mandag den 30. september 2013

Et opmærksomhedsglas

Her er en god, ide som nogle af børnene har udviklet på søskendekurset. Måske er det en ide der kan virke for dig.

Aktiviteten er særlig velegnet til yngre søskende. Du skal bruge små stykker karton og et glas med skruelåg. Sæt dig med dit barn og forklar, at nogle gange er det svært at få den specielle tid sammen, men at det er meget vigtigt for jer begge. Sig, at det ville være godt at kende nogle af de små ting, som dit barn kan lide at gøre, så når du har 10 eller 15 minutter, kan du gøre en af ​​disse ting sammen. Få dit barn til at skrive eller tegne aktivitet ideer på kortene og læg dem derefter i glasset. Det er vigtigt at hjælpe ham eller hende med at vælge ting, der er sjovt og nemt at gøre i løbet af kort tid - fx tegne et billede sammen, har en historie læst, spille bold i 10 minutter osv.

At være søskende er ofte en livslang udfordring på både godt og ondt. Det drejer sig om helt almindelige børn med et ualmindeligt vilkår i livet. De vokser op og modnes under helt andre vilkår end deres kammerater og kan derfor sjældent spejle sig i andres liv og hverdag. De er ofte den eneste i deres klasse, der har en søskende med handicap, og de har derfor ikke mulighed for, at dele hverdagens udfordringer med andre, der naturligt genkender og anerkender de anderledes opvækstvilkår. På mange måder er deres bror eller søster med handicap omdrejningspunkt for hele familien.
Børn med handicap kræver ofte meget mere tid og opmærksomhed fra forældrene, end deres søskende — det er et vilkår, som ikke kan ændres, og som børnene skal lære at tackle gennem hele deres opvækst. Det er krævende at være pårørende og samtidig være barn. Mange søskende har en naturlig trang til, at tage sig af barnet med handicap og samtidig passe godt på forældrene, og være ansvarlig for den gode stemning i hjemmet — de kommer derfor meget let på overarbejde i hverdagen.

søndag den 29. september 2013

Mit bedste ”YES” i meget meget lang tid

At være deltager på et søskendekursus er noget alle børn virkelig skulle prøve. I begyndelsen anede jeg ikke, hvad et søskendekursus var. For mig lød det som noget voksne skulle på og ikke noget for mig. Så hvad var det for en tanke mine forældre havde fået, da de sagde at jeg kunne komme på et søskendekursus. Jeg var i begyndelsen ikke selv meget interesseret i at komme af sted til Ringsted. Min mor blev dog ved med at tale om det og jeg ved ikke om det var for at gøre hende glad eller tilfreds, at jeg til sidst sagde ”ja”. Og det ”ja” er det bedste ”ja” jeg har sagt i meget lang tid.

På søskendekurset er der andre børn på min alder, som også har en søster eller bror med et handicap. Vi lærer hinanden godt at kende, leger en masse sjove lege, ser film, spiser slik, drikker sodavand, snakker og griner. Kort sagt så laver vi rigtig mange fede ting. Det vigtigste er dog at være sammen med andre, at kunne dele oplevelser og tanker sammen og vide, at vi alle har noget til fælles. Vores fælles bånd er, at vi har en søskende med et handicap – en søskende som vi elsker på trods. Min lillebror hedder Sebastian og har autisme, men det kan andre ikke se. "De siger, at han ser da så sød ud...". Det er han bestemt også langt de fleste dage, men så er der alle de andre dage...

Nogle af de dårlige ting ved Sebastians handicap er:
Han kan slå, nive og skubbe mig
Han forstår ikke, når jeg siger "ikke gøre det" til ham
Han piller ved alle mine ting og nogle gange går de i stykker
Han kan ikke gå i bad selv og så jeg er nødt til at hjælpe ham med at vaske hans hår og krop, selv om han er 9 år gammel
Jeg er nogle gange meget flov fordi han har mange raseri udbrud
Han kan blive meget sur og nogle gange bliver jeg bange, fordi jeg ikke tror, ​​han kan stoppe igen
Han kan ikke lege med mig særlig godt og i ret lang tid

