Så kom efterårets søskendekursus igang

Aldrig før har vi oplevet en så varm søskendelørdag i Ringsted - nærmest 27 grader. Alligevel gav I den fuld gas så sveden haglede af jer. Leg i gymnastiksalen og ærlige og åbenhjertige beskrivelser af jeres søskende og den måde I oplever verden på. Tusind tak for en fantastisk dag og vi håber I alle er kommet godt hjem og får en fortsat god weekend. Det var fedt at møde jer og vi er alle stolte og glade over at vi har fået lov til at følge søskendekurset sammen med jer i dette efterår. Vi vil i den kommende tid skrive mere om de aktiviteter vi har lavet og lægge gode billeder op.
De bedste hilsner
Nadia, Gitte og John

Stor efterspørgsel på søskendekurser

Vi er rigtig glade for den meget store efterspørgsel der er på søskendekurser i øjeblikket. Her kommer datoerne for de forløb som Ådalskolen i Ringsted tilbyder i 2020. Der er åbent for tilmelding allerede nu og vi sender selvfølgelig gerne kursusfoldere ud til det kursus, som du er interesseret i.

Velkommen til søskendekursets begyndelse

Endnu står bænken helt tom men på lørdag d. 31. august glæder vi os meget til at se jer alle sammen når Ådalskolens søskendekursus begynder. Vi har set frem til den lørdag i lang tid og vi glæder os meget til at lære jer at kende. Sammen med de andre søskende på holdet kommer i til at lære en masse om handicaps, hinanden og vi vil gøre vores til at vi får et fantastisk godt og lærerigt kursus. Husk at få tøj med som passer til vejrudsigten. Efter sigende bliver vejret dejligt sensommerligt. Kom godt til Ringsted, på gensyn og de bedste hilsner.
Nadia, Gitte og John

Søskendekurser for børn og unge

Søskendekurser henvender til børn og unge som har en bror eller søster med et handicap. Vi samarbejder med alle kommuner og vi matcher alle typer af handicaps.

Forholdet til omverdenen som ung søskende

Med alderen bliver det helt naturligt for søskende at blive mere og mere optaget af den verden som ligger uden for en selv. Vi kalder det for omverdenen. Særligt når et barn nærmer sig teenagealderen er det lige som om at kammeraterne og venner fylder og betyder mere end familie og søskende. For nogle kan de ugentlige fritidsaktiviteterne være det nødvendige fristed, hvor det kan være rart, at der ikke tales om udfordringer forbundet med situationen med en bror eller søster hjemme. Selvom man som forældre synes, det er vigtigt, at man også tager søster eller bror med til arrangementer m.v., så har vi ofte hørt fra børnene på søskendekurserne, at det er vigtigt at man respekterer, hvis en bror eller søster siger nej og giver udtryk for, at han eller hun gerne vil være alene om det. Vi ved jo, at generelt for unge betyder den ydre verden meget og at det også er vigtigt at være en del af denne verden. Man skal nødigt forstyrre det, så den unge vælger at trække sig. Præpuberteten eller teenageårene kan være en rigtig svær alder, uanset om man har en søskende med et handicap eller ej. Så for nogen vil det måske være sådan, at det ikke er noget man nødvendigvis har lyst til at tale om henne i skolen. Vi har endda nogle gange hørt at det i årevis har været en stor hemmelighed. Det er vigtigt, at man som forældre ikke presser på, men vurderer situationen ud fra hvordan den er. Det bedste er naturligvis at lade den unge være med til at bestemme, hvornår og hvordan det eventuelt skal ske og i hvilken grad han eller hun ønsker åbenhed. Det er selvfølgelig også vigtigt at se på, om den unge har andre venner at dele sin situation med for ellers kan man risikere, at det kan vokse til ”en stor hemmelighed”, som man bærer rundt på alene. At den unge kommer til at leve i to verdener, en derhjemme og en derude. Det vi kan høre på vores søskendekurser er, at de fleste meget frit fortæller om de mange ting de oplever derhjemme med deres søskende og som vi tænker, at de måske ikke snakker med andre om. Her er det ligesom legalt og naturligt, fordi de andre også snakker om deres handicappede søskende. Så de behøver ikke sidde og holde inde på sig selv eller være bange for, at de gør nogen kede af det eller at der er andre der griner.

En grobund for forståelse

Når børnene mødes på Ådalskolens søskendekurser i Ringsted fyger spørgsmålene efter nogen tid på kryds og tværs. Det ene spørgsmål efter det andet og vi som gruppeledere oplever gang på gang, at søskende er meget vidende og nysgerrige på deres bror eller søsters handicap. I dette blogindlæg har vi samlet et par af de spørgsmål, som vi hørte på det sidste kursus i foråret og som i særlig grad går på diagnosen som hedder autisme. Vi bestræber os altid på at kunne svare på alle spørgsmål men vi må indrømme at der en gang imellem kan være spørgsmål, som vi skal have nogen tid til at orientere os i men vi skal nok vende tilbage med et svar til barnet den efterfølgende kursuslørdag. Christina på 11 år spurgte os, hvor mange mennesker i Danmark der har autisme? Man regner med, at der er ca. 1 barn med autisme for hver 100 børn, dvs. 1% i befolkningen, som kan have autisme. Det svarer til at der på en folkeskole med 500 børn vil være fem der har autisme. Nyeste tal der kommer fra undersøgelser især i USA tyder på, at der måske er endnu flere der kan have autisme end 1%. Tallene er naturligvis et lidt uklart skøn for der findes ikke tabeller i Danmark hvor man kan læse det. Jonathan på 9 år har en storebror med autisme og han var meget optaget af, hvor autismen sidder henne? Autisme er en diagnose som lokaliseres eller ”sidder i hjernen”. I dag ved man stadig ikke præcis, hvorfor nogle mennesker fødes med autisme. Læger, psykologer og forskere arbejder derfor hele tiden på at blive klogere og finde ud af, hvad der gør, at man får autisme. I dag ved vi dog så meget, at autisme ikke kun skyldes én ting. Det betyder, at det kan være noget arveligt, at hjernen fungerer anderledes og i nogle situationer får et barn autisme på grund af en hjerneskade inden det blev født eller under fødslen. Én ting ved man dog med sikkerhed og det er, at det ikke er nogens skyld, at nogle børn fødes med autisme. Det er altså ikke fordi, at barnets mor og far er onde og ikke behandler barnet ordentligt, at det har fået autisme. Nikolaj på 10 år er interesseret i hvilke tegn der er på, at man har autisme. Når psykiateren, som er den læge som skal stille en autismediagnose, skal afklare om et barn har autisme, så kigger han eller hun ofte på tre forskellige typer af symptomer. Det drejer sig om symptomer med:

De sociale færdigheder

Man kan finde ud af, at et barn har autisme ved at se på, hvordan barnet er sammen med andre mennesker. Et barn med autisme er som regel ikke så interesseret i andre mennesker, som andre børn på samme alder er. Derfor leger et barn med autisme ofte med sig selv. Hvis andre forsøger at lege sammen med barnet med autisme, så vil de opleve at det kan være meget svært, det autistiske barn kan ikke finde ud af at lege de samme lege, som andre børn leger. Et barn med autisme kan på den måde have svært ved at få venner.

Om sprog og kommunikation

En anden måde som adskiller børn med autisme fra andre børn kan være, at de har svært ved at forstå, hvad andre egentlig mener, når de siger noget. Det kan også være de har svært at lytte til og følge med i hvad du og din familie snakker om og kan komme til at afbryde jeres samtaler. Mange børn med autisme kan også være forsinket i deres tale, så de først taler senere end andre børn.

