mandag den 30. oktober 2017

Hey søskende - det er svært at vælge

Ja det er bare så svært at vælge billeder ud for vi har så mange gode. Kan I alle have en god skoledag og så gør det ikke noget at vi alle er en lille smule småtrætte her i dag mandag.


Tusind tak til august søskendeholdet

Kære søskende
Tusind tak for en rigtig dejlig søskendecamp i efterårsskoven. Vi håber I alle kom godt hjem, er blevet renvasket og har fået sovet lidt oven på de mange gode oplevelser. Vi havde en virkelig god søskendecamp I var sjove, arbejdssomme og ikke mindst hjælpsomme.
Alt det gode som vi ønsker os fra et søskendekursus. I dagene som kommer vil vi lægge flere billeder på bloggen og skrive lidt om weekenden. I løbet af 14 dage sender vi dig en sjov fotomappe med billeder og tekst fra hele søskendekurset.
Det har været virkeligt dejligt at møde jer og vi håber at kunne se jer en anden god gang.
De bedste hilsner og knus
Gitte, Birgit og John

onsdag den 25. oktober 2017

Uddrag af snakke på et søskendekursus


At være storesøster til en bror med ADHD er noget af en mundfuld for mig. Det må jeg ærligt indrømme. Sådan begynder Marias historie da hun første gang kommer på søskendekurset i Ringsted. Maria er 11 år og vi har fået lov til at skrive lidt om Marias oplevelser fordi det er et emne som meget ofte opleves og italesættes af søskende. Når jeg tænker på min lillebror elsker jeg ham, men der går aldrig én dag, hvor han ikke råber og skriger eller smækker med dørene eller prøver at slå ud efter mig. Min lillebror har ADHD og har desuden en hjerneskade som han fik da han ikke var ret gammel. Det kan måske bla. forklare, hvorfor han altid er sur. Han er især sur, når han lige er kommet hjem fra skole, så taler han med sådan en flabet baby-stemme, og hvis ting ikke lige foregår som efter hans hoved, så flipper har og skriger os op i hovedet at vi er nogle pisse dumme psykopater, eller noget i den stil. Nogle gange kan det ødelægge en hel dag. Hvad kan jeg gøre for, at han ikke bliver sur og råber og sparker og slår hver dag, kan jeg gøre noget, så han ikke altid er så sur? Udfordringer som disse lever Maria med hver dag og stiller store krav til hende og hendes familie. Jeg ved fra andre på søskendekurset, der har søskende med særlige behov, at det ofte kan være svært at være den, der hele tiden skal tage hensyn til den anden. Det kan man godt blive træt af i længden. Men der er dog alligevel ting man kan gøre. Det vil være super oplagt, hvis du kom til at vide så meget som overhovedet muligt, om din lillebrors hjerneskade. Jo mere vi forstår, jo nemmere er det som regel at "se igennem fingre" med de problemer, der opstår undervejs, fordi vi bliver klar over, at det der sker, ikke har noget med os at gøre.

Kunne du ikke tage en snak med dine forældre om det. Hvis de ikke rigtig kan hjælpe dig, så må du en tur på google, det lokale bibliotek, eller endnu bedre, måske en din klasselærer, som sikkert gerne vil hjælpe dig med at forstå handicappet. En anden meget god ting, kan være at acceptere, at jeres liv er lidt anderledes, end andre familiers liv. Vi vælger ikke selv vores familie, men vi er tvunget til at være sammen med dem. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi accepterer, at der er dårlige ting til stede, og at vi måske ikke kan ændre så meget på det. Hvis man kan det, så bliver det ofte nemmere, at fokusere på de gode ting og glemme de mindre gode. Kunne du i en periode prøve at mærke på dig selv, hvad det er der sker med dig, når din lillebror får et af hans flip. Du skal bare mærke efter, finde følelsen (vrede, trished, sårethed, irritation osv). Prøv i den periode, at koncentrere dig kun om følelsen, og gør så alt hvad du kan, for ikke at reagere på følelsen. Når der så er gået noget tid, så ved du præcis, hvad det er for følelser, som din lillebror sætter igang i dig. Når du ved det, så kan du måske nemmere kontrollere følelsen. Det er jo nemlig ikke dig, som han er vred på! Han kan bare ikke finde ud af, at gøre tingene på andre måder, end dem han gør. I det hele taget, så synes jeg også, at du skal få talt rigtig meget med dine forældre om det du oplever. Var det en mulighed, at spørge den ene af dine forældre, om han/hun vil tage med dig på en tur i byen eller lignende. Bare jer to en halv dags tid. Så kommer I væk fra huset, og der er masser af tid til at snakke. Husk at prøve at tale om det, i stedet for at blive vred og så diskutere om det - jeg gætter på det er lettere, hvis I taler på et tidspunkt, hvor I hygger jer. (I stedet for at gøre det i situationen, hvor alle er anspændte i forvejen.) Har du en anden voksen i dit liv, som du kunne bruge til at "læsse lidt af på". Det kunne være en bedsteforælder, en onkel/tante eller lignende - bare det er en voksen, som du har tillid til. Nogen gange, så kan vi have store problemer, men hvis vi bare kan få lov til at fortælle om det, så føles problemerne automatisk mindre. (Og måske kunne den voksne også fortælle din mor og far, at de skal prøve at huske, at det heller ikke er så let for dig, når din bror flipper..?)

Et søskendekursus som ser på helheder, relationer og sammenhænge


Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er funderet udfra en systemisk tilgang. At tænke systemisk vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge og i en systemisk tilgang kan intet forstås isoleret. Dette betyder, at søskendekursets program og opbygning interesserer sig for mønstre og sammenhænge i familien frem for simple årsagsforklaringer. Vi tror på, at ethvert menneske er sit eget system og indgår samtidig i en række systemer, der gensidigt påvirker hinanden. Eksempler på sådanne systemer er familien, institutioner og skolen. Ethvert system har sine egne sandheder og systemerne påvirker hinanden. Den gensidige påvirkning af systemer betyder, at en forandring i eksempelvis familielivet kan få konsekvenser et andet sted i systemet og omvendt. Den systemiske tilgang betyder ligeledes, at et barn med et handicap aldrig reduceres til én identitet eller rolle. Ethvert menneske positioneres og positionerer sig hele tiden, hvilket betyder, at barnet med handicap kan være søn, datter, ven, sød, venlig, irriterende, provokerende og meget mere i løbet af et liv, en dag eller få timer. Det er med andre ord forståelsen af det enkelte barns systemer og konteksten, der er vigtig. På søskendekurset arbejder vi målrettet med, at børnene får denne forståelse og en oplevelse af, at de selv har magt over deres liv. Gennem masser af lege og lærende aktiviteter opnår en forståelse for deres egne handlemuligheder. Det handler ikke om, at søskende skal gøre alting selv, men om, at det kun kan være det enkelte barn, der tager beslutningen i sidste ende. 

Når min lillebror hellere vil lege for sig selv


Autismespektrumforstyrrelse er en udviklingsforstyrrelse, der særligt viser sig i børnenes manglende kontakt med andre mennesker. Autisme er en grundlæggende udviklingsforstyrrelse, hvor hovedsymptomet er, at barnet har vanskeligheder med socialt samvær og kontakt til andre mennesker. Nogle børn med fx autisme er meget kontaktsvage, nogle også udviklingshæmmede. Andre har forstyrrelsen i mildere grad, så afvigelserne først opdages i skolealderen, og måske først når børnene får svært ved at klare de sociale krav i ungdomsårene. Udviklingsforstyrrelser er livslange, men der er mange muligheder for behandling, så personen kan få et godt liv, trods kontakt svaghed og kommunikationsproblemer. Hovedsymptomet ved autisme er mangelfuld kontakt med omgivelserne. Den viser sig typisk ved, at børnene befinder sig ret godt ved at være for sig selv eller lege "ved siden af", i fred for andre mennesker. Det virker ikke, som om børnene savner samvær – i hvert fald ikke, mens de er små. Blikket er næsten altid afvigende, enten nærmest glasagtig, så det er tydeligt, at barnet er afvigende på det punkt eller blot mere end almindeligt genert og undvigende, mere fokuseret på ting end på mennesker. Grundlæggende mangel på socialt samspil og interesse for andre mennesker har været forklaret ved en manglende evne til at leve sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Et barn med en autismespektrumforstyrrelse kræver omgivelser med en helt særlig forståelse også fra søskende. På Ådalskolens søskendekursus tilbyder vi søskende som har en bror eller søster med autisme et søskendekursus hvor de får mulighed for at tage hul på at tale om de erfaringer, oplevelser og følelser, der er forbundet med handicappet.  Og så er søskendekurserne et genialt frirum, hvor børnene kan være sammen med hinanden og andre i lignende situationer.  

