Det kan være udfordrende at have en bror eller søster, som har et handicap og derfor ikke er ligesom andre børn. På denne blog fortæller søskende, forældre og fagfolk om det – og om, hvordan man bedst kan støtte og hjælpe søskende. At hjælpe hele familien og skabe et supplement til den familiebehandling som kommunen allerede tilbyder er det første gode skridt mod helhedstænkningen. At erkende, at man har brug for en hjælpende hånd, er det næste skridt, og heldigvis er der mange steder god hjælp at hente også uden for familien. Flere kommuner, regioner og diagnoseforeninger tilbyder søskendegrupper, -netværk eller -kurser, hvor der er fokus på barnet uden handicap. Her kan børnene møde andre i samme situation, have det frirum, hvor de åbent kan tale om deres nogle gange modstridende følelser, identificere sig med hinanden og få gode oplevelser sammen. Noget, mange børn har rigtig stor glæde af. Det gælder også 9-årige Sebastian og 12 årige Liam, brødre til Isabell, som har infantil autisme: ”På søskendekurset snakkede vi og fik lov til at stille en masse spørgsmål og lavede også en masse andre sjove ting … Blandt andet var vi på hyttetur som de voksne kalder for en søskendecamp. Det var rigtig hyggeligt og en god mulighed til at være sammen med hinanden. I løbet af kurset talte vi også om anderledes og mærkelig adfærd. Min søster Isabell skal altid lukke døre og tænde og slukke for tv’et. Når vi kører i bil, skal vi altid køre den samme vej, når vi skal hen til hendes skole, ellers bliver hun meget sur og hendes verden falder sammen. Det lyder måske som en lille ting, siger Liam på kun 12 år, men prøv lige i et øjeblik at sætte dig ind i og forestille dig, hvad det betyder for vores hverdag – altså hver evig eneste dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar