Når åbenhed kvæler pinligheden

Mange børn synes at deres søskende med handicap opfører sig pinligt i det offentlige rum. Særligt omkring 10 års alderen og i begyndelsen af præpubertet er denne oplevelse af situationen meget almindelig. Derfor har de ofte ikke lyst til at have deres søskende med til klassefester eller andre arrangementer med deres venner. Det kan naturligvis være svært at acceptere som forældre og et helt umuligt valg at stå overfor. Ofte kommer det sådan drypvist, at søskende finder deres bror eller søster med et handicap pinlig. Problemet kom med alderen. En far fortæller det således: ”Vi prøvede at tage Julie med til sammenkomster i Thomas klasse. Og i de mindste klasser accepterede Thomas det. Men da han kom i de større klasser, ville han ikke med, hvis Julia også skulle med. At have en søster der var så mærkelig, det ville han ikke vise frem. Det er en svær situation, det er meget svært. Og det gør ondt i hjertet, at man har nogle børn, som man elsker over alt på jorden, og så at broderen ikke vil kendes ved sin søster, fordi hun savler eller opfører sig anderledes. Det gør så ondt. Man kan godt forstå det med sit hoved, at det kan virke for pinligt, men acceptere det med hjertet, det kan man ikke”. Man bliver nødt til at føje og gå til klassefesten. Hvad skal man ellers gøre? Ja der er jo nok ikke tale om kun en løsning, men det vi fra Ådalskolens søskendekursus oplever er at åbenheden er meget vigtigt. Når noget er pinligt er det tit fordi der er anderledes. Allerede fra en tidlig alder er det vigtigt at være åben overfor barnet og fortælle at deres bror eller søster har et handicap og vil være anderledes resten af livet. Senere skal søskende acceptere at sådan er livet, det kan være svært og tage tid og accept af en situation er noget som kommer gradvis for de fleste. Forældre kan tidligt i skolen fortælle klassen om handicappet og være med til at skabe den dialog som der virkelig er brug for. Når noget bliver tys tys bliver det også mere spændende og jo mere klarhed andre kan få om handicappet jo mindre mulighed er der også for at der skabes myter. På et søskendekursus er der god mulighed for at søskende kan fortælle om det de synes er pinligt. Det er også med til at give den accept af situationen der er så meget brug for. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tager emnet op og hjælper søskende med at få styr på pinligheden. 

Acceptstrup, hvilken vej er det?

At acceptere at man har en bror eller søster med et handicap kan godt være en vej som både er snørklet og svær. Selvom man gerne vil og man som søskende bestræber kan der være mange situationer og grunde til at det er svært. Man er så at sige programmeret til en "normal" tilværelse og man skal så indstille sig på en lang række indskrænkninger i forhold til tidligere muligheder eller muligheder man godt kunne have ønsket sig. Nogle gange oplever man som søskende uretfærdigheder og andre gange "fylder" handicappet så meget i hverdagen, at det er svært at give og finde plads til søskendes udfoldelser. Nogle søskende oplever også at deres bror eller søster blive diskrimineret eller dømt på forhånd på baggrund af deres handicap eller funktionsnedsættelse. Måske bliver han eller hun også drillet. Derfor kan det være svært at se ud over disse situationer, hvis man ikke selv har accepteret sin egen situation og også kæmper med et lavt selvværd. På søskendekurserne taler vi meget om det at acceptere et handicap som er livslangt og vi fortæller søskende, at de ikke kan påvirke andres meninger og opfattelser men at det er vigtigt at fokusere på sig selv og lære at sortere det fra, som er negativt. Søskende til en bror eller søster med et handicap går ofte "ind og ud af flere forskellige reaktionsmønstre" gennem livet. Det er derfor vigtigt, at omgivelserne har et vist kendskab til sådanne reaktioner. Ofte vil det være dem, der først fornemmer, hvordan barnet eller den unge har det. Og mange familier bruger da også omgivelserne til at dele glæder og - måske hyppigst - sorger med. Det stiller derfor store krav til alle om at kunne rumme det hele. Omgivelserne kan ikke og skal ikke tage reaktionerne fra søskende. Men ved at lytte til dem og ved at turde at være der, når det er allersværest, kan man hjælpe søskende med et forstå og bære deres vilkår. Det er vejen til Acceptstrup og for nogle søskende kan vejen være meget lang.

Er der mon andre der har det som mig?

Ifølge hans mor var det Mikkels første kommentar, da han fik at vide, at han skulle deltage på et søskendekursus. Det er nemlig slet ikke unormalt at føle sig lidt alene eller ensom somme tider, sådan fortalte Mikkel på det netop afholdte søskendekursus. Mikkel har en lillebror med en hjerneskade og det påvirker hans liv på virkelig mange måder. Mange søskende oplever således, de er ret alene i deres hverdag med en diagnose og der kan også ligge en stor ensomhed i at skulle leve med at være anderledes end omgivelserne. På Ådalskolens søskendekursus sætter vi derfor et fokus kraftigt på, hvordan det er at leve som pårørende med en bror eller søster som har en livslang funktionsnedsættelse, og hvilke udfordringer der kan følge med. På vores søskendekursus har vi valgt at lave 4 kursus gange, som hver gang belyser nogle hjørner af søskende problematikken på godt og ondt. Søskende til børn med handicap har nogle helt specielle opvækstvilkår. Ingen er ens, så derfor findes ingen standard søskende til børn med handicap, men en masse forskellige børn og unge med forskellige behov. Alle med et behov for at finde genkendelse og spejling hos andre.

Ofte er søskende til børn med handicap mere modne, hvilket naturligvis har mange positive sider. De forstår i en ung alder sociale sammenhænge på et langt dybere plan, som deres klassekammerater måske aldrig når frem til i deres liv. Det skal vi huske at sætte pris på som en meget fin menneskelig kompetence. Men vi skal også lære at håndtere forskellighederne, forståelsen og relationerne, hvilket netop er formålet med at deltage i et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted.

Vi møder søskende der hvor de er...

