tirsdag den 20. juni 2017

Søskendekursus på sommerferie

Ådalskolens søskendekursus holder et par ugers sommerferie. Vi samler inspiration til flere gode indlæg og glæder os til at vende tilbage med masser af kræfter til 2 søskendekurser som begynder i sensommeren. Til alle jer som er tilmeldt vil vi glæde os rigtig meget til at se jer og blot fortælle, at vi udsender et deltagerbrev cirka en måned inden kursusstart. Heri er der flere informationer samt det endelige kursusprogram. Til alle andre ønsker vi en rigtig god og solrig sommerferie.
De bedste hilsner
Birgit, Gitte og John

Det er fedt at give erfaringer til andre

Sådan siger mange af børnene undervejs i et søskendekursus. Et søskendekursus, som varer 45 timer og afholdes tværkommunalt således at det er åbent for alle kommuner og for søskende i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap.
Ådalskolen i Ringsted har i dette forår afviklet et sådant kursus og alle børnene er meget positive og glade for at medvirke og bidrage til kurset. En meget central pointe vi hører er, at børnene oplever en stor glæde og tilfredshed ved at selv mærke, at de også kan videregive deres erfaringer til andre børn, som virkelig får gavn af deres input. Sat lidt på spidsen kan det siges, at børnene oplever, at deres erfaringer med at være bror eller søster til en søskende med et handicap ikke er helt forgæves, idet de kan hjælpe til at forebygge og sætte fokus på det som mange af dem oplever. Om dette fortæller Martin på 11 år blandt andet følgende:
”Jamen det giver da en stor tilfredshedsfølelse at vide, at jeg kan hjælpe andre, der er i samme situation som én selv” ”Jeg har været rigtig glad for at være med på Ådalskolens søskendekursus, der er masser af nye og sjove kammerater, masser af sjov og hygge og det har givet mig en følelse af, at jeg kunne gøre gavn”. ”Når jeg hver lørdag er blevet hentet af min far har jeg følt, at jeg har gjort noget godt for andre og naturligvis også fået lært en masse og fået en masse gode oplevelser selv. Forhåbentlig har jeg været med til at bane vejen for, at andre kan få det bedre”. Det er jeg nu helt sikker på, slutter Martin med at sige.

Hvad udretter et søskendekursus

Hvis vi piller det hele fra hinanden og det er sundt en gang imellem så kan vi se, at søskendekurset er med til at udrette mere end vi blot kan se. Vi har her blogget lidt af det vi oplever. Vi slår søskendekurset an på et fællesskab, et særligt fællesskab hvor genkendelighed og spejling i andres oplevelser og erfaringer. Et centralt aspekt ved processen på et søskendekursus er børnenes indbyrdes interaktion. De opdager hurtigt et givende fællesskab og høj grad af identifikation. Således giver alle børnene i gruppen udtryk for, at de oplever genkendelighed i det, de andre børn fortæller og beretter om det giver dem en oplevelse af en fælles forståelse i forhold til det at have en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. Som en konsekvens af dette fortæller børnene, at de har fået lettere ved at sætte ord på handicappet, de er blevet klogere på, hvad det betyder, ligesom de har fået viden om, hvilke reaktioner man kan forvente, når man har en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. 
En dreng på 11 år udtrykker det således: ”Det er som om jeg har fået ryddet op i mine tanker…jeg føler mig ikke så anderledes mere, det hjælper at tale med nogen man ikke på forhånd kender, og som oplever det samme, de forstår det, og jeg er ikke bange for at de griner…de andre omkring mig kender til det samme og kan sætte sig ind i dem….Jeg ved også, hvordan andre reagerer, jeg er på en måde blevet klogere på andre mennesker…mine meninger er OK…nu ved jeg, at andre har det ligesom mig”. Følelsen af at være anderledes og alene ser ud til over tid at blive transformeret til at større indsigt i sig selv og andre. Ligesom det at blive genkendt og forstået i det man siger, betyder, at børnene oplever at få mere orden i deres tanker. At blive bekræftet ved feedback fra de andre børn på søskendekurset opleves som at ”få ryddet op” i tankerne.
John Quist Frandsen, som er en af de 3 gruppeledere på søskendekurset fortæller, at på den måde bliver børnenes individuelle erfaringer, tanker og følelser gjort fælles i et forum, hvor de med det samme oplever genklang. På et søskendekursus som det vi arrangerer får børnene mulighed for at fortælle om det de er optaget af. Ikke alle børn har lyst til det i begyndelsen, men de fleste får lyst hen ad vejen. Gennem aktiviteter og lege fortæller de, hvem deres bror eller søster er, hvad deres handicap er, hvordan det viser sig, hvad de tænker om det, hvad de oplever osv. De andre børn lytter under fortællingerne og får efterfølgende mulighed for at give udtryk for deres refleksioner over det, de har hørt. Noget helt karakteristisk er, at søskendes fortælling i denne kursusramme får en dobbelt betydning. Dels det, at fortællingen i sig selv kommer til at skabe sammenhæng for det enkelte barn, dels det, at fortællingen giver mulighed for, at de andre børn på søskendekurset kan spejle sig i fortællingen. 
F.eks: beskriver Søren på 10 år det tydeligt: ”Det er rigtig rart at høre Hans fortælle om, hvordan det er for ham……..det er flot, at han kan fortælle så meget og jeg kan genkende rigtig meget af det, han siger”. På den måde opstår der en slags brobygning over tid, hvor begge børn får nye perspektiver. Søskende får mulighed for at se, at andre børn som måske er lidt ældre er et andet sted nu. Der foregår en indre og en ydre dialog forskudt i tid, som alle søskende på kurset kan tage del i, aktivt eller ved blot at lytte. 
Gruppeprocessen på Ådalskolens søskendekursus bliver så at sige, fødselshjælper for nye erkendelser slutter John med at sige.

Søskendekursus hjælper med løsninger

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter søskende til selv at formulere tanker til fremtiden. Hvad vi, forældrene eller samfundet ønsker sig af børnene er ikke centralt – det handler om, hvad barnet selv tænker og mener er bedst og om at få deres egne perspektiver gjort tydelige. Naturligvis skal der være en realistisk sammenhæng. Rollen vi har undervejs som søskendekursus er at stille åbne, nysgerrige spørgsmål, som sætter nye tanker i gang og kalder på refleksion fra søskende. På den måde støtter et søskendekursus børnene til selv at formulere deres løsninger og selv at tage medansvar for at nå derhen. Søskendekurset bruger den legende- og aktiverende tilgang til at hjælpe dem med at få løsningerne foldet ud på en konkret og detaljeret måde, så de bliver helt tydelige for dem selv og giver børnene oplevelsen af at have nye handlemuligheder. Det gælder om at forstærke alle de løsninger, søskende selv kommer med og hjælpe dem til, hvordan de kommer videre og i højere grad lærer at leve med, at deres bror eller søster har et særligt behov eller et handicap som de resten af livet må tage nogle hensyn til. At vide at der er mange andre som oplever det samme er med til at mindske "Palle alene effekten".

