lørdag den 28. september 2019

Tak for idag

  Kære søskende
Håber I alle er kommet godt hjem? Dagen idag er budt på rigtig mange oplevelser. I har fået talt om handicaps, diagnoser, bogstaver som ADHD, jeres søskende og der er blevet stillet spørgsmål og givet mange mulige svar. Det er sjældent, at der er sandheder når det kommer til menneskers trivsel og især ikke mennesker med særlige behov. Sandheden er nok den, at det kræver forståelse og det kan selvfølgelig være svært både at være søskende og have total fuld forståelse i en så ung alder som I er. 
Senere lærte vi om hvordan tanker påvirker vores følelser og at være følelser giver vores adfærd. Også noget der kan være svært at forstå men det gør ikke noget at der er noget på et søskendekursus som er udfordrende helt at få på plads. Kom og spørg os på søskendecampen, hvis der er noget som du gerne vil have sat "på plads igen". Vi lover, at vi kommer tilbage til det.
Fortsat god weekend
Bedste hilsner
Nadia, Gitte og John



torsdag den 26. september 2019

Velkommen igen...

Så bliver det snart lørdag og det er tid til at søskendeholdet skal mødes igen. Vi håber I har fået jeres deltagerbrev med posten og vi glæder os meget til at se jer igen. Det bliver en spændende dag på Ådalskolen hvor vi gerne vil fortælle jer noget om handicaps og noget om tanker. Der vil også være masser af pauser og hyggemuligheder. Husk at få din scrapbog med og tag tøj på efter vejret.
På gensyn
Hilsen
Nadia, Gitte og John

onsdag den 25. september 2019

Søskende har så mange bidrag

”At have en bror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til store anderledesheder i min familiens almindelige hverdag og den måde den fungerer på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt. Både med hensyn til tanker og  følelser, de praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at vide hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”.
Følelserne hos min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en meget stor hjælp at snakke med andre børn og det er helt klart at det bryder med den isolation og den anderledeshed, som nogle gange omgiver børnene.

Vi lytter til hinanden

Formålet og tankerne bag et søskendekursus er at skabe en særlig indsats for de børn, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. I en søskendegruppe er der særlig fokus på børnenes individuelle behov. Der skabes mulighed for snak og hygge blandt børnene og de kan nemt komme til orde i et mindre og meget trygt forum. Det enkelte barn kan vælge at fortælle sin historie, men det er ikke en nødvendighed for, at gruppen kan fungere og alle børn får noget ud af at deltage. I gruppen arbejdes der med konkrete øvelser, lege og aktiviteter, hvor der eksempelvis tales om det at vokse op sammen med en søskende med et handicap. Vi ser film og taler om ligheder og forskelle bagefter, lytter til hinanden og kommer med gode alternative løsninger på problemer, vi lægger øre til hverdagsoplevelser, drillerier i skolen og taler om tanker og følelser. Ja alt det som de deltagende søskende synes er vigtigt.
Som det helt store højdepunkt på søskendekurset tager vi på en søskendecamp der varer 2 dage og som indeholder en overnatning. Det er sjovt og hyggeligt at være afsted og alle børnene kender hinanden rigtig godt på dette tidspunkt. 
Formålet med søskendegrupperne er også i lige så høj grad at give børnene mulighed for at mødes og hygge sig. Lidt ekstra opmærksomhed og interesse er ofte en stor del af det nogle af børnene har brug for. Dynamikken i gruppen og de fællestræk, som karakteriserer børnenes situationer bruges til at støtte det enkelte barn i dets personlige udvikling. Børnene vil hurtigt opleve, at der er andre på kurset, der går rundt med samme tanker og oplevelser og vil derfor føle sig som en del af et unikt fællesskab. Ideen er grundlæggende at styrke børnenes mestring i hverdagen sammen med deres søskende og skabe grobund for et socialt netværk blandt de andre børn.

Forskelligheden i fællesskabet

Fællesskabet på et søskendekursus er guld værd. Der er det særlige ved søskendekursets fundament, at søskende oplever, at de kan være sig selv og bruge deres forskellige erfaringer og oplevelser sammen med andre børn. Det skal også være sjovt at være på søskendekursus. Og det kræver naturligvis, at alle søskende bliver inddraget i et fælles ’vi’. Alle søskende bidrager til fællesskabet og stemningen på kurset og alle har et særligt ansvar for at inddrage de andre børn i fællesskabet. Når du er en del af et søskende fællesskab, er der nemlig mange ting, du tager for givet og ikke lægger mærke til i hverdagen. Hvad enten det drejer sig om dagligdagens små drillerier, frikvarterene i skolen eller sociale arrangementer, så er det vigtigt, at du har øje for, at ingen holdes udenfor fællesskabet. Inviter alle til at deltage, og måske skal nogen opfordres mere end andre for at føle sig helt velkomne. For at behandle mennesker lige skal man behandle dem forskelligt.
Hvordan gør vi det?
• Vi ser alle søskende som unikke individer med mange sider. Alle har et køn, en alder, etnisk baggrund, en personlighed osv. Vi hjælper til at vise søskende flere sider af sig selv.
• Vi er imødekommende overfor søskende, ved at spørge barnet om der er noget, han eller hun har brug for. Hermed giver vi søskende mulighed for selv at udtrykke sine behov og ønsker.
• Vi er med til at stoppe stereotype opfattelser af handicap. Tænk hvis du selv kun er bedømt på, hvordan en "anderledes adfærd" eller vanskelig adfærd optræder.
• I begyndelsen hvor vi ikke kender hinanden så godt passer vi på med humor. Kække og sjove bemærkninger kan let opfattes forkert. Ingen bryder sig om at blive grinet af, men gerne med. Vi griner med hinanden på et søskendekursus.

tirsdag den 24. september 2019

Anders har faste pligter i hans familie

Hver dag når Anders kommer hjem fra skole er det første han gør, at lave et eftermiddagsskema til hans lillebror, som kommer hjem en time senere med en taxa. Anders har en lillebror der hedder Niels, som har ADHD og autisme og er meget visuelt tænkende. Derfor bruger vi i min familier meget skemaer og pictogrammer fortæller Anders. Mine forældre arbejder i København og kommer hjem når vi skal til at spise. Generelt er vi i min familie gode til at bruge korte præcise sætninger og sige det min lillebror skal og ikke det han ikke skal. Det var virkelig noget, som jeg skulle vænne mig til. Det at jeg hele tiden skal tænke over, hvad jeg siger og hvordan jeg siger det. Jeg kan godt se, at det hjælper min lillebror rigtig meget, men en gang imellem er det bare irriterende. Da jeg deltog i Ådalskolens søskendekursus var det første gang jeg var sammen med andre børn på min egen alder som også har søskende med et handicap. Det var en fantastisk oplevelse og en øjenåbner for mig. Jeg lærte en masse om ADHD og autisme og jeg fik nye kammerater. Jeg lærte blandt andet, at jeg skal undgå at bruge ordet "ikke", så omformulerer jeg hellere sætningen og fortæller min lillebror, hvad han skal gøre. De voksne på søskendekurset fortalte, at hjernen ikke kan høre ordet "ikke". fx. hvis jeg siger "Niels du skal ikke gå igennem vandpytten" så kan jeg være sikker på at han gør det, men siger jeg "Niels du skal gå uden om vandpytten" så går han som oftest pænt uden om. I min familie gælder det om hele tiden at være 3 skridt foran. Jo fastere rammer og forudsiglighed vi har jo bedre og nemmere for Niels. Vi fortæller altid, hvor lang tid der til, at der skal ske et eller andet. fx. hvornår vi skal ud af døren, hvornår er det sengetid osv. den forudsigelighed har min lillebror brug for. På den måde undgår vi nogle konflikter, hvis vi bryder ind i et eller andet han er i gang med. Det var særligt rart at møde andre søskende som kender til de samme regler og jeg var også heldig at få en masse gode råd fra de andre børn. At være storebror til en lillebror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror.

mandag den 23. september 2019

Det er vist første gang…

Normalt vis sætter vi her på Ådalskolens kursusblog spot på søskende, som har en bror eller søster med et handicap. Det vil vi selvfølgelig også gøre i dette indlæg men vi vil lægge en lidt anderledes drejning. Vi vender denne gang blikket til et barn med et handicap som har en søskende. Vi har nemlig fået mulighed for at tale en pige som selv har et handicap – nemlig Aspergers syndrom. Her fortæller hun, hvordan det er at have et handicap og hvorfor hun er stolt og glad ved at hendes lillesøster fik muligheden for at komme og være med på et søskendekursus. Lad os først lige præsentere familien. Natalie er 16 år og har en Aspergers diagnose som er en mild form for autisme. Natalie har en lillesøster som er 5 år yngre end hendes selv og familien bor i Sorø. Lad os tage det sådan lidt fra begyndelsen og med Natalies egene ord lyder det sådan: "Da jeg første gang fandt ud af at min lillesøster skulle på et søskendekursus fordi hun har en storesøster med et handicap kunne jeg ærlig talt ikke rigtig se nogen mening med det. Jeg synes ikke der var nogen grund til, at hun skulle fortælle andre børn hvordan det er i vores familie og jeg oplevede ikke at vi havde nogle problemer. Jeg ved da godt at vores familie er meget anderledes på grund af mit handicap, at vi har flere konflikter, at der er nogle ting som er sværere for os end i andre familier men det var en hård nød at knække, at min søster blev tilmeldt søskendekurset. Men ikke desto mindre er der kommet en masse positivt ud af det efterfølgende. I månederne efter søskendekurset oplevede jeg, at min lillesøster blev mere forstående, at hun blev mere tålmodig og accepterende og at hun ikke kun kunne se det ”sort hvide” i mit handicap. Det har givet en masse ro i vores familie og konflikterne mellem os alle er aftaget markant. Min søster er ligesom blevet forandret, hun har fået kontakt med nogle nye veninder fra søskendekurset og de har aftalt at mødes en gang i kvartallet hos enten den ene eller den anden. Sammen hygger de, går i biografen, svømmehallen, laver pige ting og de fortæller selvfølgelig også at de snakker om deres søskende. Nu forstår jeg bedre, hvorfor det er så godt for søskende at komme på et søskendekursus selvom jeg i begyndelsen havde meget svært ved at acceptere det. Jeg troede at det var mig som der var noget galt med men jeg har indset at det er min lillesøster som nu ser tingene på en anderledes måde. At komme på søskendekursus har givet hende en bedre forståelse for mit handicap og af mig. Kurset har uden tvivl været med til at ændre hendes forståelse og min måde at se og forstå min lillesøster på. En forståelse vi alle sammen i min familie nyder godt af i hverdagen.

lørdag den 21. september 2019

Nu ses vi snart igen

Når Ådalskolens søskendekursus i øjeblikket kører på fuld gas kommer der mange gode tips og råd frem blandt børnene. Nogle af dem beskriver vi her på bloggen med den hensigt, at de kan bruges af andre søskende. Mathias på 12 år har en bror på 6 år med et handicap (en autisme spektrumforstyrrelse) og oplever ligesom andre søskende naturligvis også dage som er særlig udfordrende, men som Mathias siger ”de perioder virker meget mindre, når vi også har de gode lege dage sammen”. Derfor har Mathias opfundet en helt særlig bror dag. En bror dag varer ofte en eftermiddag. Han fortæller her, hvordan det foregår.
”Noget både Martin og jeg elsker er at holde en bror dag. Det går ud på at vi lejer nogle DVD film, køber en masse slik og chips. Det er typisk tegnefilm som min lillebror gerne vil se. Når vi har set filmene, spist alt slikket så leger vi lige præcis det han har lyst til – det er rigtig hyggeligt, og jeg kan tydeligt se på ham at han godt kan lide det. Nogle gange går vi ned til vandløbet som ligger bag vores hus, bygger med sten og laver havne af sand og mudder, har skibe der sejler ud og ind af havnen. Martin er vildt fascineret af havne, vand og skibe. Når man har en autisme diagnose er der oftest nogle særlige emner som børnene er meget optaget af. Vi leger de samme lege om og om igen, i den samme rækkefølge, på den samme måde og jeg forsøger at være opmærksom på min lillebror hele tiden. Martin har svært ved at lave andet end det han plejer, og han har i hverdagen også tit brug for at være sig selv, så jeg er glad når han ”gider” at lave noget andet end det. Når vi har haft en rigtig bror dag, hvor alting har været på min lillebrors betingelser synes jeg det er rigtig fedt.
Mathias er naturligvis opmærksom på, at når han leger med hans lillebror er det på en helt anden måde end når han er sammen med hans fodbold kammerater fra skolen. Det gør ikke noget fortæller Mathias. Min lillebror og jeg skal være sammen livet igennem og jeg kan lige så godt accepterer, at det for altid vil være anderledes".

Børn fortæller fra det sidste søskendekursus

Læs her, hvad børnene fra det sidste søskendekursus fortæller. For børnene er søskendekurset et sted, hvor de kan tale om, hvordan de har det, hvordan de har haft det siden sidst, og hvad de har været optaget af. Nogle børn kalder det ”at gå til noget” på linje med andre aktiviteter såsom fodbold, spejder og gymnastik. De beskriver Ådalskolens søskendekursus som ”super hyggelig, man slapper af og kan snakke med nogle, som har de samme oplevelser med ens søskende” (12 år). Søskendekurset bliver også beskrevet som et sted, hvor ”man føler sig velkommen selvom man har en bror med autisme” (10 år). Børnene bliver undervejs på kurset spurgt hvordan de i klassen fortæller, at de har en bror eller søster med et særligt behov. Nogle søskende fortæller at det er en stor hemmelighed mens andre har fortalt det engang for længe siden.
Søskende beskriver også søskendekurset som et sted, hvor man sidder og snakker og får te, kakao, saftevand og boller. Et sted hvor man også kan tage nogle kort frem med billeder eller ord på og fortælle de tanker, som ordene og billederne sætter i gang.
Nogle af børnene siger, at de helst vil være fri for at tale om handicappet i skolen. De vil hellere tale om det på søskendekurset, fordi: ”Det er mere hyggeligt og der er også andre der ved, hvordan det er” (9 år). Et barn ligger vægt på, at søskendekurset er et sted, hvor det bliver behandlet ligeværdigt og ikke ”som en baby”, hvor omgivelserne siger: ”Neeeeej, hvor er det altså synd for dig, at din søster har autisme” (12 år). En anden siger, at det er vigtigt ikke at være indelukket på søskendekurset: ”Fordi det er faktisk lige det modsatte, det handler om, at jeg er åbenmundet på den gode måde” (10 år).

