Søskendekursus

Ådalskolen i Ringsted tilbyder 2 niveauer af søskendekurser til to forskellige aldersgrupper. Det har vi valgt fordi vi kan se at det giver god mening, at søskendes refleksionsniveau er meget forskelligt i netop denne alder og naturligvis også fordi der er et udpræget behov. Det næste søskendekursus begynder efter sommerferien og henvender sig til aldersgruppen 9-12 år. 

Ups and downs for unge voksne på livets landevej

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn og unge i alderen 9-16 år, som har en bror eller søster med et handicap. Vi har vores egen kursusblog her, hvor vi dels skriver om søskendekurserne men også om emner som optager os i forbindelse med kursernes tilblivelse samt selvfølgelig emner, som vi får fra andre. Denne gang retter vi sigtet mod voksne søskende og vi har talt med Mark som er en voksen mand på 25 år som har en lillebror med autisme. Det første han fortæller os da vi taler med ham er, at han er super tilfreds med at vi fastholder søskendekurser for var nemlig slet ikke en mulighed dengang han var dreng. ”Det ville have været vildt gavnligt og jeg husker tydeligt at jeg mange gange gik med tankerne om at jeg mon er den eneste der havde en bror med et handicap”. Det bliver til en meget lang snak med Mark og det bringer os vidt omkring til en masse afkroge af et søskendeliv både det svære men selvfølgelig også de glædelige oplevelser. Sådan er livet og sådan går det jo for de fleste søskende. Der er ups og downs. Den snak som vi bringer her denne gang går på hvor svært det er at man selvom man er voksen til tider har svært ved at styre følelserne, især følelser af bekymring, skyld og vrede. Her er nogle selvhjælpsstrategier, du kan bruge for at hjælpe med at tøjle bekymringer.

Bekymringer:

Søskende kan selv i voksen tilværelsen bekymre sig om en lang række ting som fremtiden, hvordan klarer jeg plejeopgaverne, genetiske problemer, ens forældres helbred og trivsel med deres bror eller søster med et handicap. Bekymringer har den særlige evne at de lynhurtigt kan blive til en sædvanlig tankegang for nogle mennesker hvilket ikke er godt. Når vi tænker på en bekymring for længe og den hurtigt bliver til en handling kan det blive vanskeligere at tackle den. Mange mennesker oplever, at deres bekymringer smelter sammen til en kæmpe stor umulig masse og så bliver det selvfølgelig endnu svære at håndtere den. Her er nogle ideer, hvad der hjælper dig med at håndtere bekymringer.

Måder at håndtere bekymring på:

1.       Skriv dem ned

2.       Skriv alle dine bekymringer ned og lav en lang liste med dem

Sorter i kategorier:

Læg hver bekymring i en af ​​følgende kategorier:

1.       Ting, som aldrig kommer til at ske eller som meget usandsynligt vil ske, for eksempel en meteorit, der falder ned på jeres hus eller at du tænker, at du vil få det samme handicap som din bror eller søster

2.       Ting, som du ikke kan lide, men som du ikke kan ændre, for eksempel andre mennesker ikke kan ændre vejret, din brors eller søsters handicap eller at dine forælder bliver ældre.

3.       Ting, som der kan håndteres ved at tale med andre mennesker eller organisationer, for eksempel at bede om en tid hos en psykolog eller få ens forældre/bosted til at checke op på ens bror eller søsters helbred.

4.       Ting, som du kan ordne selv og ting, som du personligt kan tage handlingsrettede skridt til, f.eks. at ringe til en professionel for at bede om en ny vurdering af pleje behovet eller besøge bostedet.

Anerkend, derefter hvad der ikke kan ændres:

Med de ting, som du ikke kan gøre noget ved, bliver du nød til at anerkende dem som livs kendsgerninger og fortælle dig selv, at der ikke er noget, du kan gøre ved dem og derfor ikke nogen ide i at bekymre sig videre.

Tag action med det du kan ændre:

Start med at gøre noget ved de ting som du selv har mulighed for at ændre. Tag det nemmeste først og skriv ned, hvornår du vil begynde at tage skridt til de andre bekymringer og hvad du vil planlægge at gøre. Du vil opleve at når du tager action vil det hjælpe med at lindre bekymringerne.

Andre ting som også kan hjælpe:

Tankeskift - for eksempel at lytte til musik, du godt kan lide

Fysisk træning - for eksempel gå en tur, svømme eller løbe

Fokusskift - start med at tænke på ting, der er behageligere for dig, f.eks. at tænke på en ferie, du har haft

Hold dit sind beskæftiget med noget positivt - for eksempel at blive involveret i en fritidsinteresse eller en inspirerende hobby sammen med andre

Del din bekymring - tal med andre mennesker, som forstår problemerne.

Meld dig ind i en Søskendeforening (SØF er i både København og Aarhus)

Hvis en bekymring får overtaget og du føler dig ængstelig det meste af tiden er det selvfølgelig, at du søger den rette hjælp i form af rådgivning. Som voksen kan det være godt at tale med sin læge om mulighederne.

Mark er i dag en voksen og selvstændig mand og når han kikker tilbage på hans barn- og ungdom kunne han i hvert fald godt have tænkt sig, at der havde været muligheder for at være med på et søskendekursus. ”Set i bagspejlet kunne det have været så givtigt og noget som jeg gerne ville have deltaget i”. Nu er tiden en anden og jeg er voksen men min klare opfordring er til alle jer søskende inden for målgruppen ”husk at tage imod et søskendekursus hvis I på nogen måde får mulighed for det”. På sigt vil det betyde rigtig meget for dig.

Tiden som ung søskende

Et handicap i familien påvirker altid alle i familien naturligvis også børn og unge. Børn og unge skal derfor inddrages, når en bror eller søster har et handicap. Børn og unge kan ikke skånes ved at blive holdt udenfor. Mange forældre kan nogle gange være bekymrede for hvad børnene opfatter og hvordan de oplever de ændringer og anderledesheder, et handicap medfører? Måske er der hyppige møder med sundhedsfagfolk eller skolen? Måske er forældrene trætte meget af hele tiden? Måske er der en hektisk stemning som præger hverdagen? Livet er ikke som det plejede at være i hvert fald ikke når det er en lille ny som kommer til verden og som er udfordret af et handicap. I sådanne situationer har ældre børn og unge brug for voksenhjælp til at skabe overblik og forståelse. For disse børn og unge, som er søskende kan et handicap påvirke deres nuværende livsopfattelse og oplevelsen af ​​at blive beskyttet og passet på. Tiden og hverdagen kan blive en anden nu fordi der er nye og andre pligter som skal passes ind i forbindelse med en lille ny med et handicap. Søskende bekymrer sig og undrer sig over, hvad der sker og i særlig grad hvorfor. Samtidig vil de ofte også gerne hjælpe til. Som forældre er det vigtigt at huske, at børn og unge altid er gode observatører. De observerer deres omgivelser og knytter mening til det, som sker. Men nogle gange konstruerer de også forklaringer og kontekster, som ikke er reelle, f.eks. at deres far og mor bedre kan lide den lille ny i stedet for dem selv. Vær opmærksom på, at børn og unge er gode til at finde ud af, hvad deres forældre "kan" ved hjælp af spørgsmål. Søskende kan undertiden holde deres egne reaktioner og spørgsmål tilbage for at forhindre, at deres forældre bliver endnu mere pressede. Langt de fleste søskendebørn der er pårørende klarer sig godt, men nogle kan udvikle deres egne problemer. Derfor kan problemer, som oprindeligt er opstået i løbet af barndommen først blive synlige når børnene vokser op. Hvert barn og hver familie oplever naturligvis vanskelige tider - det hører til at leve. Det vigtigste er, hvordan man lever med vanskeligheder og hvordan man møder dem. Nogle forældre kan føle, at det er svært at tilgodese alle børn, når der også er et barn med et handicap. Selv når du som voksen ønsker det bedste for dine børn, er det ikke altid nemt at have tiden og styrken til at gøre, hvad du egentlig gerne vil. Det er derfor ikke ualmindeligt at føle dårlig samvittighed og bekymring for et barns trivsel og livssituation. Alle børn og forældre er forskellige og håndterer vanskelige situationer forskelligt. Du som forælder kender dit barn bedst. Stadig kan det være vanskeligt at vide, hvad du kan gøre, især i en situation, som er præget af stærke følelser og høje krav til, hvad man skal håndtere. At anerkende at en bror eller søster med et handicap kan give søskende vanskelige dage er aldrig en nem overvejelse og nogle voksne føler måske skyld og skam over deres egen situation. Andre igen har så meget vrede og uro, at det simpelthen er svært at lægge mærke til og tage sig af, hvordan de andre børn i familien har det. Nogle søskende siger også bare ”jeg har det fint nok” fordi de oplever, at der ikke er tid og plads til en længere snak om det. Der er naturligvis ingen der med sikkerhed kan sige, hvordan fremtiden udvikler sig og om søskende sidenhen udvikler deres egne udfordringer, men der er nogle situationer der er mere risikable end andre herunder:

• Hvis handicappet er en familiehemmelighed som ingen taler om
• Hvis søskende ikke har tilstrækkelig information og holdes udenfor
• Hvis søskende mangler beskyttelse for voldelige handlinger, både verbalt og fysisk. For søskende er det skadeligt både at blive udsat for vold og at være vidne til vold og aggression fra en bror eller søster med et handicap
• Hvis familien har et lille socialt netværk
• Hvis flere stressorere optræder samtidigt såsom sygdom, hospitalsindlæggelser, skoleproblemer og mistrivsel i familien

Heldigvis får mange søskende som er pårørende den hjælp, støtte og kærlighed de har brug for gennem deres egen familie og andre nære omsorgspersoner. Der er især et par forhold vi oplever, som kendetegner den gode hjælp:

Begynd tidligt: Selv om det er aldrig for sent at gøre noget, er det altid bedst at starte så tidligt som muligt. Så behøver børn og unges bekymringer ikke blive store.

Åben og inkluderende: Gennemsigtighed i hverdagen bidrager til mestring. Hvis alle i familien er inkluderet i hvad der sker, regnes alle med og værdsættes på lige fod. Børn har brug for denne tilknytning og tryghed. Alle børn er forskellige og har forskellige behov og inddragelse skal naturligvis altid tage højde for børnenes alder, personlighed og modenhed.

Kvalitetstid med far og mor

At være søskende til et barn med særlige behov indebærer nogle gange et stort ansvar, men også et ansvar som kan være givende. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn og her i marts 2020 begyndte vi endnu et. Et af emnerne bliver garanteret kvalitetstid med ens forældre. Mange søskende fortæller ofte, at forældrene naturligvis bruger meget tid på jeres søskende hvilket er gældende for de fleste familier men også at bruge ekstra kvalitetstid med jer søskende er vigtigt fordi det får søskende til at føle sig vigtige og reducerer behovet for at "handle dumt" for at få opmærksomhed altså at gøre dumme ting for opmærksomheden. Mulighederne for en åben og ærlig kommunikation kan også fremmes af mere en-til-en-tid og disse øjeblikke har en stor indvirkning på, hvordan søskende oplever sig selv i familien. Søskende børn er med hele livet og de deler en unik viden om deres familier og forældre. Søskende kan være de bedste venner, gode legekammerater og soulmates men de kan også være konkurrenter og søskendeforholdet kan også nogle gange være konfliktfyldt. Det var der flere af jer søskende som fortalte og alle jeres historier vakte genklang. Søskende er en del af et unikt spindelvæv i familien og noget taler for, at søskende støttes ved at familierne er proaktive overfor søskendes følelse af alenehed eller aldrig at føle sig "god nok".

Det styrker at skabe åbenhed og tilmed en ærlig kommunikation med forældrene er og i sidste ende er det med til at skabe modstandsdygtighed og trivsel selv i de perioder, hvor der måske kan opleves modgang. 

Søskende deler af ud af gode tricks

At blåbær er sunde for hjernen har efterhånden været kendt i mange år, men hvilke tricks er gode for en selv når man er bror eller søster til et barn med handicap. Det har vi sat os for at finde ud af og har derfor spurgt nogle gamle søskende, hvad deres bedste tricks er. Du må huske på, at ikke at tricks måske virker i din familie, men prøv dig frem og brug det der virker bedst for dig.

Tag også ansvar for dig selv

Det er naturligt, at vi som mennesker tager ansvar for hinanden. Og det er naturligt, at du som søskende tager ansvar for din bror eller søster som har et handicap. Men der er grænser for, hvor meget ansvar du skal tage. At sætte grænser kan også være at vise ansvar. Og grænserne skal du først og fremmest sætte for dig selv. Du skal gøre op med dig selv, hvad du kan og skal gøre for din bror eller søster. At sætte grænser og at træffe beslutninger kan være et svært dilemma, men det er en nødvendig proces, hvis du også skal kunne tage ansvar for dig selv. Og dermed også for den, der har et handicap.

Vær åben

Det kan ofte være en svær oplevelse at kende en, der har en handicap. Du befinder dig i en livssituation, hvor dine erfaringer muligvis ikke længere rækker til at forstå og beherske udfordringerne. Det pres kan du gøre mindre ved at være åben, både i forhold til familie og klassekammerater. Du oplever det måske som uoverskueligt at skulle tale om det, der bekymrer og undrer dig mest. Men vær opmærksom på, at erfaringerne fra andre søskende viser, at åbenhed gør det nemmere for dig som barn at være i situationen og dermed få mere overskud. En åbenhed som også er vigtigt, at du bringer ind i de andre sammenhænge du færdes i for eksempel i skolen eller fritiden.

Søg fællesskab med andre søskende

At mødes med andre søskende – f.eks. på et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted – kan være af rigtig stor betydning. Det giver mulighed for at møde andre børn, som forstår, uden at du behøver at forklare og forklare. Sammen med dem kan du tale frit om de problemer og følelser, du har, og blive inspireret til, hvordan du kan håndtere eventuelle udfordringer på anderledes måder. Du får mulighed for at give og tage erfaringer og gode ideer. Dermed behøver du ikke at skulle finde på alting selv – og oven i hatten får du måske den gode følelse af, at andre bliver inspireret af dine ideer og erfaringer.

Opsøg viden om handicappet

Viden og indsigt i handicappet er vigtigt. Viden løser naturligvis ikke alle problemer, men den kan gøre det lidt lettere at forstå det handicap som din bror eller søster har. Giv dig tid til at skrive spørgsmål ned og hold dog tilbage med at drage forhastede slutninger. Som søskende vil man så forfærdelig gerne gøre noget og få nogen til at gøre noget rigtig hurtigt. Men meget omkring handicaps og udvikling er temmelig langsommeligt, og der vil helt sikkert være både gode og dårlige perioder. Så du må indstille dig på at være tålmodig.

Vi vil gerne høre om nogle af dine bedste tricks og du er velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet nedenunder. Når vi har en ny håndfuld tricks udgiver vi dem samlet.