søndag den 18. juni 2017

FN`s Handicapkonvention

Begrebet "pårørende" er med udgangspunkt i barnet med handicap omfattet af handicapbegrebet i FN’s Handicapkonvention. Det fremgår fx af indledningen til konventionen, at familien er samfundets naturlige og grundlæggende gruppeenhed med ret til nødvendig beskyttelse og bistand til at gøre det muligt for familien at bidrage til, at personer med handicap fuldt ud kan nyde deres rettigheder på lige fod med andre. Herudover handler konventionens artikel 22 og 23 specifikt om respekten for privatlivet samt for hjemmet og familien, mens konventionens artikel 12, stk 3 om støttet beslutningstagning og artikel 17 om beskyttelse af personlig integritet også er relevante ift. inddragelse af pårørende. Med afsæt i FN’s Handicapkonvention mener vi gruppeledere fra søskendekurset på Ådalskolen, at det er vigtigt at sætte fokus på søskende ved hjælp af en årlig tilbagevendende pårørende dag, hvor fokus er på børnenes vilkår og på samfundets forpligtelser i forhold til hele familiens situation og trivsel, når et eller flere medlemmer fra familien har en funktionsnedsættelse.

En hel familie


Søskende forhold er et centralt tema for Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Begrebet pårørende omfatter de mennesker, vi normalt betegner som ”de nærmeste”, dvs. børn og forældre, søskende, ægtefæller og kærester, bedsteforældre og andre familiemedlemmer samt nære venner. Vi fra Ådalskolens søskendekursus mener, at de pårørendes rettigheder skal fremmes. Der er et stort behov for, at pårørende til mennesker med handicap får den nødvendige støtte og vejledning. Bedre forhold for de pårørende skaber bedre livsvilkår for hele familien. Vi er derfor også meget glade for at vi tilbage i 2015 var med til at yde bidrag til materialet ”En hel familie”. Materialet kan stadig downloades.

Børnepårørende og mærkedag


Jo tak, vi vil meget gerne have en mærkedag… Sådan siger søskende, når vi spørger dem om de vil synes om en årlig mærkedag. I Danmark findes flere sådanne mærkedage, fars dag, FN dag, mors dag, Down syndrom dag, autisme dag osv. Alle mærkedage, hvor man fejrer årsdagen for en bestemt begivenhed eller søger at skabe en særlig opmærksomhed om et bestemt emne. Det giver derfor god mening når Malene Gerd Petersen sætter debatten i gang omkring en mærkedag for søskendepårørende i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 11. juni. At skabe opmærksomhed og naturligvis også handling er klart med til at styrke børn med søskende som har et særligt behov. Søskende som har en bror eller søster med et særligt behov er en pårørendegruppe, som i årevis ikke har været tildelt den opmærksomhed, som de egentlig fortjener. Vi må alle huske på, at søskende er de mennesker som vil være mest sammen med deres bror eller søster med særlige behov også efter at forældrene falder fra. At være søskendepårørende er en livslang opgave, som i den grad kalder på fokus og anerkendelse.

lørdag den 17. juni 2017

Når børn er pårørende

I Danmark finder der ikke officielle tal for hvor mange børn der er tale om. At være bror eller søster til et barn med særlige behov kræver generelt en særlig forståelse. Det er vores motto på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. På søskendekurset taler vi med børn som har en søskende med et særligt behov. Min bror er indlagt og mine forældre har nok at se til med at få hverdagen til at hænge sammen med indkøb, rengøring, madpakker og arbejde. Nogle børn fortæller, at de føler sig alene med deres tanker og bekymringer. Bliver min søster rask eller smitter autisme? Vil min storebror kunne bo i egen lejlighed? Er det en sygdom, jeg eller mine andre søskende også får? Hvad skal jeg sige i skolen? Er det min skyld, at min lillesøster er handicappet? Ja spørgsmålene er mange og meget forskellige men en ting er sikkert og det er at de viser et stort behov for at tage søskende alvorligt. Samfundet bruger i dag mange af sine ressourcer på den, der har et særligt behov. Men et handicap påvirker alle i en familie og har en indvirkning på alle, ikke bare enkeltpersoner. Det er så småt ved at være almen praksis i socialsektoren, at tænke søskende som pårørende ind i drøftelserne, men vi må sige at der er langt igen. Vi hører og ser, at vi alligevel ofte glemmer søskende. Derfor ønsker Ådalskolens søskendekursus i Ringsted i de kommende uger at bakke op om indsatsen for at skabe en pårørendedag for søskende. Formålet med et øget fokus på søskende er naturligvis i første omgang at ruste børnene til et nemmere liv med de vilkår, som de har med i bagagen. 

Børnepårørende bør have deres egen mærkedag


USA har en søskende pårørende dag. Ja adskillige stater i USA har det og Australien har det en søskende pårørende dag og har haft det siden 1997, men Danmark er bare ikke kommet dertil endnu. Det forsøger Malene Gerd Petersen nu at gøre noget ved at skrive denne artikel fra forleden. Malene er specialpædagogisk konsulent og forfatter og har igennem mange år beskæftiget sig med familier og med børn herunder søskende. Ådalskolens søskendekursus er ”helt i Malenes sko” siger en af gruppelederne John Quist Frandsen. Vi har i flere år arrangeret kurser for søskende som har en bror eller søster med særlige behov. Vi har gentagne gange set og hørt (for ikke at sige altid) mange af de samme refleksioner fra børn som har søskende med særlige behov. ”At være pårørende som barn præger bl.a. ens tænkning, værdier, uddannelse, geografiske tilhørssted og valg gennem hele livet” er et af hovedbudskaberne i artiklen fra Malene Gerd Petersen.

fredag den 16. juni 2017

Mange søskende spekulerer på


Når en i familien har et handicap eller et særligt behov påvirker det hele familien. Og børn, som vokser op i familier med et handicap, har brug for de voksnes hjælp til at klare og ruste sig til de anderledesheder som ofte følger i opvæksten med et handicap. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er et sådan tilbud som støtter børn i alderen 9-12 år. Her på bloggen har vi samlet lidt af vores viden om børn som pårørende. Hvis du vil høre mere om vores søskendekurser er du velkommen til at ringe ller skrive.

Hos søskende som har en bror eller søster med et særligt behov er det helt almindeligt...

...at de tror, de er alene om at have en søskende med et handicap derhjemme

...at de har svært ved at finde ud af, hvor meget og hvordan de skal tale med deres kammerater om deres søskende

...at de kan blive bange for, at de bliver handicappet eller at det kan smitte som influenza

...at de spekulerer over, om de er skyld i handicappet eller om de kan gøre den værre

torsdag den 15. juni 2017

Søskendekursus marts 2018

Flere har allerede spurgt efter søskendekursus til marts 2018. Her kommer vores nye folder. Der er åbent for tilmelding allerede nu.