Hvad vil det sige at møde søskende der, hvor de er? At møde søskende der, hvor de er, vil sige at tage udgangspunkt i præcis deres situation og deres virkelighed. Det vil sige, at vi tilrettelægger søskendekurset således at søskende oplever, at de bliver taget godt imod, og at niveauet for det, der sker på kurset, passer til dem og deres virkelighed. Det handler i udgangspunktet om en god og hensigtsmæssig kommunikation, om at lytte godt efter, om at udtrykke ideer tillidsfuldt til hinanden og møde andre med en empatisk forståelse. Vi møder søskende, hvor de er, ved at tage udgangspunkt i situationer, de kender, og ved at give eksempler på ting, de kan genkende fra deres dagligdag samt tale et sprog, som de forstår. Men nu er søskende jo kommet på søskendekursus for at lære noget, så det er også opgaven at skubbe dem et skridt frem, at skabe læring. Derfor handler det om at bevæge sig gradvist fra børnenes tryghedszone ud i det nærmeste felt for videre udvikling ved at skabe passende forstyrrelser. Denne udvikling sker fint i en ramme som søskendekurset op opbygget ud fra. At møde deltagerne, hvor de står, handler også om at variere formidlingsformerne og være opmærksomme på deres læringsstile. Nogle lærer fx bedst gennem det, de hører, andre stimuleres gennem det, de ser, atter andre skal have tingene konkret i hænderne for at forstå dem. Den enkelte lærer noget ved at knytte ny viden og nye færdigheder til det, den pågældende allerede ved og kan. Samtidig lærer den enkelte i samspillet med fællesskabet mellem deltagerne og i samspillet mellem deltagere og os voksne. Hvorfor er det vigtigt at møde deltagerne der, hvor de er? Vi møder deltagerne der, hvor de er, fordi vores udgangspunkt er troen på, at alle gør det bedste de kan. Dette kendetegner også som den anerkendende tilgang, hvor alle søskende på et søskendekursus er ligeværdige og har samme ret til opmærksomhed og lærdom. Børnene har krav på at blive taget alvorligt, at der er respekt for alles synspunkter, så alle får mulighed for at udvikle sig. Samtidig gør vi det, fordi forskningen viser, at denne tilgang giver det bedste indlæringsresultat. Når vi møder søskende, hvor de er, giver vi dem de bedste forudsætninger for at realisere deres eget potentiale i fællesskab med andre.

De særlige ting som søskende kender til

At have en bror eller søster med et handicap kan på en og samme tid både være fantastisk og frustrerende i lige store mål, men hvordan opleves det egentlig hvis vi dykker dybere ned? Har de nogle særlige oplevelser og er der nogle uudtalte sandheder, som ingen andre vil kunne forstå på samme måde? Disse svar søger dette blogindlæg at give et svar på. Der findes flere artikler og bøger som beskriver, hvordan det er at leve med et handicap og med rette er skrevet fra den handicappedes perspektiv men sjældnere finder man artikler som er rettet på søskendebarnets syn. Fra tid til anden hører vi i medier om hvordan voksne søskende kæmper for deres handicappede bror eller søster, om uenigheder med kommunen og at det meget ofte kan ”føles som meget op ad bakke”. Igen er der fokus på den handicappedes livsvilkår snarere end den ikke-handicappede søskendes perspektiver og oplevelser. Når vi holder søskendekurser på Ådalskolen i Ringsted er det altid med det sigte at give søskende mulighed for at rette deres perspektiv mod det som de oplever som vigtigt eller det som de mærker ”fylder i hverdagen”. En af drengene fra sidste kursus fortalte om denne oplevelse. ”Jeg er vokset op med 3 søskende og jeg har ikke været særlig opmærksom på den indflydelse, min yngste brors handicap har haft på vores liv. Men efterhånden som jeg er blevet ældre er jeg begyndt at tænke mere over det”. At være handicappet kan være hårdt, men hvad med os søskende der vokser op sammen med den handicappede? Hvad med vores tanker og følelser og hvad kan der fortælles om det helt specielle bånd, der opstår mellem os søskende? Hvilke sandheder oplever vi, som andre mennesker som ikke har en søskende med et handicap aldrig ville overveje? Uanset hvilket handicap ens søskende har formoder jeg at du vil kunne genkende følgende roller, sådan siger John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekurser i Ringsted. Sammen med 2 andre kollegaer har han i en årrække stået i spidsen for de søskendekurser som tilbydes af Ådalskolen.

Rollen som livvagten:

Uanset om din bror eller søster med et handicap er ældre eller yngre end dig opleves rollen som en 'livvagt' automatisk i større eller mindre grad. Du har en trang til at beskytte og forsvare din bror eller søster mod uretfærdigheder, som om du er udnævnt til deres uofficielle livvagt. Det er naturligvis helt naturligt at beskytte din familie men det skal ganges med tusind for at det nogenlunde svarer til hvordan andre børn i andre familier oplever det. Den her beskyttende rolle bliver ofte mindre, når du bliver ældre og indser, at din søskende ikke har brug for den samme beskyttelse, men blot kræver din støtte. En støtte som for de flestes vedkommende bliver livslang.

Rollen omkring den konstante opmærksomhed:

Uanset om du er ude i byen med dit søskende eller ej er spørgsmålet om inklusion i handicapvenlige miljøer altid i dine tanker. Det er som en radar, der automatisk slukker, hver gang du kommer ind i en café, der ikke har nogen rampe eller krydser en vej med særligt høje kantsten eller besøger et offentligt sted, der ikke har nogen teleslynge eller bare bemærker folks negative holdninger til handicappede. Vi behøver slet ikke at nævne, hvordan du oplever det, når folk bruger ordet ”spasser” i din nærhed selv når de godt ved, at du har en søskende med et handicap. Det er som at have nogle helt særlig hjerneceller som i løbet af et splitsekund aktiveres fordi du har en viden og en bevidsthed om, hvordan det er at være handicappet, som mange andre mennesker aldrig engang ville overveje.

Rollen om den indre kamp:

Mange søskende kæmper med en følelsesmæssig indre konflikt om at ønske deres forældres opmærksomhed i lige så høj grad som deres bror eller søster med et handicap og alligevel ved søskende, at deres bror eller søster til tider har mere brug for det. Søskende skal lære at forstå, det det ikke er fordi at deres forældre ikke elsker dem, men det er det pågældende handicap, som kræver ekstra omhu og opmærksomhed. En pige på et af vores søskendekurser fortalte det på denne måde. ”Jeg tænker ofte tilbage på min egen personlige oplevelse. Min mor boede i lange perioder sammen med min søster imens hun var indlagt på hospitalet mens jeg måtte bo hos min bedstemor. Jeg husker jeg spekulerer meget på, hvad de lavede og om de hyggede sig? Jeg troede, at mor favoriserede min søster frem for mig og jeg husker følelsen af at blive efterladt hjemme. Det var først flere år efter at jeg fuldt ud forstod, at min søsters behov i denne periode var større end mine eller skal jeg siger anderledes end mine”.

Rollen med de uudtalte fremtidsperspektiver:

Som søskende til en bror eller søster med et handicap er der ofte uudtalt antagelser, at når dine forældre ikke længere er der, så bliver det søskendebarnets opgave og ansvar at passe den handicappede bror eller søster, uanset om de er ældre eller yngre. Naturligt nok er dette vel typisk for langt de fleste familier, uanset om der er et handicap eller ej - det er hvert medlems pligt at være der for hinanden. Men jeg tror, ​​at der ligger en forskel i, at man som ofte ikke forudser indvirkningen, førend det faktisk sker. Når man har en bror eller søster med et handicap er tanken om fremtiden altid i dit hoved. Hvad kommer der til at ske?

