mandag den 28. april 2014

Denne gang har vi Birgit med

John har interviewet Birgit, som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekursus. På lørdag skal børnene afsted på søskendecamp - en weekendoplevelse som samtidig er højdepunktet på kurset.  Birgit fortæller her i dette blogindlæg hvilke betragtninger hun gør sig omkring det ansvar som børnene oplever? Det er ikke nødvendigvis dårligt, at søskende til børn med handicap tager ansvar, men jeg oplever at de hurtigt kan gå hen og blive "overansvarlige". Derfor synes jeg, at forældrene skal hjælpe børnene med at slippe ansvaret i ny og næ f.eks. ved at tale med dem om ansvaret. Grundlæggende er det positivt, at børn opdrages til at have ansvar. Det kan jeg savne i mange andre familier, hvor vi forældre måske i for høj grad servicerer børnene i stedet for at give dem ansvar. Men i familier med et handicap, alvorlige udviklingsforstyrrelser osv. ser jeg tit, at søskende udvikler en overansvarlighed. Når søskende tager et for stort ansvar kan det både ske hjemme og ude. I hjemmet hvor de ubevidst påtager sig at hjælpe forældrene på alle måder og måske får de reelt også et stort ansvar, fordi de bliver bedt om lige at kigge efter bror eller søster eller lige klare det ene eller det andet. Så de både tager og får et stort ansvar. I skolen ses en hensynsfuldhed over for deres kammerater og det er dem, som trækker sig, når der er en konflikt på trapperne. Søskende udviser på alle måder et stort ansvar, men lader også de andre få bolden. Nogle af disse forhold oplever vi også på søskendekurset, hvor nogle børn udviser et stort ansvar for os voksne. Når vi så siger det, at vi har lagt mærke til det, at så bliver de lidt mere åbenmundede og tør slippe sig selv lidt mere løs fordi nu har trolden fået et navn. For meget ansvar kan have den konsekvens, at børnene bliver for forsigtige og tager for meget hensyn i relationerne. Derfor skal ansvaret doseres så de også kan finde ud af det, når de bevæger sig udenfor hjemmet. Hvis ikke så begynder man at tage ansvar for andre relationer end dem der er ens egne. Så tør man ikke stå på sin ret, men er hele tiden optaget af at tage hensyn andre og at forsvare andre. Og så kan man let få store udfordringer, hvor det er svært at turde stå frem som sig selv sådan slutter Birgit og sammen med Birgitte og John glæder vi os rigtig meget til at se jer på lørdag til et brag af en søskendecamp.

torsdag den 24. april 2014

Påskeferien er slut

Påskeferien er slut, skolen begyndt igen og arbejdet kalder. Dejligt at holde ferie men også dejligt at komme tilbage til hverdagen igen. Om ganske kort tid mødes vi igen på søskendekurset og denne gang skal vi på søskendecamp til Niløse. En søskendecamp er en weekendtur med overnatning i en kursushytte. Højdepunktet på Ådalskolens søskendekursus er overnatningen og vi glæder os alle til at se dige igen. Vi håber du har haft nogle gode uger og ikke mindst at du har fået spist godt med påskeæg. Vi har planlagt et spændende program med tid til aktiviteter, leg, sjov og pauser. I din scrapbog og i deltagerbrevet kan du læse lidt mere om hvad det er vi skal lave. På søskendekurset kender I nu hinanden godt og ved at I har flere ting til fælles. I ved at, når I taler og lytter til hinanden som har det ligesom dig føles det rart og trygt. Meget ofte kan man hjælpe hinanden og finde ud af løsninger på udfordringerne. Det kan være ved at høre, hvordan de andre børn gør, når folk i omgivelserne kommentere jeres søskende med handicap i skolen eller i klubben. 