Tak til Martin

Jeg hedder Martin og bor i Ringsted – jeg er 11 år gammel, jeg har 2 søskende, Lau er 10 år og Teo er 7 år. Det er Lau som er handicappet. Min brors handicap hedder autisme. Jeg har været på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted og jeg synes at kurset var godt og rigtig spændende. Undervejs på kurset, som varer 42 timer er der virkelig gode muligheder for at fortælle om sin søskende der har et handicap. Det er en virkelig lettelse at høre andre søskende fortælle, hvordan deres bror eller søster er. Det er ligesom om at mange af historierne ligner hinanden. Særligt kunne jeg genkende det der med, at man ikke altid kan komme på de samme ture som andre familier (for eksempel en skiferie eller en solferie sydpå) og at det måske ikke vil være så nemt at få en hund fordi vi i forvejen har meget at se til, når vi også skal holde styr på Lau. Jeg synes, jeg har lært en masse af søskendekurset og da jeg startede synes jeg det var træls at have en bror med et handicap. Men efter at søskendekurset er slut har jeg fået det nemmere ved at accepterer at sådan er det nu engang. Det er en forandring for hele min familie når der et handicappet barn og det ind imellem kan være rigtig træls for os andre, fordi jeg hele tiden skal holde øje og passe på. Jeg synes Ådalskolens søskendekursus er ret fedt fordi jeg har lært at acceptere min lillebror, fordi han jo er min lillebror og er rar og sød men nogen gange også kan være lidt irriterende.

Min hverdag er ganske anderledes

Når man er barn til en lillebror med autisme kan hverdagen ofte være ganske anderledes. Det kan Sebastian i hvert fald tale med om, han var deltager på søskendekurset på Ådalskolen i Ringsted tilbage i marts. Sebastian er 11 år og deltog sammen med en gruppe børn i et søskendeforløb som varede 42 timer. Gennem de 3 weekends er børnene sammen om det ganske særlige nemlig at være søskende til et barn med handicap. Sebastians bror har autisme. Autisme er rigtig mange ting, men en af udfordringerne for mennesker med autisme er at forstå og tolke den verden der er omkring dem. Sebastians lillebror ser alle detaljerne, men formår aldrig at skabe en helhed. For ham er en rød sweater, som han havde på under en skiferie, ensbetydende med, at han igen skal på skiferie, hvis han får den på. Det betyder dog også, at der kan opstå voldsomme affektudbrud, hvis han skuffes i forventningen, fordi hans verden så igen bliver kaotisk og uforudsigelig. På Ådalskolen i Ringsted siger vi, at man kan bruge den konkrete tænkning til en fordel ved at koble bestemte typer af adfærd med genstande. Samtidig skaber hjælp til mening, forudsigelighed og sammenhæng et overskud, hvor barnet med autisme bliver i stand til at fokusere på andet end at skabe tryghed. Prøv derfor altid at besvare ”hvor” og ”hvornår” forskellige aktiviteter skal finde sted på en for barnet forståelig måde. Undervejs på søskendekurset lærer søskende mange konkret ting i børnehøjde. Børn med autisme profiterer ofte af en fysisk opdeling mellem arbejde, leg og spisning, hvor man aktivt skal flytte sig fra et sted hen til et andet for at skifte aktivitet. Det gør verden mere forudsigelig. Allerede ved indretning af lokale må man overveje, hvordan man skaber bedst ro fx vinduer, nærhed til andre og hvor man kan give rum til fritidsaktiviteter fx tæt ved vinduer. Skærmning er nødvendig, fordi børn med autisme har svært ved at sortere i stimuli og derved let mister fokus. Sebastian fortæller at der let kan opstå konflikter med hans lillebror, når han ikke får tilstrækkelig med hensyn fra omgivelserne, der opstår forvirring eller oplevelse af nederlag i hans verden, fordi opgaverne ikke er tilpasset hans funktionsniveau og struktureret i tilstrækkelig tydelig grad. Det betyder for Sebastian, at familiens hverdag er nøje struktureret og at alle daglige aktiviteter og gøremål er skemalagt. Det giver selvfølgelig et godt overblik for min lillebror, men jeg kunne en gang imellem godt tænke mig, at vi også i min familie pludselig kunne tage i biografen eller til stranden bare fordi vi havde lyst og vejret var til det.

Min storebror kan ikke

"Min storebror kan ikke..." sådan begynder Mathilde på 11 år en pige, som har en storebror med autisme. Min storebror kan ikke læse, ikke regne, ikke være alene, ikke tage telefonen, ikke sige noget fornuftigt, ikke passe mig, ikke købe ind, ikke selv gå i bad, ikke tage en opvask…
Listen var nærmest uendelig lang med ting som Mathildes storebror ikke mestre da hun begyndte på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Sådan havde det været for hende i flere år og jo ældre han blev det tydeligere og tydeligere, at hendes storebror for altid ville være anderledes. Mathilde havde i mange år også troet, at det blot var en overgang og at hendes storebror bare var lidt langsom i udvikling. Mathilde fortalte, at hun godt kan blive ked af det når hun tænker over det og at hun nogle gange går med en masse ønsker og håb som ikke er realistiske. Derfor er Ådalskolens søskendekursus kommet som en fantastisk hjælp og støtte for Mathilde og hendes familie. ”At jeg kan mødes med andre børn som også har søskende i familien som er handicappede er en rigtig god støtte og hjælp” siger hun. De voksne på søskendekurset har fortalt, at vi som søskende skal øve os i at justere i vores opfattelse. Mange af os tror (eller håber) nemlig, at et handicap går over og at det hele bliver normalt igen, men inderst inde ved vi jo godt, at sådan bliver det desværre ikke. Vores søskende har brug for os og de kan bedre bruge os, når vores opfattelse går mod det de kan, siger Mathilde. En af kursets gruppeledere John Quist Frandsen supplerer, at der er meget mere energi i at fokusere på det som børnenes søskende kan, glædes over hvert eneste mikro fremskridt og naturligvis håbe på mere i den samme retning istedet for at gå og være ked af alt det de ikke kan eller magter. Lige netop den opfattelse er det som søskendekurset gerne vil være med til at tegne og vi er rigtig glade for, når det er det som børnene tager med herfra. Med masser af aktiviteter og lege i børnehøjde er vi alle med til at skabe den proces som ruster søskende til en anderledes opfattelse og en styrket tankegang. En tankegang som de vil tage med sig også når søskendekurset er slut.

