fredag den 31. juli 2015

Deltagebreve på vej ud med posten


Kære søskende så kan du godt begynde at glæde dig. Dit deltagerbrev er nu sendt afsted med posten og du vil modtaget det i løbet af få dage. Det er en fantastisk oplevelse at komme med os på søskendekursus, og vi har flere gange hørt deltagere ende kurset med at sige: "At det har været en af de bedste oplevelser i mit liv". Her på bloggen kan du læse nogle af de tidligere deltageres oplevelser fra søskendekurserne. Du kan også få svar på nogle af de spørgsmål og måske tanker, du som ny deltagere måske kan have. Vi glæder og rigtigt, rigtig meget til at se dig, og du kan tro, vi har forberedt et sjovt og lærerigt kursus, som du med sikkerhed aldrig vil glemme. Vi glæder os til at se dig i slutningen af august.


De bedste hilsner Birgit, Birgitte og John

Hvad så med mig - en voksen søskende fortæller?

Hvordan er det at vokse op med en bror som har Downs syndrom?
I hele Marias barndom var Niels ikke en typisk bror som en de fleste kender. Sådan begynder vores snak med Maria en tilfældig sommerdag vi mødes. Maria er idag voksen, har hendes egen familie, arbejde, børn og en mand. Maria er blevet meget optaget af vores blog og fortæller at hun kan genkende rigtig mange af de oplevelser og emner der beskrives. Det er dejlig befriende læsning selvom jeg desværre ikke selv fik mulighed for at komme på et søskendekursus som barn. Hvis jeg havde tror jeg, at der havde være flere ting som ville have været nemmere. 

Niels var 4 år da Maria blev født og de boede sammen med deres far og mor i en forstad til København. Niels kunne ikke hjælpe Maria med lektierne eller tage med på legepladsen. Men Niels, som har Downs syndrom har givet Maria noget som ingen anden bror har kunnet give – betingelsesløs kærlighed. For Niels er altid glad og han glæder sig altid til at Maria kommer forbi på hans opholdssted. I dag er begge voksne godt op i 20 erne og smakken med Maria har givet inspiration til dette indlæg. Maria fortæller om en barndom som ind imellem også var præget af store udfordringer. Det blev til en meget lang samtale som var så god at vi har valgt at opdele den over flere blog indlæg. Jeg synes min barndom både har haft sine op- og nedture. Jeg oplever at jeg blev meget moden allerede da jeg var ganske ung fordi jeg både tog og fik et stort ansvar i familien. I begyndelsen husker jeg ikke ret meget af Niels handicap, kun nogle voldsomme skrigeture når vi var i supermarkedet. Jeg troede det var helt normalt, men som årene gik fandt jeg ud af, at Niels var handicappet. Jeg opdagede at Niels var anderledes og at andre børn på min alder havde andre søskende. Dengang var det ikke muligt at møde andre søskende, så jeg kan kun anbefale, at hvis du som barn har en bror eller søster med et handicap og får mulighed for det: Så tag imod og kom afsted på søskendekursus. Det vil helt sikkert kunne give dig noget.

En håndfuld gode tricks

At blåbær er sunde for hjernen har efterhånden været kendt i mange år, men hvilke tricks er gode for en selv når man er bror eller søster til et barn med handicap. Det har vi sat os for at finde ud af og har derfor spurgt nogle gamle søskende, hvad deres bedste tricks er. Du må huske på, at ikke at tricks måske virker i din familie, men prøv dig frem og brug det der virker bedst for dig.
Tag også ansvar for dig selv
Det er naturligt, at vi som mennesker tager ansvar for hinanden. Og det er naturligt, at du som søskende tager ansvar for din bror eller søster som har et handicap. Men der er grænser for, hvor meget ansvar du skal tage. At sætte grænser kan også være at vise ansvar. Og grænserne skal du først og fremmest sætte for dig selv. Du skal gøre op med dig selv, hvad du kan og skal gøre for din bror eller søster. At sætte grænser og at træffe beslutninger kan være et svært dilemma, men det er en nødvendig proces, hvis du også skal kunne tage ansvar for dig selv. Og dermed også for den, der har et handicap.
Vær åben
Det kan ofte være en svær oplevelse at kende en, der har en handicap. Du befinder dig i en livssituation, hvor dine erfaringer muligvis ikke længere rækker til at forstå og beherske udfordringerne. Det pres kan du gøre mindre ved at være åben, både i forhold til familie og klassekammerater. Du oplever det måske som uoverskueligt at skulle tale om det, der bekymrer og undrer dig mest. Men vær opmærksom på, at erfaringerne fra andre søskende viser, at åbenhed gør det nemmere for dig som barn at være i situationen og dermed få mere overskud. En åbenhed som også er vigtigt, at du bringer ind i de andre sammenhænge du færdes i for eksempel i skolen eller fritiden.
Søg fællesskab med andre søskende
At mødes med andre søskende – f.eks. på et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted – kan være af rigtig stor betydning. Det giver mulighed for at møde andre børn, som forstår, uden at du behøver at forklare og forklare. Sammen med dem kan du tale frit om de problemer og følelser, du har, og blive inspireret til, hvordan du kan håndtere eventuelle udfordringer på anderledes måder. Du får mulighed for at give og tage erfaringer og gode ideer. Dermed behøver du ikke at skulle finde på alting selv – og oven i hatten får du måske den gode følelse af, at andre bliver inspireret af dine ideer og erfaringer.
Opsøg viden om handicappet
Viden og indsigt i handicappet er vigtigt. Viden løser bare ikke alle problemerne, men den kan gøre det lidt lettere at forstå det handicap som din bror eller søster har. Giv dig tid til at skrive spørgsmål ned, og drag ikke forhastede slutninger. Som søskende vil man så forfærdelig gerne gøre noget og få nogen til at gøre noget rigtig hurtigt. Men meget omkring handicaps og udvikling er temmelig langsommeligt, og der vil helt sikkert være både gode og dårlige perioder. Så du må indstille dig på at være tålmodig.

Vi vil gerne høre om nogle af dine bedste tricks og du er velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet nedenunder. Når vi har en ny håndfuld tricks udgiver vi dem samlet.

torsdag den 30. juli 2015

Viden og accept

”Første skridt til forståelse er viden og accept” er en af søskendekursets grundholdninger. Vi arbejder på at bringe relevant, opdateret og nødvendig viden om handicap ud til alle søskende, som har behov for den. For med viden og accept følger også muligheden for forebyggelse og rettidig indsats. Gennem mere og bedre viden og accept af de livsforhold, som knytter sig til søskende, er det muligt at få bedre forståelse af, hvad det er der sker i og omkring de gensidige relationer i familien. En forståelse der giver muligheder for at handle og påvirke situationen i en positiv retning. Vi tror på at alle påvirker hinanden. Ådalskolen bidrager til kommunernes tilbudsvifte med søskendekurser for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. På et søskendekursus kommer vi omkring mange forskellige temaer. Fra basisviden til konflikter, pinligheder, tanker og deres betydning, styrker, successer, skoleliv, oplevelser og ikke mindst erfaringer. Kursusprogrammet er sammensat ud fra det, som vi hører, at søskende efterspørger. Vi håber, at du også finder inspiration her på vores kursus blog og du er meget velkommen til at kontakte os, hvis der er et emne i relation til søskende godt kunne tænke dig at få belyst. Vi glæder os til at høre fra dig.
De bedste hilsner
John, Birgit og Birgitte


