torsdag den 29. oktober 2015

Varme vanter, indesko, hue og tyk trøje


Med blandt andet det i tasken og en sovepose/dyne under armen glæder vi os rigtig meget til at byde jer fra ”søskendekursus september” velkommen til søskendecampen. Vi er super klar, vi glæder os vildt meget og håber naturligvis også, at I er friske til en weekend i skoven. Og i skoven bliver det med alle de flotte efterårsfarver. Den aller smukkeste kulisse man kan tænke sig til et kursus. Husk også at få din scrapbog med og naturligvis det gode humør. Vi mødes på Ådalskolen kl. 09.00 og så begynder vi ellers. I deltagerbrevet kan du læse mere om selve programmet.
Vi glæder os til at se jer.
Kan I have det rigtig godt til vi ses på lørdag. Pas godt på jer selv om dem I er sammen med.

De bedste hilsner
Birgit, Birgitte og John


onsdag den 28. oktober 2015

Kenneth har ordet...

Jeg vil bare lige fortælle jer alle sammen, at det ikke altid er lige nemt at vokse op i en familie med en handicappet lillebror, som tager det meste af mine forældres opmærksomhed og kræfter. Sådan begynder Kenneth i et brev til os som vi har fået lov til at bringe her på bloggen. Navnet har vi selvfølgelig ændret. Jeg har en multihandicappet lillebror. Det skete på grund af iltmangel da han blev født. Han kan absolut ingenting og så er det ikke hele sandheden. Han sidder i en rullestol og har ikke engang noget almindeligt sprog, men alligevel er han et af de mest fantastiske menneske jeg kender. 
Selvom han ikke har noget sprog kender vi i familien hans signaler. Jeg kan bare via hans mimik se, hvad han tænker og hvad han gerne vil. Han er en meget glad dreng og jeg er ikke i tvivl om, når han ikke er tilfreds, for ellers smiler han altid. Det har aldrig været et problem for mig at han var handicappet. Han var 2 år da jeg blev født og flyttede på institution som 10 årig, så det har jo altid bare været sådan. Men for min ældre bror har det været meget svært. Han er 3 år ældre og da Jesper, som han nu hedder, blev født forsvandt opmærksomheden jo helt fra min ældste bror. Det var især svært for ham i teenageårene, for han lærte hurtigt, at der ikke var plads til teenageoprør med Jesper i huset. Det er noget af en prøvelse med et sådan barn i huset og jeg har så meget respekt for min mor, at hun har kunnet klare det, for det er en stor opgave. 
Vi søskende til handicappede børn går ofte rundt med mange ubesvarede spørgsmål, fordi vi ikke vil belaste vores hårdtarbejdende forældre, eller måske fordi der ikke er tradition for at være nysgerrig og stille spørgsmål i vores familie. Men vi har lige som vores forældre brug for viden og information om vores søster eller brors handicap. Samtidig kan vi opleve at have usikre tanker om vores søster eller bror. Alle vi søskende har kontroverser og bliver vrede på hinanden, men det kan være svært at få luft for sine irritationer over for den handicappede, som der skal tages særligt hensyn til. 
At komme på søskendekursus er noget af det bedste som er sket. Der var andre søskende som jeg kunne tale med og have det sjovt sammen med og det var fantastisk at så mange af vores erfaringer og oplevelser er det samme. Man skulle faktisk tro, at vi var en stor familie.

"Vi siger det Bertram skal..."

At være storebror til en lillebror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror. Når Mikkel som er 12 år kommer hjem fra skole er det første han gør, at lave eftermiddagsskemaet for hans lillebror. Mikkels lillebror hedder Bertram, har ADHD og autisme og er meget visuelt tænkende. Derfor bruger vi i min familier meget skemaer og pictogrammer fortæller Bertram hvad der skal ske hvornår. Det er en fuldstændig nødvendighed at have skemaer til Bertram siger Mikkel ellers er resten af dagen ødelagt. 
I starten var det svært at acceptere, at vi i min familie skulle lave skema, jeg synes faktisk også det var pinligt og flovt. Når mine kammerater var med hjemme kunne de se den store tavle i køkkenet og jeg tror de undrede sig rigtig meget. Det var ikke noget vi som sådan talte om, men særlig efter at jeg har været med på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har jeg fået meget mere mod til at fortælle andre om min familie og hvordan det er at have en lillebror med ADHD og autisme. Nu her efter et års træning er vi generelt blevet gode til at bruge korte præcise sætninger og sige det Bertram skal og ikke det han ikke må. Det var virkelig noget, som jeg skulle vænne mig til. Det at jeg hele tiden skal tænke over, hvad jeg siger og hvordan jeg skal sige tingene. Jeg kan godt se, at det hjælper min lillebror rigtig meget, men en gang imellem er det bare irriterende. 
Da jeg deltog i Ådalskolens søskendekursus var det første gang jeg var sammen med andre børn på min egen alder som også har søskende med et handicap. Det var en fantastisk oplevelse og en klar øjenåbner for mig. Jeg lærte en masse om ADHD og autisme og jeg fik nye kammerater. Jeg lærte blandt andet, at jeg skal undgå at bruge ordet "ikke", så omformulerer jeg hellere sætningen og fortæller min lillebror, hvad han skal gøre. De voksne på søskendekurset fortalte, at hjernen ikke kan høre ordet "ikke". fx. hvis jeg siger "Bertram du skal ikke gå igennem vandpytten" så kan jeg være sikker på at han gør det, men siger jeg "Bertram du skal gå uden om vandpytten" så går han pænt (for det meste) uden om. I min familie gælder det om at være 4 skridt foran hele tiden. Jo mere faste rammer og forudsiglighed jo bedre. Vi fortæller altid, hvor lang tid der til, at der skal ske et eller andet. fx. hvornår vi skal ud af døren, hvornår er det sengetid osv. den forudsiglighed har min lillebror brug for. På den måde undgår vi nogle konflikter, hvis vi bryder ind i et eller andet han er i gang med. At være storebror til en lillebror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror. 
Takket være Ådalskolens søskendekursus har vi i min familie fået styr på noget meget væsentligt.

Det er os som skal lære at forstå vores søskende

Ådalskolens søskendekursus rummer et stærkt og klart budskab om at gå til hverdagens udfordringer med udgangspunkt i en forståelse og indlevelse i den autistiske verden. Hvis vi lærer at forstå, hvordan verden ser ud igennem vore børns briller, lærer vi at være tolerant og at kompensere. Det gør det naturligt, at barnet med handicap skal behandles på en anden måde end andre børn. Det hele handler om tilgange – om at forstå, at vi ikke kan indrette vores børn efter en bestemt slags verden, men at vi bliver nødt til at sørge for, at verden kommer vores børn med handicap bedre i møde. Sådan siger en af gruppelederne fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted efter et netop afviklet søskendekursus. 

