som familie er rigtig glade for at I tager. Jeg gør alt, hvad jeg kan via de kontakter jeg har og ikke mindst via Facebook at dele nyheden om, at Ådalskolen tilbyder søskendekursus. Tusind tak.

De bedste hilsner
Nikoline

Et søskendeforhold skal vare hele livet

Et søskendeforhold er en livslang og to-sidet størrelse, ofte karakteriseret ved både stærke følelser og en meget stor grad af loyalitet. Man taler om at blodets bånd er tykkere end vand. Når en familie har et barn med et alvorligt handicap er konsekvensen for den samlede familie generelt blevet overset politisk, i praksis og i forskningen gennem mange år. Søskende spiller en meget stor rolle i familien og bør tilbydes støtte til at forstå forholdet til en bror eller søster, som kan have vanskeligheder med kommunikation og social forståelse til omverdenen. Søskende vil man mange måder opleve den forstyrrende og anderledes adfærd, der er forbundet med deres bror eller søsters handicap. Det er også sandsynligt, at de har ekstra omsorgsroller mens vokser op, måske også tanker om, hvor meget de kan og skal bidrage med støtte til deres søskende i voksenalderen. Når et barn en diagnose som handicap påvirker det hele familien, og det er vigtigt at overveje og anerkende søskendes følelser og erkende, at de har behov for information om deres søskendes handicap, og hvad handicappet egentlig betyder for dem på kort og langt sigt. Børnene har brug for viden på deres eget niveau, for at blive beroliget og at få besvaret deres egne spørgsmål, som kan være meget anderledes end de voksnes. Søskende kan opleve følelser, der er svære at udtrykke til kammerater og venner fordi de ofte er den eneste i en klasse, som har et familiemedlem med et handicap. Familiesituationen er så anderledes end de flestes. Det kan også være følelser som sorg over, at en søster ikke kan lære de samme ting, som andre mennesker tager for givet. Det kan være følelsen af vrede, når en brors opførsel og problemer forhindrer familien i at gøre ting som andre familier med lethed gør. Det kan være følelsen af stolthed, når en søskende med et handicap lærer en grundlæggende og vigtig færdighed i livet efter måneder eller års træning. Familien, en lærer eller andre kan hjælpe og støtte søskende til at sætte ord på alle de tanker og følelser som kører inde i hovedet. Tanker og følelser som er meget vigtige at få italesat og forholde sig til. Et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted er også en mulighed og ved at deltage får børnene talt om det som er vigtigt og måske det mest værdifulde er, at de møder andre børn på deres egen alder, som også har en bror eller søster med et handicap. Pludselig går det op for børnene, at de oplevelser, tanker, sorger og glæder som de hver især går rundt med deles af mange andre børn. Den opdagelse er i sig selv meget forløsende for børnene. Ådalskolens søskendekursus foregår gennem 3 weekender (42 timer i alt) og hvor de voksne skaber et sjovt, trygt og positivt miljø med leg og fællesskab og hvor søskende møder andre børn i lignende familie situationer. Børnene får desuden undervisning og viden om handicap og får nye redskaber og gode råd til, hvordan de kan håndtere de udfordringer, som de oplever i hverdagen som svære. Børnene på søskendekurset oplever med det samme, at de andre børn forstår dem. Det er som om at søskende, der har en bror eller søster med et handicap har en særlig form for bonding.

De kan være usynlige og gode til det...

Ådalskolens søskendekursus er aldersopdelt og spænder fra 9 til 12 år. Kurset afholdes en gang om året og er opbygget fra leg, snak til erfaringsoplevelser og ifølge John Frandsen, som er en af gruppelederne bag søskendekurserne handler det i bund og grund om at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor børnene kan sætte ord på alting: ”Der er fokus på dem og de kan møde andre, der har det på samme måde som dem. Og så ved de utroligt meget om deres søskende med handikap og hvordan de skal omgås. Det er børnene, der er eksperterne – de ved det bare ikke selv endnu, det får de en øget bevidsthed om, imens de er på kursus.”
"Man bliver hurtigere moden, men man vokser bare ikke hurtigere" er et citat fra et af børnene på et søskendekursus. Citatet er ifølge John meget sigende for, hvordan denne gruppe børn føler og udvikler sig. ”Det er krævende at være søskende og samtidig være barn. Mange søskende har en naturlig trang til at tage sig af barnet med handicap og kommer let til at tilsidesætte egne behov og følelser – og ofte skal de støttes til at slippe det lidt og ”blot” være søskende”, fortæller John og forsætter: ”De kan være usynlige og gode til det, ja, nogle gange glider de med, støtter og giver ekstra plads for at undgå spektakel og for at passe godt på deres søskende, forældre og hele familie.”