Om adfærd og interesser

Noget som også kan være typisk for autistiske børn er, at de har nogen specielle vaner og rutiner, som det kan lide at gøre på samme måde om og om igen. Mange autistiske børn vil helst have, at man gør ting på en bestemt måde og gerne samme om og om igen og de bryder sig ikke om overraskelser. Det kan også være at det autistiske barn har en speciel interesse, som optager dem meget, og som de ved rigtig meget om (eksempelvis computerspil, dyr, busser mm.) Mange af de deltagende børn på søskendekurserne er meget optaget af om deres bror eller søster kan blive helbredt fra autisme? Vores svar til disse børn er, at man i dag ikke kan blive kureret for autisme. Det betyder selvfølgelig ikke, at mennesker med autisme aldrig får det bedre. Der findes heldigvis mange måder at støtte og hjælpe mennesker med autisme, så deres hverdag bliver lettere. Men autisme er et livslangt handicap. Man kan hjælpe og støtte personer med autisme til at klare en masse ting selv. En del børn med autisme går i specialskoler, hvor de ved hjælp af skemaer, struktur og planlægning, får hjælp til at klare deres skolearbejde og deres hverdag. Andre får træning i at kunne hjælpe sig selv og lære at være sammen med andre på en god måde. Nogle familier som har et barn med autisme tager på kurser eller får rådgivning for at lære at blive bedre til at forstå og hjælpe og støtte deres barn med autisme. Det er vigtigt at huske på, at det ikke kun er personer med autisme, der skal lærer at blive som alle andre. Vi som omgivelser skal tage ansvar og lære og øve os i at blive bedre til at forstå og sætte os ind i, hvordan verden er for personer med autisme. Derfor giver det en fantastisk god mening at deltage i et søskendekursus for kurserne er netop den læringsarena som kan skabe grobund for en øget forståelse.

At godt nok er godt nok...

At være søskende til en bror eller søster med et handicap er en livslang relation som for mange børn indebærer op- og nedture. Både ens søskende men også dig selv har brug for at der er fokus på dig selv og din trivsel. Når man er tæt på en, som har et handicap, er det ofte sådan at det er den som har et handicap der opleves som den mest vigtige. Der er fokus på behandlingen, måske flere sygehusbesøg med indlæggelser og måske er det nødvendigt at forældrene hjælper mere med flere af de parktiske dating i dagligdagen. Nogle søskende kan blive i tvivl om hvad de selv har brug for og de kan komme til at glemme deres egne behov. De kan føles som ubetydelige s egne rammer men også at tilbyde søskende et netværk hvor de har mulighed for at møde andre søskende.

Ingen mennesker kan håndtere alt, når en familie pludselig får et barn med et handicap. På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har vi mange gange talt om dette emne og de deltagende børn har været med til at brainstorme på hvad der skal til for at støtte dem. Her er et par ideer sænk kravene og forkæl dig selv med pusterum, når der er mulighed for det. At spørge efter hjælp fra andre kan gøre vejen lidt lettere og husk på sætningen, ”at godt nok er godt nok”. Vi har alle forskellige måder at håndtere stressede situationer på. Det, der er bedst for dig, er måske ikke den bedste løsning for andre. Vi reagerer alle forskelligt fra hinanden. Stress, belastning og følelsesmæssige reaktioner vil være forskellige fra situation til situation og forandres gennem tiden.

Gode tanker fra børnene på et søskendekursus

Gennem et søskendekursus kommer vi omkring rigtig mange emner som giver anledning til gode snakke. Undervejs skifter emnerne karakter for det er nemlig også de enkelte søskende, som er med til at ”farve søskendekurset” udfra den position de nu engang er i. Derfor er et søskendekursus aldrig ens og selvom vi har en klar drejebog for et kursus er der altid mange sving undervejs. Det opfatter vi som positivt fordi det vigtigste er at møde de pågældende søskende lige præcis der hvor de er. I dette blogindlæg har vi samlet nogle gode tanker og overskrifter fra det sidste søskendekursus i foråret 2019:

• Børn med et handicap kan ikke forstå og har svært ved at acceptere en besked som: det skal du, fordi jeg siger det. De synes meget bedre om logiske forklaringer: Du skal have jakke og støvler på, fordi det er koldt udenfor. Vil du have jakken eller støvlerne på først?
• Sig ikke til et barn med handicap: Hvad synes du selv/hvad vil du selv foreslå? Brug i stedet få og konkrete muligheder, fx: Vil du høre Peter Pedal eller Emil fra Lønneberg?
• I konfliktsituationer er det vigtigt, at de voksne er tydelige og konkrete i kommunikationen. Sig ikke: Måske – om et øjeblik. Sig i stedet: Det vil jeg hjælpe dig med, når vi har gået en tur. Hjemme hos os sætter vi et billede af det op på dagsplanen. Det er en god ide.
• Når et barn med et handicap skal deltage i noget nyt, kan der med fordel laves en form for drejebog: Fortæl barnet, hvad der skal ske, hvem der vil være til stede, hvad barnet skal gøre, og hvordan far eller mor vil hjælpe – vis med billeder.
• Nogle børn med handicap kan opbygge tvangsprægede ritualer i utrygge situationer. Disse kan forsøges nedtonet ved at forberede barnet på, hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Når vi holder jul hjemme hos os er det meste af december måned meget detaljeret planlagt. Det hjælper min bror men det støtter faktisk også mig selv.
• Tænk adfærd i stedet for problem.
• Tænk løsning i stedet for årsag.
• Tænk positivt i stedet for at fokusere på mangler.
• Tænk i små skridt i stedet for langsigtede mål.
• Tænk fleksibelt i stedet for at fortsætte med at gøre det samme.
• Tænk fremtid i stedet for fortid.

Vi glæder os til det næste kursus fordi der ikke er nogen der ved hvilke overvejelser og tanker der kommer frem fra søskende før et kurset er slut. Velkommen til Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Velkommen til et tilbud som sætter fokus på søskende og som slår sig an på ”at børn med særlige behov har brug for søskende med en særlig forståelse”.

Hvordan var det så at deltage på et søskendekursus?

Vi har spurgt et par af børnene fra det sidste søskendekursus i foråret 2019, hvordan det var at deltage på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Børnene fortæller, at det var godt at deltage på kurset, fordi de der mødte andre børn, som var i den samme situation som dem selv og forstod, hvad de sagde og følte. Og at det samtidigt foregik stille og roligt.

John: Hvordan synes i så det var at være i gruppen, var der noget der var særligt godt eller noget der var særligt svært?

Barn, 11 år: Altså jeg synes det var super godt, at det var andre børn, som havde prøvet det samme, man snakkede med, så det ikke bare var sådan nogle voksne, der ikke forstod noget af det.

Barn, 10 år: Jeg kunne godt sådan mærke, at når jeg sagde noget så sad de andre og nikkede eller sagde noget der lignede det jeg kendte til.

Barn, 10 år: Jeg synes det var fint nok at tale sammen stille og roligt. Det var ikke noget sådan… det var ikke oppe at køre eller noget. Det var bare sådan stille og roligt og nede på jorden.

Barn, 10 år: Det er sådan nogenlunde det samme (…)

John: Jeg kommer sådan til at tænke på, har børn brug for at vide, at der er andre børn som man kan gå til, som har oplevet det samme?

Barn, 9 år: Jeg tror det gør det meget nemmere for dem.

Barn, 12 år: Ja det gør det nemmere når der er andre der også har været det igennem og man kan snakke med andre børn om det.

Børnene giver samlet udtryk for flere af de samme positive aspekter ved søskendekurset på Ådalskolen, som vi gruppeledere også tydeligt genkender og som vi mener skal kendetegne et søskendekursus nemlig, at det hjælper at kunne dele oplevelser og erfaringer med andre i samme situation som en selv og støtte hinanden i at udveksle ideer og forslag. Hvor genkendelsen og almengørelsen klart er blandt de centrale aspekter.

John, gruppeleder: Hvad fik I ud af at deltage i søskendekurset?

Barn, 10 år: Ja jeg er jo helt klart blevet klogere på det hele, altså hvilket handicap min søster har, hvordan hun udvikler sig og hvordan det vil påvirke hende hele livet.