Rollen med omgivelsernes mange meninger:

Når du har en bror eller søster med et handicap forsøger du at behandle ham eller hende som enhver anden søskende og alligevel er der ofte en anderledes forskel. I kan sikkert engang imellem slås, drille hinanden, lave sjov med hinanden men du kan naturligvis også beundre og elske ham eller hende ubetinget. Det er sandsynligt, at du på mange måder oplever et almindeligt søskendeforhold men uanset hvor ”normalt” du oplever forholdet, vil andre udenforstående altid have noget at sige om det. På søskendekurserne omtaler vi dem ofte i to grupper: De ”chokede” og de ”sympatiske”.

De ”chokede” mennesker er normalt overfladisk overfor hvad du og din søskende gør og kan bryde ud i latter eller latterliggørelse bare fordi der er noget der er anderledes. Disse mennesker kan endda blive overrasket over, at man kan snakke eller lege sammen med ”en handicappet”. Trods inklusionstanker i Danmark som har været kendt i over 20 år er der stadig mennesker i omgivelserne som ikke har forstået det at vokse op med en bror eller søster med et handicap giver et særligt vilkår. Efter så mange år vil det være nemt at sige, at ”de kommer aldrig til at forstå det”. Den anden gruppe er de ”sympatiske cheerleaders”, som vi kalder dem. De vil give dig et medlidenhedsblik efterfulgt af ”du er vel nok en god bror/søster fordi du tager ham med i ud byen”. At have en helhjertet tro på, at uden dig ville din bror eller søster med et handicap aldrig komme ud og bare blive hængende hjemme er ganske naivt. Omgivelsernes mange meninger kan være udfordrende for søskende at rumme. Særligt i de unge år kan man blive vældig påvirket. Med alderen bliver man heldigvis mere ligeglad overfor andres meninger men helt ligeglad tro jeg ikke, at man som søskende bliver.

Ideen med et søskendekursus

En indsats for børn og unge, som har en bror eller søster med et udviklingshandicap har i de senere år høstet mange positive erfaringer - særligt ved oprettelse af såkaldte søskendekurser for børn. Ådalskolen i Ringsted er et eksempel på et sådant tilbud og vi vil her beskrive lidt om hvad et kursus hos os bidrager med.

Grundideen med et søskendekursus er generelt:

• At børn kan spejle sig i hinandens oplevelser i både det nemme og det svære og dermed komme til en større forståelse for egen situation
• At en følelse af anderledeshed og isolation mindskes, når man konstaterer, at andre har samme opfattelse og ofte reagerer på samme måde som en selv
• At handlekraft og selvværd øges, når børnene får luft for tanker og følelser i en sammenhæng, hvor de med det samme oplever sig forstået og accepteret
• At børnene får viden om deres søskendes handicap og hvordan de som søskende kan imødekomme og nemmere forstå handicappet

Søskendekurset har udgangspunkt i en legende tilgang. Et stående udsagn er, at vi leger og har det sjovt, men vi leger ikke kun for sjov. Dette ”ikke kun for sjov” handler blandt andet om, at vi har opdaget, at legen gør os mere åbne og trygge og hjælper med at italesætte det, som kan opleves som svært. Udfordringer mødes direkte og giver nye løsninger og når de angribes med en række legende indfaldsvinkler frembringer de nye løsninger. Den legende tilgang på søskendekurset er i høj grad en kilde til nytænkning. Når legen fungerer bedst, bringer den os i en sindsstemning, som giver os mulighed for at se på ting på nye måder. Så der er al mulig grund til at holde fast i legen. Derfor har vi i høj grad fokus på at være legende og lege på et søskendekursus er ikke ”kun lege”. Det er tit her, der sker noget helt særligt. Vi mødes 6½ time en gang om måneden (primært lørdage) og programmet veksler mellem snak, hygge og aktiviteter, som matcher børnenes alder. Aktiviteterne er især vigtige, fordi de er med til at skabe den fælles tale- og forståelsesramme. De giver plads til at være børn, og vi bruger aktiviteterne som rammer som åbner op for at fortælle og beskrive. Søskende har generelt brug for, at de kan sætte ord på deres erfaringer, oplevelser, følelser, at problemstillinger bliver almengjort, og vi deler deres viden med dem og giver dem supplerende informationer om relevant udviklingshandicaps. 

I nogle kommuner har socialforvaltningerne også taget initiativet til søskendekurserne og andre steder kommer der også tilbud fra specialskoler eller centre. Det afgørende er ikke, hvem der tager initiativet, men at børnene får et tilbud om at mødes og udveksle erfaringer med jævnaldrende i samme situation og under kyndig vejledning af en eller flere voksne. Ådalskolens søskendekursus tilbyder et forløb på 42 timer, som er fordelt gennem 3 måneder og hvor børnene mødes om lørdagene. Søskendekurset afsluttes med en camp (lejr) hvor børnene er på en overnatning i en kursushytte. Campen er en god måde at være sammen på og en rig lejlighed til sammen at lave nogle oplevelsesorienterede aktiviteter.

Målet med søskendekurset er:

• At give søskende kundskaber og forståelse for deres bror eller søsters handicap
• At vise søskende at de ikke er alene om sine vanskeligheder, og at deres bror eller søsters handicap ikke er noget at skamme sig over
• At hjælpe søskende til at opdage og forstå mere af egne behov, følelser og handicappets omfang
• At give søskende mulighed for at danne netværk med andre børn

På et søskendekursus mødes børnene fra nogenlunde samme alder og Ådalskolens søskendekursus møder børne- og ungegruppen af de 9-16 årige.

Et klart brud på følelsen af isolation

”At have en lillebror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, "hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver eneste uge". Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til store anderledesheder i min familiens almindelige hverdag og den måde den fungerer på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt: både med hensyn til tanker og følelser og i forhold til praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at kende til hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”. Følelserne hos min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et

søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en stor hjælp at tale med andre børn og det er helt tydeligt, at det bryder med den isolation og anderledeshed, som nogle gange omgiver disse børn.

At være den gode søskende

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tales der om mange forskellige emner. Nogle af emnerne er dem som vi voksne har bestemt, men mange af jer søskende kommer også med rigtig gode input til kurset blandt andet i pauserne. Sidste gang var der nogle af jer som tog emnet ”de gode søskende” frem. Ja, hvad vil det egentlig sige at være en god søskende?

Nogle vil sige, at den gode søskende er den, som gør alt, hvad der er muligt for den bror eller søster som har et handicap og tilsidesætter sine egne behov helt. Nogle vil ligefrem synes, at det er et udtryk for egoisme at prioritere sig selv og sige ”nej”, når ens bror eller søster har et handicap og har brug for hjælp. Skubber man som søskende i for høj grad sine egne behov af vejen, kan det nogle gange medføre, at man løber tør for kræfter. Det er nemlig krævende at være søskende til en bror eller søster med et handicap, der skal tages mange nødvendige hensyn og ofte kommer man til at skulle sige ”pyt” i hverdagen og derfor er det nødvendigt at forsøge at finde en balance mellem omsorg for ens søskende og omsorgen for sig selv. Vil du fremover være en god støtte for din bror eller søster (og det vil langt de fleste søskende), er det vigtigt, at du husker at lytte til dig selv. Hvad fortæller dine tanker og dine følelser om dine egne grænser og behov? Lyt til det og husk at respektere det. På den måde bliver ”den gode søskende” både en som husker sig selv og kan tage sig godt at sin bror eller søster som er særlig udfordret af et udviklingshandicap.

