fredag den 31. maj 2019

Søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted


Tænker på fremtiden?


Hvordan vil min søsters fremtid blive, hvem kan jeg tale med om mine tanker?
Hvorfor har min søskende og jeg så mange konflikter?
Hvad kan jeg gøre?
Hvordan får jeg fortalt mine nye klassekammerater at min bror har autisme?
Kan min søskende nogensinde få et job?
Hvordan vil min egen fremtid være?
Skal jeg føle dårlig samvittighed, når jeg danner min egen familie eller flytter?
Hvad sker der i vores familie, når mine forældre ikke kan eller ikke kan bære mere?
Jeg er bekymret for den dag, hvor mine søskende flytter væk hjemmefra.
Hvem skal opfylde hendes behov?
Hvordan håndterer jeg den viden om, at mine søskende har et livstruende handicap?
Spørgsmålene står nærmest i kø når søskende mødes på et søskendekursus. Hver gang er spørgsmålene helt forskellige fordi de afspejler barnets alder, udviklingsniveau og erfaring. Men en ting er klart et fællestræk nemlig, at søskende altid har en masse spørgsmål og på Ådalskolens søskendekursus gør vi en masse for, at børnene får mulighed for at få besvaret så mange af dem som muligt. Derfor har vi undervejs en bred vifte af aktiviteter og især aktiviteter, som åbner op for en dialog og gode samtaler.

Alle er blevet mange nye erfaringer rigere



En stor gruppe søskende har i foråret deltaget i Ådalskolen søskendekursus i Ringsted. Børnene som alle er imellem 9 og 12 år kommer fra hele landet og fælles for dem har været, at de har en søskende med et særligt behov. Sammen har de deltaget i 2 kursuslørdage på Ådalskolen og en søskendecamp som har indeholdt en overnatning. At være deltager på et søskendekursus er en slags rejse fra et sted til et andet. Intet er som da de begyndte i marts måned, alle har de lært noget nyt og alle er de blevet klogere på deres rolle og deres søskende. En masse spørgsmål er blevet besvaret, der har været øvelser og aktiviteter som har frembragt snakke om det nemme og det svære og der har været masser af muligheder for at dele sine erfaringer til andre jævnaldrende som med det samme forstår, hvad hinanden mener fordi børnene deler et fælles vilkår.

torsdag den 30. maj 2019

Et klip fra forårets søskendekursus

Ådalskolens søskendekursus "forår 2019" er netop afsluttet og med et rigtig godt resultat. For første gang nogensinde har vi haft et udelukkende "pigehold". Det har vi aldrig prøvet før. Så hvis der er nogen der tror, at det kun var "pigefnis" og "pigefnidder" må I godt tro om. Vi oplevede piger som var utrolige seriøse, empatiske, lyttende og reflekterende og vi har en god fornemmelse i maven om, at det var en fantastisk oplevelse som alle har lært rigtig meget af. Her kommer et par af siderne fra fotobogen. Den "lander" i din postkasse en af dagene måske inden ferien. God læselyst og god ferie.





onsdag den 29. maj 2019

Så er fotobogen på vej

Kære søskende på søskendekurset

Så blev fotobogen færdig, en stor samling af billeder fra den første lørdag på søskendekurset og til sidste søndag. Den er nu på vej til dig og vi håber rigtig meget, at du bliver glad for den. Vi synes ihvertfald, at vi har haft et skønt og meget lærerigt forløb sammen i dette forår. Vi kan se på billederne, at rigtig mange af jer har forandret jer, dels er I blevet mere "åbne" hvilket billederne klart beviser men vi kunne også lytte os til, at jeres betragtninger og beskrivelser af jeres søskende med tiden blev mere nuancerede. Et lidt svært ord men det betyder, at I med tiden på søskendekurset fik øjnene op for andre sider af jeres søskende, fik hørt på de andre søskendes oplevelser og ved hjælp af aktiviteterne fik I udforsket jeres egen måde at være bror eller søster på. Alting fortsætter og med tiden bliver I endnu dygtigere til at se hele jeres familie i et meget større perspektiv. I skal huske på, at det er jer som søskende som vil have den længste relation til jeres bror eller søster og som Karla sagde "så kan vi ligeså godt begynde nu..."
Tak for denne gang og vi håber vi ses igen.
De bedste hilsner
Gitte, Nadia og John

tirsdag den 28. maj 2019

Søskendekursus er en personlig rejse

Når Emil på 12 år er deltager på Ådalskolens søskendekursus omtaler han det til sine klassekammerater som et kursus i personlig udvikling. Det synes vi gruppeledere, Gitte, Nadia og John er en meget interessant vinkel, men det er i virkeligheden det som det er. Tak Emil fordi du er med til at gøre os meget klogere. På søskendekurset arbejder vi intenst for at de enkelte søskende mødes med anerkendelse og respekt og at børnene i den grad oplever at de føler at de er værdifulde, netop som de er. Undervejs på kurset fokuserer vi meget på at læse børnenes signaler og prøver at mærke og forstå, hvordan de har det og hvordan de oplever deres situation. Vi hjælper dem gennem aktiviteter og lege med at sætte ord på følelser og behov, så de lærer at mærke og forstå, hvad der sker indeni. Med afsæt i denne egenindsigt støtter vi børnene i at mærke og værne om egne grænser og naturligvis respektere andre og deres grænser. Ådalskolens søskendekursus tager hul på emner som handicap, følelser og min familie (hvem er jeg) ligesom vi i høj grad giver børnene nogle sjove og anderledes udfordringer, der er med til at give dem et fornyet billede af hvem de er og alt hvad de kan. Så når Emil skriver til os og takker for den personlige udvikling kan vi kun være meget stolte af vores retning og skrive tilbage til ham, at det jo er ham selv der er kaptajnen.

Det er godt at "læsse af blandt andre"

I løbet af et søskendekursus som hos Ådalskolen i Ringsted har vi mange snakke med søskende, som har en bror eller søster med handicap. Der er også mange sjove aktiviteter og ikke mindst muligheder for at dele de oplevelser man som søskende har. Vi oplever, at søskende har rigtig mange erfaringer og mange forskellige følelser forbundet med situationerne. Vi har bl.a. oplevet, at nogle søskende har følt sig utilstrækkelige eller været frustrerede og bekymrede for, hvordan fremtiden skulle forme sig for sig selv og deres bror eller søster med et handicap. Vi har også hørt at nogle, som har haft en følelse af at have mistet kontrollen eller været stresset og urolige over situationen. Andre søskende har følt sig misundelige eller haft en følelse af ikke at kunne forstå, hvorfor tingene sker, som de sker. Alt i alt, så er alle disse følelser naturlige og helt okay at have. Vi reagerer alle meget forskelligt på de ting, vi møder i livet, og derfor er der heller ikke nogen rigtig eller forkert måde at forholde sig til, at en, man holder af har et handicap. Når man som barn går rundt og tumler med de her følelser, så handler det først og fremmest om at få sat ord på følelserne, sætte fokus på sig selv og finde ud af ’hvad er det egentlig, som berører mig’. Derefter handler det om at finde ro i det ukendte og få noget perspektiv og refleksion over situationen. Det kan være svært. Et søskendekursus kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv, få reflekteret over situationen og få en tryghedsfølelse ved at få læsset nogle af erfaringerne af.
Handicappet er der naturligvis fortsat og faktum ændres ikke, men visheden ved at kunne læsse af blandt andre giver en stor lettelse for mange. Det er nemlig vigtigt, at man som søskende også husker på sig selv. Det er ikke kun den, som har et handicap der bliver påvirket. Som søskende kan du blive påvirket i lige så høj grad. Tænk derfor også på dig selv og anerkend, at du også kan have det svært men at det hjælper at sætte ord på det ”svære” og lufte det til andre. Det handler nemlig også om at kunne få øje på det mulige i stedet for det umulige og på den måde få fokus væk fra begrænsningerne og irritationerne. I sidste ende får søskende nogle redskaber til, hvordan man kan klare at tage en dialog med hinanden om de ting de oplever i hverdagen. Samtidig handler det om at få lagt en form for strategi for, hvordan tingene skal gøres og klares fremadrettet.