På gensyn meget snart
Birgit, Birgitte og John

mandag den 21. april 2014

Børnene møder andre i samme situation

Det er vigtigt, at et søskendekursus tager udgangspunkt i barnets situation og vi ved, at det tager tid at komme til at lære hinanden at kende for at kunne bruge det netværk som opstår. Netop derfor varer Ådalskolens søskendekursus også 45 timer og er fordelt over 3 weekender. Kurset tager hensyn til og respektere barnets loyalitet overfor familien og den bror eller søster som har et handicap. I de fleste tilfælde er barnet klar over, at sin bror eller søster har et handicap. De børn som deltager på et søskendekursus har først og fremmest brug for at møde forståelse for sine vilkår og for situationen derhjemme.
Vi mener at det er nødvendigt:
• at nogen tager sig af søskende og hører, hvordan de har det
• at nogen taler med søskende om barnet som har et handicap
• at søskende får ekstra opmærksomhed
• at søskende kan tale om de tanker de kan tumle med i hverdagen
• at søskende får et sted, hvor de kan dele deres oplevelser og erfaringer med andre i samme situation
• at søskende bliver mødt med respekt
Et sådant tilbud er Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, hvor søskende møder andre børn i samme situation. Søskendekurset ledes af trænede voksne og børnene kan opleve måske for allerførste gang, at de ikke er de eneste. Her er der nemlig forståelse for tingenes sammenhænge.

torsdag den 17. april 2014

Søskendekursus i Ringsted

At være søskende til et barn med et handicap skal for de flestes vedkommende vare hele livet og børn kan have brug for en øget opmærksomhed i forhold til det specielle, som ligger netop i søskendeforhold. Børnene har nogle gange set andre søskende med handicap, for eksempel til et arrangementer i specialbørnehaven eller på specialskolen. De har dog sjældent rigtig mødt andre direkte eller haft et voksenstyret samvær med udgangspunkt i de fælles opvækstvilkår og de fælles erfaringer de har. Et søskendekursus kan selvsagt ikke ændre på familiens situation, men det kan give børnene mulighed for at få et anderledes syn på deres situation både i nuet og selvfølgelig på længere sigt. Et søskendekursus kan medvirke til, at børnene bliver bedre til at sige fra og dermed bedre til at sige til i forhold til deres søskende med handicap. Et søskendekursus giver dem mulighed for, at de få besvaret de mange spørgsmål, blive mere skarpe og bredere funderet i deres forståelse af handicapbegrebet i forhold til deres egen bror eller søster. De får afprøvet deres måde at fortælle om handicap på, de hører de andre børns historier, meninger og dermed får de ny inspiration. De får en øget forståelse for, at de er en del af en gruppe af børn, som deler et fælles opvækstvilkår hvad angår søskendeforhold og dermed brydes deres isolation. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har fokus på alle disse elementer og særligt er vi stolte over, at det lykkedes for os at skabe en ramme hvor børnene mødes på tværs af deres søskendes diagnoser og alligevel meget hurtigt opnå et fællesskab.
Børnene oplever hurtigt et fællesskab

onsdag den 16. april 2014

Ser frem til at det bliver Bertrams tur

Mange tak for din e-mail og tak fordi vi må bringe det her på hjemmesiden.
Mit navne er Bjarne og jeg er far til en dreng som er 13 år, som hedder Bo og har infantil autisme. Autismen kommer særlig til udtryk, når vores søn Bo kommer under pres eller føler sig beklemt, hvis jeg kan bruge det udtryk. Bo vender sine øjne indad og når han så gør det så er der ballade i farvandet særligt når han forstyrres i leg med sine legoklodser. Hjemme hos os har vi valgt et system som er baseret på forståelse og logik omkring Bos autisme og det virker utrolig godt. Bo er nu blevet teenager og det er i sig selv en udfordring for os alle i familien, men formår vi at have den samme styrke som før så er jeg sikker på, at det er en opgave vi nok skal klare. For et af min families ordsprog er ”sammen kan vi mere, sammen er vi stærkest” og det er jo det som det hele drejer sig om. At give sit barn en god og solid opvækst. Jeg har som Bos far erfaringer som jeg ikke ville have haft, hvis vi havde fået et barn uden autisme. Jeg tror at man skal lade det være som det er. Jeg mener Bo vil altid være Bo og vi vil altid elske Bo for den person som han er. Forståelse for Bos autisme, logik til at forstå at man altid skal være 10 skridt foran ham og ikke mindst accept af at tingene aldrig nogenside bliver anderledes. Bo har en lillebror som nu er 8 år og jeg er en meget trofast følger af søskendekursets hjemmeside. I skriver om mange forskellige emner og jeg kan nikke genkendende til de fleste. Jeg kan også se vores familie i de fleste af de indlæg som I skriver om og kan kun varmt anbefale kursus for søskende. Vi ser frem at det bliver Bertrams tur.