Der er flere bud på hvad de gode erfaringer er

Når søskende samles på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er der en livlig snak om både det nemme og det svære. Det er også sådan det skal være for sådan er livet. Et liv med en bror eller søster som har et handicap indeholder en lang række anderledesheder som andre jævnaldrende kammerater aldrig nogensinde kommer i nærheden af. Hvad der er vigtigt er, at søskende har og får en mulighed for at sætte ord på de mange forskelligheder og ikke lang hen ad vejen går og gemmer dem fordi der ikke er så mange der forstår. Her er nogle af de bud søskende kom med i lørdags. Tak for alle jeres gode erfaringer og sikke I fik solgt og købt.

Når andres erfaringer kan blive til dine mål

I lørdags da vi var samlet med vores søskende afviklede vi en aktivitet som vi kaldte for erfaringsmarkedet. Kort fortalt handler aktiviteten om at alle mennesker konstant genererer erfaringer og at søskende som har en bror eller søster med et handicap naturligvis også får en masse med sig. Nogle af dem er positive mens andre har en mere negativ karakter. Erfaringsmarkedet søger at få begge typer af erfaringer frem både de gode og de vanskelige. De gode erfaringer er nemme, for dem vokser man af og dem udvikler man sig med. De vanskelige erfaringer er jo også en del af livet og selvom de er vanskelige kan de godt have lært den enkelte søskende nogle vigtige ting om livet.

Erfaringsmarkedet begyndte, flotte markedsboder skød op i gymnastiksalen og søskende var gode bodsholdere for deres egne erfaringer. Der blev købt og solgt og hver erfaring kostede 200 kroner.

Da markedet blev ringet af stod alle søskende nu med en række nyindkøbte erfaringer. Hvad så med dem? Jo, først og fremmest købte du dem fordi du synes de lød spændende eller gode og må i virkeligheden måske også fordi at du gerne ville "eje en sådan erfaring".

Det kan du godt komme til ved at omskrive din indkøbte erfaring til et personligt mål. Så hvis du for eksempel har købt erfaringen "det er godt at være rolig når man har en handicappet søster med autisme" skal du nu omformulere erfaringen så den passer ind i dit eget liv.

Erfaringen handler om at være rolig og måske spurgte du også bodsholderen om hvordan han eller hun havde gjort det. Hvis du ikke spurgte omformulerer du erfaringen til et mål så det vil passe til dit liv.

Du kan omformulere den på denne måde.

Hvad betyder rolig?

Hvad er det for noget du gerne vil kunne?

I hvilke situationer vil du gerne være mere rolig?

Du kan skrive nogle flere spørgsmål til dig selv indtil du ikke kan komme på flere. Nu kommer du til selve formuleringen af målet. Begynd med "jeg" og skriv målet så konkret som overhovedet muligt. Jo mere konkret du formulerer det på jo nemmere er det for dig at nå det.

Dit mål kunne lyde:

Jeg vil gerne være mere rolig når vi er på handletur med min lillebror (som har Downs syndrom)

Hvad skal du gøre helt konkret?

Hvad kan du sige til dig selv helt konkret?

Hvornår begynder du helt præcist?

Skriv gerne dine egne mål aftaler ned for dig selv eller brug den målstige som du kan se her på billedet.

Efter nogle uger, hvor du har trænet henimod dit mål kan du prøve at spørge dig selv om hvordan det går. Lykkedes du med at være mere rolig, husker du at rose dig selv når du lykkedes og er du i virkeligheden ved at blive mere rolig og afslappet når I er på handletur. Du skal selvfølgelig øve dig fast over nogle måneder og du bliver nød til at være vedholdende, for det kommer altså ikke sådan "hokus pokus hurtigt". Man siger ofte, at "øvelse giver mesteren" og du skal bare blive ved. Efter nogle måneders træning og hvis du har øvet dig nok viser det sig, at du nu også selv er blevet mere rolig.

God fornøjelse med at bruge andres erfaringer og gør dem til dine egne.

Tusind tak for en rigtig dejlig dag

Det var rigtig dejligt, lærerigt og hyggeligt at se jer igen i dag da Ådalskolens søskendekursus tog hul på lørdag 2. I dag var programmet et erfaringsmarked altså en aktivitet, som havde til formål at frembringe alle de erfaringer og læringer I har med at være bror eller søster til en, som har et udviklingshandicap. Ofte kan man komme til kun at fortælle om det som er udfordrende, irriterende eller svært men verden har også en anden side nemlig, at der faktisk kommer noget lærerigt ud af det. Det søgte vi med denne aktivitet at fremtvinge både ved at I på forhånd havde gjort jer overvejelser og ved at I idag skulle jer forholde jer til emnet enten alene eller sammen med andre.

Det kom der noget rigtig godt ud af og vi vil i de næste dage blogge mere om hvad det var.

Osse tak til Dana og Victoria (2 medlemmer fra Søskendeforeningen) det kommer vi også til bage til i dagene der kommer.

De bedste hilsner og rigtig god weekend

Gitte, Nadia og John 

Hjemme eftertænksomhed

Når Ådalskolens søskendekursus fortsætter på lørdag har vi bedt vores søskende om at tænke lidt hjemmefra. Vi kalder det for hjemme eftertænksomhed.

På lørdag skal vi lave et erfaringsmarked hvor vi sætter direkte fokus på alt det som søskende har lært ved at have en bror eller søster med et handicap. Det bliver vildt spændende at høre på de mange erfaringer og som på et marked er det muligt at købe af hinandens erfaringer.

Sæt derfor "hjernen i blød" allerede nu og tænk på alt det som du har lært eller erfaret gennem livet indtil nu.

De bedste hilsner

Nadia, Gitte og John

Søskende har opmærksomme antenner

Børn og unge som har en bror eller søster med et handicap føler ofte et meget stort ansvar for, hvordan deres bror eller søster har det. Nogle tror, de kan gøre handicappet værre, at handicappet kan smitte og derfor tilpasser mange sig, så de skaber mindst muligt røre. Vi siger til børnene på Ådalskolens søskendekursus, at de har et sæt usynlige antenner. Antennerne gør, at de kan mærke, hvordan andre har det, også selv om de andre ikke siger noget. Og det kan de virkelig, fortæller gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted John Quist Frandsen. Han tilføjer, at mange søskende er gode kammerater og meget dygtige mæglere, men der ligger også mange bekymringer. Andre børn reagerer udadtil, fordi de slet ikke kan holde bekymringerne og usikkerheden ud. De mærker ikke altid deres egne behov og grænser. Og når antennerne lukker ned for natten, fortæller nogle børn at de har svært ved at sove, for pludselig siger kroppen "jamen, hvad med mig selv"? fortæller John. Ådalskolens søskendekursus hjælper søskende med at lære, at man har lov til at lytte til sig selv. Og at man har lov til bare at være barn ligesom alle andre. Vores vigtigste budskaber bliver konkret viden om handicap og viden om det at være pårørende til en bror eller søster med særlige behov. Børn fra familier med et handicap kan nogle gange føle sig meget anderledes uden at vide, at deres reaktioner faktisk er helt normale og naturlige,” siger John.