Pigernes motto: "Det letter at dele det svære"

I løbet af et søskendekursus bliver der fortalt, tegnet og skrevet en masse og i løbet af et søskendekursus hører vi som gruppeledere nogle gange, at søskende fortæller, hvor få voksne omkring dem, der reelt har haft modet til ikke kun lige at spørge, men reelt lytte til, hvordan barnet egentlig har det. Selv om de fleste skoler og institutioner i dag har politikker, så er det stadigvæk ikke mange voksne, der er i stand til at fastholde viljen til eller måske skulle man hellere sige modet til, at turde spørge direkte ind til et barns søskende med handicap. Det er stadig som om, at nogle går omkring ”den varme grød”. Sådan lyder det for søskende som er på søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted.
Et kursus som henvender sig til de 9-12 årige børn og varer i alt 42 timer. Det er som om, at mange voksne rammes af tvivlen om, hvorvidt søskende virkelig kan bære at gå ind i de snakke igen, hvis man benævner det. Men det svære bliver aldrig større af at blive italesat på den rigtige måde. Tværtimod kan det i den grad lette at dele det, som er svært med en, som har tid og lyst til at høre på det. En som virkelig kan lytte og måske give et efterfølgende kram. Vi som voksne kan ikke altid regne med, at søskende kommer af sig selv for at dele sine tanker og følelser. Søskende suger til sig, de sanser og fanger alt det sagte og alt det usagte. De læser deres forældres adfærd og har ofte forstået sammenhængen, men måske ikke altid det hele. Nogle oplevelser og sansninger i en familie med et barn med handicap kan forblive vanskelige indtryk hos søskende, og de kan gennem barnets fantasi vokse sig til en større usikkerhed.
Vi ved, at mange børn ikke deler deres tanker og følelser med de voksne omkring dem, da børn ofte vil skåne deres forældre for yderligere bekymring. Dette kan blive grobund for en rigtig dårlig spiral, hvor både søskende og de voksne ’beskytter’ hinanden med det udfald, at søskende føler sig ladt tilbage med sine tanker, følelser og sin oplevelser. Derfor er der god mening i at deltage på et søskendekursus, hvor der er masser af tid til at fortælle, tænke og blive lyttet til. Vi er virkelig glade for at høre pigernes fælles motto ”at det letter at dele det svære” fortæller gruppeleder John Quist Frandsen afsluttende.

søndag den 26. maj 2019

Tak for en fantastisk søskendecamp

Et søskendekursus er slut og det har virkelig været en fantastisk oplevelse at være sammen med jer alle sammen. Vi har lært en masse og vi har hygget os rigtig meget i jeres selskab. Vi håber selvfølgelig det samme gælder for jer. I løbet af de næste uger lægger vi flere billeder op af vores hyggelige camp.
Som vi fortalte sender vi jer en fotobog med gode billeder fra søskendekurset fra start til slut.
De bedste hilsner
Gitte, Nadia og John


fredag den 24. maj 2019

Vi ses til søskendecamp

Kære søskende
Vi glæder os vildt meget til at se jer alle sammen i morgen når søskendecampen begynder. Det absolutte højdepunkt på et fedt søskendekursus her i foråret 2019. Vi skal lave lærende og sjove aktiviteter og der vil være masser af muligheder for at udforske de mange anderledes sider som der er ved at have en bror eller søster med et handicap. Indtil videre har vi jo allerede lavet en masse men på campen bliver det prikken over ièt.
Husk jeres scrapbøger og tøj efter vejret.
På gensyn og de bedste hilsner
Gitte, Nadia og John


onsdag den 22. maj 2019

Et fællesskab med mening i

Ja nu gør vi det igen. I weekenden glæder vi os vildt til søskendecampen som er højdepunktet for forårets søskendekursus på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Vi glæder os til at se jer alle sammen til en fantastisk oplevelse i forårsskoven.
Hilsen
Gitte, Nadia og John





3 ting vi oplever som er med til at trigge


Sociolog og forfatter Anette Prehn har identificeret forskellige ’amygdala-triggere’, som kan sætte børns amygdala i alarmberedskab. Her de tre vigtigste og råd til, hvordan du kan hjælpe med at håndtere situationen hjernesmart.
1. Statustrusler
Er når barnet trækker det korte strå statusmæssigt og føler sig lille, utilstrækkelig eller set ned på. Som forældre har du opmærksomhed på børns status i situationer og vil typisk undlade at påføre barnet ansigtstab, særligt foran andre. Når du er opmærksom på statusbalancen, har du også mulighed for gennem anerkendelse og mikrobeskeder (mimik) at løfte status hos en eller flere, der rangerer lavt i statushierarkiet.
2. Fremtidståge
Er når søskende ikke kan se stien foran sig og derfor ’står stille’ eller går baglæns. Som familie skal du være konkret i dine instruktioner og dermed minimerer du fremtidståge. Du forstår at bygge bro mellem barnets mestringsoplevelser og den forestående aktivitet/udfordring, så barnet får mod på at deltage og gennemføre. Hjernen skal kunne se for sig, hvor den kan gå. Hvis hjernen ikke kan se en sti, begynder den ikke at gå ad den. Hvis hjernen kan se en sti, men stien ikke virker attraktiv/værdifuld, går hjernen kun langsomt og modvilligt fremad. Fremtidståge findes i sammenhænge hvor der er for store, uklare og vanskelige mål og for store opgaver. Fremtiden skal gøres overkommelig, sanselig og attraktiv for børn.
3. En fuld arbejdshukommelse
Er når et barn har tankemylder, virker stresset og slår bak overfor ny læring. Som familie kender du sikkert metoder, som kan hjælpe søskende med at tømme arbejdshukommelsen, hvis den er overfyldt. Der er ikke tale om, at arbejdshukommelsen ’sidder’ et bestemt sted i hjernen. Den opstår snarere i et samspil med flere strukturer i hjernen. Tidligere var arbejdshukommelsen kendt under betegnelsen ’korttidshukommelsen’, men funktionen fik et nyt navn, da forskerne syntes, at det gamle lød for statisk og ikke forholdt sig til, hvor aktiv en informationsbearbejdning den rent faktisk foretager. Arbejdshukommelsen opbevarer ikke bare – den omformer samt føjer til og trækker fra. Børn kan tømme en overfyldt arbejdshukommelse ved hjælp af klisterpapir, som de enten skriver eller tegner på. Man kan også bruge små figurer og ting til at repræsentere det, barnet kan være fyldt af lige nu, men som der først kan gøres noget ved på et senere tidspunkt, fx når en forælder henter barnet.