Deltagerbreve

Kære søskende
Så er deltagerbrevene lagt i postkassen og vi glæder os vildt til at se jer alle sammen til søskendekurset som begynder til marts. Ja faktisk om små 3 uger. Wow. Det er nu...
I deltagerbrevet har vi skrevet flere praktiske informationer og et program så I er godt forberedt til når vi mødes. Har du "sommerfugle i maven" - så tillykke - det har vi osse.
De bedste hilsner og på gensyn
Nadia, Gitte og John

"Når jeg forstår det bedre bliver det nemmere for min søster"

Mange af de søskende som deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fremhæver først og fremmest, at søskendekurser giver dem muligheden for at føle sig hørt og forstået og dernæst tilegner de sig ny konkret viden. Deres udbytte af kurset bliver af et af børnene udtrykt således: "Jeg synes, at det før hen fyldte meget at have en lillesøster med infantil autisme. Idag fylder det ikke så meget mere. I og med det fylder mindre for mig, så fylder det mindre for min søster. Det er blevet nemmere for mig at acceptere og leve med, at hverdagen er så meget anderledes og at min søster har brug for en meget forudsigelig struktur for at kunne fungere optimalt. Når min søster får et raserianfald og det gør hun en gang imellem så er jeg blevet bedre til at sige ”pyt”. Tidligere kom vi meget oppe og slås. Det er blevet meget bedre. Det med den positive indstilling som jeg har lært på søskendekurset smitter jo også af på hende. På søskendekurset lærer vi noget om relationerne til vores søskende og de voksne fortæller, at der er os som søskende der er nød til at justere os og at vi ikke altid kan kræve, at det er vores bror eller søster med handicap der skal gøre det. En pige på 10 fortæller, at hun føler at hendes deltagelse har givet hende en forståelse for, at hun ikke er alene om de udfordrende frustrationer. Tidligere troede jeg, at det var utroligt, at det kun var mig som havde en bror med et handicap, men nu har jeg forstået, at der også er så meget styrke i de andre børns råd. Mange af børnene er desuden enige om, at søskendekursets positive tilgang til det med at være søskende til et barn med handicap og har hjulpet dem til at ændre deres eget tankemønstre. Jeg sætter mere pris på de små ting i hverdagen, som kan være positive. Små ting som andre børn sikkert ikke synes er noget. Det negative fylder i perioder meget i min hverdag, men jeg er blevet bedre til også at få øje på det positive. Søskende oplever, at deres deltagelse på kurset også påvirker deres relationer til venner, familie og i skolen, ved at de får ”luft” for deres udfordringer. Førhen fortalte jeg det ikke til nogen, at min storebror er handicappet og tænkte tit for mig selv ”hold da op hvor er det snyd at de andre kan det med deres søskende”. Ådalskolens søskendekursus vurderer, at søskendekurserne i høj grad er med til at give det ”frirum”, hvor de kan tale om deres situation og siger, at langt de fleste børn hen ad vejen oplever en forbedret hverdag som søskende til et barn med særlige behov eller et handicap. Mange søskende har glæde af et par søskendekurser i kraft af at de bliver ældre.

Hvad er et søskendekursus?

Et søskendekursus består typisk af ca. 12 børn, som er nogenlunde jævnaldrende og som har det til fælles, at de har en bror eller søster med et handicap. En søskendekursus ledes af 3 gruppeledere, som mødes med børnene til hver mødegang. Vores mødegange ligger i weekends. Gruppelederne er uddannede pædagoger og lærere med mange års erfaringer fra handicapområdet og vi har lavet søskendekurser på Ådalskolen i snart 11 år. 
Et søskendekursus giver:
•Søskende en grundlæggende viden om deres bror eller søsters handicap og svar på spørgsmål

•Søskende ideer til at håndtere svære situationer i hverdagen

•Søskende støtte og hjælp til at forstå deres oplevelser

•Søskende et fællesskab og tilhørsforhold til andre i samme situation, så de kan opleve identifikation og genkendelse og dermed opleve mere tryghed

•Søskende mulighed for at udveksle erfaringer under strukturerede rammer

Søskendekurset fungerer desuden også som et frirum, hvor det er børnene og deres oplevelser/erfaringer som er i fokus og ikke deres bror eller søster med et handicap, som jo i hverdagen typisk får og kræver mere opmærksomhed af forældre. Erfaringen viser tydeligt, at det kan være en meget stor lettelse for søskende at møde, høre og tale med andre, som er i samme situation som dem selv. På kurserne er der derfor fokus på søskendes situation og de er selv aktive medspillere og bidragsydere. Det sker gennem leg, spil og aktiviteter som gruppelederen sætter i gang. Ådalskolens søskendekursus afsluttes med en hyggelig weekend overnatning til en nærliggende kursushytte. I alt varer søskendekurset 42 timer fordelt gennem cirka 3-4 måneder.

At forstå, sætte ord på og håndtere følelser

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn og unge i alderen 9-16 år, som har en bror eller søster med et handicap. Vi har vores egen kursusblog her, hvor vi dels skriver om søskendekurserne men også om emner som optager os i forbindelse med kursernes tilblivelse samt selvfølgelig emner, som vi får fra andre. Denne gang retter vi sigtet mod voksne søskende og vi har talt med Mark som er en voksen mand på 25 år som har en lillebror med autisme. Det første han fortæller os da vi taler med ham er, at han er super tilfreds med at vi fastholder søskendekurser for var nemlig slet ikke en mulighed dengang han var dreng. ”Det ville have været vildt gavnligt og jeg husker tydeligt at jeg mange gange gik med tankerne om at jeg mon er den eneste der havde en bror med et handicap”. Det bliver til en meget lang snak med Mark og det bringer os vidt omkring til en masse afkroge af et søskendeliv både det svære men selvfølgelig også de glædelige oplevelser. Sådan er livet og sådan går det jo for de fleste søskende. Der er ups og downs. Den snak som vi bringer her denne gang går på hvor svært det er at man selvom man er voksen til tider har svært ved at styre følelserne, især følelser af bekymring, skyld og vrede. Her er nogle selvhjælpsstrategier, du kan bruge til at hjælpe med at styre bekymringer.

Bekymringer:

Søskende kan selv i voksen tilværelsen bekymre sig om en lang række ting som fremtiden, hvordan klarer jeg plejeopgaverne, genetiske problemer, ens forældres helbred og trivsel med deres bror eller søster med et handicap. Bekymringer har den særlige evne at de lynhurtigt kan blive til en sædvanlig tankegang for nogle mennesker hvilket ikke er godt. Når vi tænker på en bekymring for længe og den hurtigt bliver til en handling kan det blive vanskeligere at tackle den. Mange mennesker oplever, at deres bekymringer smelter sammen til en kæmpe stor umulig masse og så bliver det selvfølgelig endnu svære at håndtere den. Her er nogle ideer, hvad der hjælper dig med at håndtere bekymringer.

Måder at håndtere bekymring på:

1.       Skriv dem ned

2.       Skriv alle dine bekymringer ned og lav en lang liste med dem

Sorter i kategorier:

Læg hver bekymring i en af ​​følgende kategorier:

1.       Ting, som aldrig kommer til at ske eller som meget usandsynligt vil ske, for eksempel en meteorit, der falder ned på jeres hus eller at du tænker, at du vil få det samme handicap som din bror eller søster

2.       Ting, som du ikke kan lide, men som du ikke kan ændre, for eksempel andre mennesker ikke kan ændre vejret, din brors eller søsters handicap eller at dine forælder bliver ældre.

3.       Ting, som der kan håndteres ved at tale med andre mennesker eller organisationer, for eksempel at bede om en tid hos en psykolog eller få ens forældre/bosted til at checke op på ens bror eller søsters helbred.

4.       Ting, som du kan ordne selv og ting, som du personligt kan tage handlingsrettede skridt til, f.eks. at ringe til en professionel for at bede om en ny vurdering af pleje behovet eller besøge bostedet.

Anerkend, derefter hvad der ikke kan ændres:

Med de ting, som du ikke kan gøre noget ved, bliver du nød til at anerkende dem som livs kendsgerninger og fortælle dig selv, at der ikke er noget, du kan gøre ved dem og derfor ikke nogen ide i at bekymre sig videre.

Tag action med det du kan ændre:

Start med at gøre noget ved de ting som du selv har mulighed for at ændre. Tag det nemmeste først og skriv ned, hvornår du vil begynde at tage skridt til de andre bekymringer og hvad du vil planlægge at gøre. Du vil opleve at når du tager action vil det hjælpe med at lindre bekymringerne.

Andre ting som også kan hjælpe:

Tankeskift - for eksempel at lytte til musik, du godt kan lide

Fysisk træning - for eksempel gå en tur, svømme eller løbe

Fokusskift - start med at tænke på ting, der er behageligere for dig, f.eks. at tænke på en ferie, du har haft

Hold dit sind beskæftiget med noget positivt - for eksempel at blive involveret i en fritidsinteresse eller en inspirerende hobby sammen med andre

Del din bekymring - tal med andre mennesker, som forstår problemerne.

Meld dig ind i en Søskendeforening (SØF er i både København eller Aarhus)

Hvis en bekymring får overtaget og du føler dig ængstelig det meste af tiden er det selvfølgelig, at du søger den rette hjælp i form af rådgivning. Som voksen kan det være godt at tale med sin læge om mulighederne.

