Glædelig jul og godt nytår

I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for året som snart er gået og vi glæder os rigtig meget til alt det nye, som kommer i 2024.

De bedste hilsner

Louise, Maria og John 

Søskende om ansvar og fremtid

Forældre, vi møder på Ådalskolens søskendekurser i Ringsted har ofte et blik og en bekymring for det store ansvar, som de føler, at deres søskendebarn påtager sig derhjemme. Vores erfaring er, at søskende i langt højere grad tager et ansvar, end de tildeles et. Forældrenes bekymring er reel nok. De ser et søskendebarn, der giver utrolig meget af sig selv, og som ikke altid får mærket efter, hvor deres egne grænser går. Som en far udtrykte det på et søskendekursus: ”Vi er meget opmærksomme på ham i forhold til skolen. Vi synes altid, at lærerne bruger ham til at passe på de mere sårbare elever. Men hvad med ham og hans grænser?” Ansvar kan være en tyngende byrde, men den kan også være en hjælp til at føle, at man gør en forskel. Vi har gennem tiden talt med mange søskende, der følte, at de var med til at hjælpe og gøre en forskel hjemme ved at tage et ansvar. Her kunne de se en umiddelbar effekt på resten af familien, hvilket gjorde dem glade og stolte. Opmærksomheden ligger på, om ansvaret tager søskendebarnet væk fra at gøre andre ting – såsom at være sammen med venner, dyrke fritidsinteresser mm. Hvis dette er tilfældet, er der en forældreopgave i at få ansvaret omplaceret, således at der er plads til både at hjælpe og at have et børneliv. Vi ved ikke, om søskende til en bror eller søster med autisme vokser op med et ”pleaser-gen”, hvor de er mere optaget af andres behov end af deres egne. Vi ved heller ikke, om søskende vokser op med en skærpet viden om deres egne grænser, fordi de hele tiden har skulle formulere dem skarpt overfor omgivelserne. Begge dele kan sagtens være i spil og er et opmærksomhedspunkt for forældre og fagfolk. Det er også et opmærksomhedspunkt som vi italesætter og arbejder med på søskendekurset.

Stort fokus på søskendes perspektiv

Ådalskolen i Ringsted har netop i dette efterår afviklet to meget succesfulde søskendekurser. Denne feedback får vi fra de søskende som deltog men også fra forældrene som mange gange kan mærke en mærkbar forskel på deres børn. Når vi som gruppeledere selv sidder tilbage med en god følelse i maven er det meget naturligt, at vi forsøger at ”grave lidt” efter, hvad der egentlig er som med til at give det gode søskendekursus. Svarene kan være mange, men her et  af vores bud. 

Søskendekurset er bygget på et ligeværd mellem børnene og de voksne som et ideal vi er stolte af og vi gør det helt konkret ved at have stor fokus på at se tingene fra børnenes perspektiv og naturligvis anerkende det. Sådan siger gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen, som er en af de voksne bag kurserne. "Hos os kommer børnenes perspektiv helt klart på banen". Vi skal sørge for at se tingene fra barnets perspektiv – som man fx gør når man står over for et barn der græder og man forsøger at sætte sig ind i grunden for at kunne give barnet den rigtige omsorg. I den situation er barnets perspektiv lige så relevant som den voksnes. Og den tankegang overfører vi på søskendekurset ”for når du indtager barnets perspektiv, anerkender du at barnet er forskelligt fra dig selv". Den voksnes erfaring med at være menneske er ikke identisk med barnets, og ved at opleve verden fra barnets perspektiv anerkender du barnet som et menneske der har lige så stor værdi som dig selv,” siger John Quist Frandsen.

Vi er sammen om noget værdifuldt

Der ligger en stor udfordring i at se verden fra en andens perspektiv, medgiver John og for nogle kan det nærmest være umuligt. Man kan starte med at lytte til hinanden, undersøge hvordan den anden oplever verden og forholder sig til den, men man kan aldrig krybe helt ind under huden på hinanden. Derfor har man brug for noget at være sammen om når man forsøger at skabe en ligeværdig relation. Det kan være en aktivitet som vi afvikler på søskendekurset, et terningespil med gode spørgsmål eller det kan være fodboldkampen i pausen hvor vi er sammen med børnene og om noget man deler og mødes om – et ”tredje led” i forholdet. ”Når to søskende fx laver vores terningespil udforsker hvordan et spørgsmål bliver til et svar og et svar som oftest er genkendeligt for den anden, de er sammen optaget af noget tredje – og de er ligeværdige i deres udforskning,” fortæller John og supplerer med et andet eksempel om en situation hvor en gruppe drenge sidder og snitter. En af drengene har svært ved at koncentrere sig, og vi viser ham en bestemt snitteteknik som gør at han nemmere når sit mål med pinden og igen kan koncentrere sig om at snitte. ”Den voksne satte sig ind i barnets situation og så at drengen havde svært ved at holde kniven. Derfor foreslog hun ham en enkel løsning som han kunne koncentrere sig om – hun viste engagement i den aktivitet han sad med. Det fik ham til at engagere sig i snitteopgaven på ny.”

