For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
fredag den 31. januar 2020
Søskendes erfaringer med at håndtere det offentlige rum
Når søskende samles på
søskendekurserne på Ådalskolen i Ringsted er et af de første emner som der tages
hul på ofte, hvordan deres søskende evner at klare det sociale samvær ude i blandt andre. Så at sige alle søskende har erfaringer og oplevelser med sådanne
situationer og hurtigt danner der sig en skov af hænder som alle har lyst til at sige noget. Alle har børnene noget
at byde ind med og alle har de erfaringer som alle de øvrige søskende nikker
genkendende til. Mange fortæller, at deres bror eller søsters sociale samvær med
andre fungerer godt men der er selvfølgelig en masse undtagelser som det i
virkeligheden ofte er karakteristisk når vi afholder søskendekurser. Nogle søskende
oplever det ene og andre søskende oplever det andet, hvilket afspejler en mangfoldighed af virkeligheden. Alt sammen kan være afhængig af diagnosen,
alderen og deres brors eller søsters generelle adfærd. Mikkel på 11 år
fortæller om det på denne måde. Hans bror har mange udfordringer fordi hans
lillebror er synshandicappet. Han siger ”jeg selv er ikke helt så udadvendt, som
jeg gerne ville være og går ikke så meget ud, da jeg ofte er træt og uoplagt og
jævnligt har det halvskidt”, ”Jeg kan blive lidt ked af det, når nogen peger
eller griner af min lillebror” eller som en anden søskende fortæller ”jeg har problemer med min
selvtillid”. Kommentarerne ligner meget de andre søskendes og ikke meget forskellige fra dem som andre også oplever. Andre søskende begrunder det sådan: ”Hørelsen og synet gør det lidt svært for andre mennesker at høre
og lære min bror at kende” og ”hver gang han og jeg skal møde nye mennesker så tvivler jeg
meget på mig selv, om jeg er god nok eller om jeg gør det godt nok om de andre nu kan
se, at det er min søster som har et handicap. Jeg har svært ved at se mig selv som bare en
ganske almindelig storesøster, men ser i stedet mig selv som pigen med en
handicappet lillesøster”. Det er som om jeg er smeltet sammen med hende, hvis I
forstår. Det sociale samvær påvirkes således i nogle tilfælde, men det er selvfølgelig vanskeligt entydigt at vurdere, hvor generelt det er blandt alle med et
handicap. Der er mange naturlige forskelle. Hvis man f.eks har et handicap, hvor udseendet er anderledes,
kan man blive mere synlig i hverdagen, så folk fx kigger efter en på gaden eller i
butikker. De fleste søskende kan nikke genkendende og flere tilføjer at hvis
også adfærden (lyde, råb eller gangart) er anderledes så oplever søskendegruppen ofte, at de er endnu mere synlige
eller vækker mere opsigt, fx i gadebilledet. Blandt kommentarerne som søskende fortæller
er: ”De stirrer og nogle gange direkte glor” mens en anden søskende fortæller: ”Det generer mig egentlig ikke, jeg har efterhånden lært at leve med det, men jeg husker det var meget svært da jeg var yngre”. Nogle søskende fortæller også, at deres søskende ikke er
så tydelig så der ikke bliver kigget efter dem på gaden. At have et anderledes
udseende eller adfærd bliver således ofte diskuteret i søskendegrupperne. En dreng
på 12 år, Andreas giver følgende eksempel: ”Der er noget jeg synes fylder meget i hverdagen.
Det er både det, at min storebror bliver drillet og at der er meget fokus på ham,
når vi er ude at handle, folk de glor simpelt hen, de står stille og de taber
både næse og mund og de glemmer jo også at lægge varerne op på båndet, for de
glor simpelt hen på os. Der er meget fokus på os også for meget”. En anden dreng
Marius på 10 år supplerer: ”Min søster og jeg var engang nede at handle i det
lokale supermarked sammen med min far. En mindre dreng fulgte hele tiden efter
os med sin lille indkøbsvogn for at se på min søster. Jeg tænkte o.k. og vi gik
videre. Pludselig hører jeg drengen råbe: ’Mor, mor jeg rørte ved hende’. Han
sagde det, som om han havde rørt ved et gammeldags cirkusmonster. Nu var det
os, der vendte vores indkøbsvogn og fulgte efter drengen. Min far fandt ham og sagde ”hør her – min dreng vi kan ikke lide, at du hele tiden kigger på vores
søster”. Moderen stod ved siden af, hun vidste slet ikke, hvad hun skulle sige. Sådan kan en hverdagssituation også udvikle sig for søskende har en bror eller søster med et
handicap og nogle gange er det bare for meget. Andre søskende
oplever også, at andre mennesker antager, at de også er psykisk handicappede,
fx mindre intelligente eller udviklingshæmmede. Flere særligt de ældre søskende
har oplevet dette problem. Èn pige på 13 år siger: ”Andre mennesker kommunikerer
anderledes og henvender sig ikke direkte fordi de tror at der også er noget
galt med mig” og en anden dreng siger ”jeg blev engang sammenlignet med en
retarderet”. At møde andre søskende som har oplevelser med en bror eller søster
med særlige behov er guld værd. Vi kan som søskende godt føle os ensomme med
vores egne tanker og derfor er det rart at møde andre som med det sammen forstår os og hvor der ikke rynkes på næsten. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus i
Ringsted John Quist Frandsen fortæller, at søskende er mennesker, som virkelig
tænker over tingene og dem som vi er heldige at møde på kurserne. De har gjort
sig en bunke af overvejelser over det liv, de har og navnlig også det liv, de
får i forbindelse med, at deres forældre på et tidspunkt ikke har de samme kræfter og til sidst
engang falder væk. Jeg tror, det er meget vigtigt for søskendes trivsel, at de
har og får et rum, hvor der er andre, der kan lytte og give plads til nogle særlige følelser og
tanker, som man ikke kan lufte i hverdagen og som andre mennesker naturligt nok, der ikke har
oplevelser med en handicappet søskende, slet ikke kan sætte sig ind i. Vi
har som system naturligt en tendens til at fokusere udelukkende på forældrene,
som har et barn med et handicap, men en familie er jo en vild indviklet dynamisk enhed
og deri indgår søskende som en del af den enhed og de bliver selvfølgelig
påvirkede af de forhold på ligefod med forældrene men ofte kommer søskende i denne sammenhæng bare i anden række
og det vil vi gerne med tilbuddet om søskendekurser være med til at lave om på siger John.
torsdag den 30. januar 2020
Søskendekurserne er med til at understøtte tre psykologiske behov
Når vi fra Ådalskolen i Ringsted udbyder søskendekurser
til børn og unge i alderen 9-16 år er vi i særdeleshed opmærksomme på, hvordan
kurserne kan styrke tre psykologiske behov hos søskende – selvbestemmelse,
samhørighed og kompetence.
1. Selvbestemmelse
Når et søskendekursus tilrettelægges sådan at søskende
bliver inddraget og involveret, virker det i højere grad motiverende for deres
lyst til at deltage. Søskendekurset tilrettelægges i flere delelementer,
hvor børnene får god mulighed for at præge aktiviteterne og det handler også om, at
vi som gruppeledere er tydelige med at forklare, hvad der skal læres og
hvorfor, således at børnene og de unge kan se meningen og have medbestemmelse
omkring det de laver. Aktiviteterne undervejs skal kunne forklares ud fra en
snak med søskende om, hvad de i deres hverdag skal bruge det til og hvorfor det
er vigtigt at få yderligere viden om ens bror eller søsters handicap. Eller
hvorfor er det så vigtigt at lære at være åben fordi det i det lange løb er med
til at være en styrke. Vi følger søskendes initiativer ved fx at sige: 'Spændende,
sådan havde jeg ikke lige selv hørt det før, men det er en god vinkel – lad os
gå videre med det. Vi møder søskende med nysgerrighed over for dets meninger og
synspunkter. Fx: ”Det lyder som en interessant måde at gøre det på, Jonas, kan
du uddybe det?' eller 'Ja, sådan kan man også gøre – er der andre, der også bruger
den metode?”
Vi giver mange valgmuligheder, fx ved indimellem at give søskende
lov til at vælge emne, makker, eller hvornår det er tid til en pause. Vi skaber
også plads til undrende spørgsmål og spontane ytringer.