Et søskendekursus er også et læringsfællesskan

Når søskende som har en bror eller søster med et særligt behov eller et handicap mødes er det helt centralt, at søskendekursernes aktiviteter knytter an til børnenes erfaringsverden - at indholdet tager udgangspunkt i dét, der optager, undrer og motiverer søskende. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-16 år og vores erfaring peger på at det bedste søskendekursus kommer når børnene ”inviteres på banen”. John Quist Frandsen som er en af de 3 gruppeledere peger på, at kursets formål udvikles i et kontinuerligt samspil mellem søskende, os og det fællesskab der opstår. Det understreges, at søskende lærer gennem vidende personer, som fungerer som forbilleder og skaber mulighed for, at man kan danne nye erfaringer og udvikle ny viden. På Ådalskolens søskendekursus ønsker vi at at fokus flyttes fra den enkeltes læring til læringsfællesskabet. Læring som social deltagelse i praksisfællesskaber er netop omdrejningspunktet og vi tror på at læring foregår overalt og altid, påpeger John. Med dette perspektiv på søskendekurserne lægges der afstand til læringsforståelser, der knytter læring snævert til foredrag og undervisning centreret omkring faglige oplæg og ’vidensoverføring’ til børnene. Opmærksomheden i denne forståelse ligger derfor i stedet på den sociale interaktion og relationerne i læringsfællesskabet, og John understreger vigtigheden af at finde måder, hvorpå man kan ”… inddrage søskende i meningsskabende praksisser, give dem adgang til ressourcer, der styrker deres deltagelse, åbne deres horisont, så de kan påbegynde nye læringsbaner de kan identificere sig med. John fortæller, at vi lærer ved at deltage som handlende mennesker sammen med andre. Hovedbudskabet på Ådalskolens søskendekursus er, at læring altid finder sted i en konkret, social sammenhæng – i et praksisfællesskab, og at læring er en social proces, der fordre en aktiv deltagelse.

fredag den 20. september 2019

Deltagerbrevene med post Nord

Kære søskende
Så håber vi, at I alle har fået jeres deltagerbreve med posten og at I om en god uges tid er klar til at vi skal mødes igen. Vi glæder os meget til at se jer igen og vi håber I har haft nogle gode uger. I deltagerbrevet kan I læse mere om programmet og som I kan se tager vi fat i 2 spændende emner. Husk at få jeres scrapbog med, det gode humør og så på gensyn.
De bedste hilsner og på gensyn
Nadia, Gitte og John

En af vores "gamle søskende fortæller"


Genkendelsen og oplevelsen af at være blandt ligestillede, medfører en helt særlig dynamik i gruppen, hvor alle kommenterer på hinandens erfaringer og fremhæver den enkeltes ressourcer. Forleden dag talte vi med Martin, en ganske fantastisk samtale, som vi er meget stolte af og som vi har fået lov til at bringe her på bloggen. Vi talte om dengang han var på søskendekursus i Ringsted og hvad han særligt husker tilbage på. Der var naturligvis det med den røde løber, de voksne, legene, pauserne i gymnastiksalen og søskendecampen med bål og hygge. Og så var der også lige oplevelsen med, at søskendes erfaringer blev betragtet som ressourcer medfører, at Martin bryder ud med latter i telefonen. Ja det var første gang, at ”jeg som lille dreng på 11 år oplevede, at det er en ressource og ligefrem en kompetence at have en søskende som er handicappet”. Jeg husker at ”det troede jeg faktisk ikke rigtig på men jeg var jo ikke så gammel” så jeg sagde ikke noget. I dag kan jeg godt forstå det og det er rigtigt. Vi søskende er en ressource og ”vi er en stærk gruppe" hvis vi står sammen. Vi har rigtig mange erfaringer, som vi kan bruge til at hjælpe andre med”. Ved at fortælle vores historier, italesætter vi vores livshistoriske erfaringer med at vokse op i familier med et barn som har et handicap. Før jeg deltog på Ådalskolens søskendekursus kan jeg huske, at jeg følte, at jeg ikke oplevede at mine erfaringer var noget særligt…fordi at jeg oplevede at jeg flere steder sådan blev sat i bås…du har en handicappet bror, så er du nok sådan og sådan osv sådan siger Martin som en af vores ”gamle søskende” der var med på søskendekurset for 6 år siden. I dag er han 17 år. På Ådalskolens søskendekursus er de virkelig gode til at møde os og vi føler os som nogen helt særlige. At have en søskende som er handicappet betyder selvfølgelig noget for mig her og nu og noget som vil følge mig gennem hele mit liv. Nogle år efter jeg har deltaget på søskendekurset er jeg begyndt at leve bedre med handicappet men selvfølgelig kan jeg stadig spørge sig selv, hvorfor det lige blev min lillebror som fik det her autisme handicap? Men jeg er begyndt at se på handicappet og mit liv på en anden måde. Jeg har efterhånden accepteret det og det vil altid være en del af mig og der vil altid være ting, som min lillebror ikke kan. I dag kan jeg godt sige til mig selv, at jeg hellere vil bruge min energi og mit fokus på alt det, han godt kan. Dengang da jeg var mindre tænkte jeg, at hvis jeg øvede nok med min lillebror ville han komme til at tale, men det skete selvfølgelig aldrig. Jeg vil have det bedste ud af det jeg har og selvfølgelig er der ting, der fortsat irriterer mig. Min barndom blev anderledes end andres, mine forældre blev skilt, jo jeg har også fra tid til anden ønsket, at jeg var i en anden familie men okay det havde jo muligvis bragt noget andet til min familie og jeg men jeg ved det jo i virkeligheden ikke. Men vigtigst er nu det, at jeg, min bror og familie har det godt.