Et søskendekursus som igen var en bragende succes. Ådalskolens søskendekursus giver søskende en ny viden, der på sigt gør dem bedre i stand til at tale og være sammen med deres søskende i de særlige forudsætninger, de har på grund af deres handicap. Når søskende begynder at forstå sig selv og præmisserne for deres måde at være bror eller søster på, vil de for alvor få anvendelige og konstruktive redskaber til at tackle hverdagens udfordringerne – uden at det går ud over deres eget selvværd og selvtillid. De fleste søskende fortæller på søskendekurserne, at de naturligvis elsker deres bror eller søster som har et handicap. Det er det, alle forældre ønsker at opnå med deres børn. Trods alle vores gode intentioner som forældre vil vi aldrig helt kunne sætte os ind i vores barns måde at opleve verden på – fordi vi ser verden fra en noget anden vinkel. På søskendekurset svarer kursusindhold til børn i alderen 9-12 år og det formidles i børnehøjde gennem en legende tilgang iklædt sjove aktiviteter. For søskende betyder de lettilgængelige og jordnære tips og tricks at de nemmere kan forstå de mange udfordringer, som det kan medføre at have en bror eller søster med et handicap og hjælper til med at få hverdagen til at glide. 

En udvikling som naturligvis ikke kommer fra den ene dag til den næste, men skal ses og opleves over tid. Derfor er det også en god ide at læse scrapbogen igennem igen, snakke om de forskellige opgaver, læse fotobogen, kikke på bloggen her og lytte til børnenes oplevelser slutter John med at sige. På den måde fortsætter søskendekurset med at påvirke og holdes i "live" i månederne der kommer.

tirsdag den 27. oktober 2015

Søskendekursus august kom til en afslutning

Søskendekursus august kom til en fantastisk afslutning i søndags, men naturligvis også meget vemodigt at skulle farvel til jer alle sammen. Efter mange timers samvær, fuld fart på det meste af tiden, masser af fjolleri og en invitation fra jer til et kik ind i jeres liv er med til at skabe fællesskab og nærhed. Mange tak for jeres bidrag til endnu et godt søskendekursus på Ådalskolen. I har alle været super gode at være sammen med. Det vil vi sent glemme. 
Som afslutning blev I spurgt af Birgit hvad I fik ud af søskendekurset og der kom mange gode bud. Jeres forældre har også bidraget og her en mail som vi har fået i går. ”På vegne af min søn siger jeg 1000 tak for et godt søskendekursus. Han har i den grad været glad for jer og har glædet sig hver gang til at deltage. Jeres søskendekursus har sat stor speed på hans forståelse af at være søskende til en bror med ADHD. En slags udvikling til at blive en anderledes søskende med mere overskud, mere overblik og bedre handlekraft. Især når I lærer børnene at have mere fokus på hans røde tanker som han skal forsøge at vende til grønne (det gælder også mig som far). Øvelsen gør mester. Jeres intense interesse og gode spørgsmål undervejs gav en mærkbar forskel på ham og hans omgivelser. Det har fået “ærten” bag hans pande til at rulle op til flere omgange. Hans søskendekursus har gjort en kæmpe forskel på hans syn på sig selv og i vores familie. Tusind tak fordi det kunne lade sig gøre - stor tak til jer".

mandag den 26. oktober 2015

Søskende fortæller åbent og ærligt

Det kan være udfordrende at have en bror eller søster, som har et handicap og derfor ikke er ligesom andre børn. På et søskendekursus fortæller søskende om netop den erfaring og hvordan man bedst kan støtte og hjælpe dem. 

At hjælpe hele familien og skabe et supplement til den familiebehandling som kommunen allerede tilbyder er det første gode skridt mod helhedstænkningen. At erkende, at man har brug for en hjælpende hånd, er det næste skridt, og heldigvis er der mange steder god hjælp at hente også uden for familien. Flere kommuner, regioner og diagnoseforeninger tilbyder søskendegrupper, -netværk eller -kurser, hvor der er fokus på barnet uden handicap. Her kan børnene møde andre i samme situation, have det frirum, hvor de åbent kan tale om deres nogle gange modstridende følelser, identificere sig med hinanden og få gode oplevelser sammen. Noget, mange børn har rigtig stor glæde af. 



Det gælder også 9-årige Sebastian og 12 årige Liam, brødre til Isabell, som har infantil autisme: ”På søskendekurset snakkede vi og fik lov til at stille en masse spørgsmål og lavede også en masse andre sjove ting … Blandt andet var vi på hyttetur som de voksne kalder for en søskendecamp. Det var rigtig hyggeligt og en god mulighed til at være sammen med hinanden. I løbet af kurset talte vi også om anderledes og mærkelig adfærd. Min søster Isabell skal altid lukke døre og tænde og slukke for tv’et. Når vi kører i bil, skal vi altid køre den samme vej, når vi skal hen til hendes skole, ellers bliver hun meget sur og hendes verden falder sammen. Det lyder måske som en lille ting, siger Liam på kun 12 år, men prøv lige i et øjeblik at sætte dig ind i og forestille dig, hvad det betyder for vores hverdag – altså hver evig eneste dag.

søndag den 25. oktober 2015

Garanteret tidlig i seng idag...

Så håber vi, at I alle er kommet godt hjem, fået vasket bållugten af og trænger til lidt afslapning. Tusind tak til søskendekursus august for en helt fantastisk weekend. Aldrig før har vi brugt så mange tændstikker, så meget toiletpapir og brændt så meget brænde. I har alle gjort det så fantastisk og været med til at bidrage til et søskendekursus som vi sent vil glemme. På et søskendekursus ved I jo, at det hjælper det at dele sine tanker med andre. Mange af jer sagde, at det er vigtigt, at man ikke går med sine tanker og bekymringer for sig selv. Det er en god idé at have en voksen, man kan gå til, udover ens forældre. Det er også vigtigt, at man bliver ved med at se sine venner selvom man måske synes, det er svært at tale med dem om situationen derhjemme. Hvis man har en bror eller søster med et handicap har man nogle gange brug for at sætte ord på nogle af alle sine tanker og følelser. En meget stærk pointe I kom med og mange tak for det.

Tak for denne gang. Kik med i de kommende dage hvor vi lægger flere billeder her på bloggen.