2. Samhørighed
Behovet for samhørighed handler om at søskende skal
opleve, at de er en meget værdifuld del af kursets fællesskab. Det at more sig
og grine sammen er et godt eksempel på noget, der kan udløse en stor
samhørighedsfølelse på et søskendekursus, både søskende imellem og mellem søskende
og os gruppeledere.
Hvilke handlinger undervejs på kurset er gode i forhold
til samhørighed:
Hav en god kursusrutine hver gang – hvem er her og hvem
er her ikke? Alle søskende nævnes, vi øver på navne, vi husker på hinanden, da
alle er vigtige og har værdi. Vi udviser interesse for hvert enkelt barn, og
lytter med nærvær, når søskende taler og fortæller. Vi lader alle søskende
fortælle de praksisfortællinger som ligger dem på sinde både de positive og de
negative. Vi laver mange fællesskabende aktiviteter sammen, fx ematiske øvelser,
”brainbreaks” og så arrangere vi en søskendecamp i slutningen af kurset.
3. Kompetence
Alle mennesker har behov for at opleve sig selv som
kompetent og kunne mestre såvel hverdagshandlinger som helt nye udfordringer. For
de fleste søskende er det at deltage på et søskendekursus en helt ny oplevelse.
Søskende oplever sig selv som kompetente, når de kan mestre de givne situationer
på kurset og håndtere de krav, der stilles. Som gruppeledere på
søskendekurserne er det naturligvis vigtigt at have forventninger til søskendes
mestring. Det at søskende oplever, at vi voksne forventer noget af dem og tror
på, at de kan, er med til at give dem oplevelsen af kompetence. Det er navnlig også
vigtigt, at der ikke skabes selvopfyldende profetier, hvor søskende ”skånes” og
italesættes som ”nogle, man ikke skal have for høje forventninger til”'. Nogle
gange kan vi i kursusforløbet formå at udfordre søskende til at klare noget, som
de slet ikke troede, at de kunne – foreksempel det at kunne deltage i
søskendecampen. Naturligvis altid med blik for deres nærmeste udviklingszone,
så kravene er passende for den enkelte søskende. Vi har aktiviteter der inviterer til en snak om hverdagshandlinger.
Vi giver søskende opmærksomhed – både på det personlige og sociale plan. Vi udtrykker
forventninger til søskende: ”Jeg tror godt, at du kan ellers vil jeg gerne
hjælpe dig”. Vi forstørrer søskendes mestring over for ham eller hende: ”Orv,
det er sejt, at du klarede det. Jeg vidste, at du kunne. Prøv at fortælle os
andre, hvordan du gjorde det”. Vi sørger for et søskendekursus med et klar
struktur og meningsfulde og hyggelige aktiviteter. Vi skaber rum for søskendes
udfoldelse og giver mulighed for, at de kan bidrage både verbalt og på andre
måder (fx gennem kreative eller praktiske opgaver).
ADHD er en svær størrelse at forstå
På Ådalskolens søskendekursus deltager børn og unge som
har en bror eller søster med ADHD. Undervejs på søskendekurser er der mange
aktiviteter og nogle af dem går ud på at forklare og lære hvordan ADHD kan
forstås og opleves. Ikke en hel nem opgave men vi prøver for vi oplever at
mange søskende ikke helt ved, hvad det betyder at have en sådan diagnose. Sådan
siger John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. ADHD
bliver nemlig ofte misforstået, underkendt og fejlagtigt fortolket og
genfortalt, både i det brede mediebillede og blandt professionelle. Johns
forklaring er, at det er fordi, det er så vanskeligt at få begreb om, hvad ADHD
egentlig er og så fordi ADHD symptomerne, som John betegner dem, er ”ordinære”.
Hvad jeg egentlig mener med det, vender jeg tilbage til i dette blogindlæg. Når
John forklarer ADHD som en neurologisk udviklingsforstyrelse, refererer han
til, at man ved studier kan se, at hjernens struktur er anderledes hos
mennesker med ADHD. Det kan bl.a. ses ved, at den er tykkere nogle steder og
tyndere andre steder, end den er hos mennesker, som ikke har ADHD. Det har den
konsekvens, at hjernen fungerer anderledes på visse områder. Derfor er hjernen
simpelthen mindre effektiv på visse områder hos mennesker med ADHD. Det har
betydning for den generelle psykologiske udvikling, f.eks. i forhold til at
udvikle selvstyrende systemer. At man ikke kan se på mennesker, at de har ADHD
er jo ingen nyhed. Ikke desto mindre er det stadig det, der gør, at rigtig
mange børn, unge og voksne med ADHD misforstås. Et barn med ADHD udvikler sig
jo fysisk fuldstændig som andre børn, men når det handler om evner inden for
områderne opmærksomhed, impulsivitet og aktivitet, udvikler børn med ADHD sig
ikke alderssvarende. John sammenligner det med, at det svarer til at stille
krav til en 4-årig, som passer til en på 6 år og det sker netop fordi barnet,
på alle andre områder end det psykologiske, udvikler sig fuldstændig som andre
børn. Vi stiller altså ofte krav og forventninger til børn med ADHD, som de
ganske enkelt ikke kan honorere, uanset, hvor meget de gerne vil. Krav og
forventninger til børn med ADHD skal derfor svare til deres hjernemæssige
udviklingsniveau, i stedet for deres aldersmæssige niveau. Så er der det med
ADHD og ordinære symptomer John forklarer, at en væsentlig årsag til at ADHD
kan være så svært at få begreb om er, at de symptomer man har, når man har
ADHD, ikke er direkte usædvanlige. Han stiller det op imod de symptomer, vi ser
hos mennesker, som f.eks lider af skizofreni eller som har OCD. Det er de
færreste, der kan nikke genkendende til at lukke døren 10 gange eller høre
stemmer. Vi kan derfor hurtigt blive enige om, at disse symptomer betegnes som
mere usædvanlige. Når man har ADHD og meget svært ved at huske eller at
koncentrere sig, så er det symptomer, som de fleste mennesker føler, de kan
nikke genkendende til. Eksempelvis er utålmodighed og at blive distraheret
noget alle mennesker kender til. Især hvis de eksempelvis skal koncentrere sig
eller vente på noget i længere tid. John bruger eksemplet at vente i en
lufthavn, hvor flyet pludselig bliver forsinket. Hos mennesker, som ikke har
ADHD, vil ADHD-symptomer optræde efter 60-90-120 minutters ventetid. Men den
helt klare forskel ligger i, at hos den med ADHD, tager det bare kun et par
minutter. Når man har ADHD er graden og volumen af symptomerne altså markant
afvigende fra det sædvanlige.
tirsdag den 28. januar 2020
Bekymring, skyld og vrede gik sig en tur
Sådan begynder vi
dette blogindlæg som er skrevet på baggrund af de snakke og aktiviteter vi har
med søskende på Ådalskolens søskendekurser i Ringsted. Mange søskende fortæller
os undervejs at de til tider kan have svært ved at forstå og styre deres
følelser især følelserne som bekymring, skyld og vrede. I dette blogindlæg forklarer
vi nogle strategier, som du kan bruge til at hjælpe dig selv med at forstå og styre
følelserne. At forstå og styre ens følelser er altid en stor opgave og du kan naturligvis
ikke forvente, at du blot fra i morgen er i stand til det. Det kræver en vedvarende
tålmodighed og ikke mindst øvelse men det første skridt er at.
Følelsen: Bekymring
Søskende som har en
bror eller søster med et handicap kan bekymre sig om en lang række ting som f.eks
fremtiden, omsorgsopgaverne, genetiske problemer, forældrenes helbred og naturligvis
deres handicappede brors eller søsters generelle trivsel. For de fleste
mennesker er bekymring en naturlig handling men den må bare ikke overtage. Hvis
vi tænker på bekymring som en måde til hurtig handling, kan det hjælpe os med
at tackle bekymringen snarere end at blive overvældet af følelsen. Mange
mennesker opdager, at alle deres bekymringer smelter sammen til en kæmpe stor
umulig masse af bekymring og til sidst kan det være meget svært at finde ud af
hvad der er hvad. Her er nogle ideer til, hvad der kan hjælpe dig med at
håndtere bekymringer.
1.
Skriv den ned
Skriv alle dine
bekymringer ned - lav en stor liste over dem. Sorter i kategorier og sæt hver
bekymring i en af følgende kategorier:
Ting, der aldrig vil
ske eller som meget usandsynligt vil ske for eksempel en meteorit, der falder
på dit hus og du tænker, at du får det samme handicap som din bror eller søster
Ting, du ikke kan
lide, men du ikke kan ændre og andre mennesker kan ikke ændre sig som vejret,
din brors eller søsters handicap eller at dine forældre bliver ældre
Ting, der kan blive
håndteret af andre mennesker eller organisationer - som f.eks at bede en
psykolog om at tjekke op på din bror eller søster trivsel eller få dine
forældre til at gøre det.
