torsdag den 30. september 2021

Søskende bruger deres erfaringer på søskendekurserne

Det er helt centralt på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, at børnene spiller en aktiv rolle under hele søskendekurset. Deres erfaringer og oplevelser går nemlig hånd i hånd. Perspektiverne fra henholdsvis søskende og os som gruppeledere supplerer hinanden, så væsentlige indsigter og viden fra både den faglige verden og den oplevede verden bliver inddraget på kurset. Søskende bidrager med deres erfaringer fra hverdagslivet sammen med en bror eller søster med særlige behov, og erfaringerne fra det oplevede liv kommer i høj grad i undervisningen i spil i form af fortællinger. De mange fortællinger fra søskende giver en mulighed for at vanskelige problemstillinger kan italesættes og deles blandt andre som ofte meget hurtigt kan ”sætte sig ind i historien”. Det kan give børnene mulighed for at sætte sig selv og egen historie og oplevelse i forhold til det fortalte, og derved skabe personlig mening og læring. Det magiske ved fortællingen opleves i den grad på den måde hvorpå Ådalskolens søskendekursus er organiseret. Vores rolle som gruppeledere er i sammenhængen, at hjælpe fortællingerne frem og sikre, at de indgår i

søskendekurset i en pædagogisk proces. De skal understøtte det enkelte barn i en sund lærings- og mestringsproces frem mod at leve et godt liv med bror eller søster med et særligt behov. Det er vigtigt, at vi voksne lytter til og snakker med børnene om deres forestillinger. At vi anerkender barnets oplevelse af virkeligheden – og hjælper dem med at sætte ord på og forstå, hvad der sker. Det hjælper også at være åben og vise, at det er ok at tale om det. Når et søskendekursus planlægges drøftes, hvilke historier fra søskende som skal bringes ind i kurset – hvornår og hvordan samt hvilke aktiviteter der skal facilitere historierne. Der er stor forskel på om vi kender børnene godt eller mindre godt. Søskendes selvoplevede erfaringer bruges i stor grad i forbindelse med de omdrejningspunkter og temaer, som planlægges undervejs. Temaerne bliver til på baggrund af den forrige lørdag og processen hos børnene, som gruppe og enkeltvis. Desuden må der i planlægningen være plads og rum til, at der kan opstå nye temaer, som har betydning for søskendes måde at klare hverdagslivet med en bror eller søster med et særligt behov. Det er afgørende, at vi som gruppeledere opnår et godt og tillidsfuldt kendskab til den enkeltes søskendes ’lager’ af historier, så han eller hun kan kalde dem ind spontant i kurset. Derfor er en væsentlig del af rammen på søskendekurset, at søskende deler deres historier blandt de andre børn, så alle får kendskab til dem. Der opstår en win win situation hvor børnene oplever en lettelse ved at sætte ord på erfaringerne samtidig med, at de hjælper en anden søskende. Gruppen arbejder med forskellige vanskeligheder, børnene kan opleve i deres liv - og er det frirum, børnene har brug for til at dele tanker og følelser omkring deres bror eller søsters vanskeligheder med andre børn i samme situation. Gruppen tager

således udgangspunkt i børnenes virkelighed, og gruppelederne har til opgave at skabe en tryg og tillidsfuld relation til- og mellem børnene. Det er vores erfaring, at det er en utrolig stor lettelse for børnene at finde ud af, at de ikke er alene omkring deres følelser og oplevelser og de får hjælp til at sætte ord på de følelser, de oplever følger med at have en søskende med et særligt behov.

Jeg lærer at forstå min bror bedre

Langt de fleste søskende som har en bror eller søster med et handicap er vant til at gå på kompromis i forholdet til at samarbejde med ens bror eller søster der har særlige behov eller et handicap. Søskende har lært "at bøje af", acceptere, affinde sig med det, trække sig, sige "pyt" og vente. Sikke en viden og sikke en lærdom. Det er stærkt at lytte til og endnu stærkere, når børnene inviterer hinanden ind i "deres indre verden". Børnene på søskendekurset bruger hinanden og der er plads til både alvor og en masse fjolleri. Det er ganske simpelt en del af kursusrammen fortæller en af gruppelederne John Quist Frandsen. At blive "inviteret indenfor" kræver tryghed og ydmyghed og den ingrediens forsøger vi at skabe på kurserne for det er her der for alvor sker en forandring. En forandring som vi har erfaret er med til at skabe den robusthed som er så vigtig for søskende. Barnet med handicap er oftest den, der bestemmer legen og dermed sætter rammerne for samspillet. "Hvis jeg vil lege med min bror, må jeg være indstillet på, at det er ham, som bestemmer” sådan fortæller Mikkel på 10 år som i øjeblikket deltager på Ådalskolens søskendekursus. Et faktum som han efterhånden har lært sig selv og som han må acceptere. Alligevel kan det godt være svært siger Mikkel, fordi vores leg tit ender i konflikter. Andre søskendebørn oplever også, at de bliver skældt ud eller slået af deres søskende. Det er meget svært at håndtere, og mange bliver rigtig kede af, at de ikke kan have den almindelige søskenderelation, som de oplever hos deres venner, og føler det som et stort savn. De kan også opleve det at blive afvist eller fravalgt, når de

prøver at etablere en kontakt, som noget meget sorgfuldt. Nogle søskendebørn kan udvikle sig til at blive overansvarlige, og kan nærmest få rollen som en 3. forældre. Dette uanset om de er store-eller lille-søskende. 
Når børnene deltager i et søskendekursus i Ringsted får de hjælp til at sætte ord på deres søskenderelation og de får styrke og mod til at opdage at deres bror/søster er anderledes. Altså på flere områder er deres bror eller søster anderledes og det sætter børnene deres egne ord på. Nogle børn med handicap har ikke nogen eller ganske få venner, og de står måske udenfor i skolen og bliver ofte genstand for mobning og drillerier. Det er sorgfuldt for søskendebarnet, der naturligvis gerne vil kunne beskytte og forsvare, at se sin bror/søster have det så svært, uden rigtigt at kunne gøre noget. Det giver frustrationer, og kan også blive vendt til vrede og irritation mod ens søskende. Selvom de intellektuelt godt kan forstå, at det er handicappet og ikke deres bror/søster, som de er vrede eller irriterede på. Alligevel kan det godt være svært men "så er det godt at kunne fortælle det til nogen som forstår hvad jeg mener", siger Mette som også deltager på søskendekurset dette efterår.

Ådalskolen sætter spot på søskende

Kammeraternes evigt stirrende blikke, bekymringer, irritation, pinlige episoder men også en intens glæde og ikke mindst en stor stor kærlighed. Følelserne er mange og meget forskellige, når man har en bror eller søster med et handicap. Nu er der konkret hjælp at hente for børn og familier, idet Ådalskolen i Ringsted endnu engang tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-16 år som har en bror eller søster med et handicap. Kurserne udbydes tværkommunalt og på tværs af handicaps og diagnoser. Vi tager med tilbuddet et stort skridt for at skabe den nødvendige opmærksomhed og fokus på, hvordan det opleves at være søskende til børn med handicap. Søskendekurset og bloggen byder blandt andet på filmklip,

erfaringer, oplevelser og tekster, hvor søskende til børn med handicap fortæller om deres egen hverdag. Der er naturligvis også forældre, der fortæller, hvordan de oplever at have et handicappet barn i familien og fagfolk skitserer, hvordan man bedst kan støtte familien og hjælper søskende.

tirsdag den 28. september 2021

Det er ikke fair...

