fredag den 31. januar 2020

Ådalskolens søskendekursus


Søskendes erfaringer med at håndtere det offentlige rum


Når søskende samles på søskendekurserne på Ådalskolen i Ringsted er et af de første emner som der tages hul på ofte, hvordan deres søskende evner at klare det sociale samvær ude i blandt andre. Så at sige alle søskende har erfaringer og oplevelser med sådanne situationer og hurtigt danner der sig en skov af hænder som alle har lyst til at sige noget. Alle har børnene noget at byde ind med og alle har de erfaringer som alle de øvrige søskende nikker genkendende til. Mange fortæller, at deres bror eller søsters sociale samvær med andre fungerer godt men der er selvfølgelig en masse undtagelser som det i virkeligheden ofte er karakteristisk når vi afholder søskendekurser. Nogle søskende oplever det ene og andre søskende oplever det andet, hvilket afspejler en mangfoldighed af virkeligheden. Alt sammen kan være afhængig af diagnosen, alderen og deres brors eller søsters generelle adfærd. Mikkel på 11 år fortæller om det på denne måde. Hans bror har mange udfordringer fordi hans lillebror er synshandicappet. Han siger ”jeg selv er ikke helt så udadvendt, som jeg gerne ville være og går ikke så meget ud, da jeg ofte er træt og uoplagt og jævnligt har det halvskidt”, ”Jeg kan blive lidt ked af det, når nogen peger eller griner af min lillebror” eller som en anden søskende fortæller ”jeg har problemer med min selvtillid”. Kommentarerne ligner meget de andre søskendes og ikke meget forskellige fra dem som andre også oplever. Andre søskende begrunder det sådan: ”Hørelsen og synet gør det lidt svært for andre mennesker at høre og lære min bror at kende” og ”hver gang han og jeg skal møde nye mennesker så tvivler jeg meget på mig selv, om jeg er god nok eller om jeg gør det godt nok om de andre nu kan se, at det er min søster som har et handicap. Jeg har svært ved at se mig selv som bare en ganske almindelig storesøster, men ser i stedet mig selv som pigen med en handicappet lillesøster”. Det er som om jeg er smeltet sammen med hende, hvis I forstår. Det sociale samvær påvirkes således i nogle tilfælde, men det er selvfølgelig vanskeligt entydigt at vurdere, hvor generelt det er blandt alle med et handicap. Der er mange naturlige forskelle. Hvis man f.eks har et handicap, hvor udseendet er anderledes, kan man blive mere synlig i hverdagen, så folk fx kigger efter en på gaden eller i butikker. De fleste søskende kan nikke genkendende og flere tilføjer at hvis også adfærden (lyde, råb eller gangart) er anderledes så oplever søskendegruppen ofte, at de er endnu mere synlige eller vækker mere opsigt, fx i gadebilledet. Blandt kommentarerne som søskende fortæller er: ”De stirrer og nogle gange direkte glor” mens en anden søskende fortæller: ”Det generer mig egentlig ikke, jeg har efterhånden lært at leve med det, men jeg husker det var meget svært da jeg var yngre”. Nogle søskende fortæller også, at deres søskende ikke er så tydelig så der ikke bliver kigget efter dem på gaden. At have et anderledes udseende eller adfærd bliver således ofte diskuteret i søskendegrupperne. En dreng på 12 år, Andreas giver følgende eksempel: ”Der er noget jeg synes fylder meget i hverdagen. Det er både det, at min storebror bliver drillet og at der er meget fokus på ham, når vi er ude at handle, folk de glor simpelt hen, de står stille og de taber både næse og mund og de glemmer jo også at lægge varerne op på båndet, for de glor simpelt hen på os. Der er meget fokus på os også for meget”. En anden dreng Marius på 10 år supplerer: ”Min søster og jeg var engang nede at handle i det lokale supermarked sammen med min far. En mindre dreng fulgte hele tiden efter os med sin lille indkøbsvogn for at se på min søster. Jeg tænkte o.k. og vi gik videre. Pludselig hører jeg drengen råbe: ’Mor, mor jeg rørte ved hende’. Han sagde det, som om han havde rørt ved et gammeldags cirkusmonster. Nu var det os, der vendte vores indkøbsvogn og fulgte efter drengen. Min far fandt ham og sagde ”hør her – min dreng vi kan ikke lide, at du hele tiden kigger på vores søster”. Moderen stod ved siden af, hun vidste slet ikke, hvad hun skulle sige. Sådan kan en hverdagssituation også udvikle sig for søskende har en bror eller søster med et handicap og nogle gange er det bare for meget. Andre søskende oplever også, at andre mennesker antager, at de også er psykisk handicappede, fx mindre intelligente eller udviklingshæmmede. Flere særligt de ældre søskende har oplevet dette problem. Èn pige på 13 år siger: ”Andre mennesker kommunikerer anderledes og henvender sig ikke direkte fordi de tror at der også er noget galt med mig” og en anden dreng siger ”jeg blev engang sammenlignet med en retarderet”. At møde andre søskende som har oplevelser med en bror eller søster med særlige behov er guld værd. Vi kan som søskende godt føle os ensomme med vores egne tanker og derfor er det rart at møde andre som med det sammen forstår os og hvor der ikke rynkes på næsten. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted John Quist Frandsen fortæller, at søskende er mennesker, som virkelig tænker over tingene og dem som vi er heldige at møde på kurserne. De har gjort sig en bunke af overvejelser over det liv, de har og navnlig også det liv, de får i forbindelse med, at deres forældre på et tidspunkt ikke har de samme kræfter og til sidst engang falder væk. Jeg tror, det er meget vigtigt for søskendes trivsel, at de har og får et rum, hvor der er andre, der kan lytte og give plads til nogle særlige følelser og tanker, som man ikke kan lufte i hverdagen og som andre mennesker naturligt nok, der ikke har oplevelser med en handicappet søskende, slet ikke kan sætte sig ind i. Vi har som system naturligt en tendens til at fokusere udelukkende på forældrene, som har et barn med et handicap, men en familie er jo en vild indviklet dynamisk enhed og deri indgår søskende som en del af den enhed og de bliver selvfølgelig påvirkede af de forhold på ligefod med forældrene men ofte kommer søskende i denne sammenhæng bare i anden række og det vil vi gerne med tilbuddet om søskendekurser være med til at lave om på siger John.