Samværet med de andre er af stor betydning for børnene

Selv om alle er lidt nervøse den første gang de mødes så går der ikke mange minutter inden isen brydes. Det sørger de 3 gruppeledere på Ådalskolens søskendekursus for, når de om en måned inviterer til endnu et søskendekursus for 9-12 årige børn, som har en bror eller søster med et handicap. I starten kan man tænke ”det er svært første gang, man skal møde de andre, ”hvad kan jeg byde ind med”, ”vil de andre børn forstå mig” og ”hvad skal jeg sige” osv. Tanker som disse er meget normale og måske han I som kommende søskende også dem. Lad os sige fra starten, de tanker kommer du ikke til at bekymre dig med. At komme ud blandt andre søskende og at lære nye mennesker at kende bliver af afgørende betydning for dig. Du vil opleve at I søskende har så mange ting til fælles og så mange ting der er gode at høre fra de andre børn. At få vendt forskellige bekymringer og få dem fortalt, og at der er nogle som lytter til en er meget betydningsfuldt, og med til at mindske følelsen af at være ”Palle alene i verden”. Du vil opleve at være på bølgelængde med de andre fra starten … der er ingen der tager magten, man føler sig lige med de andre”, sådan fortalte de andre søskende sidste gang. De forskellige aktiviteter er en del af rammen og er med til at strukturere søskendekurset. En aktivitet kan være en fælles film, fælles leg, et terningespil. Orienteringsløb med poster eller skattejagt er også en almindelig brugt aktivitet. Gruppelederne Birgit, Birgit og John understreger vigtigheden af, at kunne tilpasse aktiviteterne i løbet af kurset, så de passer til de aktuelle forhold i gruppen og hvordan kurset udvikler sig. Formålet er at det skal være et sjovt og meget lærerigt kursus for børnene og det må ikke tilsidesættes, fordi der fx er planlagt for mange eller for få aktiviteter. På den ene side skal vi have tilstrækkelig med aktiviteter, men de skal ikke gennemføres for enhver pris. Det er til enhver tid søskendes behov, som skal afgøre om en ekstra planlagt aktivitet skal gennemføres eller ej. I hvert fald kan du godt glæde dig, det gør vi og ser meget frem til snart at møde dig på søskendekursus.

De bedste hilsner
Birgit, Birgitte og John










Jeg er stolt af min lillebror

Som søster til en lillebror med autisme, kan man ofte have behov for at snakke med andre, der kan relatere sig til ens situation, så i foråret var jeg på søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted, hvor jeg fik tre nye veninder som jeg stadig snakker og skriver med i dag. Det har hjulpet mig fantastisk, at vide, at jeg ikke var den eneste med den slags oplevelser og tanker. Vi fik undervejs på søskendekurset delt  en masse historier og erfaringer og ad denne vej knyttet et bånd, som jeg ellers ikke ville kunne få med nogen uden kendskab til at have en søskende med autisme. Følelsen af at genkende sig selv i deres historier og blive forstået på mine egne følelser og erfaringer er rigtig rar. 

Jeg vil lige fortælle om en god oplevelse med min lillebror. Jeg bruger lidt af min fritid på at dele søndagsreklamer ud i weekenden og tænkte en dag, at jeg kunne have min lillebror på 9 år med, så han kunne se, hvad jeg gik og brugte min tid på. At have min lillebror med på den 7 kilometer lange tur var virkelig en stor oplevelse og han forstod med det samme, hvad det hele gik ud på. Han lagde omhyggeligt reklamerne i postkasserne og når jeg gik over på den anden side af vejen blev han stående ved reklamevognen. Det skal til historien nævnes, at jeg også havde min far eller mor med de første par gange og at det først er nu i denne sommer, at han og jeg nu går alene. Jeg har som en sikkerhed en mobiltelefon med så jeg hele tiden kan få fat i mine forældre, hvis der skulle ske noget. Indtil videre har det bare været en god oplevelse. 

Det gør mig stolt, fordi han tager med og hjælper mig. Han er ikke bange for at hjælpe til. Normalt er han ellers ikke bleg for at sidde og råbe, vifte arme til højre og venstre – men i denne sammenhæng er jeg bare en rigtig stolt storesøster og vi får en rigtig god dag sammen. Nogle folk tror jeg har haft en superhård barndom, og de ved slet ikke hvad det indebærer, at have en bror som min. Jeg elsker ham betingelsesløst for den han er og jeg ville ikke bytte ham for noget i verden. Han har været med til at gøre mig til den jeg er i dag og det er noget jeg er være stolt af, og jeg er især stolt af at have en bror der er autist, fordi han er så stærk som han er, og ikke lader sig kue af, hvad folk må tænke om ham. Jeg ved godt, at min lillebror er meget udfordret og får et meget anderledes liv end mit, men han skal have et godt liv.

onsdag den 29. juli 2015

Ret tidligt i livet begynder søskende at tænke tanker


En søskendes behov for støtte begynder tidligt, siger socialpædagog John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. De fleste børn som vokser op sammen med en bror eller søster der har et handicap smeder komplicerede følelser gennem barndommen, fra forlegenhed til irritation til vrede og ofte på flere former for skyld. Nogle søskende fortæller, at de føler sig presset til at være ekstra gode søskende for at skabe balance i skalaen. Mange længes efter et venskab og et "normalt" søskendeforhold. Erfaringerne har naturligvis også sine fordele. Søskende til børn med særlige behov har tendens til at udvikle en tidlig modenhed, øget tålmodighed, diplomati, tolerance og accepterer forskelligheder, siger John. Mange forfølger senere i voksen tilværelsen ”hjælpe erhverv”, hvor de er stærke fortalere for marginaliserede befolkningsgrupper. 

"Når vi bekræfter og validere søskendes bidrag, som de vokser op med, så øger vi chancerne betydeligt for, at de vælger at forblive kærligt involveret i deres handicappede søskendes liv, fortæller John. Ret tidligt i livet kan mange søskende nemlig begynde at bekymre sig om, hvilke forpligtelser, de vil have til deres bror eller søster i fremtiden. Dette er helt naturligt. Måder hvorpå forældre kan berolige deres børn på er at lægge planer og fortælle om fremtiden for deres børn med særlige behov, inddrage og ikke mindst lytte til de andre søskende i familien. Naturligvis meget afhængig af hvor gammel børnene er. Børnene "bringes aldersmæsigt ind i snakken" og budskabet gives tidligt, at de har deres forældres accept til at forfølge deres egne drømme og at deres fremtidige engagement med deres søskende er et valg i stedet for en forpligtelse. For børnenes eget bedste og til gavn for deres søskende, som har handicap skal børnene sikres retten til deres eget liv. Det omfatter indflydelse på, hvordan de vil blive inddraget i livet med deres søskende som voksne og navnlig niveauet, typen og varigheden af involvering.

Tilpasser du dig for meget? Læs Martins historie

Er du en pleaser? Så er du sikkert også typen, der har det med at lide af hensynsvirus og helt eller delvist glemme dig selv i hverdagen. Sådan kan nogle søskende godt føle, når det har en bror eller søster med et handicap og hvor meget af forældrenes tid går med at passe barnet med handicap. Det er i hvert fald sådan som Martin på 12 oplever det i hans familie. ”Jeg var en pleaser som gerne ville være elskværdig og accepteret og forsøge at behage andre for at få opmærksomhed og for at undgå konflikter”. For år tilbage var jeg en rigtig pleaser, fordi jeg ikke ville miste samhørigheden til min familie. Min lillesøster har autisme og er 6 år. Jeg turde ikke sætte ord på, hvad det var jeg gerne ville og prøvede derforfor at behage alle andre i stedet for. Jeg var også bange for at gøre mine forældre kede af det fordi de havde jo nok at gøre med at passe og holde øje med min lillesøster, som pludselig kunne være stukket af. På den måde blev jeg bedre og bedre til at tilsidesætte mig selv til fordel for andre. Problemet var, at jeg ikke kunne se det selv og i virkeligheden havde glemt, hvad det er jeg selv gerne ville have det. 

I dag kan jeg gode se at det var en slags overlevelsesstrategi, som jeg havde glæde af i forskellige sammenhænge. Den store ændring kom efter at jeg havde været på et søskendekursus i Ringsted, hvor de andre søskende og de voksne hjalp med med at finde de rette ord og jeg turde fortælle hvordan det var for mig. Jeg lærte i hvert fald at næste gange næste gang jeg skal til at please, så stopper jeg op og tænker over, hvad det er, jeg er i gang med. Fordi som de voksne på søskendekurset sagde, ”i det øjeblik, du forsøger at behage et andet menneske og glemme dine egne behov – igen og igen – giver du bogstavelig talt stafetten fra dig”. Der går skår i integriteten, og gør det sværere at passe godt på dig selv. Behagesyge og hensynsvirus tærer på kræfterne, ligesom en rigtig sygdom ville gøre. Ofte sker det dog i små, tilsyneladende ubetydelige ryk, som du næsten ikke bemærker.

At sætte et søskendekursus igang

Ådalskolen startede projektet med søskendekurser tilbage i august 2012 med en fantastisk støtte fra skolelederen og skolebestyrelsen. Efter et halvt års intenst arbejde var det første kursus velbeskrevet, målgruppen defineret og gruppen af facilatatiorere fundet. Vi erfarede gennem arbejdet, at det tager uhyre lang tid og meget tålmodighed at synliggøre et søskendeprojekt og få familierne, kommuner og andre til at henvende sig. 