At være en god søskende

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tales der om mange forskellige emner. Nogle af emnerne er dem som vi voksne har bestemt, men mange af jer søskende kommer også med rigtig gode input til kurset blandt andet i pauserne. Sidste gang var der nogle af jer som tog emnet ”de gode søskende” frem. Ja hvad vil det egentlig sige at være en god søskende?

Nogle vil sige, at den gode søskende er den, som gør alt, hvad der er muligt for den bror eller søster som har et handicap og tilsidesætter sine egne behov helt. Nogle vil ligefrem synes, at det er et udtryk for egoisme at prioritere sig selv og sige ”nej”, når ens bror eller søster har et handicap og har brug for hjælp. Skubber man som søskende i for høj grad sine egne behov af vejen, kan det nogle gange medføre, at man løber tør for kræfter. Det er nemlig krævende at være søskende til en bror eller søster med et handicap, der skal tages mange nødvendige hensyn og ofte kommer man til at skulle sige ”pyt” i hverdagen og derfor er det nødvendigt at forsøge at finde en balance mellem omsorg for ens søskende og omsorgen for sig selv. Vil du fremover være en god støtte for din bror eller søster (og det vil langt de fleste søskende), er det vigtigt, at du husker at lytte til dig selv. Hvad fortæller dine tanker og dine følelser om dine egne grænser og behov? Lyt til det og husk at respektere det. På den måde bliver ”den gode søskende” både en som husker sig selv og tager sig godt at sin søskende som er særlig udfordret af et handicap.

Svære ting for søskende

Mange søskende fortæller, at tingene derhjemme er ret så fokuseret på deres bror eller søster som har et handicap. Nogle søskende skal også hjælpe med en masse ting for at få hverdagen til at hænge samen som f.eks. at hjælpe med pleje af en bror eller søster, andre går glip af aktiviteter, som deres venner er er i stand til. Mange af disse emner bliver italesat på Ådalskolens søskendekursus og vi har i dette blogindlæg lavet et sammenskriv af nogle af dem. Læs søskendes tips til at håndtere nogle af de svære ting, som kan opleves derhjemme.

At søskende ofte ikke får nok tid med deres forældre...

At have tid sammen med sine forældre er virkelig vigtigt. En vis speciel tid hver dag med en forælder får børn og unge til at føle sig elsket og holdt af. Det behøver blot at være 15 minutter solotid.

Nogle ting kan du gøre, hvis du gerne vil bruge mere tid sammen med din forælder:

Spørg din forælder om at tilbringe lidt tid med dig hver dag. Det kan være, når din bror eller søster er gået i seng eller et andet tidspunkt der passer jer bedst.

Hvis din bror eller søster har et aflastningstilbud, så spørg din forælder, om I kan lave noget specielt sammen på dette tidspunkt som at gå på shopping, gå på en café eller gå i svømmehallen.

Fortæl din forælder, at du gerne vil have ham eller hende med til at se dig i en skolekomedie, til en sportsdag eller en anden speciel begivenhed.

Jeg er nødt til at passe på min søster hele tiden...

Mange søskende hjælper deres forældre med at passe på deres bror eller søster med et handicap. Selvom de naturligt elsker deres søskende, kan det stadig være rigtig hårdt. Alle familier kan lide at hjælpe hinanden, men det er også virkelig vigtigt at have tid til sig selv og være i stand til at lave sit skolearbejde.

Nogle ting kan du gøre, hvis du oplever at du laver for meget:

Lav en liste over alle de ting, du laver for at hjælpe din bror eller søster med et handicap og spørg dine forælder om en anden kan hjælpe med nogle af disse arbejdsopgaver.

Tal med din lærer, hvis de opgaver du laver forhindrer dig i at fuldføre dit skolearbejde.

Aftal med dine forældre at du også kan have en hel fridag eller en friuge.

Vi er ofte nødt til at aflyse ting...

Søskende fortæller os, at familiens aktiviteter ofte aflyst af forskellige grunde. Dette skyldes, at deres bror eller søster har aftaler som kan opleves vigtigere, har brug for at være på hospitalet eller blive akut syge. Søskende synes det er skuffende, når de ikke kan lave ting, de ellers har set frem til.

Nogle ting kan du gøre, hvis ting bliver annulleret:

Fortæl din forælder, hvis du føler dig trist eller ked af det, de vil gerne vide, hvordan du har det.

Skriv dine følelser ned i en dagbog eller notebook.

Spørg din forælder, om de kan hjælpe dig med at arrangere at gøre noget med en kammerat i stedet.

Jeg føler jeg går glip af mange ting...

Søskende kan ofte føle, at de går glip af ting på grund af alt hvad der sker i deres familie. Nogle gange skal udflugter aflyses og andre gange bliver aktiviteter nød til at blive forkortet fordi ens bror eller søster ikke kan klare mere eller det hele bliver for overvældet. Det kan føles trist eller frustrerende, hvis du ikke kan gøre de samme ting som andre mennesker, du kender.

Nogle ting kan du gøre, hvis du føler du går glip af tingene:

Tal med din forælder om de ting, du vil gøre og bede dem hjælpe dig med at gøre disse.

Fortæl din forælder eller en lærer hvordan du oplever det med at gå glip af tingene.

Lav en liste over de ting du kan lide at lave og se om du kan gøre en eller flere af ​​disse hver uge.

Min bror slår mig...

Søskende fortæller os, at de ikke kan lide at blive slået af deres bror eller søster. Det er naturligvis helt foruroligende og undertiden skræmmende, hvis det sker. I disse situationer er det vigtigt at opsøge hjælp for det er ikke OK at blive såret.

Nogle ting kan du gøre, hvis du bliver slået af din bror eller søster:

Fortæl din forælder eller lærer at du bliver slået af din bror eller søster.

Bed din forælder om at lave en plan sammen med dig for at beskytte dig mod at blive slået.

Træk dig væk fra konfliktsituationer og gå til et mere sikkert sted i huset, hvis din bror eller søster er vred og bliver udadreagerende.

Der er for mange omsorgshjælpere i mit hjem...

Det kan være svært for søskende, når der er masser af omsorgshjælpere i ens hjem. Selvom det er vigtigt, at ens bror eller søster får den rigtige og nødvendige pleje kan det søskende til at opleve at deres hjem er mere som en institution end et hjem.