Kan I alle have det rigtig godt.
De bedste hilsner og knus
Birgit, Birgitte og John

torsdag den 22. oktober 2015

Søskendecamp i weekenden

Så er det ved at være lige ved og nedtællingen er for længst begyndt. I weekenden mødes 15 søskende fra Ådalskolens søskendekursus august til den sjove og særlige søskendecamp. Vi tager afsted fra Ringsted og kører samlet ud til en hytte i skoven, hvorfra vi skal have søskendekursus. Det bliver rigtig fedt og vi glæder os alle 3 til at se jer igen og være med til at sætte ”prikken over kurset”. Altså få en rigtig super weekend sammen og en god afslutning. Du har sikkert allerede fået deltagerbrevet og så er det bare med at pakke varmt tøj og finde lommelygten frem.
Vi glæder os rigtig meget til at se dig på lørdag kl. 09.00
De bedste hilsner og på gensyn
Birgit, Gitte og John

onsdag den 21. oktober 2015

At møde andre søskende som kender til det samme

”At være søskende til en bror eller søster som har et handicap er for nogle en tabuiseret problematik, som mange af os har svært ved at tale om”, sådan fortæller Trine som er 12 år og deltager i øjeblikket på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Konsekvensen af dette er at vi børn går rundt med en oplevelse af, at vi er de eneste i verden, der har de oplevelser. Mange søskende kan genkende følelserne, og i det følgende citat fortæller et af børnene, at søskendekurset på Ådalskolen i Ringsted er med til at hjælpe ham til at gøre op med denne følelse:
”Når man har det svært, har man tendens til at sige, at det er synd for mig, og at jeg er den eneste, men her på søskendekurset kan jeg få bekræftet, at det er jeg ikke.” Samtidig fortæller børnene, at de har lært rigtig meget af hinandens erfaringer med at håndtere en bror eller søster med særlige behov. Således har søskendekurset også dannet rum for en fælles sparring imellem børnene. To andre søskende fortæller her, hvorfor de gerne ville deltage i kurset:
”Jeg ville gerne mødes med andre i samme situation, som jeg er i og selvfølgelig lære af hvordan de gør: Hvad gør de for at det er nemmere for søskende?”
”Det har været virkelig interessant at være med, siger Martin på 11 år. At være en del af en gruppe, som har det på samme måde alle sammen”. Endelig giver børnene også udtryk for, at de godt kan ønske sig at komme på søskendekursus igen. ”Jamen et søskendekursus giver simpelthen, at man får udtrykt, hvad man egentlig selv har behov for, supplerer Mikkel på 12 år.

Når også omgivelserne udfordre

At blive mødt, at blive set, at blive forstået og støttet er vigtigt for alle mennesker. Det er noget af det mest fundamentale i livet og det er fuldstændigt afgørende for éns trivsel, hvis man i sit liv har ekstra udfordringer på grund af at man er søskende til et barn med handicap. En af pigerne på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, en pige på 11 fortalte os en gang, ”livet er ikke svært - omgivelserne er”. Hendes ord illustrerer tydeligt, at det er i mødet med omgivelsernes holdninger, reaktioner og krav, at hun mærker rollen som søster mest. Ofte er første skridt til at blive set og forstået, at man selv kan få lejlighed til at sætte ord på sine tanker og følelser. Det kræver, at man bruger tid og energi på at lære at forstå det handicap som ens bror eller søster har og særligt udforske, hvilken betydning det har i netop sin egen familie. Det kan også kræve, at man har mulighed for at mødes med andre, udveksle erfaringer med andre, som er i en lignende situation og har nogle af de samme udfordringer i hverdagen. 
Netop derfor tilbyder Ådalskolen søskendekursus for børn i alderen 9-12 år. Ådalskolen er en specialskole i Ringsted og vi har igennem flere år arbejdet for, at søskende med en bror eller søster som har har særlige behov tidligt skal have øget forståelsen for egen situation, skal have mere viden om handicap og så skal de have redskaber til at takle de udfordringer, et særligt behov tilfører familielivet. 
Der er fortsat flere pladser på søskendekurset der begynder til august 2016.

Hvordan opleves det når noget er pinligt?

Vi hjælper søskende med at få styr på pinligheden, sådan siger John Quist Frandsen som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekurser i Ringsted. 
Nogle børn synes at deres søskende med handicap opfører sig pinligt. Særligt omkring 10 års alderen og i begyndelsen af præpuberteten er denne oplevelse af familie situationen meget almindelig. Derfor har børnene ofte ikke lyst til at deltage med deres søskende til klassefester og andre arrangementer. Det kan naturligvis være svært at acceptere som forældre og vanskeligt at stå i. Ofte kommer det sådan drypvist, at søskende oplever deres bror eller søster med et handicap pinlig. Problemet kom med alderen. 
En far fortæller det således: ”Vi prøvede at tage Julie med til sammenkomster i Thomas klasse og i de mindste klasser accepterede Thomas det. Men da han kom i de større klasser, ville han ikke med, hvis Julia også skulle med. At have en søster der var så mærkelig, det ville han ikke vise frem. Det er en svær situation, det er meget svært. Og det gør ondt i hjertet, at man har nogle børn, som man elsker over alt på jorden, og så ser at lillebror ikke vil kendes ved hans søster, fordi hun savler eller opfører sig anderledes. Det gør så ondt. Man kan godt forstå det med sit hoved, at det kan virke for pinligt, men acceptere det med hjertet, det kan man ikke”. Man bliver nødt til at føje og gå med til klassefesten. Hvad skal man ellers gøre? Ja der er jo nok ikke tale om kun en løsning, men det vi fra Ådalskolens søskendekursus oplever er at åbenheden er meget vigtigt. Når noget er pinligt er det tit fordi der er anderledes. Allerede fra en tidlig alder er det vigtigt at være åben overfor barnet og fortælle, at deres bror eller søster har et handicap og vil være anderledes resten af livet. Senere skal søskende acceptere at sådan er livet, det kan være svært og tage tid og accept af en situation er noget som kommer gradvis for de fleste. Forældre kan tidligt i skoleforløbet fortælle klassen om handicappet og være med til at skabe den dialog som der virkelig er brug for. Når noget bliver tys tys bliver det også mere spændende og jo mere klarhed andre kan få om handicappet jo mindre mulighed er der også for at der kan opstå myter. På et søskendekursus er der god mulighed for at søskende kan fortælle om det de synes er pinligt. Det er med til at skabe den accept af situationen som er så meget brug for. 

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tager emnet op og hjælper søskende i at "vinde over pinligheden".

tirsdag den 20. oktober 2015

Et synligt handicap er for andre nemmere at forstå...

Når man har en bror eller søster, der har ADHD, kan det betyde, at der er nogle ting i ens hverdag, som er anderledes end hos andre familier. Som søskende til en bror eller søster med ADHD kan man godt føle sig noget overset ind imellem, fordi ADHD’en ofte kræver meget af ens forældre. Der kan være ekstra mange konflikter i familien, og det kan være svært at forstå, hvad det her ADHD er for noget, og at det skal fylde så meget. Mange beskriver ADHD som et usynligt handicap, hvor der er nogle ting inde i hovedet, som får ens bror eller søster til at gøre noget, som han eller hun ikke kan styre eller gøre for. ADHD er noget, som man er født med. Ens bror eller søster ser helt almindelig ud. Så når der er nogen, der siger, at ADHD er et handicap, kan det godt være svært at forstå. Det er jo ikke et handicap på samme måde, som når en person fx sidder i kørestol eller mangler en arm. Men som Johannes siger så ville det nogle gange være nemmere hvis min lillebror havde et mere synligt handicap. Det ville det være nemmere for andre mennesker at forstå ham og tage de hensyn som han faktisk behøver.