At se min storebrors successser i stedet for hans mangler


Det er et af søskendekursets bud på et rigtig godt trick til de søskende som deltager i Ådalskolens søskendekursus kurset. Vores bud er, at der bag alle vanskeligheder og problemer findes en drøm om noget bedre – og i stedet for at bruge krudt og energi på det, som ikke virker, handler det om at fokusere på det, vi ønsker og det, vi vil. For søskende bliver det en meget væsentlig forskel på om de irriteres af deres søskendes mangler, problemer og vanskeligheder eller opdager at de kan fascineres af deres styrker. På søskendekurset bruger vil lege og aktiviteter til at faciliterer denne proces og børnenes læring. Vi vil gerne lære søskende at have det godt med sig selv og at være i stand til at mestre de udfordringer og vilkår, som hverdagen og omgivelserne uvilkårligt byder på. Hvis man som søskende bruger for meget energi på at være irriteret over sin søskendes handicap havner man nemt i en negativ cirkel. En cirkel som ikke er støttende for dig og som det kan være svært at komme ud af.  Måske har du også oplevet at din søskende går dig på nerverne, og du kan mærke at du bruger alt for meget energi på at være irriteret. Hvad skal jeg gøre? Hvorfor skal jeg se mine problemer på en anden måde? Hvorfor skal jeg tænke anderledes over tingene? Hvordan kan min bror forandre sig? Vores påstand er, at når noget ikke fungerer som man gerne ønsker det, kan forældrene komme med nok så mange forklaringer, men de løser ikke problemet. Men lige så snart forandringen kommer indefra, dvs. fra barnet og deres syn på sig selv og relationerne, så sker der noget. Det vil sige at du ikke kan forandre din søskendes handicap, men du kan forandre den måde du tænker om handicappet på.

tirsdag den 24. oktober 2017

Her findes ingen dumme spørgsmål søskende spørger om alt

Når et søskendekursus begynder på Ådalskolen gør vi meget ud at fortælle fra første dag, at der ikke findes dumme spørgsmål, men at det er dumt ikke at spørge. Det er et princip vi holder meget fast ved og som er kendetegnet ved netop vores koncept. Vi har gennem årene fået mange rigtig gode spørgsmål og de fleste søskende ved allerede i forvejen en masse om deres bror eller søster med et handicap. Sidst der var søskendekursus spørger Mette om et fremmedord der hedder de eksekutive vanskeligheder. Et fremmedord som også kan volde de fleste voksne kvaler. Det viser blot søskendes engagement i deres bror eller søsters handicap og fortæller os voksne, at vi skal huske at forklare børnene, hvad ordene betyder. Vi vil her prøve at forklare hvad ordet betyder. De eksekutive funktioner indebærer for din bror eller søster med autisme, at:
• De har svært ved at regne ud, hvad de skal gøre for at opnå det, de vil. De har svært ved at planlægge ud fra et mål og har derfor svært ved at forestille sig fremtiden. Det medfører, at de ofte handler på andre måder, end andre forventer.
• De har svært ved at skifte spor, når de skal tilpasse deres adfærd løbende. Man kan sige, at mange af dem fungerer som et tog. De bliver nødt til at fortsætte lige ud ad sporet – de kan ikke vælge et andet spor, end det de er begyndt at køre på. Det indebærer også, at de kan have behov for at gøre ting helt færdige og derfor kan forekomme unødvendigt infleksible eller perfektionistiske.
• De har svært ved at strukturere deres oplevelser. Mange børn med autisme har svært ved at forstå sammenhænge mellem hændelser. De oplever i stedet verden som fragmenteret og usammenhængende. Det kan derfor være svært for dem at forstå, hvorfor ting sker. Man kan sige, at de ikke aktivt leder efter et hvorfor i hverdagen.
• De har svært ved at foretage valg ud fra følelser, der er koblet til tidligere erfaringer. Derfor bliver de ofte forvirrede og/eller blokerede i valgsituationer og har ikke altid de nødvendige navigationsredskaber, hverken følelses- eller erfaringsmæssigt.

Vi møder søskende der hvor de er

Hvad vil det sige at møde søskende der, hvor de er? At møde søskende der, hvor de er, vil sige at tage udgangspunkt i netop deres situation og deres virkelighed. Det vil sige, at vi tilrettelægger søskendekurset, sådan at søskende oplever, at de bliver taget godt imod og at indholdet og niveauet for det, som sker på kurset, passer netop til dem. Det handler i udgangspunktet om en god og hensigtsmæssig kommunikation, om at lytte godt efter, om at udtrykke ideer tillidsfuldt til hinanden og møde andre med empati. Vi møder børnene, hvor de er, ved at tage udgangspunkt i situationer, de kender, og ved at give eksempler på ting, de kan genkende fra deres dagligdag og tale et sprog, som de forstår. Men nu er søskende jo kommet på søskendekursus for at lære noget, så det er også opgaven at skubbe dem et skridt frem, at skabe læring. Derfor handler det om at bevæge sig gradvist fra børnenes tryghedszone ud i det nærmeste felt for videre udvikling ved at skabe passende forstyrrelser. Denne udvikling sker fint i en ramme som søskendekurset op opbygget ud fra. At møde deltagerne, hvor de står, handler også om at variere formidlingsformeren og være opmærksomme på deres læringsstile. Nogle lærer fx bedst gennem det, de hører, andre stimuleres gennem det, de ser, atter andre skal have tingene konkret i hænderne for at forstå dem. Den enkelte lærer noget ved at knytte ny viden og nye færdigheder til det, den pågældende allerede ved og kan. Samtidig lærer den enkelte i samspillet med fællesskabet mellem deltagerne og i samspillet mellem deltagere og os voksne. Hvorfor er det vigtigt at møde deltagerne der, hvor de er? Vi møder deltagerne der, hvor de er, fordi vores udgangspunkt er troen på, at alle gør det bedste de kan. Dette kendetegner også som den anerkendende tilgang, hvor alle søskende på et søskendekursus er ligeværdige og har samme ret til opmærksomhed og lærdom. Børnene har krav på at blive taget alvorligt, at der er respekt for alles synspunkter, så alle får mulighed for at udvikle sig. Samtidig gør vi det, fordi forskningen viser, at denne tilgang giver det bedste indlæringsresultat. Når vi møder børnene, hvor de er, giver vi dem de bedste forudsætninger for at realisere deres eget potentiale i fællesskab med andre.

Efter noget tid fik vi et seriøst svar

I arbejdet med søskendegrupper har man en god anledning til at hjælpe børn til at få nye og sundere adfærdsmønstre, vaner og roller. F.eks. kan et barn reagere med at grine og fortælle fjollede historier hver gang der tales om alvorlige emner, som en slags forsvarsmekanisme. Hvis man som gruppeleder siger højt: ”Jeg lægger mærke til, at du Emil siger fjollede ting, når jeg spørger dig om noget ift. din bror eller søster, men jeg vil egentlig gerne høre et seriøst svar – for jeg vil gerne vide, hvordan du har det?” Emil får her en anledning til at genoverveje sit mønster, og ind imellem kan det at have sagt det højt i sig selv gøre en forskel. Med de lidt yngre børn kan man hjælpe mere nænsomt ved at komme med almene betragtninger som f.eks.: ”Nogle børn synes det er svært at snakke om de ting som deres søskende gør og som er meget anderledes fra andre og bliver derfor fjollede, når vi taler om det. Måske også for at sørge for at holde en god stemning, men det behøves ikke her”. Man kan også lade en bemærkning falde i en pause til et barn som ikke siger så meget. ”Jeg vil så gerne høre lidt mere om hvordan din bror er hjemme hos jer, og håber at du får lyst til at dele lidt mere i gruppen. Jeg er sikker på at de andre kunne have gavn af at høre om dine oplevelser også”. Og når et barn uventet eller pludseligt kommer mere på banen ift. et emne kan man anerkende det med en kommentar. ”Du fik virkelig sagt mange gode ting i dag om, hvordan det er at være dig i din familie. Jeg lagde mærke til at de andre lyttede rigtig opmærksomt på det du sagde. Godt gået”.
Et søskendekursus på Ådalskolen består af en lille gruppe af jævnaldrende børn, som mødes på faste lørdage over en periode på 3 måneder. Tre voksne gruppeledere forbereder og deltager i alle møderne. Til hver lørdag oplever børnene en tryg og genkendelig ramme, hvor de taler og arbejder med forskellige temaer, som erfaringsmæssigt fylder hos børn med søskende som er handicappede. Gruppelederne præsenterer forskellige øvelser, som gør det trygt og nemmere at komme i gang med gode samtaler.  Et søskendekursus er et frirum, hvor der tales om det, der fylder i bevidstheden når man har en bror eller søster med særlige behov. Det er samtidig også et sted, hvor barnet vil føle sig genkendt med de tanker og følelser, som de går og tumler med. Mødet med jævnaldrende i en lignende situation kan give oplevelsen af identifikation, tryghed, fællesskab og evne til at handle i eget liv. Søskendekurset vil kunne bidrage til, at barnet får mere overskud og ro til at koncentrere sig om skolen og andre vigtige ting i deres hverdag og opvækst.