torsdag den 30. januar 2020

Søskendekurserne er med til at understøtte tre psykologiske behov


Når vi fra Ådalskolen i Ringsted udbyder søskendekurser til børn og unge i alderen 9-16 år er vi i særdeleshed opmærksomme på, hvordan kurserne kan styrke tre psykologiske behov hos søskende – selvbestemmelse, samhørighed og kompetence.
1. Selvbestemmelse
Når et søskendekursus tilrettelægges sådan at søskende bliver inddraget og involveret, virker det i højere grad motiverende for deres lyst til at deltage. Søskendekurset tilrettelægges i flere delelementer, hvor børnene får god mulighed for at præge aktiviteterne og det handler også om, at vi som gruppeledere er tydelige med at forklare, hvad der skal læres og hvorfor, således at børnene og de unge kan se meningen og have medbestemmelse omkring det de laver. Aktiviteterne undervejs skal kunne forklares ud fra en snak med søskende om, hvad de i deres hverdag skal bruge det til og hvorfor det er vigtigt at få yderligere viden om ens bror eller søsters handicap. Eller hvorfor er det så vigtigt at lære at være åben fordi det i det lange løb er med til at være en styrke. Vi følger søskendes initiativer ved fx at sige: 'Spændende, sådan havde jeg ikke lige selv hørt det før, men det er en god vinkel – lad os gå videre med det. Vi møder søskende med nysgerrighed over for dets meninger og synspunkter. Fx: ”Det lyder som en interessant måde at gøre det på, Jonas, kan du uddybe det?' eller 'Ja, sådan kan man også gøre – er der andre, der også bruger den metode?”
Vi giver mange valgmuligheder, fx ved indimellem at give søskende lov til at vælge emne, makker, eller hvornår det er tid til en pause. Vi skaber også plads til undrende spørgsmål og spontane ytringer.
2. Samhørighed
Behovet for samhørighed handler om at søskende skal opleve, at de er en meget værdifuld del af kursets fællesskab. Det at more sig og grine sammen er et godt eksempel på noget, der kan udløse en stor samhørighedsfølelse på et søskendekursus, både søskende imellem og mellem søskende og os gruppeledere.
Hvilke handlinger undervejs på kurset er gode i forhold til samhørighed:
Hav en god kursusrutine hver gang – hvem er her og hvem er her ikke? Alle søskende nævnes, vi øver på navne, vi husker på hinanden, da alle er vigtige og har værdi. Vi udviser interesse for hvert enkelt barn, og lytter med nærvær, når søskende taler og fortæller. Vi lader alle søskende fortælle de praksisfortællinger som ligger dem på sinde både de positive og de negative. Vi laver mange fællesskabende aktiviteter sammen, fx ematiske øvelser, ”brainbreaks” og så arrangere vi en søskendecamp i slutningen af kurset.
3. Kompetence
Alle mennesker har behov for at opleve sig selv som kompetent og kunne mestre såvel hverdagshandlinger som helt nye udfordringer. For de fleste søskende er det at deltage på et søskendekursus en helt ny oplevelse. Søskende oplever sig selv som kompetente, når de kan mestre de givne situationer på kurset og håndtere de krav, der stilles. Som gruppeledere på søskendekurserne er det naturligvis vigtigt at have forventninger til søskendes mestring. Det at søskende oplever, at vi voksne forventer noget af dem og tror på, at de kan, er med til at give dem oplevelsen af kompetence. Det er navnlig også vigtigt, at der ikke skabes selvopfyldende profetier, hvor søskende ”skånes” og italesættes som ”nogle, man ikke skal have for høje forventninger til”'. Nogle gange kan vi i kursusforløbet formå at udfordre søskende til at klare noget, som de slet ikke troede, at de kunne – foreksempel det at kunne deltage i søskendecampen. Naturligvis altid med blik for deres nærmeste udviklingszone, så kravene er passende for den enkelte søskende. Vi har aktiviteter der inviterer til en snak om hverdagshandlinger. Vi giver søskende opmærksomhed – både på det personlige og sociale plan. Vi udtrykker forventninger til søskende: ”Jeg tror godt, at du kan ellers vil jeg gerne hjælpe dig”. Vi forstørrer søskendes mestring over for ham eller hende: ”Orv, det er sejt, at du klarede det. Jeg vidste, at du kunne. Prøv at fortælle os andre, hvordan du gjorde det”. Vi sørger for et søskendekursus med et klar struktur og meningsfulde og hyggelige aktiviteter. Vi skaber rum for søskendes udfoldelse og giver mulighed for, at de kan bidrage både verbalt og på andre måder (fx gennem kreative eller praktiske opgaver).

ADHD er en svær størrelse at forstå


På Ådalskolens søskendekursus deltager børn og unge som har en bror eller søster med ADHD. Undervejs på søskendekurser er der mange aktiviteter og nogle af dem går ud på at forklare og lære hvordan ADHD kan forstås og opleves. Ikke en hel nem opgave men vi prøver for vi oplever at mange søskende ikke helt ved, hvad det betyder at have en sådan diagnose. Sådan siger John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. ADHD bliver nemlig ofte misforstået, underkendt og fejlagtigt fortolket og genfortalt, både i det brede mediebillede og blandt professionelle. Johns forklaring er, at det er fordi, det er så vanskeligt at få begreb om, hvad ADHD egentlig er og så fordi ADHD symptomerne, som John betegner dem, er ”ordinære”. Hvad jeg egentlig mener med det, vender jeg tilbage til i dette blogindlæg. Når John forklarer ADHD som en neurologisk udviklingsforstyrelse, refererer han til, at man ved studier kan se, at hjernens struktur er anderledes hos mennesker med ADHD. Det kan bl.a. ses ved, at den er tykkere nogle steder og tyndere andre steder, end den er hos mennesker, som ikke har ADHD. Det har den konsekvens, at hjernen fungerer anderledes på visse områder. Derfor er hjernen simpelthen mindre effektiv på visse områder hos mennesker med ADHD. Det har betydning for den generelle psykologiske udvikling, f.eks. i forhold til at udvikle selvstyrende systemer. At man ikke kan se på mennesker, at de har ADHD er jo ingen nyhed. Ikke desto mindre er det stadig det, der gør, at rigtig mange børn, unge og voksne med ADHD misforstås. Et barn med ADHD udvikler sig jo fysisk fuldstændig som andre børn, men når det handler om evner inden for områderne opmærksomhed, impulsivitet og aktivitet, udvikler børn med ADHD sig ikke alderssvarende. John sammenligner det med, at det svarer til at stille krav til en 4-årig, som passer til en på 6 år og det sker netop fordi barnet, på alle andre områder end det psykologiske, udvikler sig fuldstændig som andre børn. Vi stiller altså ofte krav og forventninger til børn med ADHD, som de ganske enkelt ikke kan honorere, uanset, hvor meget de gerne vil. Krav og forventninger til børn med ADHD skal derfor svare til deres hjernemæssige udviklingsniveau, i stedet for deres aldersmæssige niveau. Så er der det med ADHD og ordinære symptomer John forklarer, at en væsentlig årsag til at ADHD kan være så svært at få begreb om er, at de symptomer man har, når man har ADHD, ikke er direkte usædvanlige. Han stiller det op imod de symptomer, vi ser hos mennesker, som f.eks lider af skizofreni eller som har OCD. Det er de færreste, der kan nikke genkendende til at lukke døren 10 gange eller høre stemmer. Vi kan derfor hurtigt blive enige om, at disse symptomer betegnes som mere usædvanlige. Når man har ADHD og meget svært ved at huske eller at koncentrere sig, så er det symptomer, som de fleste mennesker føler, de kan nikke genkendende til. Eksempelvis er utålmodighed og at blive distraheret noget alle mennesker kender til. Især hvis de eksempelvis skal koncentrere sig eller vente på noget i længere tid. John bruger eksemplet at vente i en lufthavn, hvor flyet pludselig bliver forsinket. Hos mennesker, som ikke har ADHD, vil ADHD-symptomer optræde efter 60-90-120 minutters ventetid. Men den helt klare forskel ligger i, at hos den med ADHD, tager det bare kun et par minutter. Når man har ADHD er graden og volumen af symptomerne altså markant afvigende fra det sædvanlige.