Særlig god støtte til søskende

Ret så ofte hører vi fra de gamle søskende som har deltaget på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Det er vi naturligvis meget glade for, både for den feedback vi får fra jer, men selvfølgelig også over at høre, at det går jer godt derude. 
Forleden dag ringer Daniel som i dag er 16 år. Han var deltager på Ådalskolens søskendekursus for flere år siden og fortæller at søskendekurset gjorde en meget mærkbar forskel for ham. Vi har fået lov af Daniel til at bringe hans historie her på bloggen til inspiration for andre søskende. Når Daniel ser tilbage, kunne han som lille dreng godt have brugt hjælp i forhold til at takle det at have en storebror, der er udviklingshæmmet. Han husker, at der hele tiden blev talt i familien om, hvad man kunne gøre for Martin som han hedder, men aldrig et ord om, hvad man kunne gøre for mig. Lige indtil den dag, at min mor fandt en folder på biblioteket om et søskendekursus i Ringsted. 
I dag har Daniel ikke længere det samme behov for hjælp til at forstå hans storebrors handicap og hans egen rolle i familien, men han kan meget nemt forestille sig, at andre børn kan have det behov ”altså et søskendekursus, hvor målet er at møde andre børn på ens egen alder som også har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap og hvor man bare kan komme og ventilere lidt, få styr på eventuelle frustrationer og så gå hjem igen med fornyede kræfter til glæde for både en selv og søskende”. Derudover var det rigtig sjovt, der var masser af fis og ballade og fjolleri.
Set i bakspejlet siger Daniel, at det er vigtigt, at alle i familien overfor hinanden tilkendegiver en accept af, at tingene er som de. ”Ikke fordi den, der har et handicap, skal føle sig som en byrde, men lige som det er vigtigt, at familien forstår hans særlige behov, er det meget vigtigt, at han forstår, at det også er hårdt for de andre i familien. ” Hvis det altså kan lade sig gøre at forklare ham det.

Vi tager den derfra...

Jacob er en af de søskende som har deltaget på efterårets søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted og fortæller de andre søskende om en hverdag som er meget anderledes end de flestes. Hans storebror er et år ældre en ham selv har diagnosen autisme og ADHD. En kombination som ifølge Jacob stiller meget store krav til familien og til omgivelserne. Jacobs storebror bruger rigtig meget energi på at skabe et system i hans eget hoved. Problemet med hans system er bare, at det er meget ufleksibelt så når du eller andre reagere anderledes end det han forventer, vælter hans verden og den uhensigtsmæssige adfærd opstår. Det har i mange år været rigtig svært for Jacob at forstå denne uforudsigelighed og navnlig ”at skulle stå på mål” for hans adfærd og de mange konflikter. Det har slidt på de 2 drenges søskendeforhold. På Ådalskolens søskendekursus kom Jacob en af lørdagene til at snakke med en anden dreng som kender til det samme. Hjemme hos ham har de skabt et særligt system som hjælper hans lillebror. Grundlæggende handler det om at give svar på så mange HV - spørgsmål som muligt.
Det kan gøres visuelt ved hjælp af piktogrammer eller ved hjælp af tekst i form af et dagskema.
Jacobs storebror skal have svar på:
Hvad skal han lave?
Hvem skal han lave det sammen med?
Hvordan skal han lave det?
Hvad skal han lave bagefter?
Disse punkter kan man give svar på ved hjælp af piktogrammer. Jacobs storebror har også en nedsat forestillingsevne og derfor skal han have svar på:
Hvornår skal han lave det?
Det kan man gøre ved hjælp af et visuelt ur. Man stiller uret feks. ½ time før en ny aktivitet, på den måde forbereder man ham på det nye skifte.
Hvor længe skal han lave det?
Man stiller uret når aktiviteten begynder, på den måde giver man ham overblik over aktiviteten og hjælper ham til at fastholde koncentrationen, imens man skaber ro og tryghed.
Nu kommer det sidste og det der i mange tilfælde er det vigtigste - at give ham svar på:
Hvorfor skal han lave det?
Man forklarer det for ham konkret og visuelt (feks, ved hjælp af en social historie) sådan han forstår hvad formålet og ideen er.
Nogle gange kan det være godt med belønninger og hjemme hos os bruger vi humør ikonet "smile".
Når vi i min familie har givet min storebror svar på alle disse spørgsmål, er verden for ham som oftest blevet mere forudsigelig og tryg. Mine forældre og de omgivelser der er omkring ham tager ansvaret for hans trivsel og vi oplever at hans verden ikke vælter så nemt. Når det alligevel sker må vi ”tage den derfra” som min far siger, når bare vi har gjort det bedste vi kan fra begyndelsen.

mandag den 19. oktober 2015

Omgivelsernes medlidenhed

Når børnene taler på søskendekurset om omgivelser er det naturligvis udfra hvad de selv har oplevet når man har en bror eller søster med et handicap. Alle børnene har oplevet, at omgivelserne har kikket ja nærmest gloet, hvis man kan sige det fortæller Christian. Børnene har talt med hinanden om, at de også har oplevet at deres omgivelse synes, det er synd for dem, at de har en bror eller søster med et handicap eller et særligt behov. 

Et af børnene Mikkel siger det på denne måde: ”Åh, det har jeg tænkt meget over. Tænker de på mig som den der stakkels dreng, der skal tages hensyn til? Men jeg går ikke rundt og fortæller om min bror med autisme hele tiden, og jeg håber ikke, de tænker på mig som den der dreng som har en handicappet lillebror. Det ville nok være noget af det værste for mig, hvis jeg blev husket som det. Også fordi jeg er den eneste i min klasse, som har det. Så hvis folk sådan ser på mig som ”nåh, det er ham, der…”, så ville det være ret øv. Det vil man ikke være kendt som”. Når vi spørger andre på søskendekurset om de har oplevet noget af det samme siger mange af børnene at de har oplevet at omgivelserne synes, det er synd for dem, at de har handicappede søskende. Omgivelserne skal nemlig både huske søskende og det barn med et handicap. 