Viktor er en af drengen fra søskendekurset

Et godt søskendekursus er en blanding af kammeratskab, leg
og lærende aktiviteter
"Jeg kan ikke forestille mig at have en almindelig søster," sådan siger 9-årige Viktor. Han er en af ​12 søskende som har deltaget i Ådalskolens søskendekursus i foråret 2014 og som ivrigt deler ud af hans erfaringer som bror til en pige med et handicap. Børn, hvis søskende har et handicap er i alderen 9-12 år har igen mulighed for at melde sig til søskendekurset som begynder i foråret 2015. Børns dagligdag er præget af vilkår som er meget forskellige herunder også handicaps som autisme, cerebral parese, udviklingsmæssige forsinkelser, kroniske sygdomme, ADHD, Prader-Willi og Tourettes syndrom. Deres åbenhjertige og tillidsfulde fortællinger forbinder dem hurtigt til hinanden og for de fleste er det nemt at sammenligne erfaringer. Ådalskolen i Ringsted har igen ramt ”hovedet på sømmet” og søskendekurset taler sit eget tydelige sprog. De børn som kommer på et søskendekursus har sjældent mødt andre børn som også har en bror eller søster med et handicap og faktisk er det at vide, at der er andre på ens egen alder som tænker de samme tanker ”guld værd” for børnene. Undervejs på et søskendekursus lærer og oplever børnene, at de ikke er alene, at andre børn har lignende oplevelser, har de samme bekymringer, føler de samme glæder.
Børnene og dermed familien vil på sigt have meget at vinde ved at anerkende at søskende er pårørende og at ”udsigten fra deres sko” er en meget nyttig og velkommen tilføjelse til familiens samlede ressourcer.

mandag den 6. oktober 2014

Ådalskolens søskendekursus lancerer stor kampagne

Ådalskolen i Ringsted lancerer i dag den største annoncekampagne i lang tid. Fra i dag og den næste måned vil vi satse på rigtig meget PR. Målet er at få udbredt viden omkring de vilkår som børn med søskende der har et handicap lever under. Vi ønsker at skabe fokus på inddragelse af børn til søskende med et handicap så de i højere grad anerkendes som en ressource i indsatsen. Målet med kampagnen er også, at øge kendskab til Ådalskolens søskendekurser. Hjælp os og støt kampagnen på Facebook ved at dele til alle dem du kender.

Det er naturligt at søskende skændes og slås, men ikke hele tiden

På søskendekurserne taler vi om de emner som ligger
søskende mest på sinde -
også skænderier 
Det er almindeligt og helt naturligt, at søskende skændes og slås – det oplever alle familier. Det er næsten umuligt ikke at komme op og skændes, når man lever så tæt sammen, som søskende gør. Hvorfor nogle søskende slås mere end andre er mere eller mindre et spørgsmål om personlighed. At det er naturligt og et spørgsmål om personlighed er en ringe trøst, og der er ikke meget, som hjælper, når man skal udholde to eller flere børn, der slås, dag ind og dag ud. Søskende som har en bror eller søster med særlige behov kan skænderier fylde ret meget i hverdagen. Det kan nemt blive opslidende i det lange løb. Her er et par små tip, som kan hjælpe dig med at holde styr på tingene:
Sammenlign aldrig børnene med hinanden. Ingen sammenligninger som "hvem får først skoene på?" – Ja, det er en god taktik til at få alle ud af døren til tiden. Men prøv noget andet. Motiver til samarbejde, når det er muligt – f.eks. dem mod dig i næste spil – og ros børnenes samarbejde. Dyrk deres forskelle og personlige styrker. Giv dem lidt privatliv, især hvis de deler værelse. En time en gang imellem uden hinandens selskab kan virke beroligende. Find tid til at være alene med hvert af børnene. Motiver venskaber med andre. Lær børnene at respektere hinanden.  
Hvad gør du, når du mærker, at et skænderi er under opsejling? Prøv følgende:
Først: Giv dem en chance for at klare uoverensstemmelserne selv. Det har de brug for at lære.
Dernæst: Grib ind. Lad hvert enkelt barn efter tur fortælle sin version af historien uden afbrydelse. Det er vigtigt for selvværdet, at man bliver hørt. Forbliv neutral til enhver tid. Find frem til fakta.
Til slut: Spørg så: "Hvordan kan vi løse dette problem?" Kom med forslag, når børnene går i stå.
Husk, at det næsten er umulig at være fair i alle situationer. I det store regnskab kommer det nok til at gå op. Sådan er livet.