tirsdag den 13. juni 2017

Tankerne bag Ådalskolens søskendekursus i Ringsted


Baggrunden for Ådalskolens søskendekursus, er et ønske om at tilbyde børn som har en bror eller søster med et handicap et kortvarigt kursus, som har både et udviklingsperspektiv, et forebyggelsesperspektiv og et handlingsperspektiv. Gennem de 3 gange weekender kurset forløber, vil børnene opleve et struktureret og spændende kursus målrettet alderen 9-12 år. Under kurset får børnene faktuel viden om deres brors ellers søsters handicap, styrker og relationer, større rubusthed og hvad de kan forvente sig af den den rolle som de er i. Børnene får endvidere lejlighed til at overveje og tale om situationer, som de selv synes er udfordrende og får ideer til hvordan de kan tackle disse situationer på en ny og anderledes måde.
Grunden til, at netop disse elementer er udvalgt er, at virksomme børneprogrammer viser sig karakteriseret ved elementer som:
• give børnene realistiske forventninger til deres brors eller søsters udvikling
• styrke børnenes forståelse overfor barnet med særlige behov
• give viden i børnehøjde og ”tag-med-hjem-ideer”
• få børnene til at forholde sig til søskenderollen sammen med andre
• give et tilbud om fællesskab sammen med andre børn i lignende situationer
Erfaringer fra Ådalskolens søskendekurser gennem 7 år viser, at børnene er meget glade for at deltage i kurset. Det opleves af dem som meget positivt, at både yngre og ældre søskende deler livsoplevelser og at kurset er målrettet og dækkende for alle handicapgrupper. Ådalskolens søskendekursus ses dermed både i et udviklingsperspektiv, et forebyggelsesperspektiv og et handlingsperspektiv. Udgangspunktet er, at søskende gennem de handlekompetencer, de tilegner sig undervejs på kurset, får større generel sikkerhed i søskende rollen, samtidig med at de ved, hvordan de skal håndtere situationer, hvor der kan være risiko for, at de ellers ville opleve konflikter.

mandag den 12. juni 2017

Hvad synes søskende?

Når vi efter et søskendekursus spørger børnene, hvad de synes får vi meget ofte disse kommentarer. Det er vi naturligvis meget glade for da det jo viser med tydlighed, at vi er på rette vej. Et søskendekursus "rykker" og er godt for børnene. Det giver på en naturlig måde den støtte, som de lige i øjeblikket har brug for.
Hvad var godt?
Det hele

Alt
Det hele og natløbet
Alting
At vide der er andre børn med ……handicappede søskende
At møde nye venner. At få snakket om tingene
At vi snakkede om det, som vi skulle og lavede lidt sjov og hyggede os!!
Det var rart at man kunne få snakket om ens problemer, uden at skulle forklare en masse.
At få snakket om alle tingene. At folk forstår en.
At nogle folk snakkede meget. Gruppelederne var meget forståelige og lyttende og nogle dejlige mennesker.
At vores søskende med særlige behov har nogle fællestræk. Der blev snakket om nogle gode ting. Derfor lærte man noget godt, jeg ikke vidste og det var godt med nogle øvelser.
Det hele var stort set godt. Faktisk meget godt, bedre end forventet. Det var hyggeligt og behageligt. Det var fedt at møde andre i samme situationer som en selv. Der har været meget humor og seriøsitet på kurset. Jeg er mere end tilfreds, når jeg kigger tilbage på det. Gruppelederne har været utrolig dygtige. Det er en skam at det slutter så tidligt. Det har været fedt at lære jer at kende og I har været gode til alt.

søndag den 11. juni 2017

Hensigten med søskendekurserne

Tanken med søskendekurserne er at gøre en særlig indsats over for de børn, som har en bror eller søster med et særligt behov eller et handicap. Så kort kan det siges. Det er således for børn, som lever i familier med søskende som har særlige udfordringer og hvor hverdagen er anderledes. På et søskendekursus er der fokus på børnenes individuelle behov. Der skabes rigtig god mulighed for dialog blandt søskende, og de kan komme til orde i et mindre forum. Det enkelte barn kan vælge at fortælle sin historie, men det er ikke en nødvendighed for, at gruppen kan fungere og at børnene vil få noget ud af at deltage. På kurset som varer 40 timer kan der, gennem konkrete øvelser og aktiviteter, eksempelvis tales om at oplevelsen med pinligheder, om at fortælle det til andre og om at skulle tage hensyn til en bror eller søster hele tiden. Formålet med søskendekurserne er dog også i lige så høj grad at give søskende mulighed for at mødes og hygge sig. Lidt ekstra opmærksomhed og interesse er ofte også en stor del af det, børnene har brug for. Dynamikken i gruppen og de fællestræk, som karakteriserer børnenes situationer, bruges til at støtte det enkelte barn i dets personlige og sociale udvikling. Barnet vil opleve, at der er andre på kurset, der går rundt med samme tanker og oplevelser, og vil derfor føle sig som en del af et særligt fællesskab ved siden af det fællesskab, der i øvrigt eksisterer på kurset. Formålet er derfor at styrke børnene i at mestre deres hverdag og indgå i sociale netværk.


Vi fik en masse ideer vi kunne bruge

Det var svært at stoppe på søskendekursus for jeg oplevede lige, at vi havde lært hinanden så godt at kende sådan fortæller Camilla på 10 år som deltog sidste gang. Men altså det er gået helt fint, efter jeg stoppede. Det var super fedt og lærerigt at være med i Ådalskolens søskendekurus i Ringsted, i forhold til hvad jeg havde forventet. Jeg troede, det var sådan noget totalt pædagog-fis: ”Er du nu sikker på, at du har det helt godt?” Så jeg tænkte: ”Åh nej”. Men det var slet ikke sådan som jeg, havde regnet med. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor. Det var nok fordi det var, som det var. Jeg synes, at aktiviteterne var rigtig gode og lærerige. Jeg synes også, at det var meget godt, det der med, at man kommer derind sammen med sin far eller sin mor den første lørdag og at forældrene derefter ikke deltager. Jeg kunne nemmere fortælle om min familie og jeg har f.eks. fået et meget bedre forhold til min bror med Downs syndrom efter det. Før skændtes vi 3-4 gange om dagen, nu er vi måske nede på 1 gang om dagen. Jeg er glad for at jeg har fået den forståelse og for de redskaber, vi kunne bruge. Jeg begyndte f.eks. at lade være med at kalde min bror noget, og når hun så blev sur og kaldte mig noget, så ignorerede jeg det bare. Så vi fik nogle ideer, hvad vi kunne gøre i forskellige situationer. Jeg skulle f.eks. tælle til 10, selvom det i begyndelsen var svært for mig. Jeg lod også være med at tirre min søster så meget. Og jeg har lært at acceptere hende sådan som hun er – en lillesøster med autisme. Der er ikke noget at gøre ved det. Hun er sådan som hun er – hun vil ikke lade andre ændre på sig. Vi har fået færre konflikter, end vi havde før. Jeg tror også, det er fordi, at jeg har ændret min tilgang til hende og at min egen forståelse er blevet bedre.