onsdag den 18. september 2019

Alle forældre ønsker


Alle forældre ønsker, at deres børn får et godt liv. At de bliver i stand til at klare sig selv, har gode, nære relationer og et tilfredsstillende arbejds- og fritidsliv. Forældre til et barn, som har en funktionsnedsættelse, har naturligvis de samme ønsker, men har ofte bekymringer for, om barnets vej til målet bliver ekstra besværlig. Typiske reaktioner på dette kan være, at nogle forældre overbeskytter barnet eller at de sætter urealistiske mål for barnet. Som forældre prøver man selvfølgelig at ruste sine børn til det liv, der venter dem i årene fremover. Denne præmis er også gældende for søskende. Vi hører ofte forældre som er bekymrede for søskende og som spørger til, hvordan de også bedst muligt kan støtte dem til et godt liv. Et liv som jo bliver formet lidt anderledes i kraft af at barnet har en bror eller søster med et handicap. At være søskende til et barn med et handicap vil i forskellige sammenhænge være besværligt og der vil være perioder, hvor søskende bliver bekymrede og kede af det. Til det findes der naturligvis ikke enkle løsninger på, hvordan man lærer at tackle livet, når virkeligheden derude banker på. Måske kan vi sige, at det enkle er det nære. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter derfor op om familier som har et barn med et handicap. Vi tilbyder søskendekurser flere gange om året til aldersgrupperne 9-12 år og 13-16 år. Vi samarbejder med alle kommuner og vi matcher alle typer af handicaps. Efter endt søskendekursus opfordrer vi meget familien og søskendebarnet til at melde sig ind i Søskendeforeningen (SØF) som både har en afdeling i Aarhus og i København. I Søskendeforeningen mødes man med andre søskende som også har en bror eller søster med et handicap og det er muligt at blive støttet af andre som har lignende erfaringer. Søskendeforeningen tilbyder en umiddelbar og klar forståelse i kraft af, at alle i foreningen har en søskende med et handicap. Forståelsen betyder bla., at alle kan sætte sig ind i den følelse, udfordringer og oplevelser, som bror eller søster til en søskende kan have med sig. Den fælles forståelse medfører en grundlæggende tillid og medlemmerne oplever at det er trygt at tale med en, ”der selv kender det”. Mange fortæller også, at tillid er en helt nødvendig faktor for at turde åbne op og dele sin historie, sine bekymringer og udfordringer, sine ønsker og drømme. En søskende formulerer det således: ”Det har en positiv betydning, at jeg har mulighed for at dele noget af mig selv… særligt i forhold til det med at turde åbne op. Jeg har jo været i mange situationer, hvor der har været fagpersoner, der har skulle hjælpe mig, men hvor jeg har været meget utryg, og de har hjulpet mig forkert […] Og derfor syntes jeg, virkelig det er så rart, at der nu er taget initiativ til en Søskendeforening fordi her kender de forskellen på det nemme og det svære på egen krop”. 

tirsdag den 17. september 2019

Det kræver mod at tale om det første gang

Min bror David har autisme. Han er ældre end mig, så jeg har aldrig kendt til andet. Jeg er 10 år, elsker min bror, især når han får mig grine, når han laver noget sjovt bag ryggen på min mor og far og når han siger sjove ting. Men jeg bliver også ked af det nogle gange, når jeg ser, hvor træt mor og far er og at de nogle gange bliver vrede på ham. Mor råber nogle gange af mig og jeg kan høre hende græde, når jeg har gået i seng. Jeg bekymrer mig om hende og jeg bekymre mig om min bror fordi jeg kan se, at folk på gaden stirrer på ham, vender øjne når vi går ude at handle eller går i byen. Jeg ville egentlig ikke have at mine kammerater i skolen skulle få noget at vide om min storebror fordi jeg var bange for at blive drillet eller hvis de skulle finde på at sige noget ubehageligt, men efter jeg har deltaget i Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har jeg fået meget mere mod til at fortælle om min familie. Jeg begyndte med at fortælle det til min lærer og hun sagde mig, at hun også har en ældre bror med autisme. Jeg har talt med hende om ting, som når jeg bliver forstyrret og hun lytter til mig. Der er nogle ting som er nemmere at dele med andre end mine forældre og fordi jeg ikke ønsker at bekymre dem mere end de er i forvejen. Jeg vil anbefale alle børn som har ene bror eller en søster med et handicap at deltage på et søskendekursus. "Det er som om min verden blev meget nemmere efter det", slutter David med at sige. Det at kunne dele ens historie med andre som kender til det samme er en ting som er alfa og omega og noget som vi gør rigtig meget på et søskendekursus.

Vi møder børnene der hvor de er

Hvad vil det sige at møde søskende der, hvor de er? At møde søskende der, hvor de er, vil sige at tage udgangspunkt i netop deres situation og deres virkelighed. Det vil sige, at vi tilrettelægger søskendekurset, sådan at søskende oplever, at de bliver taget godt imod og at indholdet og niveauet for det, som sker på kurset, passer netop til dem. Det handler i udgangspunktet om en god og hensigtsmæssig kommunikation, om at lytte godt efter, om at udtrykke ideer tillidsfuldt til hinanden og møde andre med empati. Vi møder børnene, hvor de er, ved at tage udgangspunkt i situationer, de kender, og ved at give eksempler på ting, de kan genkende fra deres dagligdag og tale et sprog, som de forstår. Men nu er søskende jo kommet på søskendekursus for at lære noget, så det er også opgaven at skubbe dem et skridt frem, at skabe læring. Derfor handler det om at bevæge sig gradvist fra børnenes tryghedszone ud i det nærmeste felt for videre udvikling ved at skabe passende forstyrrelser. Denne udvikling sker fint i en ramme som søskendekurset op opbygget ud fra. At møde deltagerne, hvor de står, handler også om at variere formidlingsformerne og være opmærksomme på deres læringsstile. Nogle lærer fx bedst gennem det, de hører, andre stimuleres gennem det, de ser, atter andre skal have tingene konkret i hænderne for at forstå dem. Den enkelte lærer noget ved at knytte ny viden og nye færdigheder til det, den pågældende allerede ved og kan. Samtidig lærer den enkelte i samspillet med fællesskabet mellem deltagerne og i samspillet mellem deltagere og os voksne. Hvorfor er det vigtigt at møde deltagerne der, hvor de er? Vi møder deltagerne der, hvor de er, fordi vores udgangspunkt er troen på, at alle gør det bedste de kan. Dette kendetegner også som den anerkendende tilgang, hvor alle søskende på et søskendekursus er ligeværdige og har samme ret til opmærksomhed og lærdom. Børnene har krav på at blive taget alvorligt, at der er respekt for synspunkter, så alle får mulighed for at udvikle sig. Samtidig gør vi det, fordi forskningen fortæller, at denne tilgang giver det bedste indlæringsresultat. Når vi møder børnene der hvor de er, giver vi dem de bedste forudsætninger for at realisere deres eget potentiale i fællesskabet med andre.