Vi voksne skal engagere os

Vores engagement er et af de absolutte kodeord til at skabe en ligeværdig relation mellem barn og voksen på søskendekurserne, mener John Quist Frandsen. Vi voksne på kurserne viser, at søskende har en masse at byde på, og at vi er interesserede og engagerede sammen med børn om aktiviteter. Vi voksne er ikke bare ’maskiner’ der skal få børnene til et eller andet, men vi er selv aktive.” Det er vores ansvar, at der er noget meningsfuldt at være sammen om, slutter John Quist Frandsen og navnlig hele tiden at bestræbe os på at se verden fra søskendes perspektiv.

Når søskende fortæller

Camilla er 11 år og en af de søskende som har været med på søskendekurset denne gang. Hun har skrevet en historie til vores søskendeblog. Tak for hjælpen og tusind tak for denne gang og fordi vi fik lov til at lære dig at kende. Jeg har gennemført Ådalskolens søskendekursus i Ringsted i 2023. Det foregik hver måned og startede tidligt en lørdag i august. Det var min mor som havde fundet en brochure på internettet og spurgte mig om det ikke var noget for mig. I begyndelsen sagde jeg ”nej”, men mest fordi jeg ikke anede hvad et søskendekursus var og hvad man lavede. Jeg havde aldrig før hørt det ord. Her bagefter kunne jeg godt tænke mig, at kurset havde fortsat endnu længere. Det vil jeg gerne fortælle om. Det er rart at snakke med andre børn, der er i de samme udfordringer som mig. Det er godt at få nogle nye vinkler på det, jeg oplever. Selvom vores brødre eller søstre er meget forskellige er der alligevel mange oplevelser som minder om hinanden. Jeg kan godt komme til at lukke det inde og synes, at det hele bare er noget lort. Det er også rart, at der er nogle voksne, som jeg ikke kendte og derfor kunne snakke mere åbent med. Selv om jeg selvfølgelig har fortalt at min bror har et handicap til mine nære venner, kan de godt være bange for at spørge ind til det, fordi de sikkert tænker, at det kan være svært for mig at snakke om. På den måde er det rart at komme ind til et sted, hvor man ikke er bange for at sige noget. På søskendekurset troede jeg først, at vi skulle snakke intenst om min brors handicap. Men sådan var det overhovedet ikke. Vi fik emnet serveret på alle mulige sjove og legende måder. Gennem film, lege, nip napper, dilemmaspil og så har vi fået en scrapbog hvor det hele er samlet i, for eksempel. Der er forskel på, hvordan piger og drenge reagerer når man har en bror eller søster med et handicap. Jeg blev faktisk overrasket over, hvordan nogle af drengene reagerede. De er meget åbne og fortalte, at de har det på samme måde som mig. Det kom bag på mig. At de kunne udtrykke sig så præcist. Jeg troede, at drenge var nogle, at man ikke må se er kede af det. Især i min alder er de begyndt at blive nogle rigtig hårde typer, som bare skal vise, hvor seje de er. Jeg er en meget åben person, og jeg tier ikke stille i timerne. Men jeg havde i en lang periode været meget stille i timerne og blev lettere irriteret når min lillebror var hjemme, og derfor var det også rart at få forklaret på søskendekurset, hvorfor jeg havde det sådan. Min anden lillebror skal bestemt også på søskendekursus om 3 år, når han har alderen til det. Han siger ikke så meget endnu. Han synes det er mere sjovt, men han er også kun 6 år. I forhold til følelser snakker han ikke så meget. Det er svært for mig at finde ud af, hvordan han har det, og det kunne være rart, når vi kan snakke mere om det. Det kommer vi til når vi bliver ældre. Jeg havde en forventning om, at jeg ville have det bedre, efter jeg havde været på søskendekursus. Det har jeg også fået, men jeg havde også lidt en forventning om, at alt bare ville være kureret. Og det skal man ikke regne med. Man skal selv arbejde for det og det første skridt at er at acceptere og leve med, at vores bror har et handicap og sådan bliver det ved med at være resten af livet. Jeg bruger så ofte som jeg kan de grønne tanker som jeg lærte at finde frem til på Ådalskolens søskendekursus.