Mark er i dag en voksen og selvstændig mand og når han kikker tilbage på hans barn- og ungdom kunne han i hvert fald godt have tænkt sig, at der havde været muligheder for at være med på et søskendekursus. ”Set i bagspejlet kunne det have været så givtigt og noget som jeg gerne ville have deltaget i”. Nu er tiden en anden og jeg er voksen men min klare opfordring er til alle jer søskende inden for målgruppen ”husk at tage imod et søskendekursus hvis I på nogen måde får mulighed for det”. På sigt vil det betyde rigtig meget for dig.

Når voksne søskende fortæller og det kan vi lære af

Søskende forholdet er potentielt det længste forhold som vi overhovedet kommer til at opleve. Hvert eneste søskendeforhold er unikt, komplekst og ændrer sig over tid og især når man er søskende til en bror eller søster med et handicap. Søskende kan udvikle et stærkt, to-vejs- og kærligt forhold til deres bror eller søster med handicap. Nogle søskende fortæller, at de har udviklet en række kvaliteter som er en højere grad af modenhed, medfølelse, forståelse, indsigt og modstandsdygtighed. Andre søskende bruger ord som ”min bror/søster har gjort mig til den jeg er idag”. For en stor del af søskende er det en livslang udvikling af relationer og mange af dem fortsætter med at yde en meget betydelig støtte gennem hele livet. Maria deltog på Ådalskolens søskendekursus i efteråret 2019 siger ”jeg elsker min lillebror, som jeg ikke elsker nogen anden, det er en beskyttende men bekymret kærlighed”. Men der kan også være indblandet en masse stress og forvirring fordi søskenderelationen begynder tidligt i barndommen, når et barns følelsesmæssig modenhed og evne til at håndtere stress endnu ikke er udviklet. Derfor kan søskende opleve forvirring og føle sig isolerede fortæller gruppeleder John Quist Frandsen ved Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. De kan også opleve uløste eller modstridende følelser såsom harme eller skyld, som hvis det ikke bliver talt om overføres til teenagealderen og videre ind i voksenlivet. Disse følelser kan bidrage til vanskeligheder i familien og med deres bror eller søster som har et handicap. Nogle søskende føler, at de ikke selv har brug for støtte og opbakning og tænker at deres behov er ikke så vigtige. Imidlertid viser erfaringerne at mange søskende gennem støtte bla. ved et søskendekursus opnår en større selvtillid og forståelse og kommer nemmere videre med mere respekt og accept.

Vi har talt med en række voksne søskende via vores kursusblog og her er nogle af de udsagn de kom med:

”Jeg havde en række uløste følelser fra i barndommen, fx isolation, vrede og skyld”

”Da jeg voksede op, følte jeg mig helt alene”

”En lav selvtillid eller følelse af, at mine egne behov ikke var vigtige”

”Jeg fik at vide, at jeg var heldig, hvad skulle jeg bekymre mig om, når jeg sagde, at jeg følte mig ked af det og ikke ville i skole”?

”Et ekstra pres over at skulle opnå noget særligt som min søster aldrig ville komme til”

”En tristhed over at min bror stod over for så mange udfordringer og ikke vil komme til at få venner eller finde en partner”

”En tristhed over ikke at have et søskendeforhold som alle andre”

”Mange følelser af illoyalitet, når jeg åbent forsøgte at tale om udfordringer”

”Jeg bekymrede mig for, hvad der ville ske, når mine forældre ikke længere magtede at passe min bror”

”Jeg havde bekymringer over at finde en livspartner, som vil forstå og være villig til at dele i eventuelle fremtidige ansvarsområder”

”Jeg havde bekymringer for selv at have børn, f.eks. risikoen for genetisk arv fra min brors handicap”

”Jeg var i tvivl om den balance mellem ansvar mellem min søster og min egen familie. I nogle tilfælde følte jeg, at jeg ikke havde noget valg”

”Jeg havde alt for høje og urealistiske forventninger til mig”

Alle disse citater fra voksne søskende viser at børn og unge går med mange tanker. Tankerne er naturligvis altid forskellige fra barn til barn men tankerne er der. Derfor er det vigtigt i opvæksten at være lydhør over for søskendes erfaringer og oplevelser. Netop ved at deltage på et søskendekursus og ved at forsætte i et netværk som Søskendeforeningen (SØF) i både Aarhus eller København er det en virkelig god anledning til fortsat at have mulighed for at vende man som søskende spekulerer på med andre. Vi skal vide at tankerne og de eventuelle bekymringer ikke forsvinder selvom man som søskende bliver ældre men at bekymringerne naturligvis aftager i intensitet.

Hvad kan så i virkeligheden hjælpe søskende?

At forstå at du som søskende ikke er alene og der er mange søskende i lignende situationer

Læse om andres søskende erfaringer

At komme i kontakt med andre søskende, enten ansigt til ansigt på et søskendekursus eller via en Facebook gruppe

Skriv dine oplevelser ned - nogle gange hjælper det til at give mening omkring dine følelser.

At forstå og erkende at dine oplevelser og erfaringer påvirkes af mange ting og altid vil være anderledes end andre søskendes. Diagnosen og sværhedsgraden af min brors handicap vil altid påvirke min families evne til mestring

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tilbyder kursusforløb, hvor børn og unge i alderen 9-16 år kan mødes, udveksle erfaringer og lære mere om handicappet og sig selv

Søg rådgivning hvis du oplever at dine barndomsoplevelser stadig påvirker dit liv. Rådgivning kan hjælpe dig til at udvikle strategier som kan håndtere vanskelige følelser og til at få mere styr på dig selv.

Lidt om socialisering og spejling

Når vi taler om støtte til søskende ved hjælp af et søskendekursus er der navnlig to mekanismer, som er særlig virkningsfulde i forhold til at understøtte positive effekter for børnene. Det er socialisering og spejling. Når vi på søskendekurserne er optaget af at udvide søskendes mulighed for social støtte, iværksættes nemlig socialisering af børnene i omgivelserne. Dette så, at de andre søskende på kurset kan komme til at virke som en understøttende ressource og derved undgår søskende en følelse af isolation. Socialisering opstår ikke ud af det blå men ved hjælp af lege, øvelser og snakke opstår det stille og roligt. Mekanismen spejling opstår, når søskende møder ligesindede og derigennem får større forståelse for og accept af egen situation i familien. At fortælle om sine oplevelser og erfaringer på et søskendekursus er en måde at holde fast i sig selv og sin identitet. Ifølge gruppeleder ved Ådalskolens søskendekursus i Ringsted John Quist Frandsen oplever vi livet som et sammenhængende forløb ved hjælp af fortællinger og fortællinger gør os i stand til at forbinde fortid, nutid og fremtid og de gør det muligt at dele oplevelser og erfaringer. Det er fortællinger, der skaber vores følelse af identitet. Fortællinger om det levede liv vil være påvirket af, hvor man befinder sig i livet og den situation man er i på det aktuelle tidspunkt. At skabe tid og rum til masser af fortælling om en bror eller søsters handicap vil således være et kerneområde i at støtte søskende. Fortællingen medvirker til at synliggøre søskendes opfattelse af tilværelsen før og efter en diagnose samt deres tanker og følelser omkring en bror eller søster med et handicap, deres personlige værdier og hvad der er betydningsfuldt for dem. Fortællingen kan også medvirke til at synliggøre eventuelle problemområder og afdække, om søskende har oplevet flere belastninger oven i hinanden. Vigtigheden af at skabe rammer for snakke i hverdagen og ikke mindst på søskendekurserne understreges af søskendes egne udsagn, hvor de fortæller om det betydningsfulde i, at der undervejs i deres opvækst bliver spurgt ind til dem og givet opmærksomhed på deres trivsel selvom forældrene naturligvis har travlt og hverdagen suser afsted. For søskendes vedkommende betyder en bror eller søsters diagnose, at der kommer mere stress, usikkerhed og bekymring ind i deres liv. Det kan koste flere anstrengelser for søskendes at mestre situationen og de forsøger ofte at opretholde en balance i livet ved at “gå ind og ud” af situationen. Dette både bogstaveligt og følelsesmæssigt. Søskende bruger alt efter alderen og modenhed forskellige strategier, som kan aflede dem fra at tænke på handicappet og dermed give dem et ønsket “frirum”. Søskendes reaktion på en bror eller søsters handicap kan være verbalt og adfærdsmæssigt og mange bruger deres kræfter på at forsøge at håndtere de følelser en bror eller søsters handicap giver. Især mindre børn har i høj grad brug for, at de voksne hjælper dem med at italesætte og tolke, det der sker i familien og med de anderledesheder som de oplever i hverdagen. De laver ofte fejltolkninger og har brug for at blive korrigeret heri og blive frigjort fra eventuel skyldfølelse. De større børn er meget videbegærlige og vil ofte gerne have meget information om diagnosen, handicappet og hvordan det skal håndteres. De kan reagere med regression, hvis de bliver utrygge og nogle involverer sig ofte meget i aktiviteter uden for hjemmet. Generelt beskriver søskende, at det at have en bror eller søster med et handicap kan koste spekulationer og at deres livskvalitet er anderledes, især på diagnosetidspunktet og hvis handicappet ændrer sig med alderen.