Forståelsen har en meget stor betydning

"Det kan nogle gange være en udfordring at forstå sin søskende med særlige behov" sådan siger Christian som er 11 år. Hans lillesøster har autisme og har ikke noget sprog. Nogle søskende er nemmere at forstå end andre, men særlig når der er tale om den negative og uforudsigelige adfærd kan det volde mange børn rigtig store kvaler. Derfor er der stor hjælp at hente på Ådalskolens søskendekursus, hvor kurset er opbygget af flere forskellige temaer som alle er meget relevante for børn. Ådalskolens søskendekursus handler om at give søskende taletid og talerum så de på naturlige måder kan fortælle det som særligt ligger dem på sinde. Kurset bæres frem af aktiviteter som giver mulighed for på legende og inspirerende måder at sætte ord på det som er selve kernen for den enkelte søskende. Det som er kernen er naturligvis meget forskellig fra barn til barn, alderen, køn og hvilket handicap det drejer sig. Alle børn har forskellige erfaringer og alle erfaringer er lige gode og relevante. Ved at dele erfaringer med hinanden er alle søskende med til at støtte hinanden og det faktum at deres bror eller søster har et handicap føles mindre og mere naturligt. Næste søskendekursus begynder til marts 2018.
Skriv til os, hvis du er interesseret i en kursusplads og ansøg derefter kommunen om en bevilling.

Det jeg lærer gør mig stærkere

Når Mette en pige på 11 år kommer hjem efter skoletid ved hun hvad der venter hende. En lillebror som er sprængfyldt af energi og meget impulsiv. Nogle gange lige lovlig meget. Mettes lillebror har diagnosen ADHD og den påvirker ikke kun hendes lillebror, men i høj grad også familien. Hendes bror hedder Jacob og hans vanskeligheder påvirker naturligvis hele det miljø, som han færdes i til daglig. Udgangspunktet for at en behandling af ADHD virker er at skabe en fælles forståelse for, hvad der er svært for Jacob og hvordan han bedst muligt bliver støttet. Når Jacob oplever ”at han lykkes” i dagligdagen, mindsker det stressen, så han bedre kan overvinde eller kompensere for vanskelighederne. Alle mennesker vokser af ros og opmuntring, men Mettes lillebror med ADHD har i særlig grad brug for ros og bekræftigelse på alle de positive stunder. Jacob har ADHD og er født med den udviklingsforstyrrelse som betyder mange vanskeligheder i løbet af en dag. Mette fortæller, at han gang på gang løber ind i nederlag, som svækker selvtilliden. Det er derfor vigtigt, at alle voksne omkring ham forstår handicappet og er opmærksomme på at give den støtte der skal til. Særligt med en overskuelig hverdag, hvor det er givet, hvad der nu skal ske, er godt for Jacob. Det vil sige klare, enkle regler og faste rytmer og rutiner, som fx faste spise- og sengetider. Jacob skal have støtte til bedre at takle vanskelighederne og til at opleve sig elsket og holdt af. Et barn som Jacob med ADHD vil i skolen være særligt udsat for indlæringsproblemer, mobning og for at blive udelukket af de andre børn. Det kræver overskud og engagement fra lærerne og pædagogerne at forstå problematikkerne, for det handler ikke ”bare” om uartighed eller dårlig opdragelse. Min lillebror bliver konstant afledt af lyde og andre impulser og han har derfor godt af at sidde alene eller tæt på læreren, hvor der som oftest er mest ro. Hans skoledag skal være struktureret, så han kan overskue, hvad der skal ske. Når læreren giver resten af klassen en besked, har han ofte brug for at få gentaget beskeden. Som Mette slutter med at sige så lærte hun rigtig meget af Ådalskolens søskendekursus og kan kun anbefale andre børn som har en søskende med ADHD om at tilmelde sig. ”Jeg har fået så meget god viden som styrker mig i min hverdag”.

mandag den 23. oktober 2017

Efteråret er over os

Efterårsferien er slut og med den som punktum gør vi klar til de 2 spændende højdepunkter nemlig søskendecamps. Allerede i næste weekend tager vi afsted og vi glæder os virkelig meget til at se hele august holdet igen og tage jer "med en tur i efterårsskoven". Senere bliver det også september holdets tur. Vi har planlagt nogle spændende aktiviteter og hvis du sørger for at tage dit gode humør med så lover vi en alletiders weekend.
De bedste hilsner
Birgit, Gitte og John

Ådalskolens søskendekursus

Mia på 11 år er en af de søskende, som i den grad nyder godt af Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Hendes mor Marianne mærker tydeligt, hvor begejstret Mia er for at komme i gruppen, ”Mia vil ikke undvære søskendekurset, og hun er meget glad for at komme der. Jeg kan lige vove på at hente hende før tid”, fortæller Vibeke med et smil. Vibeke synes, at det er meget vigtigt for Mia at komme hjemmefra og møde andre børn som også har en bror eller søster med et handicap, og hun kan mærke at samværet, snakkene og ikke mindst aktiviteterne med de andre børn på kurset, giver Mia et plus på selvværdskontoen. John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus har været gruppeleder på Ådalskolens søskendekursus siden 2012, hvor skolen i alt har haft udbudt 13 søskendekurser. Når børnene på kurset efterfølgende bliver spurgt om, hvad de havde fået ud af forløbet, svarer de enstemmigt, at der er rart at få sat ord på deres følelser og blive mødt på det vilkår som det er at have en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. ”Søskende kan dele deres egne erfaringer, men får også meget ud af at lytte til de andre. På den måde oplever de, at de ikke er alene med deres hverdags udfordringer. De er meget begejstrede for at høre hinandens fortællinger”, forklarer John Quist Frandsen. Man bliver totalt løftet af at kunne se, at ens indsats gør en forskel. Det er Johns helt klare indtryk, at børnene på søskendekurset får masser af glæde ud af forløbet. Søskendegruppen afsluttede november sidste år med et 42 timers søskendekursus og det syntes børnene var alt for lidt. Nogle tog derfor situationen i egen hånd. ”Børnene syntes, at de havde fået nogle gode venskaber og de bad om, at få hinandens telefonnumre, så de kunne holde kontakten”, fortæller John. ”Vi som gruppeledere bliver helt løftet af, at kunne se, at vores indsats gør en forskel – at det nytter og støtter”, siger John og fortsætter, ”At der sker noget, når man sidder og snakker med et menneske. At udtrykket i deres øjne ændrer sig fra de kommer til de går. Det er jo det hele værd”. Ådalskolen i Ringsted har netop startet endnu et søskendekursus i september. 12 nye søskende i alderen 9-12 år er med og får nu chanchen for at dele oplevelser og erfaringer med hinanden. Vil du høre mere om Ådalskolens søskendekursus er du velkommen til at kontakte os på 41 99 40 71 eller via mail på soskendekursus@gmail.com

fredag den 13. oktober 2017

God efterårsferie til alle

Kære søskende
Nu nærmer efterårsferien sig med hastige skridt. Vi håber I alle får en rigtig dejlig ferie med en god afslapning fra hverdagen. Vi håber I alle får lejlighed til at afprøve et par af aktiviteterne fra "Kom godt ud af det glasset". Lige efter ferien begynder vi at sende deltagerbreve ud til søskendecampen. August søskende holdet skal først afsted og derefter er det september holdets tur. I kan godt glæde jer. Det bliver super hyggeligt at komme på søskende camp.
De bedste hilsner og god ferie til alle
Birgit, Gitte, Nadia og John

"Vi kan simpelthen ikke undvære det..."