tirsdag den 28. januar 2020

Bekymring, skyld og vrede gik sig en tur


Sådan begynder vi dette blogindlæg som er skrevet på baggrund af de snakke og aktiviteter vi har med søskende på Ådalskolens søskendekurser i Ringsted. Mange søskende fortæller os undervejs at de til tider kan have svært ved at forstå og styre deres følelser især følelserne som bekymring, skyld og vrede. I dette blogindlæg forklarer vi nogle strategier, som du kan bruge til at hjælpe dig selv med at forstå og styre følelserne. At forstå og styre ens følelser er altid en stor opgave og du kan naturligvis ikke forvente, at du blot fra i morgen er i stand til det. Det kræver en vedvarende tålmodighed og ikke mindst øvelse men det første skridt er at.
Følelsen: Bekymring
Søskende som har en bror eller søster med et handicap kan bekymre sig om en lang række ting som f.eks fremtiden, omsorgsopgaverne, genetiske problemer, forældrenes helbred og naturligvis deres handicappede brors eller søsters generelle trivsel. For de fleste mennesker er bekymring en naturlig handling men den må bare ikke overtage. Hvis vi tænker på bekymring som en måde til hurtig handling, kan det hjælpe os med at tackle bekymringen snarere end at blive overvældet af følelsen. Mange mennesker opdager, at alle deres bekymringer smelter sammen til en kæmpe stor umulig masse af bekymring og til sidst kan det være meget svært at finde ud af hvad der er hvad. Her er nogle ideer til, hvad der kan hjælpe dig med at håndtere bekymringer.
1.       Skriv den ned
Skriv alle dine bekymringer ned - lav en stor liste over dem. Sorter i kategorier og sæt hver bekymring i en af ​​følgende kategorier:
Ting, der aldrig vil ske eller som meget usandsynligt vil ske for eksempel en meteorit, der falder på dit hus og du tænker, at du får det samme handicap som din bror eller søster
Ting, du ikke kan lide, men du ikke kan ændre og andre mennesker kan ikke ændre sig som vejret, din brors eller søsters handicap eller at dine forældre bliver ældre
Ting, der kan blive håndteret af andre mennesker eller organisationer - som f.eks at bede en psykolog om at tjekke op på din bror eller søster trivsel eller få dine forældre til at gøre det.
Ting, som du selv kan ordne og ting, som du selv kan initiativ til, f.eks. at ringe til kammerat og fortælle om hvad du tænker, fortælle din klasselærer hvordan du har det.
2.       Anerkend, hvad der ikke kan forandres
Med de ting, du ikke kan gøre noget ved, bliver du nød til at anerkende kendsgerningen og fortæl dig selv, at der ikke er noget, du kan gøre ved dem og derfor ikke nogen grund til at bekymre sig om dem.
3.       Tag action mod det du kan lave om på og ændre
Start med den nemmeste ting først som du selv kan være med til at ændre og skriv ned, hvordan og hvornår du vil tage initiativer for at minimere bekymringen og hvad du konkret vil gøre. Blot at tage et lille initiativ vil altid hjælpe dig med at lindre bekymringen.
4.       Andre ting der også kan hjælpe
Distraher bekymringen - for eksempel at lytte til musik du godt kan lide
Fysisk træning - for eksempel gå en tur eller løbe i skoven
Flyt fokus - start med at tænke på ting, der er behagelige for dig, f.eks. ved at tænke på en ferie, du har haft
Hold dit sind beskæftiget med noget positivt - for eksempel at have en god og sjov hobby
Del din bekymring og tal med andre mennesker, som forstår problemerne. For eksempel på et søskendekursus. Når bekymringer overtager og du føler dig ængstelig det meste af tiden er det vigtigt at du fortæller dine forældre hvordan du har det så de kan hjælpe dig. Du kan naturligvis også spørge din lærer eller andre som du også har god tillid til.
Følelsen: Skyld
Skyld er en nyttig menneskelig følelse, hvis du faktisk er kommet til at gøre noget forkert, men mindre nyttig hvis du ikke har gjort det. Den type skyld, som søskende ofte oplever er normalt i forhold til noget de føler at de burde gøre eller noget de føler om deres bror eller søster. Skyldfølelser kan stamme fra hvad de tror, ​​at deres forældre eller andre voksne har af forventninger til dem helt fra barndommen. Søskende kan føle sig skyldige i, at de ikke selv har et handicap, men at det er deres bror eller søster som har det, at de har uærlige eller dobbelt tanker om deres bror eller søster, at de ikke tilbringer mere tid sammen med deres bror eller søster, at de har en vrede over den indvirkningen handicappet har på familiens liv eller at de ikke føler at de har hjulpet forældrene så meget, som de føler at de burde. Dette er alle helt normale følelser for søskende at mærke.
Nogle måder til at håndtere følelsen af skyld:
1.       Anerkend følelsen for, hvad den er
Har du i virkeligheden gjort noget forkert? Er dette virkelig en korrekt følelse eller er det noget, som du oprindeligt følte som dengang du var et mindre barn?
2.       Anerkend at visse ting, der er sket, ikke er din skyld.
”Jeg føler mig skyldig overfor, at min søster er vokset op på en institution. Jeg var ikke involveret i denne beslutning, da jeg var kun var et lille barn. Det er ikke min skyld, at hun er handicappet og havde det svært her”. Hvis dine skyldfølelser giver dig meget besvær kan det være meget gavnligt at tale med dine forældre om dem eller tage dem op hvis du får mulighed for at deltage på et søskendekursus.
3.       At handle på dem
Skyldfølelser kan fortælle dig, at der er noget, som du har brug for at gøre noget ved. Den type handling du træffer afhænger selvfølgelig af omstændighederne. For eksempel kan du føle dig bedre tilpas, hvis du træffer en beslutning om at lege med din søskende 1-2 gange om dagen eller ugen snarere end at føle, at du burde blive hjemme for at holde øje med ham eller hende, men ikke rent faktisk gør det. Sæt tidspunkter/datoer ind i din kalender eller dagbog.
Er der noget, du har i virkeligheden skulle have gjort og som du bare skal se at få gjort?
4.       Øv dig på at sige ordet "nej"
Søskende kan føle sig skyldige, fordi de altid har følt det på den samme måde og at de ikke har gjort noget for nogen. Dette kan især være tilfældet, hvis en forælder beder en søskende om at støtte deres bror eller søster på en eller anden måde og søskende ikke er i stand til eller ikke vil gøre det.
Øv dig i at sige nej til anmodninger fra andre mennesker om de små ting. Når du øver dig vil du med tiden opdage, at verden ikke kommer til ende og folk vil respektere din position og din ret til at sige nej. Det vil som ofte gøre det lettere for dig at føle dig godt tilpas med at sige ordet nej til forældrene og til din brors eller søsters krav.
5.       Skift fokus for hvordan du ser tingene
Anerkend at andres forventninger til, hvordan du skal leve dit liv som søskende simpelthen er deres forventninger. Hvordan vil du i virkeligheden gerne selv være som søskende? Hvad er realistisk for dig i betragtning af de andre forpligtelser og opgaver du har?
Hvordan kan du bedre tænke på en oplevelse på en positiv måde snarere end på en skyldig måde?
En søskende fortalte os på et søskendekursus: ”Jeg følte mig som mindre enormt skyldig over at kunne gå på ski. Nu går jeg og nyder det og ved, at når jeg kommer tilbage, vil jeg føle mig energifyldt og glad og at mit gode humør vil være godt for de folk, der er omkring mig inklusive min søster som har et handicap. At give mig selv lov til at gøre ting jeg nyder vil altid være bedre for alle”.
”Min bror ville hade denne tur, han kan ikke lide alle de mennesker og megen støj. Det er en meget god ide, at han ikke er her”.
Tilgiv dig selv for ting, der er ligger i fortiden og lær at acceptere de ting, som simpelthen ikke kan ændres. Bare giv slip på de ting, som du virkelig ikke har nogen mulighed for at ændre på.
”Jeg plejede at lade som om jeg ikke havde en storebror og jeg nævnte ham aldrig i skolen. Jeg havde det dårligt i årevis. Efter jeg har deltaget på søskendekurset i Ringsted har jeg ikke brug for det mere. Jeg behøver ikke at føle mig skyldig over det. Det var blot en måde for et mindre barn at håndtere det på”.
6.       Lav en regel om at du ikke må føle dig skyldig
Lær hvordan du kan lave ting som du godt kan lide og når du gør det, skal du nyde dem fuldstændigt og sige, at du ikke vil føle dig skyldig i dette øjeblik. Du har også et liv, der handler om andre mennesker og andre oplevelser, som ikke altid nødvendigvis har med din bror eller søsters handicap at gøre. Giv dig selv lov til at mærke, at disse ting er virkelig vigtige og det er OK at lave ting som prioriterer dig selv. Når du mærker at skyldige tanker kommer snigende (og det gør du sikkert) så skriv dem ned, så du kan komme videre med det som du er i gang med og bagefter have et bestemt tidspunkt dagligt hvor du læser dem og behandler dem på en af ​​de måder vi har beskrevet her. Lad ikke de skyldige tanker blive til et læs af bekymringer.
Følelsen: Vrede
Nogle søskende kan ofte kæmpe med følelser som vrede og harme over deres situation og have uafklarede vrede følelser fra barndommen. Ofte fortæller søskende om at de ikke har været i stand til at diskutere disse overvejelser og at de har følt at de måtte skjule disse følelser overfor deres forældre. Vrede kan derfor nemt blive et problem, hvis vi ikke har lært os at tillade os at udtrykke vrede på en fornuftig måde. Vrede er en helt naturlig reaktion på at du føler dig truet på en eller anden måde. At være vred kan nemlig hjælpe os med at tackle situationer, men det kan selvfølgelig også være skræmmende. Undertiden kommer følelsen af vrede ud af kontrol og skaber problemer for os selv eller dem omkring os. Mange mennesker finder ud af, at der er visse triggere (for eksempel en andres stemme), som får dem til at føle sig vred og at vreden nemt kommer ud af proportion i forhold til situationen. Som for eksempel når nogen bliver meget vred over en lille irritation som egentlig ikke betyder så meget. Overdreven vrede kan nemt blive til en dårlig vane som kan være svær at slippe igen mens for andre mennesker står vrede i et bedre forhold til situationen. Nogle søskende oplever ikke at blive lyttet nok til eller føler at de bliver overset. Følelserne af at blive underkendt eller overset kan føre til meget stærke følelser af vrede.
Her er nogle måder til hvordan du kan håndtere vrede på:
1.       Skriv følelsen ned
At skrive dine følelser ned kan hjælpe dig med at forstå, hvad der i virkeligheden er med til at skabe den. Når noget får dig til at føle dig vred kan det være nyttigt at notere følgende:
Hvad skete der lige før du blev vred i situationen?
Hvor var du henne og hvem var med sådan helt præcist?
Hvad sker lige bagefter og hvordan føler du det?
2.       Bliv mere klog på dig selv
At arbejde på at blive mere selvsikker i at forstå og udtrykke sine følelser er selvsagt en stor og livslang opgave. Ikke desto mindre er det fornuftigt at begynde på at forstå at ens følelser er en slags temperatur måling på hvordan man har det på og hvordan man tager det. Når du er blevet klogere på den måde du føler på kan det hjælpe dig til at få flere positive oplevelser med at håndtere vrede. Det betyder ikke at du aldrig mere kommer til at mærke følelsen af vrede men det betyder at du bliver mere klar over hvad du kan føre for at forstå og nedtrappe den følelse. På søskendekurserne tager vi nogle gange emnet hvis vi hører at der er behov for det. Til emnet bruger vi en aktivitet som vi kalder for "Det gyldne tårn". Sjovt nok genkender langt de fleste søskende følelsen af vrede og bliver glade for at vi på kurserne italesætter følelsen som ellers godt kan være lidt svær for søskende at tage hul på.
3.       Slap af
Det kan være interessant at opdage at afslapningsteknikker kan hjælpe dig med at styre dine følelser. Når du har øvet dig i en tid vil du ofte kunne mærke at du har det lettere ved at opleve de situationer som før gjorde dig vred. Gode ideer til at slappe af kan være yoga og meditation.
4.   Fortæl det til nogen
Snak med nogen om den måde du føler vrede på også selvom du synes det kan være svært. For nogle søskende er det en skamfuld følelse og så bliver det jo dobbelt så svært. Ikke at tale om tingene får dem nemlig ikke til at forsvinde nærmest tværtimod de vokser sig større og kommer til at fylde endnu mere i hverdagen. I sidste ende kan følelsen komme til at påvirke dit humør.