En nerve af forståelse og indsigt skal man lede længe efter

Det var en vildt hyggelig og givende eftermiddag sammen med Søskendeforeningen (SØF) da vi igår mødtes ved Nørreport station. Selvom København i den grad viste sig fra den regnvåde og blæsende side kunne det ikke stoppe det ønske for at mødes. I stedet for den planlagte gåtur omkring søerne valgte vi at tage på kaffebar i stedet for. Det skulle vise sig at blive et godt valg for den megen vind ville blive en hindring for den række af de rigtig gode snakke der kom frem bordet rundt. Dana og Daniel fra SØF arrangerer bla. gåture for søskende hver måned og denne gang var der kommet 2 nye piger til, Julie og Victoria begge piger, som også har en søskende med et handicap. Det var første gang de var kommet og de havde læst opslaget på Facebook og havde besluttet sig for at checke det ud for at se, hvad det var for noget. Daniel fortæller, at det går støt og roligt i Søskendeforeningen og det er dejligt at opleve medlemsfremgang i foreningen. "Når vi starter fra ingenting – ja altså udover lige os selv inkluderet og til dem vi er i dag – ja så er det jo egentlig meget godt gået". Som søskende til en bror eller søster med et handicap er der en masse ting til fælles og det bevidner en sådan eftermiddag i København i hvert fald om. Nogle af emnerne vi talte om igår, vil vi løbende blogge om her på siden efterhånden som de falder "på plads i mit hoved". Et af de emner vi talte om i går var, at man som søskende godt kan opleve som en slags PET-agent. For lige som at forklare, hvad et sådant job går ud på bliver vi nød til at kikke i politiets retning. For søskende kender det og de har kendt det i mange år og derfor er de blevet mægtig gode til det. De er blevet gode til at spotte ud i omgivelserne, være på forkant og tage affære nøjagtig som det kendetegner en virkelig PET-agents arbejde. Flere af deltagerne kunne nikke genkende til, hvordan de er ”på arbejde” når de er ude med deres familie, hvordan de er opmærksomme efter andre menneskers blikke, hvordan de bedst skal placere sig sammen med deres søskende, hvem skal sidde hvor, kan kørestolen komme ind, checke ud hvor toilettet er eller hvor er den nærmeste vandvane med varmt vand. Alt sammen ting som andre unge slet ikke bekymre sig om når de er ude med deres familie eller søskende og som når man snakker med dem om det slet ikke på nogen måde forstår. Men det gør de unge i Søskendeforeningen og det har en virkelig betydning for dem at blive mødt af andre, som forstår og kender til det som bliver sagt. Som ung får man en oplevelse af fællesskab og at der er nogen i det fællesskab, som kender til de mange enslignende oplevelser. Når fællesskabet vokser sig stærkt i Søskendeforeningen stiger trygheden og den enkelte søskende får lyst til at dele flere af de erfaringer man har fået som barn og ung ved at have en bror eller søster med et handicap. Erfaringer som der godt nok kan skrives tykke bøger om og det er der også blevet gjort, men vigtigst er, at erfaringerne og oplevelserne får mulighed for at blive udtrykt gennem egne ord og lyttet til af nogle ører som vil. Om en måneds tid mødes Søskendeforeningen igen og der vil en gang til blive inviteret til gåtur og kaffe. Datoen fremgår af foreningens Facebook opslag men en ting er sikkert det er ikke sidste gang jeg gerne vil med, et så hyggeligt et selskab med en nerve af forståelse og indsigt skal man lede længe efter. Tusind tak til jer alle 4 for et fantastisk selskab.

"Man føler sig lettere når man går hjem"

En søndag eftermiddag ringer vores søskendetelefon og i den anden ende præsenterer en dreng sig på 11 år, som hedder Martin. Han har fået at vide af sin mor, at han skulle ringe til os. Det er vi rigtig glade for og særlig tak til dig Martin fordi du gav os lov til at dele samtalen her på bloggen. Martin har en storebror, som har infantil autisme og hans mor og far vil gerne have at han deltager på Ådalskolens søskendekursus, men Martin ved ikke rigtigt og siger at han ikke har lyst. 

Samtalen begynder sådan her:

John: Hvor gammel er du og hvor bor du?

Martin: Jeg er 11 år og kommer fra Holbæk?

John: Hvad tænker du at et søskendekursus er?

Martin: Det ved jeg faktisk ikke, men jeg har ikke lyst?

John: Hvad er det du ikke har lyst til?

Martin: Til at sidde og fortælle om alt det pinlige min storebror gør?

John: Hvad er det egentlig han gør?

Martin: Han tvickler, farer omkring, er pinlig, skriger, ser underlig ud, løber i forretningen, piller ved varerne, min mor må nogle gange gå ud med ham i bilen og en ellers hyggelig indkøbstur slutter før den er begyndt osv.

John: Hvad laver du og din storebror sammen?

Martin: Ikke ret meget for vi leger ikke så meget sammen. Han vil lege de samme ting igen og igen og han kan ikke det jeg gerne vil.

John: Hvordan har du fortalt dine kammerater om din storebrors handicap?

Martin: Der er kun en kammerat der ved noget og det er ikke ret meget for jeg taler helst ikke om det. Faktisk forsøger jeg at glemme det og undgår de situationer, hvor mine kammerater kommer til at se min storebror. Jeg har heller ikke så meget lyst til at tage med til hans skole fordi der er mange andre handicappede og jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Min storebror er heller ikke med til mine svømmestævner.

John: Kunne du godt tænke dig, at han var det?

Martin: Ja, rigtig meget for så er det jo ligesom en normal familie…

Sådan fortsætter snakken i nogen tid og det er egentlig en fantastisk god snak som tilsidst bekræfter Martin i, at et søskendekursus ikke er noget ”farligt”, men blot at et søskendekursus er et sted, hvor man mødes med andre børn som også har en søskende med særlige behov eller et handicap, laver sjove aktiviteter sammen og deler de erfaringer og oplevelser man har med sine søskende. Ved at dele og fortælle om ens oplevelser har de ofte en tendens til at blive mindre, det føles faktisk som om de forsvinder ud i den blå luft. Som en anden søskende har sagt ”man føler sig lettere når man skal hjem”.

Så spørger jeg min mor om jeg må få den næste tomme mælkekarton.

Autisme er et neuropsykiatrisk handicap, som bl.a. betyder, at et barn har svært ved at forstå og tolke omverdenen. Sådan kan Mikkel fortælle da vi møder ham på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Som storebror kender han alt til autisme og hvad dette handicap betyder for ham og hans familie. Mikkel husker tydeligt da det kom frem, at hans lillebror havde en autisme spektrum forstyrrelse. 

Noget af det første Mikkel husker tydeligt tilbage på var at det altid havde svært at få kontakt til ham. Men der var også mere:

Han reagerede ikke på sit navn.

Han ønskede ikke at få øjenkontakt med os på samme måde som andre børn.

Han pegede ikke på ting for at få os til at se derhen.