I denne korte dialog med tidligere kursusdeltagere tilkendegiver søskende også, at selvom det var rigtig fint at møde andre søskende, som er i samme situation som en selv, så var det dog også på en og samme tid både mærkeligt og så alligevel ikke, at skulle mødes med nogen, som man slet ikke kendte og tale om så betydningsfulde forhold.

John: Nu kendte I jo formentlig ikke hinanden særlig godt da I kom den første lørdag, hvordan var det at være sammen med nogen man ikke kendte?

Barn, 11 år: Ja det var lidt mærkeligt i begyndelsen… jeg var meget nervøs over sådan at begynde at snakke lige med det samme, uden at kende de andre først men de voksne på søskendekurset er søde og meget dygtige til at tage det stille og roligt og kurset er opbygget i et passende tempo. Rigtig hurtigt kom vi til at kende hinanden og vi blev trygge med hinanden.

Nu kommer det...

Efter flere års venten og mange efterspørgsler fra familier og kommuner glæder vi os nu til at Ådalskolens søskendekursus i Ringsted til foråret 2020 kan præsentere et søskendekursus for teenagere (aldersgruppen 13-16 år). Vi har selv længe haft lyst til at lave et sådant og nu er vi kommet på en god og anderledes ide. Derfor håber vi, at I alle sammen til tage godt imod det så det nye kursus kan komme rigtig godt fra start. I denne flyver er der en kort beskrivelse og vi sender naturligvis gerne en folder som fortæller om kruset i detaljer. Der er mulighed for tilmelding allerede nu og vi glæder os til at udfylde de gode hensigter som er fundamentet bag dette kursus.

God og nærværende viden forebygger drilleri

Det er ikke kun for forældrene, at et barn med handicap er en stor omvæltning. Det er det også for søskende. Til alle dem har Ådalskolen i Ringsted et tilbud, som kaldes søskendekursus. Deltagerne på søskendekurser er typisk mellem 9 og 16 år. De mødes et antal weekender, hvor de hygger sig, leger og snakker om handicap i en afslappet atmosfære. Formålet med søskendekurset er, at børnene og de unge møder andre i samme situation. Nogle ved utrolig meget om deres søskendes handicap og andre ved ingenting. Vi prøver at gøre dem nysgerrige i forhold til hinanden og forsøger at hjælpe dem med at få nogle ord og begreber til at forstå forskellige handicap. Det giver dem svar på nogle af de spørgsmål, som de tumler med. For eksempel om det pågældende handicap smitter, eller om søskendes børn også vil blive handicappede,« fortæller gruppeleder på Ådalskolens søskendekurser Nadia Kyed. Hun tilføjer, at søskende til handicappede børn ofte kan være udsat for drilleri. "Din bror er tosset" kan nogen sige. Erfaringen viser, at børn med viden om deres søskendes handicap er mindre udsat for drilleri, fordi de kan svare på de ofte meget direkte spørgsmål, som deres kammerater stiller. Børn og unge, der deltager på et søskendekursus, peger på både fordele og ulemper ved at have en handicappet bror eller søster.  De fordele, de nævner, er blandt andet, at de kommer med på kurser, at de møder andre børn gennem deres søskende, at de er bedre til problemløsning, at de sætter pris på tingene i livet og at de oftere kommer i svømmehallen. En af ulemperne kan være, at de føler, at de ikke får så meget opmærksomhed som deres søster eller bror. Forældre bør også være opmærksomme på, om søskende er "for dygtige" i forhold til deres alder. Store søskende - især storesøstre - kan nemt blive "den tredje voksne" i familien. De er gode hjælpere og gode til at vise omsorg. Så gode at de nogle gange tilsidesætter deres egne følelser og behov,« fortæller Nadia Kyed. Det er dog vores indtryk, at de fleste forældrepar er meget opmærksomme på, at det ikke skal blive for tung en byrde, at ens bror eller søster er handicappet. Der skal også være plads til konkurrence, drilleri, belæring, jalousi og alle de andre ting, som der altid vil være mellem søskende både med og uden handicap.

Ådalskolen udvider aldersgruppen

Søskende til børn og unge med handicap har, uanset deres alder og typen af handicappet hos deres bror eller søster en række vilkår tilfælles. Søskenderelationen til en bror eller en søster med en funktionsnedsættelse har betydning for både udvikling af deres sociale evner og selvfølelse samt af deres identitet. I Ringsted har Ådalskolen i en lang årrække sat fokus på søskendekurser som matcher børn i alderen 9-12 år. Nu udvider vi aldersgruppen til også at dække unge teenagere nemlig de 13-16 årige. Formålene er begge indsatser en øget viden og støtte for derved at hjælpe dem med at opbygge modstandskraft og styrke deres evner til at håndtere og imødegå deres omgivelser. Søskendekurset giver også søskende viden om problemløsningsstrategier med henblik på at forbedre søskenderelationen. At være søster eller bror til et barn med et handicap er et særligt livsvilkår. Det indebærer at have andre roller og opgaver i familien, ofte livet i gennem, end der typisk ligger i søskenderollen. Det kan være forbundet med ambivalente følelser af fx omsorg, bekymring, skyld/skam og forskelsbehandling i forhold til broren eller søsteren, som har et handicap. Søskende kan vælge at beskytte forældrene fra deres følelser og tanker og tilsidesætte egne behov. Der kan også hos søskende opstå usikkerhed om egen risiko og i forhold til at få egne børn. Mindre søskende kan have mange tanker og behov for at tale, få mere viden og lov til at dele det som de allerede ved og for nogle børns vedkommende har misforstået. Helt konkret kan søskende også have brug for et navn på brorens eller søsterens handicap samt viden herom for bedre at være rustet til at kunne svare på venners spørgsmål.

Samværet med de andre søskende er guld værd

Selv om alle søskende (og de voksne) er lidt nervøse den første gang de mødes så går der ikke mange minutter før isen er brudt. Det sørger de 3 gruppeledere på Ådalskolens søskendekursus for, når vi i slutningen af august åbner for endnu et søskendekursus for 9-12 årige børn, som har en bror eller søster med et handicap. I starten kan man tænke ”det er svært første gang, man skal møde de andre, ”hvad kan jeg byde ind med”, ”vil de andre børn forstå mig” og ”hvad skal jeg sige” osv. Tanker som disse er meget normale og måske han I som kommende søskende også dem. Lad os sige fra starten, de tanker kommer du ikke til at bekymre dig om. At komme ud blandt andre søskende og at lære nye mennesker at kende bliver en afgørende betydning for dig. Du vil opleve at I søskende har så mange ting til fælles og så mange ting der er gode at høre fra de andre børn. At få vendt forskellige bekymringer og få dem fortalt, at der er nogen som lytter til en er meget betydningsfuldt og med til at mindske følelsen af at være ”Palle alene i verden”. Du vil opleve at komme på bølgelængde med de andre fra starten … der er ingen som tager magten, man føler sig lige med de andre”, sådan fortalte de andre søskende sidste gang. De forskellige aktiviteter er en del af rammen og er med til at strukturere søskendekurset. En aktivitet kan være en fælles film, fælles leg, et terningespil. Orienteringsløb med poster eller skattejagt er også en almindelig brugt aktivitet. Gruppelederne Gitte, Nadia og John understreger vigtigheden af, at kunne tilpasse aktiviteterne i løbet af kurset, så de passer til de aktuelle forhold i gruppen og hvordan kurset udvikler sig. Formålet er at det skal være et sjovt og meget lærerigt kursus for børnene og det må ikke tilsidesættes, fordi der fx er planlagt for mange eller for få aktiviteter. På den ene side skal vi have tilstrækkelig med aktiviteter, men de skal ikke gennemføres for enhver pris. Det er til enhver tid søskendes behov, som skal afgøre om en ekstra planlagt aktivitet skal gennemføres eller ej. I hvert fald kan du godt glæde dig, det gør vi og vi ser meget frem til snart at møde dig på søskendekursus.