Børnene er imellem 9 og 12 år
Projektmedarbejder og socialpædagog John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus udtrykker selv forbavselse over, at det tog så lang tid. Men som han siger, så ”måles succes ikke i antal henvendelser og forebyggende arbejde er utroligt svært at sætte tal på”. Han forklarer også, at søskende det er en stor målgruppe at nå hen til. De pågældende søskende og de mange voksne, bl.a. skolelærere og pædagoger, der omgiver dem kan have meget svært ved at forholde sig til emnet og mange ved ikke hvordan de skal tage hul på det. For nogle er det et tabu. Nogle søskende er svære at nå – og svære at få øje på. Mange af dem har ikke synlige problemer, eller de gør netop så lidt væsen af sig, at de forsvinder i mængden. De udsender ikke nødvendigvis signaler om hjælp. De forskellige pædagoger, klubmedarbejdere og lærere har netop ofte spurgt, hvad det er, de skal forsøge at lægge mærke til, når John og de andre projektmedarbejdere er ude og holde oplæg i skoleklasser, ungdomsklubber, fritidscentre m.m. Samtidig er der en stor berøringsangst i forhold til emnet, og skinner det ikke tydeligt nok igennem, at denne unge har problemer, så er det svært at tage hul på det. Men mange af de voksne har med Ådalskolens store indsats fået forståelser og redskaber at arbejde med og har efter besøg vist større forståelse og interesse for udfordringerne. 

Synliggørelsen af muligheden for hjælp har netop bestået i, at vi har hængt plakater op og lagt foldere på omkring 100 steder bl.a. på 70 skoler, Facebook og klubber. Desuden er Ådalskolens kursus folder udsendt til en lang række institutioner, skoler og til regionens socialforvaltninger, og der har været løbende lokal annoncering. Ådalskolens søskendekursus kan da også mærke, at projektet er ved at blive mere synligt. Hvert søskendekursus er forskelliget fordi det er afhængig af de søskende som deltager. Det er deres input som bidrager til kursets forløb og hver enkelt søskende er med til at sætte deres præg på kurset. Det som hver enkelt finder interessant og brugbart bliver bragt på bane. Naturligvis er der faste punkter og emner som såkaldte ”siden sidst”- runder, hvor søskende udveksler oplevelser, tanker, erfaringer og spørgsmål.

tirsdag den 28. juli 2015

Søskende er med til at fylde rammen til bristepunktet

”Jeg tænker over, hvad der vil ske med min lillesøster i fremtiden. Kommer hun til at få et job”? Fremtiden er til evig diskussion. Hvad kommer der til at ske for os og vores omgivelser? Hvor er vores udvikling på vej hen? Hvad er uundgåeligt? Og hvad har vi selv indflydelse på? Sådan spørger Nikolaj bare er 12 år gammel og var deltager på det sidste søskendekursus. Når børn nærmer sig 12-13 års alderen begynder de naturligt at tænke mere over, hvad der vil ske med deres søskende i fremtiden. Børnene har mange tanker og nogle kan bekymrer sig om deres bror eller søster vil få et job eller skal bo på institution resten af livet. De kan også bekymre sig om, hvem der skal se efter ham eller hende, når forældrene ikke længere er i stand til det. De kan også bekymre sig om, om han eller hun vil være i stand til at leve på egen hånd. Alle disse bekymringer er vigtige for søskende at sætte ord på. Fælles for børnene på vores søskendekursus har været, at de har åbnet sig mere og mere i takt med, at de fandt trygheden i gruppen stabil. Der er plads til mange følelser og de har oplevet på skift at kunne fortælle om det som ligger dem på sinde, frustrationer og tvivl – oplevet, at de ikke var alene med disse følelser, men i stedet blev mødt med genkendelse og forståelse og nogle gange forslag til løsninger. Vi oplever afgjort, at børnenes selvværd er vokset undervejs i forløbet. De er blevet mere talende og præcise i deres udmeldinger, men også mere fleksible og reflekterende omkring svære følelser. Mange af børnene får således mere mod til at ”være sig selv” og behøver ikke at gemme sig bag en facade. Den fælles vidensdeling og refleksion på kurset har sikret at mange nuancer og perspektiver er kommet med i børnenes oplevelser historie og sikret kontinuitet og mulighed for videre udvikling. Arbejdet med de enkelte børns tanker og oplevelser i forbindelse med at have en bror eller søster med et handicap har øget deres bevidsthed og oplevelse af mestring, samt endnu bedre indflydelse på egen situation. Det er vores vurdering, at børnenes udbytte i forbindelse med deltagelse i søskendekurser primært skyldes ovenstående, idet børnene har været glade for at møde andre børn i samme situation. Ådalskolens søskendekursus skaber rammen for at søskende i alderen 9-12 år og søskende er med til at fylde den til bristepunktet. 

Ting du kan gøre er
Skriv alle de ting ned, som du tænker på omkring fremtiden for din søskende. Vis listen til dine forældre og spørge dem, hvad de mener der vil ske.
Spørg de pædagoger og lærere, som hjælper din bror eller søster om de kan fortælle dig om handicappet og hvad der sker når din søskende bliver ældre.
Spørg dine forældre om deres planer for hvem der skal se efter din bror eller søster i fremtiden.

Søskende fortæller, at de tænker meget på livet og så er det helt naturligt, at også tanker om fremtiden presser sig på. Det kan være svært at tænke på fremtiden, hvis man ikke synes nutiden fungerer eller hvis man er særlig bekymret. Derfor kan det være en god ide at give dig selv en pause på fx en måned, hvor du sætter fokus på nutiden (altså forsøger at sætte fremtidstankerne på standby) og hvor du som søskende øver dig i at få den personlighed du helst vil være til at fylde noget mere? Måske vil det give dig mere energi til at tænke på fremtiden og måske vil det give dig svaret på nogle af de spørgsmål, du stiller dig selv om livet og fremtiden. Nogle børn kan have et lavt selvværd og i perioder er det meget normalt. Det vil ofte være mere betydningsfuldt for mange børn, hvis de kan få mere fokus på alle deres stærke sider. Mange af børnene er meget omsorgsfulde, der gerne vil tage hånd om både dem selv, deres søskende og faktisk også andre. Sommetider kan man sige, at hvis man kun kigger på alt det man ikke føler man kan, så får man ikke øje på alt det man kan og faktisk er bedre til end man selv tror. 

På søskendekurserne plejer vi at sige, at børnene skal prøve at forestille sig, at det er helt mørkt og de skal lede efter de ting de kan, i mørket...det er ikke nemt af finde i mørket. Derfor får de en lygte, der kan lyse og hjælpe dem med at finde de ting som de synes, de er gode til, er godt ved dem og hvordan alle disse ting gør børnene til noget helt særligt. Når man leder efter noget, finder man kun det man kigger efter. Mange af børnene kan bruge historien med lygten til at se, at de skal huske at kigge efter de ting de rent faktisk rummer og ikke kun se på andre som dem, der er bedre end eller kan tingene bedre. Kort sagt brug dine styrker til en masse godt for dig selv og dem du har omkring dig. 