Ting, som du selv kan
ordne og ting, som du selv kan initiativ til, f.eks. at ringe til kammerat og
fortælle om hvad du tænker, fortælle din klasselærer hvordan du har det.
2.
Anerkend,
hvad der ikke kan forandres
Med de ting, du ikke
kan gøre noget ved, bliver du nød til at anerkende kendsgerningen og fortæl dig
selv, at der ikke er noget, du kan gøre ved dem og derfor ikke nogen grund til
at bekymre sig om dem.
3.
Tag action
mod det du kan lave om på og ændre
Start med den nemmeste
ting først som du selv kan være med til at ændre og skriv ned, hvordan og
hvornår du vil tage initiativer for at minimere bekymringen og hvad du konkret
vil gøre. Blot at tage et lille initiativ vil altid hjælpe dig med at lindre
bekymringen.
4.
Andre ting
der også kan hjælpe
Distraher bekymringen
- for eksempel at lytte til musik du godt kan lide
Fysisk træning - for
eksempel gå en tur eller løbe i skoven
Flyt fokus - start med
at tænke på ting, der er behagelige for dig, f.eks. ved at tænke på en ferie,
du har haft
Hold dit sind beskæftiget
med noget positivt - for eksempel at have en god og sjov hobby
Del din bekymring og
tal med andre mennesker, som forstår problemerne. For eksempel på et
søskendekursus. Når bekymringer
overtager og du føler dig ængstelig det meste af tiden er det vigtigt at du fortæller
dine forældre hvordan du har det så de kan hjælpe dig. Du kan naturligvis også
spørge din lærer eller andre som du også har god tillid til.
Følelsen: Skyld
Skyld er en nyttig menneskelig
følelse, hvis du faktisk er kommet til at gøre noget forkert, men mindre nyttig
hvis du ikke har gjort det. Den type skyld, som søskende ofte oplever er
normalt i forhold til noget de føler at de burde gøre eller noget de føler om
deres bror eller søster. Skyldfølelser kan stamme fra hvad de tror, at deres
forældre eller andre voksne har af forventninger til dem helt fra barndommen. Søskende
kan føle sig skyldige i, at de ikke selv har et handicap, men at det er deres
bror eller søster som har det, at de har uærlige eller dobbelt tanker om deres
bror eller søster, at de ikke tilbringer mere tid sammen med deres bror eller
søster, at de har en vrede over den indvirkningen handicappet har på familiens
liv eller at de ikke føler at de har hjulpet forældrene så meget, som de føler
at de burde. Dette er alle helt normale følelser for søskende at mærke.
Nogle måder til at
håndtere følelsen af skyld:
1.
Anerkend
følelsen for, hvad den er
Har du i virkeligheden
gjort noget forkert? Er dette virkelig en korrekt følelse eller er det noget,
som du oprindeligt følte som dengang du var et mindre barn?
2.
Anerkend at
visse ting, der er sket, ikke er din skyld.
”Jeg føler mig skyldig
overfor, at min søster er vokset op på en institution. Jeg var ikke involveret
i denne beslutning, da jeg var kun var et lille barn. Det er ikke min skyld, at
hun er handicappet og havde det svært her”. Hvis dine skyldfølelser giver dig meget
besvær kan det være meget gavnligt at tale med dine forældre om dem eller tage
dem op hvis du får mulighed for at deltage på et søskendekursus.
3.
At handle på
dem
Skyldfølelser kan
fortælle dig, at der er noget, som du har brug for at gøre noget ved. Den type
handling du træffer afhænger selvfølgelig af omstændighederne. For eksempel kan
du føle dig bedre tilpas, hvis du træffer en beslutning om at lege med din
søskende 1-2 gange om dagen eller ugen snarere end at føle, at du burde blive
hjemme for at holde øje med ham eller hende, men ikke rent faktisk gør det. Sæt
tidspunkter/datoer ind i din kalender eller dagbog.
Er der noget, du har i
virkeligheden skulle have gjort og som du bare skal se at få gjort?
4.
Øv dig på at
sige ordet "nej"
Søskende kan føle sig
skyldige, fordi de altid har følt det på den samme måde og at de ikke har gjort
noget for nogen. Dette kan især være tilfældet, hvis en forælder beder en
søskende om at støtte deres bror eller søster på en eller anden måde og søskende
ikke er i stand til eller ikke vil gøre det.
Øv dig i at sige nej
til anmodninger fra andre mennesker om de små ting. Når du øver dig vil du med
tiden opdage, at verden ikke kommer til ende og folk vil respektere din
position og din ret til at sige nej. Det vil som ofte gøre det lettere for dig
at føle dig godt tilpas med at sige ordet nej til forældrene og til din brors
eller søsters krav.
5.
Skift fokus
for hvordan du ser tingene
Anerkend at andres
forventninger til, hvordan du skal leve dit liv som søskende simpelthen er
deres forventninger. Hvordan vil du i virkeligheden gerne selv være som
søskende? Hvad er realistisk for dig i betragtning af de andre forpligtelser og
opgaver du har?
Hvordan kan du bedre tænke
på en oplevelse på en positiv måde snarere end på en skyldig måde?
En søskende fortalte
os på et søskendekursus: ”Jeg følte mig som mindre enormt skyldig over at kunne
gå på ski. Nu går jeg og nyder det og ved, at når jeg kommer tilbage, vil jeg
føle mig energifyldt og glad og at mit gode humør vil være godt for de folk,
der er omkring mig inklusive min søster som har et handicap. At give mig selv
lov til at gøre ting jeg nyder vil altid være bedre for alle”.
”Min bror ville hade denne
tur, han kan ikke lide alle de mennesker og megen støj. Det er en meget god ide,
at han ikke er her”.
Tilgiv dig selv for
ting, der er ligger i fortiden og lær at acceptere de ting, som simpelthen ikke
kan ændres. Bare giv slip på de ting, som du virkelig ikke har nogen mulighed
for at ændre på.
”Jeg plejede at lade
som om jeg ikke havde en storebror og jeg nævnte ham aldrig i skolen. Jeg havde
det dårligt i årevis. Efter jeg har deltaget på søskendekurset i Ringsted har
jeg ikke brug for det mere. Jeg behøver ikke at føle mig skyldig over det. Det var
blot en måde for et mindre barn at håndtere det på”.
6.
Lav en regel
om at du ikke må føle dig skyldig
Lær hvordan du kan
lave ting som du godt kan lide og når du gør det, skal du nyde dem fuldstændigt
og sige, at du ikke vil føle dig skyldig i dette øjeblik. Du har også et liv,
der handler om andre mennesker og andre oplevelser, som ikke altid nødvendigvis
har med din bror eller søsters handicap at gøre. Giv dig selv lov til at mærke,
at disse ting er virkelig vigtige og det er OK at lave ting som prioriterer dig
selv. Når du mærker at skyldige tanker kommer snigende (og det gør du sikkert)
så skriv dem ned, så du kan komme videre med det som du er i gang med og bagefter
have et bestemt tidspunkt dagligt hvor du læser dem og behandler dem på en af
de måder vi har beskrevet her. Lad ikke de skyldige tanker blive til et læs
af bekymringer.
Følelsen: Vrede
Nogle søskende kan ofte
kæmpe med følelser som vrede og harme over deres situation og have uafklarede
vrede følelser fra barndommen. Ofte fortæller søskende om at de ikke har været i
stand til at diskutere disse overvejelser og at de har følt at de måtte skjule
disse følelser overfor deres forældre. Vrede kan derfor nemt blive et problem,
hvis vi ikke har lært os at tillade os at udtrykke vrede på en fornuftig måde.
Vrede er en helt naturlig reaktion på at du føler dig truet på en eller anden
måde. At være vred kan nemlig hjælpe os med at tackle situationer, men det kan selvfølgelig
også være skræmmende. Undertiden kommer følelsen af vrede ud af kontrol og
skaber problemer for os selv eller dem omkring os. Mange mennesker finder ud
af, at der er visse triggere (for eksempel en andres stemme), som får dem til
at føle sig vred og at vreden nemt kommer ud af proportion i forhold til
situationen. Som for eksempel når nogen bliver meget vred over en lille
irritation som egentlig ikke betyder så meget. Overdreven vrede kan nemt blive til
en dårlig vane som kan være svær at slippe igen mens for andre mennesker står
vrede i et bedre forhold til situationen. Nogle søskende oplever ikke at blive
lyttet nok til eller føler at de bliver overset. Følelserne af at blive underkendt
eller overset kan føre til meget stærke følelser af vrede.