Fremtidståge


Sociolog, hjerneforsker og forfatter Anette Prehn beskriver et fænomen hun kalder for fremtidståge og er når vi kigger fremad og ser et tåget landskab eller oplever en uklar fremtid. Fremtiden er mildest talt svær at forudse – måske endda umulig. Ådalskolens søskendekursus er meget inspireret af Anettes hjerne logikker som på en vis virker uhyre simple men på den anden side kræver forståelse og vedholdenhed. Når vi ser, hvad fortiden forudså om fremtiden, kommer vi ofte til at le, fordi spådommene var fremskrivninger af logikker, der virkede så utrolig eviggyldige dengang, men som siden stak af i en ret så anderledes retning. De fleste afholder sig klogeligt fra at gøre noget lignende i dag. Og de, der alligevel vover pelsen, kommer ofte til at lave fejlslutninger og antage, at de konturer, vi øjner i dag, kommer til at udgøre strukturerne af i morgen. Det er helt naturligt for den menneskelige hjerne at forsøge at forudsige og begribe, hvad der er på vej. Vores indre ro afhænger blandt andet af, om vi lykkes med det. Men det er temmelig svært at gøre med succes i fremtidståge. Oplevelsen af fremtidståge kan let få mennesker til at blive særdeles usikre og slå bak. Dette får dog ikke i sig selv fremtidstågen til at gå væk. Derfor er det en nødvendig kompetence i vor tid at kunne etablere nogle heller, eller oaser, af indre ro, tillid og skelneevne, selv når omgivelserne og de næste skridt synes tågede, og vi selv føler os ’mentalt omtågede’. Vores hjerne behøver at ”se stier for sig”. Hvis hjernen ikke kan se en sti, står den ”stille” og hvis hjernen kan se en sti, men stien ikke virker attraktiv/værdifuld, går hjernen kun modstræbende og langsomt fremad. Som mange søskende fortæller på søskendekurserne kan man nemt stå i fremtidståge når man har en bror eller søster med et handicap. Der er mange bekymringer i dagligdagen og mange tanker man som søskende ikke altid ved hvad man skal gøre ved. Når der er fremtidståge på spil ryger amygdala (hjernens alarmklokke) til vejrs og barnet vil tit have lyst til at klamre sig til den situation, det skal forlade. Også alt for lange (irrelevante) forklaringer eller for store krav kan udløse fremtidståge hos søskende. Her vil børn typisk bare gå i stå og undlade at lave det, som de er blevet bedt om at lave fordi de ikke kan “se billedet” for sig. Måske forsøger børnene endda at bygge et indre billede op, men de mister billedskabelsen, når forklaringerne bliver for lange. Det er helt naturligt for alle mennesker, at vi gang på gang oplever fremtidståge men det springende punkt er hvordan vi handler og reagerer på fremtidståge. På søskendekurserne i Ringsted lærer vi børnene 5 handlinger som er gode og relevante når man står i fremtidstågen.

Sådan lærer du at blive ven med hjernen


Sociolog og forfatter Anette Prehn har sat sig for at lære børn og  unge at forstå hjernen og handle derefter. Anette har skrevet flere bøger om emnet, et meget svært emne men som hun formidler på en jordnær måde hvilket er fantastisk for læseren. Hjerneforskningen bidrager med rigtig megen ny viden, men den viden kan bruges bedre, mener Anette Prehn. »Jeg vil tage videnskaben ud af elfenbenstårnet og oversætte den til hverdagssprog ved at udvikle metaforer og værktøjer. I stedet for at tale om ’selvdirigeret neuroplasticitet’ taler hun om at trampe stier i skoven. I hjernen er der et område i hjernen som hedder Amygdala, de to ’mandler’: Amygdala har 4 meget vigtige opgaver:
● Amygdala er to mandelformede strukturer i hjernens limbiske system, følelsessystemet.
● Amygdalas overordnede rolle er at være relevansdetektor.
● Amygdala scanner konstant sine omgivelser og danner sig et ’normalbillede’.
● Når der er afvigelser fra normalbilledet, øges amygdala-aktiviteten: Vores sanser skærpes, og vi opfatter intenst dét, vi giver opmærksomhed, mens alt andet fortoner sig for en tid.
 Hjernens alarmklokke
● Amygdala er også hjernens alarmklokke og trusselsrespons.
● Når amygdala opfatter noget som farligt, forbereder den med lynets hast kroppen på en voldsom, muskulær aktivitet.
● Hjertet begynder at stepdanse, der suges sukker og ilt fra blodet, langtidsstresshormonet kortisol frigives, og vores åndedræt bliver hurtigt og mere overfladisk.

tirsdag den 21. maj 2019

Søskendekursus for børn og unge

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus for børn i alderen 9-16 år som har en bror eller søster med særlige behov. Næste kursus begynder til august 2019 og det er muligt at tilmelde sig allerede nu. Til foråret begynder "Søskendekursus for teens", et søskendekursus for unge i alderen 13-16 år.



Søskendeforeningen i Købehavn

En forening for søskende som har en bror eller søster med et handicap har sidste sommer set dagens lys. Der er plads til flere medlemmer og vi synes det er en fantastisk ide at skabe netop sådan en forening. Tag kontakt til foreningen og meld jer índ enten som direkte medlem eller som støtte medlem. Sammen støtter vi søskende.


mandag den 20. maj 2019

Alle vil vi gerne "klæde søskende på" til livet


Som forældre er det et naturligt ønske, at man klæder sine børn på til livet på den bedst mulige måde. I familier hvor der er et barn med et handicap er denne færdighed måske endnu vigtigere men i hvert fald vigtig. Udover alt det som forældre i øvrigt lærer deres børn er det en smart logik også at lære søskende om hjernens logikker. På en måde et uhyre vanskeligt område og på den anden måde temmelig simpelt når man blot tager det ”ad små klare stier”. På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tilbyder vi kurser for søskende i alderen 9-16 år og vores aktiviteter bygger alle på hjernesmart læring. Vi har en tro på at acceptere det du ikke kan ændre og ændre det som er inden for din egen kontrol. Men der skal naturligvis træning til. Ingenting kommer af ingenting. Hvis man som søskende ønsker noget mere hensigtismæssigt inden for ens egen kontrol kan man begynde at ”gå ad” mere hensigtsmæssige stier i hjernen og tilpas mange gange til at kunne trække naturligt på dem – især også når amygdala får ens hjerte til at banke hurtigere, musklerne til at spænde op og klumpen i halsen til at gro frem. Alt, hvad vi håber at kunne trække på i ”krigstid”, skal trænes godt og grundigt i ”fredstid”. Det vil sige inden amygdala ryger op i det røde eller sorte felt. Alt hvad vi håber, at søskende skal kunne i hverdagens mangeartede situationer, skal stille og roligt styrkes og vedligeholdes. I hverdagssituationer, hvor søskende “kløjes” i situationer med deres bror eller søster, mangler de konkret træning i at kunne tackle situationerne og relationerne empatisk, respektfuldt og med indre ro og glæde. Netop derfor et vi på Ådalskolens søskendekursus meget optaget i begrebet ”at trampe stier”.

lørdag den 18. maj 2019

Fordi det er så seriøst derhjemme havde jeg brug for at være klassens klovn...