Søskende vil gerne vide og fortælle

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er i daglig kontakt med familier som har handicap tæt inde på livet og som kan berette om et svært liv, hvor udfordringer af stor forskellighed er en dominerende faktor. Familierne efterspørger i høj grad generel viden om handicap og funktionsnedsættelser, hjælp til at få indsigt i deres barns problemer og til at lære at leve med den. De fleste har behov for forslag til strategier, som kan gøre hverdagen lettere og herunder nyttige redskaber og ideer. Og det viser sig, at de ofte har søgt ganske længe efter svarene. Fælles for rigtig mange søskende er ønsket om at bidrage mest muligt til familiens hele liv. Der er heldigvis ved at komme lidt mere fokus på søskende som har en bror eller søster med et handicap og hvordan de kan opleves som en kolossal styrke både nu og resten af livet. Livet sammen med et barn der har et handicap kræver noget anderledes en i andre familier. Kort sagt, at få det bedste ud af livet, fortæller en af gruppelederne på søskendekurserne John Quist Frandsen. Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. Næste kursus begynder til marts 2024.

På søskendekurserne genkendes mange oplevelser

At være et barn med et handicap stiller ikke kun store krav til barnet selv, men også de andre i familien må yde en ofte meget stor indsats og i perioder ”huse bekymringer”. Der skal i perioder arbejdes hårdt for at klare de mange ekstra opgaver som er på hjemmefronten. Hele familien er på godt og ondt involveret i hinanden og alle familiens medlemmer reagerer på situationen – naturligvis også søskende. Hvordan de reagerer, vil imidlertid afhænge af flere ting, f.eks.:

• Hvordan plejer I at tackle udfordringer i familien?

• Hvordan er søskendes forhold til barnet med handicap?

• Hvor gamle er børnene?

• Hvordan har søskende det i skolen og vennerne?

• Og vigtigt: Hvordan har du det som far eller mor med situationen som nogle gange vender op og ned på dagligdagen og hvordan reagerer du?

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser til børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. Sammen med andre børn på samme alder deltager søskende på et kursus hvor de får lejlighed til at opleve en masse nyt, fortælle om de oplevelser og erfaringer som de synes er vigtige og ikke mindst får de nye venner som kender til præcis de sammen dagligdags tanker som dem selv.

En lang erfaring med søskendekurser

Ådalskolen i Ringsted har en lang erfaring med at arbejde med familier til børn med handicap. Vi har erfaret, at det er vigtigt at støtte op om søskende til børn med handicap. Når en familie får et barn med handicap, vil en stor del af forældrenes opmærksomhed gå til dette barn både praktisk i form af hjælp, mødedeltagelse, undersøgelser m.v., men også i form af sorg og bekymring. Tiden til de andre søskende bliver uundgåeligt mindre, og der er risiko for, at de bliver overset. Søskende risikerer at blive "små voksne", der tager overdrevent hensyn til den handicappede søster eller bror og ikke af sig selv giver udtryk for de bekymringer og den tvivl, de selv kan bære rundt på.

Formålet

Det primære formål med et søskendekursus er at invitere til et netværk for børn med handicappede søskende og give dem det frirum, hvor de selv er i centrum. Det er målet, at børnene opnår viden om forskellige handicaps og en større selvindsigt i deres egen situation, og derigennem får konkrete redskaber til at tackle hverdagen praktisk og følelsesmæssigt og til at håndtere det at være søskende til en handicappet. Det er desuden målet at aflaste forældre med handicappede børn i forhold til søskendeproblematikken, og dermed bidrage til at få familien fungerer endnu bedre.

Målgruppe

Målgruppen er søskende til børn med handicap. De er mellem 9 og 12 år og der vil normalt være 10-12 deltagere i en gruppe. Søskendegruppen mødes 42 timer gennem 3 måneder og afsluttes med en hyggelig søskendecamp. Et søskendekursus hos os er ikke programsat ud fra en bestemt diagnose.

Metode og mere information

Udgangspunktet er, at børnene vil få størst udbytte af emnerne, når de bliver formidlet gennem aktiviteter og lege. Der gøres derfor brug af oplæg, gruppearbejde, øvelser, leg og diskussion. Indholdet kan f.eks. være at få besøg af en voksen søskende, at finde ud af, hvad det vil sige af have et handicap, at lege et "diagnose-spil" eller at tale om fremtiden. For at tilgodese de forskellige aldersgruppers behov, vil aktiviteterne kunne deles op, så der arbejdes i mindre grupper. Deltagerne på søskendekurset vil løbende have mulighed for at påvirke indholdet alt efter deres interesser og behov. Hvis du er interesseret i, at dit barn skal deltage i på et søskendekursus kan du kontakte søskendekurset på e-mail soskendekursus@gmail.com eller ved at ringe på 41 99 40 71. Kik eventuelt rundt på vores Blog, hvor du kan læse nærmere om, hvornår der starter et nyt søskendekursus.