Her er nogle måder til
hvordan du kan håndtere vrede på:
1.
Skriv følelsen
ned
At skrive dine
følelser ned kan hjælpe dig med at forstå, hvad der i virkeligheden er med til
at skabe den. Når noget får dig til at føle dig vred kan det være nyttigt at
notere følgende:
Hvad skete der lige
før du blev vred i situationen?
Hvor var du henne og
hvem var med sådan helt præcist?
Hvad sker lige
bagefter og hvordan føler du det?
2.
Bliv mere
klog på dig selv
At arbejde på at blive
mere selvsikker i at forstå og udtrykke sine følelser er selvsagt en stor og
livslang opgave. Ikke desto mindre er det fornuftigt at begynde på at forstå at
ens følelser er en slags temperatur måling på hvordan man har det på og hvordan
man tager det. Når du er blevet klogere på den måde du føler på kan det hjælpe
dig til at få flere positive oplevelser med at håndtere vrede. Det betyder ikke
at du aldrig mere kommer til at mærke følelsen af vrede men det betyder at du
bliver mere klar over hvad du kan føre for at forstå og nedtrappe den følelse.
På søskendekurserne tager vi nogle gange emnet hvis vi hører at der er behov for
det. Til emnet bruger vi en aktivitet som vi kalder for "Det gyldne tårn". Sjovt nok
genkender langt de fleste søskende følelsen af vrede og bliver glade for at vi
på kurserne italesætter følelsen som ellers godt kan være lidt svær for søskende at
tage hul på.
3.
Slap af
Det kan være
interessant at opdage at afslapningsteknikker kan hjælpe dig med at styre dine
følelser. Når du har øvet dig i en tid vil du ofte kunne mærke at du har det
lettere ved at opleve de situationer som før gjorde dig vred. Gode ideer til at
slappe af kan være yoga og meditation.
4. Fortæl det
til nogen
Snak med nogen om den måde du føler vrede på også selvom du synes det kan
være svært. For nogle søskende er det en skamfuld følelse og så bliver det jo
dobbelt så svært. Ikke at tale om tingene får dem nemlig ikke til at forsvinde nærmest tværtimod de vokser sig større og kommer til at fylde endnu mere i
hverdagen. I sidste ende kan følelsen komme til at påvirke dit humør.
mandag den 27. januar 2020
Kursuslørdagene på Ådalskolens søskendekursus – en tur i maskinrummet
Selv om lørdagene og
søskendecampen handler om forskellige emner, er der en fælles struktur, som går
igen fra gang til gang. På den måde kan du nemt mærke genkendelse i programmet
hvilket er med til at skabe tryghed. Lørdagene begynder kl. 09.00 og slutter
kl. 15.30. Det er vigtigt at vi begynder til tiden og slutter til det aftalte
tidspunkt. Det bliver af erfaring for svært for de deltagende søskende at holde
fokus og have overvejelser, hvis halvdelen af gruppen er på vej ind eller ud af
lokalet.
Så byder vi
naturligvis altid velkommen
Det er vigtigt for os
at byde ordentlig velkommen, mærke efter om alt er som det skal være. Når vi
har budt velkommen gennemgår vi dagens program. Nogle gange skriver vi det på
en flipover for det skaber tryghed for søskende når de kan mærke, at vi har en plan
for, hvad der skal ske. Når søskende bringer emner på dagsorden, hvilket ret så
ofte sker så sørger vi for at skabe plads til dem i programmet. Vi prioriterer
meget højt at der giver masser af plads til søskendes refleksioner og
spørgsmål, det er jo ligesom pointen med et søskendekursus.
Kort om lørdagens
emner
Der er hver lørdag
afsat god tid til, at søskende kan udveksle erfaringer og oplevelser med hinanden.
Det kan foregå i en runde, hvor alle deler lidt, eller det kan sættes i gang af
øvelser, lege eller små oplæg fra vores side. Når vi introducerer nye emner
eller øvelser fremlægger vi kort formålet med emnet eller øvelsen og forklar
spilleregler, tidsramme og hvad der skal ske. Det skaber også tryghed og
klarhed når søskende ved, hvad de skal gøre og kan se, hvad meningen med det
er.
Pauserne er også vigtige
Ved hver kursuslørdag
er der indlagt flere pauser i løbet af dagen og pauserne er vigtige. De styrker
nemlig sammenholdet i
gruppen, fordi søskende får rig mulighed for at snakke sammen mere uformelt. Samtidig
giver den søskende mulighed for gradvist at lære hinanden mere at kende og et
netværk kan begynde at spire.
Afrunding og noget at
gå hjem med
Det er vigtigt at
slutte hver lørdag på en god måde, så søskende kommer godt herfra. Vi sørger for
at, at der er tid og ro til at runde af. Vi kan afrunde ved at opsummere de
temaer, vi har talt om og eventuelle væsentlige pointer. Det er ikke en
konklusion – blot et lille resume af dagen eller søskende kan hver især
fortælle, hvad de har været særlig optaget af. På den måde kan børnene
opsummere og fremhæve det, som har været betydningsfuldt for dem. Samtidig får vi
som gruppeledere en virkelig god indikation af, hvad der har fungeret og hvor
der eventuelt kan justeres til næste gang. Til slut synes vi altid det er en
god ide at fremhæve i store overskrifter, hvad der skal næste gang vi mødes.
Alle søskende modtager ca. en ugen inden et deltagerbrev med posten med et
detail program og praktiske oplysninger omkring dagen.
At have forædt sig i glosuppe
"Når vi var ude at
handle skete det også, at folk vendte sig om og gloede på min bror. Jeg kan
huske, at jeg altid gloede voldsomt igen som om det var dem, der var
anderledes. Jeg syntes jo, at det var synd for min bror. Ved en anden situation
kan jeg huske, at en kvinde bragede direkte ind i en køledisk med sin indkøbsvogn,
fordi hun havde så travlt med at glo på min bror. Det var en fryd for mine
øjne, at det nu var hende, der kom i fokus og ikke min bror". Sådan begynder en
samtale med Mikkel, som vi helt tilfældigt møder en tåget og råkold januar dag.
Mikkel deltog i Ådalskolens søskendekursus tilbage i efteråret 2019 og vi snakker
selvfølgelig lidt om hvordan det går ham nu. Vi husker tydeligt det emne som
Mikkel mest havde på sinde nemlig at andre mennesker i den grad har "forædt sig i glosuppe" og at det kan være virkelig svært for søskende at håndtere denne adfærd og blot trække på skuldrene og være
ligeglad. Mikkel fortæller os, at han i dag har fået en bedre accept af,
hvorfor folk glor, som de gør og selv i 2020 har mange mennesker svært ved at vide,
hvilket ben de skal stå på, når de ser en som er handicappet. Mikkel
fortæller også, at hans storebror har det godt, er flyttet til et bosted og at der
er blevet mere tid til Mikkel derhjemme. Det var super fedt at møde dig Mikkel og vi
er bare rigtig glade for, at det går dig godt. Alt det bedste til dig.
lørdag den 25. januar 2020
Vi udforsker, er nysgerrige og stille støttende spørgsmål
Dette blogindlæg handler
om det pædagogiske fundament vi har på Ådalskolens søskendekursus, de tekniske
greb som vi bruger og hvorfor vi oplever, at det er en meget virkningsfuld
indsats for søskende som har en bror eller søster med et handicap.
Grundlæggende mener vi, at det er søskende som er dem som er de klogeste, de
har naturligt de mest direkte erfaringer og de varmeste oplevelser og derfor
kan vi som gruppeledere udelukkende gennem spørgsmål og det direkte møde hjælpe
børnene med at blive klogere på sig selv, på deres situation, værdier og tanker.
Ofte er det vores klare erfaring at det at sætte ord på oplevelser, erfaringer
og overvejelser i sig selv bane vejen for nye perspektiver og ideer til
løsninger eller veje at gå.
Spørgsmålene kan både være
åbne eller lukkede.