En god viden der ruster mig

Når Mette en pige på 11 år kommer hjem efter skoletid ved hun hvad der venter hende. En lillebror som er sprængfyldt af energi og meget impulsiv. Nogle gange lige lovlig meget. Mettes lillebror har diagnosen ADHD og den påvirker ikke kun hendes lillebror, men i høj grad også familien. Hendes bror hedder Jacob og hans vanskeligheder påvirker naturligvis hele det miljø, som han færdes i til daglig. Udgangspunktet for at en behandling af ADHD virker er at skabe en fælles forståelse for, hvad der er svært for Jacob og hvordan han bedst muligt bliver støttet. Når Jacob oplever ”at han lykkes” i dagligdagen, mindsker det stressen, så han bedre kan overvinde eller kompensere for vanskelighederne. Alle mennesker vokser af ros og opmuntring, men Mettes lillebror med ADHD har i særlig grad brug for ros og bekræftigelse på alle de positive stunder. Jacob har ADHD og er født med den udviklingsforstyrrelse som betyder mange vanskeligheder i løbet af en dag. Mette fortæller, at han gang på gang løber ind i nederlag, som svækker selvtilliden. Det er derfor vigtigt, at alle voksne omkring ham forstår handicappet og er opmærksomme på at give den støtte der skal til. Særligt med en overskuelig hverdag, hvor det er givet, hvad der nu skal ske, er godt for Jacob. Det vil sige klare, enkle regler og faste rytmer og rutiner, som fx faste spise- og sengetider. Jacob skal have støtte til bedre at takle vanskelighederne og til at opleve sig elsket og holdt af. Et barn som Jacob med ADHD vil i skolen være særligt udsat for ind læringsproblemer, mobning og for at blive udelukket af de andre børn. Det kræver overskud og engagement fra lærerne og pædagogerne at forstå problematikkerne, for det handler ikke ”bare” om uartighed eller dårlig opdragelse. Min lillebror bliver konstant afledt af lyde og andre impulser og han har derfor godt af at sidde alene eller tæt på læreren, hvor der som oftest er mest ro. Hans skoledag skal være struktureret, så han kan overskue, hvad der skal ske. Når læreren giver resten af klassen en besked, har han ofte brug for at få gentaget beskeden. Som Mette slutter med at sige så lærte hun rigtig meget af Ådalskolens søskendekursus og kan kun anbefale andre børn som har en søskende med ADHD om at tilmelde sig. ”Jeg har fået så meget total god viden som ruster mig i min hverdag”.

mandag den 27. juli 2015

Søskendekursus er en god støtte for børnene


Læring sker også, når vi spiller fodbold


På søskendekurser som Ådalskolen i Ringsted udbyder giver børnene udtryk for, at læring ikke kun foregår i de planlagte aktiviteter- og undervisningssituationer. De fortæller faktisk i høj grad læring gennem de mange uformelle snakke med hinanden og fodboldkampene og legene i gymnastiksalen. Her taler børnene om dagligdagens problematikker og udveksler gode idéer til, hvordan de lettere kan mestres. Et eksempel er Rasmus, som har en lillesøster med infantil autisme. Samtalen drejer sig om at det er så svært for ham, at forstå hans søster fordi hun intet sprog har og så er Rasmus i øvrigt bange for at blive drillet at de andre henne i skolen. Da de andre børn også har søskende med et handicap kan flere af dem nemt kende det, som Rasmus fortæller. Spørgsmålet åbner op for en snak på fodboldbanen om hvordan de andre børn klarer deres søskende og en oplagt mulighed for at dele tips og erfaringer. Rasmus lærer i høj grad af de andre søskende og den oplevelse er for børnene en total win win situation. Vi voksne vurderer, at snakkene medvirker til at styrke relationerne blandt børnene på søskendekurset og er meget relevante. Et vigtigt skridt på vejen er at være opmærksom på disse søskendeoplevelser og at synliggøre de gevinster, der kan være for den enkelte søskende samt udveksle idéer til, hvordan man kan arbejde med at støtte op om disse grupperelationer. Vores erfaring siger os, at sammenholdet virker som en stor motivationsfaktor for at komme af sted, knytte nye venskaber og gennemføre kurset med succes for den enkelte. Et søskendekursus har en meget stor betydning. Kurset varer sammenlagt 42 timer og foregår over cirka 3 måneder. Der indgår ca. 12 børn, både drenge og piger og aldersgruppen er de 9-12 årige. Næste mulighed for et søskendekursus på Ådalskolen er i marts 2016. Send os en mail og reserver allerede nu en kursusplads.

søndag den 26. juli 2015

Ja, hvad er det egentlig et søskendekursus udretter

Hvis vi piller det hele fra hinanden og det er sundt en gang imellem så kan vi se, at søskendekurset er med til at udrette mere end vi blot kan se. Vi har her blogget lidt af det vi oplever. Vi slår søskendekurset an på et fællesskab, et særligt fællesskab hvor genkendelighed og spejling i andres oplevelser og erfaringer. Et centralt aspekt ved processen på et søskendekursus er børnenes indbyrdes interaktion. De opdager hurtigt et givende fællesskab og høj grad af identifikation. Således giver alle børnene i gruppen udtryk for, at de oplever genkendelighed i det, de andre børn fortæller og beretter om det giver dem en oplevelse af en fælles forståelse i forhold til det at have en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. Som en konsekvens af dette fortæller børnene, at de har fået lettere ved at sætte ord på handicappet, de er blevet klogere på, hvad det betyder, ligesom de har fået viden om, hvilke reaktioner man kan forvente, når man har en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. 

En dreng på 11 år udtrykker det således: ”Det er som om jeg har fået ryddet op i mine tanker…jeg føler mig ikke så anderledes mere, det hjælper at tale med nogen man ikke på forhånd kender, og som oplever det samme, de forstår det, og jeg er ikke bange for at de griner…de andre omkring mig kender til det samme og kan sætte sig ind i dem….Jeg ved også, hvordan andre reagerer, jeg er på en måde blevet klogere på andre mennesker…mine meninger er OK…nu ved jeg, at andre har det ligesom mig”. Følelsen af at være anderledes og alene ser ud til over tid at blive transformeret til at større indsigt i sig selv og andre. Ligesom det at blive genkendt og forstået i det man siger, betyder, at børnene oplever at få mere orden i deres tanker. At blive bekræftet ved feedback fra de andre børn på søskendekurset opleves som at ”få ryddet op” i tankerne.

John Quist Frandsen, som er en af de 3 gruppeledere på søskendekurset fortæller, at på den måde bliver børnenes individuelle erfaringer, tanker og følelser gjort fælles i et forum, hvor de med det samme oplever genklang. På et søskendekursus som det vi arrangerer får børnene mulighed for at fortælle om det de er optaget af. Ikke alle børn har lyst til det i begyndelsen, men de fleste får lyst hen ad vejen. Gennem aktiviteter og lege fortæller de, hvem deres bror eller søster er, hvad deres handicap er, hvordan det viser sig, hvad de tænker om det, hvad de oplever osv. De andre børn lytter under fortællingerne og får efterfølgende mulighed for at give udtryk for deres refleksioner over det, de har hørt. Noget helt karakteristisk er, at søskendes fortælling i denne kursusramme får en dobbelt betydning. Dels det, at fortællingen i sig selv kommer til at skabe sammenhæng for det enkelte barn, dels det, at fortællingen giver mulighed for, at de andre børn på søskendekurset kan spejle sig i fortællingen. 

F.eks: beskriver Søren på 10 år det tydeligt: ”Det er rigtig rart at høre Hans fortælle om, hvordan det er for ham……..det er flot, at han kan fortælle så meget og jeg kan genkende rigtig meget af det, han siger”. På den måde opstår der en slags brobygning over tid, hvor begge børn får nye perspektiver. Søskende får mulighed for at se, at andre børn som måske er lidt ældre er et andet sted nu. Der foregår en indre og en ydre dialog forskudt i tid, som alle søskende på kurset kan tage del i, aktivt eller ved blot at lytte. 

Gruppeprocessen på Ådalskolens søskendekursus bliver så at sige, fødselshjælper for nye erkendelser slutter John med at sige.