At være den gode søskende

På et søskendekursus arbejdes der også med opgaver i grupper
På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tales der om mange forskellige emner. Nogle af emnerne er dem som vi voksne har bestemt, men mange af jer søskende kommer også med rigtig gode indput til kurset blandt andet i pauserne. Sidste gang var der nogle af jer som tog emnet ”de gode søskende” frem. Ja hvad vil det egentlig sige at være en god søskende?
At blive opmærksom på at vi alle har forskellige slags tanker
Nogle vil sige, at den gode søskende er den, som gør alt, hvad der er muligt for den bror eller søster som har et handicap og tilsidesætter sine egne behov helt. Nogle vil ligefrem synes, at det er et udtryk for egoisme at prioritere sig selv og sige ”nej”, når ens bror eller søster har et handicap og har brug for hjælp. Skubber man som søskende i for høj grad sine egne behov af vejen, kan det nogle gange medføre, at man løber tør for kræfter. Det er nemlig krævende at være søskende til en bror eller søster med et handicap, der skal tages mange nødvendige hensyn og ofte kommer man til at skulle sige ”pyt” i hverdagen og derfor er det nødvendigt at forsøge at finde en balance mellem omsorg for ens søskende og omsorgen for sig selv. Vil du fremover være en god støtte for din bror eller søster (og det vil langt de fleste søskende), er det vigtigt, at du husker at lytte til dig selv. Hvad fortæller dine tanker og dine følelser om dine egne grænser og behov? Lyt til det og husk at respektere det. På den måde bliver ”den gode søskende” både en som husker sig selv og tager sig godt at sin søskende som er særlig udfordret af et handicap.

søndag den 18. oktober 2015

Udsigten fra vores sko...

"Jeg kan ikke forestille mig at have en almindelig søster," sådan siger 9-årige Viktor. Han er en af ​14 søskende som har deltaget i Ådalskolens søskendekursus i efteråret 2015 og som ivrigt deler ud af hans erfaringer som bror til en pige med et handicap. Børn, hvis søskende har et handicap er i alderen 9-12 år har igen mulighed for at melde sig til søskendekurset som begynder i 2016. 
Børns dagligdag er præget af vilkår som er meget forskellige herunder også handicaps som autisme, cerebral parese, udviklingsmæssige forsinkelser, kroniske sygdomme, ADHD, Prader-Willi og Tourettes syndrom. Deres åbenhjertige og tillidsfulde fortællinger forbinder dem hurtigt til hinanden og for de fleste er det nemt at sammenligne erfaringer. Ådalskolen i Ringsted har igen ramt ”hovedet på sømmet” og søskendekurset taler sit eget tydelige sprog. De børn som kommer på et søskendekursus har sjældent mødt andre børn som også har en bror eller søster med et handicap og faktisk er det at vide, at der er andre på ens egen alder som tænker de samme tanker ”guld værd” for børnene. Undervejs på et søskendekursus lærer og oplever børnene, at de ikke er alene, at andre børn har lignende oplevelser, har de samme bekymringer, føler de samme glæder.
Børnene og dermed familien vil på sigt have meget at vinde ved at anerkende at søskende er pårørende og at ”udsigten fra deres sko” er en meget nyttig og velkommen tilføjelse til familiens samlede ressourcer.

Da David fortalte det for første gang

Min bror David har autisme. Han er ældre end mig, så jeg har aldrig kendt til andet. Jeg er 10 år, elsker min bror, især når han får mig grine, når han laver noget sjovt bag ryggen på min mor og far og når han siger sjove ting. Men jeg bliver også ked af det nogle gange, når jeg ser, hvor træt mor og far er og at de nogle gange bliver vrede på ham. Mor råber nogle gange af mig og jeg kan høre hende græde, når jeg har gået i seng. Jeg bekymrer mig om hende og jeg bekymre mig om min bror fordi fordi jeg kan se, at folk på gaden stirrer på ham, vender øjne når vi går ude at handle eller går i byen. Jeg ville egentlig ikke have at mine kammerater i skolen skulle få noget at vide om min storebror fordi jeg var bange for at blive drillet eller hvis de skulle finde på at sige noget ubehageligt, men efter jeg har deltaget i Ådalskolens søskendekrusus i Ringsted har jeg fået meget mere mod til at fortælle om min familie. Jeg begyndte med at fortælle det til min lærer og hun sagde mig, at hun også har en ældre bror med autisme. Jeg har talt med hende om ting, som når jeg bliver forstyrret og hun lytter til mig. Der er nogle ting som er nemmere at dele med andre end mine forældre og fordi jeg ikke ønsker at bekymre dem mere end de er i forvejen. Jeg vil anbefale alle børn som har ene bror eller en søster med et handicap at deltage på et søskendekursus. "Det er som om min verden blev meget nemmere efter det", slutter David med at sige. Det at kunne dele ens historie med andre som kender til det samme er en ting som er alfa og omega og noget som vi gør rigtig meget på et søskendekursus.

onsdag den 14. oktober 2015

Der stilles krav til søskende

At være et barn med et handicap stiller ikke kun store krav til barnet selv, men også de andre pårørende i familien må yde en stor indsats og må ofte i perioder ”huse bekymringer”. Der skal i perioder arbejdes hårdt for at klare de mange ekstraopgaver som er på hjemmefronten. Hele familien er på godt og ondt involveret i hinanden og alle familiens medlemmer reagerer på situationen – herunder også søskende. Hvordan de reagerer, vil imidlertid afhænge af flere ting, f.eks:

• Hvordan plejer I at tackle udfordringer i jeres familie?
• Hvordan er søskendes forhold til barnet med handicap?
• Hvor gamle er børnene?
• Hvordan har søskende det med skolen og vennerne?
• Og vigtigt: Hvordan har du det som far eller mor med situationen som nogle gange vender op og ned på dagligdagen og hvordan reagerer du?

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser til børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Sammen med andre børn på samme alder deltager søskende på et kursus hvor de får lejlighed til at opleve en masse nyt, fortælle om de oplevelser og erfaringer som de synes er vigtige og ikke mindst får de nye venner som kender til præcis de sammen dagligdags tanker som dem selv.