"Men en ting er helt sikkert, det ikke kun påvirker mig…" Sådan siger Christina på 12 år, som i øjeblikket deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Sammen med 14 andre børn deltager hun på et søskendekursus fordi hun har en lillebror med et handicap. Christinas bror har autisme og vi har fået lov til at bringe et uddrag af en samtale med hende her på vores kursusblog. Når en person har autisme, påvirker det hele familien og også vi som søskende må indrette hverdagen herefter. Deltagerne på søskendekurset mødes gennem 3 måneder til snak, leg og aktiviteter, for på kurset oplever de nemlig en forståelse for deres situation, som de slet ikke finder i hverdagen. Vi snakker godt sammen og selv om den dybe forståelse. Når andre folk fortæller, at de godt kan forstå os, så passer det jo ikke helt. Og det er ikke fordi, at de skal have ondt af os, for det er jo ikke synd for os siger en af de andre piger på kurset. Men vi har bare nogle ting i hverdagen, som belaster os og som andre ikke fokuserer på i deres hverdag.
At have et større ansvar derhjemme
Christina kommer fra Nyborg, hun og hendes far er kørt langt for at deltage på et søskendekursus, men det gør ikke noget for det her kursus er virkelig super godt. Hendes lillebror er 9 år med en autisme diagnose. Han er godt fungerende rent fysisk, men mentalt er han meget tilbagestående og i nogle situationer kan han opføre sig som en toårig. I løbet af min barndom er der blevet taget rigtig mange hensyn til min lillebror som også kan være meget udadreagerende og kan nemt få nedsmeltninger. Ligesom Christina kan resten af søskendegruppen kan nikke genkendende til, at de har måttet tage et større ansvar derhjemme end andre på deres egen alder. Personligt har det styrket mig på nogle punkter, hvor jeg er længere fremme i skoene end mine jævnaldrende. Men på andre punkter har jeg holdt fast i den barnlige side. I mange år var jeg klassens klovn. Jeg havde brug for at være lidt åndssvag, fordi det altid var så seriøst derhjemme. Men det har betydet, at jeg rent psykisk er stærk og kan stå imod mange ting, siger Christina.
Ikke som en samlet familie
På søskendekurset er der også 11-årige Freja fra København, som har en storesøster med Downs syndrom. Hun kan svinge meget mentalt og opføre sig som en på både 2 og 14 år. Storesøsteren bor hjemme, men hun er tilknyttet en aflastning, så familien kan få et pusterum en gang imellem.  En af de udfordringer, som Freja og mange af de andre søskende på søskendekurserne fremhæver, er, at deres familier sjældent kan være helt sammen om noget. Ofte må familierne dele sig op, så en forælder kan tage sig af broderen eller søsteren med handicap eller også må hele familien leve med de mange konflikter, der kan opstå i løbet af en tur i en forlystelsespark eller andre steder. Nogle gange er det nemmere bare at lade være, fordi det bliver stressende eller en slags belastning at tage på ferie. Man vil jo gerne have, at det skal gå godt, men man har hele tiden tanken, at sådan bliver det nok ikke, siger Freja.
Ude er godt men hjemme lettest
Det er ikke så længe siden, at hun gjorde en iagttagelse om, hvordan hun har været sammen med sine venner gennem hendes barndom. Freja har meget sjældent taget venner og veninder med hjem. Til gengæld har hun været enormt meget ude hos andre. Hun har kun taget de veninder med hjem, som hun vidste, kunne håndtere hendes storesøster, der ofte gerne vil bryde ind og være med i snakken. Men det var også for at undgå at skulle forklare, hvad der var anderledes ved hendes søster.
Svært at forklare til andre
På søskendekurset er det meget forskelligt, hvordan søskende omtaler deres bror eller søster overfor andre. Nogle forsøger at forklare, hvad diagnosen betyder, nogle omtaler det som en slags Downs Syndrom, og Freja prøver som regel at forklare, hvordan hendes søster er som person. At hun er virkelig sød og næsten altid glad, men at hun har svært ved at tale.
- Folk kan jo godt forstå, at man har en handicappet søster, men de vil alligevel aldrig helt kunne forstå de rigtige problemer. Det handler om de små ting som diskussioner ved spisebordet, hvor hun kan flippe lidt ud, og man skal have hende ned på jorden igen. Det er sådan nogle ting, der fylder enormt meget hver dag, siger hun.
Endnu mere fokus i skolen
Selvom søskendegruppen mødes gennem 3 måneder, har de allerede fået et utrolig stærkt fællesskab sammen, fordi de i gruppen forstår hinanden og kan tale sammen om de udfordringer, som de møder. Og ved at lavet dette blogindlæg håber børnene, at de kan give en lidt større forståelse til omverdenen for, hvordan det er at leve med en søskende som har et særligt behov og hvordan man som søskende-pårørende også bliver påvirket. Deres håb er også, at man især i skolerne vil få øjnene mere op for, at søskende-pårørende ofte er lidt usynlige. Man burde have meget mere fokus på det i skolerne. Der er oftest flere på en skole eller i hvert fald i en kommune, som har søskende med et handicap. Dem kunne man samle og det er ikke for, at de skal sidde og have ondt af sig selv, men det skal bare være hygge og samvær. Det ville også være godt, hvis lærerne beskrev handicappet overfor klasserne, så de ved, hvad det handler om, for som søskende orker man næsten ikke at forklare det så ofte, siger Nadia Kyed afslutningsvis, som er en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.

fredag den 17. maj 2019

Ådalskolen ligger i Ringsted

Ådalskolens søskendekurser henvender sig til:
Søskende som har en bror eller søster med særlige behov
Aldersgruppen 9-16 år
Alle familier i alle kommuner
Matcher alle typer af handicaps


