”Hvis han skal leve med det, så kan jeg også”

Sådan siger Cecilie på 11 år som har en storebror med autisme. Cecilie deltager på Ådalskolens søskendekursus og fortæller her lidt om hendes oplevelser. At leve i en familie, hvor mange af vores hverdagsting er så meget anderledes stiller store krav til os søskende. Cecilie opdagede egentlig selv, at der var noget galt med hendes storebror, da hun var 5 år gammel. Hun husker, at hun havde lagt mærke til, at han havde problemer med at tale, gik med ble, være sammen med andre og blev hentet i taxa hver morgen, når han skulle på specialskole. Min mor fortalte mig, at Johannes var handicappet, men det påvirkede mig ikke ret meget. Autismen gør i hverdagen, at der er flere ting som fungerer anderledes i hans hjerne. Alligevel var der perioder i min barndom, hvor jeg husker jeg var utryg og bange fordi jeg var i tvivl om, hvilke konsekvenser det ville få for vores fælles fremtid. Jeg var usikker på, om det måske ville skræmme mine veninder og jeg var bange, når min storebror blev vred og smadrede ting på hans værelse. I dag efter jeg har været på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er det blevet meget nemmere for mig. Jeg er glad for, at der var andre søskende som med det samme forstod mig og som kunne fortælle om de samme udfordringer fra deres søskende. En af de ting som Cecilie særligt tager med sig fra søskendekurset er, at hendes uvished er blevet til en vished om, at hendes storebror vil være handicappet resten af livet. Inden kurset tænkte hun om der var bedring på vej lige rundt om hjørnet eller det ville gå væk om nogle få måneder, måske år? Et søskendekursus er med til at sætte det hele på rette plads for mig. Så når min storebror skal leve med det, kan jeg også, slutter Cecilie med at sige.