Nogle af de gode ting ved min bror er:
Han behøver ikke at gå i den samme skole som mig, fordi han går på en specialskole
Jeg får nogle gange fridage fra min skole så jeg kan følge hvordan det går med min bror
Han kan være rigtig sjov, når han ønsker at være i centrum
Jeg kan komme på søskendekursus, hvor jeg har det rigtig sjovt med andre søskende
Jeg lærer en masse om de problemer mennesker med handicap kan have
Jeg elsker min bror, trods hans handicap

lørdag den 28. september 2013

Vi vælger ikke selv de kort vi får på hånden, men vi bestemmer selv, hvordan vi vil spille dem

Et handicap i familien vender op og ned det meste i en families liv. Det er ikke kun handicappet man skal leve med, men også de vilkår som handicappet fører med sig. Og hold op hvor kan det være svært, og desværre findes der ikke noget quick fix til at lære at leve med et handicap. Og heller ikke nogen mirakelpille, man kan tage, for straks at komme til et andet sted. At ændre noget til det bedre er et valg for livet, det er ikke et quick fix.
Det er efterhånden en kendt sag, at børn til søskende med et handicap har en anderledes opvækst. At være søskende er ofte en livslang udfordring på både godt og ondt. Det drejer sig om helt almindelige børn med et ualmindeligt vilkår i livet. De vokser op og modnes under helt andre vilkår end deres kammerater og kan derfor sjældent spejle sig i andres liv og hverdag. De er ofte den eneste i deres klasse, der har en søskende med handicap, og de har derfor ikke mulighed for, at dele hverdagens udfordringer med andre, der naturligt genkender og anerkender de anderledes opvækstvilkår. På mange måder er deres bror eller søster med handicap omdrejningspunkt for hele familien. Mange søskende har en naturlig trang til, at tage sig af barnet med handicap og samtidig passe godt på forældrene, og være ansvarlig for den gode stemning i hjemmet — de kommer derfor meget let på overarbejde i deres hverdag.

På Ådalskolens søskendekursus i talesættes dette ”overarbejde” og alle søskende bliver mødt i børnehøjde. Vi skaber nogle rigtig gode rammer for børnene, hvor de kan mødes i det frirum som giver mulighed for at snakke om dette ”overarbejde”. Ådalskolens søskendekursus kører igen i foråret 2014. Har du lyst til at få en plads på kurset kan du skrive til os på e-mail soskendekursus@gmail.com

torsdag den 26. september 2013

En feedback fra Peters mor der peger fremad

Tusind tak til Nikoline fordi du sendte os den mail og tak fordi du gav os tilladelse til at redigere lidt i brevet for derefter bruge det på Ådalskolens søskende Blog. Nikoline er mor til Peter, som er på søskendekurset, som i disse dage afholdes på Ådalskolen i Ringsted. Efter den første kursus lørdag kom Peter hjem med en masse gode oplevelser og efter et par dage sagde han til hans mor:

 ”Det er som om man er lidt lettere, når man går hjem fra søskendekurset”


Dette gav sparket til Nikoline og hun skrev dette lange brev til os. Brevet handler om hverdagen, når familien har et barn med et handicap.

Hver eneste dag, døgnet rundt mærker vi, at vi har Emma der er 8 år og har Infantil Autisme/Downs Syndrom fordi hver eneste dag og alt hvad vi foretager os er tilrettelagt efter hendes vanskeligheder. Alt er planlagt og struktureret ned til mindste detalje. Vores liv er lagt i helt faste rammer. Den totale mangel på mulighed for at gøre noget spontant er faktisk noget af det vi synes fylder allermest. Det kræver meget store planlægningsevner at få alting til at gå op, fordi hun er hjemme hver dag fra sidst på eftermiddagen. Hun kan ikke klare at være længere i skole og kan heller ikke kan klare at komme med ud at handle, kan ikke rumme larmen fra støvsugeren, kan ikke rumme at Peter har venner med hjem og mange andre lignende ting. Så vi skal nå alt i formiddagstimerne. For mit vedkommende gælder det også arbejde. Jeg er på sin vis blevet presset ud af arbejdsmarkedet og har derfor taget springet og startet som selvstændig smykkedesigner, da det giver mig mulighed for at arbejde, når Emma ikke har brug for mig. At vi lever så stringent og stort set uden mulighed for at gøre mange af de ting som andre familier gør sammen, er noget af det, der gør, at vi kan mærke, vi ikke er en gennemsnitsfamilie. Så deler vi os op 1 voksen bliver hjemme med Emma og den anden tager ud og oplever noget med Peter og hans brødre. Eller vi får Emma passet af vores familie, der er os en ubeskriveligt stor hjælp, så både mor og far kan lave noget sammen med drengene alene.