mandag den 27. januar 2020

Kursuslørdagene på Ådalskolens søskendekursus – en tur i maskinrummet


Selv om lørdagene og søskendecampen handler om forskellige emner, er der en fælles struktur, som går igen fra gang til gang. På den måde kan du nemt mærke genkendelse i programmet hvilket er med til at skabe tryghed. Lørdagene begynder kl. 09.00 og slutter kl. 15.30. Det er vigtigt at vi begynder til tiden og slutter til det aftalte tidspunkt. Det bliver af erfaring for svært for de deltagende søskende at holde fokus og have overvejelser, hvis halvdelen af gruppen er på vej ind eller ud af lokalet.
Så byder vi naturligvis altid velkommen
Det er vigtigt for os at byde ordentlig velkommen, mærke efter om alt er som det skal være. Når vi har budt velkommen gennemgår vi dagens program. Nogle gange skriver vi det på en flipover for det skaber tryghed for søskende når de kan mærke, at vi har en plan for, hvad der skal ske. Når søskende bringer emner på dagsorden, hvilket ret så ofte sker så sørger vi for at skabe plads til dem i programmet. Vi prioriterer meget højt at der giver masser af plads til søskendes refleksioner og spørgsmål, det er jo ligesom pointen med et søskendekursus.
Kort om lørdagens emner
Der er hver lørdag afsat god tid til, at søskende kan udveksle erfaringer og oplevelser med hinanden. Det kan foregå i en runde, hvor alle deler lidt, eller det kan sættes i gang af øvelser, lege eller små oplæg fra vores side. Når vi introducerer nye emner eller øvelser fremlægger vi kort formålet med emnet eller øvelsen og forklar spilleregler, tidsramme og hvad der skal ske. Det skaber også tryghed og klarhed når søskende ved, hvad de skal gøre og kan se, hvad meningen med det er.
Pauserne er også vigtige
Ved hver kursuslørdag er der indlagt flere pauser i løbet af dagen og pauserne er vigtige. De styrker nemlig sammenholdet i gruppen, fordi søskende får rig mulighed for at snakke sammen mere uformelt. Samtidig giver den søskende mulighed for gradvist at lære hinanden mere at kende og et netværk kan begynde at spire.
Afrunding og noget at gå hjem med
Det er vigtigt at slutte hver lørdag på en god måde, så søskende kommer godt herfra. Vi sørger for at, at der er tid og ro til at runde af. Vi kan afrunde ved at opsummere de temaer, vi har talt om og eventuelle væsentlige pointer. Det er ikke en konklusion – blot et lille resume af dagen eller søskende kan hver især fortælle, hvad de har været særlig optaget af. På den måde kan børnene opsummere og fremhæve det, som har været betydningsfuldt for dem. Samtidig får vi som gruppeledere en virkelig god indikation af, hvad der har fungeret og hvor der eventuelt kan justeres til næste gang. Til slut synes vi altid det er en god ide at fremhæve i store overskrifter, hvad der skal næste gang vi mødes. Alle søskende modtager ca. en ugen inden et deltagerbrev med posten med et detail program og praktiske oplysninger omkring dagen.

At have forædt sig i glosuppe


"Når vi var ude at handle skete det også, at folk vendte sig om og gloede på min bror. Jeg kan huske, at jeg altid gloede voldsomt igen som om det var dem, der var anderledes. Jeg syntes jo, at det var synd for min bror. Ved en anden situation kan jeg huske, at en kvinde bragede direkte ind i en køledisk med sin indkøbsvogn, fordi hun havde så travlt med at glo på min bror. Det var en fryd for mine øjne, at det nu var hende, der kom i fokus og ikke min bror". Sådan begynder en samtale med Mikkel, som vi helt tilfældigt møder en tåget og råkold januar dag. Mikkel deltog i Ådalskolens søskendekursus tilbage i efteråret 2019 og vi snakker selvfølgelig lidt om hvordan det går ham nu. Vi husker tydeligt det emne som Mikkel mest havde på sinde nemlig at andre mennesker i den grad har "forædt sig i glosuppe" og at det kan være virkelig svært for søskende at håndtere denne adfærd og blot trække på skuldrene og være ligeglad. Mikkel fortæller os, at han i dag har fået en bedre accept af, hvorfor folk glor, som de gør og selv i 2020 har mange mennesker svært ved at vide, hvilket ben de skal stå på, når de ser en som er handicappet. Mikkel fortæller også, at hans storebror har det godt, er flyttet til et bosted og at der er blevet mere tid til Mikkel derhjemme. Det var super fedt at møde dig Mikkel og vi er bare rigtig glade for, at det går dig godt. Alt det bedste til dig.