Et søskendekursus opfylder behov for at tale


Et søskendekursus opfylder et behov for børnene, hvor de kan tale med professionelle voksne og møde andre børn, som også har en bror eller søster med et særligt behov eller et handicap. Et søskendekursus er en god måde for børn at møde andre børn på, som er på deres egen alder, og som er i samme situation. Det får de rigtig meget ud af. Søskendekurserne opfylder et behov hos børnene, og de får hjælp til at håndtere den situation, de er i. På et søskendekursus er der plads til alle de tanker og følelser, man har, når man er søskende.  Gennem søskendekurset får børnene altså glæde af hinandens erfaringer og får mulighed for at tale med en voksen, som ikke er blandet ind i familiens vilkår. »Børnene bliver mødt af professionelle voksne, som er vant til at snakke med børn. De ved derfor meget om de forskellige problematikker og om, hvordan børnene reagerer,« siger John Quist Frandsen, som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekurser i Ringsted. Søskendekurserne bliver udbudt flere gange om året til børn fra 9-12 år. Hvert kursus mødes gennem 42 timer fordelt over 3 måneder (i weekends) og efterfølgende opfordre vi til kontakt med hinanden i netværk. Noget tyder på, at søskende får lyst til også at ses uden for søskendekurserne. »Vi oplever tit, at børnene knytter sig til hinanden. Der bliver udvekslet e-mail, telefonnumre og Facebook-profiler på livet løs. Vi har fornemmelsen af, at kontakten mellem børnene bliver holdt,« fortæller John Quist Frandsen.

Fakta

Formålet med søskendekurserne er at hjælpe og støtte søskende, så de bedre kan håndtere det vilkår det er at have en bror eller søster med et særligt behov.

Alle søskende i alderen 9-12 år kan være med på et søskendekursus. Hvert kursus har plads til 12 børn.

Søskende skal også have opmærksomhed


”Hold op, det kan du sagtens sige, du ved ikke, hvordan det er” - sådan kunne Emilie ofte godt have det, når klassekammeraterne spurgte, hvordan det var at have en bror med autisme eller de nemt uddelte deres velmenende råd om, hvordan det og det lige skulle klares.
Derfor var det afgørende for Emilie, at deltage i Ådalskolens søskendekursus i Ringsted for der var nemlig andre børn og gruppeledere, som havde en helt anden forstand. På søskendekurset er der andre børn som med det samme ved, hvor ”skoen trykker”. Netop det at kunne sætte sine egne ord på det ”som trykker” var det helt rigtige for Emilie. Ådalskolens søskendekursus har fokus på børnenes signaler og ifølge en af gruppelederne Birgit Jensen er der ofte en række signaler som vi oplever at søskende kan have. Det kan være de får hovedpine, ondt i maven og har svært ved at koncentrere sig i skolen. Årsagerne hertil kan være mange, at man tit skændes derhjemme, at de påtager sig et for stort ansvar, at ens forældre er fortvivlede eller kede af det eller et så enkelt problem som at få den nødvendige ro og plads til at lave projektopgaven i weekenden. Birgit fortæller, ”jeg husker tydeligt Emilie, en frisk pige med en god portion energi. Hun har en handicappet storebror, der fylder meget hjemmet. Emilie kunne ikke have hendes værelse i fred og det var tydeligt, at hun havde brug for at være sig selv. Hun ville gerne have en lås på hendes dør, men det synes hendes forældre var for dramatisk. Et andet eksempel er Martin på 10 år, han fortæller på søskendekurset, at hans lillebror er meget dominerende ved middagsbordet. Og derfor føler Martin ikke, at der er hverken tid eller plads til ham. Forældrene mener, han bare er rigtigt sur på sin lillebror, men det som drengen oplever, er at han føler sit personlige rum invaderet. Omvendt vil han meget gerne i kontakt med sin lillebror. Han tager tit initiativ til, at de skal lave noget sammen, fodbold, cykle, hoppe i trampolin osv. Men det er ikke et behov, som lillebroderen har. Det sårer Martin, han føler sig afvist. Det virker svært, uanset hvad han gør. Derfor bliver han mere og mere irriteret på hans lillebror. Alle aktiviteter på Ådalskolens søskendekursus er med til at facilitere sådanne snakke og skaber løsninger i børnehøjde, som søskende kan gå hjem og afprøve. Nogle søskende som har en bror eller søster med et handicap kan gå med en følelse af at blive overset, fordi de savner opmærksomhed. Resultatet er, at de prøver at finde sine egne veje. Hvilket måske kan betyde, at de ikke tager kammerater med hjem eller når de bliver ældre ikke er særligt meget hjemme. Det kan også være, at de overtager den adfærd som deres søskende har, fordi børnene har opdaget, at det giver dem den ønskede opmærksomhed. Så prøver børnene, om det virker. Eller måske prøver de at gøre alt, som de tror forældrene gerne vil have man skal gøre og på den måde at tiltrække sig deres opmærksomhed.

fredag den 9. juni 2017

Vi holder søskendekursus igen til marts 2018

Selvom der er lang tid endnu og vi har en dejlig sommer forude er det tid til at fortælle, at Ådalskolens i Ringsted holder søskendekursus igen til marts 2018. Datoerne ligger klar og det er muligt at tilmelde sig til en kursusplads allerede nu.

De mange pointer

Undervejs i foredraget fra Anna Hjort kom der virkelig mange gode pointer frem. Hun ved hvad hun taler om, har masser af erfaringer fra hendes egne børn og har desuden også en datter med infantil autisme. Her er en anden god pointe som vi tog med os fra kurset i Næstved. Når du er søskende til en bror eller søster, som har et handicap, er det vigtigt at du har et andet menneske at tale med. Dine forældre kan være meget optaget af din søster eller bror og har måske ikke overskud til at altid at lytte til det som du egentlig gerne ville spørge om. Brug dem du kender omkring dig og være åben om dine følelser og oplevelser. Der kommer helt sikkert mange forskellige følelser op hos dig, som gør dig forvirret og utryg. Du kan også opleve og føle at du ikke må belaste dine forældre yderligere at du føler dig ladt i stikken, fordi dine forældre koncentrerer sig om din søster eller bror at du lægger låg på egne følelser, herunder dine behov for støtte og omsorg fra dine forældre og at du måske oplever, at du skal tage mere ansvar og har flere krav og forpligtigelser end din søskende. Det er helt normalt at have det sådan og det er vigtigt at du får talt med nogen om det. Måske oplever du også, at du har en stor følelse af anderledeshed indeni dig, over at du har en søster eller bror som har et handicap og at hverdagen ikke er som den har været eller som andres. At tale med andre hjælper dig med, at få indsigt i den situation du befinder dig i, hvordan du oplever den og hvordan du har det med den. Det er en vigtig proces i at finde nye måde at håndtere situationen på og dermed kunne blive i stand til at støtte sin bror eller søster med et handicap. John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fortæller at søskende som har en bror eller søster med et handicap oplever ofte en påvirkning af deres livssituation. Mange af børnene formår at skjule de følelsesmæssige belastninger, andre reagerer derimod kraftigt. Manglende opmærksomhed på børn, der er pårørende til et barn med et handicap, kan få konsekvenser for barnets sundhed, udvikling og velfærd. Derfor er det vigtigt, at børnene ”bliver set”, involveret, informeret og støttet i det nødvendige omfang og i børnehøjde. 