Til gengæld finder vi også mange positive værdier til vores familieliv, netop fordi vi er udfordrede. Vi er gode til at værdsætte de små nære oplevelser. Jeg mener, i stedet for at bruge en fridag på at shoppe, tage i legeland eller en anden form for forlystelse, som Emma ikke kan rumme, så går vi en tur i skoven, bliver blæst igennem på vestkysten, tilbringer tid med vores nærmeste familie, leger i haven, roder i værkstedet, cykler, bader og plasker i badekarret eller laver perler og puslespil; Gratis glæder, der giver dybere fornøjelse. Vi mærker også anderledesheden, når vi skal forsøge at forklare for andre, hvad det er, vi synes er hårdt. Vi kommer med eksempler, men det er som om ordene ikke kan få den rigtige vægt. For andre hører hvad vi siger og synes at kunne genkende en lignende situation fra deres eget liv. Og det er rigtigt, at det godt kan ligne, men det kommer alligevel ikke i nærheden. Og det er svært – ikke at kunne forklare det til andre, så de forstår det. At stå alene….

Jeg vil virkelig håbe, at I 3 ildsjæle fra Ådalskolen får en kæmpe succes med søskendekurset og at alle forældre bakker jer op. Det er et super vigtigt arbejde og et stort skridt vi som familie er rigtig glade for at I har taget. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan via de kontakter jeg har og ikke mindst via Facebook at dele nyheden om, at Ådalskolen netop har skabt et sprit nyt søskendekursus. Tusind tak.

De bedste hilsner
Nikoline

mandag den 23. september 2013

Et søskendekursus er stedet hvor alle er velkomne

Ådalskolens søskendekursus er nu skud i gang. En fantastisk begyndelse i lørdags med en stor gruppe børn som alle har et til fælles, at de enten har en søster eller en bror med et handicap. At være søskende er ofte en livslang udfordring på både godt og ondt. Det drejer sig om helt almindelige børn med et ualmindeligt vilkår i livet. De vokser op og modnes under helt andre vilkår end deres kammerater og kan derfor sjældent spejle sig i andres liv og hverdag. De er ofte den eneste i deres klasse, der har en søskende med handicap, og de har derfor ikke mulighed for, at dele hverdagens udfordringer med andre, der naturligt genkender og anerkender de anderledes opvækstvilkår. På mange måder er deres bror eller søster med handicap omdrejningspunkt for hele familien. Alle børnene bidrog til de mange aktiviteter på en meget positiv måde og det var fantastisk at møde jer.

Vi glæder os allerede til næste gang der er søskendelørdag.
Mange hilsner Birgitte, Birgit og John

søndag den 22. september 2013

Forberedelser til første søskendelørdag i Ringsted

Ådalskolen tog igår lørdag hul på det første søskendekursus og forventningerne var mange. Vi har i mange måneder set frem til denne dato og forberedt et spændende og udfordrende program til jer med masser af sjove lege og aktiviteter, som alle handler om, at vi søskende har nogle ting til fælles (nemlig at have en bror eller en søster med et handicap). Vi startede tidligt fra morgenstunden og solen var kun netop lige stået op, tågen lå som en tykt lag over Ådalskolen og flaget blev hejst mod den blå himmel.

Der var masser af forberedelser, morgenmad, skæres kylling, bages boller, dække bord, rød løber rulles ud så alt var klar til de mange søskende kom. 11 forventningsfulde søskende kom præcis og vi tror også I var noget spændte på, hvad det var der egentlig skulle ske. Ingen af jer havde jo prøvet et søskendekursus før. I har sikkert gjort jer en masse tanker inden I kom. Vi kan bare kort sige, at det var en super fantastisk begyndelse. Vi kunne overhovedet ikke ønske os en bedre start og vi glæder os til at se jer igen om 14 dage. Det er næsten ikke til at vente, men vi ved jo at tiden flyver af sted og inden længe er det lørdag d. 5. oktober.

fredag den 20. september 2013

Temaer, aktiviteter og scrapbog

Grundstrukturen og fundamentet i Ådalskolens nye søskendekursus ligger fast, men indholdet i lørdagsmøderne varierer i form af planlagte aktiviteter og temaer der bliver blevet taget op fra gang til gang. Et tema der tages op i søskendegruppen kan enten være et planlagt tema som er annonceret på forhånd (og som børnene dermed har haft mulighed for at tænke over på forhånd) eller et tema som børnene/de unge selv tager op i "goddag-runden", måske foranlediget af en konkret oplevelse, som bare fylder meget hos en af dem, og som vi herefter gør til et fælles tema, som hele gruppen snakker om. Det er nemlig det spændende ved et søskendekursus. Vi ved aldrig helt, hvor vejen fører os hen. Det er vi meget åbne overfor.