Mikkel fortæller at hans forældre begyndte at lægge mærke til en masse ting som de ikke havde set før og deres bekymring steg i takt med at lillebroren blev ældre.

Efter nogle år kom der flere og andre symptomer frem:

Har udviklede ikke talesprog.

Han legede anderledes end andre børn, især med hårde ting og ofte på en ensidig måde – han kunne fx sidde længe og snurre med hjulene på et stykke legetøj.

Han reagerede anderledes på uventede lyde og lavede selv en masse underlige lyde.

Han bevægede sig på en usædvanlig måde - fx gik han på tæer og viftede med armene.

Han havde ingen specielle interesser, som f.eks fascination af en specifik leg eller aktivitet.

Han blev nemt bange og frustreret ved forandringer, som hvis rutiner blev brudt eller ting i vores hjem blev flyttet rundt.

Sådan husker Mikkel tilbage på rigtig mange mønstre, som hans lillebror begyndte på og som gjorde at han udviklede sig anderledes. Det var først da han var 5 år, at autisme diagnosen endelig kunne stilles men det havde været tydeligt for min familie og vi havde længe før havde lagt mærke til de forskellige tegn. Autisme er fortsat mere almindelig blandt drenge end blandt piger og hvorfor det er sådan er der ingen der ved. Faktisk er der stadig i 2020 mange myter omkring autisme og en af dem som Mikkel især husker er, at han i flere år troede at lægerne kunne helbrede autisme. Efter han har deltaget på Ådalskolens søskendekursus er han blevet helt klar over, at autisme er et livslangt handicap som ikke kan helbredes. Det er en medfødt forstyrrelse af udviklingen, som spiller sammen med personlighed, opvækst, relationer og omgivelser. Det er en del af min lillebrors liv på godt og ondt. Nogle mennesker med autisme vil kunne fungere godt og stort set normalt, fordi de har lært at kompensere for deres vanskeligheder. De har måske udviklet gode strategier til at mestre deres situation eller har indrettet sig i tilværelsen på en måde, hvor de trives. Andre vil have meget synlige og svære vanskeligheder livet igennem. Mikkels lillebror ligger midt imellem og han kom i en specialbørnehave og senere fandt mine forældre et godt skoletilbud til ham, hvor han i dag trives og er glad. Når Mikkel kikker tilbage på den barndom han har haft er det naturligvis med meget blandede oplevelser. Det kender alle søskende som har en bror eller søster med et handicap. Det som har været meste udfordrende for Mikkel er egentlig ikke så meget autismen men mere det, at mine forældre altid har været på ængstelige og bekymrede. Det har virkelig været svært. Mange gange kunne jeg simpelthen mærke, at den bekymring de havde smittede mig helt vildt. Det gjorde, at jeg også blev bekymret og tankerne kredsede hele tiden omkring hvorfor han gjorde sådan, sådan eller sådan. Sætninger som, hvad nu hvis… var konstant i mit hoved og det var lige som om jeg ikke kunne slukke for dem. Tankerne kom let til at kredse om alt det, der kunne gå galt. Om alle ulykkerne, problemerne og de pinlige øjeblikke med min lillebror, der ville ramme mig i nakken – lige om lidt. Da jeg deltog på søskendekurset var der mange aktiviteter som var gode og en af dem bruger jeg stadig den dag i dag. Den hedder "Mælkekartonen" og blev præsenteret af de voksne som ”giv dig selv 10 minutters bekymringstid hver dag men kun 10 minutter”.  Mikkel husker at alle søskende blev bedt om at tænke på en mælkekarton. Minimælk, letmælk, sødmælk. Det er helt lige meget. Bare en brugt og rengjort mælkekarton. Mælkekartoner har én vigtig funktion for at dæmme mælken ind og uden kartonen vil mælken flyde ud til alle sider og hvad har det så med bekymringer at gøre, sad alle vi søskende så spekulerede over? Faktisk en hel del fortalte de voksne på søskendekurset for det handler nemlig om bekymringer. Bekymringer har det med at flyde ud over hele døgnet altså medmindre du altså hegner dem ind. En god metode vi lærte, var at håndtere bekymringer ved hjælp af en fast afsat bekymringstid og kun at bekymre sig på dette tidsrum hver dag. Fx fra 15.50-16.00. Poppede der bekymringer op udenfor dette tidsrum, så skulle vi skrive dem ned på et stykke papir eller på telefonen og lade være med at bruge energi på dem. Først når klokken slog “bekymringstid”, måtte vi hive tankerne frem igen og læse hvad der havde været af bekymringer. Så kunne jeg give fuld los for bekymringerne, men kun i 10 minutter for så skulle jeg være færdig med dem for i dag. I starten virkede det lidt underligt for mig for jeg synes, at det var svært at gemme bekymringerne væk. De havde det med at rive og flå i mig. Men jo flere gange jeg øvede mig med at fange en bekymring i løbet af dagen og sagde: ”Jep, jeg har set dig vi ses igen kl. 15.50”, desto mindre kom de i virkeligheden til at fylde. Efter nogle måneder syntes jeg ikke at jeg havde denne udfordring og jeg lagde mælkekartonen i skraldespanden. I dag bruger jeg stadig metoden når jeg oplever at bekymringerne står i kø. Så spørger jeg min mor om jeg må få den næste tomme mælkekarton.

Søskendekursus for 9-12 årige børn

Man får sammenhold med dem, man er på søskendekursus sammen med

Det tætte samvær på et søskendekursus er noget som begynder allerede på den første lørdag og gradvist bliver det nemmere jo mere man lærer hinanden at kende. Flere søskende fortæller, at når kurset er slut er blevet bedre til at finde mod til at fortælle om deres brors eller søsters handicap. Sådan fortæller Mikkel der er 10 år og som har deltaget på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Han fortsætter ”i mange år lukkede jeg bare helt af når der var nogen som spurgte til min lillesøsters handicap. Jeg var slet ikke vant til at snakke med nogen om det, så det var rigtig hårdt. Alt hvad jeg var optaget af var den irriterende autisme som styrede alt i min families liv og som hver eneste dag lagde en masse begrænsninger ned over os. Men efter jeg har deltaget på Ådalskolens søskendekursus er jeg blevet meget bedre til at forstå, hvad det handler om og det var en klar lettelse for mig at høre om de andre børns søskende. På et søskendekursus får man et sammenhold med dem, man er sammen med, et sammenhold som for mig var helt unikt fordi for første gang følte jeg, at der var andre som forstod hvad jeg talte om og jeg behøvede ikke at pakke noget som helst ind”. På kurset hjælper man hinanden og selvom jeg i begyndelsen den første lørdag kun svarede med ’ja’ og ’nej’ på de fleste af spørgsmålene blev jeg efterhånden meget mere modig og det gav mig lyst til at fortælle. Jeg blev også forbavset over hvor meget jeg vidste i forvejen og gruppelederne Gitte, Nadia og John var supergode til at hjælpe mig med at folde mine erfaringer ud. Både de gode og de dårlige. Erfaringer som jeg ikke anede jeg havde men som jeg efterfølgende blev virkelig stolt af. ”Jeg er blevet hjulpet til at være mere sammen med andre børn og jeg snakker nu også mere med dem henne i skolen. Jeg sidder ikke så meget alene tilbage og føler, at der er mange som ikke forstår mig”. Når Mikkel skal fortælle om det bedste ved søskendekurset, siger han: ”Der må jeg nok sige venskabet med de andre. Jeg er blevet ven med Oskar og Silas og selvfølgelig også nogle af pigerne”.