Søskendekurset er med til at give børnene en øget trivsel


Søskende fortæller, at der undervejs på søskendekurset bliver gjort meget ud af, at de ser nye muligheder. Det oplever børnene som positivt, da begivenheder og røde tanker i virkeligheden nemt kan stresse dem. De oplever det som brugbart og proaktivt at tænke fremad fremfor at tænke negativt. Derudover fortæller søskende, at søskendekurset hjælper dem med at flytte sig mentalt og det letter at vide, at andre også har en bror eller søster med et handicap. For søskende er søskendekurset en aktivitet i hverdagen, som er rar at komme til. De fortæller, at det er vigtigt at have noget at tage sig til (et slags frirum), og at det, der er særligt godt, er at børnene bliver mødt af mennesker, der gerne vil hjælpe dem. Søskende oplever, at deltagerne støtter hinanden indbyrdes, og at den gode dynamik blandt deltagerne er med til at få dem til at komme til kursus lørdagene fra gang til gang. Kursusforløbet giver børnene en følelse af, at de ikke er alene med deres problemer, da de oplever, at mange andre søskende går med præcis de samme problemer, som dem selv. Når søskende ser og møder andre med samme problem som dem selv, øges deres forståelse af, hvad de kan gøre for at få det nemmere, og at de ikke er alene om at have en bror eller søster med et handicap. Børnene spejler sig i hinandens erfaringer og suger til sig – særligt af det, der handler om at få hverdagen til at fungere bedre. Pludselig er man kommet langt videre uden at opdage det. Kursuslørdagene og snakkene er med til at flytte ens forståelse.
"Prøv at høre, den udfordring du har der, det har jeg også haft. Så kan man se en ende på det. Frem for at man kæmper alene med det, der er uoverskueligt, og så viser det sig, at det kan gå over, ved at man lærer at tænke mere grønt, siger Mikkel på 11 år".

torsdag den 8. juni 2017

Tusind tak til Anna Hjorth

Det var en fantastisk spændende aften vi fik lov til at opleve i går. Anna tog os alle med storm og ved hjælp af hendes personlige og ærlige foredrag inspirerede hun til at skabe yderligere forståelse for søskende, som har en bror eller søster med særlige behov. Anna italesatte begrebet "fundamentet" som det det væsentlige sted man skal starte i familien. Et fundament skal bestå af tid/overskud og "hvem kan hjælpe". Uden dette er det svært at komme ret meget videre. I løbet af de næste uger vil vi skrive lidt om vores indtryk fra foredraget.



onsdag den 7. juni 2017

Vi glæder os

I aften skal vi blive klogere og det glæder vi os til. Vi deltager i et spændende foredrag i Næstved omkring søskende, som har en bror eller søster med særlige behov. Vi ser frem til at blive inspireret til de mange kommende søskendekurser.

tirsdag den 6. juni 2017

De mange spørgsmål fra søskende

Når Ådalskolen i Ringsted inviterer til søskendekursus er det helt klart med den hensigt at skabe en ramme hvori børnene kan tale og fortælle det, som de har på sinde. På et søskendekursus er der omkring 12 børn og kurset er organiseret udfra forskellige temaer. Om formiddagen har vi om emnet handicap. Søskende bliver inddelt i grupper efter deres søskendes handicap og i hver gruppe er der også en voksen.
Spørgsmålene er mange og meget forskellige:

Smitter handicappet?
Er det min skyld at min søster har autisme?
Hvad betyder CP?
Hvorfor kan han ikke tale?
Hvorfor gør han altid sådan og sådan?
Hvad kommer der til at ske med min bror i fremtiden?

Spørgsmålene er mange og der kommer gode svar både fra de voksne men også særligt fra de andre søskende. At være søskende til et barn med et handicap kræver en særlig forståelse og en særlig form for robusthed. Forståelsen begynder tidligt mens robustheden udvikles i takt med alderen. Med Ådalskolens søskendekursus er vi med til at sætte et særligt fokus på robustheden.

Søskendekursus i efteråret

Når Ådalskolen her i efteråret åbner op for det 11 og 12. søskendekursus er det igen med tårnhøje forventninger om et par givende kursusforløb. Og givende bliver det altid for hvert søskendekursus er anderledes og nyt for det er de deltagende søskende som i den grad er med til at sætte dagsordenen. Vi som gruppeledere har en plan med det er søskende som bidrager med indholdet. Sidste gang vi havde kursus var det store samtale emne ”alene tid”. Her kommer et lille sammendrag af de mange snakke. Børn som har en bror eller søster med et handicap har en gang i mellem behov for tid alene med forældrene, hvor de mærker din opmærksomhed. Det kan være en god idé, at man hver uge afser tid til at lave noget sammen, som søskende godt kan lide. Det kan f.eks. være at læse en bog, spille et spil eller bage en kage. I familier med større søskende kan det måske være en idé at lave en fælles kalender, hvor I skriver ind, hvornår den næste undersøgelse eller behandling er, og hvem af forældrene der er med på hospitalet. Så kan børnene altid kigge der og I kan også skrive søskendetid ind i kalenderen. Så kan søskende hele tiden se, hvornår der er alene tid med forældrene. Her er det vigtigt, at aftalerne om alene tid naturligvis også overholdes ellers kan det opleves som et svigt for søskende. Christian som var en af drengene på søskendekurset sagde, at ”alene tid er guld tid”.
Gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted udtaler, at det er en rigtig god langtidsinvestering at tage særlig hånd om søskende og det kan være en god idé at lave aftaler med en, der står børnene nær (det kan f.eks. være bedsteforældre, en tante eller en god ven), om at tage sig særligt af søskende og være sammen med dem, hvis forældrene i perioder ikke lige har tid. Det kan f.eks. være at køre dem til deres fritidsaktiviteter eller forkæle dem ved at tage dem en weekend tur i biografen. Nogle søskende, især de mindre kan fejlagtigt have en opfattelse, at de er skyld i deres søskendes handicap. Det er vigtigt at være opmærksom på, om barnet har forkerte forestillinger om handicappet, om det føler sig ansvarlig for brorens eller søsterens handicap eller måske tror, at det selv eller andre i familien bliver handicappede. Søskende kan komme til at påtage sig for meget ansvar. Vi hører ofte på søskendekurserne om, at søskende tilsidesætter egne behov. De sørger for at være til så lidt besvær som muligt, fordi de ser, at forældrene har rigeligt at se til i den travle og pressede hverdag. De finder det ikke passende at bede om opmærksomhed hos forældrene. Nogle gange påtager søskende sig også mere ansvar for familiens ve og vel, end de kan klare. Derfor kan det være en god idé at tage en snak med barnet om det. Man kan f.eks. sige: ”Det er dejligt at se, at du gerne vil hjælpe til herhjemme, men husk, at du også skal have tid til at lege og lave sjove ting. Hvad siger du til at stå for f.eks. to ting herhjemme, og så får vi bedstemor og bedstefar til at hjælpe med resten? Hvilke opgaver kunne du tænke dig at stå for”? En af vores søskende som deltog på efterårets søskendekursus havde lyst til at hjælpe til undervejs, men meget for meget, så meget at hun med tiden var blevet den ”lille voksen” – en oplevelse som hun meget gerne ville væk fra, men som hun skulle have hjælp til.