lørdag den 25. januar 2020

Vi udforsker, er nysgerrige og stille støttende spørgsmål


Dette blogindlæg handler om det pædagogiske fundament vi har på Ådalskolens søskendekursus, de tekniske greb som vi bruger og hvorfor vi oplever, at det er en meget virkningsfuld indsats for søskende som har en bror eller søster med et handicap. Grundlæggende mener vi, at det er søskende som er dem som er de klogeste, de har naturligt de mest direkte erfaringer og de varmeste oplevelser og derfor kan vi som gruppeledere udelukkende gennem spørgsmål og det direkte møde hjælpe børnene med at blive klogere på sig selv, på deres situation, værdier og tanker. Ofte er det vores klare erfaring at det at sætte ord på oplevelser, erfaringer og overvejelser i sig selv bane vejen for nye perspektiver og ideer til løsninger eller veje at gå.
Spørgsmålene kan både være åbne eller lukkede.
Åbne spørgsmål begynder ofte med hvem, hvad, hvornår eller hvordan. F.eks. Hvordan fandt du ud af, at de bror havde autisme? Åbne spørgsmål vil ofte få søskende til at tænke sig om og komme med uddybende svar. Her kan man ikke bare svare ja eller nej. Det modsatte – et lukket spørgsmål – inviterer til et kort
svar ja, nej eller en konkret oplysning. Lukkede spørgsmål giver os vigtige oplysninger om søskendes situation, men inviterer ikke på samme måde til refleksion. Det afgørende er, at vores indstilling er åben og med respekt for den enkelte søskendes perspektiver også selvom vi måske ser helt anderledes på tingene. Forskellighed kan nemlig skabe et virkelig godt udgangspunkt for, at vi alle på et søskendekursus kan undre os sammen. At undre sig sammen er en færdighed som på forunderligvis åbner op til de allerbedste perspektiver.
At kunne lytte og reflektere
Når vi undervejs på søskendekurset har stillet et spørgsmål er det naturligvis vigtigt, at vi og de andre søskende også lytter til de svar vi får. Lytningen er den anden halvdel af en dialog. Hvis vi kun stiller spørgsmål eller kun formidler viden, får vi ikke etableret en dialog. Den dialog som er så vigtig for det er den søskende gentagne gange efterspørger når de er ude blandt andre. Når en søskende har fortalt noget, som er vigtigt, er det godt at holde en lille kunstpause, tid til eftertanke, inden vi eller andre søskende umiddelbart stiller flere spørgsmål eller flytter opmærksomheden til noget andet. Det giver søskende en god mulighed for at mærke de følelser, tanker og intentioner, som ligger i forlængelse af det, han eller hun lige sagde. Ved at sænke tempoet giver vi søskende mulighed for at komme i kontakt med måske hidtil usete aspekter af det vilkår som det er at have en bror eller søster med et handicap. En anden måde, vi kan lytte og vise forståelse på, er ved at reflektere det, som en søskende udtrykker f.eks. med vores kropssprog, eller det, som kunne ligge bag det sagte. I refleksionen gentager vi essensen af det, som deltagerne har udtrykt, enten med vores egne ord eller med deltagerens. På den måde viser vi søskende, at vi har forstået det, han eller hun har sagt. Det giver ofte søskende en meget klar fornemmelse af at være blevet hørt, samtidig med at han eller hun får mulighed for at korrigere eventuelle misforståelser og tænke videre over det, vedkommende har sagt.
At vise forståelse og bekræfte
Det er meget vigtigt, at søskende føler sig forstået, og at vi som gruppeledere på søskendekurserne bevæger os med respekt for netop deres virkelighed. Andre steder mødes søskende ofte af manglende forståelse i stil med: ”Hvorfor gør du ikke bare sådan eller sådan, når du ved at hun har et handicap?” Mange søskende kan i virkeligheden skamme sig over mange af deres tanker og at der kan være så mange situationer i hverdagen de kan irriteres over. Manglen på forståelse og opbakning fra andre i omgivelserne kan få skammen til at vokse. Samtidig kan det svække troen på, at det er ok på at sætte ord på de følelser og tanker man som søskende kan gå rundt med. Derfor er det vigtigt, at vi igen og igen opfordrer søskende til at vise forståelse for hinanden, selvom det kan være forskelligt, hvad de har udfordringer med. Vi kan udtrykke vores egen forståelse og empati, hvilket ofte inspirerer gruppens øvrige søskende til det samme. Derudover kan vi vise forståelse ved at bekræfte, dvs. anerkende og værdsætte alle de små og store skridt, som søskende har taget. Det indebærer at påskønne barnet og den unge, som han eller hun er og det som går godt i familien. Eller selv, hvis det i en periode ikke går så godt, at anerkende den trods alt gode indsats eller hensigt bag.
At opsummere
I opsummeringen tilbyder vi ofte en kort genfortælling af det vigtigste vi har talt om, de største pointer og vi kan med fordel fremhæve de forskellige udsagn vi har hørt. Løbende opsummeringer skaber nemlig et fælles grundlag og sikrer, at vi hele tiden har alle søskende med os. Det giver også en oplagt mulighed for at præcisere eller rette op på eventuelle misforståelser der kan opstå. Vi kan også lade opsummering bygge bro til næste punkt på søskendekursets program.
At tilbyde søskende information og råd
Når vi som gruppeleder på et søskendekursus tilbyder eller bliver bedt om information og råd, er det vigtigt først at undersøge søskendes egen forståelse af situationen eller forudgående viden om emnet. Herved kan vi, hvis der er brug for det, komme med mere kvalificerede råd eller supplere med den information, som søskende faktisk mangler. Hvis den enkelte deltager egentlig ikke har bedt om information eller et råd, er det som udgangspunkt altid en god idé at bede om tilladelse først. F.eks. ”Har du lyst til at høre lidt om,
hvad andre fortæller, at de har glæde af, når de skal ud at handle med deres søskende”? Vi understreger deres personlige valg og vi har faktisk aldrig oplevet at søskende ikke er interesserede og åbne overfor andre perspektiver og erfaringer. Det er godt at have blik for, at ekspertvurderinger, information og råd ikke gives på en dikterende eller overtalende måde. Det er væsentligt at holde sig sin ”ordnerefleks” for øje og ikke lade den overtage og styre. Man kan som voksen let komme til at føle trang til at bringe orden i tingene, tage styring, finde løsninger, overbevise, vise vejen etc. Alt sammen af et rigtig godt hjerte. Men den meget styrende form er sjældent særlig hensigtsmæssig, når ønsket er at styrke søskendes mod på at foretage sine egne skridt. Vores faglige ekspertise kommer ofte langt bedre til sin ret, når den formidles i en ligeværdig og gensidig dialog med søskende. Når vi som gruppeleder på søskendekurserne i Ringsted tilbyder information og råd, kan vi på en nysgerrig og undersøgende måde begynde med at fremkalde, hvad søskende ved og hvad de ønsker at vide mere om. Derefter vi kan give den relevante information på en klar og neutral måde eller inspirere søskende ved at tilbyde 2-3 råd, for til sidst at spørge, hvordan de forholder sig til de nye informationer. På den måde får søskende mulighed for selv at formulere og finde deres egne svar. Det kan medvirke til at styrke søskendes engagement og motivation, og det fremmer en forandringsproces, hvor børnene klart bevarer deres egen autonomi.
Spørgsmål, vi ikke helt så nemt kan svare på
Som gruppeledere kan vi sommetider blive stillet helt specifikke spørgsmål til handicaps, som vi ikke kan svare på. I starten da vi begyndte at formidle søskendekurser på Ådalskolen følte vi at vi burde vide det hele. Men vi har lært og erfaret gennem årene, at vi ikke skal være nogle omvandrende orakler. Hvis vi bliver stillet et spørgsmål, vi ikke kan svare på, er der nemlig flere muligheder. Vi kan selvfølgelig prøve at besvare spørgsmålet, så godt vi kan ud fra det vi ved. Vi kan også notere spørgsmålet ned og undersøge det til næste kursuslørdag vi mødes eller vi kan gøre det, at vi inviterer de andre søskende med på råd. Tit og ofte er der andre søskende som kender til nogen som ligner eller har prøvet noget der ligner. Især når tilliden er skabt på et søskendekursus kan søskende være hinandens bedste hjælpere.
Siden sidst
Et af de vigtigste mål med søskendekurset er, at søskende mødes og udveksler erfaringer, samt får mulighed for at genkende sig selv i hinandens fortællinger. Søskende kan lære hinanden at kende på forskellige måder. Den systematisk deltagerrunde, hvor vi har en kort dialog med hver enkelt i gruppen, mens de andre søskende er stille og lytter, er en mulighed. På den måde får vi kontakt med alle i gruppen og kendskab til den enkeltes aktuelle situation. Søskende får derved mulighed for at lytte til hinanden og lære hinanden bedre at kende. At deltage på et søskendekursus er altså rigtig meget andet en traditionel skoleundervisning men en oplagt ramme for søskende at deltage i udfra devisen ”jo mere du deler jo mere får du”.

