God sommerferie

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted holder sommerferie i 3 uger og i den tid vil der "stille her på bloggen". Vi glæder os allerede til at se jer alle sammen til søskendekursus i slutningen af august, hvor vi starter endnu et nyt hold op. Cirka en måned inden kursusstart sender vi dig et deltagerbrev med flere praktiske oplysninger. Til alle jer som ønsker en kursusplads vil der være mulighed igen til foråret 2022. Kom bare med jeres tilmelding allerede nu.

Tak for et dejligt og meget lærerigt år og vi ønsker jer alle en god sommer.

Hilsen
Gitte, Nadia og John

Ung søskende og forholdet til omverden

Med alderen bliver det helt naturligt for søskende at blive mere og mere optaget af den verden som ligger uden for en selv. Vi kalder det for omverdenen. Særligt når et barn nærmer sig teenagealderen er det lige som om at kammeraterne og venner fylder og betyder mere end familie og søskende. For nogle kan de ugentlige fritidsaktiviteterne være det nødvendige fristed, hvor det kan være rart, at der ikke tales om udfordringer forbundet med situationen med en bror eller søster hjemme. Selvom man som forældre synes, det er vigtigt, at man også tager søster eller bror med til arrangementer m.v., så har vi ofte hørt fra børnene på søskendekurserne, at det er vigtigt at man respekterer, hvis en bror eller søster siger nej og giver udtryk for, at han eller hun gerne vil være alene om det. Vi ved jo, at generelt for unge betyder den ydre verden meget og at det også er vigtigt at være en del af denne verden. Man skal nødigt forstyrre det, så den unge vælger at trække sig. Præpuberteten eller teenageårene kan være en rigtig svær alder, uanset om man har en søskende med et handicap eller ej. Så for nogen vil det måske være sådan, at det ikke er noget man nødvendigvis har lyst til at tale om henne i skolen. Vi har endda nogle gange hørt at det i årevis har været en stor hemmelighed. Det er vigtigt, at man som forældre ikke presser på, men vurderer situationen ud fra hvordan den er. Det bedste er naturligvis at lade den unge være med til at bestemme, hvornår og hvordan det eventuelt skal ske og i hvilken grad han eller hun ønsker åbenhed. Det er selvfølgelig også vigtigt at se på, om den unge har andre venner at dele sin situation med for ellers kan man risikere, at det kan vokse til ”en stor hemmelighed”, som man bærer rundt på alene. At den unge kommer til at leve i to verdener, en derhjemme og en derude. Det vi kan høre på vores søskendekurser er, at de fleste meget frit fortæller om de mange ting de oplever derhjemme med deres søskende og som vi tænker, at de måske ikke snakker med andre om. Her er det ligesom legalt og naturligt, fordi de andre også snakker om deres handicappede søskende. Så de behøver ikke sidde og holde inde på sig selv eller være bange for, at de gør nogen kede af det eller at der er andre der griner.

Erfaringer fra søskende

Når et barn i familien har et handicap, påvirker det hver enkelt i familien også forholdet mellem forældre og søskende. Sådan konkluderer Ådalskolens søskendekursus i Ringsted som i snart 11 år har afviklet søskendekurser for børn i alderen 9-16 år. På kurserne tilbydes aktiviteter og lege som er er med til at faciliteter børns stemmer på det vilkår det er at have en bror eller søster med et handicap. Blandt andet taler børnene om hvilke fordele og ulemper der er for søskende. Ulemperne for søskende handler om forældrenes mangel på tid, forskellige familiebehov, specifikke daglige rutiner, forældrenes træthed, forældrespændinger, reducerede økonomiske ressourcer, et ujævnt søskendeforhold, at barnet med handicap har svære adfærdsproblemer og om søskendes møde med jævnaldrende og et samfund, som har forskellige fordomme om, hvad et handicap betyder. Nogle forældre beskriver søskende, som personer med et øget tolerance, forståelse, tålmodighed, overvejende, tidlig moden, vilje til at hjælpe og en mere bevidst forståelse af livet og ikke tager alting for givet. Naturligvis sætter vores observationer begrænsninger idet alle familier er forskellige og at der ikke er to familier som klart oplever det samme. Vi ved at børn og voksne opfatter situationer forskelligt og mange gange har forskellige synspunkter om, hvad der er vigtigt, vanskeligt, problematisk eller slet ikke bliver tillagt vægt. Forældrene fortæller om hvordan familiens situation med egen stress og træthed påvirker forholdet til deres øvrige børn. Behovet for støtte i et helhedsperspektiv perspektiv med praktisk og psykologisk støtte til hele familien, til barnet med særlige behov, til forældrene og ikke mindst til søskende understreger som værende vigtige. Det drejer sig grundlæggende om et godt kommunalt samarbejde, støtte til søskende og mulighed for at deltage i søskendekurser hvor der mulighed for at møde jævnaldrende. Et søskendekursus er et program for børn i alderen 9-16 år, hvor børnene henover 3-4 måneder mødes med hinanden. I Danmark ved vi endnu alt for lidt om, hvordan det er for søskende at have en søster eller en bror med handicap og hvordan det opleves og påvirker i forskellige perioder i barndommen og ungdomsårene. Vi har brug for at få mere viden om, hvilke støtte søskende i forskellige aldre ”kalder på” og hvilken slags støttemuligheder der er mest hensigtsmæssige. Vores erfaringer fra Ådalskolens søskendekurser i Ringsted peger på betydningen af, at søskende skal have mere viden om det aktuelle handicap, at de kan få muligheder for at udforske og udtrykke deres følelser omkring det og få følelsesmæssig støtte. Søskende har også brug for hjælp til at udvikle strategier for, hvordan de kan klare det, de oplever som problemer og vanskeligheder.

"Jeg havde bare ikke ordene"

”Imens Sebastian voksede op i en mindre sjællandsk provinsby var det næsten helt umuligt for ham at have kammerater med hjem”.

"Jeg vidste, at der var noget galt med min storebror mindes han, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle forklare det til andre"

Jeg vidste, at jeg var nød til at fortælle mine kammerater hvorfor vi kun kunne spille computer på mit værelse og altid med døren låst. Og jeg vidste at jeg i sidste ende var nød til at skulle forklare, hvad der var "i vejen" med min storebror.