Dette udsagn er der mange søskende som genkender og her i dette indlæg vil vi skrive lidt om vores betragtninger sådan som vi ser dem. Misundelse er en naturlig del af vores følelsesregister. Du kan blive misundelig når du ville ønske, at du havde noget, som en anden har, en nyere I-Phone, en bedre skærm eller at du kunne tage på endnu en ferie. Du kan også blive jaloux, når en anden får en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis din mor eller far er travlt optaget af din søskende og ikke har så meget tid til dig. Mange søskende som har en bror eller søster med et handicap stifter jævnligt bekendtskab med misundelsen og dens modstykke jalousien i mange forskellige sammenhænge. Det fortæller børnene og de unge om på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Søskende som kæmper med misundelse, bliver i virkeligheden for optaget af noget som andre har og som de gerne selv vil have. Man kan sige, at de reagerer uhensigtsmæssigt på andres medgang. De hungrer som ofte efter forældrenes eller familiens opmærksomhed. De føler, at deres egen identitet afhænger af de oplevelser eller anerkendelse, andre får og som de gerne selv ville have. Søskende er ikke altid klar over eller forstår, at de er misundelige og nogle viser det i et raserianfald eller anden lignende adfærd. Søskende kan også gøre det modsatte, blive stille, trækker sig ind i sig selv, opgive at udvikle en bestemt færdighed eller nå et mål. Misundelse er en ganske vanskelig følelse, som kan give problemer i søskendes forhold til andre og påvirke venskaber og dermed et forringet selvværd. På

Ådalskolens søskendekurser taler vi ofte om emnet og forsøger at give søskende et brugbart perspektiv på tingene ved at finde frem til de tanker som i virkeligheden udløser misundelsen og udvikle andre tanker, som måske nok ikke får misundelsen til helt at forsvinde, men som ihvertifald begrænser dens konsekvenser. Når tankerne ændrer sig, vil følelserne og adfærden nemlig også gøre det. Med øvelse, med alderen og en vis modenhed kan søskende få mere realistiske tanker som giver misundelsen sværere vilkår og bringe søskendebarnet ud af kurs. Søskende som kæmper med misundelse, har mange gange brug for ekstra hjælp til at håndtere denne følelse og den adfærd, som ledsager den. Det kan ofte være rigtig udbytterigt for søskende at tale om deres direkte frygt – frygten for at miste endnu mere opmærksomhed, frygten for at føle sig udenfor eller mindreværdig eller frustrationen over at mangle noget som en anden har. På søskendekurserne hjælper vi børnene og de unge med at sætte ord på de tanker som ligger bag og som ofte aldrig er kommet frem i lyset. Undervejs i aktiviteterne kommer søskende ofte i tanke om et svar efter at andre søskende har svaret. Det skal forstås på den måde, at nogle søskende har brug for en slags katalysator altså en igangsætter for at få sat det ”gode snakke” i gang.  Nogle oplevede situationer kan indimellem gøre søskende triste og så får vi naturligvis talt om den tristhed.

Andre gange får vi talt om alternative tanker som søskende kan have i sammenlignelige situationer. Når søskende forklarer at de er god til at håndtere en situation som gjorde ham eller hende misundelig husker vi altid, at anerkende det og rose. Vi spørger søskende, hvilke tanker han eller hun brugte med for at klare de misundelige følelser. Når man fremhæver søskendes succeser, giver vi dem mod på og lyst til at bruge strategierne igen. At analysere tanker er en proces som kræver øvelse. Søskende på forskellige alderstrin har ikke samme evne til at finde på alternative tanker men vi kan hjælpe dem og træne dem i at reflektere over deres tanker og måske når de har øvet sig, begynder de at tænke på anderledes måder. Når vi på Ådalskolens søskendekursus er optaget af tanker og følelser er det fordi vi er klar over at det er en god metode til at håndtere følelsesmæssige oplevelser. Både de nemme og dem som er vanskeligere ved at have en bror eller søster med et handicap. Søskende vil naturligvis ikke ved at deltage i et søskendekursus blive kvit og frit fra alle vanskeligheder der kan være forbundet ved at have en bror eller søster med et handicap. Livet igennem vil der selvfølgelig opstå situationer som giver anledninger til bekymringer og tvivl. Men at lære at tale om erfaringer og oplevelser på en konstruktiv måde lærer
søskende at sætte spørgsmålstegn ved blandt andet misundelige tanker og på den måde støtter vi udviklingen søskendes mestringsfærdigheder. Søskende vil ikke blive fri for alle misundelige følelser, de er en del af livet, men der vil gå længere tid imellem, at du som forældre f.eks hører han eller hun sige: ”Det er ikke fair”.

søndag den 26. september 2021

Tak for idag

Kære søskende

Tak for en rigtig god lørdag på Ådalskolen i Ringsted. Så var vi samlet til lørdag 2 og vi er nu halvvejs igennem søskendekurset. Sikke hurtigt tiden går. Vi synes det er rigtig sjovt og hyggeligt at være sammen med jer. I er gode til at deltage i aktiviteterne, fortælle, forklare og ikke mindst have det sjovt med hinanden.

Idag prøvede vi flere aktiviteter.

1. Min søskende og jeg. En aktivitet i små grupper hvor vi talte om diagnoser, handicaps og vi satte et særligt fokus på din bror eller søsters handicap. I ved en masse allerede også på et meget højt niveau. Det er jer som er eksperterne og jer som til daglig lever sammen med en bror eller søster med særlige udfordringer. Som I hørte er jeres erfaringer meget forskellige men I hørte også der var en lang række ligheder.

2. Efter frokost blev I inviteret med til Tankernes hus. En aktivitet som handler om at lære og forstå, hvorfra vores tanker kommer fra og hvilken styrke vores tanker i virkeligheden har. Vi talte om grønne-, røde-, og grå tanker og hvordan de påvirker alle sammen påvirker os. At forstå sammenhængen mellem vores tanker, følelser og vores adfærd er en svær øvelse men vi synes virkelig, at I alle gav den max gas. Øv jer lidt I at tænke over, hvordan I tænker og når I en dag er sure eller triste så tænk over, hvilken tanke som egentlig er "på spil lige nu".


Vi glæder os rigtig meget til, at vi snart skal på søskendecamp. Hold øje med postkassen når vi om en god uges tid sender jer et deltagerbrev.

De bedste hilsner

Gitte, Nadia og John

fredag den 24. september 2021

August holdet


Kære søskende

Vi glæder os rigtig meget til at se jer i morgen lørdag når vi skal mødes på Ådalskolen igen. Vi glæder os til at lære jer om 2 spændende emner.