Sådan oplevede de andre børn det også

Tanken og ønsket om at samle børn på et søskendekursus er ikke alene at formidle nogle fælles videnstemaer til børnene. Et selvstændigt formål er også at bruge fællestrækkene i børnenes baggrund til at skabe et fællesskab og netværk børnene imellem. I tråd med det formål vurderer gruppelederne Nadia og John på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, at børnene i kraft af de temaer, de har haft oppe i gruppen, ikke alene har fået en større forståelse for deres egen situation men også for hinanden i gruppen. Og netop deres fælles baggrund har gjort, at de har følt sig trygge i gruppen og haft mod på at åbne sig: ”Jeg oplever, de har følt sig trygge her i situationen og har turdet fortælle og dele deres oplevelser. Måske fordi de ved, de har samme ”baggrundsvilkår". En mor udtrykker meget præcist, hvordan børnenes erkendelse af, at de alle er søskende til handicappede, har været det vigtigste udbytte af børnegrupperne: ”Det vigtigste han har lært er, at han ikke er den eneste dreng, og at det ikke kun er i vores familie, at der er en søskende med et handicap og at hverdagen nogle gange slår flikflak. Der er også andre børn, som oplever og erfarer præcis de samme udfordrende situationer i hverdagen. Nogle af forældrene peger også på, at deres børn er begyndt at lege med nogle af de andre fra søskendekurset, og at de har besøgt hinanden derhjemme efterfølgende. Hvorvidt det netværk på sigt rækker ud over børnenes deltagelse på søskendekurset, er dog ikke til at vurdere umiddelbart når søskendekurset når sin afslutning, men helt klart et håb og ønske.

At have en bror eller søster med ADHD


Når børn er deltagere på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er det en invitation til at møde et fællesskab med andre søskende som også har en søskende med et særligt behov. Vi matcher alle typer af handicaps og vi tror på at det fællesskab som opstår i den grad er med til at styrke børnene. Fællesskabet bæres af det unikke vilkår det er at have en søskende med en diagnose og den enestående mulighed det er for at komme til orde med sin egen stemme. Nikolaj som er en af deltagerne fortæller her om hvordan det er at have en lillebror med ADHD. Min lillebror på 9 år kan ofte virke rastløs og have svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid. Han mister opmærksomheden, kan sidde stille og dagdrømme eller det stik modsatte - fare omkring og sidde meget uroligt når vi spiser aftensmad – eller forsøger på det! Han kan hele tiden skifte mellem aktiviteter og går i gang med flere ting samtidig uden at færdiggøre noget af det. Ofte giver min lillebrors adfærd også giver problemer i forhold til omgivelserne. I skolen har han meget svært ved at indgå socialt på en ordentlig måde og han forstyrrer ofte legen for de andre børn. Han har også svært ved at følge med. På hans værelse er der meget rod, hans ting flyder og mange af hans legeprojekter gøres aldrig færdige. I min familie har vi mange konflikter og selvom jeg godt ved at min lillebror har ADHD og at han prøver at leve op til omgivelsernes forventninger kan det altså godt være svært at leve i. Inden jeg kom på søskendekursus tænkte jeg ikke om det på denne måde men nu ved jeg, at det ikke handler om dårlig opdragelse og manglende forventninger til ham. Jeg har også lært, at han har svært ved at ”lære af sine fejl” og at det er meget vanskeligt for ham at indgå i noget socialt sammen med andre børn.

lørdag den 14. september 2019

Når handicappet kan være svært at forstå

Det er en lettelse for søskende at have den rigtige viden om deres bror eller søsters handicap. Nogle gange kan det være svært at forstå diagnosen, når man er et barn. Hvor meget ved du om din bror eller søsters handicap? Nogle gange fortæller forældre ikke søskende om handicappet, fordi de ikke ønsker at bekymre børnene unødigt og sommetider spørger søskende ikke forældrene om handicappet, fordi de ikke ønsker at belemre forældrene og kan se, at de har meget travlt med at passe deres søskende. En selvforstærkende spiral som kan være svær at bryde i en travl hverdag. Men tag jer alligevel tid til at tale om handicappet og hvad det betyder for jeres bror eller søster i dagligdagen. På den måde bliver det nemmere at forstå og egentlig også at acceptere.

Nogle ting du kan gøre er:
  • Spørg om dine forældre vil forklare din brors eller søsters handicap. Nogle gange fortæller forældre, at de vil have at søskende spørger dem om ting.
  • Spørg dine forældre om de kan finde oplysninger på internettet til dig, som også gælder din bror eller søsters handicap.
  • Skriv en liste af ting, du ønsker at vide og giv den til dine forældre.
  • Stil spørgsmål til hvad du ikke forstår – husk på at selv voksne kan have svært ved helt at forstå et handicap.
  • Husk - at du kan ikke smittes af din bror eller søsters handicap ligesom en forkølelse eller influenza.
  • Deltag i et af Ådalskolens søskendekurser og giv dig selv mulighed for at møde andre søskende som med garanti oplever mange af de samme ting som dig.

En tankegang søskende tager med sig

Min storebror kan ikke, sådan begynder Mathilde, en pige på 11 år som har en storebror med autisme. Min storebror kan ikke læse, ikke regne, ikke være alene, ikke tage telefonen, ikke sige noget fornuftigt, ikke passe mig, ikke købe ind, ikke selv gå i bad, ikke tage en opvask…Listen var nærmest uendelig lang med ting som Mathildes storebror ikke mestre da Mathilde begyndte på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Sådan havde det været for hende i flere år og jo ældre han blev kom det tydeligere og tydeligere frem, at hendes storebror for altid ville være anderledes. Mathilde havde i mange år også troet, at det blot var en overgang og at hendes storebror bare var lidt langsom i udvikling. Mathilde fortalte, at hun godt kan blive ked af det når hun tænker over det og at hun nogle gange går med en masse ønsker og håb som ikke er realistiske. Derfor er Ådalskolens søskendekursus kommet som en fantastisk hjælp og støtte for Mathilde og hendes familie. ”At jeg kan mødes med andre børn som også har søskende i familien som er handicappede er en rigtig god støtte og hjælp” siger hun. De voksne på søskendekurset har fortalt, at vi som søskende skal øve os i at justere i vores opfattelse. Mange af os tror (eller håber) nemlig, at et handicap går over og at det hele bliver normalt igen, men inderst inde ved vi jo godt, at sådan bliver det desværre ikke. Vores søskende har brug for os og de kan bedre bruge os, når vores opfattelse går mod det de kan, siger Mathilde. Søskendekursets gruppeledere Gitte Malmgren og John Quist Frandsen supplerer, at der er meget mere energi i at fokusere på det som børnenes søskende kan, glædes over hvert eneste lille mikro fremskridt og naturligvis håbe på mere i den samme retning istedet for at gå og være ked af alt det de ikke kan eller magter. Lige netop den opfattelse er det som søskendekurset gerne vil være med til at tegne og vi er rigtig glade for, når det er det som børnene tager med herfra. Med masser af aktiviteter og lege i børnehøjde er vi alle med til at skabe den proces som ruster søskende til en anderledes opfattelse og en styrket tankegang. En tankegang som de i forskellige grader tager med sig videre også når søskendekurset er slut.