"Jeg havde simpelthen bare ikke ordene," fortæller Sebastian. Sådan begynder en samtale som vi netop har haft med Sebastian som i dag er 15 år. Nu da Sebastian er blevet teenager har han indset at han som barn følte, at han ikke kunne spørge sine forældre om svar på disse spørgsmål. Jeg var så opmærksom på, at jeg ikke skulle belemre mine forældre om den slags spørgsmål fordi de jo allerede havde nok at forholde sig til. Mange børn i Danmark har en søskende med et handicap og mange af dem vil kende til ovenstående dilemma. I hvert fald er det et dilemma som vi ofte hører på søskendekurserne og som for mange børn betyder rigtig meget i dagligdagen. Mange af børnene står over for de samme udfordringer - og glæder - som deres forældre, men de har også deres egne problemer. Nogle påtager sig de ekstra krav, som stilles til dem i en meget tidlig alder og mange kan føle en forsømthed fra deres forældre som selv kan opleve situationen i familien belastende. Nogle børn siger, at de er bange for at blive smittet af deres søskendes handicap. Andre kan have et egentlig ønske om at de også var handicappet så de også kunne få al den opmærksomhed og mange føler sig pinlige over deres søskendees uhensigtsmæssige adfærd eller unormale udseende og kan føle skyld fordi de føler sådan. Det er vanskelige følelser for børn at håndtere, siger gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted og siger desuden at søskendes behov mange gange ubevidst overses. De fleste kommunale hjælpesystemer er beregnet til børnene med handicap eller til forældrene men støttesystemer til søskende kan der være lang imellem. Søskende vil sandsynligvis have det længste holdbare relation af nogen, forhold, der er let bliver mere end 65 år," siger John. "Derfor er det så vigtigt at de tænkes ind løbende igennem barndommen". Naturligvis er mange søskende også glade for den tidlige modenhed og det ansvar, som følger med at ved at have en bror eller søster med et handicap. Børnene er ofte meget velbevandrede i detaljerne omkring deres søskendes handicap og mange er stolte af at kunne forklare om diagnosen på sofistikerede måder. For eksempel, Martin på 14 år som i begyndelsen ikke ønskede, at hans billede blev brugt af bekymring for hans privatliv, fortalte på et søskendekursus at han havde en bedre relation til voksne end børn på hans egen alder på grund af at han tidligt skulle klare sin lillebrors autisme diagnose. Men den udtalte modenhed betyder ikke at han ikke oplever pinligheder over hans lillebrors adfærd især når de er på ture eller på indkøb. "Nogle gange begynder han at lave lyde, og så kan han begynde at sparke og flappe med sine arme, eller han kan begynde at rocke og skrige," fortæller Martin. "Min mor tager ham udenfor og ofte er turen for os alle slut og vi bliver nød til at køre hjem igen”. Mette på 15 år som har en bror med autisme fortæller, at hendes brors handicap også kan være pinligt og at det med pinlighed især er svært når man selv er teenager. Svaret hænger ifølge John Quist Frandsen sammen blandt andet sammen med, at man som teenager begynder at se på dig selv og ens søskende på en ny måde. Man føler sig som teenager på ingen måde som et barn og er meget opmærksom på, at man ikke er en lille unge mere men det er ikke sikkert at din søskende lægger mærke til det eller naturligt nok ikke følger den samme udviklingskurve. Både du og din søskende skal derfor vænne jer til, at rollerne og forholdet forandrer sig. Når du er teenager skal det gøres samtidig med at du og din forståelse af verden udvikler og ændrer sig helt vildt. Din søskende har været vant til, at du var et barn, som han eller hun kunne lege med. Line på 16 år som har en bror med Downs syndrom fortæller at den største udfordring for hende har været at acceptere at hendes bror løb med al opmærksomheden. Følelsen af jaloux på min bror har ramt mig mange gange og især da jeg var yngre ønskede jeg også, at det var mig som havde et handicap. Line fortæller, at hun undgik at tale med hendes forældre om hendes følelser da hun var yngre og det kan hun i dag godt fortryde. Måske ville det hele have været lidt nemmere for mig men dengang kom bare ikke rigtig på tale. Gruppeleder John Quist Frandsen siger afsluttende, at søskende har brug for et sted, hvor de åbent kan diskutere bekymringerne, erfaringerne og følelserne.

Et søskendekursus i et trygt og accepterende miljø

Et søskendekursus er rettet mod børn i alderen 9-16 år, som har en bror eller søster med særlige behov. Det er en vel organiseret kursusramme og en måde at lægge forholdene tilrette på, så det enkelte barn nemmere kan mestre den rolle det er, at have en bror eller søster med særlige behov. 

Konkret gør vi det ved: 

• At være i et trygt og accepterende miljø 
• Mødes med andre jævnaldrende børn som er i samme situation
• At de andre børns oplevelser og reaktioner skaber tryghed til at tåle ens egne reaktion
• Ideelt deltagerantal op til 12-13 børn
• Tre gruppeledere som følger hele søskendekurset
• Et søskendekursus varer 45 timer og er fordelt over 3 weekends
• Ådalskolens søskendekursus er en lukket gruppe. 
• I en lukket gruppe deltager de samme børn fra start til slut og gruppen har en klar begyndelse og slutning

"Vi skal lære at leve godt med det"

"Vi skal lære at leve godt med det", siger Christian på 11 år som var med på forårets søskendekursus, selvom det mange gange er noget svært. Det medgiver vi. Tak Christian fordi du delte denne mening med os og tak fordi vi må blogge lidt om det. God sommer til dig.

Det er egentlig ikke handicappet i sig selv, som er det vigtigste men mere, hvordan den enkelte søskende oplever det. Sådan begynder vi denne blog fordi vi nogle gange ser, at forældre spørger om Ådalskolens søskendekursus retter sig mod autisme, ADHD, udviklingshæmmede eller Downs Syndrom. Vores svar er, at vores kursus koncept retter sig mod flere diagnoser samtidig og bevæggrundene vil vi gerne uddybe i dette indlæg. Vores erfaringer med søskende er, at de generelt ved en masse fakta om deres brors eller søsters handicap, faktisk er flere af dem omvandrende leksikons hvor det ene adfærdsmønster efter det andet kan beskrives helt udfra den officielle diagnosemanual. Børnene har fået fortalt en masse om diagnosen, udvikling og kendetegn af deres forældre mens andre selv har opsøgt den ønskede viden. En viden som er en styrke og som er med til at give forståelse for den særlige familiesituation, det er at have en søskende med et handicap. Alligevel handler det meste af alt om hvordan man ser på situationen. Oplever man som søskende familie situationen som noget man gerne ”vil væk fra” eller oplever man situationen som noget man ”skal lære at leve med”. Det sidste er det bedste, når man er søskende. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter søskende i den sidste tilgang fordi vi tror på at det er den måde hvorved de bedste relationer skabes.

Et søskendekursus bygger på tillid

Martin på 11 år fortæller os på søskendekurset, at det „ikke så let at snakke med forældrene om det, som er vanskeligt, når det vanskelige handler om ens søster med autisme“. Martin fortæller også at det er svært at finde tid til at tage emnet op – det drukner simpelthen i hverdagen. Søskendes stemmer kommer derfor ikke altid frem, bare fordi man spørger – men man kan høre den tydeligere, når der gives tid, tillid og ro. Dertil skal man være opmærksom på, at nogle gange ønsker søskende ikke at sige alle de ting, de har på hjertet, til deres forældre. De ved jo, at også de kan være både kede af det, forvirrede og trætte. 

