lørdag den 29. november 2014

Børn som har søskende med ADHD

Ådalskolen i Ringsted udbyder søskendekursus til marts 2015

Hvad var udfordringerne?

Vi fortsætter bloggen om Maria som fortæller hvordan hun har oplevet at være både lillesøster og storesøster til en søskende med Downs Syndrom. Jeg tror egentlig den største udfordring for min storebror var hans bevidsthed om sit handicap fra en ganske ung alder. Han har altid haft et ønske om at være normal og ligesom alle andre. Han ønskede at kunne køre bil og gå ud til fest om fredagen, mens jeg gik i gymnasiet. Han ønskede også at gå på bar for at få en øl, ligesom det jeg begyndte på i min studietid. Men for min lillebror var det hele ganske anderledes. Han fornemmede selv at være anderledes og det var ofte et stort irritationsmoment for ham. Alle mennesker har sin egen kamp for at acceptere sig selv for, hvem de er, og min familie og jeg altid forsøgt at hjælpe Niels med det. For mig, var min største udfordring at kunne acceptere ham, som han var og særligt at kunne håndtere de perioder hvor Niels havde det svært. Jeg kunne være flov, når Niels blev sur på naboerne eller på gaden. Jeg tror også jeg i en årrække trak mig væk fra ham fordi jeg selv var usikker på min rolle og egentlig følte mig ”fyldt op”. Efter nogle år, hvor jeg også selv blev færdig med min uddannelse var der ligesom mere overskud til at optage kontakten med Niels igen. I bund og grund er Niels jo min bror og jeg elsker ham, men der er også bare nogle ting som jeg selv gerne vil gøre. Maria er som mange andre søskende som har en bror eller søster med et handicap. Hun har taget et stort ansvar gennem hendes barndom, hjulpet til som et hvert barn ville gøre det, men Maria skal også huske på hendes egne behov og det som hun har lyst til at lave. På Ådalskolens søskendekursus er der mulighed for at tale om, hvordan det er at være søskende til et barn med et handicap. Mange af de historier som fortælles på søskendekurserne er meget enslydende og for mange søskende er det en særlig fornøjelse at opdage hvor mange ting de egentlig har til fælles med hinanden.

torsdag den 27. november 2014

Hvad så med mig?

Hvordan er det at vokse op med en bror som har Downs syndrom?
I hele Marias barndom var Niels ikke en typisk bror. Niels var 4 år da Maria blev født og de boede sammen med deres far og mor i en forstad til København. Niels kunne ikke hjælpe Maria med lektierne eller tage med på legepladsen. Men Niels, som har Downs syndrom har givet Maria noget som ingen anden bror har kunnet give – nemlig betingelsesløs kærlighed. For Niels er altid glad og han glæder sig altid til at Maria idag kommer forbi på hans opholdssted. I dag er begge børn voksne godt op i 20 erne, og vi har haft besøg af Maria som fortæller om hendes barndomsoplevelser. En barndom som ind imellem også var præget af store udfordringer. Det blev til en meget lang samtale som var så god, at vi har valgt at blogge om det og fået lov til af Maria at dele de mange oplevelser. Maria fortæller, jeg synes generelt min barndom både har haft sine op- og nedture. Jeg oplever at jeg blev meget moden allerede da jeg var ganske ung fordi jeg både tog og fik et større ansvar i familien. I begyndelsen husker jeg ikke ret meget af Niels handicap, kun nogle voldsomme skrigeture når vi var i supermarkedet. Jeg troede det var helt normalt, men som årene gik gik det op for mig at Niels var handicappet. Jeg opdagede at Niels var anderledes og at andre børn på min alder havde søskende som ikke gjorde som Niles. Dengang var det ikke muligt at møde andre søskende, så jeg kan kun anbefale, at hvis du som barn har en bror eller søster med et handicap og får mulighed for det: Så tag imod og kom afsted på søskendekursus. Det vil helt sikkert kunne give dig noget. Bloggen fortsætter med flere uddrag af samtalen med Maria.