De hedder: "Min søskende og jeg" og "Tankernes hus". Du kan læse lidt mere om emnerne i scrapbogen. Derudover er der hygge, pauser og lege. Husk at få tøj med efter vejrudsigten og ikke mindst jeres scrapbog.

Kom godt til Ringsted.

De bedste hilsner

Nadia, Gitte og John

torsdag den 23. september 2021

Vores søskendekurser i 2022

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn og unge i alderen 9-16 år, som har en bror eller søster med et handicap. Kurserne matcher 2 aldersgrupper nemlig 9-12 år og 13-16 år. Søskendekurset henvender sig til alle kommuner og er ikke diagnosespecifikt. Kontakt os allerede nu, hvis du er interesseret i at høre mere om et søskendekursus.



onsdag den 22. september 2021

Det virker godt at tale med andre børn og unge om det

Sofie hørte fra en klassekammerat, at det kunne være en stor hjælp at tale med andre børn i samme situation. Sofie spurgte derfor selv – da hun var 11 år – om hun kunne mødes med andre børn. Og efter et stykke tid dukkede muligheden op. “Da jeg første gang fik at vide, at der var en søskendegruppe ved Ådalskolen i Ringsted, blev jeg meget skeptisk. Åh nej, tænkte jeg. Skal jeg nu snakke med nogle psykologer. For det var bare slet ikke mig!” siger Sofie. På trods af Sofies tvivl indvilligede hun dog i at give søskendekurset en chance. “I starten syntes jeg, det var mærkeligt at komme i gruppen. Men langsomt fik jeg øjnene op for, at de andre børn jo havde oplevet det samme som mig. Jeg fik følelsen af ikke at være alene. Det var dejligt for mig at vide, at der var andre, som tumlede med de samme tanker og følelser,” siger Sofie. Sofie oplevede hurtigt at være mærkbart gladere og lettere, når hun kom til søskendelørdagene. “Nogle gange talte vi på søskendekurset om de emner som er udfordrende for os, når vi har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Vi fik mange redskaber til at tackle de triste tanker eller bekymringer og vi lærte at sætte gode tanker i stedet,” siger Sofie om Ådalskolens søskendekursus. Sofies far kan bekræfte, at Ådalskolens søskendekursus i Ringsted gjorde Sofie godt. “Jeg kørte Sofie til Ringsted og hun blev markant gladere fra gang til gang. Hun så mere lyst på tingene og var i godt humør, når hun kom hjem,” siger Søren. På søskendekurset lærte Sofie bl.a. at blive bedre til at skelne mellem det, der hørte til hendes søsters handicap (infantil autisme) og det, der hørte til hende selv. Og efter noget tid i gruppen blev Sofie meget bedre til at koncentrere sig om sit eget liv – fx sit venindeliv. “Børn i familier med en bror eller søster med et handicap eller særlige behov skal vide så meget som muligt. Forældrene kan selv gøre meget for at skabe åbenhed, og som forælder gør man det, så godt man kan. Men børn påtager sig et kæmpe ansvar og børn vil ikke belaste deres forældre for meget med egne problemer. Derfor var det vigtigt for Sofie at komme på søskendekursus, hvor hun kunne tale frit uden at tage hensyn til, om nogen blev ked af det,” siger Marianne, der sammen med Sofie opfordrer alle i samme situation til at finde sammen i et netværk som netop Ådalskolen i Ringsted tilbyder. “For mig var det vigtigste at møde andre børn, der følte det samme som mig. Jeg vil helt klart anbefale andre at gøre det samme,” slutter Sofie.

tirsdag den 21. september 2021

Når det som er anderledes pludselig er normalt

”At have en bror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til mange anderledesheder i min familiens hverdag og den måde vi fungerer på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt både med hensyn til ens tanker og følelser og i forhold til praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at kende til hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”. Følelserne hos min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset.

Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en stor hjælp at snakke med andre børn og det er helt klart at det bryder med den isolation og anderledeshed, som nogle gange omgiver disse børn.

Vi møder søskende der hvor de er

Hvad vil det sige at møde søskende der, hvor de er? At møde søskende der, hvor de er, vil sige at tage udgangspunkt i netop deres situation og deres virkelighed. Det vil sige, at vi tilrettelægger søskendekurset, sådan at søskende oplever, at de bliver taget godt imod, og at niveauet for det, der sker på kurset, passer til dem. Det handler i udgangspunktet om en god og hensigtsmæssig kommunikation, om at lytte godt efter, om at udtrykke ideer tillidsfuldt til hinanden og møde andre med empati. Vi møder børnene, hvor de er, ved at tage udgangspunkt i situationer, de kender, og ved at give eksempler på ting, de kan genkende fra deres dagligdag og tale et sprog, som de forstår. Men nu er søskende jo kommet på søskendekursus for at lære noget, så det er også opgaven at skubbe dem et skridt frem, at skabe læring. Derfor handler det om at bevæge sig gradvist fra børnenes tryghedszone ud i det nærmeste felt for videre udvikling ved at skabe passende forstyrrelser. Denne udvikling sker fint i en ramme som søskendekurset op opbygget ud fra. At møde deltagerne, hvor de står, handler også om at variere formidlingsformerne og være opmærksomme på deres læringsstile. Nogle lærer fx bedst gennem det, de hører, andre stimuleres gennem det, de ser, atter andre skal have tingene konkret i hænderne for at forstå dem. Den enkelte lærer noget ved at knytte ny viden og nye færdigheder til det, den pågældende allerede ved og kan. Samtidig lærer den enkelte i samspillet med fællesskabet mellem deltagerne og i samspillet mellem deltagere og os voksne. Hvorfor er det vigtigt at møde deltagerne der, hvor de er? Vi møder deltagerne der, hvor de er, fordi vores udgangspunkt er troen

på, at alle gør det bedste de kan. Dette kendetegner også som den anerkendende tilgang, hvor alle søskende på et søskendekursus er ligeværdige og har samme ret til opmærksomhed og lærdom. Børnene har krav på at blive taget alvorligt, at der er respekt for alles synspunkter, så alle får mulighed for at udvikle sig. Samtidig gør vi det, fordi forskningen viser, at denne tilgang giver det bedste indlæringsresultat. Når vi møder børnene, hvor de er, giver vi dem de bedste forudsætninger for at realisere deres eget potentiale i fællesskab med andre.