Åbne spørgsmål
begynder ofte med hvem, hvad, hvornår eller hvordan. F.eks. Hvordan fandt du ud
af, at de bror havde autisme? Åbne spørgsmål vil ofte få søskende til at tænke
sig om og komme med uddybende svar. Her kan man ikke bare svare ja eller nej.
Det modsatte – et lukket spørgsmål – inviterer til et kort
svar ja, nej eller en
konkret oplysning. Lukkede spørgsmål giver os vigtige oplysninger om søskendes situation, men inviterer ikke på samme måde til refleksion. Det
afgørende er, at vores indstilling er åben og med respekt for den
enkelte søskendes perspektiver også selvom vi måske ser helt anderledes på
tingene. Forskellighed kan nemlig skabe et virkelig godt udgangspunkt for, at vi
alle på et søskendekursus kan undre os sammen. At undre sig sammen er en
færdighed som på forunderligvis åbner op til de allerbedste perspektiver.
At kunne lytte og
reflektere
Når vi undervejs på
søskendekurset har stillet et spørgsmål er det naturligvis vigtigt, at vi og de
andre søskende også lytter til de svar vi får. Lytningen er den anden halvdel
af en dialog. Hvis vi kun stiller spørgsmål eller kun formidler viden, får vi
ikke etableret en dialog. Den dialog som er så vigtig for det er den søskende
gentagne gange efterspørger når de er ude blandt andre. Når en søskende har fortalt
noget, som er vigtigt, er det godt at holde en lille kunstpause, tid til
eftertanke, inden vi eller andre søskende umiddelbart stiller flere spørgsmål eller
flytter opmærksomheden til noget andet. Det giver søskende en god mulighed for
at mærke de følelser, tanker og intentioner, som ligger i forlængelse af det, han
eller hun lige sagde. Ved at sænke tempoet giver vi søskende mulighed for at
komme i kontakt med måske hidtil usete aspekter af det vilkår som det er at
have en bror eller søster med et handicap. En anden måde, vi kan lytte og vise
forståelse på, er ved at reflektere det, som en søskende udtrykker f.eks. med vores
kropssprog, eller det, som kunne ligge bag det sagte. I refleksionen gentager vi
essensen af det, som deltagerne har udtrykt, enten med vores egne ord eller med
deltagerens. På den måde viser vi søskende, at vi har forstået det, han eller
hun har sagt. Det giver ofte søskende en meget klar fornemmelse af at være
blevet hørt, samtidig med at han eller hun får mulighed for at korrigere eventuelle
misforståelser og tænke videre over det, vedkommende har sagt.
At vise forståelse og
bekræfte
Det er meget vigtigt,
at søskende føler sig forstået, og at vi som gruppeledere på søskendekurserne
bevæger os med respekt for netop deres virkelighed. Andre steder mødes søskende
ofte af manglende forståelse i stil med: ”Hvorfor gør du ikke bare sådan eller
sådan, når du ved at hun har et handicap?” Mange søskende kan i virkeligheden
skamme sig over mange af deres tanker og at der kan være så mange situationer i
hverdagen de kan irriteres over. Manglen på forståelse og opbakning fra andre i
omgivelserne kan få skammen til at vokse. Samtidig kan det svække troen på, at det
er ok på at sætte ord på de følelser og tanker man som søskende kan gå rundt
med. Derfor er det vigtigt, at vi igen og igen opfordrer søskende til at vise forståelse
for hinanden, selvom det kan være forskelligt, hvad de har udfordringer med. Vi
kan udtrykke vores egen forståelse og empati, hvilket ofte inspirerer gruppens
øvrige søskende til det samme. Derudover kan vi vise forståelse ved at
bekræfte, dvs. anerkende og værdsætte alle de små og store skridt, som søskende har
taget. Det indebærer at påskønne barnet og den unge, som han eller hun er og
det som går godt i familien. Eller selv, hvis det i en periode ikke går så godt,
at anerkende den trods alt gode indsats eller hensigt bag.
At opsummere
I opsummeringen
tilbyder vi ofte en kort genfortælling af det vigtigste vi har talt om, de
største pointer og vi kan med fordel fremhæve de forskellige udsagn vi har
hørt. Løbende opsummeringer skaber nemlig et fælles grundlag og sikrer, at vi
hele tiden har alle søskende med os. Det giver også en oplagt mulighed for at præcisere
eller rette op på eventuelle misforståelser der kan opstå. Vi kan også lade opsummering
bygge bro til næste punkt på søskendekursets program.
At tilbyde søskende information
og råd
Når vi som gruppeleder
på et søskendekursus tilbyder eller bliver bedt om information og råd, er det
vigtigt først at undersøge søskendes egen forståelse af situationen eller
forudgående viden om emnet. Herved kan vi, hvis der er brug for det, komme med
mere kvalificerede råd eller supplere med den information, som søskende faktisk
mangler. Hvis den enkelte deltager egentlig ikke har bedt om information eller
et råd, er det som udgangspunkt altid en god idé at bede om tilladelse først.
F.eks. ”Har du lyst til at høre lidt om,
hvad andre fortæller,
at de har glæde af, når de skal ud at handle med deres søskende”? Vi understreger
deres personlige valg og vi har faktisk aldrig oplevet at søskende ikke er
interesserede og åbne overfor andre perspektiver og erfaringer. Det er godt at
have blik for, at ekspertvurderinger, information og råd ikke gives på en dikterende
eller overtalende måde. Det er væsentligt at holde sig sin ”ordnerefleks” for øje og ikke lade den
overtage og styre. Man kan som voksen let komme til at føle trang til at bringe orden i tingene, tage
styring, finde løsninger, overbevise, vise vejen etc. Alt sammen af et rigtig godt
hjerte. Men den meget styrende form er sjældent særlig hensigtsmæssig, når
ønsket er at styrke søskendes mod på at foretage sine egne skridt. Vores
faglige ekspertise kommer ofte langt bedre til sin ret, når den formidles i en
ligeværdig og gensidig dialog med søskende. Når vi som gruppeleder på søskendekurserne
i Ringsted tilbyder information og råd, kan vi på en nysgerrig og undersøgende måde
begynde med at fremkalde, hvad søskende ved og hvad de ønsker at vide mere om.
Derefter vi kan give den relevante information på en klar
og neutral måde eller inspirere søskende ved at tilbyde 2-3 råd, for til sidst
at spørge, hvordan de forholder sig til de nye informationer. På den måde får
søskende mulighed for selv at formulere og finde deres egne svar. Det kan
medvirke til at styrke søskendes engagement og motivation, og det fremmer en
forandringsproces, hvor børnene klart bevarer deres egen autonomi.
Spørgsmål, vi ikke helt
så nemt kan svare på
Som gruppeledere kan vi
sommetider blive stillet helt specifikke spørgsmål til handicaps, som vi ikke
kan svare på. I starten da vi begyndte at formidle søskendekurser på Ådalskolen
følte vi at vi burde vide det hele. Men vi har lært og erfaret gennem årene, at
vi ikke skal være nogle omvandrende orakler. Hvis vi bliver stillet et
spørgsmål, vi ikke kan svare på, er der nemlig flere muligheder. Vi kan selvfølgelig
prøve at besvare spørgsmålet, så godt vi kan ud fra det vi ved. Vi kan også
notere spørgsmålet ned og undersøge det til næste kursuslørdag vi mødes eller
vi kan gøre det, at vi inviterer de andre søskende med på råd. Tit og ofte er
der andre søskende som kender til nogen som ligner eller har prøvet noget der
ligner. Især når tilliden er skabt på et søskendekursus kan søskende være
hinandens bedste hjælpere.
Siden sidst
Et af de vigtigste mål
med søskendekurset er, at søskende mødes og udveksler erfaringer, samt får mulighed
for at genkende sig selv i hinandens fortællinger. Søskende kan lære hinanden
at kende på forskellige måder. Den systematisk deltagerrunde, hvor vi har en kort
dialog med hver enkelt i gruppen, mens de andre søskende er stille og lytter,
er en mulighed. På den måde får vi kontakt med alle i gruppen og kendskab til
den enkeltes aktuelle situation. Søskende får derved mulighed for at lytte til
hinanden og lære hinanden bedre at kende. At deltage på et søskendekursus er
altså rigtig meget andet en traditionel skoleundervisning men en oplagt ramme
for søskende at deltage i udfra devisen ”jo mere du deler jo mere får du”.
fredag den 24. januar 2020
Sådan støtter vi søskende...