"Når vi taler med hinanden lærer vi rigtig meget"

På de søskendekurser som Ådalskolen i Ringsted udbyder giver børnene udtryk for, at læring ikke kun foregår i de planlagte aktiviteter- og undervisningssituationer. De fortæller faktisk i høj grad at det de også lærer meget af er de mange uformelle snakke med hinanden og fodboldkampene og legene i gymnastiksalen. Her taler børnene om dagligdagens problematikker og udveksler gode idéer til, hvordan de lettere kan mestres. Et eksempel er Rasmus, som har en lillesøster med infantil autisme. Samtalen drejer sig om at det er så svært for ham, at forstå hans søster fordi hun intet sprog har og så er Rasmus i øvrigt bange for at blive drillet at de andre henne i skolen. Da de andre børn også har søskende med et handicap kan flere af dem nemt kende det, som Rasmus fortæller. 

Spørgsmålet åbner op for en snak på fodboldbanen om hvordan de andre børn klarer deres søskende og en oplagt mulighed for at dele tips og erfaringer. Rasmus lærer i høj grad af de andre søskende og den oplevelse er for børnene en total win win situation. Vi voksne vurderer, at snakkene medvirker til at styrke relationerne blandt børnene på søskendekurset og er meget relevante. Et vigtigt skridt på vejen er at være opmærksom på disse søskendeoplevelser og at synliggøre de gevinster, der kan være for den enkelte søskende samt udveksle idéer til, hvordan man kan arbejde med at støtte op om disse grupperelationer. Vores erfaring siger os, at sammenholdet virker som en stor motivationsfaktor for at komme af sted, knytte nye venskaber og gennemføre kurset med succes for den enkelte. 

Et søskendekursus har en meget stor betydning. Kurset varer sammenlagt 42 timer og foregår over cirka 3 måneder. Der indgår ca. 12 børn, både drenge og piger og aldersgruppen er de 9-12 årige. Næste mulighed for et søskendekursus på Ådalskolen er i marts 2024. Send os en mail og reserver allerede nu en kursusplads.

Alles erfaringer er lige vigtige

Formålet og tankerne bag et søskendekursus er at skabe en særlig indsats for de børn, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. I en søskendegruppe er der særlig fokus på børnenes individuelle behov. Der skabes mulighed for snak og hygge blandt børnene og de kan nemt komme til orde i et mindre og meget trygt forum. Det enkelte barn kan vælge at fortælle sin historie, men det er ikke en nødvendighed for, at gruppen kan fungere og alle børn får noget ud af at deltage. I gruppen arbejdes der med konkrete øvelser, lege og aktiviteter, hvor der eksempelvis tales om det at vokse op sammen med en søskende med et handicap. Vi ser film og taler om ligheder og forskelle bagefter, lytter til hinanden og kommer med gode alternative løsninger på udfordringer eller dilemmaer, vi lægger øre til hverdagsoplevelser, drillerier i skolen og taler om tanker og følelser. Ja, alt det som de deltagende søskende synes er vigtigt. Som det helt store højdepunkt på søskendekurset tager vi på en søskendecamp, der varer 2 dage og som indeholder en overnatning. Det er vildt sjovt og hyggeligt at være afsted og alle børnene kender hinanden rigtig godt på dette tidspunkt. Formålet med søskendegrupperne er også i lige så høj grad at give børnene mulighed for at mødes og hygge sig. Lidt ekstra opmærksomhed og interesse er ofte en stor del af det mange af børnene fortæller, at de har brug for. Dynamikken i søskendegruppen og de fællestræk, der karakteriserer børnenes livs situationer bruges til at støtte det enkelte barn i dets egen færd. Børnene vil rigtig hurtigt opleve, at der er andre på kurset, som også går rundt med de samme tanker og oplevelser og vil derfor føle sig som en del af et unikt midtpunkt i det store fællesskab. Ideen er grundlæggende at styrke børnenes mestring i en hverdag sammen med deres bror eller søster med et handicap og skabe grobund for et socialt netværk blandt en eller flere af de deltagende børn.