En søskendegruppe er for børn som har en bror eller søster med et handicap

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendegrupper for børn i alderen 9-12 år. Næste søskendegruppe begynder til august 2016 og varer i alt 42 timer fordelt over 3 weekends. Det særlige ved en søskendegruppe er at du møder andre jævnaldrende som har mange af de samme oplevelser som dig. Du oplever et fantastisk fællesskab, taler med andre børn, lærer nyt om handicap, får besvaret de spørgsmål, får gode ideer, kommer på en søskendecamp med overnatning, har det sjovt sammen med de andre og hvis du har lyst får du også nye venner.
Ådalskolens søskendekursus tilbyder et spændende, sjovt og seriøst program som hjælper dig til at forstå din brors eller søsters handicap endnu bedre.
Nikolaj, en dreng på 11 år som har været på søskendekursus siger, at ”Ådalskolens søskendekursus var ligesom et honningdepot i min hverdag. Et sted hvor jeg fik fortalt alt det jeg længe havde ønsket mig og et sted hvor jeg lærte en masse nyt om min søster der er meget handicappet”.

tirsdag den 13. oktober 2015

Vores opfattelse skal rettes mod det vores søskende kan…

Min storebror kan ikke, sådan begynder Mathilde, en pige på 10 år som har en storebror med autisme. Min storebror kan ikke læse, ikke regne, ikke være alene, ikke tage telefonen, ikke sige noget fornuftigt, ikke passe mig, ikke købe ind, ikke selv gå i bad, ikke tage en opvask…

Listen var nærmest uendelig lang med ting som Mathildes storebror ikke mestre da Mathilde begyndte på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Sådan havde det været for hende i flere år og jo ældre han blev kom det tydeligere og tydeligere frem, at hendes storebror for altid ville være anderledes. Mathilde havde i mange år også troet, at det blot var en overgang og at hendes storebror bare var lidt langsom i udvikling. Mathilde fortalte, at hun godt kan blive ked af det når hun tænker over det og at hun nogle gange går med en masse ønsker og håb som ikke er realistiske. 

Derfor er Ådalskolens søskendekursus kommet som en fantastisk hjælp og støtte for Mathilde og hendes familie. ”At jeg kan mødes med andre børn som også har søskende i familien som er handicappede er en rigtig god støtte og hjælp” siger hun. De voksne på søskendekurset har fortalt, at vi som søskende skal øve os i at justere i vores opfattelse. Mange af os tror (eller håber) nemlig, at et handicap går over og at det hele bliver normalt igen, men inderst inde ved vi jo godt, at sådan bliver det desværre ikke. Vores søskende har brug for os og de kan bedre bruge os, når vores opfattelse går mod det de kan, siger Mathilde. 

En af kursets gruppeledere John Quist Frandsen supplerer, at der er meget mere energi i at fokusere på det som børnenes søskende kan, glædes over hvert eneste mikro fremskridt og naturligvis håbe på mere i den samme retning istedet for at gå og være ked af alt det de ikke kan eller magter. Lige netop den opfattelse er det som søskendekurset gerne vil være med til at tegne og vi er rigtig glade for, når det er det som børnene tager med herfra. Med masser af aktiviteter og lege i børnehøjde er vi alle med til at skabe den proces som ruster søskende til en anderledes opfattelse og en styrket tankegang. En tankegang som de vil tage med sig også når søskendekurset er slut.

Et søskendekursus hjælper så vi bedre kan forstå...


På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted handler det om at møde andre søskende på din egen alder, som også har en bror eller søster med et handicap. Det vigtige på et søskendekursus er at du byder ind med det, som du har lyst til og særligt at dine ”tanker luftes”. Det lærer du om på kurset.

Du vil meget hurtigt opleve, at de andre børn kender til rigtig mange af dine oplevelser og erfaringer. Her er nogle af de tanker som søskende gør sig og måske også spørgsmål, som du er nysgerrig på.
Er der nogen som kan fortælle mig, hvad der er i vejen med min lillebror?
Kan jeg gøre noget for at gøre livet nemmere for min storesøster?
Hvad gør jeg hvis der sker et uheld?

Det er helt normalt for mennesker at have en blanding af alle slags følelser. På søskendekurset laver vi en aktivitet som handler om følelser og vi har opfundet et sjovt spil som vi prøver. Sommetider synes du sikkert det er fedt at lege og være sammen med din bror eller søster og andre dage kunne det være ”fedt med et break”. Du kan føle omsorgsfuldhed og være beskyttende og andre tidspunkter fyldt op og irriteret. En søster fortæller: ”Min bror kan være fræk og sige uhøflig ord til nogen som han slet ikke kender”. En anden søster fortæller: ”Jeg ville ønske jeg kunne have mere tid sammen med min søster og vi kunne få en rigtig tøse snak”.
Så det at have en bror eller søster med et handicap kan gøre en forskel for den måde, du føler og taler om tingene. 

På søskendekurset vil du med det samme opleve, at du ikke er alene og her er nogle ting som du sikkert også oplever:
● At du kan bekymre dig om din bror eller søster
● At du ikke har så meget tid sammen med dine forældre
● At der kan være problemer i skolen, såsom lektielæsning eller at komme til tiden
● At der er lidt tid til at se dine venner eller deltage i fritidsaktiviteter  eller sport
● At der er et ekstra ansvar derhjemme
● At du kan føle dig flov, når lillebror skriger i Bilka
● At du hører uvenlige kommentarer fra andre om din bror eller søster
● At du måske oplever mobning
● At du måske bliver forstyrret om natten mens du sover

fredag den 9. oktober 2015

"Fedt at høre at jeg ikke er den eneste..."

Man skal ikke være lærer eller pædagog i mange minutter, før man støder på et barn som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Og selv om der gennemsnit i hver klasse sidder 1-2 elever som kender til de anderledes hverdagsvilkår giver de færreste skoler dem mulighed for at lufte deres tanker og bekymringer i et organiseret forum. Børn som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap har brug for at tale om, hvordan det er at være søskende i en sådan familierelation. 

Nogle søskende kan opleve, at de kan have svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen, nogle tænker en masse bekymrende alene tanker og værst er det, hvis søskende begynder at ”trække sig”. At være søskende er en livslang opgave som går længere end forældrenes levealder og nogen sagsbehandler eller pædagog. Derfor giver det mening at fokusere på søskende og John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus forklarer og anbefaler søskendekurser, for at søskende kan få mulighed for at sætte ord på deres oplevelser, erfaringer, iværksættelse af et frirum og mærke at man ikke er ”Palle alene i verden”. 

På et søskendekursus opdager børnene, at de er fuldstændige som de andre og at andre børn også kan opleve det pinligt, når deres søskende bliver vrede i supermarkedet eller pludselig sætter sig ned, begynder at skrige og ikke vil længere. På søskendekurset skal vi ikke kun tale om børnenes bekymringer, men vi skal hjælpe dem til at mestre den anderledes og måske nye situation: Hvad kan jeg ellers tænke, når jeg ønsker min storebror af pommeren til? Hvem kan hjælpe mig? 

Søskende skal ikke lære at leve i et nyt liv, men mere at guide sig anderledes rundt i det man har, fortæller John.

Et søskendekursus set indefra og udefra

Noget af det helt særlige ved Ådalskolens søskendekursus er at vi skaber rammerne for, at børn kan mødes med andre børn som også har en bror eller søster med et handicap. Dernæst har vi udviklet et koncept som italesætter og støtter det enkelte barn så det kommer ”helt frem i bussen” og får en oplevelse af, at de ikke er de eneste med dette livsvilkår. Det er noget, som langt de fleste søskende har glæde af. Det kan være svært for nogle søskende at skulle tale om handicappet og den forandring det har bragt ind i familien. Hensynet og tankerne for at komme til at såre hinanden kan fylde meget i en familie. Børnene kan også være bange for at komme til at såre familierelationerne, mens de voksne vil gøre alt for at skåne børnene og ikke gøre dem kede af det. Alle disse hensyn kan komme til at betyde, at man ikke får talt om det svære – og det påvirker søskende, forklarer en af gruppelederne John Quist Frandsen. 