lørdag den 25. juli 2015

Victor smed invitationerne ud

En stor gruppe børn lever med en bror eller søster som har et handicap. I Danmark står tusindvis af børn med det livsvilkår. Søskende skal lære at leve med, acceptere og forstå situationen og netop derfor har Ådalskolen i Ringsted prioriteret søskendekurserne for de 9-12 årige børn som et indsatsområde. I anbefalingerne fra lignende børnegrupper konkluderes det, at søskende skal tilbydes støtte med henblik på at opnå den højest mulige livskvalitet nu og i fremtiden. Søskendeforholdet er unikt, fordi det varer længere end alle andre relationer i livet også efter den dag forældrene ikke længere er her. Dagligdagen som søskende bærer mange forskellige præg, at rollen kan tage form som en usynlig sygdom fortæller en af vores tidligere kursusdeltagere, en pige på blot 10 år og søskende oplever, at det kan være svært for omgivelserne at forstå omfanget af deres brors eller søsters handicap. Alt efter sværhedsgraden af handicappet kan nogle børn med handicap se fuldstændigt upåvirkede ud. Imidlertid kan det vise sig, at selv små udfordringer eller aktiviteter hurtigt forandre billedet og føre til uro, forvirring eller kaos. Mange søskende oplever i de situationer, at de skal bruge mange kræfter på at forsøge at forklare deres brors eller søsters handicapsituation og retfærdiggøre valg og fravalg i aktiviteter overfor deres omgivelser. Det kan være svært for deres klasse kammerater at forstå, hvorfor de ikke altid kan deltage i sociale arrangementer som f.eks. klassefester, computer cafébesøg eller overnatninger på skolen. Søskende fortæller ærligt, hvorfor de vælger disse oplevelser fra netop fordi de ikke vil give deres forældre yderligere udfordringer med at arrangere pasning til deres bror eller søster med et handicap. Victor på 12 år fortalte, at han konsekvent smed alle invitationer ud, som kom fra skolen og fritidsklubben. Forholdsregler som disse fører ofte isolation og ensomhed med sig for den enkelte søskende. Søskende værdsætter samværet med de andre børn på søskendekurserne højt og siger samstemmende, at det sociale fællesskab børnene imellem udgør en vigtig forskel i forhold til at deltage i søskendekurset. Børnene fortæller, at de oplever det som en helt klar lettelse, at de ikke skal bruge kræfter på at forklare de øvrige kursusdeltagere, hvordan de har det hjemme, hvorfor de nogle gange ikke kan deltage og at de andre børn meget nemt kan genkende hvad der menes og sætte sig i deres sted.

Jo mere du giver jo mere får du tilbage

Vi vil ikke komme med en lang udredning af begrebet ”ligeværdig fælles læring” men blot konstatere, at det er det fundament Ådalskolens søskendekursus i Ringsted bygger på. Vi tror på, at hvad der er relevant og meningsfuldt beskrives af den, som skal lære og må opdages af den, som skal lære, at læring er en konsekvens af erfaringer og at samarbejde giver muligheder. Når søskende investerer kræfterne på et søskendekursus udvikler de også en bedre fornemmelse af deres eget selvværd. Læring er derfor en udviklingsproces som karakteriseres ved en fri og åben kommunikation, accept, respekt og retten til at begå fejl og blive klogere. Vi tror på at enhver oplevelse af virkeligheden er unik og vi har flere gange oplevet at efterhånden som børnene bliver mere opmærksomme på hvordan de lærer og løser udfordringer, bliver de også bedre til at videreudvikle og modificere deres egen måde at lære og handle på. De bliver gode til at holde fast og huske på læringen fra søskendekurset. Arbejdet, ansvaret og udbyttet er nemlig op til alle, som er deltagere på søskendekurset. Jo mere du giver jo mere får du tilbage, som en af vores 12 årige piger fra sidste søskendekursus sagde.



fredag den 24. juli 2015

Hvad er muskelsvind og hvordan viser det sig?


For et par dage siden skrev vi et blogindlæg om et barn der havde muskelsvind og det indlæg skabte virkelig aktivitet på vores e-mail. Mange tak for det og tak for de mange nye vinkler som I alle var med til at bringe på banen om dette emne. Vi håber, at se rigtig mange af jeres børn på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.

Muskelsvind er en gruppe arvelige muskelsygdomme, hvor muskelvævet gradvist bliver erstattet af bindevæv. Betegnelsen muskelsvind bliver også brugt mere bredt som en betegnelse for alle sygdomme i muskler og nerver, der medfører svind af muskulaturen. Vi har fået en e-mail fra Johannes som har en storebror med muskelsvind og han fortæller os, at han godt kunne tænke sig, at vi skrev lidt om det her på bloggen. Og Johannes har ret vi har ikke blogget ret meget om den sygdom og hvilke tanker man som søskende kan have. Derfor har vi spurgt Johannes om han ville fortælle lidt og resultatet kommer her. I hele min barndom var min storebror ikke en typisk storebror". Sådan begynder Johannes hans brev til og os som vi har fået lov til at bringe her på bloggen. Vi har naturligvis ændret navnene så de fremtræder anonyme. Min storebror hedder Niels og jeg bor sammen med vores far og mor i en forstad til København. Mit søskendeforhold har livet igennem været meget anderledes end de flestes. Min bror Niels, som har muskelsvind har givet mig noget som ingen anden bror har kunnet give – en betingelsesløs kærlighed. For min storebror er altid glad, siger Johannes og fortsætter idag glæder jeg mig altid til, at vi kommer på besøg på hans opholdssted. Det gjorde jeg ikke tidligere. Johannes fortæller, at "jeg synes min barndom både har haft sine op- og nedture". Jeg oplever, at jeg blev meget moden allerede da jeg var ganske ung både fordi jeg tog men også fik et stort ansvar i familien. I begyndelsen husker jeg ikke ret meget af min storebrors handicap, kun nogle voldsomme skrigeture når vi var i supermarkedet og nogle mærkelige bevægelser. Jeg troede det var helt normalt, men som årene gik fandt jeg ud af, at han var handicappet. Jeg opdagede, at min storebror var meget anderledes og at andre børn på min alder havde søskende, som havde en helt anden opførsel end min Niels. Jeg er idag rigtig glad for, at jeg fik muligheden for at komme på søskendekursus. Det hjalp med at sætte det hele på rette plads og at deltage i kurset sammen med andre børn, høre deres oplevelser og få nye venner er absolut det bedste der er sket for mig.

Søskendekursus er en prioriteret indsats

En stor gruppe børn lever med en bror eller søster med et handicap. I Danmark står tusindvis af børn med det livsvilkår. Søskende skal lære at leve med og forstå situationen og netop derfor har Ådalskolen i Ringsted prioriteret søskendekurserne for de 9-12 årige børn som et indsatsområde. I anbefalingerne fra lignende børnegrupper konkluderes, at søskende skal tilbydes støtte med henblik på at opnå den højest mulige livskvalitet nu og i fremtiden. Søskendeforholdet er unikt, fordi det varer længere end alle andre relationer i livet også efter den dag forældrene ikke er her længere. Dagligdagen som søskende bærer mange forskellige præg, at rollen kan tage form som en usynlig sygdom fortæller en af vores tidligere kursusdeltagere, en pige på blot 10 år og søskende oplever, at det kan være svært for omgivelserne at forstå omfanget af deres brors eller søsters handicap. Alt efter sværhedsgraden af handicappet kan nogle børn med handicap se fuldstændigt upåvirkede ud. Imidlertid kan det vise sig, at selv små udfordringer eller aktiviteter hurtigt forandre billedet og føre til uro, forvirring eller kaos. Mange søskende oplever, at de bruger kræfter på at forsøge at forklare deres brors eller søsters handicapsituation og retfærdiggøre valg og fravalg i aktiviteter overfor deres omgivelser. Det kan være svært for deres klasse kammerater at forstå, hvorfor de ikke altid kan deltage i sociale arrangementer som f.eks. klassefester, computer cafébesøg eller koncerter på skolen. Søskende fortæller ærligt, hvorfor de vælger disse oplevelser fra netop fordi de ikke vi give deres forældre yderligere udfordringer med at arrangere pasning til deres bror eller søster med et handicap. Victor på 12 år fortalte, at han konsekvent smed alle invitationer ud som kom fra skolen og fritidsklubben. Forholdsregler som disse fører ofte isolation og ensomhed med sig for den enkelte søskende. Søskende værdsætter samværet højt med de andre børn, idet de samstemmende fortæller, at det sociale fællesskab børnene imellem udgør en vigtig forskel i forhold til at gennemføre søskendekurset. Børnene fortæller, at de oplever det som en helt klar lettelse, at de ikke skal bruge kræfter på at forklare de øvrige kursusdeltagere, hvordan de har det hjemme, hvorfor de nogle gange ikke kan deltage og at de andre børn meget nemt kan genkende hvad der menes og sætte sig i deres sted.

torsdag den 23. juli 2015

På det personlige plan har søskende et stort udbytte

Når søskende har deltaget på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er det generelt med en helt særlig oplevelse og erfaring. En oplevelse som mange af børnene sætter ord på i løbet af kurset. Johannes på 11 år siger således, at han har ”fået lettere ved at acceptere hans søsters handicap, forstå autismen og fokusere på det positive i familiens livssituation”. En pige på 11 år supplerer med hendes udbytte på følgende måde: Jeg har lært, at et liv med min bror som har et handicap også er et liv - endda et rigtig godt liv. Det er meget vigtigt at lære. Nogle gange kan et handicap være et tabu. Det vil sige, at man ikke fortæller andre om, at en i familien er handicappet. En anden søskende beskriver, at hun har fået nemmere ved at få øje på det positive i hendes brors udvikling: Jeg sætter pris på de små ting, som kan være positive. F.eks. kan jeg sidde og sige ”prøv at se hvad han kan, det kunne han ikke for en måned siden”. Hverdagens udfordringer fylder i perioder stadig meget, men jeg er blevet langt bedre til også at få øje på alt det positive. 