De bedste hilsner

Gitte, Nadia og John

Når søskende bliver teenagere kommer nye følelser på banen

John Quist Frandsen, en af gruppelederne ved Ådalskolens søskendekurser i Ringsted oplever på søskendekurserne at søskende i teenageårene ofte er præget af anderledes og nye følelser herunder skam og skyld. Ifølge ham, er det en god idé at børn og unge har andre fortrolige voksne end deres forældre. Teenagere der har søskende med handicap, fysisk eller psykisk sygdom kan – som alle andre teenagere – have svært ved at tale med deres forældre.

Han fortæller når børn kommer i teenagealderen, så forandres deres tankegang omkring sig selv og om omverdenen meget radikalt og navnlig også i forhold til den den baggrund de er vokset op med. Hvis forældrene har været åbne og taget udfordringer og problemer op hen ad vejen, så tror jeg, at de fleste teenagere vil udvikle en egen selvstændig forståelse af familiens situation og omkring deres søskende med et handicap. Men jeg oplever også, at nogle i denne alder pludselig begynder at lukke af, vælge familien fra og især deres bror eller søster. De kan f.eks. reagere ved at fravælge at tage kammerater med hjem. Det kan være en rigtig svær situation for forældrene. En fornyet smerte ved igen at opleve, at det handicap deres barn har, fylder så frygtelig meget. Samtidigt er forældrene måske ikke de, som børnene føler, er de nærmeste at tale med det om. Børn og unge vil jo af natur ikke såre deres forældre, hvilket de kan føle de gør, hvis de taler nedsættende om deres bror eller søster. I sådan situation kan søskendekurser eller et søskendenetværk være en rigtig god idé eller hvis barnet har andre fortrolige voksne end deres forældre. Den unges tanker kan rumme mange modsatrettede følelser som f.eks. spørgsmålet om, hvad der skal ske den dag, hvor far og mor går væk, hvem skal så passe den ramte søskende? Er det mig? Kan jeg det, vil jeg det? Kan jeg lade være? Spørgsmål og tanker som kan være rigtigt svære at gå rundt med, hvis man ikke får talt ud. Det handler jo i bund og grund om skam og skyld. Hvor skammen meget går ind på hele ens væren, og hvor skylden kommer frem i det, man gør. Det kan så melde sig som en flugt fra egne tanker og ved man i et forsvar holder sine verdener adskilte. Det er tveægget sværd. Og hvis man ikke får bugt med disse tanker og følelser, så kommer det til at bo indeni en. Derfor glæder vi os på Ådalskolens søskendekursus til at invitere til det første søskendekursus for teenagere i foråret 2020. Det begynder til marts og det er allerede nu mulighed for at tilmelde sig. Kursusforløbet begynder i marts og afsluttes i slutningen af maj med en camp som indeholder 2 overnatninger og en kanoeftermiddag på Susåen.

Hvad kan forældre og omgivelser gøre for søskende?

Når vi afholder elevkonferencer på Ådalskolen i Ringsted, hvilket vi gør 2 gange om året er det ikke sjældent at samtalen drejer sig ind omkring søskende. Altså på de søskende, som har en bror eller søster med et handicap. Nogle forældre fortæller, at ”de klarer sig godt”, at de hjælper godt til derhjemme og at der er en god accept af deres bror eller søster med særlige behov. I andre familier kan situationen være en ganske anden. Måske er handicappet anderledes og mere krævende og her fortæller familierne, at det kan være svært at tale om og hverdagen kan opfattes trættende, generende, uretfærdig eller pinlig. Erfaringerne er derfor meget forskellige fra familie til familie og fra søskende til søskende og der kan ikke gives en klar opskrift på, hvordan det er at være bror eller søster med et handicap. Derfor er det nødvendigt at se på hver familie og møde hver enkelt families behov samt være opmærksom på at behovet undertiden ændres som tiden går. Erfaringen viser, at søskende der ikke ser sig selv som ligeværdige, kan føle usikkerhed, bekymring og få en følelse af ensomhed eller opgivelse. For nogle kan det på den lange bane føre til sociale problemer eller problemer i forhold til skole og trivsel. Søskende der har oplevet sig selv som ligeværdige og som føler, at deres behov er blevet mødt, oplever til gengæld ofte langt en mere positiv rolle i familien. For mange af børnene giver det en ekstra dimension til tilværelsen at have en søskende med et handicap og en øget mulighed for at udvikle en viden, forståelse og empati som bliver en styrke i voksen tilværelsen. Som forældre og andre voksne i omgivelserne man bør være særlig opmærksom på følgende:

Hvilke signaler sender børnene og hvilke signaler sender de ikke?

Hvad er normal adfærd og hvornår bør betragtes problemer som et signal om behovet for en særlig opmærksomhed?

Hvordan kan vi afsætte særlig tid til søskende?

Hvordan sikre vi i familien at vi alle trives?

Udover den naturlige og ultimative forældre kærlighed er der også andre ting man som forældre kan gøre for at støtte børn som har en bror eller søster med særlige behov. Mange søskende har brug for tid og hjælp til at tilpasse sig den nye situation i familien, når der er kommet en lille ny med et handicap. Når en spændende tid i begyndelsen har lagt sig kan der være behov for at få fortalt søskende, at deres nye søskende har et handicap særligt hvis der er tale om et mere usynligt handicap som ikke er lige til at se. Det er vigtigt at tale med børnene allerede i en tidlig alder og give dem viden om det specifikke handicap afhængig af modenhed og alder. Børnene opdager det "anderledes" på et tidspunkt og derfor kan man som forældre lige så godt få det fortalt. Når man taler om handicappet hjælper det børnene til at få en viden som er guld værd på længere sigt især når andre spørger eller kommenterer handicappet. Oplevelsen af at få en viden og øget forståelse giver søskende en god følelse af coping. Det er de voksne, som skal tage initiativet og åbne for sådanne samtaler. Information og viden er en fortløbende proces i mange forskellige lag. Det er ikke nok at give oplysningerne en gang og være i den tro, ​​at vi nu ved barnet det som han eller hun har brug for. Børnene skal have oplysninger flere gange for at få den rette forståelse og oplysninger og viden skal opdateres alt efter hvordan udviklingen går. Også tilbageskridt kan være vigtige at italesætte. En udvikling med et barn med særlige behov går sjældent i en lige linje men der vil være hop frem og tilbage i livet.

Forår 2020

Til foråret 2020 glæder vi os rigtig meget til at kunne præsentere et nyt koncept for søskendekurser på Ådalskolen i Ringsted. Målgruppen er de 13-16 unge, som har en bror eller søster med et særligt behov. Følg med her på bloggen når vi henover efteråret beskriver flere af de temaer som vi har valgt til forårets kursus. Det vigtigste er dog altid hos os, at det er den enkelte unge som kommer i centrum med de oplevelser, tanker og erfaringer som ligger på sinde.

Store søskende har også brug for et søskendekursus

Søskende markerer sig sig som oftest som en meget betydningsfuld del af barndommen for en bror eller søster med et handicap, fordi de er barnets nærmeste netværk, en del af barnets livshistorie, og vil have en livslang relation. Søskende kan derfor have en positiv indflydelse på en bror eller søsters mulighed for en meningsfuld og stabil hverdag og skal efter vores mening betragtes som meget vigtige samarbejdspartnere i den professionelle indsats. Det er derfor meget centralt at inddrage og støtte søskende som en værdifuld ressource i et barns opvækst, men naturligvis altid i overensstemmelse med søskendes ønsker og i det omfang det er hensigtsmæssigt for den enkelte søskende. De fleste søskende har brug for løbende og nogle gange gentagen viden og information om deres bror eller søsters særlige behov, som kan gives på forskellige måder. Nogle søskende deltager sammen med andre børn i et søskendekursus, hvor de kan mødes med andre i samme situation. Læs mere om søskendekurset på Ådalskolen i Ringsted som er et tilbud for børn og unge i alderen 9-16 år.