Scrapbogen
På det første møde på søskendekurset får børnene udleveret en scrapbog, hvori der bl.a. er program for kursets indhold samt navne og telefonlister, som børnene selv udfylder. På forsiden af scrapbogen kan børnene skrive deres navn, ligesom der også er plads til et gruppebillede. Scrapbogen følger børnene under hele forløbet. Her kan de gemme deres tegninger, skriverier og andre ting som er blevet produceret undervejs på søskendekurset. Scrapbogen fungerer desuden som en form for samlemappe – et konkret redskab som barnet kan bruge til at forbinde de forskellige aktiviteter, som søskendekurset har indeholdt. Og som børnene dermed tager med sig som en samlet helhed ved kursets afslutning. Det er en god måde at arbejde på og en god måde at gemme minderne på.

torsdag den 19. september 2013

De andre børn i familien - hvordan tackler de en bror eller søster med autisme?

Der er ingen tvivl om, at det påvirker hele familien, når man får et barn med autisme. Hverdagen skal tilrettelægges på en anden måde med faste, daglige rutiner, og et barn med autisme vil automatisk kræve mere tid og opmærksomhed fra forældrene end de andre børn i familien. Søskende til børn med autisme kan opleve at føle sig anderledes, fordi deres søster eller bror er anderledes. De kan få problemer med mobning og føle sig udenfor i familien, hvis al fokus er på broderen eller søsteren med autisme.
Ældre søskende kan føle et enormt ansvar over for en lillebror eller lillesøster med autisme og bekymrer sig ofte om, hvad der skal ske med søsteren eller broderen i fremtiden. Også tvivlen om, hvad der skal ske med broderen eller søsteren, hvis der skulle ske noget med forældrene, kan bekymre barnet unødigt, hvis man ikke får det snakket igennem. Der kan opstå nogle meget svære konflikter børnene imellem.
Familier fortæller os, at specielt omkring tiårsalderen, når børnene begynder at blive selvstændige og mere bevidste, kan der opstå nogle gevaldige skænderier. Det er selvfølgelig vigtigt at tale med barnet om alle disse ting. Det kan også være en hjælp for barnet at tale med andre børn i samme situation. Ådalskolens søskendekursus har til formål at give børnene mulighed for at møde andre børn og dele erfaringer, tanker og følelser, der er forbundet med at have en søster eller bror med et handicap.
Med udgangspunkt i børnenes egne historier får de også alderssvarende viden og mulighed for at stille alle de spørgsmål, som de har lyst til. Ligeledes får børnene mulighed for at tale med hinanden i et respektfuldt forum. Der vil også blive tid til hygge, leg og godt kammeratskab. Søskendekurset slutter af med en overnatningstur til Sorø.

lørdag den 14. september 2013

På lørdag begynder vi

Tak for de mange mails og de mange spørgsmål. Vi håber, at vores svar til jer er gode nok og at I kan søge yderligere oplysninger her på Bloggen. Hvis I har et emne, som optager jer i øjeblikket er I meget velkommen til at skrive til os så skal vi se hvad vi kan sætte i værk. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er for børn i alderen 9-12 år. Kurset er åbent for alle børn fra alle kommuner. Eneste betingelse er, at du har en bror eller en søster med et handicap.

Et søskendekursus et syn på verden

En grundlæggende anskuelse i Ådalskolens søskendekursus er, at børnene er dem der har det bedste kendskab til deres egen livsverden. Søskendekurset arbejder således ud fra en tænkning om, at de voksnes teoretiske og/eller erfaringsbaserede viden om børns udvikling og trivsel og børnenes egen viden er forskellige, men ligeværdige vidensformer, der hver især bidrager til en helhedsorienteret forståelse af, hvordan det er at vokse op med en bror eller søster med et handicap.
Søskendekursets rolle er primært at vejlede og lytte til børnene i grupperne. Som metode sigter gruppen mod at barnet via dialog og samvær med ligestillede børn og unge støttes i sin egen udvikling og vækst. Barnet trænes i at sætte ord på følelser og oplevelser, og det får hjælp til at se sine egne behov og ressourcer, og får herigennem styrket sine handlemuligheder. Ved at deltage i gruppen får barnet en oplevelse af og bliver bevidst om, at det ikke er alene - der er andre der har samme livsbetingelser om som håndterer det på samme eller forskellig vis. Gennem et søskendekursus får barnet en mulighed for at indgå i et netværk med de andre børn.