På Ådalskolens i Ringsted deltager 14 børn i alderen 9-12 år i disse uger i et søskendekursus. En oplevelse som handler om at møde andre børn som også har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap, lære nyt og naturligvis få en positiv og udbytterig oplevelse med hjem. Børnene har en masse til fælles. En af de ting, som alle børnene kan tale sammen om udover fodbold, gymnastik og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. 
"Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Birgit, Nadia og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Martins mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om et søskendekursus på Ådalskolen. 
I Martins familie er der 3 børn, hvoraf den yngste dreng har infantil autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Martins familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Martin nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. 
Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Martin. Vi hører og oplever, hvordan andre børn oplever at være søskende til en som har et handicap, vi fortæller historier og lytter til de mange gode råd. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi andre kan tage med hjem i hverdagen," siger Martin. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.

Søskendekurser er med til at styrke børns mestring

Formålet og tankerne bag et søskendekursus er at skabe en særlig indsats for de børn, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. I en søskendegruppe er der særlig fokus på børnenes individuelle behov. Der skabes mulighed for snak og hygge blandt børnene og de kan nemt komme til orde i et mindre og meget trygt forum. Det enkelte barn kan vælge at fortælle sin historie, men det er ikke en nødvendighed for, at gruppen kan fungere og alle børn får noget ud af at deltage. 
I gruppen arbejdes der med konkrete øvelser, lege og aktiviteter, hvor der eksempelvis tales om det at vokse op sammen med en søskende med et handicap. Vi ser film og taler om ligheder og forskelle bagefter, lytter til hinanden og kommer med gode alternative løsninger på problemer, vi lægger øre til hverdagsoplevelser, drillerier i skolen og taler om tanker og følelser. Ja alt det som de deltagende søskende synes er vigtigt.
Som det helt store højdepunkt på søskendekurset tager vi på en søskendecamp der varer 2 dage og som indeholder en overnatning. Det er sjovt og hyggeligt at være afsted og alle børnene kender hinanden rigtig godt på dette tidspunkt. 
Formålet med søskendegrupperne er også i lige så høj grad at give børnene mulighed for at mødes og hygge sig. Lidt ekstra opmærksomhed og interesse er ofte en stor del af det nogle af børnene har brug for. Dynamikken i gruppen og de fællestræk, som karakteriserer børnenes situationer bruges til at støtte det enkelte barn i dets personlige udvikling. Børnene vil hurtigt opleve, at der er andre på kurset, der går rundt med samme tanker og oplevelser og vil derfor føle sig som en del af et unikt fællesskab. 
Ideen er grundlæggende at styrke børnenes mestring i hverdagen sammen med deres søskende og skabe grobund for et socialt netværk blandt de andre børn.

torsdag den 12. oktober 2017

At vide jeg ikke er den eneste

Marie og Pernille møder hinanden for første gang på Ådalskolens søskendekursus. De 2 piger kommer fra forskellige steder i Danmark og fra to forskellige familier. Begge var de blevet tilmeldt søskendekurset fordi de har en bror med ADHD. Vi har spurgt Marie og hun ville skrive lidt om oplevelsen og her er det som hun skrev:
Jeg er 11 år og lillesøster til en bror med ADHD og jeg har været på Ådalskolens søskendekursus, hvor jeg har lært en masse. I begyndelsen var jeg meget nervøs for at skulle afsted fordi jeg vidste jo ikke, hvad et søskendekursus var og hvem jeg kom til at møde. Jeg gik og tænkte om det var noget med, at vi alle sad i en rundkreds og skulle fortælle på skift, at den ene var mere ked af det end den anden, at de andre ville grine af mig og alle sådanne tanker.
Men sådan gik det ikke, det viste sig derimod at være total sjovt, en masse andre søskende, sjove aktiviteter og nogle rigtig søde voksne. I løbet af meget kort tid kunne jeg genkende rigtig meget af det alle de andre søskende fortalte og det var en kæmpe lettelse at høre, at der er andre børn som har præcis de samme oplevelser som mig. At vide at jeg ikke er den eneste i verden som har en storebror med et handicap har hjulpet mig meget. Idag har jeg fortsat kontakt med flere af børnene, vi skriver til hinanden og ringer jævnligt. 

onsdag den 11. oktober 2017

At være den perfekte søskende


På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tales der om mange forskellige emner. Nogle af emnerne er dem som vi voksne har bestemt, men mange af jer søskende kommer også med rigtig gode input til kurset blandt andet i pauserne. Sidste gang var der nogle af jer som tog emnet ”de gode søskende” frem. Ja hvad vil det egentlig sige at være en god søskende?

Nogle vil sige, at den gode søskende er den, som gør alt, hvad der er muligt for den bror eller søster som har et handicap og tilsidesætter sine egne behov helt. Nogle vil ligefrem synes, at det er et udtryk for egoisme at prioritere sig selv og sige ”nej”, når ens bror eller søster har et handicap og har brug for hjælp. Skubber man som søskende i for høj grad sine egne behov af vejen, kan det nogle gange medføre, at man løber tør for kræfter. Det er nemlig krævende at være søskende til en bror eller søster med et handicap, der skal tages mange nødvendige hensyn og ofte kommer man til
at skulle sige ”pyt” i hverdagen og derfor er det nødvendigt at forsøge at finde en balance mellem omsorg for ens søskende og omsorgen for sig selv. Vil du fremover være en god støtte for din bror eller søster (og det vil langt de fleste søskende), er det vigtigt, at du husker at lytte til dig selv. Hvad fortæller dine tanker og dine følelser om dine egne grænser og behov? Lyt til det og husk at respektere det. På den måde bliver ”den gode søskende” både en som husker sig selv og tager sig godt at sin søskende som er særlig udfordret af et handicap.

Når søskendes bekymringer tager overhånd


Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror elle søster med særlige behov. Emnerne varierer fra søskendehold til søskendehold, men i dette Blog indlæg vil vi skrive lidt om emnet bekymring. Emnet bekymring er på nogle søskendekurser et gennemgående islæt og kan fylde forholdsvis meget i søskendes fortællinger på forskellig vis. Det kan være bekymring for brorens eller søsterens helbred, bekymringer for fremtiden, bekymring for de mange og konstante indlæggelser, eller om ens bror eller søster nu klarer sig og bekymring for hvordan ens forældre klarer det, når de skal så grueligt meget igennem. Bekymringen forstærkes naturligvis også af den uforudsigelighed, som er vilkåret for de børn, der vokser op med søskende med særlige behov eller et handicap og hvor der er en alvorlig sygdom oveni. På Ådalskolens søskendekurser hører vi søskende fortælle om usikkerheden og bekymringen om hvorvidt deres bror eller søster er okay og noget tyder på, at følelsen af bekymring forstærkes i de familier, hvor der ikke tales åbent om handicappet eller det særlige som ligger til grund for bekymringen. Det gør, at børnene ikke har mulighed for at få be- eller afkræftet deres bekymringer, fx om hvorvidt deres søskende klarer en eventuel kommende operation. Nogle børn har været direkte vidne til flere akutte indlæggelser af deres bror eller søster og har haft sygdom inde på livet i en meget tidlig alder. Hvor nogle søskende har været for små til rigtigt at forstå situationens alvor, har indlæggelserne skabt stor bekymring hos andre. En søskende fortæller os, at lillesøsterens indlæggelser pga. Drawet Syndrom har bidraget til de værste oplevelser. Specielt fortæller hun om en af gangene, hvor søsteren får det dårlig og familien er nød til at ringe 112. ”Det er værst de gange, hvor min søster hu hej er blevet hentet af ambulance midt om natten mellem to skoledage og når ambulancen kom, skulle jeg ud til farmor?” (Pige, 12 år). En anden søskende har bekymringerne om, at lillebroren kan dø af sit handicap beskriver det på følgende måde: ”Det er helt klart det værste, der kan ske for mig, hvis der sker ham noget. Det er det, der fylder mit hoved en frygt for, at min bror tager mere skade.” og pigen fortsætter ”Jeg var i perioder vitterlig bange for, at han skulle dø. Jeg var meget ked af det i perioder.” (Pige 12 år). Nogle børn fortæller, at de undgår at læse om konsekvenserne af søsterens handicap i et forsøg på at skærme sig selv fra yderligere bekymring. Som pigen udtrykker det: ”Det er for at holde det så meget som muligt på afstand, i forhold til den skrøbelighed hun indeholder. Jeg har været bange for at finde ud af, hvad mere der vil kunne ske med hende. Bekymring omkring en søskendes handicap har store konsekvenser for nogle af børnenes social- og fritidsliv, fordi de fravælger fritidsaktiviteter eller minimerer samværet med venner for at være hjemme og holde øje med deres søskende og sikre sig, at de er okay. Børnenes mange og tunge bekymringer viser et behov for at kunne dele tankerne med nogen og for at få støtte og hjælp i situationen. Alligevel har rigtig mange gået med tankerne alene. Den tavshed der kan være både i og udenfor familien er Ådalskolens søskendekursus med til at åbne op for og vi oplever at børn som har søskende med svære handicaps har i den grad har brug for at dele oplevelserne med andre. Vi har oplevet at søskende kan stå ambivalent i forhold til at bede om hjælp, at de på den ene side har brug for hjælp og på den anden side ønsker at beskytte og være loyale over for deres forælder. Det er vigtig viden i en samtale med barnet omkring situationen at finde deres behov for støtte. Det er tydeligt at konkludere, at en bror eller søster med et handicap og tilmed svær sygdom oveni skaber en angst og bekymring hos børnene for, at der skal ske dem noget – eller at de kan dø. For nogle søskende betyder bekymringen en indskrænkning af deres eget sociale liv, fordi de hellere vil være hjemme og sikre sig, at deres bror eller søsters tilstand ikke forværres og det øger barnets risiko for isolation, hvilket er et vigtigt opmærksomhedspunkt i forhold til den hjælp, søskende kan have brug for.