fredag den 24. januar 2020

Sådan støtter vi søskende...

Søskende spiller en enorm vigtig rolle i familien. Det er derfor vigtigt for søskende i en tidlig alder at forstå deres bror eller søsters handicap, og hvorfor det nogle gange fører dem til at handle på de måder som de gør. Forskning viser, at mange børn med adfærdsmæssige udfordringer bære en diagnose som udviklingsforstyrrelse, handicap eller andet. Som søskende bliver ældre har de ofte en tendens til at blive de primære fortalere for deres bror eller søster. Dette er meget naturligt. Derfor er information og særlige søskendekurser vigtige for at støtte søskende. Nogle udvikler desværre stress symptomer når de vokser os fordi de blandt andet har påtaget sig et alt for stort ansvar. Søskende skal forstå, at de ikke er ansvarlige for deres bror eller søsters handicap, det er ikke deres skyld og de kan heller ikke sådan lige ordne det. Så ved at sætte fokus på søskende og særligt anerkende kompleksiteten i deres familier, kan søskende udvikle en stærk selvfølelse og selvværd. En styrke som støtter alle i det lange løb.
Hvordan støtter man søskende?
Tal åbent med søskende. Den bedste måde er, at forældre taler åbent med søskende og anerkender det ofte udfordrende familieliv og i et alderssvarende sprog. Lyt aktivt til søskende, og validere hans eller hendes klager ("Jeg ved, det gør dig virkelig vred, når din bror eller søster gør sådan og sådan"). Dette vil lade søskende vide, at deres bekymringer er vigtige, og at du som forældre forstår, hvor svært det kan være for dem. Prøv ikke at bebrejde barnet, ved at sige at de skal opføre sig mere voksent, tage sig sammen eller minde dem om at alle søskende har noget man kæmper med. Hjælp også søskende med at finde ud af, hvad de konkret skal fortælle til kammerater og andre om deres brors eller søsters handicap.

torsdag den 23. januar 2020

Søskendekursus for teens

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus for teens som har en bror eller søster med et handicap. Kurset matcher alle typer af handicaps og vi samarbejder med alle kommuner.


Information til søskende om handicap og forestillinger


Børn og unge har generelt behov for løbende og alderssvarende information gennem barndommen. Ofte vil den væsentligste intervention således bestå i at give information til barnet/den unge om handicappets navn, årsag, symptomer og pædagogik, naturligvis afpasset barnets/den unges alder, forståelsesevne og ønske. I snakken med søskende bør der fokuseres på, hvilke tanker søskende gør sig vedrørende hans eller hendes søskendes diagnose og hvordan tanker og forestillinger forandres i takt med alderen. Tanker og forestillinger er nemlig meget forskellige om et barn enten er 6 eller 14 år. Så det er en balancegang hvilken og hvor meget information søskende bør have og det vil naturligvis være helt forskellig fra familie til familie. Ofte er søskende interesserede i en meget jordnær og simpel information som har direkte indvirkning på familiens hverdag. Forældrene er de nærmeste til at have blik for disse samtaler og sidenhen når søskende når en vis alder giver det god mening at lade dem deltage på et søskendekursus, hvor de kan møde andre børn og unge på deres egen alder som også har en søskende med et handicap. Forældre kan støtte sig til de bøger, brochurer, film og information fra internettet som kan være en god hjælp til videregivelse af viden til søskende. Søskende fortæller på søskendekurserne at de har behov for følgende information om deres bror eller søster med et handicap:
• En balanceret og afpasset information om barnets handicap, forklaring af diagnosen samt forklaring af symptomerne alle de mange hvorforèr?
• Hvad der evt. har forårsaget handicappet
• Hvilken slags pædagogik der er den bedste
• Hvordan der bliver taget vare på barnet med et handicap
• Hvordan diagnosen påvirker barnet, barnet/den unge og familiens samlede situation
Hvad kan forældre så fortælle søskende om deres egen situation. Fra talrige søskendekurser kan følgende emner være gode at forklare søskende som har en bror eller søster med et handicap.
• Information om, at der er opmærksomhed for omsorg til søskende, hvordan og af hvem
• Hvad der er normale reaktioner hos søskende, når en bror eller søster har et handicap
• At handicappet ikke er søskendes skyld
• At søskende ikke kan fremskynde udfordringer med et handicap med f.eks ekstra tale træning
• At søskende har lov til at have det godt og fortsætte med de aktiviteter, som er gode for ham eller hende selv, når barnet med handicap har det dårligt
• Søskende bør vide, hvem der kender til familiens situation og hvem de kan snakke med om det, som er vanskeligt. Det er godt at vide for søskende at der er accept om åbenhed fra forældrene.