Søskende som har en bror eller søster med ADHD

På Ådalskolens søskendekursus deltager ofte søskende, som har en bror eller søster med ADHD. Undervejs på søskendekurserne er der mange aktiviteter og nogle af dem går ud på at forklare og lære, hvordan ADHD kan forstås. Ikke en hel nem opgave men vi prøver for vi oplever, at mange søskende ikke helt ved, hvad det betyder at have en sådan diagnose. Sådan siger John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. ADHD bliver nemlig ofte misforstået, underkendt og fejlagtigt fortolket og genfortalt, både i det brede mediebillede og blandt professionelle. Johns forklaring er, at det er fordi, det er så vanskeligt at få begreb om, hvad ADHD egentlig er og så fordi ADHD symptomerne, som John betegner dem, er ”ordinære”. Hvad jeg egentlig mener med det, vender jeg tilbage til i dette blogindlæg. Når John forklarer ADHD som en neurologisk udviklingsforstyrrelse, refererer han til, at man ved studier kan se, at hjernens struktur er anderledes hos mennesker med ADHD. Det kan bl.a. ses ved, at den er tykkere nogle steder og tyndere andre steder, end den er hos mennesker, som ikke har ADHD. Det har den konsekvens, at hjernen fungerer anderledes på visse områder. Derfor er hjernen simpelthen mindre effektiv på visse områder hos mennesker med ADHD. Det har betydning for den generelle psykologiske udvikling, f.eks. i forhold til at udvikle selvstyrende systemer. At man ikke kan se på mennesker, at de har ADHD er jo ingen nyhed. Ikke desto mindre er det stadig det, der gør, at rigtig mange børn, unge og voksne med ADHD misforstås. Et barn med ADHD udvikler sig jo fysisk fuldstændig som andre børn, men når det handler om evner inden for områderne opmærksomhed, impulsivitet og aktivitet, udvikler børn med ADHD sig ikke alderssvarende. John sammenligner det med, at det svarer til at stille krav til en 4-årig, som passer til en på

6 år og det sker netop fordi barnet, på alle andre områder end det psykologiske, udvikler sig fuldstændig som andre børn. Vi stiller altså ofte krav og forventninger til børn med ADHD, som de ganske enkelt ikke kan honorere, uanset, hvor meget de gerne vil. Krav og forventninger til børn med ADHD skal derfor svare til deres hjernemæssige udviklingsniveau, i stedet for deres aldersmæssige niveau. Så er der det med ADHD og ordinære symptomer John forklarer, at en væsentlig årsag til at ADHD kan være så svært at få begreb om er, at de symptomer man har, når man har ADHD, ikke er direkte usædvanlige. Han stiller det op imod de symptomer, vi ser hos mennesker, som f.eks lider af skizofreni eller som har OCD. Det er de færreste, der kan nikke genkendende til at lukke døren 10 gange eller høre stemmer. Vi kan derfor hurtigt blive enige om, at disse symptomer betegnes som mere usædvanlige. Når man har ADHD og meget svært ved at huske eller at koncentrere sig, så er det symptomer, som de fleste mennesker føler, de kan nikke genkendende til. Eksempelvis er utålmodighed og at blive distraheret noget alle mennesker kender til. Især hvis de eksempelvis skal koncentrere sig eller vente på noget i længere tid. John bruger eksemplet at vente i en lufthavn, hvor flyet pludselig bliver forsinket. Hos mennesker, som ikke har ADHD, vil ADHD-symptomer optræde efter 60-90-120 minutters ventetid. Men den helt klare forskel ligger i, at hos den med ADHD, tager det bare kun et par minutter. Når man har ADHD er graden og volumen af symptomerne altså markant afvigende fra det sædvanlige.

lørdag den 18. september 2021

Særlige ting som søskende kender til


At have en bror eller søster med et handicap kan på en og samme tid både være fantastisk og frustrerende i lige store mål, men hvordan opleves det egentlig hvis vi dykker dybere ned? Har du nogle særlige oplevelser og er der nogle uudtalte sandheder, som ingen andre vil kunne forstå på samme måde? Disse svar søger dette blogindlæg at give et svar på. Der findes flere artikler og bøger, som beskriver hvordan det er at leve med et handicap og med rette er skrevet fra den handicappedes perspektiv men sjældnere finder man artikler som er rettet på søskendebarnets syn. Fra tid til anden hører vi i medier om hvordan voksne søskende kæmper for deres handicappede søskende, om uenigheder med kommunen og at det meget ofte kan ”føles som meget op ad bakke”. Igen er der fokus på den handicappedes livsvilkår snarere end den ikke-handicappede søskendes perspektiver og oplevelse. Når vi holder søskendekurser på Ådalskolen i Ringsted er det altid med det sigte at give søskende mulighed for at rette deres perspektiv mod det de oplever som vigtigt eller det som de mærker ”fylder i hverdagen”. En af drengene fra sidste kursus fortalte om denne oplevelse. ”Jeg er vokset op med 3 søskende og jeg har ikke været særlig opmærksom på den indflydelse, min yngste brors handicap har haft på vores liv. Men efterhånden som jeg er blevet ældre er jeg begyndt at tænke mere over det”. At være handicappet kan være hårdt, men hvad med os søskende der vokser op sammen med den handicappede? Hvad med vores tanker og følelser og hvad kan der fortælles om det helt specielle bånd, der opstår mellem os søskende? Hvilke sandheder oplever vi, som andre mennesker som ikke har en søskende med et handicap aldrig ville overveje? Uanset hvilket handicap ens søskende har formoder jeg at du vil kunne genkende følgende roller, sådan siger John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekurser i Ringsted. Sammen med 2 andre kollegaer har han i en årrække stået i spidsen for de søskendekurser som tilbydes fra Ådalskolen.

Rollen som livvagten:
Uanset om din bror eller søster med et handicap er ældre eller yngre end dig opleves rollen som en 'livvagt' automatisk i større eller mindre grad. Du har en trang til at beskytte og forsvare din bror eller søster mod uretfærdigheder, som om du er udnævnt til deres uofficielle livvagt. Det er naturligvis helt naturligt at beskytte din familie men det skal ganges med tusind for at det nogenlunde svarer til hvordan andre børn i andre familier oplever det. Den her beskyttende rolle bliver ofte mindre, når du bliver ældre og indser, at din søskende ikke har brug for den samme beskyttelse, men blot kræver din støtte. En støtte som for de flestes vedkommende bliver livslang.

Rollen omkring den konstante opmærksomhed:
Uanset om du er ude i byen med dit søskende eller ej er spørgsmålet om inklusion i handicapvenlige miljøer altid i dine tanker. Det er som en radar, der automatisk slukker, hver gang du kommer ind i en café, der ikke har nogen rampe eller krydser en vej med særligt høje kantsten eller besøger et offentligt sted, der ikke har nogen teleslynge eller bare bemærker folks negative holdninger til handicappede. Vi behøver slet ikke at nævne, hvordan du oplever det, når folk bruger ordet ”spasser” i din nærhed selv når de godt ved, at du har en søskende med et handicap. Det er som at have nogle helt særlig hjerneceller som i løbet af et splitsekund aktiveres fordi du har en viden og en bevidsthed om, hvordan det er at være handicappet, som mange andre mennesker aldrig engang ville overveje.

Rollen om den indre kamp:
Mange søskende kæmper med en følelsesmæssig indre konflikt om at ønske deres forældres opmærksomhed i lige så høj grad som deres bror eller søster med et handicap og alligevel ved søskende, at deres bror eller søster til tider har mere brug for det. Søskende skal lære at forstå, det det ikke er fordi at deres forældre ikke elsker dem, men det er det pågældende handicap, som kræver ekstra omhu og opmærksomhed. En pige på et af vores søskendekurser fortalte det på denne måde. ”Jeg tænker ofte tilbage på min egen personlige oplevelse. Min mor boede i lange perioder sammen med min søster imens hun var indlagt på hospitalet mens jeg måtte bo hos min bedstemor. Jeg husker jeg spekulerer meget på, hvad de lavede og om de hyggede sig? Jeg troede, at mor favoriserede min søster frem for mig og jeg husker følelsen af at blive efterladt hjemme. Det var først flere år efter at jeg fuldt ud forstod, at min søsters behov i denne periode var større end mine eller skal jeg siger anderledes end mine”.