„Hvordan går det“, spørger vi voksne ofte hinanden, når vi mødes tilfældigt på gaden. „Fint“, svarer mange af os så. Helt kort og godt. Det samme gør børn: „Hvordan gik det i skolen i dag“, spørger far ved aftensmaden. „Meget godt“, svarer sønnen. Et svar, som sikkert ikke er spor ukendt for mange forældre, når de sidst på eftermiddagen spørger til barnets dag. 

På lignende vis svarede 10-årige Ida da også kort og roligt: „Det går udmærket“, da vi lørdag nummer 2 på søskendekurset spørger hende, hvordan det går for hende nu, hvor hendes storebror er kommet godt igennem en hjerteoperation. Men da Ida siden fortsatte på søskendekurset fik hun mulighed for at fortælle de andre søskende og os gruppeledere gennem ord og tegninger, hvordan det så ud inde i hende, kom der også et andet billede frem. Halvdelen af tegningen var fyldt med glade og fine farver, mens den anden halvdel bestod af ret mørke og grå nuancer. Da der lidt efter lidt kom ord på tegningen, viste det sig, at der var mange tanker, spørgsmål og bekymringer. Hvordan det opleves for Ida at have en bror med en hjertesygdom kan man ikke lige opdage, når man bare spørger i første omgang. På denne måde kan vores overflade være meget forskellig fra det, der er inde bag. Derfor er det også vigtigt for os gruppeledere at understrege, at de tanker og udsagn, som børn kommer med på søskendekurserne ikke kommer ved hurtige samtaler i en hvilken som helst kontekst. De fleste af dem er kommet frem i den ramme, hvor søskende over en rum tid har haft mulighed for at blive trygge, og hvor der er opbygget tillid til, at de bliver hørt på – både af voksne og af de andre søskende, som har oplevet noget lignende i deres liv. Dette er et af de helt klare kendetegn ved de søskendekurser som afholdes på Ådalskolen i Ringsted.

"At tælle til ti, finde genveje og sige pyt"

Hvad fik du ud af at deltage på et søskendekursus? Vi har spurgt Christian, hvad han fik ud af at deltage på Ådalskolens søskendekursus. Christian er 12 år og har en storebror med autisme. Christians mor fortæller inden, at Christian i mange år har ”levet i skyggen” at hans storebror og at de fleste hverdagsting har været langt and på, at hans storebror har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som autisme. Det helt afgørende for mig da jeg skulle deltage i et søskendekursus var at lære at håndtere og forebygge konflikter. Jeg er efter søskendekurset nu kommet så meget tættere på min storebror. Vi har så at sige en fælles forståelse nu. Jo mere min storebror føler sig forstået og set, jo nemmere bliver det at være mig fortæller Christian. Det overskud, jeg fik takket være Ådalskolens søskendekursus, har givet plads til at arbejde videre med udviklingen på mange andre områder – bl.a. i skolen, hvor det for tiden går rigtig godt for mig. Det havde jeg ikke haft overskud til før. Jeg fik ikke lavet lektier, jeg var ikke glad og mine lærere var temmelig bekymrede for mig. Nu er jeg kommet ind i en god spiral. Som søskende skal vi klædes på til at arbejde med det, der virker. Det giver virkelig selvtillid som søskende. Det er blevet meget nemmere at vise tydelighed overfor min storebror, aflede når en situation tilspidser når selvtilliden er højere. Jeg oplever langt færre konflikter med min storebror end tidligere og de konflikter, som vi har, bliver nu hurtigere dysset ned. Udviklingen frem mod færre konflikter er sket gradvist over tid og når først der bliver færre konfliktsituationer, får man som søskende også mere overskud til at håndtere situationerne hensigtsmæssigt og får på den måde mere og mere overskud. De ideer fra søskendekurset, som jeg benytter mig allermest af, er at huske mig selv på, at jeg skal finde genveje (tælle til 10, bøje af og sige pyt pyt) og generelt være med til at finde på løsninger.

"Jeg havde svært ved at finde ud af hvem jeg skulle fortælle det til..."

Sådan siger Christian, som er 11 år og netop har deltaget på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Vi har fået lov af Christian til at skrive lidt om ham her på bloggen fordi hans udsagn er noget vi ofte hører på søskendekurserne. Christian fortæller ”for mig var det et spørgsmål om at finde ud af, hvem i mit netværk jeg skulle bruge til hvad. Jeg har i mange år været meget lukket omkring min søster som har infantil autisme og jeg har i mange år haft meget svært ved at vurdere, hvem jeg kunne fortælle hvad til. Jeg fortalte aldrig om mine tanker til nogen i mit netværk. Måske ville det have været hensigtsmæssigt for mig, at jeg havde gjort det, men det kom aldrig på tale. Efter jeg har deltaget på søskendekurset har en helt ny verden åbnet sig for mig. På kurset lavede vi et ”hjælpetræ” og det har lært mig en hel masse. I dag er det nemmere for mig at tale om de mange oplevelser jeg har med min søster og det er dejligt at vide, at mange at de hårde oplevelser (som når hun f.eks. slår eller bliver sur) er oplevelser som andre søskende også har. Nu ved jeg nemlig, hvem jeg kan tale med dem om.

På et søskendekursus får vi lov til at stille spørgsmål

Det kan være udfordrende at have en bror eller søster, som har et handicap og derfor ikke er ligesom andre børn. På denne blog fortæller søskende, forældre og fagfolk om det – og om, hvordan man bedst kan støtte og hjælpe søskende. At hjælpe hele familien og skabe et supplement til den familiebehandling som kommunen allerede tilbyder er det første gode skridt mod helhedstænkningen. At erkende, at man har brug for en hjælpende hånd, er det næste skridt, og heldigvis er der mange steder god hjælp at hente også uden for familien. Flere kommuner, regioner og diagnoseforeninger tilbyder søskendegrupper, -netværk eller -kurser, hvor der er fokus på barnet uden handicap. Her kan børnene møde andre i samme situation, have det frirum, hvor de åbent kan tale om deres nogle gange modstridende følelser, identificere sig med hinanden og få gode oplevelser sammen. Noget, mange børn har rigtig stor glæde af. Det gælder også 9-årige Sebastian og 12 årige Liam, brødre til Isabell, som har infantil autisme: ”På søskendekurset snakkede vi og fik lov til at stille en masse spørgsmål og lavede også en masse andre sjove ting … Blandt andet var vi på hyttetur som de voksne kalder for en søskendecamp. Det var rigtig hyggeligt og en god mulighed til at være sammen med hinanden. I løbet af kurset talte vi også om anderledes og mærkelig adfærd. Min søster Isabell skal altid lukke døre og tænde og slukke for tv’et. Når vi kører i bil, skal vi altid køre den samme vej, når vi skal hen til hendes skole, ellers bliver hun meget sur og hendes verden falder sammen. Det lyder måske som en lille ting, siger Liam på kun 12 år, men prøv lige i et øjeblik at sætte dig ind i og forestille dig, hvad det betyder for vores hverdag – altså hver evig eneste dag.