Gruppeleder på søskendekurserne John Quist Frandsen fortæller, at det er vigtigt at der grundlægges en god og tryg stemning fra begyndelsen, hvor de sociale relationer kan blomstre. Det er vigtigt at der dannes venskaber og at alle børnene føler og oplever, at de har en plads. Det er nemlig forløsende at møde nogen, som kan forstå ens situation og hvordan det er at have en bror eller søster med et handicap. Det fortæller Christina på 12 år om: ”Det bedste ved at være på søskendekursus har bestemt været at lære nogen at kende, som har nogle af de samme udfordringer, som jeg selv har. Jeg har altid vidst, at der er nogen, der har det som mig, men jeg har bare aldrig mødt dem. Og det, synes jeg er rigtigt rart”. Efterhånden som søskendekurset udvikler sig hen mod søskendecampen begynder børnene at have meget mere overskud til at orientere sig mod de andre på kurset og mange oplever, at der bliver knyttet særlige bånd på grund af den situation, de står i. Som 10-årige Nikolaj siger: ”Det er sådan lidt ”familie fællesskabsagtigt”. Jeg føler mig som en del af noget og så glemmer jeg helt, at der er noget som er anderledes hjemme i min familie”.

Søskendekurser er fællesskaber der bær`

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted lægger meget stor vægt på fællesskabet. Vi tror på, at det har betydning for søskendes motivation for læring, at indholdet og aktiviteterne er båret af en gensidig respekt og følelse af "at høre til" på kurset. Helt fra første start på søskendekurset er det vigtigt, at børnene føler sig velkomne og godt modtaget. De voksne har til opgave at facilitere samhørighed, tryghed og fortrolighed i gruppen, så alle føler sig inddraget, forstået og hørt uafhængigt af udfordringernes opfang og antallet af erfaringer. Det er en balancegang at begrænse den meget talende søskende uden at vedkommende skal føle sig underkendt og modsat at motivere den tavse søskende til at deltage aktivt, uden at han eller hun skal føle, at vedkommendes grænser bliver overtrådt. De voksne på et søskendekursus har også en vigtig opgave i at skabe et trygt rum for "nyopdagelser", hvor både søskende og os som gruppeledere viser respekt for hinandens synspunkter. De voksne kan styrke fællesskabet ved at give masser af plads til dialoger i små grupper, hvor søskende lytter til andres oplevelser, udfordringer og erfaringer. Det skaber både tryghed i gruppen, styrker relationerne og giver en følelse af, at man ikke er alene. Et andet opmærksomhedspunkt omkring søskendekurser er, at læringen både sker i aktivitetssituationen og specielt i pauserne, hvor børnene leger og taler sammen. Det er derfor vigtigt at der er afsat god tid til pauser, da det er med til at styrke det sociale fællesskab. En konkret start på søskendekurserne begynder den første lørdag og indledes med en præsentationsrunde og søskende udtrykker deres forventninger til udbyttet af kurset. Endvidere kan man i fællesskab aftale et regelsæt for kurset, fx at man har tavshedspligt, udviser respekt for hinanden og at der ikke findes ’dumme’ spørgsmål.

Et liv med retfærdigheder og uretfærdigheder

Er et tema som ofte går igen på Ådalskolens søskendekursus når børn og unge i alderen 9-16 år mødes for at snakke om, hvordan det opleves at have en bror eller søster med et handicap. Alle har de i bunkevis af erfaringer med netop dette tema og alle er meget åbne for at dele deres oplevelser med hinanden. Eksempler som:

Hvad er urimeligt i min familie?

Er det uretfærdigt at nogle børn har et handicap?

Hvorfor har min bror eller søster et handicap?

Hvorfor må min storebror spille hele tiden?

Hvorfor kan min søskende ikke bare gør det jeg gør?

Hvorfor skal jeg lave meget mere end min søskende?

Aktiviteterne på søskendekurset kan være meget forskellige. Nogle gange har vi små rollespil og andre gange tales der ud fra billeder som afspejler situationer som kan opleves uretfærdigt af søskende. Det kan dreje sig om, at en bror eller søster med et handicap ikke behøver at sidde en halv time ved aftensbordet før end at han eller hun må rejse sig eller at en bror eller søster må se mere tv og måske bruge IPad efter sengetid osv. Alt sammen er det eksempler på situationer som søskende oplever som uretfærdige og nogle af situationerne kan være svære for søskende at forholde sig til. På søskendekurserne diskuterer vi situationerne og vi prøver at finde frem til hvor disse særregler en gang imellem kan være fornuftige at have i familien for at bevare den gode stemning. For de fleste søskende giver det i virkeligheden en stor lettelse når vi har talt om uretfærdighederne og har hat dem lidt i perspektiv for de kan godt forstå nødvendigheden og se at deres bror har et handicap som betyder at der er nogle andre regler som er gældende for ham eller hende. For andre søskende kan det være sværere at forstå og ikke mindst at acceptere og i disse tilfælde er det ofte fordi at søskende følger en vis tilsidesættelse og mangler mere positiv opmærksomhed. Som forældre kan det være en meget svær balancekunst ikke at komme til at gøre uretfærdigheder i en hverdag og i nogle familier kan uretfærdighederne således betyde et højt konfliktniveau. Når det er sagt så er det lettere at forebygge konflikter end hele tiden at skulle mægle mellem rasende søskende med hede kinder og lyn i øjnene. Fælles aktiviteter, hvor både små og store kan være med og føler sig ligeværdige, er gode konfliktforebyggere. Samtidig er klare regler om, hvad man må og ikke må, plus følelsen af at blive hørt og behandlet retfærdigt også noget, der kan forebygge irriterende søskendeballade. Men konflikterne kan selvfølgelig ikke undgås, og derfor foreslår gruppeleder John Quist Frandsen, at det er de voksne som sætter rammer for konflikterne, så børnene helt klart ved, hvad de må, når de er sure. “Søskende kan jo ikke være gode venner hele tiden – det er mor og far jo heller ikke. Det er altså o.k. at være sur, men det er overhovedet ikke o.k. at slå sin lillebror. Til gengæld må man måske gerne stampe i gulvet på sit værelse, råbe ”jeg er meget sur på dig lige nu”, eller hvad det ellers kan være, der kan give børnene en fornuftig ventil for hidsigheden,” foreslår John. Et godt forhold blandt søskende handler også om ikke altid at være sammen med sin søster eller bror. Alenetid med mor eller far, lille- og storebror alene med far, eller hele familien sammen er alle gode variationer i jeres måde at være sammen på i familien. Når familien ikke altid er sammen alle sammen, giver det familien en bedre dynamik – man får noget at snakke om og får rusket lidt op i kedelige vaner. Det styrker også sammenholdet, ligesom det er lidt lettere at være overbærende over for en tidskrævende lillesøster, hvis man ved, at man skal i biografen med mor på fredag – helt alene.

Den længste søskenderelation

At deltage i et søskendekursus med jævnaldrende børn, som også oplever en hverdag med en bror eller søster, med særlige behov er befriende og rart. At være søskende er et livslangt vilkår og et vilkår som rækker længere end kontakten med kommunen eller forældrenes levetid. Forholdet til vores søskende betyder meget for os mennesker, faktisk er det tit den længste relation, vi kommer til at være i. Altså er det en total langtidsinvestering at satse på søskende og netop at fokusere og styrke den relation der er mellem søskende og barnet der er udfordret på anderledes måder. Alle de forældre vi møder gennem vores arbejde på Ådalskolen i Ringsted har et stort og kærligt ønske om, at alle deres børn får et sundt og stærkt forhold til hinanden – både som børn, som unge og som voksne. De samme forældre gør sig naturligvis også både tanker og bekymringer om, hvordan de kan lykkes med at hjælpe deres børn med det. Når vi bliver forældre, bliver vi spejlet på vores egen historie med at være barn – både på godt og ondt. Vi har alle en historie med os omkring søskende, vi har alle erfaringer – enten fordi vi har søskende, eller fordi vi ikke har. Når vi så står der med to eller flere små væsener, som vi har sat i verden, bliver det pludselig tydeligt, hvad det er vi gerne vil give vores børn med i baggagen – og hvad vi for alt i verden ikke vil gentage. Eller det bliver tydeligt, at vi er i tvivl om noget, der føles meget vigtigt at få styr på. For hvordan gør man lige, når det ene barn har særlige behov eller et handicap? Hvordan sørger jeg for, at mine børn får en god relation til hinanden. At de bliver gode søskende? Hvad nu hvis de slet ikke kan lide hinanden? Hvordan kan jeg være sikker på, at de begge føler sig set og elsket lige meget? Og hvordan undgår jeg at gøre forskel? Eller er det netop det som jeg skal? Og hvorfor er det så vigtigt for søskenderelationen? Det er det, fordi jo mere ”hel” barnet føler sig, fordi du og andre vigtige voksne ser barnet og alle dets kompetencer og særlige kendetegn, jo mere ”rent” kan det indgå i relationen til sine søskende. Hvis der derimod er noget, der er uforløst i barnet, noget der ”gnaver”, noget der ikke bliver set eller som barnet føler, der ikke er plads til, jo mere vil de forstyrre relationen til barnets søskende – og også til kammerater, til dig osv. Sagt på en anden måde jo bedre alle parter er ”tanket op”, tager sig af sig selv og tager hånd om det som kan irriterer, jo mindre er der til at forstyrre relationen mellem parterne. Og jo mere plads er der til interessen, kærligheden, omsorgen og relationen. Et søskendekursus bidrager væsentligt til at styrke relationen. Et søskendekursus er en langtidsinvestering og medvirkende til at støtte op om de øvrige tilbud der gives en familie. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tilbyder derfor børn i alderen 9-16 år at deltage i et søskendekursus som varer 42 timer og fordelt over 3-4 måneder. I mindre grupper på 10-12 nogenlunde jævnaldrende børn støtter og hjælper vi børnene til at forstå sig selv og sin søskende med særlige behov bedre. Vores erfaring er, at nogle søskende kan have svært ved at forstå den situation, de er blevet sat i. Derfor er leg, aktiviteter, film, snakke og forklaringer på mange af de spørgsmål der dukker op et godt udgangspunkt samtidig med at det hele foregår i en legende og tryg kontekst.