Vi giver dem noget de kan bygge videre på


”At møde deltagerne der, hvor de er” sådan skriver vi ofte her på vores blog men hvad mener vi egentlig med det udtryk. Det har vi sat os for at skrive lidt om i det her blogindlæg. For os betyder det, at et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted tager udgangspunkt i børnenes situation og børnenes erfaringsverden. Det vil sige, at vi tilrettelægger søskendekurset, således at de oplever, at de bliver taget godt imod, at det er deres perspektiv som er i fokus og at niveauet for det, som sker på kurset matcher dem. 
Hvordan møder vi søskende der hvor de er?
Udgangspunktet ’du og jeg’ understreger, at søskende og os er ligeværdige og forventer gensidig respekt og forståelse. Det handler i udgangspunktet om god og hensigtsmæssig kommunikation, om at lytte godt efter, om at udtrykke vores ideer tillidsfuldt til søskende og møde dem med empati. Vi møder søskende, hvor de er, ved at tage udgangspunkt i situationer, de kender og ved at give eksempler på ting, de kan genkende fra deres dagligdag og taler et sprog, som de forstår. Men nu er søskende jo også kommet på kursus for at lære noget, så det er også opgaven at skubbe dem et skridt frem, at skabe læring. Derfor er aktiviteterne på kurset skrevet ud fra, at de skal kunne bevæge sig gradvist fra deres egen tryghedszone ud i det nærmeste felt for videre udvikling ved at skabe passende forstyrrelser. Den udvikling sker perfekt i en ramme som et søskendekursus er. At møde børnene, hvor de står, handler også om at variere vores formidlingsformer og være opmærksomme på børnenes læringsstile. Nogle søskende lærer fx bedst gennem det, de hører, andre stimuleres gennem det, de ser, atter andre skal have tingene konkret i hænderne for at forstå dem. Den enkelte søskende lærer noget ved at knytte ny viden og nye færdigheder til det, den pågældende allerede ved og kan. Samtidig lærer den enkelte i samspillet med fællesskabet mellem de andre søskende og i samspillet mellem os som gruppeledere.
Hvorfor er det vigtigt at møde søskende der hvor de er?
Vi møder søskende der, hvor de er, fordi vores udgangspunkt er at skabe et søskendekursus med en høj kvalitet. Vi anerkender at søskende har en kæmpe viden om det handicap deres deres bror eller søster har men oplever at det ikke altid er nemt for dem at få sat denne viden og erfaring i spil. Derfor lægger vi os op af den anerkendende tilgang, hvor alle søskende på et søskendekursus er ligeværdige og har samme ret til opmærksomhed og lærdom. Børnene har krav på at blive taget alvorligt, at der er respekt for alles synspunkter og oplevelser, så alle får mulighed for at udvikle sig. Samtidig gør vi det naturligvis også, fordi forskningen viser, at netop denne tilgang giver det bedste indlæringsresultat. Når vi møder søskende, hvor de er, giver vi dem de bedste forudsætninger for at realisere deres eget potentiale i fællesskab med andre. Vi giver søskende noget de kan bygge videre på.

onsdag den 15. maj 2019

5 gode råd til at støtte søskende


”At have søskende er en af ​​livets helt store glæder. Søskende hører til i en familie, vi elsker dem, vi irriteres af dem, vi lærer af dem og vi vokser op med dem gennem hele vores barndom. Søskende er dem, som vi lever sammen med, som har mulighed for fuldt ud at forstå vores liv udfra et insiderperspektiv, de ser vores udfordringer og er med i mange af vores sejre”. Sådan vil mange søskende sige når vi møder dem på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. For mange børn betyder det at have en søskende også at have en indbygget ”bedste ven”. Selvom dette gælder for de fleste søskendeforhold, kan børn med søskende, som har handicap klart have en anden oplevelse. Et søskende forhold til børn som har et handicap er et ”under-udforsket emne”. Der er langt større vægt på forholdene mellem forældre og deres børn. At have en søskende med særlige behov kan betyde meget forskellige erfaringer som er forskellig fra familie til familie, men almindelige udfordringer blandt søskende kan manifestere sig på flere måder. Når man ser på familier som har disse vilkår, er det nogle særlige kendetegn som går igen i flere familier. Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn og unge i alderen 9-16 år og vi har her samlet 5 gode råd til hvordan familierne kan støtte søskende. 

1. Accepter som faktum at alt ikke behøver at være perfekt
En af de store udfordringer, som søskende med børn med handicap står overfor, er presset til at være perfekt. At mærke og opleve, at ens forældre er under stor stress, kan få søskende til at forsøge at reducere deres forældres pres ved at blive en "pleaser" eller en "perfektionist." Nogle søskende kan blive tilbageholdende med at dele deres bekymringer med deres forældre af frygt for, at de skal blive en byrde for familien. At have en opmærksomhed på, at man ikke behøver at være perfekt og at opmuntre søskende til at fortælle om deres følelser og bekymringer, kan hjælpe dem med at indse, at det er okay også at have deres egne behov også selvom deres bror eller søster ikke kan eller har det svært.

2. Vær opmærksom på et upassende ansvar
I alle familier bliver børn som en selvfølge bedt om at påtage sig en vis type rolle og ansvar anlagt på, hvad familien har brug for. I en familie, hvor et eller flere børn har et handicap, kan rollerne og ansvarsområderne nemt øges og nogle gange uden at man lægger mærke til det. Søskende får funktionelle roller i familien baseret på faktorer som temperament, udvikling og dynamik i stedet for udelukkende efter fødselsorden eller alder. Afhængigt af familiens vilkår kan søskende blive bedt om at påtage sig ansvar i forbindelse med funktioner derhjemme, mens at andre søskende kan føle at de er forpligtet til selvstændigt at passe sig selv. Denne tidlige uafhængighed kan få nogle børn til at tro, at de skal opføre sig som en voksen og klare flere ting selv. Ting som andre børn ikke gør. Hvis omgivelserne ovenikøbet også roser deres indsats og fortæller, at de er så ”dygtige og hjælpsomme” kan det få den virkning, at børnene kommer til at ”glemme sig selv”. Forældre som har et barn med et handicap, har ikke nogen nem opgave og det er naturligt at have brug for ekstra støtte i hverdagen for at fuldføre de daglige opgaver eller passe et arbejde. At være med til at sikre, at søskendes ansvarsområder er aldersrelaterede sørger for at de ikke overbelastes af opgaver, som ligger uden for deres udviklingsniveau.

3. At møde andre børn som også har en søskende med et handicap
Helt på samme måde som forældre har brug for at vide, at de ikke er alene i deres rejse i et forældreskab med et barn med særlige behov, har søskende også brug for støtte. Følelser af isolation er almindelige hos søskende, hvorfor det er så vigtigt at finde en støttegruppe eller som en virkelig god start at deltage på et søskendekursus. Der er nemlig en stor trøst at vide, at der er andre børn i lignende situationer og det giver mulighed for at dele følelser, oplevelser, erfaringer og udfordringer med andre jævnaldrende. Der findes desuden foreninger for søskende, hvor man for et meget lille og symbolsk beløb kan tegne et medlemskab. I foreningen kan man møde andre unge og være med i et samlet fællesskab. Ådalskolens søskendekursus kan anbefale Søskendeforeningen (SØF) som ligger i København.

4. Tal om og sæt ord på fremtiden
Fremtiden kommer. Det gør den for alle. En tanke om, "fremtiden for frygt" er en af ​​de største udfordringer søskende står over for i deres liv. Ifølge systemisk teori lever børn i en sammenhæng – altså i en familie - og når der sker noget med et medlem har det påvirkning til alle andre. Lidt billedligt som et edderkoppespind, hvor et eller andet rammer de yderste tråde så påvirker det alle de andre tråde i nettet. En diagnose og et handicap inden for familien påvirker hele systemet. Søskende har reelle bekymringer og frygt for fremtiden og det er vigtigt at skabe plads til at kunne dele tankerne om frygt og tvivl. Tal om fremtiden så godt man kan og være åben som forældre for spørgsmål er efter vores overbevisning den bedste måde forældre kan hjælpe med at lette en søskendes bekymringer. Som med så meget andet så er ærlighed og åbenhed den bedste medicin, når det kommer til at tale om fremtiden. At sige "jeg ved det ikke" er også okay. Det vigtigste er at vise søskende, at de kan komme med deres bekymringer og at du er klar til at lytte.