Det er ligesom en andren frekvens

Generelt kan man sige det på den måde, at have en bror eller søster med et handicap sætter et barn i en helt særlig situation. Undersøgelser peger samstemmende på, at nogle søskende kan føle sig overset i familien, da den primære opmærksomhed fra mor og far går til ens bror eller søster. Dette betyder, at man som søskendebarn befinder sig i en situation, hvor man lever med en konstant delt opmærksomhed. En pige på 11 år som deltog på Ådalskolens søskendekursus i foråret beskrev det på følgende måde: ”Jeg kan sidde i køkkenet og tale med min mor om, hvordan min skoledag har været. I det øjeblik min bror kommer ind ad døren, sker der noget med min mor. Det er, som om hun ikke længere hører helt efter. Det er lige som om hun hopper på en anden frekvens. Hun er hele tiden opmærksom på, hvordan min bror har det. Om han er glad eller sur, hvis han f.eks. har haft en dårlig dag, eller hvis han har brug for at fortælle noget”. Et af de almindeligste udsagn er, at søskende føler sig mindre set hjemme og hermed mindre elskede end den bror eller søster, der får størstedelen af opmærksomheden. For nogle søskende kan effekten blive, at de glider af og lukker sig inde i sig selv. De kan fortælle om en ensomhedsfølelse i familien og en manglende lyst til at dele tanker og følelser. Andre kan blive vrede og frustrerede. Her er uretfærdighedsfølelsen særlig stor, og de gør ofte opmærksom på dette. Begge dele kan vække bekymring hos forældrene, som naturligvis kæmper med at dele ”sol og vind lige”, hvilket kan være en umulig kamp, når man har et barn med særlige behov.

Nyttig viden om ens bror eller søsters handicap


Der er mange undersøgelser som italesætter vigtigheden af at give søskende viden om handicap, fordi uvidenheden nemmere giver anledning til spekulationer, fejlslutninger og bekymringer hos børnene. Viden om handicappet giver forståelsesrammen for deres bror eller søsters adfærd og dermed forståelse. Samtidig viser undersøgelser også, at manglende kendskab til ens bror eller søsters handicap kan skabe utryghed, idet barnet pludselig fremstår mere anderledes eller skrøbeligt. Derfor er det vigtigt, at den viden, som søskende præsenteres for, er i børnehøjde og er alderssvarende. Søskende bør gentagne gange få mulighed for at stille spørgsmål og tale om det, der er svært, idet børn nogle gange er tilbageholdende i et forsøg på at skåne og tage hensyn til deres forældre. På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted bliver søskende klædt på med konstruktive svar på deres spørgsmål om handicap. Flere søskende fortæller desuden, at det er lettere at spørge nogen som man ikke diekte er i familie med.

mandag den 9. oktober 2017

Tusind tak til Malene og Susanne

Ådalskolens søskendekursus har i dag haft besøg af Malene og Susanne. Begge har de i mange år planlagt og afviklet søskendekurser for børn som har en bror eller søster med et handicap i det jyske og desuden også skrevet bøger. Det var meget inspirerende at have jer rundt om bordet, mange ideer blev nævnt og det gav bare så meget energi til det fortsatte søskendearbejde.


Mange spørger efter det næste søskendekursus

I øjeblikket får vi dagligt en masse forespørgsler om det næste søskendekursus. Det vil foregå til marts 2018 og datoerne fremgår af denne lille folder. Det er en rigtig god ide allerede nu at reservere en kursusplads samt begynde at søge sagsbehandleren om betalingen af kursusafgiften. Et søskendekursus dækkes som oftest efter §41 i Serviceloven om merudgifter.

  • Handicaprettede kurser til forældre og andre pårørende: Der kan ydes hjælp til forældres og eventuelt andre pårørendes merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i kurser, som går ud på at sætte de pågældende i stand til at have barnet hjemme, passe og pleje, opdrage og kommunikere med barnet, f.eks. kursus i totalkommunikation (tegnsprogsundervisning mv.) for pårørende til personer (f.eks. bedsteforældre) med betydelig og varigt nedsat hørelse. Der kan ydes hjælp til f.eks. rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift, kursusmaterialer, pasning af barn/børn, som ikke skal med på kurset.

Det er godt at "læsse af blandt andre"

I løbet af et søskendekursus som hos Ådalskolen i Ringsted har vi mange snakke med søskende, som har en bror eller søster med handicap. Der er også mange sjove aktiviteter og ikke mindst muligheder for at dele de oplevelser man som søskende har. Vi oplever, at søskende har rigtig mange erfaringer og mange forskellige følelser forbundet med situationerne. Vi har bl.a. oplevet, at nogle søskende har følt sig utilstrækkelige eller været frustrerede og bekymrede for, hvordan fremtiden skulle forme sig for sig selv og deres bror eller søster med et handicap. Vi har også hørt at nogle, som har haft en følelse af at have mistet kontrollen eller været stresset og urolige over situationen. Andre søskende har følt sig misundelige eller haft en følelse af ikke at kunne forstå, hvorfor tingene sker, som de sker. Alt i alt, så er alle disse følelser naturlige og helt okay at have. Vi reagerer alle meget forskelligt på de ting, vi møder i livet, og derfor er der heller ikke nogen rigtig eller forkert måde at forholde sig til, at en, man holder af har et handicap. Når man som barn går rundt og tumler med de her følelser, så handler det først og fremmest om at få sat ord på følelserne, sætte fokus på sig selv og finde ud af ’hvad er det egentlig, som berører mig’. Derefter handler det om at finde ro i det ukendte og få noget perspektiv og refleksion over situationen. Det kan være svært. Et søskendekursus kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv, få reflekteret over situationen og få en tryghedsfølelse ved at få læsset nogle af følelserne af. Handicappet er der naturligvis fortsat og faktum ændres ikke, men visheden ved at kunne læsse af blandt andre giver en stor lettelse for mange. Det er nemlig vigtigt, at man som søskende også husker på sig selv. Det er ikke kun den, som har et handicap der bliver påvirket. Som søskende kan du blive påvirket i lige så høj grad. Tænk derfor også på dig selv og anerkend, at du også kan have det svært men at det hjælper at sætte ord på det ”svære” og lufte det til andre. Det handler nemlig også om at kunne få øje på det mulige i stedet for det umulige og på den måde få fokus væk fra begrænsningerne og irritationerne. I sidste ende får søskende nogle redskaber til, hvordan man kan klare at tage en dialog med hinanden om de ting de oplever i hverdagen. Samtidig handler det om at få lagt en form for strategi for, hvordan tingene skal gøres og klares fremadrettet.