Nogle ting kan du gøre, hvis der er masser af omsorgshjælpere i dit hjem:

Bed din forælder om at fortælle dig, hvem der skal være i huset hver uge så du ved, hvem der vil være der.

Bed din forælder om at sørge for, at omsorgshjælpere ikke kommer ind i på dit værelse eller flytter rundt på dine ting.

Tal med dine forælder eller en lærer, hvis du føler dig irriteret overfor omsorgshjælpere i dit hjem. Nogle gange kan der været tale om et andet problem som ligger under og som i virkeligheden er det som du er mest ked af.

Søskendes store ansvar i hverdagen

Forældre, vi møder på Ådalskolens søskendekurser i Ringsted har ofte et blik og en bekymring for det store ansvar, som de føler, at deres søskendebarn påtager sig derhjemme. Vores erfaring er, at søskende i langt højere grad tager et ansvar, end de tildeles et. Forældrenes bekymring er reel nok. De ser et søskendebarn, der giver utrolig meget af sig selv, og som ikke altid får mærket efter, hvor deres egne grænser går. Som en far udtrykte det på et søskendekursus: ”Vi er meget opmærksomme på ham i forhold til skolen. Vi synes altid, at lærerne bruger ham til at passe på de mere sårbare elever men hvad med ham selv og hans grænser?” Et ansvar kan være en tyngende byrde, men den kan naturligvis også være en hjælp til at føle, at man gør en forskel. Vi har gennem tiden talt med mange søskende der følte, at de var med til at hjælpe og gøre en stor forskel derhjemme ved at tage et ansvar. Her kunne de nemt se en umiddelbar effekt på resten af familien, hvilket gjorde dem glade og stolte. Opmærksomheden ligger på, om ansvaret fjerner søskendebarnet fra at have tid til andre ting – såsom at være sammen med venner, slappe af eller dyrke fritidsinteresser mm. Hvis dette er tilfældet, er der en forældreopgave i at få ansvaret omplaceret, således at der er plads til både at hjælpe og at have et børneliv. Vi ved ikke, om søskende til en bror eller søster med autisme vokser op med et ”pleaser-gen”, hvor de er mere optaget af andres behov end af deres egne. Vi ved heller ikke, om søskende vokser op med en skærpet viden om deres egne grænser, fordi de hele tiden har skulle formulere dem skarpt overfor omgivelserne. Begge dele kan sagtens være i spil og er et opmærksomhedspunkt for forældre og fagfolk. Det er også typisk et opmærksomhedspunkt som vi italesætter og arbejder med på søskendekurset.

God Påske

Vi ønsker jer alle en rigtig god Påskeferie og vi glæder os til snart at se alle sammen igen. Håber I finder nogle gemte påskeæg og får hygget jer.

De bedste hilsner 

Nadia, Gitte og John

At sætte ord på dagligdagens oplevelser hjælper enormt meget

Når et søskendekursus på Ådalskolen er slut spørger vi altid søskende om hvordan de har oplevet det. Nærmest som en slags evaluering, men også som en måde at få rundet kurset godt af. Vi har samlet nogle af de udsagn og citater, som søskende i efteråret 2021 kom med. Søskende oplevede generelt, at man kunne snakke om alt, hvad der angik ens handicappede bror eller søster. Man kunne f.eks. snakke om, hvordan man havde det derhjemme, hvordan det gik efter ens søster var kommet på hospitalet, om hvor tit man så ens søster der nu boede på en døgninstitution. Søskende oplevede at få talt ud om alt det, de gerne ville snakke om. Citat: ”Jeg sidder slet ikke tilbage med noget som jeg gerne ville have fortalt men måske kommer der noget når der er gået noget tid”. Hvis en søskende sad med noget, som han eller hun gerne vil sige, men en anden søskende havde ordet, så ventede man og fik så mulighed for at snakke bagefter. Citat: ”Man er forskelligt på, som de siger, og man snakker jo forskelligt, og hvis der er noget, som man synes, man ikke lige har fået sagt, så venter man, til den har fået sagt færdigt. Og så må man gerne snakke”. Børnene fandt, at nogle ting var svære at snakke om, men at når de havde fået sat ord på og ”kommet ud med det”, så hjalp søskendekurset med forslag til, hvad de kunne gøre. Det havde betydning, at børnene i gruppen kunne få sagt det, som de ikke havde turdet snakke med andre om.

Børnene fandt, at det blev nemmere at tale om det vilkår at have en bror eller søster med et handicap – også med kammeraterne. Citat: ”Det er meget nemmere nu end i starten. Den første gang er man jo meget nervøs. Da jeg kom på søskendekursus, da var det meget svært ikke at være nervøs, men blot efter få timer er det meget nemmere. Børnene fortalte ting på søskendekurset, som de ikke havde fortalt andre steder. Citat: ”Fordi man bare vil tro, at alle andre vil grine. Her på søskendekurset må man jo ikke grine af de andre. Fordi det er jo også kun børn som har handicappede søskende, som er her, og så ved de, hvad det er for noget”. En dreng var begyndt at snakke med sin bedste ven om hans brors handicap. Ved søskendekursets afslutning oplevede børnene det at tale om handicappet således: Citater: ”Jeg er ikke træt af at snakke om det. Overhovedet ikke. Det er blevet fuldstændigt naturligt nu”. ”Der er ikke så meget at snakke om, som der var før. Jeg føler ikke det er så pinligt mere. Jeg fortæller mere åbent …….. altså jeg bliver ikke så ked af det mere som før”. 

Citat: ”Man snakker allermest om ens søskende, men også om alt muligt andet”. ”Man snakker mest om, hvordan man har det. Hver gang man har fortalt et eller andet, så kan de voksne spørge, hvordan har du det med det. Det kan jeg meget godt lide, at det sådan er direkte og ikke så meget udenomssnak. Det er lige på: Hvordan har du det med det? Nogle gange kan jeg have det svært med at udtrykke, hvordan jeg har det, men så er de voksne rigtig gode til at komme med forslag, kunne det måske være det eller det? Og det kunne det egentlig godt være! Også sådan at man får snakket om, hvorfor det kan være, at man har det på den måde. Det har også været en god ting”.  ”Det har en eller anden magisk effekt, synes jeg. Fordi jeg kan ikke sige præcis, hvad det er, men jeg kan ligesom mærke for hver gang, at det letter. Uh, det er dejligt, tænker jeg hver gang. Jeg kan mærke i det lange løb, at hver gang folk har snakket om min bror med autisme og ADHD, så er det sådan lidt mere, at jeg også tænker på de gode ting og ikke kun de dårlige ting. Jeg kan mere tåle det”. 