tirsdag den 25. november 2014

Søskende kommer på en søskendecamp


Vi skaber opmærksomhed omkring søskende

Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Næste kursus begynder til marts 2015 og der er åbent for tilmeldinger allerede nu. En af gruppelederne bag søskendekurserne John Quist Frandsen fortæller her om nogle af de bevæggrunde der er for at tilbyde kurser for søskende. Et søskendekursus er et særligt forum, som vi har udviklet her i Ringsted på baggrund af årelang erfaring med familier der har et barn med et handicap. Vi har gentagne set og hørt at et handicap påvirker alle og hele familien. Ådalskolens søskendekursus sætte således direkte spot på søskende fordi de ofte i den store hverdag let kan blive ubevidst overset. Ingen er i tvivl om, at søskende har brug for opmærksomhed fra deres forældre, de har brug for hjælp til at forstå handicappet, og i de ting som de skal indgå i. De fleste har gavn af et forum hvor de kan fortælle og berette om deres del af virkeligheden og sepjle sig i andres virkeligheder. Når et behov bliver overset, kan søskende blive indesluttede, få en vanskelig adfærd, eller føle sig pinlige over deres handicappede bror eller søster. Forældre til børn med handicap allerede har en masse at gøre - nogle gange uden meget søvn eller hjælp. At have opmærksomhed på de andre søskende i familien kan virke som en opgave, man bare ikke har tid til. Ikke af uvilje, men døgnet har simpelthen kun 24 timer. Imidlertid behøver den særlige opmærksomhed ikke at tage masser af tid. Det er bedre at have en mor eller fars fulde opmærksomhed i kort tid, end meget tid med med mange distraktioner. Hvorfor det er vigtigt at give søskende opmærksomhed. Du viser dine børn at du elsker dem og hjælper dem til at føle, at de noget også er betydningsfulde - fx vil søskende føle sig endnu mere elsket, når de finder en lille seddel fra dig i deres madkasse. Det hjælper til at reducere jalousien overfor deres handicappede bror eller søster, når søskende får en-til-en tid med dig - fx søskende, der har 15 minutter hver dag til at spille et boldspil med dig. Det hjælper søskende til at udvikle god opførsel, når du giver dem opmærksomhed for at gøre det rigtige - fx når din søskende barn leger godt med et andet barn, giver du det et knus eller siger "Det er en dejlig spil”. Mange forældre undlader at fortælle søskende om deres brors eller søsters handicap. De kan være i tvivl om det vil være for oprørende og mere skade end gavn. Men ligesom forældre har søskende også brug for at vide, hvad der sker for bedre at kunne forstå. Det hjælper også søskende til at forstå, hvorfor tingene derhjemme er anderledes med deres bror eller søster - fx en søskende kan forstå, at deres bror eller søster får mere opmærksomhed fra mor og far, fordi de har brug for mere hjælp og ikke fordi mor og far elsker det handicappede barn mere. Det hjælper også med at forbedre forholdet mellem børn og deres handicappede søskende - f.eks søskende, hvis bror eller søster har vanskeligheder i en leg kan bedre forstå, at dette er på grund af handicappet og ikke fordi deres bror eller søster ikke kan lide dem. Når forældrene ikke fortæller søskende om effekten af handicap er det som regel værre, end hvis de havde fået den information. De kan høre ting fra andre, eller læse ting på internettet, som ikke er korrekte. De kan lave deres egen version af, hvad der sker, og som kan være værre end virkeligheden. Når de finder ud af, at du har holdt oplysninger fra dem, kan de føle sig vrede og mistroiske over for jer. Hvordan fortæller vi søskende om handicap? Start tidligt - fortæl dine børn om diagnosen og hvad det ord betyder. Besvar spørgsmål som de kommer op og husk på at de fleste børn er meget konkret tænkende. Vær åben og ærlig - det hjælper dit barn til at stole på dig. Hold børnene up to date, hvis der er noget omkring handicappet der ændrer sig. Børn vil også brug for mere detaljerede oplysninger, når de bliver ældre. Navnlig hvad der skal ske med deres bror eller søster, når de bliver voksne. De fleste børn kan lide at være medinddraget i ting, som angår familien. De kan lide at vide om de steder deres søskende går, og møde de mennesker, som støtter dem. De ønsker også at vide ting hvem der vil se efter dem, hvis en mor eller far skal på hospitalet med deres handicappede bror eller søster.

mandag den 24. november 2014

Ring eller skriv efter en kursusfolder

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted

Om en lillebror som hedder Jonas

Vi har endnu engang modtaget en e-mail fra en søskende, som vi har fået lov til at bringe her på Bloggen.
Dette indlæg er skrevet af en dreng på 11 år, som har en bror med ADHD. ADHD betyder ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) og er en neurologisk lidelse i hjernen med forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. Forstyrrelsen ses hos 2-5 procent af alle børn, hyppigst hos drenge. Årsagen hertil er ukendt. 
Min lillebror hedder Jonas, er 9 år har autisme og ADHD (ikke den bedste kombination hvis I spørger mig). Det er jo ikke en gave, det kan vi hurtigt blive enige om. Skulle jeg have valgt på alle hylderne, så var det ikke lige den hylde, som jeg ville have valgt. Uden at gøre det alt for negativt og samtidig ikke alt for positivt, så er det i hvert fald en udfordring og også på nogle punkter en forhindring, også i forhold til hans fremtid. Han ville for eksempel gerne være politimand, men det ved han allerede nu, at han ikke kan blive, når han har ADHD. Mine forældre har talt med ham om det. De siger, at ”din onkel kan heller ikke blive pilot, fordi han er farveblind. Det kan godt være, at du ikke kan blive politibetjent, men så kan du blive noget andet”. Jeg vil vædde med, at ingen ønsker sig en bror eller søster med ADHD. ”Nej, før min lillebror blev født jeg kendte slet ikke til, at der var noget, der hed ADHD. Men jeg elsker ham som han er. Jeg ville dog ønske, at mennesker omkring min bror vil se ham, som det menneske han er i stedet for at fokusere på hans ADHD. Nu må I ikke misforstå mig, det skulle ikke være sådan, at han skulle sidde i kørestol. Men altså det er igen det der med, at det er nemmere at se, når du har armen i gips, end hvis du har diagnosen ADHD. Selvom min lillebror tit går mig på neverne og jeg får lyst at "flå hovedet af ham" nok ikke lige så voldsomt så er han stadig lillebror og i min familie.