”Jeg er virkelig god til at forstå min bror - jeg kan altid fortælle, hvordan han har det ved at se på hans ansigt”.

Der er mange af positive og lærerige ting ved at have en bror eller søster med et handicap. På Ådalskolens søskendekurser i Ringsted er der aktiviteter som er med til at sætte lys på mange af disse forhold. Nogle af tingene har vi skrevet om i dette blogindlæg. Mange søskende fortæller, at de lærer sig nye færdigheder, at de har det sjovt med deres bror eller søster og føler sig stolte af deres familie.

Jeg føler mig lykkelig…

Det er altid godt at føle sig glad, være i godt humør og alle mennesker kan lide at mærke den følelse. Selvom hverdagene en gang imellem kan være vanskelige og besværlige, er det OK at du laver ting, som du godt kan lide og som gør dig glad.

Her er nogle ting du kan gøre for at føle dig lykkelig.

1. Sæt fotos på væggen hvor du sover af ting, som får dig til at føle dig lykkelig - fotos af mennesker, kæledyr, steder, aktiviteter og ting du kan lide.

2. Skriv i din kalender på telefonen noget, som du virkelig ser frem til.

3. Lav en liste med sange og melodier som gør dig glad og lyt ofte til dem.

Jeg kan godt lide at være søskende…

Søskende fortæller os ofte om de ting, der er godt ved at vokse op med en bror eller søster med et handicap. Du har måske mødt nye venner på et søskendekursus, haft sjove familieoplevelser sammen eller lært, hvordan man gør svære ting i en tidligere alder.

Her er nogle måder til at minde dig selv om de gode ting ved at være en søskende.

1. Lav en liste over alle de ting, som du har lært at gøre som et søskende og som andre børn og unge på din alder ikke kender til.

2. Sæt nogle fotos på din væg på de venner, du har fået gennem at møde andre søskende for eksempel på søskendekurser og andre sommerlejre.

3. Skriv de ting, som din familie har lavet sammen.

Jeg kan godt lide at have det sjovt med min familie…

Alle søskende fortæller os, at de virkelig godt kan lide at have det sjovt med deres familie. At have det sjovt og grine sammen er en meget sund ting at gøre. Det er en god måde at hjælpe alle med at få det godt med hinanden.

Her er nogle ting du kan gøre for at have familie sjov.

1. Skift med at fortælle vittigheder for hinanden.

2. Spil et spil, der får folk i din familie til at grine, som ”gæt og grimasser”.

3. Prøv at se, hvem af jer der kan holde ansigtet længst uden at komme til at grine.

Jeg kan godt lide at spille spil med min søskende…

Mange søskende fortæller os, at de godt kan lide at spille spil og lave aktiviteter sammen med deres bror eller søster med et handicap. Nogle gange er du sikkert nødt til at tænke virkelig kreativt sammen med din bror eller søster for at få et spil til at fungere, hvis din bror eller søster har indlæringsvanskeligheder eller et fysisk handicap. Mange søskende spiller computerspil sammen, men det er også godt at have nogle andre ideer til ting man kan lave.

Her er nogle spil kan du spille med din bror eller søster.

1. Synge sammen - klappe sammen til en sang, spille på instrumenter, lave sjove lyde til hinanden, gemmelege og søge efter musiklegetøj.

2 Spille spil – lave håndskygger på væggen, tegne billeder på papir eller på en iPad, blæse sæbebobler, ligge sammen på græsset og se skyerne bevæge sig på himlen.

3. Boldspil - kegler af plastic flasker og en hjemmelavet aviskugle, lave avis-snebolde og kaste dem, rulle en bold mellem dig og din søskende, spille frisbee sammen.

4. Del dine yndlingsspil med andre søskende på søskendekursets Blog ved at sende os en mail. Så lægger vi det op som inspiration for andre. Fortæl også gerne hvordan du laver om på spillereglerne for at din bror eller søster kan være med og det gør det lettere at spille.

Jeg har lært nye færdigheder…

Søskende fortæller os, at der er mange gode ting ved at vokse op med en bror eller søster som har et handicap. De kan lære ting som tegnsprog eller førstehjælp og føle sig meget stolte af deres nye færdigheder. Mange af færdighederne vil ofte være virkelig nyttige i livet også når du bliver ældre.

Her er nogle ting kan du gøre for at sætte fokus på de gode ting.

1. Lav en liste over alle de ting, du har lært ved at være søskende, som andre børn og unge på din alder ikke kender til.

2. Skriv til søskendekursets Blog og fortæl os hvad, du har lært, fordi du har en bror eller søster med et handicap.

3. Fortæl de andre søskende på søskendekurset om nogle af de færdigheder, du har lært fordi du er søskende.

4. Hold et oplæg for din klasse om de færdigheder og styrker, du har erfaret ved at være en støtte for din bror eller søster.

Jeg er god til at kommunikere med min søskende…

Søskende fortæller os, at de er virkelig gode til at kommunikere med deres bror eller søster med et handicap. De ved som nogle af de første hvad et udtryk i deres ansigter betyder. De forstår en tale, som andre mennesker kan have svært ved eller de bruger tegnsprog som kommunikationsmiddel.

Her er nogle ting, der kan hjælpe dig med at kommunikere med din bror eller søster.

1. Lyt til, hvad de prøver at sige og se godt efter de bevægelser de laver.

2. Spørg en lærer om ideer til, hvordan du kommunikerer bedst med din bror eller søster.

3. Tegn billeder af, hvad du vil sige eller udtryk på ansigter, som viser et trist eller glad ansigt for at forklare, hvordan du har det.

4. Print billeder ud af hvad du gerne vil tale om med din bror eller søster

Jeg er stolt af mig selv og min familie…

Mange søskende føler sig stolte over tingene i deres liv. Nogle gange handler det om de positive ting de har gjort eller opnået. Andre gange handler dette om de ting, deres familie har gjort og som har gjort dem stærkere. Det er godt at tænke på de ting, som du er stolt af.

Her er nogle ting kan du gøre, når du føler dig stolt.

1. Lav en liste over de ting du har gjort, som du er særlig stolt af og vis billederne til dine forælder. Sæt dem eventuelt ind i en flot ramme.

2. Hvis du har et certifikat for noget du har gjort så sæt det på væggen i dit værelse og et sted hvor du ofte kan få øje på det. Mind dig selv om det du gjorde og ros dig selv for bedriften gerne 1-2 gange om dagen.

3. Spørg dine forælder om de vil fortælle dig, hvorfor de er stolte af dig. Alle forældre er nemlig som udgangspunkt altid stolte af deres børn.