onsdag den 11. september 2013

Søskendekursus er lige på trapperne

Hej alle børn.
Vi håber I er ved at være klar til at vi mødes lørdag d. 21. september. det er lige om lidt. Vi er spændte på at møde jer og vi har forberedt en masse sjove aktiviteter som vi glæder os til at vise jer. Hvis I er nervøse så er I ikke alene om det. Det at have "sommerfugle i maven" er helt normalt og tror os - det har vi osse. Men vi hjælper hinanden med at slippe "sommerfuglene fri" og sammen tager vi hul på den første lørdag i rækken. Indtil vi mødes vil vi bare ønsker dig nogle rigtig gode sensommerdage og vi glæder os til at se dig på Ådalskolen i Ringsted.

De bedste hilsner
Birgit, Birgitte og John

Line fortæller om hendes oplevelse

Vi har netop fået et langt brev fra Line, som nu er 16 år. Hun har en lillebror med Down Syndrom og en anden kromosomfejl. I brevet fortæller hun om en masse oplevelser. Vi har fået lov til at bringe dele af brevet her på søskendekursets Blog. Glæd jer til at læse det.

Dengang hun var i jeres alder altså mellem 9 og 12 år, deltog hun i et søskendekursus og hun fortæller her, hvilken oplevelse det gav hende. Line fortæller at det var en oplevelse der gav hende et fristed med oplevelser, nærvær og omsorg. Og netop omsorgen og nærværet er helt uvurderligt ifølge Line, der faktisk gerne ville have deltaget på flere søskendekurser, hvis det havde været muligt.
Line deltog i det første søskendekursus som 11-årig. Line skriver selv, at noget af det bedste var den opmærksomhed og det nærvær, som hun fik via dette kursus. ”Jeg kan huske, at jeg følte mig særlig, når jeg skulle af sted på søskendekursus,” fortæller hun og fortsætter: ”Jeg kunne leve i flere måneder på den omsorg og det nærvær, jeg fik i løbet af de dage, som kurset varede – bare det at jeg som barn blev set og hørt, det var en fantastisk følelse”. Line husker særligt en episode fra en af dagene, hvor hun sammen med et par andre børn fjollede inde på et værelse. En af de voksne kom ind for at få dem til at slappe lidt af, og Line kastede en dyne i hovedet på hende, der blev vred og forlod værelset. ”Jeg kan huske, at jeg havde det rigtig skidt med, at jeg havde kastet dynen i hovedet på hende, og næste dag besluttede jeg mig for at finde hende og sige undskyld,” fortæller Line, der derfor dagen efter opsøgte den voksne, der til Lines store forbavselse slet ikke var vred på hende. ”Jeg var ikke sådan en type, der havde nemt ved at sige undskyld, så det betød virkelig meget for mig at blive tilgivet, selvom jeg havde trådt ved siden af,” forklarer Line om, hvorfor lige netop denne episode står så klart i erindringen. ”På det søskendekursus fandt jeg virkelig ud af, hvordan det er, når nogen vil gøre og være noget for dig. Hvordan det er at få nærkontakt fra voksne, der har tid og overskud.”  Og netop nærkontakten, omsorgen og overskuddet var noget, som Line havde brug for i sit liv, har man er søster til en lillebror med Downs Syndrom. Jeg vil rigtig gerne give mine oplevelser videre til andre børn, der ligesom jeg selv manglede nogen at snakke med, der også har en søskende med et handicap. ”Jeg tror, at jeg bedre kan sætte mig i børnenes sted, fordi jeg selv har været i de mange vanskelige situationer. Jeg ved, hvad et søskendekursus betyder og jeg ved, at det er noget der virkelig rykker. Jeg kunne som sagt leve i månedsvis på de oplevelser, da jeg var barn,” forklarer hun. Line anbefaler alle at tage på et søskendekursus, hvis der er mulighed for det.
Tusind tak for din interesse Line om Ådalskolens søskendekursus. Vi glæder os til at begynde på vores første kursus.