At vokse op med en søster eller bror, som har ADHD, kan være en særlig udfordring. Søskende kan have brug for at blive set og hørt og for at nogen interesserer sig for, hvordan de har det. De kan have glæde af at deltage i kurser sammen med andre søskende, hvor de kan få større forståelse for ADHD og dele erfaringer, tanker og følelser om det at have en søster eller bror med ADHD.
Ådalskolen i Ringsted afholder søskendekursus til marts og netop emnet her er altid aktuelt.

fredag den 21. november 2014

Søskendekurset ABC


Søskende kan komme på søskendekursus

Min bror David har autisme. Han er ældre end mig, så jeg har aldrig kendt til andet. Jeg er 12 år, elsker min bror, især når han får mig grine, når han laver noget sjovt bag ryggen på mor og far og når han siger sjove ting. Men jeg bliver også ked af det nogle gange, når jeg ser, hvor træt mor og far er og at de nogle gange bliver vrede på ham. Mor råber nogle gange af mig og jeg kan høre hende græde, når jeg har gået i seng. Jeg bekymrer mig om hende og jeg bekymre mig om min bror fordi fordi jeg kan se, at folk på gaden stirrer på ham, vender øjne når vi går ude at handle. Jeg ville egentlig ikke have at mine venner i skolen fik noget at vide om min bror, da jeg ikke ønskede at de skulle sige noget ubehageligt, men efter jeg har deltaget i Ådalskolens søskendekrusus i Ringsted har jeg fået meget mere mod på at fortælle om min familie til andre. Jeg begyndte med at fortælle det til min lærer og hun sagde mig, at hun også har en ældre bror med autisme. Jeg har talt med hende om ting, som når jeg bliver forstyrret og hun lytter til mig. Der er nogle ting som er nemmere at dele med andre og fordi jeg ikke ønsker at bekymre dem mere end de er i forvejen. Jeg vil anbefale alle børn som har ene bror eller en søster med et handicap at deltage på et søskendekursus. "Det er som om min verden blev meget nemmere efter det", slutter David med at sige. Det at kunne dele ens historie med andre som kender til det samme er en ting som er alfa og omega og noget som vi gør rigtig meget på et søskendekursus.

torsdag den 20. november 2014

Fedt de voksne gider lege hele tiden

12 drenge og piger har afsluttet Ådalskolens søskendekursus i foråret. De er alle vendt godt hjem med en masse oplevelser rigere og fra flere af dem har vi hørt, at noget af det bedste ved søskendekurset var at møde andre børn, lære noget om handicappet og vide, at der er mange andre børn som har præcis de samme oplevelser som dem selv. Her er lidt om hvad der sker på Ådalskolens søskendekursus. Første kursus lørdag er en varm velkomst. Efter ankomsten begiver nogle af børnene sig nysgerigt rundt på Ådalskolen og udfolder sig straks i snak og leg, imens andre lidt tøvende observerer det, som sker omkring dem. Det er vigtigt, at alle børnene på søskendekurset føler sig trygge og får en god velkomst. Derfor lægger vi vægt på, at børnene føler sig velkomne og at vi laver en masse samarbejdslege og sjove aktiviteter.
Vi ønsker at søskendekurset skal være ”en del af børnenes virkelighed”. Det at være søskende til en bror eller søster med et handicap er ofte en livslang udfordring på både godt og ondt. Det handler om helt almindelige børn med et ualmindeligt vilkår i livet. De vokser op og modnes under helt andre vilkår end deres kammerater og kan derfor sjældent spejle sig i andres liv og hverdag. De er ofte den eneste i deres klasse, der har en søskende med handicap, og de har derfor ikke mulighed for, at dele hverdagens udfordringer med andre, der naturligt genkender og anerkender de anderledes opvækstvilkår. På mange måder er deres bror eller søster med handicap omdrejningspunkt for hele familien.
En mærkbar forandring...
Programmet på et søskendekursus er udfordrende og veksler mellem leg, undervisning, øvelser, fil og hygge. Børnene er begejstrede og har svært ved at holde latter og smil tilbage, når der legen ”Flagermus og flue” i gymnastiksalen sammen med forældrene. De er nemlig med i den første times tid på den første kursuslørdag. Det er ikke kun i forbindelse med legeaktiviteterne, at der sker forandringer, når børnene begynder at falde til. Nye venskaber udvikler sig, og behovet for at afprøve grænser mindskes. Også den tidligere så skeptiske finder sin rolle, som den ældste i gruppen, og giver en hjælpende hånd med de mindre børn.

På søskendekursus opdrager vi ikke på børnene...
Det er ikke problemer som er i centrum, r vi afvikler kurser for søskende på Ådalskolen, men derimod stemningen og indholdet, der skal være optimale, for at børnene får en fed oplevelse. Ifølge en af kursuslederne John Quist Frandsen er formålet med kurset ikke at opdrage børnene, men derimod at fylde dem med positive oplevelser og skabe et netværk som de meget ofte har brug for. Det gøres blandt andet ved, at børnene så hurtigt som muligt rystes sammen og kommer ud og afprøver aktiviteter sammen med de andre børn. Allerede efter de 2 til 3 timer føler børnene sig trygge nok til, at de fra hver deres side hiver og flår i os gruppeledere og forsøger at råbe højest om hvem, der skal sidde ved siden af hvem. Den højlydte summen vidner om, at børnene i løbet af meget kort tid føler sig tilpasse på Ådalskolens søskendekursus, som udgør rammerne for de følgende 3 lørdage.

”Fedt de voksne gider at lege hele tiden”
Som lørdagen går får de 12 børn nye kammerater og nyder den opmærksomhed, de får af gruppelederne. Julie på bare 11 år fortæller grinende, at det bedste ved søskendekurset er ”at de voksne gider lege hele tiden”. Nogle af børnene på kurset oplever en uvant bekræftelse og interesse fra gruppelederne, hvis eneste mål er, at indholdet undervejs skal leve op til børnenes forventninger. At dette er lykkedes ses tydeligt når dagen er kommet, hvor der skal tages afsked. Vi afslutter lørdagen med en særlig søskendeceremoni. Der bliver sunget, uddelt kram og sagt på gensyn til de nye venner og veninder.

tirsdag den 18. november 2014

Hvad har børn brug for der har en søskende med et handicap?