lørdag den 12. april 2014

Spænd sikkerhedsselen og tag med på en flyvetur

Kære super søskende
Når vi om 3 uger mødes igen er det for at tage afsted på søskendecamp. En weekendtur med masser af sjov, aktiviteter, øvelser og hygge. Egentlig kunne det være fedt at tage en helikopter, men desværre rækker økonomien ikke helt til den slags transportmidler. Så forestil dig hvordan det kunne være og tag med på en sej flyvetur, skru ned for lyden og se for dig, at alle teltene er væk. Det er Niløse, den hytte som danner rammen for søskendecampen. Som du kan se er der masser af plads og gode gemmesteder. Vi håber du har fået deltagerbrevet, som vi har sendt til dig. Dernæst vil vi ønske dig og din familie en god Påskeferie og vi glæder os til at se dig snart igen.
De bedste hilsner
Birgit, Birgitte og John

Man bliver mere følsom

Når Ådalskolen afvikler søskendekursus i disse uger er børnene enige om, at de sammenlignet med jævnaldrende er mere følsomme, betænksomme og hjælpsomme. Børnene har en særlig opmærksomhed på mennesker som står svagt og registrerer hurtigt, når nogen forsøger at høste fordel på deres bekostning. Børnene er enige om at de som søskende bliver mere moden af sin alder. Det hænger sammen med, at de skal klare flere ting selv - både praktisk og socialt. En af pigerne som er storesøster fortalte, at hun har mere ansvar end jævnaldrende, skal hjælpe mere til hjemme og være forstående overfor at hendes forældre bliver nød til at tage sig meget af hendes handicappede lillebror. "Man bliver mere moden, men man vokser ikke hurtigere" sagde hun. Det er en meget god beskrivelse. Som søskende er man rimelig sårbar overfor andre menneskers - ikke altid charmerende - måde at vise interesse for ens bror eller søster. Nogle gange oplever man, at folk blot foregiver interesse og forståelse. Snart mødes børnene igen og denne gang skal de på den afsluttende søskendecamp som varer en hel weekend.

fredag den 11. april 2014

Kimen i Ådalskolens søskendekurser

Ådalskolens søskendekursus er aldersopdelt og spænder fra 9 til 12 år. Kurset afholdes en gang om året og er opbygget fra leg, snak til erfaringsoplevelser og ifølge John Frandsen, som er en af gruppelederne bag søskendekurserne handler det i bund og grund om at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor børnene kan tale frit om alting: ”Der er fokus på dem, og de kan møde andre, der har det på samme måde som dem. Og så ved de utroligt meget om deres søskende med handikac og hvordan de skal omgås. Det er børnene, der er eksperterne – de ved det bare ikke selv endnu, det får de en øget bevidsthed om, imens de går på kursus.”
"Man bliver hurtigere moden, men man vokser bare ikke hurtigere" er et citat fra et af børnene på et af søskendekurserne. Citatet er ifølge John meget sigende for, hvordan denne gruppe børn føler og udvikler sig. ”Det er krævende at være søskende og samtidig være barn. Mange søskende har en naturlig trang til at tage sig af barnet med handicap og kommer let til at tilsidesætte egne behov og følelser – og ofte skal de støttes til at slippe det lidt og ”bare” være søskende”, fortæller John og forsætter: ”De kan være usynlige og gode til det, ja, nogle gange glider de med, støtter og giver plads for at undgå spektakel og for at passe godt på deres søskende, forældre og familie.”