Hvorfor skal jeg tage på søskendekursus?

Det skal du fordi det er godt for dig og naturligvis også fordi du selv gerne vil og har lyst. Længere er det svar ikke. Du skal have lyst til og tænke, at det kunne være sjovt til at komme af sted og få en weekendoplevelse, der varer 3 lørdage og en søndag, lyst til at møde andre børn på din egen alder og du vil på søskendekurset opleve, at alle i børn har en ting til fælles. Nemlig at du og alle de andre børn er bror eller søster til en søskende med et handicap – det kan være en storebror, lillebror, storsøster eller lillesøster eller en tvilling. Måske har du kikket på de tidligere indlæg ellers kan det være en god ide at kikke på det igen. Et søskendekursus er ligesom en fodboldlejr eller spejderlejr, hvor du dels vil lære nye ting om handicap, laver sjove aktiviteter, ser film, snakker og får nye kammerater. Vi hygger os og griner og i starten er du og vi selvfølgelig generte overfor hinanden, men vi lærer hinanden hurtigt at kende. Alle børnene på søskendekurset har sammen det fællesskab, at I har en bror eller søster med et handicap derfor vil vi naturligvis også fortælle historier og oplevelser til hinanden om hvordan det er at være netop dig i din familie. Måske har du oplevet mobning, pinligheder eller stirrende blikke og du har sikkert et godt råd eller to til de andre børn, som er i næsten samme situation som dig. Vi er 3 voksne, Gitte, Nadia og John, som jo ikke kender til dig på forhånd. Vi vil gøre vores allerbedste for at lære dig godt at kende, vi vil passe godt på dig og gøre alt hvad vi kan for at give dig en god oplevelse. En ting er sikkert vi bider ikke. 

Autisme kan ingen helbrede kun forståelse hjælper

"Jeg er 11 år og for nylig blev min lillesøster diagnosticeret som autist. Da jeg fik det at vide kan jeg huske, at jeg græd, fordi jeg fandt det virkelig svært at affinde sig med det faktum, at det nu var slået fast, at der var noget anderledes ved min lillesøster.

Jeg har gennem vores barndom hele tiden haft svært ved at forstå min søster. Der har været rigtig mange konflikter og skænderier. Hun kopierede altid alt, hvad jeg gjorde og lavede en masse larm, som irriterede mig. Mine forældre gav hende en masse af deres opmærksomhed, og jeg følte, at hun kunne slippe af sted med meget mere end jeg kunne. Min familie vidste ikke, hun havde autisme før for nylig og hun har stadig behov for ekstra meget opmærksomhed. Nu ved jeg, at hun bare ikke kan gøre for det og det gør det nemmere at håndtere og acceptere end da jeg var yngre (og før jeg vidste om autisme) Jeg har altid undret mig over hvorfor jeg har diskuteret så meget med min søster. Alle mine venner havde det virkelig fint med deres søskende, men jeg oplevede bare det stik modsatte med min. Mange gange følte jeg mig som en forfærdelig søster og at det var min skyld, vi havde sådan et dårligt forhold. Jeg svor ofte jeg ville forsøge at gøre tingene bedre, men jeg kunne ikke, fordi jeg troede, at hun gjorde de "autisme ting" med vilje og blot for at irritere mig. Idag har jeg stadig svært ved at håndtere det, men efter jeg har deltaget på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er jeg blevet meget mere tålmodig med min søster, end før hen og jeg forsøger at være en bedre søskende for hende. Nogle gange kommer jeg til at mislykkedes med det jeg gerne vil, men hey, jeg kan jo ikke være perfekt hele tiden. Jeg er stadig blot ved at vænne mig til hele autisme adfærden og jeg har endnu ikke forstået det hele. Jeg har altid ønsket mig en søster, som jeg kunne tale med om alt. Måske bliver det ikke som jeg kunne ønske mig det. Men det betyder ikke, at jeg ikke elsker hende. Jeg elsker hende mere end noget, og jeg vil gøre alt for at hjælpe med at beskytte hende og gøre tingene lettere for hende. Ligegyldigt hvad hun vokser op og bliver er hun jo for evigt min søster og vi har en særlig relation, som ingen kan bryde. Autismen kan ingen helbrede kun din egen forståelse hjælper".

Hvordan og hvornår fortælles om handicappet

Ret så ofte bliver vi på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted spurgt til, hvordan og hvor meget man fortæller om handicappet. Som forældre vil man naturligvis gerne beskytte sine børn mod livets vilkår, de grumme spørgsmål fra omverdenen og det kan derfor være svært at vurdere, hvor meget man skal fortælle sit barn om hans eller hendes bror eller søster med særlige behov. Fra vores perspektiv mener vi det er vigtigt, at du som forældre er åben og ærlig i din kommunikation om handicappet med dit barn, og at du giver dit barn specifik viden om handicappet gennem hele barndommen. Generelt trives børn bedst med at blive inddraget og få fortalt sandheden, også om handicaps og de besværligheder der kan følge med, så længe det jo naturligvis bliver gjort på en hensynsfuld og alderssvarende måde. Det bedste er, hvis det er barnets forældre, der fortæller som handicappet fordi det er jer, som jeres barn kender bedst og er tryggest ved. Måske synes du ikke rigtigt at du kan komme i gang eller måske er det svært at afse tid til. Planlæg samtalen, læs en bog om emnet eller se en film eller start med et spørgsmål. Tag det i det tempo som er bedst for jer og hvis du mærker at barnet ikke har mere tålmodighed så aftal, at I fortsætter samtalen en anden dag eller afsæt allerede nu tid hertil. Men vent ikke for længe eller udskyd det aldrig til det uvisse – børn vil typisk kunne fornemme, at der er noget galt med ens bror eller søster og hvis de ikke inddrages, kan de nemt blive forvirrede over de blandede signaler samt komme til føle sig isolerede og udenfor.

Der er brug for søskendekurser

At der overhovedet er brug for at rette opmærksomheden mod et fokuserende søskendeperspektiv er ikke umiddelbart fordi "der er noget galt i en familie" eller at vi forsøger at italesætte en "ny gruppe" mennesker her forstået som søskende. Det er heller ikke fordi vi mangler noget at lave eller fordi vi keder os. Nej, behovet for søskendekurser er italesat gentagne gange af nutidens voksne søskende, som godt kunne have ønsket sig, at dette perspektiv og indsats fandtes dengang de var børn. Socialstyrelsen retter også i deres informationskampagne til kommunerne "En hel familie" behovet for grupper som er henvendt til børn. Udenlandsk forskning italesætter også at en indsats henvendt til søskende som særlig vigtigt udfra en præmis om, at jo mere søskende forstår jo nemmere bliver det. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er enige i disse refleksioner og henvender sig tværkommunalt til børn i alderen 9-16 år, som har en bror eller søster med særlige behov. Søskendekurset matcher alle typer af handicap og funktionsnedsættelser.