Hvad sker der med søskende, når der også er et barn med særlige behov i familien? Familielivet ændrer sig generelt og nogle gange ofte dramatisk, og behovene hos søskende overskygges af den intensive fokus på barnet med handicap. Uanset om du arbejder med forældrene, med børn med særlige behov eller med deres søskende, kan du hjælpe og støtte familierne til at anerkende og imødekomme behovene hos alle parter. Som professionelle på Ådalskolen i Ringsted er vi med til at give værdifuld vejledning til forældre, som i perioder kan være overvældet af daglige kriser og det kan være svært at finde tid til de andre børn i familien. Vi kan tilbyde og foreslå ressourcer, der giver et pusterum i en travl hverdag, således at søskende ikke bliver overbebyrdet og får en chance for at være børn i lighed med deres jævnaldrende kammerater. Ådalskolens søskendekursus henvender sig til børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Vores mål er at støtte søskende til at forstå og italesætte de bekymringer, som mange af dem oplever i hverdagen. På søskendekurset har vi også fokus på:
Præcise og alderssvarende oplysninger om handicap
Opmærksomhed på søskendes udviklingsbehov og følelsesmæssige behov
Anerkendelse af søskendes oplevelser og erfaringer
Hjælp med at skabe et godt netværk af relationer til jævnaldrene på søskendekurset

En familie som har et barn med et handicap er ofte på arbejde 24/7. Dette er især tilfældet, når barnet med handicap er hjemme på fuld tid. Selv når barnet er i skole i dagtimerne eller et andet tilbud er det vigtigt med ekstra støtte til søskende. Opmærksomheden til søskende kommer i sidste ende hele familien til gode idet det er søskendeforholdet som er det længst bærende livet igennem.  

mandag den 17. november 2014

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus


Hvordan er det at vokse op med en handicappet søskende?

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus for børn i alderen 9-12 år. Her møder vi børn som ved hvordan det er at vokse op med en handicappet søskende. Viktor som er 12 år fortæller hvordan det er at have en lillebror som har autisme. "Jeg husker at vi plejede at gemme os under dynen og vores mor skulle komme og finde os”. Min lillebror var vild med denne leg og kunne lege den i timevis. Jeg husker, at min lillebror blev diagnosticeret som autistisk, da han var 5 år gammel. Snart var der ikke mere gemmelege under dynen. Der var ingen kampe. Han trak sig tilbage ind i sin egen verden. Victor fortæller, at han er træt af folk, der siger," nå, det er ligesom at være enebarn, er det ikke? " Nej, det kunne ikke være mindre ligesom at være enebarn. Jeg er ikke enebarn. Jeg har en bror med autisme.

Check denne video som er rigtig god til at forstå, hvad det er at søskende oplever. Børnene som er i alderen 9-16 år taler om ensomhed, de gode oplevelser, pinligheder og fremtiden. Den er på engelsk, men virkelig god at lære af.

Hvordan er det at vokse op med en handicappet søskende?

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus for børn i alderen 9-12 år. Her møder vi børn som ved hvordan det er at vokse op med en handicappet søskende. Viktor som er 12 år fortæller hvordan det er at have en lillebror som har autisme. "Jeg husker at vi plejede at gemme os under dynen og vores mor skulle komme og finde os”. Min lillebror var vild med denne leg og kunne lege den i timevis. Jeg husker, at min lillebror blev diagnosticeret som autistisk, da han var 5 år gammel. Snart var der ikke mere gemmelege under dynen. Der var ingen kampe. Han trak sig tilbage ind i sin egen verden. Victor fortæller, at han er træt af folk, der siger," nå, det er ligesom at være enebarn, er det ikke? " Nej, det kunne ikke være mindre ligesom at være enebarn. Jeg er ikke enebarn. Jeg har en bror med autisme.

Check denne video som er rigtig god til at forstå, hvad det er at søskende oplever. Børnene som er i alderen 9-16 år taler om ensomhed, de gode oplevelser, pinligheder og fremtiden. Den er på engelsk, men virkelig god at lære af.

lørdag den 15. november 2014

Et søskendekursus er begyndelsen på et venskab

På Ådalskolens søskendekursus tænker børnene på hinanden mellem kursuslørdagene, i takt med at de lærer hinanden at kende. Som Rasmus på 10 år siger det, ”jeg har tænkt på, hvordan Nikolaj fra Kalundborg har det og i starten inden jeg lærte ham at kende troede jeg ikke, at der var andre, som havde haft de samme oplevelser som jeg, når ens lillesøster har et handicap”. Det har i lang tid fået mig at føle mig alene. Efter jeg er begyndt på søskendekurset er det blevet meget anderledes. Jeg tænker på de andre børn og det de fortæller på søskendekurset. Jeg tænker også på, hvad de andre mon laver, og hvordan de mon har det. At deltage i et søskendekursus fører nogle gange blivende venskaber med sig. To af børnene opdagede via søskendekurset, at der var andre elever på skolen også havde en bror eller søster med et handicap. Børnene fortæller at det bare er rart at vide, at de andre ”bare er der”. De behøver ikke mere kontakt end det. De mindste på søskendekurset oplever, at de godt kan være venner med nogen, der er ældre end dem selv. ”Altså vi tænker meget ens. Jeg plejer altid at sige til mig selv, at det er lige meget med alderen, bare man kan finde ud af det” (10 år). Børnene oplever søskendekurset som et socialt sted, ”hvor man møder nye mennesker og lærer dem bedre at kende”. Et barn mener, at øvelsen i at møde nye børn i fællesaktiviteterne og at tale med dem gør det nemmere at få venner nu end tidligere: ”Hver gang jeg prøver at få nogle nye venner i skolen, da jeg ikke var i gruppen, tog det flere dage, men... nu da jeg går på søskendekursus, så tager det kun max en halv time” (9 år).