Søskende spiller en enorm vigtig rolle i familien. Det er derfor vigtigt for søskende i en tidlig alder at forstå deres bror eller søsters handicap, og hvorfor det nogle gange fører dem til at handle på de måder som de gør. Forskning viser, at mange børn med adfærdsmæssige udfordringer bære en diagnose som udviklingsforstyrrelse, handicap eller andet. Som søskende bliver ældre har de ofte en tendens til at blive de primære fortalere for deres bror eller søster. Dette er meget naturligt. Derfor er information og særlige søskendekurser vigtige for at støtte søskende. Nogle udvikler desværre stress symptomer når de vokser os fordi de blandt andet har påtaget sig et alt for stort ansvar. Søskende skal forstå, at de ikke er ansvarlige for deres bror eller søsters handicap, det er ikke deres skyld og de kan heller ikke sådan lige ordne det. Så ved at sætte fokus på søskende og særligt anerkende kompleksiteten i deres familier, kan søskende udvikle en stærk selvfølelse og selvværd. En styrke som støtter alle i det lange løb.
Hvordan støtter man søskende?
Tal åbent med søskende. Den bedste måde er, at forældre taler åbent med søskende og anerkender det ofte udfordrende familieliv og i et alderssvarende sprog. Lyt aktivt til søskende, og validere hans eller hendes klager ("Jeg ved, det gør dig virkelig vred, når din bror eller søster gør sådan og sådan"). Dette vil lade søskende vide, at deres bekymringer er vigtige, og at du som forældre forstår, hvor svært det kan være for dem. Prøv ikke at bebrejde barnet, ved at sige at de skal opføre sig mere voksent, tage sig sammen eller minde dem om at alle søskende har noget man kæmper med. Hjælp også søskende med at finde ud af, hvad de konkret skal fortælle til kammerater og andre om deres brors eller søsters handicap.
Hvordan støtter man søskende?
Tal åbent med søskende. Den bedste måde er, at forældre taler åbent med søskende og anerkender det ofte udfordrende familieliv og i et alderssvarende sprog. Lyt aktivt til søskende, og validere hans eller hendes klager ("Jeg ved, det gør dig virkelig vred, når din bror eller søster gør sådan og sådan"). Dette vil lade søskende vide, at deres bekymringer er vigtige, og at du som forældre forstår, hvor svært det kan være for dem. Prøv ikke at bebrejde barnet, ved at sige at de skal opføre sig mere voksent, tage sig sammen eller minde dem om at alle søskende har noget man kæmper med. Hjælp også søskende med at finde ud af, hvad de konkret skal fortælle til kammerater og andre om deres brors eller søsters handicap.
torsdag den 23. januar 2020
Søskendekursus for teens
Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus for teens som har en bror eller søster med et handicap. Kurset matcher alle typer af handicaps og vi samarbejder med alle kommuner.
Information til søskende om handicap og forestillinger
Børn og unge har
generelt behov for løbende og alderssvarende information gennem barndommen. Ofte
vil den væsentligste intervention således bestå i at give information til
barnet/den unge om handicappets navn, årsag, symptomer og pædagogik, naturligvis
afpasset barnets/den unges alder, forståelsesevne og ønske. I snakken med
søskende bør der fokuseres på, hvilke tanker søskende gør sig vedrørende hans eller
hendes søskendes diagnose og hvordan tanker og forestillinger forandres i takt
med alderen. Tanker og forestillinger er nemlig meget forskellige om et barn enten er
6 eller 14 år. Så det er en balancegang hvilken og hvor meget information
søskende bør have og det vil naturligvis være helt forskellig fra familie til
familie. Ofte er søskende interesserede i en meget jordnær og simpel information
som har direkte indvirkning på familiens hverdag. Forældrene er de nærmeste til at
have blik for disse samtaler og sidenhen når søskende når en vis alder giver
det god mening at lade dem deltage på et søskendekursus, hvor de kan møde andre
børn og unge på deres egen alder som også har en søskende med et handicap.
Forældre kan støtte sig til de bøger, brochurer, film og information fra
internettet som kan være en god hjælp til videregivelse af viden til søskende. Søskende fortæller på søskendekurserne at de har behov for følgende information om deres bror eller søster med et handicap:
• En balanceret og
afpasset information om barnets handicap, forklaring af diagnosen samt
forklaring af symptomerne alle de mange hvorforèr?
• Hvad der evt. har
forårsaget handicappet
• Hvilken slags pædagogik
der er den bedste
• Hvordan der bliver
taget vare på barnet med et handicap
• Hvordan diagnosen
påvirker barnet, barnet/den unge og familiens samlede situation
Hvad kan forældre så fortælle
søskende om deres egen situation. Fra talrige søskendekurser kan følgende emner
være gode at forklare søskende som har en bror eller søster med et
handicap.
• Information om, at
der er opmærksomhed for omsorg til søskende, hvordan og af hvem
• Hvad der er normale
reaktioner hos søskende, når en bror eller søster har et handicap
• At handicappet ikke
er søskendes skyld
• At søskende ikke kan
fremskynde udfordringer med et handicap med f.eks ekstra tale træning
• At søskende har lov
til at have det godt og fortsætte med de aktiviteter, som er gode for ham eller
hende selv, når barnet med handicap har det dårligt
• Søskende bør vide,
hvem der kender til familiens situation og hvem de kan snakke med om det, som
er vanskeligt. Det er godt at vide for søskende at der er accept om åbenhed fra forældrene.
mandag den 20. januar 2020
Det kan minde lidt som en kedel der koger
Her er nogle ret så almindelige
tanker fra børn og unge som har en bror eller søster med et handicap. Det er
tanker som vi har hørt på søskendekurserne i Ringsted og refleksioner som det
giver god mening at lytte til og forsøge at rumme. Nogle søskende siger det
lige ud ”jeg føler mig vred og irriteret over min søskende selvom jeg godt ved,
at jeg ikke burde”. Det kan være svært både at få ud af munden og for en
familie at rumme. Der er ofte en bekymring over at have en søskende med et
handicap så det er ikke så underligt, at du bliver irriteret. Og hvis du tænker
over det, vil du sommetider blive både vred og irriteret på alle dem du kan
lide, selvom det ikke er så meget som dine søskende. Vrede og kærlighed hører
underligt nok sammen. I enhver søskendeflok er der konflikter hvilket i sig
selv er naturligt og sundt nok men når en søskende også har et handicap giver
det en hel anden balance. Konflikter kan komme til at fylde for meget og
konflikter kan komme til at blive for ulige. Selvom konflikter kan være
opslidende for forældrene og søskende, så er de faktisk en naturlig del af menneskers
udvikling. Søskende tester grænser og ser hvor langt de kan gå og øver sig på
at forsvare sig selv og deres standpunkter og det gør de især i de relationer,
hvori de er trygge, lige præcis som de kan være det sammen med deres søskende. Skænderier
er altså gavnlige for børnenes udvikling når de altså ikke kommer til at fylde
det hele på daglig basis. Lærer børnene at klare konflikterne på en konstruktiv måde, styrker
det nemlig deres samarbejdsevner, empati og evne til at se andres perspektiver.
Der er endda studier, som har vist, at søskendekonflikter i en tidlig alder
smitter positivt af på børnenes sociale relationer gennem hele barndommen. Som
forældre er den primære opgave således ikke at hjælpe børnene til at undgå
konflikter, men at lære dem at håndtere dem på nogle konstruktive måder. Det stiller
dog konflikter i et andet lys når et barn har et handicap.