mandag den 20. januar 2020

Det kan minde lidt som en kedel der koger


Her er nogle ret så almindelige tanker fra børn og unge som har en bror eller søster med et handicap. Det er tanker som vi har hørt på søskendekurserne i Ringsted og refleksioner som det giver god mening at lytte til og forsøge at rumme. Nogle søskende siger det lige ud ”jeg føler mig vred og irriteret over min søskende selvom jeg godt ved, at jeg ikke burde”. Det kan være svært både at få ud af munden og for en familie at rumme. Der er ofte en bekymring over at have en søskende med et handicap så det er ikke så underligt, at du bliver irriteret. Og hvis du tænker over det, vil du sommetider blive både vred og irriteret på alle dem du kan lide, selvom det ikke er så meget som dine søskende. Vrede og kærlighed hører underligt nok sammen. I enhver søskendeflok er der konflikter hvilket i sig selv er naturligt og sundt nok men når en søskende også har et handicap giver det en hel anden balance. Konflikter kan komme til at fylde for meget og konflikter kan komme til at blive for ulige. Selvom konflikter kan være opslidende for forældrene og søskende, så er de faktisk en naturlig del af menneskers udvikling. Søskende tester grænser og ser hvor langt de kan gå og øver sig på at forsvare sig selv og deres standpunkter og det gør de især i de relationer, hvori de er trygge, lige præcis som de kan være det sammen med deres søskende. Skænderier er altså gavnlige for børnenes udvikling når de altså ikke kommer til at fylde det hele på daglig basis. Lærer børnene at klare konflikterne på en konstruktiv måde, styrker det nemlig deres samarbejdsevner, empati og evne til at se andres perspektiver. Der er endda studier, som har vist, at søskendekonflikter i en tidlig alder smitter positivt af på børnenes sociale relationer gennem hele barndommen. Som forældre er den primære opgave således ikke at hjælpe børnene til at undgå konflikter, men at lære dem at håndtere dem på nogle konstruktive måder. Det stiller dog konflikter i et andet lys når et barn har et handicap.
Et barn med et handicap kan have vanskeligheder ved at håndtere sociale kompetencer og kræver ofte, at der tages særlige hensyn. Barnet kræver mange faste rutiner for, hvordan tingene skal gøres og det kan gentage ord, spørgsmål eller ting i en uendelighed. Ens bror eller søster med et handicap kan også have svært ved at forstå, at du vil have, at dine ting bliver gjort på andre måder. Der er bestemt ofte en grund til, at du bliver irriteret og nogle gange frustreret i samværet med en bror eller søster med et handicap. Sådan kan det opleves af mange søskende. Måske har dine forældre heller ikke så meget tid til dig. Derfor er det let at få følelsen af tristhed og det kan endda føles, som om forældrene ikke kan lide dig så meget som dine søskende. Selvom du i virkeligheden godt ved, er det ikke sådan det hænger sammen så kan tanken nemt komme forbi. Du bliver måske også vred over, at familien altid skal tilpasse sig så meget til din bror eller søster og at aftaler og arrangementer nemt kan blive aflyst eller afkortet hvis det ikke lige passer ind. Det kan opleves forbudt at have negative følelser over for en handicappet søskende men det er tilladt at være vred og føle sig skuffet. Det, som er det vigtige er, at du kan styre dine følelser og have en mulighed for at italesætte dem på en fornuftig måde. Du kan aldrig fjerne et handicap, det er et livslangt vilkår som du skal lære at leve med men det hjælper at tale om, hvad det er der eventuelt føles dårligt og svært at rumme. Det kan være nødvendigt at du giver dig selv lov til at vise det og at du anerkender dine egne måder at føle og opleve på. Der er aldrig noget forkert i at være ærlig og udtrykke på gode måder hvordan man har det. Det kan i virkeligheden sammenlignes lidt med en kedel som koger, hvor det er vigtigt at slukke for plusset og komme lidt ned i tempo igen. Det samme gælder for dig du kan også være nødt til en gang i mellem at have mulighed for at lukke dine følelser ud for at føle dig godt tilpas. Ligesom en kedel har du nemlig også brug for en ventil. Det kan derfor føles godt at tale med nogen udenfor familien om, hvad der kan opleves som vanskeligt, måske med venner eller med en voksen du har tillid til. Det kan også føles godt at tale med andre som også har en søskende med et handicap og som på egen krop kender til hvordan det kan opleves og føles. Gennem Ådalskolens søskendekurser i Ringsted er der mulighed for dette, her kan du komme i kontakt med andre børn og unge som har det på samme måde som dig selv. På et søskendekursus mødes du i grupper og taler om alt mellem himmel og jord. Det kan være vældig rart at opdage, at du ikke er alene i verden om din situation. På søskendekurserne lærer du også en masse om handicappet og hvordan du kan håndtere flere af situationerne i dagligdagen. Et søskendekursus på Ådalskolen henvender sig til børn og unge i alderen 9-16 år.

lørdag den 18. januar 2020

Særligt til forældre

Børnene og forældre oplever, at et søskendekursus er stedet, hvor børnene kan tale om deres erfaringer og oplevelser med andre børn i lignende situationer. Alle de interviewede børn er helt enige om, at Ådalsskolens søskendekursus i Ringsted bidrager til at normalisere deres oplevelser og bevidstgøre dem om deres behov for støtte og viden. Alle oplever et sådant kursus som et fedt alternativt fællesskab for børnene, hvor de kan blive mødt uden forventninger og krav. Det helt perfekte sted, hvor de kan tale åbent om deres tanker og følelser uden at tage hensyn til andre. Fællesskabet på et søskendekursus rækker ud over de enkelte lørdage og medfører, at det enkelte barn føler sig mindre alene med sine hverdags udfordringer fordi de nu ved og selv hører, at andre har det på samme måde. Søskendekurset er også et supplement til børnenes individuelle mestringsstrategier og til den støtte, de jo selvfølgelig får fra deres forældre. Børnene glæder sig til at komme på søskendekurset og det lægger forældrene særligt mærke til. Forældrene oplever også søskendekurset som en særlig god hjælp i hverdagen og de føler sig mindre alene med ansvaret for børnene end tidligere. Det giver dem en tryghed at vide, at andre voksne er opmærksomme på børnene og kan hjælpe børnene med specialviden om handicap. En viden, som de selv savner mere af da de nogle gange kan komme i tvivl om de gør det rigtige og om de yder den tilstrækkelige støtte til børnene fortæller en mor til os. Børnene ser også søskendekurset som ”børnenes mødested” siger Nikolaj på 12 år som netop har været afsted på Ådalskolens forårskursus. De voksne på søskendekurset respekterer børnenes behov for at have deres ”eget sted”. Forældrene er nysgerrige for at høre mere om, hvad der foregår ”derinde”. På den ene side er de indforståede med, at børnene skal have søskendekurset for sig selv og på den anden side ønsker de mere viden om deres børns tanker og følelser, så de nemmere kan støtte dem. 

Søskende på kursus fortæller

På Ådalskolens søskendekursus handler det om at møde andre søskende på din egen alder, som også har en bror eller søster med et handicap. Det vigtige er at du byder ind med det, som du har lyst til og særligt at dine ”tanker luftes”. Du vil meget hurtigt opleve, at de andre børn kender til rigtig mange af dine oplevelser og erfaringer. Her er nogle af de tanker som søskende gør sig og måske også spørgsmål som du er nysgerrig på.
Er der nogen som kan fortælle mig, hvad der er i vejen med min lillebror?
Kan jeg gøre noget for at gøre livet nemmere for min storesøster?
Hvad gør jeg hvis der sker et uheld?
Det er helt normalt for mennesker at have en blanding af alle slags følelser. På søskendekurset laver vi en aktivitet som handler om følelser og vi har opfundet et sjovt spil som vi prøver. Sommetider synes du sikkert det er fedt at lege og være sammen med din bror eller søster og andre dage kunne det være ”fedt med et break”. Du kan føle omsorgsfuldhed og være beskyttende og andre tidspunkter fyldt op og irriteret. En søster fortæller: ”Min bror kan være fræk og sige uhøflig ord til nogen som han slet ikke kender”. En anden søster fortæller: ”Jeg ville ønske jeg kunne have mere tid sammen med min søster og vi kunne få en rigtig tøse snak”.
Så det at have en bror eller søster med et handicap kan gøre en forskel for den måde, du føler og taler om tingene. På søskendekurset vil du med det samme opleve, at du ikke er alene og her er nogle ting som du sikkert også oplever:

  • At du kan bekymre dig om din bror eller søster
  • At du ikke har så meget tid sammen med dine forældre
  • At der kan være problemer i skolen, såsom lektielæsning eller at komme til tiden
  • At der er lidt tid til at se dine venner eller deltage i fritidsaktiviteter  eller sport
  • At der er et ekstra ansvar derhjemme
  • At du kan føle dig flov, når lillebror skriger i Bilka
  • At du hører uvenlige kommentarer fra andre om din bror eller søster
  • At du måske oplever drillerier eller mobning
  • At du måske bliver forstyrret om natten mens du sover

Er det min skyld min søster er handicappet?