Søskendekursus for unge

Ådalskolen i Ringsted er ude med et sprit nyt kursuskoncept som matcher unge i alderen 13-16 år. Det begynder til marts 2020 og det er nu muligt at reservere en kursusplads. 

fredag den 13. september 2019

Et søskendekursus bryder med det som er anderledes

”At have en bror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til mange anderledesheder i min familiens hverdag og den måde vi fungerer på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt både med hensyn til ens tanker og følelser og i forhold til praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at kende til hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”. Følelserne hos min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en rigtig stor hjælp at tale med andre børn og det er helt klart, at det bryder med den isolation og anderledeshed, som nogle gange omgiver børnene.

onsdag den 11. september 2019

ADHD og min søskende


Hver dag får over 14 børn i Danmark stillet diagnosen ADHD (Attention Deficit
Hyperactivity Disorder) – for 14 år siden, var tallet under tre (Regeringens udvalg om Psykiatri, 2013). ADHD er en diagnose, som baseres på observationer af barnets adfærd i hverdagen og hvordan det håndterer forskellige situationer. For at få diagnosen ADHD skal barnet udvise adfærdsproblemer på tværs af kontekst eksempelvis både i hjemmet og i skolen. Problemerne opleves oftest som udviklingsforstyrrelser i forhold til andre børn indenfor tre områder: Uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Disse kaldes også for kernesymptomer på ADHD. At have en bror eller søster med ADHD påvirker selvsagt søskende og påvirkningerne kan være meget forskellige fra familie til familie. I dag er det primære behandlingstilbud til børn med ADHD medicinsk, selvom international forskning omkring behandling af børn med ADHD og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og familier med ADHD også tilbydes adfærdsregulerende behandling, eksempelvis forældretræningskurser. At have et barn med ADHD i familien kan trække store veksler på familielivet. ADHD-symptomerne kan opleves stressende og dominerende på de øvrige familie, hvilket ofte fører til negative reaktioner fra søskende og forældre, ødelæggende og negative adfærdsmønstre mellem familiemedlemmerne og nedsat psykosociale funktioner hos forældrene. Studier finder, at familier med ADHD har et mere stressende og konfliktfyldt familieliv og forældrene føler, at de har ringere forældrekompetencer og at de er mere eftergivne og oftere overreagerer. Disse familiære problemer kan igen øge barnets for-styrrende adfærd og forværre forældre-barn-relationen. Det er derfor vigtigt at stoppe denne negative spiral så tidligt som muligt, mens problemerne stadig er små. Eksempelvis ved at ændre ved omgivelsernes adfærd og derigennem ændre udsigterne for både familie og børn. At vokse op med en søster eller bror, som har ADHD, kan derfor være en særlig udfordring for søskende. Børnene har derfor brug for at blive set og hørt og for at nogen interesserer sig for, hvordan de har det. De kan have glæde af at deltage i søskendekurser sammen med andre søskende, hvor de kan få større forståelse for ADHD og dele erfaringer, tanker og følelser om det at have en søster eller bror med ADHD. Nedenfor har vi skrevet en række tips og råd som vi har samlet på Ådalskolens søskendekurser gennem tiden til bedre at håndtere familielivet med en bror eller søster med ADHD.

En hjælp til søskende:
Planlæg alene tid med barnet, der ikke har ADHD. Sørg for at barnet får positiv opmærksomhed og den omsorg, som han (eller hun) har brug for.
Fortæl barnet, at du ved, at det kan være svært at være sammen med hans (eller hendes) søskende med ADHD, når han (eller hun) har svært ved at håndtere sine ADHD-symptomer. Giv dit barn mulighed for at lufte sine tanker/følelser og blive hørt.
Hjælp barnet uden ADHD med at lære strategier, der hjælper det til bedre at håndtere deres ADHD-søskendes problematiske adfærd. Brainstorm, lav rollespil og praktisér strategierne, så responsen bliver mere automatisk og naturlig for dit barn.
Udvis empati og forståelse for barnet, der ikke har ADHD, når det har problemer med at håndtere en situation med sin ADHD-søskende. Hav forståelse for, at det kan være svært for barnet selv at modstå fra at reagere uhensigtsmæssigt, når hans (eller hendes) ADHD-søskende udviser en provokerende adfærd.
Sørg for at strukturere hjemmet på en ADHD-venlig måde med klare regler og konsekvenser, faste rutiner, støtte til hensigtsmæssig adfærd, feedback, masser af anerkendelse m.m.). Dette hjælper alle børn og er en proaktiv måde at hjælpe dit barn med ADHD til bedre at håndtere sine symptomer. Nogle søskende kan have brug for professionel hjælp til at lære strategier, så de bedre kan håndtere deres bror (eller søster) med ADHD, få bearbejdet deres følelser, blive bedre til at passe på sig selv, få fokus på egne ønsker og behov samt større forståelse for, hvad ADHD er. Andre kan have glæde af at møde andre søskende til børn med ADHD, så de finder ud af, at de ikke er alene, kan etablere venskaber og udveksle erfaringer.

tirsdag den 10. september 2019

Et par kongstanker ved søskendekurser


På Ådalskolens søskendekursus er det klart børnene som er i centrum og ikke udelukkende deres søskendes diagnoser. Sådan siger vi, når vi bliver spurgt til, hvad et søskendekursus er. Nadia Kyed og John Frandsen begge gruppeledere på Ådalskolens søskendekursus italesætter her nogle af kongstankerne med søskendekurserne. Helt generelt ønsker vi at inddrage børnenes erfaringer og oplevelser som nogle gode markante hjørnesten på kurserne. Derfor er det vigtigt, at aktiviteterne undervejs gør at børnene føler sig hørt, så børnenes perspektiver og erfaringer kan blive belyst og taget i betragtning. En vigtig del af vores rolle er således at understøtte og guide søskende gennem aktiviterne, så de motiveres til og får mulighed for at fremkomme med deres syn på virkeligheden. Hvis søskende står i en situation i deres familie og ikke forstår, hvad der sker forsøger de selvsagt at skabe deres egen mening med tingene. For nogle søskende (særligt de mindre børn) kan det betyde, at de tror at det er deres skyld at omstændighederne er som de er. Andre børn kan komme til at opfatte virkeligheden og kravene fra andre som uretfærdige eller direkte onde, fordi omgivelserne gør noget, som i søskendes øjne fremstår helt meningsløst. I begge tilfælde bliver det vanskeligt for søskende at finde frem til en ordentlig afklaring og accept af det vilkår som er i deres familie. Accept og afklaring forudsætter naturligvis forståelse og hvis søskende ikke forstår, hvad der sker, bliver resultatet i stedet ofte modstand eller resignation. Det oplever vi skaber et dårligt fundament for familiens samlede trivsel og gør det vanskeligere for søskende at få skabt et positivt afsæt for deres position som bror eller søster til en søskende med et handicap.