Rollen med de uudtalte fremtidsperspektiver:
Som søskende til en bror eller søster med et handicap er der ofte uudtalt antagelser, at når dine forældre ikke længere er der, så bliver det søskendebarnets opgave og ansvar at passe den handicappede bror eller søster, uanset om de er ældre eller yngre. Naturligt nok er dette vel typisk for langt de fleste familier, uanset om der er et handicap eller ej - det er hvert medlems pligt at være der for hinanden. Men jeg tror, ​​at der ligger en forskel i, at man som ofte ikke forudser indvirkningen, førend det faktisk sker. Når man har en bror eller søster med et handicap er tanken om fremtiden altid i dit hoved. Hvad kommer der til at ske?

Rollen med omgivelsernes mange meninger:
Når du har en bror eller søster med et handicap forsøger du at behandle ham eller hende som enhver anden søskende og alligevel er der ofte en anderledes forskel. I kan sikkert engang imellem slås, drille hinanden, lave sjov med hinanden men du kan naturligvis også beundre og elske ham eller hende ubetinget. Det er sandsynligt, at du på mange måder oplever et almindeligt søskendeforhold men uanset hvor ”normalt” du oplever forholdet, vil andre udenforstående altid have noget at sige om det. På søskendekurserne omtaler vi dem ofte i to grupper: De ”chokede” og de ”sympatiske”.
De ”chokede” mennesker er normalt overfladisk overfor hvad du og din søskende gør og kan bryde ud i latter eller latterliggørelse bare fordi der er noget der er anderledes. Disse mennesker kan endda blive overrasket over, at man kan snakke eller lege sammen med ”en handicappet”. Trods inklusionstanker i Danmark som har været kendt i over 20 år er der stadig mennesker i omgivelserne som ikke har forstået det at vokse op med en bror eller søster med et handicap giver et særligt vilkår. Efter så mange år vil det være nemt at sige, at ”de kommer aldrig til at forstå det”. Den anden gruppe er de ”sympatiske cheerleaders”, som vi kalder dem. De vil give dig et medlidenhedsblik efterfulgt af ”du er vel nok en god bror/søster fordi du tager ham med i ud byen”. At have en helhjertet tro på, at uden dig ville din bror eller søster med et handicap aldrig komme ud og bare blive hængende hjemme er ganske naivt. Omgivelsernes mange meninger kan være udfordrende for søskende at rumme. Særligt i de unge år kan man blive vældig påvirket. Med alderen bliver man heldigvis mere ligeglad overfor andres meninger men helt ligeglad tro jeg ikke, at man som søskende bliver.

Helt ned i maskinrummet

Når vi afvikler søskendekurser fra Ådalskolen i Ringsted er vi meget opmærksomme på 2 særlige roller som vi bevæger os inden for nemlig som underviser og procesfacilitator. Det handler dagens blogindlæg om fordi det er fundamentet i alle vores kurser og noget som vi er stolte af at kunne tilbyde. Det er vores opfattelse, at selv ikke den mest nøjagtige drejebogsbeskrivelse og planlægning af et søskendekursus kan flytte en gruppe af mennesker. Vi skal som underviser – naturligvis med afsæt i god planlægning og forberedelse – fungere som procesfacilitator. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i, at læring er relationel og opstår i samspillet mellem alle i lokalet - os og den enkelte søskende. Som underviser er det vores ansvar at skabe et læringsrum gennem den proces, hvor alle søskende bidrager til at skabe et rum, der gør læring mulig. Baseret på erfaringer fra ind- og udland bør også undervisningssituationen være karakteriseret af den bærende tanke om ligeværd og respekt for den  enkelte søskendes ret og forpligtelse til at bidrage til det fælles læringsrum med sine egne unikke erfaringer, betragtninger og oplevelser. Det handler om at have øje for, at børnene i deres eget tempo og med fokus på deres egne tanker om deres rolle som søskende får lov at være til stede i rummet på deres egne præmisser. Det kræver, at vi som underviser fungerer som rammesætter og procesfacilitator. Ved at skabe tydelige rammer og hjælpe søskende til at holde fokus kan vi invitere dem ind i deres eget rum, hvor vores primære opgave er at skabe rammerne, ikke at være ekspert på indholdet. I denne forholdsvis åbne proces er det vores opgave at perspektivere søskendes forskellige bidrag til temaet. Bidrager en søskende med overvejelser, der ikke umiddelbart kan perspektiveres til det tema, der undervises i, må vi anerkende gyldigheden i indputtet, fx ved at sige: ”Jeg synes, det er spændende, du får den tanke” eller ”Det var da en interessant måde at se det på” eller ”Jeg er rigtig glad for, at du er så bidragende, men jeg stopper dig lige, fordi jeg gerne vil holde den røde tråd i det, vi taler om lige nu”. Derefter kan vi:

• henvise til pausen og sige, at der dér vil være tid til at undersøge lidt mere grundigt, hvad bidraget handler om og sammen overveje, om det er relevant for hele gruppen af søskende.
• lave en såkaldt "parkeringsplads" til bidrag, udsagn og spørgsmål, som hører under et andet tema eller kræver en større fælles undersøgelse m.v. Når først parkeringspladsen er lavet (på en tavle eller væg), kan alle emner, temaer og spørgsmål midlertidigt parkeres der.
Som procesfacilitator for en søskendegruppe kommer vi løbende til at overveje:
• Hvad der vil være bedst for gruppen og hvad der vil være bedst for den enkelte søskende. Er der en kursusdeltager, der har særlige forudsætninger, er særlig påvirket af at være bror eller søster og som skal tilgodeses? Og hvad vil det gøre ved gruppen som helhed, at tilgodese den enkeltes behov?
• Hvordan understøtter vi bedst, at den enkelte søskende bruger gruppens ressourcer?
• Hvordan skaber vi sammen et rum, hvor alle accepteres som de er inden for de fælles besluttede rammer?
• Hvordan sørger vi for, at alle input, kommentarer, tvivl, spørgsmål m.v. mødes på en anerkendende måde?
I denne løbende proces kommer vi som undervisere til at lægge mærke til, hvad der har betydning for, at vi sammen kan reflektere over væsentlige temaer og skabe fremdrift for børnene. Husk på, at vi ikke skal kunne svare på alle spørgsmål eller have konkret viden om alle de handicaps og tematikker, der dukker op, men at vi er facilitator for en uforudsigelig fælles proces. I stedet for at undervisningen får karakter af "20 spørgsmål til professoren", afspejler
vi ligeværdigheden og gensidigheden ved at invitere til fælles undersøgelse og refleksion af et spørgsmål.
Lad os give et konkret eksempel:
En søskende fortæller om et dilemma eller en situation, hvor overvejelserne går på, hvad der var det rette at gøre, resulterede i, at han følte sig i tvivl om, om der havde været en bedre løsning. Det er nu vores opgave at spejle dilemmaet ved at gentage dilemmaet eller tvivlen, gerne i en opsummerende form uden detaljer. Herefter lægges spørgsmålet ud i søskendegruppen, fx med et: ”Ja, hvad ville I andre have gjort i denne situation?” Der vil sandsynligvis komme mindst to forskellige bud og nogle gange kommer der mange flere. Vi som undervisere skal ikke her afgøre, om de er rigtige eller forkerte, men blot anskueliggøre, at der er mange måder at håndtere en tvivl og rådvildhed på og at der ikke er en måde, der er rigtig, mens en anden er forkert. Det vigtige er efter vores mening, at tvivl og rådvildhed rummes og accepteres, ligesom de handlinger, man foretager sig, accepteres. På den måde bliver miljøet på vores søskendekursus åbent, anerkendende og rummeligt, og et særligt sted, hvor der er god plads til forskellighed og mange forskellige sandheder. Hvis der ikke er nogen input i forhold til dilemmaet (hvilket i virkeligheden er meget sjældent), kan vi som undervisere enten selv komme med et bud eller blot anerkende, at det er en almengyldig udfordring, som der ikke er et entydigt svar på. Skitsér evt. to forskellige perspektiver på dilemmaet, og understreg, at det altid er den søskendes egen beslutning i selve situation, og at der ikke er én rigtig løsning på dilemmaet. Undervisningen på et søskendekursus har altså til formål at invitere den enkelte søskende til at gøre sig sine egne tanker og overvejelser om rollen som bror eller søster til en søskende med et handicap og skabe et nødvendigt frirum. Det er også en god idé, at den umiddelbare respons på spørgsmål og kommentarer altid indledes med et ”ja”. Et ja udtrykker i sig selv anerkendelse og forståelse, og det forpligter os som voksne til en positiv spejling. Herudover kan der suppleres med: ”Det er et godt/relevant/interessant spørgsmål”. Når der skal dannes mindre hold i forbindelse med øvelser og aktiviteter, er det vigtigt, at søskende i løbet af et kursus får mulighed for at samarbejde med alle efter tur. På den måde får alle børnene mødt hinanden og opnår dermed den fortrolighed med hinanden, der kan understøtte, at læringsrummet opleves som trygt, støttende og ligeværdigt. Efter hver kursusgang takker vi alle søskende for deres bidrag, hvilket er med til at give børnene en oplevelse af, at deres bidrag har været værdifulde. På Ådalskolens søskendekursus bruger vi mange forskellige øvelser. De fleste er nogen som vi selv gennem tiderne har opfundet og har fundet meget anvendelige. En af de øvelser vi især godt kan lide er ”walk and talk”, dvs. man går en lille tur med en tildelt partner. Walk and talk er særlig velegnet som øvelse, hvis man ønsker en mere uformel samtaleform, der understøtter opbyggelsen af sociale relationer og kendskab til hinanden. Opdeling i mindre grupper giver flere søskende mulighed for at komme til orde og dermed bidrage og blive en aktiv del af fællesskabet. Det giver også nogle af børnene mulighed for at fremlægge på
baggrund af alles bidrag. Plenum giver mulighed for, at alle kan komme til orde, hvis de har et synspunkt, der adskiller sig fra de øvrige fremlagte. Det giver også mulighed for ikke at skulle bidrage aktivt. Alle de øvelser og aktiviteter, hvor man fremlægger eller gengiver andres historier, fortællinger eller meninger, har den fordel, at man træder ind i hinandens livsverden og ser tingene gennem andres øjne. På den måde kan man forstå den anden bedre og samtidig midlertidigt træde ud af sin egen livsverden, hvilket kan give en ny vinkel eller et nyt perspektiv på ens egen måde at være i verden på. Da vi altid efter gruppeøvelser og walk and talks opsummerer i plenum, vil alle de emner, der berøres eller arbejdes med, deles af fællesskabet og gruppen vil dermed få en fælles referenceramme og forståelse for hinanden. Det danner grundlag for, at gruppen udvikler sig sammen og bliver inspireret af hinanden. Som søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted udvikler vi os hele tiden. Selvom jeg i dette blogindlæg har beskrevet søskendekurset set fra maskinrummet er det vigtigt for mig at sige, at et søskendekursus aldrig er helt ens. Der er aldrig tale om en kopi. Hver eneste gang er der små drejninger og anderledes måder at gribe kurset an på som gør at det er en virkelig spændende opgave for os at være en del af.

Hvad er et godt søskendekursus?


Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er kendetegnet ved at være et seriøst gennemarbejdet tilbud, et intenst og langstrakt forløb. For at det skal være trygt for alle søskende at dele deres udfordringer og succeser ved at have en bror eller søster med et handicap vælger vi i fællesskab nogle retningslinier den første kursuslørdag som vi gerne vil have præger resten af søskendekurset. Vi lægger ud med at spørge, hvad søskende synes kendetegner en god gruppe. Når vi vælger at involverer og engagerer børnene, får de medejerskab for de fælles spilleregler vi udformer. Vi skriver de retningslinjer ned som vi finder frem til på en på en flipover. Sidste gang vi havde søskendekursus talte vi om følgende ting: Kom hver gang, lyt, vær nysgerrig og tavshedspligt. En af os voksne skriver punkterne på flipoveren, mens I som søskende uddyber, hvad de betyder. Til ”kom hver gang” kan man sige: Det er vigtigt, at I kommer hver gang. Så bliver søskendegruppen stabil, og I lærer hinanden godt at kende. Når I kender hinanden, så ved I også lidt mere om, hvad I hver især har brug for, og så kan I bedre støtte hinanden og lærer hinanden at kende. Hvis I alligevel skulle blive forhindret i at komme en af gangene, så ring til os og meld afbud eller send en besked. Så kan vi videregive beskeden til resten af søskende gruppen, og så behøver vi ikke spekulere på, om der mon er sket noget.

Til ”lyt” kan man sige: Hvis I deler jeres erfaringer med hinanden, kan I blive mange erfaringer klogere på kort tid. I kan få en masse gode ideer og lære af hinanden. Nogle gange vil det, vi snakker om, lige passe til jer, andre gange vil det ikke – og så kan I bare lade det gå ind ad det ene øre og ud ad det andet. I opdager bedst selv, hvad der virker for jer. Der er som sagt mange forskellige måder at være søskende på men det fælles er at I alle har en bror eller søster med et handicap.
Til ”vær nysgerrig” kan man sige: Prøv at være nysgerrige i forhold til jeres egne og andres opfattelser af, hvordan vejen til et godt søskendeliv ser ud. Andre søskendes viden og erfaringer kan give ny viden og perspektiver. Måske bliver I klogere undervejs og får lyst til at prøve noget andet end det I har gjort tidligere. Se, om det er muligt at du kan bevare en nysgerrig indstilling.
Til ”tavshedspligt” kan man sige: I må selvfølgelig meget gerne fortælle andre om, hvad I oplever og lærer på søskendeholdet og mange gange kan du slet ikke lade være. Men det er vigtigt, at I ikke nævner nogen ved navn eller snakker om de andre deltagere på de sociale medier. Fortæl kun om det, I selv oplever. Det skulle gerne være sådan, at I alle er trygge ved at fortælle, når I er her og har lyst til at dele erfaringerne om det vilkår det er at have en bror eller søster med et handicap.

torsdag den 16. september 2021

Deltagerbrevene

Hej søskende

Så er deltagerbrevene til begge efterårets søskendekurser sendt afsted og om ganske få dage skulle de meget gerne dumpe ind i din postkasse. I deltagerbrevene har vi skrevet mere om lørdagens program og om hvad I kan se frem til. Vi har også sendt dig en adresseliste, som du gerne må gennemse så vi kan få rettet eller tilføjet de sidste ting inden vi limer den ind i scrapbogen. Så har du mulighed for at tage kontakt til en anden søskende, arrangere samkørsel eller sende en fødselsdagshilsen eller vigtigt lære en anden lidt mere at kende.

Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle sammen igen

Nadia, Gitte, Birgit og John

Et søskendekursus giver god mening på den korte og lange bane

Det er vigtigt at være opmærksom på børn og unge som pårørende, da de er i en ganske særlig relation til den bror eller søster som har et handicap. En relation som varer livet igennem og et vilkår som ikke lader sig forandre. Nogle søskende giver ikke umiddelbart udtryk for deres tanker og eventuelle bekymringer og de risikerer derfor at opleve at deres barndom som en periode hvor ”en anden har været mere set” altså deres bror eller søster. Senere hen i puberteten kan dette give helt særlig udfordringer. Alle søskende har ligesom forældrene behov for at blive lyttet til, inkluderet og taget alvorligt og få forklaringer på deres brors eller søsters vanskeligheder. I nogle familier og omgivelser kan søskende opleve, at det er tabubelagt og svært at tale om handicap både i og udenfor familien og der er derfor brug for, at de omgivende voksne er opmærksomme på at bryde tabuet og hjælpe søskende og deres familie med at sætte ord på situationen. Alle berørte søskende kan have behov for at deltage i et søskendekursus og på kurserne fokuseres der på:

  • Aldersvarende viden og information for søskende om diagnoser og handicaps.
  • Opmærksomhed og støtte til den enkelte søskende og deres oplevelser

Gruppeprocessen er vigtig og er lagt an på et direkte fokus på de fælles oplevelser og erfaringer og på de enkelte søskendes samspil i gruppen. Der er pædagogiske gruppeaktiviteter i form af øvelser, leg og tegninger, så søskende får mulighed for at udtrykke sig nonverbalt og kreativt. Erfaringer fra søskendekurserne viser, at de er med til at skabe større åbenhed i familierne og en bedre gensidig forståelse mellem søskende og deres bror eller søster med et handicap. Et søskendekursus giver også søskende muligheder for at møde andre og udveksle erfaringer under trygge rammer. Flere søskende oplever, at de bagefter ikke står alene med deres oplevelser. Det modvirker den alenehed, mange søskende ellers fortæller, at de kan opleve i andre kammeratskabs-relationer. Formålet er på sigt at forebygge, at søskende selv udvikler mistrivsel eller vanskeligheder og sikre, at den livslange relation er sund og givtig for alle. Ådalskolen i Ringsted tilbyder forløb for søskende i alderen 9-16 år, som har en bror eller søster med et handicap. Familier kan selv kontakte os eller kontakten kan gå gennem sagsbehandleren i kommunen. I Serviceloven er der flere muligheder for at få et søskendekursus bevilliget.

tirsdag den 14. september 2021

Martin: "Vi lærer at leve sammen med det..."

"Vi skal lære at leve sammen med det", siger Martin på 12 år, som er med på efterårets søskendekursus og selvom det mange gange er noget svært. Det medgiver vi. Tak Martin fordi du ville dele dette udsagn med os og tak fordi vi må blogge lidt om det. Vi glæder os til snart at se dig og alle de andre søskende igen. Det er egentlig ikke handicappet i sig selv, som er det vigtigste men mere, hvordan den enkelte søskende oplever det. Sådan begynder vi denne blog fordi vi nogle gange ser, at forældre spørger om Ådalskolens søskendekursus retter sig mod autisme, ADHD, udviklingshæmmede eller Downs Syndrom. Vores svar er, at vores kursus koncept retter sig mod flere diagnoser samtidig og bevæggrundene vil vi gerne uddybe i dette indlæg. Vores erfaringer med søskende er, at de generelt ved en masse fakta om deres brors eller søsters handicap, faktisk er flere af dem omvandrende leksikons hvor det ene adfærdsmønster efter det andet kan beskrives helt udfra

den officielle diagnosemanual. Børnene har fået fortalt en masse om diagnosen, udvikling og kendetegn af deres forældre mens andre selv har opsøgt den ønskede viden. En viden som er en styrke og som er med til at give forståelse for den særlige familiesituation, det er at have en søskende med et handicap. Alligevel handler det meste af alt om hvordan man ser på situationen. Oplever man som søskende familie situationen som noget man gerne ”vil væk fra” eller oplever man situationen som noget man ”skal lære at leve med”. Det sidste er det bedste, når man er søskende. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter søskende i den sidste tilgang fordi vi tror på, at det er den måde, hvorved de bedste relationer skabes. 



mandag den 13. september 2021

Et møde som er meget betydningsfuldt

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted møder børn hinanden, som alle har en bror eller søster med et handicap eller et særligt behov. Fra begyndelsen kender børnene ikke til hinandens liv overhovedet, men de kender så afgjort det vilkår som det er, at vokse op sammen en søskende som har et handicap. Et vilkår der undervejs i søskendekurset sættes rigtig meget fokus på. Efterhånden som søskendekurset skrider frem udvikles der mere og mere tillid blandt søskende. Langt de fleste oplever, at det er godt at lytte til de andre børn for at høre, om de oplever nogle af de samme udfordringer. Når søskende gensidigt kan identificere udfordringer og hjælpe hinanden så er det virkelig noget der batter. Her er et par citater fra søskende: ”Jeg kan godt lide at lytte til, om de har haft de samme problemer som mig og så kan jeg høre, at nogle af dem har haft samme problemer, som jeg kender fra mig selv. Så har vi kunne hjælpe hinanden. ”Jeg synes, det er rigtigt sjovt at lytte til de andre og få at vide, hvordan de har det og hvordan de har gjort det”.  Som eksempler på, hvordan børnene har hjulpet hinanden fortæller søskende: Citater: ”Min bror er ligeglad med mig og én havde de samme problemer. Og så lærte vi på søskendekurset, at et menneske med autisme kan have meget svært ved at vise følelser og jeg forstod, at min storebror ikke er ligeglad med mig, men at han bare ikke kan vise det på bedre måder”. En dreng på 11 år udtrykker det på følgende måde: ”Det har været dejligt at lytte til de andre søskende og se deres mening og perspektiv”. ”Det har virkelig været rart at lytte til de andre børn. Jeg tror, at det har betydet meget for alle os på søskendekurset. Jeg har lyttet interesseret til, hvordan de andre har haft det, hvordan går det nu med din lillebror, hvordan går det med forholdet til din storesøster, hvordan går det med storebror, hvordan går det med det hele? Så vi bliver også mere interesseret i, hvordan de andre har haft det efter flere gange og jo mere vi kender hinanden”.