En tænksom lillebror fortæller om Peter

Min storebror har autisme og jeg vil her fortælle lidt om hvordan det er i vores familie. Jeg har været med på Ådalskolens søskendekursus i efteråret og det har givet mig mod til at fortælle jer alle min families historie. Peter hedder min bror og han har i relation til andre børn svært ved at forstå hvad de er for nogle størrelser, hvis i forstår mig. Peter er 2 år ældre end mig og har ikke mange børnevenner og Peter har mange gange nok i sig selv. Peter har ofte store problemer med at forstå det andre børn vil og han har brug for at man giver ham en forståelse for andre børn. Han mangler situationsfornemmelse og har det svært ved at være sammen med andre. Det er kun få børn der siger Peter noget. Jeg kan se, at Peter godt kan lege med et andet barn, men hvis man blot lader dem lege selv er det ikke sikkert at min bror falder ind i legen sammen med det andet barn. For at gribe min brors opmærksomhed skal man bare kaste sig ud i det. Jeg synes selv, at jeg efter Ådalskolens søskendekursus er blevet meget bedre til at gribe min storebrors opmærksomhed. For at gribe Peters opmærksomhed som jeg kalder det skal man kaste sig ud i noget der kan udløse en reaktion fra Peter. Vi mosler, leger og jeg spiller fodbold med Peter og når det bliver for meget med min bror så siger jeg fra og det forstår Peter ikke, men så må vores forældre hjælpe. Min storebror har en ven på døgninstitutionen som hedder Hans. De leger sammen, men ikke som andre børn. De leger nærmest ved siden af hinanden. Min storebror har også brug for alenetid sammen med sit legetøj. Håber alle I søskende kan lide min historie. Sådan ser jeg det som lillebror, hvordan ser I det?


Det lærte jeg på søskendekurset

Hjemme hos mig har vi altid vidst, at min lillebror var en anderledes dreng. Min lillebror hedder Markus og var i vuggestuen meget svær for pædagogerne at komme i kontakt med. Han havde svært ved direkte øjenkontakt. Marcus havde en kammerat i vuggestuen som voksede fra ham i en alder af 1 år. Mine forældre har fortalt mig, hvordan de allerede dengang oplevede at der var noget galt. Det blev til et stort udredningsarbejde som tog et par år. Efter 2 år kunne en børnespykiater komme med en diagnose på Markus. Marcus havde infantil autisme. Han begyndte i specialbørnehave og pædagogerne gjorde meget for Markus. I dag er han 8 år og selvom jeg synes vi har et helt almindeligt familieliv ved jeg godt, at det har vi ikke. Vores hverdag er indrettet efter Markus. Han det svært i store forsamlinger og er nogen gange på kanten til at blive vred, hvis vi presser ham for meget. Vi har i vores familie lært, at vi skal huske på, at vi har en 8 årig dreng i en 3 årigs krop. Det i sig selv er en kæmpe udfordring, men vi tager det som det kommer. Ådalskolens søskendekursus hjalp mig til at forstå Marcus meget bedre og særligt for mig var det at møde andre børn og vide at jeg ikke er den eneste i verden med en bror som har et handicap. Jeg lærte også på søskendekurset, at jeg ikke kan forandre Markus og handicappet, men jeg kan forandre den måde jeg tænker på og det bruger jeg i dag.

tirsdag den 8. april 2014

Søskendekursus er både sjovt og seriøst

På søskendekursus deles erfaringer og oplevelser
Malene Gerd Petersen er specialpædagogisk konsulent og har i mange år arbejdet med søskendekurser. Hun fortæller at søskende til børn med handikap er en overset pårørendegruppe, som ikke ret mange fagpersoner forholder sig aktivt til. Derfor startede hun hendes arbejde med søskendekurser tilbage i 2000. Søskendekurser, hvor det handler om at give plads til børnenes stemmer og hvor børnene betragtes som eksperter og får mulighed for at sætte ord på deres tanker, glæder, bekymringer og håb. Det er hårdt at være pårørende til et barn, der enten lider af et fysisk eller psykisk handikap. Det er hårdt for hele familien, men ofte er søskende til børn med handicap en overset pårørendegruppe, der skal tages ekstra hånd om. Malene Gerd Petersen arbejder for at øge viden og bevidsthed om netop denne gruppe og siger: ”Deres behov og følelser bliver ofte klemt  i familien, da deres søskende med handikap naturligvis tager mere tid og kræfter. Jeg ser desværre også, at de ofte bliver glemt i skolen som pårørende. Det er en gruppe børn, der skal mere fokus på og de skal anerkendes og mødes som pårørende”.