På Ådalskolens søskendekursus spørger vi de enkelte søskende, hvad handicappet betyder for dem, og hvor meget det fylder i deres liv lige her og nu gennem en masse legende aktivitetstilgange. På den måde kommer alle søskende nemt til orde, og der kommer en fantastisk god snak i gang. Som udenforstående kan vi betragte søskende fra et helikopter-perspektiv og være med til at få øje på mange af de ressourcer, som de også har – men som de måske midt i det helt glemmer, at de har, supplerer John.

torsdag den 8. oktober 2015

Nikolaj fortæller


Nikolajs på 11 år har en storebror på 13 år med en mild grad af autisme. Han ønsker naturligvis ikke at være anderledes og ligesom alle andre børn ikke at skille sig ud, men hans handicap gør at han er anderledes. Når han ikke deltager i en leg eller en aktivitet, har han som oftest en reel grund til ikke at deltage. Det kan være fordi han ikke forstår reglerne eller forholdet til kammeraterne der er udslagsgivende. Et barn med autisme kan have meget svingende signaler som er vigtige at holde sig for øje og ikke lade sig irritere over. 

Nikolaj som er en af drengene på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fortæller undervejs på kurset, hvordan han har oplevet, at hans storebror er blevet misforstået/mistolket, fået skældud, mobbet og blevet beskyldt for dovenskab og manglende initiativ. Netop et usynligt handicap kan føre til disse konfrontationer. Det er en kunst at finde balancen og ikke udsætte et barn med autisme for udfordringer, det ikke kan honorere. Her må forældre og lærere med deres viden om og erfaringer med det enkelte barn i fællesskab løbende skønne, hvad barnet er i stand til. 

Således skal det, der virker godt, fremhæves og udvikles, og barnets forcer kan træde i forgrunden. Risikoen for at mistolke og fejlvurdere barnet skal minimeres. Dermed ikke være sagt, at alle problemer er løst. Der venter altid et dilemma rundt om hjørnet som også Nikolaj siger. Men betragtes dilemmaet som et afsæt for refleksion, er man nået et godt stykke hen ad vejen mod en løsning. At komme afsted på et søskendekursus er en helt fantastisk måde til at dele ens oplevelser med andre børn, lære nye ting om handicap, lære hvordan man som søskende bedre kan tænke om sin bror eller søster og have et fedt kammeratskab slutter Nikolaj med at sige. 

Tak for hjælpen Nikolaj med dit bidrag til denne blog. Det var fedt at få lov til at lære dig at kende.

Et fælles fællesskab med andre børn

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted
Søskendekurset henvender sig til børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. På kurset er børnene sammen med andre børn på deres egen alder og de arbejder sammen på kryds og tværs. Kurset indeholder alt fra leg til fordybet snak, og for os som voksne handler det om at skabe et trygt rum, hvor børnene kan tale om alting. Der er fokus på søskende og de skal møde andre, der har det på samme måde som dem selv. Og så ved søskende generelt utroligt meget om deres søskende med handicap og hvordan de bedst skal omgås. Det er børnene, som er eksperterne – de ved det bare ikke selv endnu, det får de en øget bevidsthed om, imens de er på kursus. 

Pointen at erfare, at de ikke er alene med de daglige udfordringer giver dem en stor mulighed for at ”spejle” sig i andre børn. Kursus indholdet er bredt og alderssvarende lige fra sjove, udfordrende aktiviteter og lege til undervisning i handicap samt italesættelse af følelser, tanker og oplevelser der er forbundet med at være søskende. Alle metoder og aktiviteter der bruges på kurset er i direkte børnehøjde. Børnene forbinder sig meget hurtigt med hinanden og efter ganske få timer er nye venskaber skudt frem. Set udefra virker det som om, at søskende rigtig hurtigt finder frem til det fællesskab, som de er samlet om.







Familie trivsel

En families trivsel påvirkes naturligvis af alle de forskellige situationer som hverdagen byder. Sådan er det for alle, men helt særlige oplevelser følger med når man som barn har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn som netop har dette vilkår i livet. Et vilkår som alle i familien skal lære at leve med og forholde sig til. En af måderne til, at børn nemmere kan forholde sig til det faktum er ved at deltage i et søskendekursus sammen med jævnaldrende. Her oplever børnene med det samme, at de oplevelser og historier de har fra deres egen hverdag er meget enslignende med andre børns. Det giver en samhørighed og med det samme en fælles forståelse som er meget støttende for dem. 

Her er nogle eksempler på udsagn som børnene fortalte sidste gang der var søskendekursus på Ådalskolen.
”Vores familieferie og især weekender kan være en stor udfordring”
”Jeg savner alene tid med mine forældre og følelsen af jaloux har jeg en gang imellem selvom jeg godt ved at min søster er handicappet”
”Jeg kan godt føle mig skyldig, hvis jeg beklager mig fordi mine forældre forventer, at jeg tager mig af min bror”
”Jeg har ikke altid lyst til at passe min lillesøster, når jeg har besøg af mine egne kammerater. Det er pinligt, at min søster siger mærkelige lyde eller pludselig bliver afsindig tosset”
”Jeg kan godt blive bange for, hvad handicappet betyder for ham, når vi bliver voksne. Hvem skal passe min storebror?”
”Inden søskendekurset troede jeg at jeg kunne blive ”smittet” af handicappet og at det kunne ramme mig selv”
”Jeg kan ofte blive en lille hjælper, når min mor lige skal nå at handle ind eller kommer sent hjem fra arbejde”
”Jeg kan blive bekymret eller vred på mine forældre, hvis jeg oplever at min mor eller far ”sørger for meget”, er trætte eller er presset af de mange ekstra omsorgsopgaver der følger med”
”Jeg føler, at der ligger et ekstra pres på mine skuldre for at få en bestemt uddannelse eller eksamen fordi min bror aldrig vil kunne få en uddannelse”

At have en mulighed for at italesætte nogle af disse issues med andre børn som kender situationerne hjælper børnene til at opdage, at de andre på søskendekurset rent faktisk oplever mange af de samme ting som dem selv. Pludselig går det op for børnene, at de har nogen at dele deres tanker og oplevelser med og det er fantastisk forløsende.