”Jeg får en følelse indeni af, at jeg har fået sagt mine oplevelser ud på søskendekurset, og nu har jeg det dejligt med mig selv. Og det er en dejlig ting, at der er tale om et fortroligt rum”. ”Nogle gange har der nok været noget, jeg ikke har fået sagt. Jeg har tænkt, lad nu lige de andre tale ud. Men det er kun sket 1 eller 2 gange”. ”Jeg har altid fået sagt det, jeg gerne ville. Jeg tror, jeg er en af dem, der har fået mest taletid”. ”Jeg snakker med min mor om det. Det gjorde jeg også før. Jeg synes, jeg har snakket godt med hende hele tiden. Jeg har fået det bedre med at snakke med min mor om det”. ”Jeg har haft lidt svært ved at snakke om det, men det er blevet meget nemmere nu”. ”Jeg tænker bare, gid, det søskendekursus kunne fortsætte”. ”Det er blevet meget nemmere at fortælle om min søsters handicap når jeg snakker med andre søskende om det”.

Søskende oplever ved kursets afslutning, det at tale om handicappet således: ”Nogle gange bliver jeg træt af at skulle tage hensyn til min bror, men det er nemmere når jeg ved at der også er andre børn som oplever det samme. ”Det har i hvert fald hjulpet mig at tale om det, jeg synes faktisk ikke, at man kan snakke for meget med mindre man ikke har lyst til at snakke om det”.

Et handicap vender op og ned

Et handicap i en familie vender op og ned det meste i en families liv. Det er ikke kun handicappet man skal lære at leve med, men også de vilkår som et handicap fører med sig. Og hold da op, hvor kan det være svært og vi må sige, at desværre heller ikke findes noget quick fix for at lære at leve med et handicap. Og desværre heller ikke nogen mirakelpille, man kan tage, for straks at komme et andet sted hen. At ændre noget til det bedre er et valg for livet, det er ikke et quick fix.

Således er det efterhånden en kendt sag, at børn til søskende som har et handicap har en anderledes opvækst end så mange andre af deres kammerater. At være søskende er ofte en livslang udfordring på både godt og ondt. Det drejer sig om helt almindelige børn men med et ualmindeligt vilkår i livet. De vokser op, erfarer og modnes under helt andre vilkår end deres kammerater og kan derfor have svært ved at forklare sig og spejle sig i andres liv og hverdag. De er ofte den eneste i deres klasse, som har en søskende med handicap og de har derfor heller ikke mulighed for, at dele nogle af hverdagens udfordringer med andre, som klart og naturligt genkender og anerkender de anderledes opvækstvilkår. På mange måder er deres bror eller søster med handicap omdrejningspunkt for hele familien. Mange søskende har en naturlig trang til, at tage sig af barnet med handicap og samtidig passe godt på forældrene, og være ansvarlig for den gode stemning i hjemmet — de kommer derfor meget let på overarbejde i deres hverdag.

På Ådalskolens søskendekursus gør vi meget ud af at italesætte dette ”overarbejde” og alle søskende bliver mødt i børnehøjde med de oplever og erfaringer som de medbringer. Vi skaber nogle rigtig gode og hyggelige rammer for børnene, hvor de kan mødes i et frirum som giver mulighed for at snakke om dette ”overarbejde” og alt det andet som ofte også trænger sig på.
Ådalskolens søskendekursus kører igen i foråret 2023. Har du lyst til at få en plads på kurset kan du skrive til os på e-mail soskendekursus@gmail.com

"Det er os søskende der fortæller..."

Camilla er 11 år og en af de søskende som har været med på søskendekurset i efteråret 2021. Hun har skrevet en historie til vores søskendeblog. Tak for hjælpen og tusind tak for denne gang og fordi vi fik lov til at lære dig at kende. Jeg har gennemført Ådalskolens søskendekursus i Ringsted i 2021. Det foregik hver måned og startede tidligt en lørdag i august. Det var min mor som havde fundet en brochure på internettet og spurgte mig om det ikke var noget for mig. I begyndelsen sagde jeg ”nej”, men mest fordi jeg ikke anede hvad et søskendekursus var og hvad man lavede. Jeg havde aldrig før hørt det ord. Her bagefter kunne jeg godt tænke mig, at kurset havde fortsat endnu længere. Det vil jeg gerne fortælle om. Det er rart at snakke med andre børn, der er i de samme udfordringer som mig. Det er godt at få nogle nye vinkler på det, jeg oplever. Selvom vores brødre eller søstre er meget forskellige er der alligevel mange oplevelser som minder om hinanden. Jeg kan godt komme til at lukke det inde og synes, at det hele bare er noget lort. Det er også rart, at der er nogle voksne, som jeg ikke kendte og derfor kunne snakke mere åbent med. Selv om jeg selvfølgelig har fortalt at min bror har et handicap til mine nære venner, kan de godt være bange for at spørge ind til det, fordi de sikkert tænker, at det kan være svært for mig at snakke om. På den måde er det rart at komme ind til et sted, hvor man ikke er bange for at sige noget. På søskendekurset troede jeg først, at vi skulle snakke intenst om min brors handicap. Men sådan var det overhovedet ikke. Vi fik emnet serveret på alle mulige sjove og legende måder. Gennem film, lege, nip napper, dilemmaspil og så har vi fået en scrapbog hvor det hele er samlet i, for eksempel. Der er forskel på, hvordan piger og drenge reagerer når man har en bror eller søster med et handicap. Jeg blev faktisk overrasket over, hvordan nogle af drengene reagerede. De er meget åbne og fortalte, at de har det på samme måde som mig. Det kom bag på mig. At de kunne udtrykke sig så præcist. Jeg troede, at drenge var nogle, at man ikke må se er kede af det. Især i min alder er de begyndt at blive nogle rigtig hårde typer, som bare skal vise, hvor seje de er. Jeg er en meget åben person, og jeg tier ikke stille i timerne. Men jeg havde i en lang periode været meget stille i timerne og blev lettere irriteret når min lillebror var hjemme, og derfor var det også rart at få forklaret på søskendekurset, hvorfor jeg havde det sådan. Min anden lillebror skal bestemt også på søskendekursus om 3 år, når han har alderen til det. Han siger ikke så meget endnu. Han synes det er mere sjovt, men han er også kun 6 år. I forhold til følelser snakker han ikke så meget. Det er svært for mig at finde ud af, hvordan han har det, og det kunne være rart, når vi kan snakke mere om det. Det kommer vi til når vi bliver ældre. Jeg havde en forventning om, at jeg ville have det bedre, efter jeg havde været på søskendekursus. Det har jeg også fået, men jeg havde også lidt en forventning om, at alt bare ville være kureret. Og det skal man ikke regne med. Man skal selv arbejde for det og det første skridt at er at acceptere og leve med, at vores bror har et handicap og sådan bliver det ved med at være resten af livet. Jeg bruger så ofte som jeg kan de grønne tanker som jeg lærte at finde frem på Ådalskolens søskendekursus.