Hvordan er det at være søskende

Et søskendeforhold varer hele livet
At være søskende til et barn med et handicap varer for de flestes vedkommende hele livet og det viser sig at børnene har brug for en øget opmærksomhed i forhold til det specielle, der ligger netop i søskendeforholdet. Børnene har nogle gange set andre søskende med en bror eller søster med handicap, for eksempel til et arrangement i en specialbørnehave eller på en specialskole. De har dog sjældent rigtig mødt andre direkte eller haft et voksenstyret samvær med udgangspunkt i de fælles opvækstvilkår og de fælles erfaringer, de har. Et søskendekursus kan selvsagt ikke ændre på deres families situation. Det kan give børnene mulighed for at ændre deres syn på deres situation, både i nuet og på længere sigt. Et søskendekursus kan medvirke til, at børnene bliver bedre til at sige fra og dermed bedre til at sige til i forhold til deres søskende med handicap. Et søskendekursus giver dem mulighed for, at de kan afprøve deres viden, blive mere skarpe og meget bredere funderet i deres forståelse af handicapbegrebet, både generelt og i forhold til deres egen bror eller søster. De får afprøvet deres måde at fortælle om handicap på, de hører de andres historier, meninger og viden og dermed får de ny inspiration. De får en øget forståelse for, at de er en del af en gruppe af børn og unge, der deler fælles opvækstvilkår hvad angår søskendeforhold og dermed brydes deres isolation. De lærer, at det er muligt at mødes på tværs af deres søskendes diagnoser og alligevel opnå et fællesskab.

mandag den 7. april 2014

Råd til søskende til personer med et handicap

Når vi afholder kursus for søskende på Ådalskolen i Ringsted er det med den viden i baghovedet, at alle gør det bedste de kan. Alle ønsker at samarbejde. Vi oplever og hører, at mange søskende er optaget af skyld og dårlig samvittighed og lever i et evigt dilemma mellem trangen til at leve deres eget liv og loyaliteten over for deres søster/bror med handicap og familien generelt. Ofte kompenserer de ved at yde så meget omsorg som muligt og i processen at glemme sig selv. 
Derfor er det vigtigt med følgende råd til børnene:
Husk også dig selv og tænk over hvad du gerne vil og har lyst til. Får hjælp til at gøre de ting som du gerne vil.
Find én du kan snakke fortroligt med. Det er ikke altid, at de jævnaldrende kan forstå din bror eller søsters handicap og derfor kan det være svært at dele dine tanker og bekymringer med dem. Men da det er helt naturligt at opleve sorg, vrede og angst, når ens søskende har et handicap er det meget vigtigt at dele det med nogen.
Sørg for at have et liv uden for handicappet. Et sted hvor din bror eller søster ikke er til stede, så du derved kan få et frirum f.eks. i skolen, i fodboldklubben eller i svømmehallen. Det er vigtigt at give dig selv en pause så du kan lade op.
Lad dine forældre vide hvordan du har det. Se ikke dine problemer og tanker som en yderligere belastning for dem. De har også brug for at lave nogle andre aktiviteter, få et pusterum og snakke om ”normale” problematikker. F.eks. kan du og dine forældre lave aktiviteter sammen kun jer.
Tag på et søskendekursus i nærheden af dig, hvor du kan mødes med andre søskende som har mange oplevelser som dig selv.