fredag den 14. november 2014

Søskende fortæller om ”alenetid med mor eller far”

Når Ådalskolen i Ringsted afholder søskendekurser for børn som har en bror eller søster med et handicap er der flere emner som næsten altid går igen. På sidste kursus var der flere søskende som nævnte at de godt kunne ønske sig mere ”alenetid” sammen med deres forældre. Der er naturligvis altid meget forskel på hvad søskende godt kunne tænke sig og her er et resume af nogle af fordelene.
1) Forbindelsen mellem mor/far og søskende styrkes ved at være sammen – igen fuldstændig som med nære venner: Jo mere tid du giver dem, jo bedre bliver kontakten. Der er ingen afbrydelser fra søskende, eller kamp om hvem der nu har fået mest/mindst. Snakken kan være åben, og der er plads til lange pauser hvor der ikke er nogle andre der overtager tråden imens. En pige på 12 siger, ”at børn aldrig fortæller personlige ting på kommando, men at det opstår naturligt når tiden, rummet og roen er der”.
2) Ved alenetid er der ingen kamp om opmærksomheden. Børn kæmper naturligt med deres søskende om at blive set og hørt og ofte kan konflikter skabe en så dårlig stemning at hele familien lider under det. Der bliver ikke plads til at rose én af dem, fordi den anden straks vil føle sig overset eller forsøge på at få den samme ros. Et barn der føler sig fyldt op med voksenkontakt har ikke på samme måde brug for at mase sig frem i flokken, og der vil samlet set være et mere kærligt søskende samvær.
3) Nogle søskende er generte børn som har brug for mere selvtillid. En bror eller søster med et handicap som spørger og kommenterer hele tiden, skal nok få rigeligt med voksenkontakt. ”Men hvad med mig som er mere genert, stille – måske ikke så sprogligt hurtige siger en dreng på 11år. Alenetid med min mor eller far giver mig mulighed for at være i fokus, og udtrykke min mening. Det at lære at “jeg er værd at bruge tid på” og “min mening har lige så meget betydning som alle andres” er et budskab som jeg ikke kan undvære”.
4) Søskende oplever at hans eller hendes behov/interesser er noget forældrene gerne vil dele. Som familie kan det være svært at finde på aktiviteter som alle brænder lige meget for. Nogle vil male med vandfarver, nogle vil ud og gå i bjerge – og andre vil i butikker.  Alenetid med din far eller mor kan give dig mulighed for at lave lige præcis dét som du interesserer dig for, uden at resten af familien skal kommentere om det nu er godt, dårligt, kedeligt eller underligt. Når der er flere børn, kan det være en spændende opdagelsesrejse at finde fællesnævneren med hvert barn for sig: Hvilke interesser deler I, og hvad har I sammen lyst til at udforske? Det vil få søskende til at føle sig værdfuld. “Det jeg kan lide, er værd at bruge tid på – jeg behøver ikke være magen til de andre” som en dreng fortæller fra søskendekurset.
5) Alenetid er en god måde, hvor du virkelig lærer mig at kende, siger en dreng på 10 år. Måske tror forældrene at de kender mig ind og ud, efter at have fulgt mig lige fra det første sekund. Men hvad er det egentlig for et menneske, der gemmer sig inde bag H&M-tøjet? Hvad tænker jeg om sit liv i skolen, hvad drømmer jeg om at lave næste sommer og hvordan oplever jeg at have en bror eller søster med et handicap? Især med nogle søskende er det af stor betydning at bruge den tid med dem, da de ellers brænder inde med alle deres hverdagshistorier og tankerækker. Under alenetid vænner de sig til at åbne op og langsomt vil det følge med ind i familietiden. Børn er lige så forskellige som voksne, og det giver ikke mening at behandle søskende ud fra “lige for lige” princippet. Hvert enkelt familiemedlem har sin plads, og vil føle sig betydningsfuld ved at mærke: “det er 100% ok at være mig”. Når alt kommer til alt er et søskendeforhold en af de familierelationer, som normalt varer længst i vores liv. Det giver mulighed for et tæt og givende forhold med en nær slægtning gennem hele livet og når ens bror eller søster har et handicap, betyder det også et vedvarende ansvar livet igennem.

onsdag den 12. november 2014

Forældre støtter deres søskende på mange måder

I familier er alle afhængige af hinanden og i en familie påvirker alt hinanden. Sådan er det også når der er et barn med et handicap. Det er derfor særlig vigtigt, at der bliver skabt et trygt forum og tillid i kommunikationen mellem forældre og søskende. Her kan det være godt at indtænke alenetid med barnet. Man kan eventuelt "dele mor og far op". Det kan være svært at få det til at ske i en travl hverdag, men prøv at bruge de små naturlige lufthuller der opstår når én er ude til en fødselsdag eller en soveaftale. Brug bedsteforældre, legekammerater mv til at skabe muligheden for at have søskende hver for sig – vel at mærke i et nærværende samvær. Og hvis du ikke selv har tid, er en dag alene med morfar eller farmor også alletiders. Italesæt også de svære og udfordrende ting der kan følge med, når man har en bror eller søster med et handicap allerede i en tidlig alder, naturligvis tilpasset barnets modenhed. Gå langsomt frem og sørg for også at grine sammen og ofte få sagt "pyt". Fortæl lidt om dine egne dilemmaer og dine følelser. Spørg til søskendes oplevelser og tanker i højere grad - de vil som regel gerne. På den måde slipper meget af deres utryghed omkring situationen og de får følelsen af at være en del af familien frem for at være alene om at være udenfor. Tilpas alt det du siger til dit barns behov. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted søger at bakke familierne op og vi mener det er vigtigt, at forældrene erkender at deres søskende børn kan have brug for støtte. Støtte på den gode måde som for eksempel ved at deltage i et søskendekursus. Mange familier drager også stor fordel af en aflastningsordning til barnet med handicap. Nogle forældre kan få dårlig samvittighed over at måtte bede om hjælp, men man skal se det som en hjælp og styrke til alle i familien. Et søskendekursus kan som sagt være en god hjælp. Her møder søskende andre børn i samme situation, hvilket er en stor hjælp.