søndag den 8. september 2019

Ådalskolen tager på familieweekend i Odder


Rett Syndromforeningen holder i denne weekend deres årlige kursus- og familieweekend i fantastiske omgivelser nemlig på Park Hotel i Odder. Vi har fået lov til at være med og lave et ”mini mini søskendekursus” for de deltagende børn og unge. Alle børnene vi mødte har som sagt en søster med Rett Syndrom, en neurologisk sygdom som hovedsageligt kun rammer piger. Ofte ser det i begyndelsen ud til at pigerne udvikler sig normalt. De bliver som nyfødte ofte beskrevet som ”nemme og stille” børn, deres udvikling kan være lettere forsinket og pigerne kan også være muskelslappe. Indenfor det første ½ til 1½ år går pigernes udviklingen i stå. De holder således op med at lære nye ting og tiden herefter præges af funktionstab. At være søskende til en søster og bror med et handicap er er vilkår som mange børn og unge lever med. Et vilkår som søskende vil lave livslangt og som de skal lære at forholde sig til og leve med. Netop det faktum at ens søster er anderledes er noget som optager de mange søskende som deltager i Rett foreningens familieweekend. Børnene og de unge beskriver deres søster som sød, støjende, sær, elskelig og irriterende. Alle sammen tillægsord som både kendetegner det svære og det nemme og sådan er det for søskende. Der vil i en barndom og ungdom både være nemme og svære tider som giver livserfaringer til søskende. De børn og unge som deltog ved dagens workshop, italesatte flere ting ved at være søskende til en søster med Rett Syndrom. Noget af det vigtige er at se ens familie og søster ud fra et menneskeligt aspekt. Så er man nemlig optaget af:
At hygge sig
At have tillid til hinanden
Gode smil og grin smitter
Gode oplevelser er vigtige
At skabe gode muligheder for familieminder
Forståelsen for handicappet
Forskellige følelser (kærlighed, vrede)
At min søster ikke er en sag, men et menneske
At bare være sammen
At kende nogen man kan dele de svære oplevelser med
Børnene er enige om at mad, kærlighed, fællesskab og omsorg
er ting der skal til for at deres søster og ens familie får et godt liv. Det centrale er at skabe en relation og en stemning omkring barnet med Rett fordi, det er et menneske, at lege og at give gode oplevelser er også noget de deltagende søskende synes er vigtigt. Tusind tak fordi vi fik lov til at møde jer og tak for alle jeres gode indspark. Hvor føler vi os heldige at vi fik lov til at møde jer.
Fortsat god weekend.
De bedste hilsner
Nadia og John


lørdag den 7. september 2019

Den onde troldmand Gargamel og hans kat Azrael


De børn og unge som genkender dette foto ved hvad det handler om i mere en en betydning. Nemlig en lørdags workshop under overskriften ”Mini mini søskendekursus” og det faktum det er at være bror eller søster til en søskende med Rett Syndrom. Nadia og John fra Ådalskolen i Ringsted er taget til Odder i dag for at deltage i Rett Syndrom foreningens familieweekend. En årlig tilbagevendende begivenhed, hvor familier som har har et barn med Rett Syndrom kan mødes, hygger sig og lærer nye ting om ens søster. Vi har haft en fantastisk dag og det vil vi gerne takke jer alle sammen for. At mødes med jer søskende giver så meget viden og energi at vi er parat til endnu flere søskendekurser. Det fællesskab som I oplever på jeres familieweekend er ”guld værd”, mange af jer kender hinanden gennem flere år og et par af de mindre børn fortalte os, at I hvert år glæder jer til at gense hinanden og være med i de mange sjove aktiviteter. I dag blev I udfordret på jeres søskenderolle med smølfe spørgsmål og vi bad jer efterfølgende tænke lidt over den relation som I har til jeres søster. En relation betyder i den her sammenhæng en slags forbindelse og forbindelser kan jo enten være tykke eller tynde. For at få en tykkere forbindelse er man nød til at investere noget energi og det gik aktiviteten med ”Min opskrift” ud på. Vi håber I alle fik mulighed for at tænke lidt over hvad relationen betyder for jer og det forhold I har til jeres søster og tager imod de gode råd I fik af hinanden og det vi fortalte jer. Tusind tak for en rigtig god dag og fortsat god weekend.


fredag den 6. september 2019

Der er enighed blandt søskende om mange ting

Søskende deler et særligt og unikt bånd. At have en bror eller søster med et handicap kan sommetider gøre livet lidt mere kompliceret. Uanset hvad vil det at vokse op med en bror eller søster med et handicap lære dig ting som at være mere tålmodig, større forståelse af at mennesker er forskellige og at det er ok. Handicappet er blot en del af din bror eller søster. Vi har alle ting, vi gør godt, og ting, vi ikke gør så godt, eller vi har ting, som er anderledes om os. Vi er alle unikke. Som en søskende engang sagde til sin mig: "Jamen Rasmus har autisme, jeg har astma, hvad har du?" Det gav virkelig eftertænksomhed. Du oplever mange gange at have det sjovt med din bror eller søster og det kan give dig en følelse af stolthed, når du ser, hvor hårdt de kæmper og hvad de egentlig kan opnå. Du kan også føle medlidenhed med alle de ting, de ikke selv kan gøre, og måske skyldige over de ting, du kan gøre. På samme tid, kan du ikke vide, hvordan du skal forklare tingene til de kammerater eller måske føler du dig flov, når kammeraterne kommer hjem og din bror eller søster opfører sig på en usædvanlig og anderledes måde. Du kan blive drillet eller mobbet af andre børn. På et søskendekursus er du ikke alene. Der er mange andre børn, der ved, hvordan hverdagslivet kan være og de kan nemt sætte sig ind i de gode og ikke så gode ting, der følger med når du har en bror eller søster med et handicap. Og så er der voksne, der også forstår. Ådalskolens søskendekursus sammensætter et spændende program og vi sørger for at der bliver skabt et trygt fællesskab hvor du har mulighed for at få delt dine erfaringer og helt sikkert få nogle nye ideer med hjem.

Børnene og de unge lærer at sætte ord på rollen som søskende

Søskende har stor glæde af at møde og dele erfaringer med andre i samme situation. Der sidder i gennemsnit 2-4 børn i hver skoleklasse, der er pårørende til en bror eller søster med et særligt behov – langt de fleste taler ikke med nogen om det. Derfor tilbyder Ådalskolen søskendekurser for børn i alderen 9-16 år, som har en mor eller far med et handicap. Kurset udbydes tværkommunalt og dækker alle handicapgrupper. Her får børnene ideer til at håndtere deres livsvilkår og sætte fokus på de positive aspekter. Et af målene med søskendekurset er også, at børnene møder ligesindede i gruppen og at de kan tale om deres situation. Det er også betydningsfuldt, at familien og barnet kan tale åbent om handicappet hjemme og i deres netværk. Tre gruppeledere mødes med 10-12 børn og unge, gennem 3 måneder, 42 timer i alt. Hvert møde indeholder faste punkter i form af sjove lege og kreative øvelser om relevante emner. F.eks. ”hvordan lægger jeg mærke til, når min brors autisme fylder” og 'hvilke gode ting kan jeg gøre for mig selv'. Søskendeskurset har fokus på børnenes levede erfaringer og ikke på forældrene. Det er ikke terapi. Formålet er primært, at børnene kan møde ligesindede og udveksle erfaringer i trygge rammer.