Flere søskende giver desuden udtryk for, at de igennem søskendekurset er blevet styrket, hvilket de vurderer har en afgørende betydning for deres evne til at støtte deres bror eller søster. Socialt samvær på et søskendekursus med og muligheden for at tale med andre mennesker, som er forstående og indlevende i ens situation, er en vigtig forudsætning for et tilfredsstillende liv. Når man har en bror eller søster med et handicap er det ofte meget afgørende, at nogen af dem man taler med, selv kender til de mange forskellige konsekvenser, et handicap får for dig. Det gør det meget lettere at blive forstået. En pige på 11 år som har deltaget i søskendekurset 2 gange forklarer her, hvad hendes deltagelse har betydet for hende: Jeg har lært at acceptere min søsters handicap og leve med det. Jeg er blevet bedre til at leve mit liv. Det kunne jeg ikke i starten. Jeg har lært, at jo stærkere vi står i familien, jo bedre chance er der for, at min søster trives.

Vi ser, at størstedelen af børnene oplever, at der undervejs på søskendekurset opnås en stor grad af 
fortrolighed og åbenhed, hvilket muliggør samtaler om det, børnene finder problematisk og svært. En stor del af børnene fortæller, at de har udbytte af indgåelsen i søskendegruppen med henblik på at opnå viden om fx handicaps og håndteringen heraf. Også på det mere personlige plan har børnene et stort udbytte. Gennem søskendekurset oplever de at have opnået større indsigt i deres egen situation, at have fået indblik i nye måder at handle på, at være blevet mere åbne om deres brors eller søsters handicap samt at have knyttet nye venskaber. Nogle børn fortæller også at de har fået mere selvtillid og føler sig gladere end inden deltagelsen. Andre kom imidlertid til søskendegruppen med en god portion selvtillid og et højt niveau af indsigt og erkendelse, men også disse deltagere har haft et udbytte fx i form af glæden ved at kunne hjælpe andre samt at ved at opnå indsigt i andre måder at tackle søskende udfordringer på. 

Vi oplever, at Ådalskolens søskendekursus samlet set lever op til vores formål. Søskendekurserne giver deltagerne mulighed for samvær, kommunikation og erfaringsudveksling med ligestillede i et lille og trygt forum. På søskendekurset føler deltagerne sig normale og de kan læsse af på hinanden uden fare for at føle sig som en belastning. Gennem sparring og spejling får børnene frigjort ressourcer og bliver inspireret til nye måder at tackle handicappet på. De oplever også, at de i søskendegruppen kan trække på hinandens viden og lære af hinandens strategier, hvilket ruster dem bedre til at håndtere de udfordringer som kan relatere sig til søskende.

onsdag den 22. juli 2015

Når det starter med en sygdom og ender med et handicap

Martin er 11 år og han glæder sig enormt ifølge hans mor til, at han skal på søskendekursus på Ådalskolen. Så meget at han hver eneste dag kikker i postkassen efter det deltagerbrev, som han er blevet lovet i slutningen af juli. Vi kan sige til dig Martin og alle jer andre, at vi sender det ud i slutningen af uge 31. Så I må væbne jer med tålmodighed. For Martin er det en enestående chance for at møde andre børn på hans egen alder, som også har en bror eller søster med handicap. Martin glæder sig for der er så meget at snakke om, så meget at spørge om og så meget at blive klogere på. Når man er lillebror og ens storebror har muskelsvind så er det en sygdom som udvikler sig og som man ikke kan blive helbredt for. Man siger at sygdommen er fremadskridende. Martins storebror har Beckers muskeldystrofi som kun rammer drenge. Martin fortæller, at han ved at det skyldes noget med nedsat produktion af proteinet dystrofin, som har stor betydning for muskelfunktionen. Hans storebrors nedsatte kraft i hoftemusklerne medfører en kluntet, vraltende gang og problemer med at gå på trapper, cykle og rejse sig fra f.eks lave stole. Efterhånden som sydommen udvikler sig vil Martins storebror få problemer med at løfte armene over skulderhøjde, frisere sig, tage tøj af og på og andre personlige og daglige færdigheder. Han vil sandsynligvis få brug for en masse daglig hjælp om nogle år og fordi musklerne i benene bliver svagere og svagere får han svært ved, at holde balancen og kommer til at sidde i kørestol. På et søskendekursus mødes 9-12 årige børn på tværs af deres søskendes handicaps i meningsfulde fællesskaber, får alderssvarende viden om forskellige handicaps, mulighed for at sætte fokus på rollen som søskende samt udveksle erfaringer, oplevelser og dele viden med hinanden.

tirsdag den 21. juli 2015

Søskendekurset er sjovt og hjælper

”Nu forstår jeg min storesøster på en helt ny måde”
Sådan siger 11-årige Katrine fra Ringsted om den oplevelse hun fik på Ådalskolens søskendekursus i foråret. Hun deler vilkår med mange tusinde børn i Danmark som alle bor og lever sammen med en bror eller søster med et handicap. Der er mange udfordringer i dagligdagen og hjælpen ligger ikke altid lige for, men Katrine fik kontakt med Ådalskolens søskendekursus i Ringsted og det søskendeprogram hjalp hende igennem en svær periode.
”Jeg gik fra at være som en lukket bog til at være en åben bog,” siger Katrine, som skal skifte skole til en 6. klasse efter sommerferien. Dermed møder hun endnu en ny udfordring i et ungt liv, som hun glæder sig til.
”Det har været en stor hjælp at være sammen med andre i samme situation. Det hjælper at høre de andre børns historier. Vi forstår hinanden og vi passer godt på hinanden.”

Samles på Ådalskolen på Midtsjælland
Søskendekurset med base på Ådalskolen i Ringsted består af et tilrettelagt program på 45 timer fordelt over 3 weekends. Børnene er i alderen 9-12 år og alle har en bror eller søster med et handicap. På kurset er børnene sammen med andre børn og arbejder sammen på kryds og tværs. Kurset bygger på alt fra leg til snak og for os som voksne handler det om at skabe det trygge rum, hvor børnene kan lyst til at tale om alting. Der er fokus på søskende og de møder andre, der har det på samme måde som dem selv. Søskende ved generelt utroligt meget om deres bror eller søster med handicap og hvordan de bedst skal omgås. Det er børnene, som er eksperterne – ofte ved de bare det ikke selv endnu, men det får de en øget bevidsthed om, imens de er på kursus. Pointen med at opleve, at de ikke er alene med de daglige udfordringer giver dem mulighed for at ”spejle” sig i de andre børn. Indholdet undervejs er meget bredt og alderssvarende lige fra sjove, udfordrende aktiviteter og lege til undervisning i handicap samt italesættelse af følelser, tanker og oplevelser som er forbundet med at være søskende. Alle metoder og aktiviteter der bruges på kurset er i direkte børnehøjde. Børnene forbinder sig meget hurtigt med hinanden og efter ganske få timer er nye venskaber skudt frem. Set udefra virker det som om, at søskende super hurtigt finder frem til det fællesskab, som de er samlet om.