søndag den 6. april 2014

Tak for en hel fantastisk herlig lørdag

Var I også trætte da I kom hjem? Det var Birgitte og jeg ihvertfald. Vi drattede hver især om på sofaen derhjemme og snart kom der lange dybe snorkelyde. Efter en god lørdag sammen med alle jer super søskende vil vi sige tak for indsatsen og håber selvfølgelig I alle kom godt hjem og får en fortsat god weekend. Det var godt at se jer igen. Lytte til jeres mange gode historier og selvom vi voksne flere gange sagde ”lyt, lyt, lyt” var I rigtig gode til at deltage og vi håber I lærte en masse. Vi snakkede jo om synlige og usynlige handicaps, hvad det betyder, vi svarede på spørgsmål om fremtid og om kærester, vi legede ”orkan legen” i gymnastiksalen, vi snakkede om at tanker kommer fra hjernen og følelser kommer fra hjertet, John prøvede at tegne en dreng med 4 fingre, I fiskede efter ting i posen, vi spillede ”slanger og stiger”, Birgitte læste historien om manden med guldægget og så blev I snydt da vi legede legen ”hvad skal du have med på hyttetur”. Ja det var jo for sjov og måske kan du prøve legen i din klasse eller et andet sted. God fornøjelse og fortsat god weekend. Vi glæder os til vi i maj skal på søskendecamp med jer.
Hilsen

Birgitte og John
Så er I klar og et spørgsmål er undervejs

Lad os komme igang tænker I måske!

Hvad mon der skal ske idag?

torsdag den 3. april 2014

Kære søskende

Søskende ser film og hygger
Vi håber I alle har haft et par rigtig gode uger, nydt det gode vejr og vi glæder os til at se jer igen til Ådalskolens søskendekursus på lørdag kl. 09.00. Vi skal fortsætte med at lære hinanden at kende, at have det sjovt og denne gang skal vi lære mere om vores søskendes handicap og se hvilken adfærd der ligger bag deres handicap. Når vores søskende har et handicap kan søskende af og til stå i udfordrende situationer og vi skal snakke om hvordan vi bedst klarer os i disse sammenhænge. Vi skal også prøve at blive bedre til at forstå vores søskende altså ”hvorfor gør de som de gør”? Om eftermiddagen har vi et tema der hedder ”mine tanker og følelser” og vi spiller et spil der hedder ”Slanger og stiger”. Det er et sjovt spil som er opfundet til søskendekurset og du har med garanti ikke prøvet det før. Kort sagt så har vi arrangeret en spændende lørdag, købt ind til en god frokost, slik, kage og forsøgt at skaffe det gode forårvejr. Så hvis du tager et godt humør med, medbringer tøj efter vejret og husker din scrapbog er det alt sammen med til at skabe en helt

Her er vi og et barn mere kommer til - velkommen til dig
fantastisk dag.
På gensyn på Ådalskolen
De bedste hilsner
Birgit, Birgitte og John


onsdag den 2. april 2014

På søskendekurset lader vi børnene tale

Birgit, John og Birgitte er gruppeledere på søskendekurset
At tale med børn om deres søskende handler først og fremmest om at lytte til, hvad de ønsker at fortælle. For os handler det om at støtte børnene til at sætte ord på, hvordan det er at være søster eller bror til et barn med handicap, dele deres tanker og følelser, hvad der er sjovt og gør dem glade og det som er vanskeligt sættes i den rette ramme. Vi oplever, at børn i alderen 7-12 år først og fremmest beder om meget specifikke svar på deres spørgsmål. For eksempel hvad er der galt med min søster/bror? Hvordan får man det handicap? Hvorfor har mine forældre ikke tid til mig? Har jeg gjort noget, som betyder at det er min skyld? Vil Signe få det bedre med hendes autisme og kan autisme smitte?

På Ådalskolens søskendekursus giver vi børnene et præcist svar på det de beder om. Et præcist svar er forholdsvis kort og det er vigtigt, at de svar, vi giver er sande. Vi er også nødt til at finde ud af, hvad vores ord betyder for barnet og stille spørgsmål som: "Hvad synes du om hvad jeg sagde nu”? Er der noget andet du undrer dig over eller ønsker at tale om”? Det giver os mulighed for at få at vide, hvordan børnene opfatter det som er blevet sagt og børnene inviteres til at tale videre. Det er derfor vigtigt et vigtigt tema på søskendekurset, at børnene fortæller deres egne historier. Som gruppeledere på søskendekurset er vi opmærksomme på ikke at tale for meget eller tage for givet, at barnet opfatter sin situation på den måde vi voksne gør. Børnene ved ting, som vi voksne ikke kender til og børnene ved ofte mere end hvad vi tror. Vi har også ofte forskellige syn på, hvad der er vigtigt, et vanskeligt problem eller overhovedet ikke et problem.