5. Afsæt en ugentlig ”en til en tid”
At have et barn med et handicap tager meget tid og energi. Det ved alle som har prøvet det. Derfor er det sidste råd omkring tid også lidt svært i virkeligheden for vi ved godt, at tid er et svært issue, men vi forsøger alligevel. Ved at afsætte ”en-til-en tid” til søskende hjælper dem til at føle sig vigtige og det reducerer nogle gange deres behov for at "kalde på opmærksomhed” med uhensigtsmæssig adfærd. Mulighederne for en åben og ærlig kommunikation mellem forældre og søskende fremmes af mere en-til-en-tid og disse øjeblikke har en dyb indvirkning på, hvordan søskende ser sig selv inden for familiesystemet. Søskende, uanset om de er tæt på eller er mere fjerne så er de ”medrejsende” gennem livets cyklus. De deler en helt unik, privat viden om deres forældre og familier, de besidder en fælles genetisk base og er bærer af familiens totale historie. Søskende og børnene imellem kan være de bedste venner, legekammerater, soulmates eller konkurrenter, med hvem der skal læres om konflikter og sociale spilleregler. Søskende er børn og er altid meget vigtige medlemmer i et unikt familiespindelvæv. Forskning og erfaringer fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted viser klart, at børn med handicappede søskende bedst kan støttes, hvis familierne er proaktive overfor søskendes oplevelser, følelser af alenehed, bekymringer eller aldrig at føle sig "god nok". Med en åben og ærlig kommunikation med forældrene er søskende mere tilbøjelige til at få en positiv oplevelse med deres søskende samtidig med, at de også må være opmærksomme på deres egen udvikling og trivsel. Søskende skal blive robuste, være modstandsdygtige og kunne håndtere modgang idet det er dem, som skal overtage ansvaret den dag deres forældre ikke mere kan.

mandag den 13. maj 2019

Hvordan skal man fortælle og hvad bør søskende vide?


Jo mere et barn ved om hans søskendes handicap, desto lettere vil han og hun have ved at møde omgivelserne. At have viden skaber en følelse af sikkerhed og forståelse. Sådan siger vi på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted og det er helt klart vores afsæt når vi tilbyder søskendekurser for børn og unge i alderen 9-16 år.
Naturligvis skal man som forælder tage højde for barnets alder og forståelse, når man forklarer. Vær naturligvis også opmærksom og lydhør over barnets spørgsmål. Tag deres tanker og spørgsmål alvorligt.
Der er nemlig flere fordele ved at være en søskende med et godt kendskab til handicappet:
Det bliver lettere at håndtere og styre omgivelserne.
Det bliver lettere at forklare til kammeraterne.
Det vil være lettere at give svar til tale, hvis nogen finder på at drille.
Det giver grobund og forudsætningerne for et godt søskendeforhold.
Nogle søskende som har en bror eller søster med et handicap har store bekymringer. Bekymringer om hvad der vil vil ske med ens søskende i fremtiden eller hvis ens søskende er syg og skal meget på hospitalet. Børn og unge kan også være bekymret for om deres forældre kan klare det. De oplever, at forældrene har det svært og de kan se og mærke, at de er stressede eller triste. Forældrene kan sige mange mærkelige ord, som et barn ikke forstår. Når barnet spørger hvad det betyder, har forældrene svært ved at forklare. Nogle forældre er optaget af deres egne problemer, deres sorg og måske tror de at de beskytter barnet, ved ikke at fortælle noget men ofte er det omvendte tilfældet. For børn kan ubesvarede spørgsmål og følelsen af ​​at blive udelukket føre til endnu mere bekymring og frygt. Det er ikke ualmindeligt, at mindre børn føler sig skyldige og tror, at de på en eller anden måde har forårsaget handicappet eller de kan være bange for, at det er noget de selv kan smittes af. Som søskende til et barn med handicap er det vigtigt at vide, hvad det er for funktionsnedsættelser deres bror eller søster har. Nogle børn vil også gerne vide, hvorfor det netop var deres søskende som fik den skade og hvad det i virkeligheden betyder. Selvfølgelig må man som forælder hele tiden tilpasse sine forklaringer til barnets alder og modenhed. De fleste ældre søskende tænker også meget på, hvordan fremtiden vil se ud. Hvad sker der, når mor og far ikke er her mere? Vil de efterfølgende skulle tage sig af deres søskende?
Ofte betyder det en stor lettelse for søskende at vide, hvilken støtte i form af bolig og social hjælp der findes for deres søskende, hvilken beskæftigelse der vil være mulig og hvilke konkrete planer der er for fremtiden. For de fleste børn og unge er det lettere at forstå og forholde sig til det, man kan se. Når en person sidder i en kørestol, forklarer kørestolen jo handicappet. Et synligt fysisk handicap giver et klart signal til omgivelserne, hvad der ikke virker fuldt ud. Men psykiske, medicinske eller neuropsykiatriske funktionsnedsættelser er ikke altid så synlige. En afvigende adfærd opfattes ofte som værende svær at håndtere i omgivelserne i og uden for hjemmet. Det er vanskeligere at sætte ord på og forklare for andre og særligt, hvis man ikke ved det selv. Som søskende og ligesom mange andre er det normalt lettere at forstå og acceptere, hvad der er synligt. Som forælder må du derfor muligvis forklare mere om, hvad der ikke er synligt. Et problem kan for eksempel være at forklare, at et barns udfordrende adfærd ikke er for at ødelægge eller sabotere, men fordi det er en del af barnets diagnose.

Alletiders værktøjskasse


Søskende pointerer især, at indholdet i søskendekurset har været meget konkret og anvendeligt. De har fået nogle konkrete redskaber og et fælles sprog til at tale om de udfordringer man som søskende kan opleve. Mange ser derfor kurset som en form for styrke af søskenderollen. Flere nævner også, at det har været brugbart med viden om forskellige diagnoser, hvorved det er nemmere at forstå og håndtere de ofte snørklede adfærdstræk ens søskende kan have. I forlængelse af dette nævner mange, at det har været givende at få etableret en kontakt til andre søskende, som kan kontaktes efter at søskendekurset er slut. Som en 11 årig dreng siger: ”Jeg har fået nogle fællesnævnere for nogle ting. Jeg snakker samme sprog nu. Nu ved jeg, hvad jeg snakker om, når vi siger et eller andet. Jeg har også lært noget om tanker og hvor vigtigt det er ikke at falde i tankefælder. Og så er det bare en alletiders brugbar værktøjskasse jeg fik lavet få søskendekurset”

En narrativ og anderkendende tilgang


Ådalskolens søskendekursus i Ringsted bygger konkret på den narrative og anerkendende tilgang og bliver mange ar børnene direkte vurderet som en ”øjenåbner”. På søskendekurset er der fokus bl.a. på, at børnene og de unge får lov til at fortællederes egen historie med deres egne ord uden at skulle kunne stå på mål for det, at samtalerne og aktiviteter er i børnehøjde og at gruppeledernes vigtigste roller er at lytte og åbne op. Selvom der aldersmæssigt naturligt er store forskelle i lysten til at tilegne sig viden vurderer børnene og de unge at deltagelsen er meget positiv og det er på grund af indholdet i kurset og tilgangen. En helt særlig afledt gevinst ved kursusdeltagelsen er, at børnene og de unge får kendskab til og kan opbygge et netværk af jævnaldrende som alle har en søskende med særlige behov. På den måde får deltagerne også viden om, hvilke muligheder der er for støtte og netværk efterfølgende og de ved hvor og hvem de skal opsøge. Ådalskolens søskendekursus har her i foråret 2019 etableret en kontakt til Søskendeforeningen (SØF) i København og vi anbefaler varmt at søskende eller familien melder sig ind og støtter foreningen og på sigt selvfølgelig deltager i de forskellige arrangementer.