En familie er et netværk af relationer

Det er efterhånden mange år siden vi begyndte at opdage og interessere os for, hvad et handicap betyder ikke blot for barnet selv, men også for dets nære relationer og pårørende. Det betyder, at vi i dag ved at familiemedlemmer til et barn med handicap også påvirkes samt hvilke problemer ikke mindst børnene er i risiko for at få og hvordan det går disse børn på længere sigt i voksenalderen. Kort sagt vil det sige, at vi ikke længere er i tvivl om, at et barn med handicap naturligvis ikke er et individuelt problem, men i høj grad en relationel udfordring. Vi ved også efterhånden en del om, hvad vi så stiller op med disse udfordringer, hvordan vi forebygger og behandler problemer blandt familiemedlemmerne om end der naturligvis stadig er plads til masser af udvikling på feltet. Til gengæld er vi om ikke håbløst, så i hvert fald, alarmerende bagefter i forhold til faktiske indsatser og særligt tilbudene til søskende. Det vil Ådalskolen i Ringsted ændre på ved at tilbyde søskendekurser til børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Læs mere her på hjemmesiden om søskendekurser og tøv ikke med at sende os en e-mail.

mandag den 20. juli 2015

Søskendekursus marts 2016

Rammerne omkring Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er brede, hvilket giver os stor frihed til at køre kursusforløbet, så det netop passer helt ind i den konkrete målgruppe. Børnene er mellem 9 og 12 år og alle har en bror eller søster med et særligt behov. Søskendekurset er stedet, hvor børnene møder andre børn på samme alder og hvor børnene deler deres tanker, følelser og give hinanden gode råd. Børnene er sammen med voksne, der tager forskellige emner op, som berører handicappet. Alfa omega er, at børnene er fælles om den samme sag, at hjælpe, lytte og støtte hinanden og at dele de mange oplevelser og erfaringer der følger med, når man søskende til en med et handicap. Dermed er fællesskab og tillid på en og samme tid målet med søskendekurset, som arbejdet foregår indenfor. Ådalskolens søskendekursus store styrke er også, at alvor og leg blandes i en unik dannende cocktail. Som mange af børnene siger på søskendekurset ”vi kommer hjem som større mennesker”. Gennem det fællesskab blandt børnene og de voksne samt de sjove, men også vilde, aktiviteter skabes en særlig atmosfære. Her finder børnene deres helt egne ben at stå på. Har du lyst til at deltage på det næste søskendekursus i Ringsted kan du se datoerne her på bloggen og læse, hvordan du tilmelder dig.






Børnene er meget aktive på søskendekurset

Ådalskolens søskendekursus henvender sig til børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Søskendekurset skaber en anerkendende kursusramme, hvor vi som gruppeledere understøtter, inspirerer og udfordrer børnenes læringsporcesser. Gennem dialog, aktiviteter og lege udfordrer vi børnene til en undren og refleksion af egne oplevelser, følelser, forståelser og handlinger. Søskendekurset bygger på at børnene med omsorg og respekt skal have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til de andre børn og komme godt ind i gruppen, hvor de kan give, tage, opnå anerkendelse samt opleve betydning og styrke i fællesskabet. Derfor er vi naturligvis opmærksomme på, at hvert enkelt barn inddrages og støttes i at være aktive deltagere til fællesskabet, samt at de lærer at samarbejde med andre ved at deltage i de mange fælles aktiviteter og øvelser.


Søskende på søskendekursus

Det giver styrke at vide at der er andre

Tanken med at samle børn på et søskendekursus er ikke alene for at formidle nogle fælles temaer til børnene. Et selvstændigt formål for Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er at bruge fællestrækkene i børnenes baggrund til at skabe et bærende fællesskab og netværk børnene imellem. I tråd med det formål vurderer gruppeleder Birgit Jensen fra Ådalskolen, at børnene i kraft af de temaer, de har haft oppe på søskendekurset, ikke alene har fået en større forståelse for deres egen situation men også for hinanden i gruppen. Og netop deres fælles baggrund har gjort, at de har følt sig trygge undervejs og haft mod på at åbne sig: ”Jeg tror, de har følt sig trygge på søskendekurset, i situationerne og har turdet fortælle og dele deres oplevelser. Måske fordi de ved, de har samme baggrundsvilkår.” En mor udtrykker meget præcist nogle uger efter sidste søskendekursus, hvordan børnenes erkendelse af, at de alle er ”i samme båd”, har været det vigtigste udbytte af søskendekurset. ”Det vigtigste min søn har lært er, at han ikke er den eneste dreng som har en lillesøster med et handicap, og at det ikke kun er hans familie som nogle gange er temmelig stresset”. Der er også andre børn, som har præcist de samme oplevelser. Nogle af forældrene peger også på, at deres børn er begyndt at lege med nogle af de andre fra søskendekurset og at de har besøgt hinanden derhjemme. Hvorvidt netværket rækker ud over børnenes deltagelse på kurset, er dog ikke til at vurdere, men et meget stort håb og ønske. Birgit slutter af med at fortælle, at børnene har haft et rum på søskendekurset til at reflektere i og har for eksempel fået sat ord på mange af deres ressourcer. Hun kan se at kurset har sat nogle tanker i gang hos børnene og tvivler ikke på, at de har fået noget meget særligt ud af at deltage. 

Søskendekursus med børneord

Vi vil i denne blog prøve at beskrive søskendekurset med børneord. Vi har skrevet mange blogindlæg til de voksne  men her kommer et direkte til dig, som er i alderen 9-12 år. Birgit, Birgitte og jeg laver et søskendekursus for dig fordi vi gerne vil give dig en god, sjov og anderledes oplevelse. Måske går du allerede til fodbold, til håndbold, til karate, til spejder, til gymnastik, til tennis eller noget helt andet og du har sikkert også på eller andet tidspunkt været af sted på koloni, lejr eller hyttetur med skolen?
                          
Kender du det? Så læs bare videre
Når du har en fritidsinteresse, som du godt kan lide så mødes du hver uge med de andre børn og I øver og lærer af hinanden for at blive bedre.
Når du har en fritidsinteresse så oplever du et godt kammeratskab, sjov, ballade, alvor, leg og I har alle en ting til fælles. I er fælles om jeres interesser for fodbold, håndbold, natur, idræt osv. Du gør det fordi det er sjovt. Et søskendekursus er præcis det samme som din fritidsinteresse.
Det varer 3 weekends og den sidste lørdag skal vi på en hyttetur til Niløse ved Dianalund. Det I som søskende har til fælles er, at I har en bror eller søster med et handicap. Det er der ikke noget galt med, det er ikke noget problem i, det er ok, det er i orden - sådan er det i jeres familie.
Vi vil gerne byde dig velkommen til et sted, hvor du kan mødes med andre børn i samme alder som dig, der også har en bror eller søster med et handicap. Når vi mødes skal vi lege sjove lege, se film, spille computer, dele historier, og du vil opleve, at der er rigtig mange andre børn, som har det netop som dig.
Så husk på vores motto ”Det er fedt at komme på søskendekursus ellers er det ikke et søskendekursus”. Du er meget velkommen til at skrive en e-mail til os på soskendekursus@gmail.com når du har noget, som du vil spørge os om.
Vi glæder os
Hilsen
Birgit, Birgitte og John

søndag den 19. juli 2015

Intet bliver som før og alt er anderledes

125 milliarder hjerneceller med hver tusindvis af forgrenede forbindelser. Så stor er vores hjerne, et ufatteligt netværk af forbindelser som gør os i stand til at udføres alverdens opgaver alt lige fra at tage strømper på til at finde vej i de mest vanskelige egne. Hvis vi pådrager os skader i dette komplicerede netværk eller fødes med skader har det meget stor betydning for vores opfattelse af verden. Ingen af os kan få en ny hjerne og selvom vores hjerne kan lære nye færdigheder og bane vej for ny genindlæring har det alligevel en kæmpe betydning af pådrage sig en hjerneskade. Intet bliver som før og alt skal laves anderledes. Familie og venner spiller en meget central rolle og for de fleste uden vi nødvendigvis tænker særligt meget over hvorfor egentlig. Der er et meget stort potentiale i netværket, ofte rigtig mange ressourcer. Det er dem, vi drager fordel af når vi med et søskendekursus taler om helhedstænkning. Udgangspunktet er, at vi ser på helheden og her taler vi ikke kun om barnets behov men vi taler om hele familien herunder søskende, forklarer socialpædagog John Quist Frandsen, som er en af gruppelederne ved Ådalskolens søskendekursus. Hjerneskadeforeningen har 30 års jubilæum i år og arrangerer arrangement i Sorø fredag d. 14/8. Ådalskolens søskendekursus er en stor fortaler for netværk og vil gerne bakke arrangementet op ved at opfordre så mange som muligt til at deltage. Ved at skabe netværk og særligt vedligeholde netværket er man med til at give sagen den opmærksomhed som den behøver.

fredag den 17. juli 2015

"Hvor er det godt og hvor er det relevant..."