Et barn med et
handicap kan have vanskeligheder ved at håndtere sociale kompetencer og kræver ofte, at der
tages særlige hensyn. Barnet kræver mange faste rutiner for, hvordan tingene
skal gøres og det kan gentage ord, spørgsmål eller ting i en uendelighed. Ens bror
eller søster med et handicap kan også have svært ved at forstå, at du vil have,
at dine ting bliver gjort på andre måder. Der er bestemt ofte en grund til, at
du bliver irriteret og nogle gange frustreret i samværet med en bror eller
søster med et handicap. Sådan kan det opleves af mange søskende. Måske har dine
forældre heller ikke så meget tid til dig. Derfor er det let at få følelsen af
tristhed og det kan endda føles, som om forældrene ikke kan lide dig så meget
som dine søskende. Selvom du i virkeligheden godt ved, er det ikke sådan det
hænger sammen så kan tanken nemt komme forbi. Du bliver måske også vred over,
at familien altid skal tilpasse sig så meget til din bror eller søster og at
aftaler og arrangementer nemt kan blive aflyst eller afkortet hvis det ikke
lige passer ind. Det kan opleves forbudt at have negative følelser over for en
handicappet søskende men det er tilladt at være vred og føle sig skuffet. Det, som
er det vigtige er, at du kan styre dine følelser og have en mulighed for at
italesætte dem på en fornuftig måde. Du kan aldrig fjerne et handicap, det er et
livslangt vilkår som du skal lære at leve med men det hjælper at tale om, hvad det
er der eventuelt føles dårligt og svært at rumme. Det kan være nødvendigt at du
giver dig selv lov til at vise det og at du anerkender dine egne måder at føle og
opleve på. Der er aldrig noget forkert i at være ærlig og udtrykke på gode
måder hvordan man har det. Det kan i virkeligheden sammenlignes lidt med en kedel
som koger, hvor det er vigtigt at slukke for plusset og komme lidt ned i tempo
igen. Det samme gælder for dig du kan også være nødt til en gang i mellem at
have mulighed for at lukke dine følelser ud for at føle dig godt tilpas. Ligesom
en kedel har du nemlig også brug for en ventil. Det kan derfor føles godt at
tale med nogen udenfor familien om, hvad der kan opleves som vanskeligt, måske
med venner eller med en voksen du har tillid til. Det kan også føles godt at
tale med andre som også har en søskende med et handicap og som på egen krop
kender til hvordan det kan opleves og føles. Gennem Ådalskolens søskendekurser
i Ringsted er der mulighed for dette, her kan du komme i kontakt med andre børn
og unge som har det på samme måde som dig selv. På et søskendekursus mødes du i
grupper og taler om alt mellem himmel og jord. Det kan være vældig rart at
opdage, at du ikke er alene i verden om din situation. På søskendekurserne
lærer du også en masse om handicappet og hvordan du kan håndtere flere af
situationerne i dagligdagen. Et søskendekursus på Ådalskolen henvender sig til
børn og unge i alderen 9-16 år.
lørdag den 18. januar 2020
Særligt til forældre
Børnene og forældre oplever, at et søskendekursus er stedet, hvor børnene kan tale om deres erfaringer og oplevelser med andre børn i lignende situationer. Alle de interviewede børn er helt enige om, at Ådalsskolens søskendekursus i Ringsted bidrager til at normalisere deres oplevelser og bevidstgøre dem om deres behov for støtte og viden. Alle oplever et sådant kursus som et fedt alternativt fællesskab for børnene, hvor de kan blive mødt uden forventninger og krav. Det helt perfekte sted, hvor de kan tale åbent om deres tanker og følelser uden at tage hensyn til andre. Fællesskabet på et søskendekursus rækker ud over de enkelte lørdage og medfører, at det enkelte barn føler sig mindre alene med sine hverdags udfordringer fordi de nu ved og selv hører, at andre har det på samme måde. Søskendekurset er også et supplement til børnenes individuelle mestringsstrategier og til den støtte, de jo selvfølgelig får fra deres forældre. Børnene glæder sig til at komme på søskendekurset og det lægger forældrene særligt mærke til. Forældrene oplever også søskendekurset som en særlig god hjælp i hverdagen og de føler sig mindre alene med ansvaret for børnene end tidligere. Det giver dem en tryghed at vide, at andre voksne er opmærksomme på børnene og kan hjælpe børnene med specialviden om handicap. En viden, som de selv savner mere af da de nogle gange kan komme i tvivl om de gør det rigtige og om de yder den tilstrækkelige støtte til børnene fortæller en mor til os. Børnene ser også søskendekurset som ”børnenes mødested” siger Nikolaj på 12 år som netop har været afsted på Ådalskolens forårskursus. De voksne på søskendekurset respekterer børnenes behov for at have deres ”eget sted”. Forældrene er nysgerrige for at høre mere om, hvad der foregår ”derinde”. På den ene side er de indforståede med, at børnene skal have søskendekurset for sig selv og på den anden side ønsker de mere viden om deres børns tanker og følelser, så de nemmere kan støtte dem.
Søskende på kursus fortæller
På Ådalskolens søskendekursus handler det om at møde andre søskende på din egen alder, som også har en bror eller søster med et handicap. Det vigtige er at du byder ind med det, som du har lyst til og særligt at dine ”tanker luftes”. Du vil meget hurtigt opleve, at de andre børn kender til rigtig mange af dine oplevelser og erfaringer. Her er nogle af de tanker som søskende gør sig og måske også spørgsmål som du er nysgerrig på.
Er der nogen som kan fortælle mig, hvad der er i vejen med min lillebror?
Kan jeg gøre noget for at gøre livet nemmere for min storesøster?
Hvad gør jeg hvis der sker et uheld?
Det er helt normalt for mennesker at have en blanding af alle slags følelser. På søskendekurset laver vi en aktivitet som handler om følelser og vi har opfundet et sjovt spil som vi prøver. Sommetider synes du sikkert det er fedt at lege og være sammen med din bror eller søster og andre dage kunne det være ”fedt med et break”. Du kan føle omsorgsfuldhed og være beskyttende og andre tidspunkter fyldt op og irriteret. En søster fortæller: ”Min bror kan være fræk og sige uhøflig ord til nogen som han slet ikke kender”. En anden søster fortæller: ”Jeg ville ønske jeg kunne have mere tid sammen med min søster og vi kunne få en rigtig tøse snak”.
Så det at have en bror eller søster med et handicap kan gøre en forskel for den måde, du føler og taler om tingene. På søskendekurset vil du med det samme opleve, at du ikke er alene og her er nogle ting som du sikkert også oplever:
- At du kan bekymre dig om din bror eller søster
- At du ikke har så meget tid sammen med dine forældre
- At der kan være problemer i skolen, såsom lektielæsning eller at komme til tiden
- At der er lidt tid til at se dine venner eller deltage i fritidsaktiviteter eller sport
- At der er et ekstra ansvar derhjemme
- At du kan føle dig flov, når lillebror skriger i Bilka
- At du hører uvenlige kommentarer fra andre om din bror eller søster
- At du måske oplever drillerier eller mobning
- At du måske bliver forstyrret om natten mens du sover
Er det min skyld min søster er handicappet?
Sådan spørger Martin, som er 9 år og er deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Martin fortæller senere, at han i mange år har haft den tanke men aldrig sådan rigtigt har fortalt det til nogen. Søskende kan nogle gange føle skyld over sin bror eller søsters handicap og det er vigtigt at få afmystificeret sådanne tanker, siger en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen. Tanker har det med at ”blomstre op” og blive større og større. Nogle søskende kan også opleve det som et stort ansvar at skulle tage sig af sin bror eller søster med et handicap og bidrager ofte med et stort ansvar i hjemmet som indkøb, madlavning og rengøring. I sådanne situationer, hvor børn bliver for overansvarlige er der ikke plads til at være barn og det vil som oftest påvirke barnet senere i livet. Søskende som vokser op med en bror eller søster med et handicap kan nogle gange udvikle sig til at blive overbeskyttende over for andre til at være hypersensitive over for andres humør, gestik, tonefald, stemninger og lignende. Det er som om, de ikke kan glemme, at de ikke skal være ansvarlige og på vagt over for alting. At skulle sætte sig selv i anden række i forhold til sin bror eller søster med et handicap kan give udfordringer, som barnet tager med sig ind i voksenlivet. Som søskende kan det være svært at overskue og se mening i noget, der er så uforståeligt, som et handicap egentlig kan være. Så hvad er der brug for? Disse børn har specielt brug for, at andre mennesker forstår og anerkender deres oplevelser. Blot det at få at vide, at ens bror har en anderledes adfærd, fordi han har et handicap og ikke på grund af noget, barnet har gjort eller sagt, er en meget vigtig ting. Mennesker omkring søskende kan støtte dem ved at anerkende og bekræfte dets oplevelser: “Ja det giver god mening, at du nogle gange tænker på den måde, når din bror har det svært. Jeg kan godt forstå dig”. Et sådant udsagn som dette er støttende for søskendes selvoplevelse og dermed med til at styrke dets mentalisering og psykiske modstandskraft.