mandag den 10. november 2014

Når det hele begynder med en tanke

Søskende har brug for at føle, at de ikke er alene, og at andre forstår og anerkender deres tanker og følelser der er forbundet med at have en bror eller søster med et handicap. De må hjælpes af nære voksne til at forstå, at deres reaktioner på forældrenes brud er helt normale. Og her har de i særlig grad brug for, at der lyttes til de signaler, de sender, og at voksne tør tale med dem om, hvordan de har det, og at de aktivt involverer sig i barnets trivsel og videre vej. I denne sammenhæng er det ikke mindst vigtigt, at virkninger af at have søskende med et handicap håndteres i et tæt samarbejde mellem skolen/institutionen og hjemmet. Det er betydningsfuldt, at lærere, pædagoger og andre fagfolk, der til dagligt omgås børn, vover at tale om det, som er svært – også selv om det kan opleves udfordrende at skulle involvere sig i en familie hvor vilkåret kan være meget anderledes. Mange børn på søskendekurserne har fortalt os, at det netop har været en stor hjælp for dem, at en yndlingspædagog eller -lærer engang imellem har spurgt ind til, hvordan det går derhjemme med deres bror eller søster. At de voksne har vovet at sætte ord på det, der føltes svært og sårbart for barnet, og måske oveni købet har hjulpet barnet til at finde måder at tackle nogle af de udfordringer, der uundgåeligt dukker op, når barnet skal begå sig i en uforudsigelig hverdag. For nogle forældre kan det måske opleves som vanskeligt at skulle involvere skolen eller daginstitutionen deres familieliv. For at komme disse forældre i møde anbefaler vi, at skoler og daginstitutioner forebyggende melder klart og tydeligt ud, for eksempel på deres forældreintra, at det prioriteres højt, at skolens/institutionens ansatte får viden om store og indgribende livsforandringer i det enkelte barns liv, netop fordi det er så betydningsfuldt for et barns videre trivsel, at de nære voksne forstår og ser barnet, dér hvor det er. Det vil således være godt, hvis forældre trygt ved, hvem de skal gå til, og at skolen eller daginstitutionen er klædt på til disse samtaler og informationer. Vi kunne godt drømme om, at både skoler og daginstitutioner laver en intern procedure for, hvordan de som institution tager hånd om deres børn, når en familie har et barn med et handicap og at de melder klart ud til alle familier, der har berøring med organisationen, hvad dens holdning og tilgang er. Det er langt mere effektfuldt at afmystificere og forebygge end at vente til den dag, man konkret står med et barn der mistrives. Og det skaber tryghed for både børn og voksne. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er en af de organisationer som bevidst arbejder for søskende til børn med et handicap. Et søskendekursus er et frirum, hvor søskende kan møde og dele erfaringer og bekymringer med andre i lignende situation. Børnene taler om fælles udfordringer og tanker i relation til et udvalgt emne, som kan skabe nye ideer og redskaber i forhold til at tackle de hverdagssituationer, som opstår. Der er plads til, at alle børn kan udtrykke og få luft for alle de følelser og tanker, der opstår i forhold til at søskende til et barn med et handiacp. Vi skaber det frirum der skal til for at søskendes stemmer høres. Et frirum som giver søskende en følelse af at høre til og ikke at være uden for nummer som en af gruppelederne John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus afsluttende siger.

Tilpasser du dig for meget? Læs om Peter

Er du en pleaser? Så er du sikkert også typen, der har det med at lide af hensynsvirus og helt eller delvist glemme dig selv i hverdagen. Sådan kan nogle søskende godt føle, når de har en bror eller søster med et handicap og hvor meget af forældrenes tid går med at passe barnet med handicap. Det er i hvert fald sådan som Peter på 12 oplever det i hans familie. ”Jeg var en pleaser som gerne ville være elskværdig og accepteret og forsøge at behage andre for at få opmærksomhed og for at undgå konflikter”. For år tilbage var jeg en rigtig pleaser, fordi jeg ikke ville miste samhørigheden til min familie. Min lillesøster har autisme og er 9 år. Jeg turde ikke sætte ord på, hvad det var jeg gerne ville og prøvede derforfor at behage alle andre i stedet for. Jeg var også bange for at gøre mine forældre kede af det fordi de havde jo nok at gøre med at passe og holde øje med min lillesøster, som pludselig kunne være stukket af. På den måde blev jeg bedre og bedre til at tilsidesætte mig selv til fordel for andre. Problemet var, at jeg ikke kunne se det selv og i virkeligheden havde glemt, hvad det er jeg selv gerne ville have det. I dag kan jeg gode se at det var en slags overlevelsesstrategi, som jeg havde glæde af i forskellige sammenhænge. Den store ændring kom efter at jeg havde været på et søskendekursus i Ringsted, hvor de andre søskende og de voksne hjalp med med at finde de rette ord og jeg turde fortælle hvordan det var for mig. Jeg lærte i hvert fald at næste gange næste gang jeg skal til at please, så stopper jeg op og tænker over, hvad det er, jeg er i gang med. Fordi som de voksne på søskendekurset sagde, ”i det øjeblik, du forsøger at behage et andet menneske og glemmer dine egne behov – igen og igen – giver du bogstavelig talt stafetten fra dig”. Der går skår i integriteten, og gør det sværere at passe godt på dig selv. Behagesyge og hensynsbetændelse tærer på kræfterne, ligesom en rigtig sygdom ville gøre. Ofte sker det dog i små, tilsyneladende ubetydelige ryk, som du næsten ikke bemærker. 