Børn som pårørende befinder sig nemlig i en særlig situation, da barnet er i et særligt afhængighedsforhold til sin søskende med et handicap. En situation som de er meget alene om og en situation som der ikke er megen opmærksomhed fra i omgivelserne. Der er derfor brug for en særlig opmærksomhed og støtte for at forebygge, at situationen ikke medfører uønskede udfordringer for søskende. Nogle børn giver ikke udtryk for deres bekymringer og risikerer derfor at blive overset. Søskende til et barn med et handicap har behov for at blive lyttet til, inkluderet og taget alvorligt og få forklaringer på deres brors eller søsters særlige væremåder. Andre børn kan opleve, at det er tabubelagt og svært at tale om handicap både i og udenfor familien og der er derfor brug for, at lærere og pædagoger i skoleverdenen er opmærksomme på at bryde tabuet og hjælpe børnene med at sætte ord på deres oplevelser. Søskendekurset i Ringsted er en mulighed for at starte denne proces. Vi tilbyder søskendekurser forår og efterår. Om foråret er der kurser for de 13-16 årige unge og om efteråret tilbyder vi søskendekurser for de 9-12 årige børn. Kontakt os hvis du er interesseret i at høre mere om hvad et søskendekursus kan tilbyde og få tilsendt vores kursusfoldere.

At være rustet til at besvare spørgsmål

Der findes ikke noget entydigt og rigtigt svar på, hvor meget man som forældre skal eller kan sige til et barn, som har en bror eller søster med et handicap og som også i den forbindelse stiller svære spørgsmål. Vores erfaringer fra Ådalskolens søskendekurser i Ringsted er, at man skal sikre en åbenhed og svare på det børnene spørger om. Vi mener grundlæggende, at det er vigtigt at tale med børnene for derigennem at hjælpe dem med at gøre deres virkelighed mere begribelig. At vente og se tiden an, når det gælder samtale med børn om svære ting, er en indstilling, som kan medføre risici for børnene. Det kan fx betyde, at der aldrig bliver nogen samtaler om emnet, og/eller at barnet får information fra andre i stedet for fra en nærtstående person. Det er de voksnes ansvar at hjælpe barnet frem til en tiltagende forståelse. Selv små søskende fornemmer tidligt at der er noget anderledes ved deres søskende. De kan beskrive dét, som er anderledes, når de får hjælp til at sætte ord på deres virkelighed. Mindre søskende har mange tanker og behov for at fortælle, få mere viden og lov til at dele med andre. Hvis ikke det sker, så risikerer man, at barnet (søskendebarnet) går rundt og er bange, føler skyld eller føler sig ene med tankerne og spørgsmålene. Mindre børn har også brug for et navn (en diagnose) på deres søskendes funktionsnedsættelse samt relevant information herom for bedre at være rustet til at kunne svare på kammeraters spørgsmål. Samtidig er det vores håb at forældre fik mere viden om vigtigheden af at tale mere forebyggende med søskende i småbørnsalderen for derved at styrke barnet og familieperspektivet. At have en viden og få mulighed for at udtrykke både sine positive og negative tanker og følelser om sin bror eller søster og om sin egen søskendesituation har en stærkt beskyttende virkning. Nogle søskende fortæller at det har en tefloneffekt. Mindre søskende har brug for hjælp til at skabe en helhedsorienteret fortælling om ens familie for at kunne skabe sammenhæng og dermed blive godt rustet for livet.

De små ting kan også betyde noget...

Søskende som har deltaget på et søskendekursus fortæller, at kurset har givet dem mulighed for at føle sig forstået og tilegne sig nye konkrete færdigheder. Børnenes udbytte af kurset bliver af en pigerne udtrykt således: Jeg synes, at problemerne fyldte meget før hen, det fylder ikke så meget mere. I og med at problemerne fylder mindre for mig, så fylder det også mindre for mine andre søskende og mine forældres bekymringer er blevet mindre. Redskaberne og erfaringsudvekslingen fra søskendekurset har ifølge søskende haft stor betydning for deres forståelse af deres bror eller søster. En anden deltager siger det på denne måde: Når min lillebror ikke gider rydde op på værelset, så er jeg blevet bedre til at sige ”pyt”. Tidligere var vi meget oppe og slås og havde mange en del konflikter. Det er blevet meget bedre nu. Den positive indstilling vi er begyndt at have hjemme hos os smitter af på os alle i familien. Børnene er desuden alle enige om, at gruppeledernes positive tilgang til det at være søskende til et barn med et handicap har hjulpet dem til at ændre deres egne tankemønstre: Jeg sætter pris på de små ting, som også kan være positive. Det negative fylder meget, men jeg er blevet bedre til også at se på det positive. Børnene oplever også, at deres deltagelse på søskendekurset påvirker deres relationer til kammerater, familie og i skolen, ved at de kan få ”luft” for deres bekymringer: Førhen læssede jeg af på alle, man mødte, som så tænkte ”hold da kæft mand sikke en omgang.” Gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus vurderer, at kurserne i høj grad har givet børnene et ”frirum” til at tale om deres situation. Søskendekurset har ligeledes givet børnene en masse konkrete redskaber, som forbedre deres hverdag i en familie med et barn som har et særligt behov. Vi oplever at søskendekursets indhold og udbytte lever op til formålet.

Den helt store styrke

Den helt store styrke på Ådalskolens søskendekursus findes først og fremmest i gruppedeltagernes forskellige erfaringer og genkendelsen i fælles problemstillinger og oplevelser. Børnene lærer af hinandens måder at håndtere tingene på og kan få energi og ideer til at prøve igen på nye måder. De erfarer også, at de ikke er alene om de forskellige erfaringer og oplevelser. Gennem søskendekurset får de tilmed opbygget et fællesskab omkring de temaer, der indgår. Et af formålene med forløbet er også, at der skabes et netværk mellem børnene, som kan fortsætte efter at søskendekurset er slut. Til hvert søskendekursus deltager hver gang 3 gruppeledere som har stor erfaring. Det er vigtigt, at de voksne til hver kursuslørdag forbereder nogle eksempler til anskueliggørelse af dagens temaer og problematikker. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at det vi som voksne prøver at fremme på kurset, er nye perspektiver og en ny indsigt. Vores egne erfaringer tjener dels som eksempler på og beskrivelse af forskellige temaer og problemstillinger der skal snakkes om men gør også, at det føles mindre ”farligt” at tale om og er med til at skabe tryghed til at sætte ord på personlige oplevede emner. Det kræver en del behændighed at ”oversætte” personlige situationer til generelle almene historier og dermed bibringe børnene følelsen af ikke at stå alene med deres problemer. De hidtidige erfaringer viser, at erfaringsudvekslingen bliver meningsfuld for søskende, når søskendekurset sætter fokus på udbyttet af at dele hinandens historier frem for et fokus på den enkelte deltagers personlige historier.

Når et søskendekursus arbejder i virkeligheden

Når et søskendekursus på Ådalskolen er slut er vi naturligvis altid meget nysgerrige, hvad der sker bagefter og hvordan kurset ”kommer i spil” i familiens virkelighed. Vi tror på, at der altid sker en forandring, altså en personlig en bevægelse fra et sted til et andet. Nogle gange kommer forandringen først efter et stykke tid mens der andre gange er mærkbare forskelle fra dag et. 

”Vores drengs forhold til hans bror er kendetegnet ved en mærkbar positiv forandring”, sådan siger en familiefar fra Roskilde her nogle dage efter at søskendekurset er afsluttet og hverdagen stille og roligt er vendt tilbage. Han er selvfølgelig bevidst om, at det naturligvis tager tid at ændre en svær relation til det en mere positiv relation, men læs her hvordan forældre beskriver det. Forældre fortæller os generelt, at deres børn har fået det bedre sammen, hvilket fx betyder, at de er blevet bedre til at lege sammen, forstå hinanden, og vi forældre kan tage alle børnene med ud at handle eller besøge familiemedlemmer, uden at det skaber de irriterende konflikter. En far fortæller, at relationerne mellem hans døtre er forbedret: "Jo længere tid der gik med Ådalskolens søskendekursus jo bedre blev de til at lege sammen. De kan bedre lege uden vores hjælp nu." Desuden udtaler flere forældre, at de har anvendt de lærte pædagogiske redskaber på eventuelle søskende, der dermed også har fået gavn af søskendekurset. 