Det fortællende frirum
At være bror eller søster til en søskende med et særligt behov eller et handicap er en anderledes barndom som sjældent ligner den som andre børn oplever. Søskende som vokser op med dette vilkår får en anderledes erfaringsbank som af flere grunde sjældent kan deles med andre børn. Søskende som mødes på søskendekurserne med andre jævnaldrende børn får et frirum til at sætte ord på deres tanker, oplevelser og følelser uden at de behøver at tænke over, at de andre ikke kan forstå eller i værste fald griner. Søskende oplever at de ikke er alene med de tanker og følelser de går rundt med. Søskendekurserne understøttes af 3 gruppeledere, som sørger for, at børnene føler sig trygge nok til at åbne op og tale om det, der kan opleves svært. John Quist Frandsen som er en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus ser et stort behov for søskendekurserne, vi glemmer ofte at søskende er de mennesker, som skal være længst sammen med deres bror eller søster med særlige behov – længere en enhver sagsbehandler og længere end forældrene. Undersøgelser på området peger oftest på, at man kan føle sig overset i familien, da den primære opmærksomhed fra mor og far går til ens bror eller søster. Dette betyder, at man som søskende befinder sig i en situation, hvor man lever med en konstant delt opmærksomhed. Søskende har mange reaktioner og mange oplevelser i bagagen. Nogle er kede af det, nogle er ligeglade og forvirrede, andre lukker sig inde i sig selv og drømmer om, at det hele engang bliver normalt og eventuelt som dengang søster og bror ikke var født endnu. Hvordan barndomsforløbet udvikler sig for søskende, afhænger meget af hvordan omgivelserne tackler situationen samt de muligheder der gives for støtte, fortæller John Quist Frandsen.
torsdag den 16. januar 2020
Omverdenen skal lære at forstå og acceptere
Kursusprogrammet som vi gennemfører med søskende giver børnene rig mulighed for at blive inddraget i hinandens oplevelser og sætte spot og fokus på sin egen søskende. Der bliver fortalt om handicappet, adfærdsmønstre og forskellige handlinger bliver afmystificeret i løbet af søskendekurset. Følelser bliver også almengjorte. Det medfører, at børnenes isolation bliver brudt. Deltagelsen i søskendekurset gør det muligt for søskende at dele erfaringer og følelser med ligestillede og støtter at følelser som f.eks. pinlighed, afmagt og jalousi nemmere bliver sagt og dermed legaliseret. I evalueringen fra børnene fremgår det, at programmet har været meget gavnligt for dem. Flere af børnene fortæller, at et søskendekursus burde vare længere. Andre børn fremhæver de programpunkter, som skaber forståelse fra omgivelserne, som de vigtigste. Generelt om søskendekurset siger børnene:
”Det var rigtig godt at få en forklaring som jeg kan bruge i skolen, så de andre ved, hvordan det er.”
”Det var vigtigt, at de kom til at forstå det, så man ikke blev drillet.”
”Det er godt at høre, at andre søskende tænker ligesom mig, og det ikke bare er mig, der har det svært”
”Søskendekurset var godt. Der kunne alle børnene få snakket om, hvilke problemer de havde, og så kunne andre måske fortælle, at sådan havde de det også.”
Men også de oplysende og kontaktskabende dele af søskendekurset som legene og søskendecampen vurderes højt. Som Jens på 12 år udtrykker det: ”Aktiviteterne var meget lærerige og er en god ide. Jeg har tænkt meget på de forskellige ting, og hvad det var for noget.”
Et andet barn siger: ”Søskendecampen var en en alletiders afslutning, hvor man kunne få sagt noget og I voksne kunne se, hvad man måske havde brug for, når ens søskende er handicappet”.
Gruppelederne konkluderer, at søskendekurset hjælper børnene med at få sat flere begreber på plads, tage dem alvorligt og sætte dem i fokus. Søskendekurset viser, at man med en forholdsvis lille indsats kan hjælpe en gruppe børn, der i øjeblikket bliver overset og ikke møder den nødvendige forståelse fra omgivelserne. Det er vores klare opfattelse, at søskendekurserne styrker børnenes situation både nu, men i særdeleshed også i tiden fremover.
Martin "det her er min bror og sådan vil det altid være...
Tusind tak til Martin der er 12 år gammel og er storebror til 2, herunder Niels som har infantil autisme. Martins bror har infantil autisme og som idag snarere hedder en autismespektrumforstyrrelse. Infantil betyder barnlig og infantil autisme betyder, at forældrene eller andre har kunnet se at barnet var anderledes, fra det var helt lille eller spæd. Der har altså været tegn på autisme fra barnet var helt lille. Børn med infantil autisme har problemer indenfor områderne kommunikation, socialt samspil og stereotyp adfærd. Martin fortæller, at et barn med infantil autisme kan have mange af disse træk:
Barnet kan synes at være døvt, men kun indimellem
Barnet har motoriske problemer og er klodset
Barnet kan ikke finde ud af giv-og-tag-lege
Barnet peger ikke og vinker ikke farvel
Barnet ved ikke, hvordan han/hun leger med legetøj. Hvis barnet bruger legetøj i leg, bruges det ofte ikke til det, det var tiltænkt
Barnet smiler ikke igen, når man smiler til ham/hende Det er svært at få øjenkontakt med barnet, og barnet kan synes at ville undgå blikkontakt
Barnet fokuserer på én ting ad gangen og har svært ved at overføre sin opmærksomhed til andre ting
Barnet foretrækker at lege alene og virker, som om det er i sin egen verden
Barnet er fremmeligt med nogle ting og bagefter med andre
Barnet interesserer sig ikke for andre børn
Barnet er sensitivt over for høje, pludselige lyde.
Barnet kan ikke lide at blive rørt ved og trækker sig tilbage fra fysisk kontakt
Barnet gentager sætninger (fra TV, tegneserier, eller lign.) og opfinder ikke selv sætninger
Barnet virker gammelklogt og siger sætninger, som ikke passer til dets udviklingsniveau
Barnet basker med armene og flapper med hænderne
Barnet tingsliggør mennesker, dvs. bruger dem til at opnå det, det ønsker
Barnet isolerer sig socialt
Barnet deler ikke sin glæde med andre
Barnet behøver ikke have alle træk samtidig, og nogle træk, som for eksempel social isolation og undvigelse af øjenkontakt, opstår oftest først efter at barnet er fyldt et år
Ådalskolens søskendekursus er for børn i alderen 9-16 år, som har en bror eller en søster med et handicap. Find hjemmesiden www.aadalskolen.dk og om søskendekurser. Ansøg derefter kommunen om dækning af kursusudgiften i god tid. Send os gerne en mail, hvis du vil have en kursus folder tilsendt eller hvis du har spørgsmål omkring søskendekurset soskendekursus@gmail.com
Barnet kan synes at være døvt, men kun indimellem
Barnet har motoriske problemer og er klodset
Barnet kan ikke finde ud af giv-og-tag-lege
Barnet peger ikke og vinker ikke farvel
Barnet ved ikke, hvordan han/hun leger med legetøj. Hvis barnet bruger legetøj i leg, bruges det ofte ikke til det, det var tiltænkt
Barnet smiler ikke igen, når man smiler til ham/hende Det er svært at få øjenkontakt med barnet, og barnet kan synes at ville undgå blikkontakt
Barnet fokuserer på én ting ad gangen og har svært ved at overføre sin opmærksomhed til andre ting
Barnet foretrækker at lege alene og virker, som om det er i sin egen verden
Barnet er fremmeligt med nogle ting og bagefter med andre
Barnet interesserer sig ikke for andre børn
Barnet er sensitivt over for høje, pludselige lyde.
Barnet kan ikke lide at blive rørt ved og trækker sig tilbage fra fysisk kontakt
Barnet gentager sætninger (fra TV, tegneserier, eller lign.) og opfinder ikke selv sætninger
Barnet virker gammelklogt og siger sætninger, som ikke passer til dets udviklingsniveau
Barnet basker med armene og flapper med hænderne
Barnet tingsliggør mennesker, dvs. bruger dem til at opnå det, det ønsker
Barnet isolerer sig socialt
Barnet deler ikke sin glæde med andre
Barnet behøver ikke have alle træk samtidig, og nogle træk, som for eksempel social isolation og undvigelse af øjenkontakt, opstår oftest først efter at barnet er fyldt et år
Ådalskolens søskendekursus er for børn i alderen 9-16 år, som har en bror eller en søster med et handicap. Find hjemmesiden www.aadalskolen.dk og om søskendekurser. Ansøg derefter kommunen om dækning af kursusudgiften i god tid. Send os gerne en mail, hvis du vil have en kursus folder tilsendt eller hvis du har spørgsmål omkring søskendekurset soskendekursus@gmail.com
Abonner på:
Opslag (Atom)