Der bliver løftet en byrde af skuldrene

”Nogle børn på søskendekurserne fortæller og taler meget og andre siger ikke så meget i hvert fald i begyndelsen. Men vi oplever ofte, at de børn, der ikke siger så meget, med tiden og når de er blevet trygge siger meget mere – eller de fortæller derhjemme, at de har fået en masse ud af at høre de andre søskende fortælle. Det er også en vigtig del af det at finde ud af, at man slet ikke er den eneste i verden med en bror eller søster med særlige behov,” siger John Quist Frandsen, som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. ”Et af vores gode eksempler er en familie, hvor storesøsteren har infantil autisme og hårdt ramt af stress på grund af nylig flytning til et bosted. Barnet får talt om det her hos os og det lykkedes også at få inddraget skolen i det så der kan blive taget de fornødne hensyn. Barnet er holdt op med at have ondt i maven, for nu er der pludselig en åbenhed om, hvordan storesøsteren egentlig har det og hvorfor,” siger han. ”Børnene forstår pludselig, at deres søskende har nogle helt særlige udfordringer og at det er noget der hører til handicappet. Nogle af børnene sover fx ikke ret godt om natten oftest på grund af bekymringer. Når de begynder her på søskendekurset, hører vi ofte, at så går det bedre med at få sovet,” siger John.

Søskendekurset bryder med anderledesheden

”At have en bror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham, hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til mange anderledesheder i min familiens hverdag og den måde vi fungerer på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt både med hensyn til ens tanker og følelser og i forhold til praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at kende til hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”. Følelserne hos min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en meget stor hjælp at snakke med andre børn og det er helt klart, at netop mødet mellem disse børn bryder med den isolation og anderledeshed, som ofte omgiver søskende.

Martin "vi lærer at leve sammen med det"

"Vi skal lære at leve godt med det", siger Martin på 12 år som var med på årets søskendekursus også selvom det mange gange er rigtig svært. Det medgiver vi. Tak Martin fordi du ville dele dette udsagn med os og tak fordi vi må blogge lidt om det. God jul til dig.

Det er egentlig ikke handicappet i sig selv, som er det vigtigste men mere, hvordan den enkelte søskende oplever det. Sådan begynder vi denne blog fordi vi nogle gange ser, at forældre spørger om Ådalskolens søskendekursus retter sig mod autisme, ADHD, udviklingshæmmede eller Downs Syndrom. Vores svar er, at vores kursus koncept retter sig mod flere diagnoser samtidig og bevæggrundene vil vi gerne uddybe i dette indlæg. Vores erfaringer med søskende er, at de generelt ved en masse fakta om deres brors eller søsters handicap, faktisk er flere af dem omvandrende leksikons, hvor det ene adfærdsmønster efter det andet kan beskrives udfra den officielle diagnosemanual. 

Børnene har fået fortalt en masse om diagnosen, udvikling og kendetegn af deres forældre mens andre selv har opsøgt den ønskede viden. En viden som er en styrke og som er med til at give forståelse for den særlige familiesituation, det er at have en søskende med et handicap. Alligevel handler det meste af alt om hvordan man ser på situationen. Oplever man som søskende familie situationen som noget man gerne ”vil væk fra” eller oplever man situationen som noget man ”skal lære at leve med”. Det sidste er det bedste, når man er søskende. 

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter søskende i den sidste tilgang fordi vi tror på, at det er den måde hvorved det bedste fundament skabes.

Niels på 11 år

Ådalskolen i Ringsted tilbyder kurser for søskende, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Drengene fortæller, at søskendekurser er en fantastisk ting og det er vigtigt at fortælle alle søskende, hvad der findes af kurser. Men det er ikke alle børn, som kommer af sted af sig selv, nogle skal man skubbe mere til end andre. ”Jeg var en af de drenge som egentlig ikke ville af sted på et søskendekursus fortæller Niels på 11 år, men min familie og jeg har haft rigtig meget glæde af dem. Dog kunne jeg godt ønske mig, at de varede noget længere. På søskendekurser bliver tingene forklaret på vores niveau”. Søskende er pårørende og vi pårørende er en vigtig ressource i forhold til den bror eller søster, som dagligt lever med et handicap. Det kræver en særlig forståelse, at kende og forstå de ofte meget små signaler, der kommer til udtryk i en hverdag hos et barn med et handicap. Åbenhed og sammenhold i familien, en direkte kommunikation om handicappet samt en god fælles forståelse af problemløsning er faktorer, som ofte kan forebygge udfordringerne pgr. handicappet. Det er vel dokumenteret, at familiens holdning påvirker søskendes trivsel og strategier i forhold til at håndtere og leve med en bror eller søster som har et handicap.