Der er et stort behov for søskendekurser

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted henvender sig til børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Der er stort behov for søskendekurser. Grupperne giver børnene en følelse af at blive set og hørt, og de bliver i stand til at handle og tage vare på sig selv. Nogle børn føler sig alene og anderledes - at de ikke passer ind, men i gruppen på søskendekurset oplever de et fællesskab i mødet med andre børn i samme situation, fortæller en af gruppelederne John Quist Frandsen. Søskendekurset forløber henover 3 måneder og varer i alt 42 timer. På søskendekurset oplever børnene et frirum, hvor de kan tale om de oplevelser og udfordringer, de har, sammen med andre børn. Men det handler ikke om at sidde i en rundkreds og krænge følelser ud, fortæller John. Vi tilbyder forskellige aktiviteter, som børnene kan lave sammen, for eksempel tegne, male, se film og spille. Det vigtigste er, at børnene oplever et fællesskab, som de er trygge i. De skal både have et tilbud om at snakke om vigtige og alvorlige ting, men også have et hyggeligt samvær sammen. For børnene kan det være en stor fordel at kunne medes med andre børn på deres egen alder og børn som kender til mange af de samme vilkår der ved at have en bror eller søster med et handicap. Mange børn taler ikke om deres oplevelser med kammeraterne. De føler sig ikke forstået og vil hellere gå og være tavse. På søskendekurset kan de møde andre, der ved, hvad de taler om, og hvad det hele handler om. De kan danne nye relationer og måske venskaber, siger John Quist Frandsen. På søskendekurserne deltager tre voksne, som har erfaring med at arbejde med børn i grupper. Målet med søskendekurset er ikke at børnene får behandling eller terapi. Børnene skal støttes til at hjælpe sig selv og finde frem til de ressourcer, de allerede har. I grupperne sidder man med ligesindede, som man kan dele sine erfaringer med. Søskende kan efterfølgende give hinanden en tro på, at man har nogle anderledes handlemuligheder, og at de selv er herre over sit liv. Søskendekurserne på Ådalskolen i Ringsted er et værktøj, som vi ved, virker. Det handler om at håndtere livet og rumme de udfordringer, man får, sammen med andre. Det giver en oplevelse af, at man ikke er alene, og man har nogle at dele sine erfaringer med. Det handler om at styrke børn i den livssituation, de er i og understøtte deres kompetencer i at handle selv og hjælpe hinanden.

lørdag den 3. juni 2017

Der findes ingen dumme spørgsmål

Når et søskendekursus begynder på Ådalskolen gør vi meget ud at fortælle fra første dag, at der ikke findes dumme spørgsmål, men at det er dumt ikke at spørge. Det er et princip vi holder meget fast ved og som er kendetegnet ved netop vores koncept. Vi har gennem årene fået mange rigtig gode spørgsmål og de fleste søskende ved allerede i forvejen en masse om deres bror eller søster med et handicap. Sidst der var søskendekursus spørger Mette om et fremmedord der hedder de eksekutive vanskeligheder. Et fremmedord som også kan volde de fleste voksne kvaler. Det viser blot søskendes engagement i deres bror eller søsters handicap og fortæller os voksne, at vi skal huske at forklare børnene, hvad ordene betyder. Vi vil her prøve at forklare hvad ordet betyder. De eksekutive funktioner indebærer for din bror eller søster med autisme, at:
• De har svært ved at regne ud, hvad de skal gøre for at opnå det, de vil. De har svært ved at planlægge ud fra et mål og har derfor svært ved at forestille sig fremtiden. Det medfører, at de ofte handler på andre måder, end andre forventer.
• De har svært ved at skifte spor, når de skal tilpasse deres adfærd løbende. Man kan sige, at mange af dem fungerer som et tog. De bliver nødt til at fortsætte lige ud ad sporet – de kan ikke vælge et andet spor, end det de er begyndt at køre på. Det indebærer også, at de kan have behov for at gøre ting helt færdige og derfor kan forekomme unødvendigt infleksible eller perfektionistiske.
• De har svært ved at strukturere deres oplevelser. Mange børn med autisme har svært ved at forstå sammenhænge mellem hændelser. De oplever i stedet verden som fragmenteret og usammenhængende. Det kan derfor være svært for dem at forstå, hvorfor ting sker. Man kan sige, at de ikke aktivt leder efter et hvorfor i hverdagen.
• De har svært ved at foretage valg ud fra følelser, der er koblet til tidligere erfaringer. Derfor bliver de ofte forvirrede og/eller blokerede i valgsituationer og har ikke altid de nødvendige navigationsredskaber, hverken følelses- eller erfaringsmæssigt.

Vi møder søskende der hvor de er

Hvad vil det sige at møde søskende der, hvor de er? At møde søskende der vil sige at tage udgangspunkt i deres egen oplevede situation. Det vil sige, at vi tilrettelægger et kursus, sådan at søskende oplever, at de bliver taget godt imod og at niveauet for det, der sker på kurset, passer til dem.
Udgangspunktet ’du og jeg’ understreger, at vi og søskende er ligeværdige og forventer gensidig respekt og forståelse. Det handler i udgangspunktet om god og hensigtsmæssig kommunikation, om at lytte godt efter, om at udtrykke vores egne ideer tillidsfuldt til andre og møde andre med nysgerrighed og empati. Vi møder søskende, hvor de er, ved at tage udgangspunkt i situationer, de kender, og ved at give eksempler på ting, de kan genkende fra deres dagligdag og tale et sprog, som de forstår. Men nu er søskende kommet på søskendekursus for at lære noget, så det er også opgaven at skubbe dem et skridt frem, at skabe læring og progression. Derfor handler det om at bevæge sig gradvist fra deres tryghedszone ud i det nærmeste felt for videre udvikling ved at skabe passende forstyrrelser. Denne udvikling sker fint i den ramme som vi skaber gennem de 3 weekender. At møde søskende, hvor de står, handler også om at variere sine formidlingsformer og være opmærksomme på børnenes læringsstile. Nogle lærer fx bedst gennem det, de hører, andre stimuleres gennem det, de ser, atter andre skal have tingene konkret i hænderne for at forstå dem. Det enkelte barn lærer noget ved at knytte ny viden og nye færdigheder til det, den pågældende allerede ved og kan. Samtidig lærer den enkelte i samspillet med fællesskabet mellem deltagerne og i samspillet mellem deltagere og os som kursusledere. Hvorfor er det vigtigt at møde søskende der, hvor de er? Vi møder børnene der, hvor de er, fordi vores udgangspunkt er respekten for den enkeltes "model af verden". Dette beskrives også som den anerkendende tilgang, hvor alle søskende i et kursus er ligeværdige og har samme ret til opmærksomhed og lærdom. Børnene har krav på at blive taget alvorligt, at der er respekt for alles synspunkter, så alle får mulighed for at udvikle sig. Samtidig gør vi det, fordi forskningen viser, at denne tilgang giver det bedste indlæringsresultat. Når vi møder søskende, hvor de er, giver vi dem de bedste forudsætninger for at realisere deres eget potentiale i fællesskab med andre.