"Det letter at dele det svære..."

”Det letter at dele det svære”, sådan siger Mikkel på 10 år, deltager på Ådalskolens søskendekursus. I løbet af et kursus bliver der fortalt, tegnet og skrevet en masse og i løbet af et søskendekursus hører vi som gruppeledere nogle gange, at søskende fortælle, hvor få voksne omkring dem, der reelt har haft modet til ikke kun lige at spørge, men reelt lytte til, hvordan barnet egentlig har det. Selv om de fleste skoler og institutioner i dag har politikker, så er det stadigvæk ikke mange voksne, der er i stand til at fastholde viljen til, eller måske skulle man hellere sige modet til, at turde spørge direkte ind til et barns søskende med handicap. Det er stadig som om at alle går omkring ”den varme grød”. Sådan lyder det for søskende som er på søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted. Et kursus som henvender sig til de 9-12 årige børn og varer i alt 42 timer. Det er som om, at mange voksne rammes af tvivlen om, hvorvidt søskende virkelig kan bære at gå ind i de snakke igen, hvis man benævner det.
Men det svære bliver aldrig større af at blive italesat. Tværtimod kan det i den grad lette at dele det, som er svært at dele, med en, som har tid og lyst til at være tilstede. En som virkelig kan lytte og måske give et varmt kram. Vi som voksne kan ikke regne med, at søskende kommer til os af sig selv for at dele sine tanker og følelser. Søskende suger til sig, de sanser og fanger både alt det sagte og alt det usagte. De læser deres forældres adfærd og har af og til forstået noget, men måske ikke altid det hele. Oplevelser eller blot sansninger i en familie med et barn med handicap kan forblive vanskelige indtryk hos søskende, og disse kan gennem barnets fantasi vokse sig til en større usikkerhed, end hvis det får de reelle fakta om situationen at høre. Vi ved, at mange børn ikke deler deres tanker og følelser med de voksne omkring dem, da børn ofte vil skåne deres forældre for yderligere bekymring. Dette kan blive grobund for en rigtig dårlig spiral, hvor både søskende og de voksne ’beskytter’ hinanden med det udfald, at søskende bliver ladt alene med sine tanker, følelser og sin oplevelser. Derfor er der god mening i for søskende at deltager på et søskendekursus, hvor der er masser af tid til at fortælle og blive lyttet til. Derfor er vi kun glade for at høre Mikkels ord ”at det letter at dele det svære” siger gruppeleder John Quist Frandsen afsluttende.

På søskendekurset lærer vi osse om adfærd

Et søskendekursus der støtter børnene. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted henvender sig til børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. "Der er stort behov for søskendekurser. Grupperne giver børnene en følelse af at blive set og hørt, og de bliver i stand til at handle og tage vare på sig selv. Nogle børn føler sig alene og anderledes - at de ikke passer ind, men i gruppen på søskendekurset oplever de et fællesskab i mødet med andre børn i samme situation," fortæller en af gruppelederne John Quist Frandsen. Søskendekurset forløber henover 4 måneder og varer i alt 42 timer. På søskendekurset oplever børnene et frirum, hvor de kan tale om de oplevelser og udfordringer, de har, sammen med andre børn. Men det handler ikke kun om at sidde i en rundkreds og krænge følelserne ud, fortæller John. "Vi tilbyder forskellige aktiviteter, som børnene kan lave sammen, for eksempel tegne, male, ser film og spilles. Det vigtigste er, at børnene oplever et fællesskab, som de er trygge i. De skal både have et tilbud om at snakke om vigtige og alvorlige ting, men også have et hyggeligt samvær sammen". For børnene kan det være en stor fordel at kunne medes med andre børn på deres egen alder og børn som kender til mange af de samme vilkår der ved at have en bror eller søster med et handicap. Mange børn taler ikke om deres oplevelser med kammeraterne. De føler sig ikke forstået og vil hellere gå og være tavse. På søskendekurset kan de møde andre, der ved, hvad de taler om, og hvad det hele handler om. De kan danne nye relationer og måske venskaber," siger John Quist Frandsen. På søskendekurserne deltager der tre voksne, som har erfaring med at arbejde med børn i grupper. Målet med søskendekurset er ikke at børnene får behandling eller terapi. Børnene skal hjælpes til at hjælpe sig selv og finde frem til de ressourcer, de allerede har. "I grupperne sidder man med ligesindede, som man kan dele sine erfaringer med. Søskende kan give hinanden en tro på, at man har nogle handlemuligheder, og at man selv er herre over sit liv". Søskendekurserne på Ådalskolen er et værktøj, som vi ved, virker. Det handler om at håndtere livet og rumme de udfordringer, man får, sammen med andre. Det giver en oplevelse af, at man ikke er alene, og man har nogle at dele sine erfaringer med. Det handler om at styrke børn i den livssituation, de er i, og understøtte deres kompetencer i at handle selv og hjælpe hinanden".

Nogle ting du kan gøre...

Det er ofte en lettelse for søskende at have den rigtige viden om deres bror eller søsters handicap. Nogle gange kan det være svært at forstå diagnosen, når man er et barn. Hvor meget ved du om din bror eller søsters handicap? Nogle gange fortæller forældre ikke søskende om handicappet, fordi de ikke ønsker at give
børnene unødige bekymringer. Sommetider spørger søskende ikke forældrene om handicappet, fordi de ikke ønsker at forstyrre forældrene og ved at de ofte har meget travlt med at passe deres søskende. Tag jer alligevel tid til at tale om handicappet og hvad det betyder for jeres bror eller søster i dagligdagen. På den måde bliver det nemmere at forstå.

Nogle ting du kan gøre er
  • Spørg om dine forældre vil forklare din brors eller søsters handicap.  Nogle gange fortæller forældre, at de vil have at søskende spørger dem om ting.
  • Spørg dine forældre om de kan finde oplysninger på internettet til dig, som også gælder din bror eller søsters handicap.
  • Skriv en liste af ting, du ønsker at vide og giv den til dine forældre.
  • Stil spørgsmål til hvad du ikke forstår – husk på at selv voksne har svært ved at forstå handicap.
  • Husk - du kan ikke smittes af din bror eller søsters handicap ligesom en forkølelse eller influenza.
  • Deltag i Ådalskolens søskendekursus og mød andre søskende som med garanti oplever mange af de samme ting som dig.

Søskende sætter ord på erfaringer og oplevelser

Ådalskolen i Ringsted er en specialskole i Ringsted og fra mange forældre hører vi, at det kan opleves som en følelsesmæssig rutsjebanetur at blive forældre til et barn med handicap, hvor mange måske ryger helt ned i kulkælderen, og bliver opslugt af den sorg, det for mange er, at få et barn med et handicap. Når forældrene får mulighed for - på en sund og konstruktiv måde - at bearbejde de mange tanker og følelser sammen med ligestillede, kan der dannes grobund for at familien, og i særdeleshed forældrene, kan ændre opfattelsen af deres familie fra at være ressourcesvag til at være en mere åben og ressourcestærk familie, der har et barn med en funktionsnedsættelse. I takt med at barnet bliver ældre, vil forældrene til stadighed opleve at køre op og ned i følelsernes rutsjebane. Og et stærkt netværk med ligestillede gør disse op-og-nedture lettere at tackle. Det er desuden afgørende, at søskende til børn med funktionsnedsættelse danner netværk med ligestillede, så de fortsat kan have nogle at dele deres tanker og følelser med, samt støttes i, at der også skal være plads til dem i familien. At møde ligestillede, som man kan spejle sig i, bliver man klogere på egne stærke og svagere sider, samt blive bedre til at få øje på egne og andres kompetencer. 