Sådan begynder en mail fra en far fra Slagelse som har skrevet til os og vi bringer her en historie som sikkert kan genkendes af mange familier som har et barn med et handicap. Familien i Slagelse har et barn med diagnosen infantil autisme på 16 år og i dette indlæg fortæller han om det tidspunkt, hvor det gik op for dem, at de måtte gøre noget for at undgå en negativ påvirkning af de 2 mindre søskende. Mange tak for dit indlæg til vores Blog. Netop jeres historie bidrager til et fundament for vores søskendekurser på Ådalskolen i Ringsted.

”Vores store søn Jacob "fyldte" det hele, da han boede hjemme. Når de mindre søskende spurgte, om vi ikke lige kunne gøre sådan og sådan, så svarede vi altid nej, I er nødt til lige at vente, fordi storebror er ved at vælte et eller andet ude i køkkenet. På et tidspunkt var vi sammen med nogle andre forældre og vi talte om, hvilke udfordringer de ikke handicappede søskende havde på grund af deres handicappede bror. Så begyndte det ligesom at blive klart for os, at vi var nødt til at tage en beslutning om at gøre noget, fordi det ikke ville have været holdbart, hvis vores nuværende liv fortsatte. Så derfor valgte vi, at lade storebror flytte hjemmefra, efter han blev konfirmeret, og det synes jeg så har givet mere ro. En meget svær beslutning, men det har altså det har givet os en dagligdag, hvor vi kan koncentrere os om vores mindre børn. Vores store søn på 18 år har egentlig tacklet vores søn med autisme utrolig flot, men vi fornemmer lidt, at vi som forældre på en eller anden måde glemte ham. I en lang periode har han haft et meget, meget voldsomt temperament og kunne sige de værste ting og sager. Heldigvis er meget af denne adfærd blevet bearbejdet og han har det langt bedre nu. Han siger, at han er glad for sin lillebror, men ind imellem ønsker han selvfølgelig også, at han ikke er der. Og ja lillebror har han taget meget af vores tid (for ikke at sige al vores tid), selv om vi altid har forsøgt at dele sol og vind ligeligt blandt alle.
Hvor er det godt og hvor er det meget relevant, at Ådalskolen i Ringsted har taget initiativ omkring søskendekurser. Bare det havde været der for 10 år siden, så havde vores børn været oplagte deltagere. Nu kan jeg så bare glæde mig over, at andre søskende får den mulighed mine egne børn aldrig fik".
Held og lykke med søskendekurserne i Ringsted og god sommerferie til alle.

Et søskendekursus er masser af sjov og leg


Marie og Pernille møder hinanden for første gang på Ådalskolens søskendekursus. De 2 piger kommer fra forskellige steder i Danmark og fra to forskellige familier. Begge var de blevet tilmeldt søskendekurset fordi de har en bror med ADHD. Vi har spurgt Marie og hun ville skrive lidt om oplevelsen og her er det som hun skrev:

Jeg er 11 år og lillesøster til en bror med ADHD og jeg har været på Ådalskolens søskendekursus, hvor jeg har lært en masse. I begyndelsen var jeg meget nervøs for at skulle afsted fordi jeg vidste jo ikke, hvad et søskendekursus var og hvem jeg kom til at møde. Jeg gik og tænkte om det var noget med, at vi alle sad i en rundkreds og skulle fortælle på skift, at den ene var mere ked af det end den anden, at de andre ville grine af mig og alle sådanne tanker.

Men sådan gik det ikke, det viste sig derimod at være total sjovt, en masse andre søskende, sjove aktiviteter og nogle rigtig søde voksne. I løbet af meget kort tid kunne jeg genkende rigtig meget af det alle de andre søskende fortalte og det var en kæmpe lettelse at høre, at der er andre børn som har præcis de samme oplevelser som mig. At vide at jeg ikke er den eneste i verden som har en storebror med et handicap har hjulpet mig meget. Idag har jeg fortsat kontakt med flere af børnene, vi skriver til hinanden og ringer jævnligt. 

torsdag den 16. juli 2015

Til forældrene

Børnene og forældre oplever, at et søskendekursus er stedet, hvor børnene kan tale om deres erfaringer og oplevelser med andre børn i lignende situationer. Alle de interviewede børn er helt enige om, at Ådalsskolens søskendekursus i Ringsted bidrager til at normalisere deres oplevelser og bevidstgøre dem om deres behov for støtte og viden. Alle oplever et sådant kursus som et fedt alternativt fællesskab for børnene, hvor de kan blive mødt uden forventninger og krav. Det helt perfekte sted, hvor de kan tale åbent om deres tanker og følelser uden at tage hensyn til andre. Fællesskabet på et søskendekursus rækker ud over de enkelte lørdage og medfører, at det enkelte barn føler sig mindre alene med sine hverdags udfordringer fordi de nu ved og selv hører, at andre har det på samme måde. Søskendekurset er også et supplement til børnenes individuelle mestringsstrategier og til den støtte, de jo selvfølgelig får fra deres forældre. Børnene glæder sig til at komme på søskendekurset og det lægger forældrene særligt mærke til. Forældrene oplever også søskendekurset som en særlig god hjælp i hverdagen og de føler sig mindre alene med ansvaret for børnene end tidligere. Det giver dem en tryghed at vide, at andre voksne er opmærksomme på børnene og kan hjælpe børnene med specialviden om handicap. En viden, som de selv savner mere af da de nogle gange kan komme i tvivl om de gør det rigtige og om de yder den tilstrækkelige støtte til børnene fortæller en mor til os. Børnene ser også søskendekurset som ”børnenes mødested” siger Nikolaj på 12 år som netop har været afsted på Ådalskolens forårskursus. De voksne på søskendekurset respekterer børnenes behov for at have deres ”eget sted”. Forældrene er nysgerrige for at høre mere om, hvad der foregår ”derinde”. På den ene side er de indforståede med, at børnene skal have søskendekurset for sig selv og på den anden side ønsker de mere viden om deres børns tanker og følelser, så de nemmere kan støtte dem. 

Søskendegruppe i Ringsted


En søskendegruppe er for børn som har en bror eller søster med et handicap. Vi kalder også søskendegruppe for et søskendekursus.
Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus for børn i alderen 9-12 år. Næste søskendegruppe begynder i marts 2016 og varer i alt 42 timer fordelt gennem 3 weekends. Det er en god idè allerede nu at reservere en plads og få sagsbehandleren med på banen. Bevillinger kan godt tage lidt tid.
Det særlige ved en søskendegruppe er at du møder andre jævnaldrende som har mange af de samme oplevelser som dig. Du oplever et fantastisk fællesskab, taler med andre børn, lærer nyt om handicap, får besvaret de spørgsmål, får gode ideer, kommer på en søskendecamp med overnatning, har det sjovt sammen med de andre og hvis du har lyst får du også nye venner.
Ådalskolens søskendekursus tilbyder et spændende, sjovt og seriøst program som hjælper du til at forstå din brors eller søsters handicap endnu bedre. 
Nikolaj, en dreng på 11 år som har været på søskendekursus siger, at ”Ådalskolens søskendekursus var ligesom et honningdepot i min hverdag. Et sted hvor jeg fik fortalt alt det jeg længe havde ønsket mig og et sted hvor jeg lærte en masse nyt om min søster der er meget handicappet”.

Ådalskolens søskendekursus sætter igang

Sommeren er godt i gang, skolen er endnu ikke startet, og de fleste er ved at have skudt deres sommerferie i gang. Snart begynder det hele igen og Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er så småt i gang med de mange forberedelser til det næste søskendekursus som begynder i slutningen af august. Vi glæder os rigtig meget til at tage imod de mange søskende som kommer og til at tage jer med på en personlig oplevelser som I sent vil glemme.
Når vi ser tilbage på det år, der er gået siden sidste sommerferie er vi rigtig godt tilfredse. Der er sket rigtig meget, vi har udgivet flere nye foldere, afviklet et succesfuldt søskendekursus, afholdt flere spændende foredrag og det hele i en positiv retning. Der er stadig ting, som skal holdes ved lige, holdes øje med og rettes til, men med de gode oplevelser og erfaringer vi har haft i det forgangne år, er der al mulig grund til at have mod på og se lyst på søskendekursets fremtid på Ådalskolen. Vi håber du har lyst til at følge med her på bloggen og meget gerne bidrage med dine erfaringer. Vi glæder os til at høre fra dig.

De bedste hilsner
Birgit, Birgitte og John



Der er brug for søskendekurser

At der overhovedet er brug for at rette opmærksomheden mod et fokuserende søskendeperspektiv er ikke umiddelbart fordi "der er noget ga...