Alle følelser er lige naturlige

Du opdager sikkert fra du er ganske ung, at din bror eller søster er anderledes, har en anderledes adfærd selv om du ikke forstår, hvad er faktisk er anderledes. Du lægger sikkert også mærke til andres reaktioner, især dine forældres og bedsteforældres. At have en bror eller søster med et handicap påvirker dig og din familie på mange forskellige måder. Måske kender du til disse følelser. 
De er alle helt normale:
Vrede
Tristhed
Jaloux
Frustration
Forvirring

Måske føler du disse følelser fordi du ikke får fortalt, når din søskende er urimelig, ikke oplever at du bliver lyttet til, at du oplever at få mindre opmærksomhed fra dine forældre og at du måske tror ​​at dine forældre ikke elsker dig så meget som din søskende. Alt sammen tanker som det er normalt at gøre sig, men på et søskendekursus lærer du at du ikke skal tro på alt hvad du tænker. Sammen med andre søskende lærer vi dig metoder til at styre dine tanker. Din bror eller søster gør ikke livet surt for dig med vilje for at forsøge at gøre dig fortræd. Dine forældre kan handle anderledes over for søskende, fordi din bror eller søster kan have brug for mere hjælp til de ting, du kan gøre uden hjælp. For eksempel kan de måske ikke selv komme op, blive klædt på og blive klar til skole om morgenen uden en masse hjælp og overtalelse fra din mor eller far. Det betyder ikke, at dine forældre elsker dig mindre eller at du ikke er lige så vigtige for dem.

Når struktur, tidstavler og timetimer er en del af hverdagen

Jeg er lillesøster på 11 år til en bror med ADHD og i øjeblikket er jeg på Ådalskolens søskendekursus hvor jeg lærer en masse. I begyndelsen var jeg meget nervøs for at skulle afsted fordi jeg vidste jo ikke, hvad et søskendekursus var og hvem jeg kom til at møde. Det viste sig at være total sjovt, en masse andre søskende, sjove aktiviteter og nogle rigtig søde voksne. 

Jeg har fået lov til her på søskendekursets blog til at skrive lidt om ADHD fordi det er den diagnose min storebror har. Når man har ADHD har man ofte svært ved at skabe overblik, organisere og planlægge i hvilken rækkefølge ting eller aktiviteter skal foregå. Min storebror er konstant på over­arbejde i forhold til at forsøge at holde styr på hans hverdag. Det, de fleste andre børn ikke bruger særlig meget energi på, er for ham en labyrint uden en rød tråd. Min storebror trives bedst med forudsigelighed ellers overvældes han af krav og for­ventninger og oplever ofte at være i en kaostilstand som giver ”rod i hovedet” og frustrerer. 

Strukturen i vores hjem er med til at give hans hverdag rammer og forudsigelighed, og jeg som lillesøster er være med til at skabe og tyde­liggøre den struktur, der gør det nemmere for ham at overskue og klare sig hensigtsmæssigt i hverdagen. I vores køkken har vi en stor ugetavle hvor vores aktiviteter står skrevet. I starten synes det var pinligt at vi havde en sådan kalender med billeder hængende. Jeg så det aldrig hos mine veninder og syntes faktisk det var meget unormalt. På søskendekurset hørte jeg, at der også var mange andre børn som også brugte en kalender til deres søskende. 

De voksne sagde, at hvis ens søskende nu sad i kørestol så ville man give ham en rampe til at køre op ad og sådan er det også med ADHD – de skal have en køreplan for så kører de bedre.

tirsdag den 6. oktober 2015

ADHD måned og guld til afprøvning

På Ådalskolens søskendekursus har vi netop været sammen med søskende som har en bror eller søster med ADHD. I den forbindelse er vi blevet spurgt om vi ikke kunne samle en håndfuld gode tips og tricks, som kan bruges i hverdagen når ens bror eller søster har disse udfordringer. Det vil vi i de kommende dage forsøge at gøre fortæller John Quist Frandsen, som er en af de gruppeledere der står bag Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Følg med her på bloggen og få guld til afprøvning.


Vi lærer at forstå vores søskende fortæller Mikkel

Langt de fleste søskende som har en bror eller søster med et handicap er vant til at gå på kompromis i forholdet til at samarbejde med ens bror eller søster der har særlige behov eller et handicap. Søskende har lært "at bøje af", acceptere, affinde sig med det, trække sig, sige "pyt" og vente. Sikke en viden og sikke en lærdom. Det er stærkt at lytte til og endnu stærkere, når børnene inviterer hinanden ind i deres "indre verden". Børnene på søskendekurset bruger hinanden og der er plads til både alvor og en masse fjolleri. Det er ganske simpelt en del af kursusrammen fortæller en af gruppelederne John Quist Frandsen. At blive "inviteret indenfor" kræver tryghed og ydmyghed og den ingrediens forsøger vi at skabe på kurserne for det er her der for alvor sker en forandring. En forandring som vi har erfaret er med til at skabe den robusthed som er så vigtig for søskende.
  
Barnet med handicap er oftest den, der bestemmer legen og dermed sætter rammerne for samspillet. 
”Hvis jeg vil lege med min bror, må jeg være indstillet på, at det er ham, som bestemmer” sådan fortæller Mikkel på 10 år som i øjeblikket deltager på Ådalskolens søskendekursus. Et faktum som han efterhånden har lært sig selv og som han må acceptere. Alligevel kan det godt være svært siger Mikkel, fordi vores leg tit ender i konflikter. 

Andre søskendebørn oplever også, at de bliver skældt ud eller slået af deres søskende. Det er meget svært at håndtere, og mange bliver rigtig kede af, at de ikke kan have den almindelige søskenderelation, som de oplever hos deres venner, og føler det som et stort savn. De kan også opleve det at blive afvist eller fravalgt, når de prøver at etablere en kontakt, som noget meget sorgfuldt. Nogle søskendebørn kan udvikle sig til at blive overansvarlige, og kan nærmest få rollen som en 3. forældre. Dette uanset om de er store-eller lille-søskende. 

Når børnene deltager i et søskendekursus i Ringsted får de hjælp til at sætte ord på deres søskenderelation og de får styrke og mod til at opdage at deres bror/søster er anderledes. Altså på flere områder er deres bror eller søster anderledes og det sætter børnene deres egne ord på. Nogle børn med handicap har ikke nogen eller ganske få venner, og de står måske udenfor i skolen og bliver ofte genstand for mobning og drillerier. Det er sorgfuldt for søskendebarnet, der naturligvis gerne vil kunne beskytte og forsvare, at se sin bror/søster have det så svært, uden rigtigt at kunne gøre noget. Det giver frustrationer, og kan også blive vendt til vrede og had mod sin søskende. 

Selvom de intellektuelt godt kan forstå, at det er handicappet og ikke deres bror/søster, som de er vrede på. Alligevel kan det godt være svært men "så er det godt at kunne fortælle det til nogle andre som forstår hvad jeg mener", siger Mette som også deltager på søskendekurset dette efterår.