Et søskendekursus er noget særligt

Et søskendekursus skiller sig ud fra andre grupper ved det forhold, at børnene ikke kender hinanden, når søskendekurset indledes. Det giver mulighed for at se nærmere på, hvordan søskendegruppen er i stand til at skabe sociale bånd mellem hinanden, der ikke på forhånd deler en historie. Undervejs på kurset oplever vi et givtigt møde mellem fremmede børn. Søskende fremhæver fordelen ved at kunne mødes om en aktivitet, hvor alle i udgangspunktet er lige stillet. Det handler bl.a. om, at de ikke skal forberede sig på den enkelte lørdags indhold. De træder ind i rummet uden at vide, hvad aktiviteterne præcis vil byde på. Rammen og rummet omkring situationen er etableret og gentager sig fra gang til gang, men de aktiviteter som rummet fyldes med – de lege der leges og de refleksioner der springer fra søskendes møde med aktiviteterne – varierer. Fordi mødet med dagens aktiviteter og temaer er umiddelbart og uforberedt, fordrer det hurtige og intuitive tolkninger og forståelser. En søskende fortæller, hvordan hun synes, det er ”friskt at vi skal bruge vores hjerneceller nu og her” og beskriver videre, at hun mener, at dette forhold resulterer i en større bredde og forskellighed i de andres børns måder at opfatte deres hjemme situation på, når man er bror eller søster til et barn med et handicap. Søskendegruppens deltagere artikulerer deres erfaringer og oplevelser og har stor mulighed for at sætte ord på oplevede udfordringer. Det bliver hurtigt synligt, hvordan de andre søskende, som deltager i aktiviteten, finder, fortolker og vægter elementer i dagligdagens glæder og måske irritationsmomenter. Her skabes nemlig grundlaget for en nuanceret vidensdeling om de fælles erfaringer. Søskende er med andre ord lige stillet, fordi de deler den præmis, at ingen ved start ved, hvad der kommer ud af kurset. De er alle førstegangsoplevere, og de har oplevelsen sammen. De er på søskendekursus sammen og alle er lige i oplevelsen og må uforberedt og spontant respondere på den i samarbejde med rummets andre søskende. En anden søskende fortæller, at netop dette forhold bidrager til, at søskendekurset for hende er hyggeligt og rart. Umiddelbarheden udgør et godt mødested, fordi søskende er på lige fod, og dette bidrager til en oplevelse af søskendekurset som noget afslappende og rart. Men det ses også, at der her skabes plads til, at børnene kan tale om ting fra deres egne liv. I et interview forklares det på følgende måde: ”[…] Det er jo det, vi gør.. snakker meget om vores egne sådan.. ’jamen der gjorde jeg sådan’, eller ’der oplevede jeg det’, og det synes jeg egentlig er meget dejligt, fordi så får du også en lille historie om de mennesker, du er sammen med.
Og det er måske det, der gør, at jeg føler, vi er begyndt at kende hinanden bedre, fordi vi får en lille historie fra hver især.. hver gang.. når vi fortæller, ikk’. Vi tager altid, synes jeg, udgangspunkt i vores egne oplevelser og lægger det lidt ind i de aktiviteter, vi har hørt, og det gør jo så, at man kommer til at kende hinanden lidt bedre. Det er også det, der gør, at det føles hyggeligt. Det er ikke nogen stor præstation, vi skal aflevere, vi hyggesnakker os frem til tingene. Erfaringer og oplevelser med vores søskende skaber forbindelse til de andre børns forskellige erfaringsverdener, som kommer til udtryk på kurset.
Gennem søskendes associationer til eget liv og oplevelser præsenteres børnene for små ’hints’ og indgange til at forstå hinanden og lære hinanden bedre at kende. Igen med det ønske, at søskende skaber en kontekst, der inviterer til refleksion af oplevelser, som både er delt i tid og rum, altså den konkrete vidensdeling der foregår i rummet, men også aktuelle og tilbageskuende erfaringer fra andre sammenhænge med deres søskende. Søskende der tidligere var fremmede, bevæger sig tættere på hinanden gennem refleksion af og samarbejde om forståelse af hinandens baggrunde og erfaringer som vægges til live blandt børnene og som udtales og deles. Det er i dette kompleks mellem fælles kursusoplevelser, erfarings- og erindringsdeling, at gruppen foretager en fælles bevægelse frem imod en forståelse af det vilkår det er at have en bror eller søster med et særligt behov. På søskendekurset plejer vi at sige, at børnene ’vokser sammen’ og opnår en forståelse af hinanden parallelt med, og igennem de nye indsigter. En af de deltagende søskende, Martin på 11 år fortæller hvordan han og de andre søskende ofte følges ”hen ad vejen og går og snakker sammen”, og at et søskendekursus betyder, at han kommer hjem og har det rart.

Vi lærer at vi skal leve med et handicap

I løbet af et søskendekursus som Ådalskolens i Ringsted har vi mange snakke med søskende som har en bror eller søster med handicap. Der er mange sjove aktiviteter og muligheder for at dele de oplevelse man som søskende har. Vi oplever at søskende har mange forskellige erfaringer og mange forskellige følelser. Vi har bl.a. oplevet, at nogle søskende har følt sig utilstrækkelige eller været frustrerede og bekymrede for, hvordan fremtiden skulle forme sig for sig selv og deres bror eller søster med et handicap. Vi har også hørt at nogle, som har haft en følelse af at have mistet kontrollen eller været stresset og urolige over situationen. Andre søskende har følt sig misundelige eller haft en følelse af ikke at kunne forstå, hvorfor tingene sker, som de sker. Alt i alt, så er alle disse følelser naturlige og helt okay at have. Vi reagerer alle meget forskelligt på de ting, vi møder i livet, og derfor er der heller ikke nogen rigtig eller forkert måde at forholde sig til, at en, man holder af har et handicap. Når man som barn går rundt og tumler med de her følelser, så handler det først og fremmest om at få sat ord på følelserne, sætte fokus på sig selv og finde ud af ’hvad er det egentlig, som berører mig’. Derefter handler det om at finde ro i det ukendte og få noget perspektiv og refleksion over situationen. Det kan være svært. Et søskendekursus kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv, få reflekteret over situationen og give en tryghedsfølelse ved at få læsset nogle følelser af. Handicappet er der fortsat og tingene kan ikke blive ændret, men trygheden ved at kunne læsse af blandt andre kan give en stor lettelse for mange. Det er vigtigt, at man som søskende også tænker på sig selv. Det er ikke kun den, som har et handicap der bliver påvirket. Som søskende kan du blive påvirket i lige så høj grad. Tænk derfor også på dig selv og anerkend, at du også kan have det svært men at det hjælper at sætte ord på det ”svære” og lufte det til andre. Det handler nemlig også om at kunne få øje på det mulige i stedet for det umulige og på den måde få fokus væk fra begrænsningerne og irritationerne. I sidste ende får søskende nogle redskaber til, hvordan man kan klare at tage en dialog med hinanden om de ting de oplever i hverdagen. Samtidig handler det om at få lagt en form for strategi for, hvordan tingene skal gøres og klares fremadrettet.