fredag den 10. maj 2019

Søskendekursus et ligeværd og frirum


Mange søskende fortæller, at de oplever et ligeværd ved at deltage på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fordi det er mødet med jævnaldrende- og ligestillede børn som også har en søskende med et handicap. Stort set alle søskende fortæller at den kontakt de har til andre i hverdagen ikke kender til det vilkår det er at have en søskende med et handicap. Der er ingen tvivl om, at det er et stort behov for børnene at mødes med andre og opleve hvordan de mange hverdagsbilleder faktisk har mange ligheder. De bruger ordet ”ligeværd”, når de forklarer, hvad det betyder for dem, at mødes på et søskendekursus. En dreng på 11 år forklarer, at fordi han er der for sin egen skyld, og at han selv får en masse ud af relationerne så giver det ligeværd: ”Jeg tænker over, at jeg er på søskendekurset for sin egen skyld – og selvfølgelig også for min familie. Men at jeg selv får noget ud af det er det afgørende. Det giver masser af ligeværd. Og så kan vi jo snakke om alt på søskendekurset”.
En anden søskende fremhæver, at søskendekurset giver ligeværd, fordi det både er sjovt og så lærer man noget samtidigt. Det giver mig et frirum. ”Det er et frirum, at man ikke hele tiden skal tage hensyn til ens søskende men at der er fokus på mig”. At jeg på søskendekurset har mødt en, hvor jeg ikke behøver fortælle det hele en gang til, men møder en søskende som fra begyndelsen forstår. ”Det giver mig meget at snakke med en, som kender til samme problemstillinger som mig. At andre selv har oplevet nogle ting, det gør det nemmere at tale om for mig, jeg åbner mere op, end jeg nogensinde før har gjort”.

At møde andre som forstår giver en forbundethed


De fleste familier som henvender sig til Ådalskolens søskendekursus henvender sig til os fordi deres barn har givet udtryk for et ønske herom. At det kunne være rart at mødes med jævnaldrende børn som også har en bror eller søster med særlige behov. Det er barnets ønske at møde et andet barn, som forstår deres situation og udfordringer, fordi de ganske givet selv har været der. En pige på 10 år fortæller, at hun altid har følt sig forkert, skammet sig over sig selv og altid taget hensyn til hendes brors behov før sine egne – ting hun ikke har turde sige og egne præmisser hun ikke har turdet leve efter. Hun fortæller på søskendekurset, at hendes motivation for at deltage i søskendekurset var at møde andre børn, som ville kunne forstå hende nemmere end hendes klassekammerater.
En dreng på 11 år fortæller, at hans lillebror har en autisme diagnose, som mange misforstår og ikke tør snakke om. Hans motivation for at deltage i søskendekurset var at snakke med andre, som kendte til at have lignende udfordringer, så han kunne føle sig forbundet: ”Folk har svært ved min brors diagnose – de misforstår, hvad det handler om. Jeg ville gerne lære flere at kende og snakke med andre, som kender til at have sådan nogle psykiske problemer. En som jeg kan snakke med og føle en form for forbundethed til”.

torsdag den 9. maj 2019

Hvad har børn og unge brug for når de har en søskende med et handicap?

Hvad sker der egentlig med søskende, når der også er et barn med særlige behov i familien? Det har vi spurgt nogle af børnene om, som tidligere har været på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Svarene var mange og meget forskellige. I løbet af de næste uger bringer vi et lille sammendrag her på bloggen. Så bare som en lille teaser kan I godt glæde jer.
Familielivet ændrer sig ofte dramatisk og behovene hos søskende overskygges af den intensive fokus på barnet med handicap. Uanset om du arbejder med forældrene, med børn med særlige behov eller med deres søskende, kan du hjælpe familierne til at anerkende og imødekomme behovene hos alle. Som professionelle på Ådalskolen i Ringsted er vi med til at give værdifuld vejledning til forældre, som i perioder kan være overvældet med daglige udfordringer, at de har svært ved at få tid til de andre børn i familien. Vi kan tilbyde og foreslå ressourcer, der giver et pusterum i en travl hverdag, således at søskende ikke bliver overbebyrdet og får en chance for også at være børn. Ådalskolens søskendekursus henvender sig til børn i alderen 9-16 år som har en bror eller søster med et handicap. Vores mål er at støtte søskende med at forstå de bekymringer, som mange af dem oplever til hverdag. På søskendekurset har vi også fokus på:
Præcise og alderssvarende oplysninger om handicap
Opmærksomhed på søskendes udviklingsbehov og følelsesmæssige behov
Anerkendelse af søskendes oplevelser og erfaringer
Hjælp med at skabe et godt netværk af relationer til jævnaldrene på søskendekurset
En familie som har et barn med et handicap er ofte på arbejde 24/7. Dette er især tilfældet, når barnet med handicap er hjemme på fuld tid.  Selv når barnet er i skole i dagtimerne eller et andet tilbud er det vigtigt med ekstra støtte til søskende. Opmærksomheden på søskende kommer i sidste ende hele familien til gode idet det er søskenderelationen, som skal være det længst bærende livet igennem.  

Når de andre stirrer eller glor

Kammeraters stirrende blikke, en vrede, bekymring eller oplevelser af pinlige episoder. Ja følelserne kan være mange, når man har en bror eller søster med et handicap. Nu er der hjælp at hente for børn som har en bror eller søster med et handicap. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-16 år. Her på hjemmesiden er der mange indlæg med fokus på, hvordan det opleves at være søskende til børn med handicap og fysisk eller psykisk handicap. Hjemmesiden byder blandt andet på filmklip og tekster, hvor søskende til børn med handicap fortæller om deres egne oplevelser. Der er også forældre, der fortæller, hvordan de oplever at have et handicappet barn i familien, og fagfolk skitserer, hvordan man bedst kan støtte familien og hjælpe søskende. Klik rundt på hjemmesiden og sende os gerne en mail hvis du har spørgsmål.
Hilsen
Gitte, Nadia og John

Et søskendekursus hjalp mig fortæller Pernille

„Jeg ville ønske, nogen havde spurgt mig, hvordan jeg havde det. Og at de så havde givet sig tid til at lytte til mig. Men nej, sådan var det ikke. Det hjalp først, da jeg som 11-årig kom på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Men mine tanker om, hvordan det skulle gå, var jeg helt alene med.“ Børn som vokser op med en bror eller søster med et handicap får ikke altid den støtte og hjælp, de har brug for. En af årsagerne er, at de ansatte, der møder børnene og deres familier i deres arbejde, ikke i tilstrækkelig grad arbejder sammen på tværs af faggrupper og sektorer. For at udvikle indsatsen for søskende tilbyder Ådalskolen i Ringsted søskendekursus. Søskendes kurset bygger på følgende ide: Gennem planlagte aktiviteter og samtaler får søskende mulighed for at tale om, hvordan det er for den enkelte at være søster/bror til et barn med et handicap og hvordan det er at være i familien, blandt andet ved:
  • At dele tanker og følelser – så som vrede, flovhed/pinlighed og et ønske om indimellem at være fri for sin bror/søster med handicap
  • At kunne tale frit med ligestillede børn og gruppelederne
  • At kunne spørge om det, du ikke forstår
  • At få viden om handicap og gode ideer, som kan hjælpe i hverdagen