Det er os som må justeres os og ikke min bror med autisme

Ådalskolens søskendekursus rummer et stærkt og klart budskab om at gå til udfordringerne med udgangspunkt i en forståelse af den autistiske verden.
Sådan siger en af gruppelederne John Quist Frandsen som står bag søskendekurser på Ådalskolen i Ringsted. Når vi lærer at forstå, hvordan verden ser ud igennem børnenes briller, lærer vi at være mere tolerant og har nemmere ved at kompensere. Det gør det rimeligt, at barnet med et handicap skal behandles på en anden måde end andre børn. Det hele handler nemlig om tilgange – altså om at forstå, at vi ikke kan indrette vores børn efter en bestemt verden, men at vi bliver nødt til at sørge for, at verdenen kommer vores børn med et et handicap i møde. Og hvad der måske er endnu vigtigere: Et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted giver søskende en ny viden, som gør dem bedre i stand til at tale med og være sammen med deres søskende i de særlige vanskeligheder, de har på grund af deres handicap. Når søskende begynder at forstå sig selv og præmisserne for deres måde at være bror eller søster på, vil de for alvor få anvendelige og konstruktive redskaber til at tackle hverdagens udfordringerne – uden at det går ud over deres eget selvværd og selvtillid. De fleste søskende fortæller på søskendekurserne, at de naturligvis elsker deres bror eller søster uendeligt højt.
Det er det, alle forældre ønsker at opnå med deres børn. Trods alle vores gode intentioner som forældre vil vi aldrig helt kunne sætte os ind i vores barns måde at opleve verden på – fordi vi ser verden fra en noget anden vinkel. På søskendekurset er der et kursus indhold som matcher børn i alderen 9-12 år og indholdet formidles gennem den legende tilgang med mange sjove aktiviteter. For søskende betyder de lettilgængelige og jordnære redskaber en forståelse for de mange udfordringer, det medfører at have en bror eller søster med et handicap og hjælper med at få hverdagen til at fungere. 

lørdag den 7. oktober 2017

Håber I alle er kommet godt hjem

Kære søskende på september holdet
Tusind tak for en dejlig lørdag på søskendekurset, det har i den grad været lærerigt, hyggeligt og vådt. Nå men det betyder jo ikke noget med regnvejr når blot vi er kommet godt videre på kurset med spændende aktiviteter og ikke mindst en fantastisk stemning. Over de næste dage skriver vi mere om dagen og lægger lidt flere billeder på bloggen.
Fortsat god weekend og de bedste hilsner
Birgit, Nadia og John

torsdag den 5. oktober 2017

Velkommen på lørdag d. 7. oktober

Kære søskende på september holdet
Så glæder vi os rigtig meget til at byde jer velkommen på lørdag og til at være sammen med jer. Vi håber I allerede har modtaget jeres deltagerbrev med posten, hvori der står, at vi begynder på Ådalskolen kl. 09.00 og slutter 15.30. Vi skal tale om jeres søskendes handicap og om nogle af de udfordringer det kan give i hverdagen. Senere om eftermiddagen skal vi tale om relationen mellem dig og din søskende og vi laver et flot og kreativt "Kom godt ud af det glas". Vi håber, at vi får en rigtig god lørdag. Husk at få varmt tøj med og husk også scrapbogen.
De bedste hilsner og på gensyn
Hilsen
Birgit, Nadia og John


onsdag den 4. oktober 2017

”Jeg er blevet mere voksen for hurtigt”


Når børn mødes på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted og den nødvendige tillid har indfundet sig går snakken ofte meget lystigt. Det er netop også meningen og et af formålene ved søskendekurserne. Her kommer et lille udpluk af en snak vi havde på et af søskendekurserne. 4 børn på 12 år er i gang med en aktivitet, de sidder sammen og aktiviteten handler om det ansvar man har eller kan opleve, når man har en bror eller søster med et handicap. Mathias, som har en lillesøster med autisme fortæller, at hans søsters handicap har betydet, at han er blevet mere moden eller voksen. ”Jeg klarer lidt mere nogle ting selv. Sådan har det i hvert fald været i min situation. Jeg har haft mange perioder hvor både min mor og far har været meget optaget af min søster så der ikke var så meget tid til mig. På den måde, så tror jeg, at jeg er blevet mere moden”. ”Jeg er nok også blevet meget mere voksen i det og nu kan jeg bedre se, hvordan andre søskende (særligt de yngre søskende] reagerer på det. Jeg er i flere perioder trådt ind lidt som en forælder, hvor jeg påtog mere ansvar over for hende. Det er noget, jeg selv har taget på mig. Og jeg tænkte: ”Nu skal jeg passe på min lillesøster” og sådan nogle ting. Så jeg er gået ind og fået styr på tingene og mente, jeg skal holde styr på min families aftaler og ligesom sikre sig, at alt og alle er okay. Mathias er gået fra rollen som barn til rollen som voksen, hvor han i særlig høj grad passer på familien. Ingen søskende taler om voksenrollen som noget negativt. I stedet italesætter de den ændrede rolle og deres personlige udvikling som en nærmest naturlig følge af at have en søskende med et handicap. For Mathias er modenheden dog dobbelttydig. Han er 12 år snart 13 og det er tydeligt for os andre udenfor, at hans adfærd peger på, at han ikke blot er blevet moden, men at han måske også kan være blevet voksen for hurtigt. Han giver ikke direkte udtryk for negative følelser i relation til den øgede ansvarsrolle, men de andre søskende i snakken fortæller, at de oplever, at de er blevet voksne for hurtigt. Denne oplevelse af at blive voksen for hurtigt kendes også fra andre børnegrupper, som kan opleve udfordrende perioder i løbet af barndommen.

tirsdag den 3. oktober 2017

Vi har også alt det positive med

Søskende udtrykker naturligvis også, at der er mange positive fordele ved at have en bror eller søster med et handicap. Det kan være en højere grad af tålmodighed, tolerance, medfølelse/empati og naturligvis en sand multikunster i konfliktløsning. Alt sammen rigtig gode sociale kompetencer som er styrkende for børnene. Kompetencerne og styrkerne giver børnene selvtillid, når de står overfor at skulle håndtere andre udfordrende situationer senere i livet. Trods minimal forskning på området er der alligevel belæg for at sige, at børn oplever deres forhold til deres søskende med et handicap som positivt når:
  • Når de har en forståelse for deres søskendes handicap
  • Når de får støtte til at forstå hvordan de bedst håndterer deres søskendes udfordringer
  • Når de oplever positive reaktioner fra forældre og jævnaldrende kammerater til deres bror eller søster
Søskende fortæller, at der gerne vi have at deres forældre hjælper dem med at finde på fælles aktiviteter sammen med deres bror eller søster. Det kan bare være simple aktiviteter og de behøver ikke at kost mange penge. Søskendes tilknytning til hinanden er livslang og en søskende vil sandsynlig være det menneske som kommer til at være mest sammen med barnet som har et handicap. Nogle søskende fortæller også at forældre gerne må forberede dem på de mange forskellige reaktioner omverdenen ofte har og særligt hvis det er et synligt handicap, hvor barnet sidder i kørestol, har et anderledes udseende eller synlig adfærd. Sørg også for at fortælle søskende om hvad handicappet indebærer og hvad søskende kan forvente. Inddrag dem svarende til deres alder og ikke mindst modenhed. Ikke for meget og ikke for lidt – det er en balancegang, som man må forsøge sig med.

Et søskendekursus giver selvtillid

Ja, der er jo noget godt med det at mærke at de andre er interesseret i dig og hvad du har at fortælle. ”Et søskendekursus giver faktisk både tryghed og selvtillid samtidig”. Så siger Bertram på 12 år en dreng som netop har deltaget i Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Bertram har en lillebror med ADHD og autisme og ifølge hans mor er Bertram vældig udfordret i dagligdagen. John Frandsen fra Ådalskolen i Ringsted forklarer, at søskendekurset ikke alene er med til at give tryghed, men også selvtillid. Søskende oplever og føler, at de andre søskende er interesserede i hvad vedkommende barn fortæller. John forklarer, at der er to processer i den vurdering, som alle mennesker gør sig, når vedkommende skal finde ud af om en situation er stressende, eller ej. Den primære vurdering er en vurdering som personen gør sig, når det udsættes for en stimulus. ”Har jeg et mål som er i fare?”.: ” Er der en skade eller trussel her eller er dette blot en udfordring for mig?”.:” Betyder det noget for mig og min trivsel?”.
Hvis ja, går man videre til den sekundære vurdering, nemlig…: ”Hvad kan jeg så gøre i denne situation?” John siger, at personens selvtillid er meget svingende fra person til person og netop selvtilliden er vigtig i forhold til at kunne overvinde og mestre noget, for er ens selvtillid god er der større mulighed for at se en situation som en udfordring, frem for en trussel. Nogle situationer på et søskendekursus vil give stort spillerum for færdigheder og den ihærdighed vedkommende besidder, og derfor vil der her være tale om en udfordring, frem for en trussel. Når Bertram i citatet fortæller, at søskendekurset er med til at give ham selvtillid er det derfor yderst vigtigt i forhold til at kunne mestre noget, at få udbygget sin selvtillid. Selvtillid kan nemlig oparbejdes i en gruppe, ved at gruppemedlemmerne anerkender hinanden og lytter til hinandens og hinandens historier. Det er både gruppemedlemmerne der skal lytte til hinanden og anerkende hinanden, men vi som gruppeledere skal naturligvis også lytte til børnene og anerkende dem. Det vil sige, at børnene må føle sig set, hørt og forstået på et søskendekursus. Når søskende deltager på et søskendekursus, hvor både børn og gruppeledere lytter til og anerkender børnene og hinanden, så kan der oparbejdes selvtillid, altså en vurdering af at man kan mestre noget. Her ændrer søskende igen på sine vurderinger af sin situation, via den følelsesfokuserede mestring.