tirsdag den 1. april 2014

Light It Up Blue

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter op om dette initiativ.
Light It Up Blue

World Autism Awareness Day

I morgen d. 2. april fejres Verdens Autisme dag. Hvert år gennem de sidste 7 år har autisme organisationer rundt om i verden sat fokus på dagen. Vi vil her på bloggen skrive lidt om autisme og meget gerne opfordre til at alle vores followers sender os indlæg eller gode kommentarer. Vi vil i ugerne der kommer udgive nogle af dem, når vi har fået lov af dig. Viden som kan deles og bruges af alle som er interesserede i autisme er det bedste. Autisme spektrum forstyrrelse (ASF) og autisme er begge generelle vilkår for en gruppe af komplekse forstyrrelser i hjernens udvikling. Disse lidelser er karakteriseret, i varierende grader af vanskeligheder i sociale interaktioner, verbal og nonverbal kommunikation og gentagne adfærd. I maj 2013 blev alle autisme lidelserne sammen til en paraply diagnosen ASF.
De bedste hilsner
Birgit, Birgitte og John

Bare rolig det er ikke en aprilsnar

Skal jeg på søskendekursus?
Ja, ja det er dagen idag, hvor jeg laver sjov med alle dem som jeg kan komme i nærheden af, men dette indlæg er ikke et af dem. Jeg vil skrive lidt om hvordan det er at være barn på Ådalskolens søskendekursus. Et kursus for alle, der lige som mig har en bror eller søster med et handicap. Lad mig starte fra begyndelsen. For nogle måneder siden anede jeg ikke, hvad et søskendekursus var og hvad det gik ud på. For mig lød det som noget voksne gik på og ikke noget for en dreng som mig. Så hvad pokker var det for en tanke mine forældre havde fået, da de sagde at jeg kunne afsted på søskendekursus. Jeg var i begyndelsen ikke meget interesseret i det, men min mor blev ved med at tale om det og jeg ved ikke om det var for at gøre hende glad eller tilfreds, at jeg til sidst sagde ”ja”. Og det er det bedste ”ja” jeg har sagt i meget lang tid. På søskendekurset er der andre børn på min alder, som også har en søster eller bror med et handicap. Vi lærer hinanden godt at kende, leger en masse sjove lege, ser film, spiser slik, drikker sodavand, snakker og griner. Kort sagt så laver vi rigtig mange fede ting. Det vigtigste ved at være sammen med andre er at dele vores oplevelser og tanker og vide, at vi alle har noget til fælles. Vores fælles bånd er, at vi har en søskende med et handicap – en søskende som vi elsker over alt i verden. Min lillebror hedder Sebastian og har autisme, men det kan andre ikke se. "De siger ofte, at han ser da så sød ud...". Det er han bestemt også langt de fleste dage, men så er der alle de andre dage...


Nogle af de dårlige ting ved Sebastians handicap er:
Han kan slå, nive og skubbe mig
Han forstår ikke, når jeg siger "ikke gøre det" til ham
Han piller ved alle mine ting og nogle gange går de i stykker
Han kan ikke gå i bad selv og så jeg er nødt til at hjælpe ham med at vaske hans hår og krop, selv om han er 6 år gammel
Jeg er nogle gange meget flov fordi han har mange raseri udbrud


Nogle af de gode ting ved min bror er:
Han behøver ikke at gå i den samme skole som mig, fordi han går på en specialskole
Jeg får nogle gange fridage fra min skole så jeg kan følge hvordan det går med min bror
Jeg kan komme på søskendekursus, hvor jeg har det rigtig sjovt med andre søskende
Jeg lærer en masse om de problemer mennesker med handicap kan have
Jeg elsker min bror, trods hans handicap