torsdag den 5. september 2013

En søskendekursus med et spændende højdepunkt

Ja hvordan hænger det egentlig sammen.
Jo ser du - det er faktisk også det som Ådalskolens søskendekursus handler om. Midtvejs i kursusforløbet
d. 2. til 3. november tager vi alle på en fælles hyttetur til Grantoppen i Hvalsø. Køjesenge, spisesal, lidt støv i krogene og græsplæner med god plads til boldspil, natløb og skattejagt vil høre til søskendekursets traditioner. Vi mener, at en masse sjove- og lærerige aktiviteter samt kammerater, hyggesnak, køjesenge og sure sokker” for alvor skal komme til sin ret, når vi arrangerer søskendekursus. Ådalskolens søskendekursus handler nemlig om at skabe det venskab og den kontakt som er så vigtig, når du skal blive tryg og lære nye kammerater at kende. Vi ønsker at give dig en super oplevelse sammen med andre børn der ligesom dig har en bror eller søster med et handicap. Det fællesskab som opstår ved ”venner, veninder, hyggesnak, køjesenge og sure sokker” er guld værd for rigtig mange søskende. Vi ses.

At være storebror til en søster med Downs Syndrom

Endnu en hilsen fra en dreng som har en søster med et handicap. Vi synes, at det er et rigtig godt brev og vi har fået lov til at bringe det her på Bloggen. Vi håber det kan bringe inspiration til en masse andre.

Min søster Nanna er en 2 årig pige, der kan sidde, smile, kravle, råbe, og gør næsten alt det de fleste små børn gør. Hun kan være sød og hun kan også være irriterende. Små børn har brug for folk til at tage sig af dem, at lege med dem, se dem, undervise dem og elske dem. Det er et hårdt arbejde at tage sig af en baby, ikke bare en baby som min søster, der har Downs syndrom. På hendes helt egen måde, viser Nanna os, at Downs syndromet ikke holder hende tilbage. Min lillesøster er meget forskellig fra andre babyer. Hun kan gøre, hvad andre børn kan gøre. Plus hun viser os, at det ikke er verdens undergang at have et handicap. Når andre mennesker ser på Nanna, kan de se en pige, der ser anderledes ud (Børn med Downs syndrom ser lidt anderledes). Jeg ser en meget sød lille pige og en stor person. Af Nanna, lærer jeg hver dag, at man ikke skal gøre antagelser om andre mennesker. De holder sjældent i virkeligheden. Jeg føler mig heldig at have Nanna som søster. Fremtiden for Nanna, håber jeg bliver et vidunderligt liv. Når hun har brug for hjælp med noget, vil hun få det. Hun behøver ikke at være en videnskabsmand, når hun vokser op. Hun kan være god til musik eller få folk til at grine og smile. Jeg ønsker at give andre mennesker et indblik af Downs syndrom. Jeg ønsker at gøre noget for at hjælpe andre til at forstå hende, så folk ikke dømme hende eller forsøge at begrænse hende. Jeg tror også Nanna vil gøre det for sig selv. Måske hun vil fortælle andre, hvordan det er at have Downs syndrom, og hvad der gør hende anderledes. I min familie taler vi meget om noget, som vi kalder "Nanna Light". For mig betyder det, at Nanna lyser op i vores dagligdag og bringer os glæde. Hun er et helt specielt lys, der titter igennem og bliver større og større. Det spredes og hun viser os alle mere om sig selv og om Downs syndrom. Jeg elsker Nanna for hvem hun er indeni. Jeg håber, at andre mennesker kan bevæge sig forbi de mange fordomme og i stedet se Nannas lys.

søndag den 1. september 2013

Et søskendekursus begynder lige om lidt

Om små 3 uger begynder vores søskendekursus. Vi glæder os alle til at se en masse børn og til at tage jer med gennem dette kursus. Vi har planlagt et spændende og overraskende program. Søskendekurset henvender sig til børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Netop det at være søskende er det som vi undervejs sætter fuldt fokus på. Vi skal lege, se film, arbejde, lære nye, pjatte, hygge, dele erfaringer og i slutningen af kurset tager vi på en hyttetur til Hvalsø. En rigtig god måde at afslutte på, når vi har lært hinanden godt at kende. Har du også lyst til at komme med på søskendekursus er der stadig ledige pladser. Du skal dog være hurtig og give os besked om du vil have en plads denne gang.

På gensyn
Hilsen
Birgitte, Birgit og John