Fællesskabet med de andre søskende

”Det er vel egentlig bare det at vide, at andre er i samme situation. Det hjælper rigtig meget”. ”…så føles det som om, at jeg ikke er Palle alene i verden mere” (Nicoline, 10 år). Dette citat er fra et af børnene og fortæller, at det at være sammen med andre i samme situation på et søskendekursus hjælper helt vildt. Det hjælper at være fælles i forhold til at have en bror eller søster med et handicap, at man er flere ”i samme båd” og at man ikke er alene. Gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted mener, at det, der hjælper mennesker i udfordrende situationer er når de søger støtte hos hinanden. Det er en del af grundtanken bag gruppeprocesser som, blandt andet, kan være en oplevelse af jævnbyrdighed og en identifikation med hinandens livssituationer. John Frandsen supplerer, at søskendekursets vigtigste grundtræk er karakteriseret ved en overensstemmelse mellem gruppens behov og udfordringer. Dette vil ifølge John sige, at børnene på søskendekurset alle sammen må have en overensstemmelse i forhold til samme problemer og behov for hjælp. Som vi skriver flere steder på bloggen vil børn som har en bror eller søster med handicap føle eller have følt, en grad af stress og de krav, de møder i familien nogle gange overstiger de ressourcer, de har for at mestre. I det indledende citat føler Nicoline på 10 år en fællesskabsfølelse, med andre i samme situation. John Frandsen mener, udover at der for søskende må være overensstemmelse mellem behov, problemer og følelse af stress, at hvis en gruppe er hensigtsmæssig i sit antal af medlemmer og der er tid nok til at kunne opnå sit formål, kommer der til at foregå en interaktion. Denne vil føre til, at søskende vil opdage et fællesskab. Dette vil igen i større eller mindre udstrækning føre til identifikation søskende imellem. Dette fællesskab er det, som bliver gruppens kilde til, at børnene evner at give støtte til hinanden, have gensidig kontrol, at lette genkendelse af følelser, der er skjulte og af skjult styrke, at almengøre deres problemer, afhjælpe følelse af isolation og gennem kollektiv styrke at muliggøre en vellykket selvrepræsentation. Det er disse ressourcer vi gerne vil mobilisere ved et søskendekursus. Dermed, det der skal hjælpe til at støtte mestring for børnene. Fra søskende på kurserne og de mange erfaringer vi har gjort os betyder, at der i en søskendegruppe har været en givtig gruppeproces i gang, som har skabt et fællesskab. Det har i gruppen været muligt, at interagere, så søskende har kunnet føle et fællesskab og opnå den gensidige identificering, der på sigt kan gøre det muligt at opnå de ressourcer som et søskendekursus gerne vil mobilisere. Ressourcer som skal hjælpe søskende i at mestre sin situation. Det er derved essentielt for at kunne opnå en eller anden grad af mestring, at der forefindes en fælleskabsfølelse i gruppen. Herfra er der andre elementer i brugen af gruppen, der er vigtige for at kunne føre en gruppe på en positiv og udbytterig kurs, men det væsentlige fundament er her grundlagt. Der er muligheder for på Ådalskolens søskendekursus at arbejde med søskende, det vil sige at give børnene handlemuligheder og holde fokus på de positive ressourcer de har, som styrker dem.

mandag den 2. oktober 2017

Det man vander vokser...

Sådan siger vi på Ådalskolens søskendekursus. I lørdags havde vi en fantastisk søskendelørdag med 2 forskellige temaer. Et af dem er det såkaldte "Kom godt ud af det glas". Vi har fået en af drengene til at fortælle lidt om det. Her er hvad Morten sagde: "For mit vedkommende er det et meget spændende emne fordi jeg har rigtig mange konflikter med min lillebror som har ADHD og autisme. Hver gang vi skal lege eller være sammen om et eller andet ender det i konflikter. Derfor glæder jeg mig til at lave det her relationsglas og afprøve det når jeg kommer hjem". Om eftermiddagen arbejdede vi med relationen til vores søskende med handicap. De voksne fortalte os, at en relation er en slags forbindelse mellem mennesker. De lyttede, spurgte og tegnede. De voksne supplerede med at fortælle at en relation skal vedligeholdes lidt lige som når et huns engang imellem skal males for at det bedre kan holde i vind og vejr. Relationen til sin søskende vedligeholdes ved blandt andet aktiviteter og samvær. Derfor skulle søskende lave et ”Kom godt ud af det glas”.
En kreativ og personlig måde til at huske at vedligeholde relationerne på. Børnene fandt på gode aktivitetsideer, både nye og gamle og det er nu meningen at de skal hjem og afprøve glasset sammen med sin søskende. Brug glasset så ofte som I kan. Tag en aktivitet og nyd tiden med jeres søskende om enten det er kort eller lang tid. Vi talte også om at nogle søskende med handicap kan være svære at lege med, men husk på at 5-10 minutter også er godt nok.
Vi glæder os til at høre jer fortælle om jeres erfaringer. Husk at jeres erfaringer er gode at høre for andre søskende. Tusind tak for en fantastisk lørdag og vi 3 voksne kan faktisk næsten ikke vente indtil vi skal af sted på søskendecampen.

På et søskendekursus behøver vi ikke forklare alt i detaljer

Når vi spørger børnene efter et søskendekursus, hvad det bedste har været svarer de ofte, at de har haft stort udbytte af at møde andre med lignende baggrund, som kender til deres følelser og reaktioner. Børnene udtrykker, at klassekammerater kan have svært ved at sætte sig ind i deres situation, hvorfor det har været godt at komme på søskendekursus, hvor de har følt sig accepteret og forstået fra starten uden nødvendigvis altid at skulle forklare alt i detaljer. Eksempelvis fortæller en 11 årig pige, at det gode ved søskendekurset er, at: ”… jeg har haft andre børn og voksne at dele mine problemer med. Vi forstod og lignede hinanden utrolig godt. At man ikke føler sig alene i sin situation. Godt at føle, at man kan hjælpe og rådgive andre. Har følt mig forstået og accepteret mere, end jeg gør i forhold til mine andre kammerater.” Mødet med de andre børn på søskendekurset hjælper også børnene til at acceptere deres egne følelser og reaktioner, da de oplever, at de ikke er de eneste, der handler og tænker, som de selv gør. De får en oplevelse af, at de ikke er unormale, egoistiske eller bør skamme sig. Citaterne nedenfor eksemplificerer dette. ”Opleve at andre har haft samme oplevelser og tanker og man ikke er alene. Få bekræftet at ens tanker er naturlige, og man ikke skal skamme sig over at blive vred, egoistisk, utålmodig osv. i forbindelse med ens bror eller søster som har et handicap”. ”Det har været godt at møde andre med lignende problemer - at få lov at tale frit fra hjertet - blive forstået og accepteret”. ”At opleve, at der er andre, der slås med de samme ting. At der er nogen, der kan forstå ens problemer”. De mange tilkendegivelser fra børnene viser at Ådalskolens søskendekurser har fat i det helt rigtige. Vi skaber et frirum hvori søskende kan udfolde deres tanker og skaber grobund for at komme videre. 

Der er brug for søskendekurser

At der overhovedet er brug for at rette opmærksomheden mod et fokuserende søskendeperspektiv er ikke umiddelbart fordi "der er noget ga...