onsdag den 8. maj 2019

En tænksom lillebror fortæller om Peter

Min storebror har autisme og jeg vil her fortælle lidt om hvordan det er i vores familie. Jeg har været med på Ådalskolens søskendekursus i efteråret og det har givet mig mod til at fortælle jer alle min families historie. Peter hedder min bror og han har i relation til andre børn svært ved at forstå hvad de er for nogle størrelser, hvis i forstår mig. Peter er 2 år ældre end mig og har ikke mange børnevenner og Peter har mange gange nok i sig selv. Peter har ofte store problemer med at forstå det andre børn vil og han har brug for at man giver ham en forståelse for andre børn. Han mangler situationsfornemmelse og har det svært ved at være sammen med andre. Det er kun få børn der siger Peter noget. Jeg kan se, at Peter godt kan lege med et andet barn, men hvis man blot lader dem lege selv er det ikke sikkert at min bror falder ind i legen sammen med det andet barn. For at gribe min brors opmærksomhed skal man bare kaste sig ud i det. Jeg synes selv, at jeg efter Ådalskolens søskendekursus er blevet meget bedre til at gribe min storebrors opmærksomhed. For at gribe Peters opmærksomhed som jeg kalder det skal man kaste sig ud i noget der kan udløse en reaktion fra Peter. Vi mosler, leger og jeg spiller fodbold med Peter og når det bliver for meget med min bror så siger jeg fra og det forstår Peter ikke, men så må vores forældre hjælpe. Min storebror har en ven på døgninstitutionen som hedder Hans. De leger sammen, men ikke som andre børn. De leger nærmest ved siden af hinanden. Min storebror har også brug for alenetid sammen med sit legetøj. Håber alle I søskende kan lide min historie. Sådan ser jeg det som lillebror, hvordan ser I det?

Vi gør det muligt for søskende at bruge hinanden og hinandens erfaringer i problemløsning og mestring af udfordringer


Sådan fortæller gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Programmet for et søskendekurset er nøje tilrettelagt med aktiviteter, dialoger og lege som alle er med til at få børnenes perspektiver på banen. Det er helt klart kernen i et søskendekursus hos os. Det er nemlig børnene som er eksperterne, det er dem som kender til hvordan det er at være dem og hvordan det opleves at have en bror eller søster med et handicap. Vi voksne har en anden viden og vi skal være med til at sætte rammerne og facilciterer dialogerne så alle børn får taletid uanset om man er 9 år eller 12 år. Børn på forskellige aldre oplever og erfarer naturligvis forskelligt og det er også en særlig styrke ved søskendekurserne, at den forskellighed som er tilstede er med til at støtte og afklare for den enkelte. 

mandag den 6. maj 2019

Deltagerbrevene er sendt afsted

Kære søskende
Så er deltagerbrevene sendt afsted her fra Ringsted og i løbet af en uges tid forventer vi, at de når frem til dig. Dermed venter også søskendekursets ultimative højdepunkt nemlig søskendecampen. En sjov, lærerig og hyggelig lejrtur midt i den smukke maj skov. Det er en fantastisk afslutning på et godt forløb sammen med jer og noget vi alle sammen glæder os helt vildt til. Vi voksne er igang med de sidste forberedelser, aktiviteter justeres, pakkes og der skal handles ind. Kan I have et par gode uger indtil vi ses.
De bedste hilsner
Gitte, Nadia og John 

Det er meget givende for den samlede familie

En families generelle trivsel påvirkes naturligvis af alle de forskellige situationer som hverdagen byder. Sådan er det for alle, men helt særlige oplevelser følger med når man som barn har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. 
Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn som netop har dette vilkår i livet. Et vilkår som alle i familien skal lære at leve med og forholde sig til. En af måderne til, at børn nemmere kan forholde sig til det faktum er ved at deltage i et søskendekursus sammen med jævnaldrende. Her oplever børnene med det samme, at de oplevelser og historier de har fra deres egen hverdag er meget enslignende med andre børns. Det giver en samhørighed og med det samme en fælles forståelse som er meget støttende for dem. 
Her er nogle eksempler på udsagn som børnene fortalte sidste gang der var søskendekursus på Ådalskolen.
”Vores familieferie og især weekender kan være en stor udfordring”
”Jeg savner alene tid med mine forældre og følelsen af jaloux har jeg en gang imellem selvom jeg godt ved at min søster er handicappet”
”Jeg kan godt føle mig skyldig, hvis jeg beklager mig fordi mine forældre forventer, at jeg tager mig af min bror”
”Jeg har ikke altid lyst til at passe min lillesøster, når jeg har besøg af mine egne kammerater. Det er pinligt, at min søster siger mærkelige lyde eller pludselig bliver afsindig tosset”
”Jeg kan godt blive bange for, hvad handicappet betyder for ham, når vi bliver voksne. Hvem skal passe min storebror?”
”Inden søskendekurset troede jeg at jeg kunne blive ”smittet” af handicappet og at det kunne ramme mig selv”
”Jeg kan ofte blive en lille hjælper, når min mor lige skal nå at handle ind eller kommer sent hjem fra arbejde”
”Jeg kan blive bekymret eller vred på mine forældre, hvis jeg oplever at min mor eller far ”sørger for meget”, er trætte eller er presset af de mange ekstra omsorgsopgaver der følger med”
”Jeg føler, at der ligger et ekstra pres på mine skuldre for at få en bestemt uddannelse eller eksamen fordi min bror aldrig vil kunne få en uddannelse”
At have mulighed for at dele og italesætte nogle af disse issues med andre børn som kender situationerne hjælper dem til at opdage, at andre på søskendekurset rent faktisk oplever mange af de samme ting som dem selv. Pludselig går det op for børnene, at de har nogen at dele deres tanker og oplevelser med og det er fantastisk forløsende.

En blanding af børn og handicaps giver mangfoldighed

De er her alle sammen, drengen som lige er fyldt 9 år og som er lidt genert, den storsnakkende pige på 12 år som glæder sig til hendes næste fødselsdag, pigen som kommer fra Svendborg og som står op kl. 5.00 for at komme på søskendekursus, drengen på 11 år som lige har fået at vide at hans bror har et handicap og sådan kunne vi blive ved. 
Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er et forum og bliver et fællesskab, hvori børnene er vidt forskellige, men hvor det som binder dem sammen er det livsvilkår, at de alle har søskende med særlige behov eller et handicap. På søskendekurset er der sjove aktiviteter og aktiviteter som hjælper børnene med at sætte ord på deres virkelighed. Ord som er med til at støtte det enkelte barn med forståelsen af, at han eller hun ikke er den eneste som har en bror eller søster med et handicap. En udfordrende hverdag kender de fleste søskende til og naturligvis kan søskendekurset ikke fjerne udfordringerne, men søskendekurset forsøger at lære børnene at hvis de kan øve sig i at tænke på en anderledes måde kan hverdagen blive væsentlig nemmere. Et barn med et handicap har brug for søskende med et særlig forståelse.

Kvalitetstid med far og mor

At være søskende til et barn med særlige behov indebærer nogle gange et stort ansvar, men også et ansvar som kan være givende. Ådalskolen ...