Sådan spørger Martin, som er 9 år og er deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Martin fortæller senere, at han i mange år har haft den tanke men aldrig sådan rigtigt har fortalt det til nogen. Søskende kan nogle gange føle skyld over sin bror eller søsters handicap og det er vigtigt at få afmystificeret sådanne tanker, siger en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen. Tanker har det med at ”blomstre op” og blive større og større. Nogle søskende kan også opleve det som et stort ansvar at skulle tage sig af sin bror eller søster med et handicap og bidrager ofte med et stort ansvar i hjemmet som indkøb, madlavning og rengøring. I sådanne situationer, hvor børn bliver for overansvarlige er der ikke plads til at være barn og det vil som oftest påvirke barnet senere i livet. Søskende som vokser op med en bror eller søster med et handicap kan nogle gange udvikle sig til at blive overbeskyttende over for andre til at være hypersensitive over for andres humør, gestik, tonefald, stemninger og lignende. Det er som om, de ikke kan glemme, at de ikke skal være ansvarlige og på vagt over for alting. At skulle sætte sig selv i anden række i forhold til sin bror eller søster med et handicap kan give udfordringer, som barnet tager med sig ind i voksenlivet. Som søskende kan det være svært at overskue og se mening i noget, der er så uforståeligt, som et handicap egentlig kan være. Så hvad er der brug for? Disse børn har specielt brug for, at andre mennesker forstår og anerkender deres oplevelser. Blot det at få at vide, at ens bror har en anderledes adfærd, fordi han har et handicap og ikke på grund af noget, barnet har gjort eller sagt, er en meget vigtig ting. Mennesker omkring søskende kan støtte dem ved at anerkende og bekræfte dets oplevelser: “Ja det giver god mening, at du nogle gange tænker på den måde, når din bror har det svært. Jeg kan godt forstå dig”. Et sådant udsagn som dette er støttende for søskendes selvoplevelse og dermed med til at styrke dets mentalisering og psykiske modstandskraft.

Det fortællende frirum

At være bror eller søster til en søskende med et særligt behov eller et handicap er en anderledes barndom som sjældent ligner den som andre børn oplever. Søskende som vokser op med dette vilkår får en anderledes erfaringsbank som af flere grunde sjældent kan deles med andre børn. Søskende som mødes på søskendekurserne med andre jævnaldrende børn får et frirum til at sætte ord på deres tanker, oplevelser og følelser uden at de behøver at tænke over, at de andre ikke kan forstå eller i værste fald griner. Søskende oplever at de ikke er alene med de tanker og følelser de går rundt med. Søskendekurserne understøttes af 3 gruppeledere, som sørger for, at børnene føler sig trygge nok til at åbne op og tale om det, der kan opleves svært. John Quist Frandsen som er en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus ser et stort behov for søskendekurserne, vi glemmer ofte at søskende er de mennesker, som skal være længst sammen med deres bror eller søster med særlige behov – længere en enhver sagsbehandler og længere end forældrene. Undersøgelser på området peger oftest på, at man kan føle sig overset i familien, da den primære opmærksomhed fra mor og far går til ens bror eller søster. Dette betyder, at man som søskende befinder sig i en situation, hvor man lever med en konstant delt opmærksomhed. Søskende har mange reaktioner og mange oplevelser i bagagen. Nogle er kede af det, nogle er ligeglade og forvirrede, andre lukker sig inde i sig selv og drømmer om, at det hele engang bliver normalt og eventuelt som dengang søster og bror ikke var født endnu. Hvordan barndomsforløbet udvikler sig for søskende, afhænger meget af hvordan omgivelserne tackler situationen samt de muligheder der gives for støtte, fortæller John Quist Frandsen.

torsdag den 16. januar 2020

Omverdenen skal lære at forstå og acceptere

Kursusprogrammet som vi gennemfører med søskende giver børnene rig mulighed for at blive inddraget i hinandens oplevelser og sætte spot og fokus på sin egen søskende. Der bliver fortalt om handicappet, adfærdsmønstre og forskellige handlinger bliver afmystificeret i løbet af søskendekurset. Følelser bliver også almengjorte. Det medfører, at børnenes isolation bliver brudt. Deltagelsen i søskendekurset gør det muligt for søskende at dele erfaringer og følelser med ligestillede og støtter at følelser som f.eks. pinlighed, afmagt og jalousi nemmere bliver sagt og dermed legaliseret. I evalueringen fra børnene fremgår det, at programmet har været meget gavnligt for dem. Flere af børnene fortæller, at et søskendekursus burde vare længere. Andre børn fremhæver de programpunkter, som skaber forståelse fra omgivelserne, som de vigtigste. Generelt om søskendekurset siger børnene:
”Det var rigtig godt at få en forklaring som jeg kan bruge i skolen, så de andre ved, hvordan det er.”
”Det var vigtigt, at de kom til at forstå det, så man ikke blev drillet.”
 ”Det er godt at høre, at andre søskende tænker ligesom mig, og det ikke bare er mig, der har det svært”
”Søskendekurset var godt. Der kunne alle børnene få snakket om, hvilke problemer de havde, og så kunne andre måske fortælle, at sådan havde de det også.”
Men også de oplysende og kontaktskabende dele af søskendekurset som legene og søskendecampen vurderes højt. Som Jens på 12 år udtrykker det: ”Aktiviteterne var meget lærerige og er en god ide. Jeg har tænkt meget på de forskellige ting, og hvad det var for noget.”
Et andet barn siger: ”Søskendecampen var en en alletiders afslutning, hvor man kunne få sagt noget og I voksne kunne se, hvad man måske havde brug for, når ens søskende er handicappet”.
Gruppelederne konkluderer, at søskendekurset hjælper børnene med at få sat flere begreber på plads, tage dem alvorligt og sætte dem i fokus. Søskendekurset viser, at man med en forholdsvis lille indsats kan hjælpe en gruppe børn, der i øjeblikket bliver overset og ikke møder den nødvendige forståelse fra omgivelserne. Det er vores klare opfattelse, at søskendekurserne styrker børnenes situation både nu, men i særdeleshed også i tiden fremover. 

Martin "det her er min bror og sådan vil det altid være...

Tusind tak til Martin der er 12 år gammel og er storebror til 2, herunder Niels som har infantil autisme. Martins bror har infantil autisme og som idag snarere hedder en autismespektrumforstyrrelse. Infantil betyder barnlig og infantil autisme betyder, at forældrene eller andre har kunnet se at barnet var anderledes, fra det var helt lille eller spæd. Der har altså været tegn på autisme fra barnet var helt lille. Børn med infantil autisme har problemer indenfor områderne kommunikation, socialt samspil og stereotyp adfærd. Martin fortæller, at et barn med infantil autisme kan have mange af disse træk:
Barnet kan synes at være døvt, men kun indimellem
Barnet har motoriske problemer og er klodset
Barnet kan ikke finde ud af giv-og-tag-lege
Barnet peger ikke og vinker ikke farvel
Barnet ved ikke, hvordan han/hun leger med legetøjHvis barnet bruger legetøj i leg, bruges det ofte ikke til det, det var tiltænkt
Barnet smiler ikke igen, når man smiler til ham/hende Det er svært at få øjenkontakt med barnet, og barnet kan synes at ville undgå blikkontakt
Barnet fokuserer på én ting ad gangen og har svært ved at overføre sin opmærksomhed til andre ting
Barnet foretrækker at lege alene og virker, som om det er i sin egen verden
Barnet er fremmeligt med nogle ting og bagefter med andre
Barnet interesserer sig ikke for andre børn
Barnet er sensitivt over for høje, pludselige lyde. 
Barnet kan ikke lide at blive rørt ved og trækker sig tilbage fra fysisk kontakt
Barnet gentager sætninger (fra TV, tegneserier, eller lign.) og opfinder ikke selv sætninger
Barnet virker gammelklogt og siger sætninger, som ikke passer til dets udviklingsniveau
Barnet basker med armene og flapper med hænderne
Barnet tingsliggør mennesker, dvs. bruger dem til at opnå det, det ønsker
Barnet isolerer sig socialt
Barnet deler ikke sin glæde med andre
Barnet behøver ikke have alle træk samtidig, og nogle træk, som for eksempel social isolation og undvigelse af øjenkontakt, opstår oftest først efter at barnet er fyldt et år

Ådalskolens søskendekursus er for børn i alderen 9-16 år, som har en bror eller en søster med et handicap. Find hjemmesiden www.aadalskolen.dk og om søskendekurser. Ansøg derefter kommunen om dækning af kursusudgiften i god tid. Send os gerne en mail, hvis du vil have en kursus folder tilsendt eller hvis du har spørgsmål omkring søskendekurset soskendekursus@gmail.com