En stor styrke er

Den helt store styrke på Ådalskolens søskendekursus findes først og fremmest i gruppedeltagernes forskellige erfaringer og genkendelsen i fælles problemstillinger og oplevelser. Børnene lærer af hinandens måder at håndtere tingene på og kan få energi og redskaber til at prøve igen på en ny måde. De erfarer også, at de ikke er alene om de forskellige problemstillinger. Gennem søskendekurset får de tilmed opbygget et fællesskab omkring de temaer, der indgår. Et af formålene med forløbet er da også, at der skabes et netværk mellem børnene, som kan fortsætte efter endt søskendekursus. Til hvert søskendekursus deltager hver gang 3 gruppeledere som har stor erfaring. Det er vigtigt, at de voksne til hver kursuslørdag forbereder nogle eksempler til anskueliggørelse af dagens temaer og problematikker. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at det vi som voksne prøver at fremme på kurset, er nye perspektiver og en ny indsigt. Vores egne erfaringer tjener dels som eksempler på og beskrivelse af forskellige temaer og problemstillinger der skal snakkes om men gør også, at det føles mindre ”farligt” at tale om og er med til at skabe tryghed til at sætte ord på personlige oplevede emner. Det kræver en del behændighed at ”oversætte” personlige situationer til generelle almene historier og dermed bibringe børnene følelsen af ikke at stå alene med deres problemer. De hidtidige erfaringer viser, at erfaringsudvekslingen bliver mere meningsfuld for søskende, når søskendekurset sætter fokus på udbyttet af at dele hinandens historier frem for et fokus på den enkelte deltagers personlige historier.

Det er os som må ændre os og ikke vores søskende der har et handicap

Ådalskolens søskendekursus rummer et stærkt og klart budskab om at gå til udfordringer med udgangspunkt i en forståelse af den autistiske verden. Sådan siger en af gruppelederne John Quist Frandsen som står bag søskendekurser på Ådalskolen i Ringsted. Når vi lærer at forstå, hvordan verden ser ud igennem børnenes briller, lærer vi at være mere tolerant og har nemmere ved at kompensere. Det gør det rimeligt, at barnet med et handicap skal behandles på en anden måde end andre børn. Det hele handler nemlig om tilgange – altså om at forstå, at vi ikke kan indrette vores børn efter en bestemt verden, men at vi bliver nødt til at sørge for, at verdenen kommer vores børn med et et handicap i møde. Og hvad der måske er endnu vigtigere: Et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted giver søskende en ny viden, som gør dem bedre i stand til at tale med og være sammen med deres søskende i de særlige vanskeligheder, de har på grund af deres handicap. Når søskende begynder at forstå sig selv og præmisserne for deres måde at være bror eller søster på, vil de for alvor få anvendelige og konstruktive redskaber til at tackle hverdagens udfordringerne – uden at det går ud over deres eget selvværd og selvtillid. De fleste søskende fortæller på søskendekurserne, at de naturligvis elsker deres bror eller søster uendeligt højt. Det er det, alle forældre ønsker at opnå med deres børn. Trods alle vores gode intentioner som forældre vil vi aldrig helt kunne sætte os ind i vores barns måde at opleve verden på – fordi vi ser verden fra en noget anden vinkel. På søskendekurset er der et kursus indhold som matcher børn i alderen 9-16 år og indholdet formidles gennem den legende tilgang med mange sjove aktiviteter. For søskende betyder det lettilgængelige og jordnære redskaber til at forstå de mange udfordringer, det medfører at have en bror eller søster med et handicap og hjælper med at få hverdagen til at fungere. 

Søskendekursus september 2021

 

Når ingen forstår og man føler sig alene med erfaringerne

Når ens bror eller søster har et handicap, kan man let føle sig alene og ensom. Nogle børn på Ådalskolens søskendekursus fortæller, at de kan føle sig alene og udenfor, fordi de ikke helt ved, hvordan det står til med deres søskendes tilstand og funktionsnedsættelse. Andre fortæller, at de kan føle sig ensomme og alene med deres tanker, følelser og bekymringer, fordi de ikke har nogle at snakke med eller fordi de oplever, at det er svært at turde snakke med andre om det. Mange er bange for at gøre deres forældre endnu mere kede af det eller bekymrede fordi de jo i forvejen er belastede. Det kan også være svært at finde ord for sine tanker og følelser, eller man kan blive bange for at blive ked af det og holder derfor tankerne for sig selv. Lukas, som er en dreng på 15 år, fortæller: ’I vores familie handler det om at bide tænderne sammen. Så jeg må gå alene med det. Det er ret så ensomt’. Når ens storebror er handicappet, kan jeg også føle, at jeg er anderledes end mine venner, og at ingen af mine venner rigtigt forstår en. De har jo ikke en handicappet søskende og kan ikke sætte sig ind i, hvordan det er at være mig og hvordan det er jeg tænker. Ved at deltage på et søskendekursus får du god mulighed for at få hjælp til at dele dine tanker og oplevelser og du vil opleve at der er andre søskende på din egen alder som kender til det samme.

Erfaringer fra søskenderelationen

Når et barn i familien har et handicap, påvirker det hver enkelt i familien også forholdet mellem forældre og søskende. Sådan konkluderer Ådalskolens søskendekursus i Ringsted som i snart 12 år har afviklet søskendekurser for børn i alderen 9-16 år. På kurserne tilbydes aktiviteter og lege som er er med til at faciliteter børns stemmer på det vilkår det er at have en bror eller søster med et handicap. Blandt andet taler børnene om hvilke fordele og ulemper der er for søskende. Ulemperne for søskende handler om forældrenes mangel på tid, forskellige familie behov, specifikke daglige rutiner, forældrenes træthed, forældrespændinger, reducerede økonomiske ressourcer, et ujævnt søskendeforhold, at barnet med handicap har svære adfærdsproblemer og om søskendes møde med jævnaldrende og et samfund, som har forskellige fordomme om, hvad et handicap betyder. Nogle forældre beskriver søskende, som børn med et øget tolerance, forståelse, tålmodighed, overvejende, tidlig moden, megen vilje til at hjælpe og en mere bevidst forståelse af livet og ikke en søskende som tager alting for givet. Naturligvis sætter vores observationer begrænsninger idet alle familier er forskellige og at der ikke er to familier som klart oplever det samme. Vi ved at børn og voksne opfatter situationer forskelligt og mange gange har forskellige synspunkter om, hvad der er vigtigt, vanskeligt, problematisk eller slet ikke bliver tillagt vægt. Forældrene fortæller om hvordan familiens situation med egen stress og træthed påvirker forholdet til deres øvrige børn. Behovet for støtte i et helhedsperspektiv perspektiv med praktisk og psykologisk støtte til hele familien, til barnet med særlige behov, til forældrene og ikke mindst til søskende understreger som værende vigtige. Det drejer sig grundlæggende om et godt kommunalt samarbejde, støtte til søskende og mulighed for at deltage i søskendekurser hvor der mulighed for at møde jævnaldrende. Et søskendekursus er et program for børn i alderen 9-16 år, hvor børnene henover 3-4 måneder mødes med hinanden. I Danmark ved vi endnu alt for lidt om, hvordan det er for søskende at have en søster eller en bror med handicap og hvordan det opleves og påvirker i forskellige perioder i barndommen og ungdomsårene. Vi har brug for at få mere viden om, hvilke støtte søskende i forskellige aldre ”kalder på” og hvilken slags støttemuligheder der er mest hensigtsmæssige. Vores erfaringer fra Ådalskolens søskendekurser i Ringsted peger på betydningen af, at søskende skal have mere viden om det aktuelle handicap, at de kan få muligheder for at udforske og udtrykke deres følelser omkring det og få følelsesmæssig støtte. Søskende har også brug for hjælp til at udvikle strategier for, hvordan de kan klare det, de oplever som problemer og vanskeligheder. 