lørdag den 8. november 2014

Ifølge LEV er der 36000 mennesker med udviklingshæmning

Ifølge LEV (lev.dk) er der ca. 36.000 mennesker med udviklingshæmning i Danmark. Det bliver ganske vist ikke registreret i Danmark, om man er udviklingshæmmet eller ej, så et helt præcist tal for antallet af mennesker med udviklingshæmning findes ikke. Men af en gammel undersøgelse fra 2003 i Ribe Amt fremgik det, at der var 1512 mennesker med udviklingshæmning i amtet. Supplerende undersøgelser viser, at befolkningssammensætningen i Ribe Amt ikke adskiller sig væsentligt fra resten af landets. Så når man sætter Ribes befolkningsantal i forhold til hele Danmarks, er der altså ca. 36.000 mennesker med udviklingshæmning i Danmark. Af disse 36.000 mennesker med udviklingshæmning vil anslået 5.500 personer under 15 år bo hos forældrene. Vi antager at rigtig mange af disse børn også har søskende, men tallet er naturligt helt uvist. I hvertfald giver det god mening i at tænke, at behovet for søskendekurser er tilstede og at det naturligvis handler om at udbrede viden om denne mulighed. Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus der begynder til marts 2015. Læs mere her på bloggen eller send os en e-mail soskendekursus@gmail.com

fredag den 7. november 2014

Et søskendekursus i Ringsted varer 45 timer

Det er vigtigt, at et søskendekursus tager udgangspunkt i barnets situation og vi ved, at det tager tid at komme til at lære hinanden at kende for at kunne bruge det netværk som opstår. Netop derfor varer Ådalskolens søskendekursus også 45 timer og er fordelt over 3 weekender. Kurset tager naturligvis hensyn til og respekterer barnets loyalitet overfor familien og den bror eller søster som har et handicap. I de fleste tilfælde er børnene klar over, når de begynder på søskendekurset, at deres bror eller søster har et handicap. De børn som deltager på et søskendekursus har først og fremmest brug for at møde forståelse for sine vilkår og for situationen derhjemme.
Vi mener at det er nødvendigt:
• at nogen tager sig af søskende og spørger hvordan de har det
• at nogen taler med søskende om barnet som har et handicap
• at søskende får en ekstra portion opmærksomhed
• at søskende kan tale om de tanker og oplevelser de kan tumle med i hverdagen
• at søskende får et sted, hvor de kan dele deres oplevelser og erfaringer med andre i samme situation
• at søskende bliver mødt med respekt og anerkendelse
Et sådant tilbud er Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, hvor søskende møder andre børn i samme situation. Søskendekurset ledes af trænede voksne og børnene kan opleve måske for allerførste gang, at de ikke er de eneste som har en bror eller søster med et handicap. På Ådalskolens søskendekursus er der nemlig forståelse for tingenes sammenhænge.

tirsdag den 4. november 2014

Søskende som har en bror eller søster med særlige behov


Når søskendekurset er begyndelsen på et venskab

På søskendekurset begynder børnene at tænke på hinanden mellem lørdagene, efterhånden som de lærer hinanden at kende: ”Altså jeg har tænkt på, hvordan Nikolaj fra Kalundborg har det sån... Ja altså sån, at jeg ikke er den eneste – i starten tænkte jeg, at der ikke var andre, der havde prøvet det, at det kun var en selv – og lige nu tænker man også på, at der også er andre, som har en bror med et handicap”. Det får mig til at føle mig mindre alene - også selv jeg ikke ser de andre mellem lørdagene. Jeg tænker på de andre børn og det de havde fortalt på søskendekurset. Jeg tænker også på, hvad de andre mon laver, og hvordan de mon har det. At deltage i et søskendekursus fører nogle gange blivende venskaber med sig. To opdagede på grund af søskendekurset, at andre elever på skolen også havde en bror eller søster med et handicap. Børnene fortæller at det bare er rart at vide, at de andre ”bare er der”. De behøvede ikke mere kontakt end det. De mindste på søskendekurset oplevede, at de godt kunne være venner med nogen, der var ældre end dem selv. ”Altså vi tænker sådan meget ens. Jeg plejer altid at sige til mig selv, at det er lige meget med alderen, bare man kan finde ud af det” (10 år). Børnene oplever søskendekurset som et socialt sted, ”hvor man møder nye mennesker og lærer dem bedre at kende”. En mente, at øvelsen i at møde nye børn i fælleslegene - og at tale med dem - gjorde det nemmere at få venner nu end tidligere: ”Hver gang jeg prøvede at få nogle nye venner i skolen, da jeg ikk’ var i gruppen, der tog det flere dage, men... nu da jeg går i på søskendekursus, så tager det kun max en halv time” (9 år).
Før søskendekurset vidste barnet ikke helt, hvordan det skulle få venner men det at høre de andre børns historier ”om alt muligt” og snakke med dem viste, at man ”bliver ligesom hurtigt venner, når man både snakker og leger lidt sammen – altså når man også spørger, hvad hinanden kan lide og sådan noget” (10 år).