Børnenes forhold til jævnaldrende opleves også forbedret. En klasselærer som fik at vide, at en af hendes elever skulle på Ådalskolens søskendekursus har efterfølgende kontaktet os med denne kommentar. Hun fortæller om en dreng, der før var meget indelukket, genert og asocial i sin omgang med klassekammerater: "Hvor han før legede lidt parallelt med de andre børn, byder han nu selv ind i forhold til de andres leg. Når han fx leger med riddere, henvender han sig til de andre. Han er en del af en rolleleg. Han har selv en rolle og giver andre roller. Han har også fået en god ven i klassen."

Nogle af de søskende som har deltaget i søskendekurset har en bror eller søster med ADHD og ikke helt ubekendt fortæller de om de mange konflikter som de oplever i hverdagen. Undervejs på søskendekurset tager vi naturligvis emnet op af flere omgange. Her er hvad et par af drenge afslutningsvis er kommet frem til: "Vi har lært at lægge mere bånd på os selv og ignorere ham [ved uhensigtsmæssig adfærd] samt at rose ham […], Det betyder konkret, at når han gør noget godt, skal vi starte med at tale pænt til ham og rose ham for selv har taget initiativet og i det hele taget fange ham på rette ben. Det har hjulpet, og konflikterne er ikke længere så voldsomme." Udsagnet viser, at søskende her benytter sig af de meget konkrete tips og tricks, som søskendekurset henviser til, som eksempelvis evnen til at ignorere og rose bestemte typer af adfærd. Samtidig er søskende også blevet bedre til at have forståelse for deres bror eller søster og derved forebygge svære situationer, som fx kaotiske morgener, drillerier og konflikter, som ofte kan være med til at øge hele familiens stress niveau.

Børnene skal føle sig trygge på et søskendekursus

Tanken med at samle børn i en ligesindet gruppe har ikke alene været at formidle nogle fælles temaer til børnene. Et selvstændigt formål har været at bruge fællestrækkene i børnenes baggrund til at skabe et fællesskab og netværk børnene imellem. I tråd med det formål vurderer gruppelederne Nadia, Gitte og John på Ådalskolens søskendekursus, at børnene i kraft af de temaer, de har haft oppe i gruppen, ikke alene har fået en større forståelse for deres egen situation men også for hinanden i gruppen. Og netop deres fælles baggrund har gjort, at de har følt sig trygge i gruppen og haft mod på at åbne sig: ”Jeg tror, de har følt sig trygge her og i situationen og har turdet fortælle og dele deres oplevelser. Måske fordi de ved, de har samme ”baggrundsvilkår.” En mor udtrykker meget præcist, hvordan børnenes erkendelse af, at de alle er søskende til handicappede, har været det vigtigste udbytte af børnegrupperne: ”Det vigtigste han har lært er, at han ikke er den eneste dreng, og at det ikke kun er i hans familie, at der er en søskende med et handicap og at hverdagen nogle gange slår flikflak. Der er også andre børn, oplever og erfarer præses de samme udfordrende situationer. Nogle af forældrene peger også på, at deres børn er begyndt at lege med nogle af de andre fra søskendekurset, og at de har besøgt hinanden derhjemme. Hvorvidt det netværk rækker ud over børnenes deltagelse på søskendekurset, er dog ikke til at vurdere umiddelbart når søskendekurset når sin afslutning, men helt klart et ønske og håb.

Et anderledes søskendeliv

Verden er ikke kun sort eller hvid, men en hverdag med mange nuancer, ups og downs, glæder og sorger. Søskende til børn med handicap oplever i højere grad end deres jævnaldrende kammerater de kontraster et sådant familieliv medfører. Uden at der i Danmark er præcise tal antages der, at der i hver skoleklasse 1-2 elever med særlige behov og mange af disse børn har søskende derhjemme. Søskende som udgør en gruppe der fortjener at blive set og lyttet til. Som voksne har alle et sæt af personlige erfaringer fra et søskende liv; en sommer med spil i baghaven, skænderier på bilens bagsæde eller en storebror, som støtter en hvis der er nogen der driller i skolen. Et søskende liv indeholder både positive og negative oplevelser, som alle har påvirkning på et barns udvikling. Søskende lærer sammen og lærer af hinanden, de lærer at håndtere konflikter gennem hverdagens hændelser. Dette blog indlæg er skrevet til børn som har en bror eller søster med et handicap og de mange diskussioner og erfaringer vi har erhvervet os via Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.

Søskendekurser på Ådalskolen i Ringsted

Søskende til børn med særlige behov eller handicap har anderledes opvækstvilkår. De har ofte få eller ingen at spejle sig i, da deres opvækstvilkår er så forskellige fra deres kammeraters. Børn med handicap kræver mere tid og opmærksomhed fra forældrene og søskendebørnene kan føle sig overset og kan have svært ved at tale med forældrene om, hvordan de har det. Det er et opvækstvilkår, som det er vigtigt at være opmærksom på og som søskendebørnene har brug for støtte til at lære at tackle gennem opvæksten.

Formålet med søskendekurset er:

- At skabe et frirum og møde andre børn og unge i samme situation.

- At give børnene mulighed for at dele og tale om de tanker, oplevelser og følelser der opstår, når man har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap.

- At udvikle et fællesskab, hvor man kan tale om hvordan det er at have en anderledes bror eller søster.

- At skabe mulighed for at knytte venskaber/bånd gruppen imellem.

Det skal understreges at der er tale om socialt gruppearbejde med et pædagogisk fundament og ikke et terapeutisk forløb. Søskendekurser oprettes forår og efterår for børn og unge i alderen 9-16 år på Ådalskolen i Ringsted og her på Bloggen er det muligt at se, hvornår de næste kurser er. På hvert kursus er der plads til 12-14 børn og unge.

Et søskendekursus som sigter højt

Søskendekurset på Ådalskolen sigter højt imod at børnene og de unge kan omsætte det de lærer på kurset til hverdagslivet med deres bror eller søster med særlige behov. Gennem søskendekurset gives der ikke blot ”redskaber og værktøjer”, men der arbejdes med at skabe selvindsigt og forandringer, som kommer indefra hos den enkelte søskende. Vi som gruppeledere relaterer hele tiden til det, som søskende løbende bidrager med og inddrager det i dialogen omkring de forskellige emner.

Ådalskolens søskendekursus

Følg med her på Bloggen når vi skriver om emner der ligger både søskende og os på sinde. Vi glæder os snart til at tage hul på endnu et søskendekursus for børn i alderen 9-12 år. Et søskendekursus er et sted, hvor der trygt kan stilles spørgsmål, udveksles erfaringer og opdage nye muligheder.

En god snak om rutiner

På søskendekurset kan snakken også komme omkring begrebet rutiner noget som alle søskende kender til i større eller mindre omfang. Det vil sige alle søskende har noget at byde ind med og erfaringer som er meget brugbare.

Hvorfor rutiner er gode for børn med handicap

Hvad er en god rutine?

Ændring af rutiner?