Fik hjælp til at rydde op i tankerne

Hvis vi piller det hele fra hinanden og det er sundt en gang imellem så kan vi se, at søskendekurset er med til at udrette mere end vi blot kan se. Vi har her blogget lidt af det vi oplever. Vi slår søskendekurset an på et fællesskab, et særligt fællesskab hvor genkendelighed og spejling i andres oplevelser og erfaringer. Et centralt aspekt ved processen på et søskendekursus er børnenes indbyrdes interaktion. De opdager hurtigt et givende fællesskab og høj grad af identifikation. Således giver alle børnene i gruppen udtryk for, at de oplever genkendelighed i det, de andre børn fortæller og beretter om det giver dem en oplevelse af en fælles forståelse i forhold til det at have en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. Som en konsekvens af dette fortæller børnene, at de har fået lettere ved at sætte ord på handicappet, de er blevet klogere på, hvad det betyder, ligesom de har fået viden om, hvilke reaktioner man kan forvente, når man har en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. 

En dreng på 11 år udtrykker det således: ”Det er som om jeg har fået ryddet op i mine tanker…jeg føler mig ikke så anderledes mere, det hjælper at tale med nogen man ikke på forhånd kender, og som oplever det samme, de forstår det, og jeg er ikke bange for at de griner…de andre omkring mig kender til det samme og kan sætte sig ind i dem….Jeg ved også, hvordan andre reagerer, jeg er på en måde blevet klogere på andre mennesker…mine meninger er OK…nu ved jeg, at andre har det ligesom mig”. Følelsen af at være anderledes og alene ser ud til over tid at blive transformeret til at større indsigt i sig selv og andre. Ligesom det at blive genkendt og forstået i det man siger, betyder, at børnene oplever at få mere orden i deres tanker. At blive bekræftet ved feedback fra de andre børn på søskendekurset opleves som at ”få ryddet op” i tankerne.

John Quist Frandsen, som er en af de 3 gruppeledere på søskendekurset fortæller, at på den måde bliver børnenes individuelle erfaringer, tanker og følelser gjort fælles i et forum, hvor de med det samme oplever genklang. På et søskendekursus som det vi arrangerer får børnene mulighed for at fortælle om det de er optaget af. Ikke alle børn har lyst til det i begyndelsen, men de fleste får lyst hen ad vejen. Gennem aktiviteter og lege fortæller de, hvem deres bror eller søster er, hvad deres handicap er, hvordan det viser sig, hvad de tænker om det, hvad de oplever osv. De andre børn lytter under fortællingerne og får efterfølgende mulighed for at give udtryk for deres refleksioner over det, de har hørt. Noget helt karakteristisk er, at søskendes fortælling i denne kursusramme får en dobbelt betydning. Dels det, at fortællingen i sig selv kommer til at skabe sammenhæng for det enkelte barn, dels det, at fortællingen giver mulighed for, at de andre børn på søskendekurset kan spejle sig i fortællingen. 

F.eks: beskriver Søren på 14 år det tydeligt: ”Det er rigtig rart at høre Hans fortælle om, hvordan det er for ham……..det er flot, at han kan fortælle så meget og jeg kan genkende rigtig meget af det, han siger”. På den måde opstår der en slags brobygning over tid, hvor begge børn får nye perspektiver. Søskende får mulighed for at se, at andre børn som måske er lidt ældre er et andet sted nu. Der foregår en indre og en ydre dialog forskudt i tid, som alle søskende på kurset kan tage del i, aktivt eller ved blot at lytte. 

Gruppeprocessen på Ådalskolens søskendekursus bliver så at sige, fødselshjælper for nye erkendelser slutter John med at sige.

Ideen med søskendekursus er

En indsats over for børn som har en bror eller søster med et handicap har i de senere år høstet mange positive erfaringer - særligt ved oprettelse af søskendekurser for børn. Ådalskolen i Ringsted er et eksempel på et sådant tilbud og vi vil her beskrive lidt om hvad et kursus hos os bidrager med.

Grundideen med et søskendekursus er generelt:

• At børn kan spejle sig i hinandens oplevelser i både det nemme og det svære og dermed komme til en større forståelse for egen situation
• At en følelse af anderledeshed og isolation mindskes, når man konstaterer, at andre har samme opfattelse og ofte reagerer på samme måde som en selv
• At handlekraft og selvværd øges, når børnene får luft for tanker og følelser i en sammenhæng, hvor de med det samme oplever sig forstået og accepteret
• At børnene får viden om deres søskendes handicap og hvordan de som søskende kan imødekomme og nemmere forstå handicappet

Søskendekurset har udgangspunkt i en legende tilgang. Et stående udsagn er, at vi leger og har det sjovt, men vi leger ikke kun for sjov. Dette ”ikke kun for sjov” handler blandt andet om, at vi har opdaget, at legen gør os mere åbne og trygge og hjælper med at italesætte det, som kan opleves som svært. Udfordringer mødes direkte og giver nye løsninger og når de angribes med en række legende indfaldsvinkler frembringer de nye løsninger. Den legende tilgang på søskendekurset er i høj grad en kilde til nytænkning. Når legen fungerer bedst, bringer den os i en sindsstemning, som giver os mulighed for at se på ting på nye måder. Så der er al mulig grund til at holde fast i legen. Derfor har vi i høj grad fokus på at være legende og lege på et søskendekursus er ikke ”kun lege”. Det er tit her, der sker noget helt særligt. Vi mødes 6½ time en gang om måneden (lørdage) og programmet veksler mellem snak, hygge og aktiviteter, som passer til børnenes alder. Aktiviteterne er vigtige, fordi de er med til at skabe den fælles ramme. De giver plads til at være børn, og vi bruger aktiviteterne som rammer der åbner op for at fortælle. Søskende har generelt brug for at de kan sætte ord på deres erfaringer, oplevelser, følelser, problemstillingerne bliver almengjort, og vi deler deres viden med dem og giver dem supplerende informationer om handicaps. 

I nogle kommuner har socialforvaltningerne taget initiativet til søskendekurserne og andre steder er det enkelte specialskoler eller centre. Det afgørende er ikke, hvem der tager initiativet, men at børnene får et tilbud om at mødes og udveksle erfaringer med jævnaldrende i samme situation og under kyndig vejledning af en eller flere voksne. Ådalskolens søskendekursus tilbyder et forløb på 42 timer som er fordelt gennem 3 måneder og hvor børnene mødes om lørdagene. Søskendekurset afsluttes med en camp (lejr) hvor børnene er på en overnatning i en kursushytte. Campen er en god måde at være sammen på og en rig lejlighed til sammen at lave nogle oplevelsesorienterede aktiviteter.

Målet med søskendekurset er:

• At give søskende kundskaber og forståelse for deres bror eller søsters handicap
• At vise søskende at de ikke er alene om sine vanskeligheder, og at deres bror eller søsters handicap ikke er noget at skamme sig over
• At hjælpe søskende til at opdage og forstå mere af egne behov, følelser og handicappets omfang
• At give søskende mulighed for at danne netværk med andre børn

På et søskendekursus mødes børnene fra nogenlunde samme alder og Ådalskolens søskendekursus møder børnegruppen de 9-16 årige.