mandag den 3. november 2014

Når alle er forskellige, er ingen anderledes


Infomation og åbenhed

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Det har vi nu gjort i flere år og fra tid til anden får vi e-mails fra forældre og fagprofessionelle som spørger efter gode råd til hvordan søskende bedst kan støttes. Der er naturligvis mange ideer men her præsenterer vi 2.
Søskende trives bedst med at blive informeret
Søskende, der ikke informeres om, hvad der er sker, overlades til deres fantasi - og fantasien er grænseløs. Søskende trives derfor bedst med at blive informeret, så de kan forstå, hvad der sker omkring dem. Når man i sin familie selv er åben og informerer om, at bror eller søster har et handicap indbyder man samtidig til, at børnene må fortælle om deres tanker og stille de spørgsmål, som de går med. Fortæl ikke detaljeret om handicappet i første omgang, men fortæl om hvilke konsekvenser det kan have for hverdagen og på et niveau som passer til barnet.
Vær åben og imødekommende
At informere søskende om et handicap kræver mod og åbenhed fra forældrene. Det er vigtigt at slippe tankerne om, hvad der er den rigtige måde at gøre det på. Vi er alle forskellige, og man skal gøre det på den måde, man har det bedst med. Det kan være en god idé at lave noget helt andet imens - fx fortælle om det, mens man går en tur, tegner eller bager sammen med dem. Det kan gøre det mere afslappet og nemmere at tale om det svære, end hvis man sætter sig på en stol over for barnet og dermed konfronterer ham eller hende direkte. Hvis man laver noget andet imens, giver man barnet mulighed for at kunne kigge væk eller 'gemme sig lidt'. 
Når søskende deltager på Ådalskolens søskendekursus er der mange ting som vi synes er vigtige at fortælle dem. Vi tror på overskriften "Spørg – gæt ikke". Vi siger, husk at spørge dine forældre, hvis der er information, som du ønsker uddybet eller ikke forstår. Spørg derfor hver eneste gang, der er noget, du ikke forstår. Spørg den, der har afsendt informationen. Det er en ærlig sag, hvis man ikke forstår en information, og alle forældre respekterer dit spørgsmål og dit informationsbehov og vil forsøge at give et fyldestgørende svar. Det er til gengæld en dødssynd at gætte og dermed konkludere på forkert grundlag – og måske lade dette være grobund for egen og andres utilfredshed. Gætteri ender let med at være sludder.

søndag den 2. november 2014

Der venter altid noget lige rundt om hjørnet

Nikolajs storebror, en dreng på 13 år med en mild grad af autisme ønsker generelt ikke at være anderledes og ønsker ikke at skille sig ud. Når han ikke deltager i en leg, har han som oftest en reel grund til ikke at deltage. Det kan være fordi han ikke forstår reglerne eller forholdet til kammeraterne, der er udslagsgivende. Et barn med autisme har svingende signaler som er vigtige at holde sig for øje og ikke irriteres over. Nikolaj fortæller, hvordan han har oplevet, at hans storebror er blevet misforstået/mistolket, fået skældud og blevet beskyldt for dovenskab og manglende engagement. Netop et usynligt handicap kan føre til disse konfrontationer. Det er en kunst at finde balancen og ikke udsætte et barn med autisme for udfordringer, det ikke kan honorere. Her må forældre og lærere med deres viden om og erfaringer med det enkelte barn i fællesskab løbende skønne, hvad barnet er i stand til. Således kan det, der virker godt, fremhæves og udvikles, og barnets forcer kan træde i forgrunden. Risikoen for at mistolke og fejlvurdere barnet minimeres. Dermed være ikke sagt, at alle problemer er løst. Der venter altid et dilemma rundt om hjørnet. Men betragtes dilemmaet som et afsæt for refleksion, er man nået et godt stykke hen ad vejen. At komme afsted på et søskendekursus er en god måde til at dele ens oplevelser med andre børn slutter Nikolaj med at sige.

lørdag den 1. november 2014

Et søskendekursus bygges op på tillid

Et søskendekursus er et spændende program for børn som har en bror eller søster med et handicap. Målet med søskendekurser er at imødekomme behovene hos søskende ved at skabe de rammer, hvor børnene kan dele oplevelser og erfaringer, lege og lære sammen med andre børn gennem relevante, alderssvarende sjove aktiviteter i et trygt og tillidsfuldt miljø. 

På søskendekurser vil du:
Møde andre søskende på deres egen alder
Opleve masser af sjov og et særlig godt kammeratskab
Spise pizza
Tale om dine erfaringer med andre børn, der virkelig forstår det du siger
Få nye kammerater
Lære mere om handicap og hvad det egentlig betyder for dig i hverdagen

Hvem deltager på søskendekurser? 
Kurserne er for søskende i alderen 9-12 år.

Hvornår og hvor afholdes der søskendekursus?
På Ådalskolen i Ringsted.
Lørdag d. 21. marts 2015 fra 9-15.30
Lørdag d. 11. april 2015 fra 9-15.30
Lørdag d. 9. maj 2015 fra 9.00 til søndag d. 10. maj kl. 15.30
Vi tager afsted på en overnatning til en nærliggende hytte.

Kursusfolderen og tilmeldingen til kurset kan downloades som en PDF fil på www.aadalskolen.dk i menuen ”Søskendekursus NYT”.