Jeg havde bare ikke ordene...

”Imens Sebastian voksede op i en mindre sjællandsk provinsby var det næsten helt umuligt for ham at have kammerater med hjem”.

"Jeg vidste, at der var noget galt med min storebror mindes han, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle forklare det til andre"

Jeg vidste, at jeg var nød til at fortælle mine kammerater hvorfor vi kun kunne spille computer på mit værelse og altid med døren låst. Og jeg vidste at jeg i sidste ende var nød til at skulle forklare, hvad der var "i vejen" med min storebror.

"Jeg havde simpelthen bare ikke ordene," fortæller Sebastian. Sådan begynder en samtale som vi netop har haft med Sebastian som i dag er 15 år. Nu da Sebastian er blevet teenager har han indset at han som barn følte, at han ikke kunne spørge sine forældre om svar på disse spørgsmål. Jeg var så opmærksom på, at jeg ikke skulle belemre mine forældre om den slags spørgsmål fordi de jo allerede havde nok at forholde sig til. Mange børn i Danmark har en søskende med et handicap og mange af dem vil kende til ovenstående dilemma. I hvert fald er det et dilemma som vi ofte hører på søskendekurserne og som for mange børn betyder rigtig meget i dagligdagen. Mange af børnene står over for de samme udfordringer - og glæder - som deres forældre, men de har også deres egne problemer. Nogle påtager sig de ekstra krav, som stilles til dem i en meget tidlig alder og mange kan føle en mangel fra deres forældre som selv kan opleve situationen i familien belastende. Nogle børn siger, at de er bange for at blive smittet af deres søskendes handicap. Andre kan have et egentlig ønske om at de også var handicappet så de også kunne få al den opmærksomhed og mange føler sig pinlige over deres søskendes uhensigtsmæssige adfærd eller unormale udseende og kan føle skyld fordi de føler sådan. Det er vanskelige følelser for børn at håndtere, siger gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted og siger desuden at søskendes behov mange gange ubevidst overses. De fleste kommunale hjælpesystemer er beregnet til børnene med handicap eller til forældrene men støttesystemer til søskende kan der være lang imellem. Søskende vil sandsynligvis have det længste holdbare relation af nogen, forhold, der er let bliver mere end 65 år," siger John. "Derfor er det så vigtigt at de tænkes ind løbende igennem barndommen". Naturligvis er mange søskende også glade for den tidlige modenhed og det ansvar, som følger med at ved at have en bror eller søster med et handicap. Børnene er ofte meget velbevandrede i detaljerne omkring deres søskendes handicap og mange er stolte af at kunne forklare om diagnosen på sofistikerede måder. For eksempel, Martin på 14 år som i begyndelsen ikke ønskede, at hans billede blev brugt af bekymring for hans privatliv, fortalte på et søskendekursus at han havde en bedre relation til voksne end børn på hans egen alder på grund af at han tidligt skulle klare sin lillebrors autisme diagnose. Men den udtalte modenhed betyder ikke at han ikke oplever pinligheder over hans lillebrors adfærd især når de er på ture eller på indkøb. "Nogle gange begynder han at lave lyde, og så kan han begynde at sparke og flappe med sine arme, eller han kan begynde at rocke og skrige," fortæller Martin. "Min mor tager ham udenfor og ofte er turen for os alle slut og vi bliver nød til at køre hjem igen”. Mette på 15 år som har en bror med autisme fortæller, at hendes brors handicap også kan være pinligt og at det med pinlighed især er svært når man selv er teenager. Svaret hænger ifølge John Quist Frandsen sammen blandt andet sammen med, at man som teenager begynder at se på dig selv og ens søskende på en ny måde. Man føler sig som teenager på ingen måde som et barn og er meget opmærksom på, at man ikke er en lille unge mere men det er ikke sikkert at din søskende lægger mærke til det eller naturligt nok ikke følger den samme udviklingskurve. Både du og din søskende skal derfor vænne jer til, at rollerne og forholdet forandrer sig. Når du er teenager skal det gøres samtidig med at du og din forståelse af verden udvikler og ændrer sig helt vildt. Din søskende har været vant til, at du var et barn, som han eller hun kunne lege med. Line på 16 år som har en bror med Downs syndrom fortæller at den største udfordring for hende har været at acceptere at hendes bror løb med al opmærksomheden. Følelsen af jaloux på min bror har ramt mig mange gange og især da jeg var yngre ønskede jeg også, at det var mig som havde et handicap. Line fortæller, at hun undgik at tale med hendes forældre om hendes følelser da hun var yngre og det kan hun i dag godt fortryde. Måske ville det hele have været lidt nemmere for mig men dengang kom bare ikke rigtig på tale. Gruppeleder John Quist Frandsen siger afsluttende, at søskende har brug for et sted, hvor de åbent kan tale om bekymringerne, erfaringerne og følelserne.

Nogle overvejelser som søskende

Når du har en bror eller søster med et handicap, er dit liv sikkert en smule anderledes, end når du sammenligner det med dine kammeraters. Hverdagen er sammensat på en anden måde og måske er kravene og rutinerne også forskellige. Det er selvfølgelig ikke muligt at give en facitliste på, hvordan du skal leve dit liv men der kan være visse ting, som andre søskende synes kan gøre livet lettere. Vi har her i bloggen beskrevet nogle af tingene og vi hører gerne fra dig, hvis du synes der er andre som vi også skal beskrive. Send os en mail så opretter vi en blog om emnet. Vi glæder os til at høre fra dig.