Hvis det ikke virker, er der én løsning mere. Afvent og afled. Det kræver meget af dig som forælder altid at være på højde med situationen, altid at være inden for hørevidde – desuden er det temmelig trættende. Nogle gange og i perioder kan en intervention inden skænderiet eskalerer være den eneste fornuftige løsning.  

fredag den 3. oktober 2014

Det er en stor udfordring, siger Nikolaj


”Det kan tit være en udfordring at have en bror eller søster, der har et handicap og vores familie er ikke ligesom andre familier” sådan siger Nikolaj som netop i dette forår har været deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.  Nikolaj fortæller i dette indlæg hvordan man bedst kan hjælpe. ”Jeg elsker min lillesøster, som hun er, men samtidig hader jeg, at vores familie er så himmelsk anderledes.” Det fortæller 11-årige Nikolaj. Nikolaj er storebror til Mathias, som har en svær hjerneskade. Og det er ikke altid nemt at have en lillebror, der skiller sig så meget ud. Nikolaj fortalte på søskendekurset om de mange tanker, følelser som sorg, glæde, der følger med det at være en lidt anderledes familie. Nikolaj siger også, at han kæmper med kammeraternes stirrende blikke, voksenverdenens medlidenhed og egne følelser, der kan stritte i mange retninger. Det kan være noget så pinligt at have en bror eller søster, der ikke opfører sig eller ser ud som andre børn. Nogle børn føler sorg over, at deres bror eller søster ikke er som andre. Eller skyld over, at de selv er raske, mens deres bror eller søster er handicappet. Nogle børn bliver vrede, både over selve handicappet og fordi, de føler sig overset af mor og far, fordi deres bror eller søster kræver meget opmærksomhed. Og måske får de også dårlig samvittighed over, at de har det sådan. Samtidig føler mange børn et stort ansvar for både deres bror eller søster og deres forældre. Oveni al det svære er der også stor kærlighed og omsorg. Og børnene i familien har oftere et tættere forhold til hinanden end søskende i andre familier. Mange børn kan have brug for støtte til at håndtere relationen til deres søskende. Det kan være fra forældre eller fra kammerater, en klasselærer eller navnlig fra andre børn, der er i samme situation, f.eks. på et søskendekursus. For forældrene kan det være en svær erkendelse, at ens barn også har brug for hjælp: ”Det er så mærkeligt at skulle hente hjælp udefra og ligesom skulle erkende, at her har jeg en situation, jeg ikke selv kan håndtere. Vi vil jo helst være den perfekte kernefamilie …”, siger Pernille, mor til Peter og Christian, som er født med Downs Syndrom. At erkende at man har brug for en hjælpende hånd, er det første skridt, og heldigvis er der mange steder god hjælp at hente også uden for familien. Ådalskolen i Ringsted tilbyder nu søskendekurser for børn i alderen 9-12 år. Her kan søskende møde andre i samme situation, have et frirum, hvor de kan tale åbent om deres modstridende følelser, identificere sig med hinanden og få gode oplevelser sammen. Noget, de fleste børn har meget stor glæde af.

Leg, hygge og fedt kammeratskab

Der er efterhånden ingen der er i tvivl om, at det påvirker hele familien, når man får et barn med et handicap. Hverdagen skal tilrettelægges på en anderledes måde end tidligere med faste, daglige rutiner og et barn med handicap vil kræve mere tid og opmærksomhed fra forældrene. Søskende til børn med et handicap kan opleve at føle sig anderledes, fordi deres søster eller bror er anderledes. Nogle søskende fortæller at de oplever problemer med mobning og andre føler sig udenfor i familien, når fokus er på barnet med handicap. Ældre søskende kan bære et stort ansvar over for en lillebror eller lillesøster med handicap og bekymrer sig ofte om, hvad der skal ske med søsteren eller broderen i fremtiden. Også tvivlen om, hvad der skal ske med broderen eller søsteren, hvis der skulle ske noget med far eller mor, kan bekymre barnet unødigt, hvis man ikke får det snakket igennem. I nogle familier kan der opstå nogle svære konflikter børnene imellem. Specielt omkring tiårsalderen, når børnene begynder at blive selvstændige og mere bevidste, kan der opstå nogle gevaldige skænderier. Det er selvfølgelig vigtigt at tale med barnet om alle disse ting og det kan også være en stor hjælp for barnet at tale med andre børn i samme situation. Ådalskolens søskendekursus har til formål at give børnene mulighed for at møde andre børn og dele erfaringer, tanker og følelser, som er forbundet med at have en søster eller bror med et handicap. Med udgangspunkt i børnenes egne historier får de alderssvarende viden og mulighed for at stille alle de spørgsmål, som de har lyst til. Ligeledes får børnene mulighed for at tale med hinanden i et respektfuldt forum, hvor de oplever at andre børn forstår dem lige med det samme. Der er også masser af tid til hygge, leg og et fedt kammeratskab. Søskendekurset varer i alt 42 timer og afslutter af med en overnatningstur til Dianalund.