En rutine er, hvordan en familie organiserer sig for at få tingene i hverdagen gjort, tilbringe tid sammen og have det sjovt. Hver familie har sine egne unikke rutiner. Rutiner hjælper alle i en familie med at finde ud af, hvem der skal gøre hvad, hvornår, i hvilken rækkefølge og hvor ofte. Nogle rutiner kan være for ting, du som søskende gør hver dag - for eksempel at gøre sig klar til sengen. Disse rutiner kan indebære ting som at have bad, lægge på pyjamas, børste tænder, gå på toilettet, læse en historie og sove. Du gør disse i samme rækkefølge hver dag. Andre rutiner kan være ugentlige eller fra tid til anden. Et eksempel kan være at gå hen i parken et par gange om ugen, gå til en fritidsinteresse om tirsdagen eller foretage shopping om onsdagen. Der er ingen regel om, hvor mange eller hvilke slags rutiner der er bedst at have. Hvad der fungerer godt for en familie, kan være for strengt og struktureret til en anden. Et organiseret og forudsigeligt hjemmemiljø hjælper og støtter børn med særlige behov til at føle sig trygge. Rutiner kan være særligt nyttige, hvis hverdagen er stressende eller hvis et barn har en særlig vanskelig periode eller oplevelse. Også hvis barnet med handicap skal tage medicin eller der skal foretages indlæggelser vil rutiner være en god tryghed. Familierutiner kan også være en måde for din bror eller søster med et handicap at udvikle nye færdigheder på. For eksempel, hvis din søskende har et mål med at arbejde på bedre kommunikationsfærdigheder kan du minde ham et par gange i løbet af middagen, at det er hans tur at tale om, hvad der for eksempel skete henne i skolen. Når et barn har komplekse behov, skal dine forældre sandsynligvis udføre meget rutinepleje i hverdagen. Barnet vil nyde og drage fordel af at være en del af de daglige rutiner i det de skaber tryghed og genkendelse. Rutiner kan også være godt for dig som søskende. Rutiner kan være med til at frigøre tid til at tænke på andre ting og hjælpe dig med at føle dig mere organiseret. Du kan også bruge rutiner til at introducere nye sjove familieaktiviteter som spille aftener, tage på tur eller læse bøger sammen. Aktiviteter som disse er gode for afslappede familierealtioner og sammenhold.

Hvad er kendetegnet ved en god rutine?

Lidt kortfattet er en god rutine noget som virker i den pågældende situation og som er positiv for alle i familien. Så enkelt kan det faktisk siges. Effektive rutiner deler generelt tre nøglefunktioner. Disse er:

Godt planlagt - gode rutiner er klare og alle i familien forstår deres rolle og ved, hvad de skal gøre.

Regelmæssigt - gode rutiner bliver en del af det daglige familieliv.

Forudsigelige - samme rækkefølge - i en god rutine sker tingene i samme rækkefølge hver gang.

Når du har fået nogle rutiner, når du kommer sammen som en familie for at snakke om, hvordan dine rutiner går, kan du holde alt i gang. For eksempel, hvis din morgenrutine ikke går godt kan du spørge, "Hvad går der galt? Hvordan tror du, vi kan ordne det? Selv mindre søskende vil nyde brainstormingsideer. Det er også en god måde for dem at øve problemløsning færdigheder. Du kan også tale om, hvordan hver person føler sig, når hverdags rutinerne løber glat og når de ikke gør det.

Ændring af rutiner

Hvad der fungerer godt for en familie på et tidspunkt er måske ikke det bedste andre gange. Omstændigheder ændrer sig og uventede ting kommer op, så du skal muligvis være fleksibel - for eksempel hvis søskende barnet ikke har det godt eller ikke har sovet godt eller der sker større ændringer. Nogle kan opleve efter en sommerferie, at der skal noget tid til inden rutinerne er tilbage til de kendte.

Mobning og drillerier

Mobning og drillerier er et emne som ofte kommer frem på Ådalskolens søskendekursus. Børn og unge som har en bror eller søster med et handicap kan være meget nemme ofre overfor mobning idet det er svært at forandre og det ved mobberne. At blive drillet fordi ens bror eller søster har et handicap er noget af det værste. Nogle gange går mobningen også udover barnet med særlige behov og det er at særdeles hårdt for søskende være vidne til det hvis det for eksempel sker i skolegården eller i kantinen. Mange børn undlader at fortælle om mobning til forældre fordi de tror, at forældrene har mere end nok at tænke på og vil beskytte dem fra flere bekymringer. Har et barn taget sig mod til at fortælle om mobning i skolen er det vigtigt at der bliver fulgt op på det. Når forældrene har lyttet og tænkt, skal der nemlig også handles. Når de første voldsomme følelser har lagt sig, kan det være en god idé at tale med forældrene til det eller de børn, der mobber ens barn. Det er selvfølgelig en klar fordel og nemmere, hvis man har en god kontakt i forvejen. Under alle omstændigheder skal klasselæreren inddrages hver gang. For mobningen er et anliggende for hele klassen og skal løses af hele klassen. Det handler ikke kun om de børn, der mobbes eller mobber andre. Det er vigtigt, at forældrene er insisterende og vedholdende, selv om de måske i første omgang er blevet affærdiget med, at det nok går over af sig selv eller der allerede er blevet talt om problemerne i klassens time. På søskendekurserne hører vi om eksempler på lærere, der i afmagt sender de mobbede børn til skolepsykolog, opfordrer dem til at sige "pyt", eller giver dem skylden for den dårlige stemning i klassen, siger gruppeleder ved søskendekurserne i Ringsted John Quist Frandsen. Der kan være mange forskellige løsninger på mobbeproblemerne. Nogle gange lykkes det at ændre kulturen i klassen til det bedre. Andre gange kan et skoleskift være det eneste rigtige. Det kan nytte noget at skifte skole men skoleskift kan være meget hårdt for børn og nogle børn kan være så påvirkede at mobning og langvarig udelukkelse, at de trækker sig fra fællesskabet og nærmest har glemt at være sammen med andre. De vil også få det svært på en ny skole, mener John. Mobning kan antage mange former. Fra det psykologisk raffinerede, grimme øgenavne til fysisk vold men en ting er sikkert en skolen har altid et stort ansvar for at sikre, at intet barn bliver mobbet. Det skal altid være en villighed til at se tegn på mobning og tage dette alvorligt ved at forsøge at forebygge og aktivt involvere, hvis der er nogen der bliver mobbet.

Søskendekursus for teens

”Bagefter føler sig mig ikke så alene…”

”Hvad kan jeg gøre, når jeg bliver ked af det eller bekymret? Er det okay, at jeg sommetider føler mig pinlig berørt over min bror? Er der andre der har det ligesom mig? Spørgsmålene flyver rundt i rummet og det ene spørgsmål efter det andet afspejler, at søskende er optaget af deres bror eller søster med særlige behov. På Ådalskolens søskendekurser i Ringstedet deler børn og unge

tanker, følelser og erfaringer med andre, som også har en bror eller søster med et handicap. En gruppe af søskende til børn med handicap og ofte en gruppe som ikke af sig selv umiddelbart råber op – måske, fordi de har travlt med at holde sammen på familien, eller fordi de er bange for at stille mor og far i et dårligt lys. Mange forældre til børn med funktionsnedsættelse fortæller selv, at søskende kan blive overset, både af dem selv i en presset hverdag og af systemet, der primært fokuserer på barnet med handicap. På Ådalskolen i Ringsted har vi siden 2011 afholdt søskendekurser for søskende til børn og unge med et handicap. Deltagerne er mellem 9-16 år og grupperne sammensættes i 2 typer kurser, så deltagerne aldersmæssigt ligger tæt på hinanden. Det kan være svært at have en bror eller søster, der skiller sig ud, og som måske tager meget af opmærksomheden i hverdagen. Det fortæller gruppeleder ved Ådalskolen John Quist Frandsen ”vi vil gerne have, at børnene og de unge får et fællesskab med hinanden; at de oplever ikke at være alene om deres erfaringer og følelser, og at andre forstår én. Vi skal kunne skabe et trygt rum, hvor de oplever, at det er okay for eksempel at føle sig pinligt berørt over sin bror, når han begynder at råbe højt i supermarkedet, eller at det er ok at føle frustration og vrede over for mor og far, fordi man synes, de aldrig har tid til én. Samtidig vil vi gerne give dem ideer til handlemuligheder i dagligdagen. Og ofte viser det sig, at det er når søskende bringer deres egne erfaringer i spil og deler dem med hinanden, at de virkelig rykker,” fortæller han. Deltagerne i forårets søskendekursus er ikke i tvivl om, hvad det giver dem noget stort, at mødes med andre, som af egen erfaring ved, hvordan det er at have en handicappet søster eller bror. For Mille er det især fællesskabet med ligesindede som tæller. ”Man føler sig knap så alene. Her møder man nye mennesker, der har lidt de samme udfordringer som én selv. Jeg har aldrig haft en ven, der havde det på samme måde som mig. De eneste, jeg ellers har kunnet tale med det om, er mine forældre. Så det er dejligt at vide, at man ikke er alene, og at andre også har søskende med handicap, der har det på samme måde. Og at opleve, at nogle af de problemer, man har, går igen hos andre,” siger hun. Det er en oplevelse, som mange af de andre søskende på kurset kan nikke genkendende til. ”Man kan få talt ud, uden at der er nogen som rynker med øjnene eller griner”. På søskendekurset i Ringsted ser vi også film fortæller John. En film som på særlig fin vis italesætter forskellige forhold der kan være tilstede når man har en bror eller søster med et handicap. Efter filmen skriver og tegner søskende, hvad de særligt lagde mærke til i filmen, genkendelser, undringer og hvilke følelser og tanker den satte i gang hos den enkelte. Ud over at tilbyde søskende et lærende frirum sammen med ligesindede, hvor de kan tale åbent om modstridende følelser samt identificere sig med hinanden, får de også konkret viden om forskellige funktionsnedsættelser med sig fra søskendekurset. Og det er en virkelig god hjælp i hverdagen, fortæller en af drengene Martin på 11 år. ”I forhold til mine venner er det meget rart, at jeg nu nemmere kan forklare min brors diagnose. Det kan jeg fordi jeg har mødt andre på kurset her, der også forstår, hvad det handler om og fordi det bliver forklaret så godt her,” siger han.