At være åben

Tal og fortæl om det du synes er udfordrende, frustrationer og tanker med nogen, som du har tillid til. Det kan være en ven, en vens forælder, din nabo, bedstemor eller en lærer. Husk at du blot kan fortælle ”din historie om dine oplevelser” og du har ret til at berette om din fortolkning af situationen. Du behøver ikke at forsvare dine forældres måde at se på et barn med et handicap eller beskytte din familie i alle situationer. Nogle søskende fortæller, at det nogle gange føles som om at alt kun handler om ens bror eller søster med et handicap. Det er også okay fra tid til anden at synes, at din bror eller søster er irriterende og får for meget opmærksomhed. Det gør alle på et eller andet tidspunkt. Hvad synes du er uretfærdigt? Prøv at sætte ord på dine følelser.

Få en viden

At have viden giver følelsen af at stå på sikker grund og have selvtillid. Mange ting kan være svære at spørge om og selvom mange forældre blot siger, at du som barn og ung bare skal spørge løs så kan det alligevel godt være svært at stille spørgsmål når de omhandler jeres egen familie og om en bror eller søster der har et handicap. Det er meget bedre at få muligheden for at stille spørgsmål end at gå rundt og gemme dem væk. Samtidig er det bedre at have en viden end at skulle gå rundt undrende eller måske bekymre sig. Hvis du har svært ved at tale med dine forældre er der andre, der kan svare på dine spørgsmål.

Tal med andre, som er i samme situation

Du skal vide, at du ikke er alene med dine erfaringer og oplevelser selvom det godt kan opleves som sådan. Der er andre søskende, der har det meget som dig og ved, hvordan det kan føles. At tale med nogen, der har en lignende forståelse, kan føles virkelig betryggende og rar. Mange gange kan søskende hjælpe hinanden og komme med løsninger på hverdagens udfordringer som I begge oplever. Det kan dreje sig om at høre, hvordan andre har det eller hvad de gør i den og den situation, når folk omkring jer kommenterer eller griner over den søskende med et handicap. Hvordan forklarer du dine venner om din bror eller søster? Hvad gør du for at være i fred en gang i mellem eller hvad gør du normalt, når du selv har brug for at ”tælle til ti” og bliver udfordret på din tålmodighed?

At deltage på et søskendekursus

På et søskendekursus får du en hel unik mulighed for at dele oplevelser og erfaringer med andre, som har meget lettere ved at forstå hvad du mener, fordi de selv også har en bror eller søster med et handicap. Nogle kommuner tilbyder og arrangerer søskendekurser men der er også flere private udbydere så som Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Hvis du ønsker at komme i kontakt med andre søskende eller deltage på et søskendekursus skal du fortælle dine forældre om dit behov. De vil have mulighed for at kontakte kommunen eller tilmelde dig direkte til et søskendekursus i nærheden af hvor du bor.

Et søskendekursus har en forebyggende virkning

Vi skaber en ramme hvori børn som har en bror eller søster med et handicap kan tale. Søskende møder andre børn på deres egen alder og får ny indsigt i hvordan de kan forstå og forholde sig positivt til den livssituation det er at have en bror eller søster med et handicap. John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus fortæller om de erfaringer de har gjort sig med søskendekurserne. En grundlæggende erfaring er, at kurserne ofte dækker et behov hos børnene, de ikke har erkendt, før de har deltaget i søskendekurset. Undervejs på søskendekurset får søskende generel information om handicaps. Søskende skal f.eks. prøve at lære og forstå, at hvad de opfatter som ''vil ikke'' hos den søskende med et handicap, i virkeligheden er ''kan ikke''. Børnene forstår nemt hinandens følelser som skam, skyld, magtesløshed, vrede og det at føle sig anderledes ude i det offentlige rum. Skyld kan f.eks. vise sig som følelsen af, at man er egoist, hvis man tilgodeser egne behov, eller at man ikke kan få ens egene behov opfyldt eller hvis mor eller fars tilstedeværelse ved den årlige teaterforestilling på skolen endnu engang bliver aflyst. Undersøgelser viser, at for at søskende og forældre kan understøtte og forbedre trivsel og udvikling hos barnet med funktionsnedsættelse, kræver det, at de har de rigtige forudsætninger og det fornødne overskud. Desuden peger undersøgelser på, at forebyggende indsatser med fordel kan sættes i gang tidligt, da børns funktionsnedsættelser hurtigt begynder at indvirke på hele familien. Derfor kan en tidlig familierettet indsats forebygge, at den samlede familiens udfordringer bliver så store, at det kræver mere indgribende foranstaltninger at understøtte barnets udviklingsmæssige behov. Socialstyrelsens nye program "En hel familie" sætter fokus på Mestringsstøtte til familier med børn med handicap. Formål med programmet er at styrke familiernes mestring og således ruste familierne til at håndtere de psykologiske såvel som sociale udfordringer, der kan følge med, når man har et barn med funktionsnedsættelse. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er en af de indsatser som italesættes i programmet hvilket vi er meget stolte af. Materialet fra Socialstyrelsen skal gøre det lettere for beslutningstagere og fagpersoner i danske kommuner at blive inspireret af andre kommuners gode erfaringer med tidlige og forebyggende familierettede indsatser samt at finde frem til de indsatser, som matcher gruppen af søskende.

Ådalskolens søskendeindsats

Ådalskolens søskendekursus gør det nemmere for søskende. Når et barn har et særligt behov eller et handicap påvirker det naturligvis hele familien og det kan nogle gange spænde ben for det gode samvær. Erfaringer viser, at søskende som oftest kan være for opmærksomme på deres forældres trivsel på en måde, så de kommer til at tilsidesætte deres egne behov og følelser - også selvom de tilsyneladende virker upåvirkede af situationen. Det kan resultere i særlige udfordringer senere i livet. Når søskende deltager i et søskendekursus er det derfor både forebyggende og en hjælp for barnet her og nu. Søskende forsøger at forstå deres verden og særligt børn, som er pårørende til en bror eller søster med et handicap skal have hjælp til dette. De har brug for alderssvarende viden om, hvad handicappet betyder for deres bror, søster og familie. Det hjælper barnet til nemmere at forstå deres søskende. Søskende bliver klogere på sin egen situation i familien, hvilket gør det lettere for dem at handle og navigere i deres eget liv. Søskende har derfor stor glæde af at møde og dele erfaringer med andre i samme situation. Der sidder i gennemsnit 2-4 børn i hver skoleklasse, som er pårørende til en bror eller søster med et særligt behov – de fleste taler ikke med nogen om det. Derfor er det, at Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-16 år. På kurserne får søskende redskaber til at tale om det at være søskende til en bror eller søster med særlige behov og naturligvis i en anerkendende kontekst. Et af målene med søskendekurset er også, at børnene møder ligesindede og at de kan tale trygt og åbent om deres erfaringer.