Søskende føler sig genkendt i hinandens historier

Søskendekursus, søskendegruppe eller søskendehold. Ja kært barn har mange navne. Ådalskolen i Ringsted har i en årrække tilbudt søskendekursus til børn som har en bror eller søster med et handicap eller funktionsnedsættelse. Mange børn som har søskende med handicap, fysisk eller psykisk sygdom har behov for at spejle sig i andre børn i lignende situationer. Gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolen fortæller om erfaringerne: "Nogle gange er det sådan, at et barn vokser op uden andre søskenderelationer end til en handicappet/udviklingshæmmet søster eller bror. For forældrene kan der nogle gange opstå tvivl om, hvad der er et normalt søskendeforhold og hvad der ikke er normalt. Er det normalt, at de skændes som de gør eller at de er så flinke? Spørgsmålene som er forståelige, fordi man ikke har erfaringer, man kan sammenligne med. Derfor er det vigtigt at møde andre søskende som enten er i samme situation eller har andre erfaringer, hvor man konkret kan snakke sammen og deraf få en fornemmelse af, hvad der er normalt og ikke normalt. Det tror jeg, at alle søskende vil have gavn af, for vi gør os alle mange tanker og bekymringer om søskendes adfærd, og når vi hører andre berette, så genkender vi hurtigt disse forhold og så føler man sig mere normal. Omkring søskende til handicappede/udviklingshæmmede børn tror jeg, at det er vigtigt, at de også møder andre børn, som har lignende erfaringer. Det har nemlig en normaliserende effekt at føle sig genkendt i andres historier og oplevelser.

torsdag den 5. september 2019

Et søskendekursus sætter tingene i perspektiv

I løbet af et søskendekursus som på Ådalskolen i Ringsted er der mange snakke med søskende, som har en bror eller søster med handicap. Der er også mange sjove aktiviteter og ikke mindst muligheder for at dele de oplevelser man som søskende har. Vi oplever, at søskende har rigtig mange erfaringer og mange forskellige følelser forbundet med situationerne. Vi har bl.a. oplevet, at nogle søskende har følt sig utilstrækkelige eller været frustrerede og bekymrede for, hvordan fremtiden skulle forme sig for sig selv og deres bror eller søster med et handicap. Vi har også hørt at nogle, som har haft en følelse af at have mistet kontrollen eller været stresset og urolige over situationen. Andre søskende har følt sig misundelige eller haft en følelse af ikke at kunne forstå, hvorfor tingene sker, som de sker. Alt i alt, så er alle disse følelser naturlige og helt okay at have. Vi reagerer alle meget forskelligt på de ting, vi møder i livet, og derfor er der heller ikke nogen rigtig eller forkert måde at forholde sig til, at en, man holder af har et handicap. Når man som barn går rundt og tumler med de her følelser, så handler det først og fremmest om at få sat ord på følelserne, sætte fokus på sig selv og finde ud af ’hvad er det egentlig, som berører mig’. Derefter handler det om at finde ro i det ukendte og få noget perspektiv og refleksion over situationen. Det kan være svært. Et søskendekursus kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv, få reflekteret over situationen og få en tryghedsfølelse ved at få læsset nogle af følelserne af.
Handicappet er der naturligvis fortsat og faktum ændres ikke, men visheden ved at kunne læsse af blandt andre giver en stor lettelse for mange. Det er nemlig vigtigt, at man som søskende også husker på sig selv. Det er ikke kun den, som har et handicap der bliver påvirket. Som søskende kan du blive påvirket i lige så høj grad. Tænk derfor også på dig selv og anerkend, at du også kan have det svært men at det hjælper at sætte ord på det ”svære” og lufte det til andre. Det handler nemlig også om at kunne få øje på det mulige i stedet for det umulige og på den måde få fokus væk fra begrænsningerne og irritationerne. I sidste ende får søskende nogle redskaber til, hvordan man kan klare at tage en dialog med hinanden om de ting de oplever i hverdagen. Samtidig handler det om at få lagt en form for strategi for, hvordan tingene skal gøres og klares fremadrettet.

Det gør noget godt at give sine erfaringer videre

Sådan siger mange af børnene undervejs i et søskendekursus. Et søskendekursus, der varer 45 timer og afholdes tværkommunalt og er åbent for alle kommuner og for søskende i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. Ådalskolen i Ringsted har netop sidste lørdag igangsat endnu et kursus og alle børnene er meget positive og glade for at medvirke og bidrage til kurset. En meget central pointe vi hører er, at børnene oplever en stor glæde og tilfredshed ved at selv mærke, at de også kan videregive deres erfaringer til andre børn, som virkelig får gavn af deres input. Sat lidt på spidsen kan det siges, at børnene oplever, at deres erfaringer med at være bror eller søster til en søskende med et handicap ikke er helt forgæves, idet de kan hjælpe til at forebygge og sætte fokus på det som mange af dem oplever. Om dette fortæller Martin på 11 år blandt andet følgende:
”Jamen det giver da en stor tilfredshedsfølelse at vide, at jeg kan hjælpe andre, der er i samme situation som én selv” ”Jeg er rigtig glad for at være med på Ådalskolens søskendekursus, der er masser af nye og sjove kammerater, masser af sjov og hygge og det har givet mig en følelse af, at jeg kunne gøre gavn”. ”Når jeg midt på eftermiddagen bliver hentet af min mor oplever jeg, at jeg har gjort noget godt for andre og naturligvis også fået lært noget og fået en masse gode oplevelser selv. Forhåbentlig har jeg været med til at bane vejen for, at andre kan få det bedre”. Det er jeg nu helt sikker på, slutter Martin med at sige. Jeg glæder mig rigtig meget til den næste søskendelørdag. Vi ses.

mandag den 2. september 2019

Mange henvendelser i øjeblikket

Hej
Vi får rigtig mange henvendelser omkring søskendekurser til børn og unge som har en bror eller søster med særlige behov. Her er datoerne for de forløb som vi tilbyder i 2020. Det er muligt allerede nu at tilmelde sig. Vi sender gerne en kursusfolder med flere praktiske oplysninger hvis du har interesse for kurserne.

Tryghed og tillid

På søskendekurset er vi meget optaget af at få lært hinanden godt at kende. Da vi mødes i lørdags for første gang var der jo ingen som kender hinanden. Der er mange sommerfugle i maven hvilket jo egentligt er meget normalt når vi ikke kender hinanden. Undervejs i løbet af dagen lavede vi forskellige aktiviteter som hjælper til at lære og kende hinanden mere og mere. Der var pauser og leg i gymnastiksalen som også er med til, at vi oplever hinanden mere og mere. Nogle af jer kom med gode forslag til lege og så prøvede vi naturligvis også dem. Vi synes, det var en rigtig god lørdag, vi voksne øvede os på navnene og vi vil gøre vores til, at vi nok skal få jer lært godt og grundigt. Trygheden og tilliden på søskendekurset er nemlig alfa og omega og vi glæder os meget til at være sammen med jer i dette efterår. I jeres scrapbog kan I læse mere om søskendekurset fra gang til gang. Kan I have det godt indtil vi ses igen.
Bedste hilsner
Nadia, Gitte og John