Et skævt ansvar i relationen

På Ådalskolens søskendekursus er der rig mulighed for at komme omkring mange forskellige temaer igennem et søskendekursus. Faktisk siger vi, at vi kommer forbi de temaer som ligge børnene på sinde altså de temaer som de er optaget af. På det sidste søskendekursus i foråret 2019 talte vi meget om voksenansvar og her i dette blogindlæg har vi skrevet en lille sammenfatning. Forældre skal være opmærksomme på at søskende ikke kommer til at påtage sig et ”voksenansvar”. Nogle børn kommer til at påtage sig en forældre- eller voksen rolle. For eksempel kan barnet begynde at opholde sig mere i hjemmet, sige ”nej” til legeaftaler og tilbyde sin hjælp på et niveau som er mere en godet og naturligt. Selvom barnet ønsker at passe på ens søskende, kan det med tiden forringe forholdet mellem dine børn. Det skyldes at rollen som ansvarlig er et hårdt arbejde og at tage sig af ens søskende kan være hårdt og opslidende. Det er naturligvis OK for søskende at påtage sig ansvar hjemme, men når de bliver ældre og der er mere skolearbejde kan tiden efterhånden blive en mangelvare. Store søskende får med tiden andre interesser udenfor familien og der kan opstå en irritation hvis unge søskende oplever, at de f.eks skal blive hjemme fra sociale arrangementer blandt kammeraterne for at passe deres bror eller søster. Derfor er det en god idé fra begyndelsen at være klar over forskellen mellem søskende og forældre, når det kommer til omsorgsansvaret. Hvilke opgaver kan søskende påtage sig og hvilke opgaver er forældrenes ansvar? Søskende kan nemt lege med deres bror eller søster, hjælpe med små ting som at skubbe en kørestol, vise ens bror eller søster hvordan man tegner dyr eller læse en bog for ham eller hende. Forældre skal hjælpe med toiletbesøg, skifte sonde eller styre voldsomme adfærdsudbrud. Forældrene er naturligvis også dem som træffer de store beslutninger som hvis barnet med særlige behov skal skifte skole eller gennemgå en operation. Ved at have denne opmærksomhed på ansvar er det med til at sende en stærk besked om retfærdighed blandt alle børnene i familien og kan hjælpe med at opbygge og styrke relationer mellem søskende.

Det endelige mål er altid søskendes trivsel

Det endelige mål for en indsats med Ådalskolens søskendekurser i Ringsted er naturligvis, at børnenes trivsel i sidste ende skal øges. Logikken er, at en familie hænger tæt sammen som et system og alle i systemet påvirker hinanden på en eller anden måde. Lidt lige som en edderkop der kravler i sit spindelvæv. Ifølge systemteorien bliver vi ikke bare påvirket af vores omgiver og de sociale systemer, som vi er deltagere i. Vi har også selv mulighed for at påvirke og få indirekte indflydelse på de omgivelser eller fællesskaber, vi deltager i. Det er dette fællestræk i social systemteori, at vi som aktører i sociale systemer påvirker helheden og selv bliver påvirket af denne helhed. At være deltager på et søskendekursus har desuden også en selvstændig betydning i forhold til at give børnene større selvtillid og trivsel. Det giver således både logisk og psykologisk mening, at børnene får det bedre, når forståelsen og indsigten blandt søskende styrkes. Søskendegrupper i sig selv ser derimod ud til at have en stor betydning for børnene. På søskendekurset arbejder vi med at styrke børnene gennem forskellige øvelser og lege. John Quist Frandsen som er en af de 3 gruppeledere på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fortæller, at vi har arbejdet skiftevis med low arousal og high arousal, for at rumme alle børn og arbejde med de forskellige aspekter af deres erfaringer eller udfordringer ved at have en bror eller søster med et handicap. Han fortæller endvidere, at børnene i begyndelsen ofte er lidt usikre, men arbejdet og tilliden betyder at de fleste efterhånden kan sætte ord på følelser, oplevelser og at det styrker søskendes selvtillid. Vores aktiviteter er med til at italesætte det vilkår som det er at have en søskende med et handicap og øvelserne træner også børnene i at være modige og give slip på den usikkerhed der kan være tilstede når man for første gang skal fortælle om ens søskende. John fortæller, at der på den første kursuslørdag er nogle snakkesessioner, som virkelig mange søskende er glade for. De er med til at skabe åbenhed fra starten og en fællesskabsfølelse børnene imellem. Det er markant at se, at søskende med tiden får et tættere fællesskab. Netop følelsen af at være fælles om noget og ikke stå alene med at være søskende til en bror eller søster med et handicap er noget af det, som alle søskende tilskriver en meget positiv betydning. ”Det har givet mig en følelse af ikke at være alene. Jeg synes det er rart, at jeg har mødt nogle andre børn på min egen alder, hvis søskende også er handicappet. (Pernille, 10 år, deltager på søskendekursus i marts 2019). Både søskende og forældre fortæller, at søskendekurset har haft den særlige betydning, at det har været med til at give den særlige ramme hvori det er ”legalt og lovligt at fortælle om ens søskende”. Sådan var det en af drengene på 9 år som udtrykte det. Børnene har været meget glade for at komme og har glædet sig hver kursusgang. Mange forældre fortæller, at deres børn er blevet mere åbne. En fortæller om, hvordan de bedre kan tale om følelser hjemme og hvordan hendes søn er blevet bedre til at sætte ord på sine tanker og tålmodighed. De bruger også superhelte temaet som ramme i deres samtaler og har dermed kunne bruge søskendekursus tilgangen meget direkte. En anden fortæller, at hendes søn er blevet mere åben overfor fremmede, hvilket hun tilskriver, at han føler sig mindre alene og langt mere tryg. Dette blogindlæg kan passende slutte med endnu et citat fra et af børnene, som har deltaget. Her fortæller Christian på 12 år, hvordan søskendekurset har hjulpet ham:

”Jeg elsker min søster selvom hun har autisme men samtidig bliver jeg også bare så vred og frustreret over det hun gør. Nu ved jeg, at autismen aldrig går over men at det er mig som bliver nød til at indstille mig på, at sådan ser min families liv altså ud. Efter at jeg har været på søskendekursus er jeg blevet gladere, fået mere ro og accept af min og min families virkelighed”.