Søskendegruppen er som et åndehul

Når gruppedeltagerne på et søskendekursus træder ind af døren om lørdagen beskriver de det, som at træde ind i et rum, hvor de helt kan være sig selv og ikke behøver at spille med fordækte kort. “Du kan sige tingene lige præcis sådan, som de er”. Der opleves samhørighed og tillid; “Du sidder her frit”, og alle reaktioner er acceptable; “Her kan du være lige præcis den som du er”. De skal ikke være bange for andres reaktioner og kan tale om det, de ikke kan tale med andre om uden for gruppen. Flere søskende nævner, at den tillid, der er til stede i gruppen, er en væsentlig betingelse for, at det er muligt at have en åbenhed overfor hinanden. En siger: “Normalt sidder man jo ikke og fortæller om sin brors eller søsters handicap til alle og enhver” og en anden udtaler: “Der er den her ømhed omkring os og omkring hinanden, de første gange kan jeg ikke lige huske, hvad de andre søskende hedder, men jeg føler virkelig en ømhed og en tæthed omkring det, der bliver sagt”. Der føles således en omsorg for hinanden til trods for, at de uden for dette rum ikke har kendskab til hinanden, men her på søskendekurset for en stund får de alle et pusterum fra hverdagen. Søskende bliver anerkendt, som dem de er, uden at føle sig gået for nær. En meget vigtig forudsætning for at søskendegruppen kan betegnes som et åndehul – et rum, hvor der kan tales om de tanker og følelser, som det ikke er muligt at tale om i andre sammenhænge, er, at der hersker en anerkendende tone i rummet. Skal en relation således være befordrende for refleksion og udvikling er en mellemmenneskelig accept og værdsættelse samt vægtning af den enkeltes integritet af meget stor betydning. Dette finder sted ved, at de voksne i gruppen er i stand til at i talesætte “en kontrakt” for søskendegruppen i form af nødvendige rammer og struktur for gruppen, herunder bl.a. at alle søskende får taletid, ”får lov til at komme på banen” og at der er tavshedspligt og ikke mindst, at der forventes en anerkendende tilgang til hinanden og om det, der bringes med ind i rummet.

Søskende lærer en masse på et søskendekursus

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted henvender sig til børn i alderen 9-16 år, som har en bror eller søster med et handicap. Søskendekurset skaber en anerkendende kursusramme, hvor vi som gruppeledere understøtter, inspirerer og udfordrer børnenes læringsprocesser. Gennem dialog, aktiviteter og lege udfordrer vi børnene til en undren og refleksion over egne oplevelser, følelser, forståelser og handlinger. Søskendekurset bygger på at børnene med omsorg og respekt skal have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til de andre søskende og komme godt ind i gruppen, hvor de kan give, tage, opnå anerkendelse samt opleve betydning og styrke i fællesskabet. Derfor er vi naturligvis opmærksomme på, at hvert enkelt barn inddrages og støttes i at være aktive deltagere til fællesskabet, samt at de lærer at samarbejde med andre ved at deltage i de mange fælles aktiviteter og øvelser.

Et kammeratskab med den bedste spire

På Ådalskolens søskendekursus tænker børnene på hinanden mellem kursus lørdagene, i takt med at de lærer hinanden at kende. Som Rasmus på 10 år siger det, ”jeg har tænkt på, hvordan Nikolaj fra Kalundborg har det og i starten inden jeg lærte ham at kende troede jeg ikke, at der var andre, som havde haft de samme oplevelser som jeg, når ens lillesøster har et handicap”. Det har i lang tid fået mig at føle mig alene. Efter jeg er begyndt på søskendekurset er det blevet meget anderledes. Jeg tænker på de andre børn og det de fortæller på søskendekurset. Jeg tænker også på, hvad de andre mon laver, og hvordan de mon har det. At deltage i et søskendekursus fører nogle gange blivende venskaber med sig. To af børnene opdagede via søskendekurset, at der var andre elever på skolen også havde en bror eller søster med et handicap. Børnene fortæller at det bare er rart at vide, at de andre ”bare er der”. De behøver ikke mere kontakt end det. De mindste på søskendekurset oplever, at de godt kan være venner med nogen, der er ældre end dem selv. ”Altså vi tænker meget ens. Jeg plejer altid at sige til mig selv, at det er lige meget med alderen, bare man kan finde ud af det” (10 år). Børnene oplever søskendekurset som et socialt sted, ”hvor man møder nye mennesker og lærer dem bedre at kende”. Et barn mener, at øvelsen i at møde nye børn i fællesaktiviteterne og at tale med dem gør det nemmere at få venner nu end tidligere: ”Hver gang jeg prøver at få nogle nye venner i skolen, da jeg ikke var i gruppen, tog det flere dage, men... nu da jeg går på søskendekursus, så tager det kun max en halv time” (9 år).

Når viden forebygger drilleri

Det er ikke kun for forældre, at et barn med handicap er en stor omvæltning. Det er det også for søskende. Til dem har Ådalskolen i Ringsted et tilbud, som kaldes søskendekursus. Deltagerne på et junior søskendekursus er typisk mellem 9 og 12 år. De mødes gennem 3 måneder på lørdage, hvor de hygger sig, leger, laver aktiviteter og snakker om handicap i en afslappet atmosfære. Formålet med et søskendekursus er, at børnene møder andre børn i samme situation. Nogle ved utrolig meget om deres søskendes handicap. Andre ved ingenting. Vi prøver at gøre dem nysgerrige i forhold til hinanden og forsøger at hjælpe dem med at få nogle ord og begreber til at forstå forskellige handicap. Det giver dem svar på nogle af de spørgsmål, som de tumler med. For eksempel om det pågældende handicap smitter eller om søskendes børn også vil blive handicappede,« fortæller gruppeleder John Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus. John tilføjer, at søskende til handicappede børn ofte kan være udsat for drilleri. "Din bror er tosset" kan nogen sige. Erfaringen viser, at børn med viden om deres søskendes handicap er mindre udsat for drilleri, fordi de kan svare på de ofte meget direkte spørgsmål, som deres kammerater stiller. Børn, der deltager i et søskendekursus, peger på både fordele og ulemper ved at have en handicappet bror eller søster. De fordele, de nævner, er blandt andet, at de kommer med på kurser, at de møder andre børn gennem deres søskende, og at de tit kommer i svømmehallen. En af ulemperne kan være, at de føler, at de ikke får så meget opmærksomhed som deres søster eller bror. "Forældre bør også være opmærksomme på, om søskende er "for dygtige" i forhold til deres alder. Store søskende - især storesøstre - kan nemt blive "den tredje voksne" i familien. De er gode hjælpere og gode til at vise omsorg. Så gode at de nogle gange tilsidesætter deres egne følelser og behov", fortæller John Quist Frandsen. Det er dog vores helt klare indtryk, at de fleste forældrepar er meget opmærksomme på, at det ikke skal blive for tung en byrde, at ens bror eller søster er handicappet. Der skal også være plads til konkurrence, drilleri, belæring, jalousi og alle de andre ting, som der altid vil være mellem søskende både med og uden handicap.