Ærlighed og brugbar viden i børnehøjde er ofte de første skridt, når du vil støtte børn i at håndtere udfordringer i hverdagen. Et handicap kan vise sig på mange forskellige måder. Som søskende kan du fejlagtigt komme til at tolke glemsomhed eller manglende overblik som om din bror eller søster ikke er engageret eller mangler vilje. Det er vigtigt, at du ved, at din søskende hverken er dum, sur, irriterende doven eller provokerende. Når du får en bedre forståelse af, hvad der sker, vil du også have mere realistiske forventninger til, hvad din søskende kan og ikke kan. Hvis du skruer ned for dine forventninger og accepterer, at din søskende ikke kan det samme som andre børn du kender, kan det være med til at mindske konflikter i hverdagen.

Ådalskolen i Ringsted har været i gang siden 2011, vi har gennem årene haft fornøjelsen af at lære rigtig mange søskende at kende. Her i sensommeren ringede telefonen og det var en af ”vores gamle søskende”. Ja vi skriver ”vores søskende” med et stort smil på læben for vi oplever, at det er sådan det bliver - vores søskende. Idet Ådalskolens søskendekursus er meget intenst, med en varighed på 42 timer kommer alle tæt på hinanden, deler mange oplevelser, erfaringer og kammeratskabet med hinanden gør, at det kommer til at føles en intens tæthed blandt alle. Nå men tilbage til Martin. Han er i dag er 15 år. Han var 12 og næsten 13 år da han var med på det første søskendekursus. Martin ville bare sige tak for den oplevelse og de erfaringer som han fik på kurset både fra os voksne og særligt fra de andre børn. Martin fortæller, at der gik nogle måneder efter at kurset var slut inden han rigtig forstod, hvad han havde fået ud af det. Da vi spørger ham siger han i dag:

"Jeg har lært, at det er min forandring som gør forskellen"
"Jeg har lært at det er mig, som skal se tingene fra min brors øjne"
"Jeg har lært, at der er andre børn derude, som også går med de sammen tanker og oplevelse som jeg"
Martins lillebror er i dag også 3 år ældre og han har naturligvis stadig diagnosen autisme – en livslang udviklingsforstyrrelse som stiller store krav til forståelse fra omgivelsernes side. Når man er en dreng som Martin kan det være udfordrende at forstå, hvad en udviklingsforstyrrelse betyder, en dagligdag med mange konflikter, misforståelser og irritation bliver nemt reglen end undtagelsen. Sådan var det for Martin. I dag har Martin heldigvis fået en større forståelse for hans lillebrors handicap, en større accept og han har lært at leve med, at sådan vil det være for altid. Autisme er ikke noget hans lillebror vokser fra, men noget omgivelserne skal lære at ”leve med”, som han siger. Vi blev rigtig glade for samtalen med Martin fordi den total understreger vigtigheden af søskendekursernes eksistens. Nogle gange kan børnene sige ”at det har de ikke lyst til”, men bag en ulyst ligger ofte usikkerheden eller bekymringer for, hvad et søskendekursus egentlig indeholder. Vi håber, at samtalen med Martin er med til at sætte streg under at det er unødvendige bekymringer og at børnene naturligvis kommer styrket ud af et søskendekursus. Så for at slutte med Martins ord ”et søskendekursus er en langtidsinvestering, man ser det ikke lige med det samme".

torsdag den 9. september 2021

Et søskendekursus bryder med anderledesheden

”At have en bror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold, computerspil og onlinespil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap giver mange anderledesheder i min familiens hverdag og den måde vi har det på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt både med hensyn til ens tanker og følelser og i forhold til praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at kende til hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”. Følelserne hos min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en meget stor hjælp at snakke med andre børn og det er helt klart at det bryder med den isolation og anderledeshed, som nogle gange omgiver disse børns hverdagsliv.

Når fremmede pludselig er ens kammerater


For langt de fleste af de børn, som for første gang skal på søskendekursus er det et møde med fremmede mennesker. Det giver store ”sommerfugle i maven”, hvilket er helt normalt og naturligt. Nogle børn ved på forhånd, hvad et søskendekursus er, fx fordi de har mødt hinanden før, men for størstedelen er det helt fremmede børn og voksne de skal møde. Det er der mange, som synes, er meget mærkeligt. Som 12-årige Nicoline siger: ”Jamen, jeg vidste ikke hvad et søskendekurset var før jeg kom så jeg var meget spændt. Min mor havde fortalt mig, at det var fordi vi har en storebror med et handicap. For børnene som er imellem 9 og 12 år er det vigtigt, at der bliver opbygget en tillid til både børn og voksne og den kommer ikke bare på fem minutter. Netop derfor har Ådalskolens søskendekursus en varighed på 42 timer fordi det er svært at gennemskue for børnene om tillidsrelationen holder, hvis mødet er for kort fortæller John Quist Frandsen som er gruppeleder på søskendekurserne. En af drengene på 10 år fortæller, ”jeg var ikke så gammel og jeg vidste ikke rigtigt, om det her med tillid det kunne holde. Om jeg bare kunne åbne mig op og sige alt, hvad der lige faldt mig ind, eller om jeg skulle holde noget af det inde. Jeg var meget bange for at gøre mine forældre kede af det. Heldigvis skete det modsatte, søskendekurset er noget af det bedste jeg har oplevet”.

onsdag den 8. september 2021

Nye tanker og ideer fra andre søskende

Undervejs på et søskendekursus er der mange samtalefremmende aktiviteter. I de aktiviteter bringer søskende deres egne erfaringer på banen, de lytter og de giver råd til hinanden.

Søskende i samme situation:
Vær ikke flov over eventuelle negative følelser i forhold til din bror/søster. De er helt naturlige og gør dig ikke til et dårligt menneske.
Opsøge andre børn i samme situation. Få talt med ligesindede, og finde ud af, at man ikke er alene. Der er andre med samme problemer/tanker som en selv.
Evt. holde et oplæg eller skrive en stil om sin bror/søster, som man kan læse højt i klassen. Mange jævnaldrende (og måske også lærere?) tør måske ikke spørge til det, fordi de ikke ved hvad det drejer sig om, eller er mange for at gøre en ked af det?

Skriv evt. dagbog. Det er rart at få nedfældet sine tanker omkring alle mulige ting i livet, inkl. sine følelser og oplevelser i forhold til den handicappede bror/søster.
Tal med og spørg dine forældre om alt muligt, som du ønsker svar på vedrørende din bror/søster. Vær ikke bange for at gøre dem ked af det, det gør du ikke. De ved måske bare ikke helt, hvad du har brug for at få at vide, med mindre du spørger.
Tal med dine forældre om at dit værelse måske kan være en ”bror/søster-fri” zone. Man kan have brug for at have et sted, der kun er ens eget og hvor man kan have sine ting i fred og ro, uden at ens bror/søster har mulighed for at tage dem/ødelægge dem.