fredag den 26. juni 2015

God sommerferie til alle

Sommerferien begynder nu...
Ådalskolens søskendekursus holder sommerferie, men ikke mere end vi dagligt checker og besvarer mails. Så hvis du er interesseret i vores søskendekurser sender vi dig meget gerne en kursusfolder. Vi vender stærkt tilbage med masser af nye kræfter og glæder os til at tage fat på det næste søskendekursus, som begynder i slutningen af august.

Sommerferie og min lillebror med ADHD

Idag begynder sommerferien for langt de fleste børn og forhåbentlig masser af udeliv, lune sommeraftener, ture til stranden, is og fri fra skole, børnehave og arbejde. Sommerferien giver mulighed for at få pulsen ned uden andet formål end at være sammen med hinanden. Alt sammen lyder det rigtig hyggeligt, men for Jonathan, som har en lillebror med ADHD kan en sommerferie nemt blive et sandt helvede, som han selv siger.

onsdag den 24. juni 2015

Noget kan fylde rigtig meget for søskende


Det kan være meget forskelligt, hvordan det opleves at vokse op som søskende til et barn med ADHD. Mange søskende deler imidlertid oplevelsen af at føle sig overset, fordi et handicap som ADHD kan være krævende for hele familien. De kan opleve at få mindre tid med og opmærksomhed fra forældrene, da barnet med ADHD ofte har behov for hyppig og vedvarende voksenopmærksomhed. Det er for mange søskende også svært at forstå og forholde sig til et ”usynligt” handicap, der er præget af uforudsigelighed, voldsomhed og en ustabil søskendekontakt. Andre kan opleve, at de går med mange spørgsmål og ønsker for deres eget liv, som kan være svære for forældre og pårørende at håndtere i hverdagen. Noget af det, der fylder rigtig meget for nogle søskende til børn med ADHD, er de meget modsatrettede følelser, som de kan have i forhold til deres bror eller søster. På den ene side kan de opleve at holde af og drage omsorg for deres søskende. På den anden side kan de opleve stærke følelser af vrede og jalousi i forhold til deres bror eller søster. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn som har søskende med ADHD. I løbet af ugen skriver vi om hvordan det kan opleves at have ADHD, når sommerferien nærmer sig. Følg med her på bloggen.

På et søskendekursus får vi lov at stille spørgsmål


Det kan være udfordrende at have en bror eller søster, som har et handicap og derfor ikke er ligesom andre børn. På denne blog fortæller søskende, forældre og fagfolk om det – og om, hvordan man bedst kan støtte og hjælpe søskende. At hjælpe hele familien og skabe et supplement til den familiebehandling som kommunen allerede tilbyder er det første gode skridt mod helhedstænkningen. At erkende, at man har brug for en hjælpende hånd, er det næste skridt, og heldigvis er der mange steder god hjælp at hente også uden for familien. Flere kommuner, regioner og diagnoseforeninger tilbyder søskendegrupper, -netværk eller -kurser, hvor der er fokus på barnet uden handicap. Her kan børnene møde andre i samme situation, have det frirum, hvor de åbent kan tale om deres nogle gange modstridende følelser, identificere sig med hinanden og få gode oplevelser sammen. Noget, mange børn har rigtig stor glæde af. Det gælder også 9-årige Sebastian og 12 årige Liam, brødre til Isabell, som har infantil autisme: ”På søskendekurset snakkede vi og fik lov til at stille en masse spørgsmål og lavede også en masse andre sjove ting … Blandt andet var vi på hyttetur som de voksne kalder for en søskendecamp. Det var rigtig hyggeligt og en god mulighed til at være sammen med hinanden. I løbet af kurset talte vi også om anderledes og mærkelig adfærd. Min søster Isabell skal altid lukke døre og tænde og slukke for tv’et. Når vi kører i bil, skal vi altid køre den samme vej, når vi skal hen til hendes skole, ellers bliver hun meget sur og hendes verden falder sammen. Det lyder måske som en lille ting, siger Liam på kun 12 år, men prøv lige i et øjeblik at sætte dig ind i og forestille dig, hvad det betyder for vores hverdag – altså hver evig eneste dag.

Snakkene på et søskendekursus kommer frem med tillid


Mathias som er 11 år fortæller os på søskendekurset, at det „ikke er så let at snakke med forældrene om det, som er vanskeligt, når det vanskelige handler om ens søster med autisme“. Mathias fortæller også, at det er svært at finde tid til at tage emnet op – det drukner simpelthen i hverdagen. Søskendes stemmer kommer derfor ikke altid frem, bare fordi man spørger – men man kan høre den tydeligere, når der gives tid, tillid og ro. Dertil skal man være opmærksom på, at nogle gange ønsker søskende ikke at sige alle de ting, de har på hjertet til deres forældre. De ved jo, at også de kan være både kede af det, forvirrede og ikke mindst trætte. „Hvordan går det“, spørger vi voksne ofte hinanden, når vi mødes tilfældigt på gaden. „Fint“, svarer mange af os så. Helt kort og godt. Det samme gør børn: „Hvordan gik det i skolen i dag“, spørger far ved aftensmaden. „Meget godt“, svarer sønnen. Et svar, som sikkert ikke er spor ukendt for mange forældre, når de sidst på eftermiddagen spørger til barnets skoledag. På lignende vis svarede 10-årige Ida da også kort og roligt: „Det går udmærket“, da vi en lørdag på søskendekurset spørger hende, hvordan det går for hende nu, hvor hendes storebror er kommet godt igennem hjerteoperationen. Men heldigvis fik Ida lov til at fortsætte på søskendekurset og dermed mulighed for at fortælle de andre søskende og os gruppeledere gennem ord og tegninger, hvordan hun oplevede det. Halvdelen af tegningen var fyldt med glade og fine farver, mens den anden halvdel bestod af ret mørke og grå nuancer. Da der lidt efter lidt kom ord på tegningen, viste det sig, at der var mange tanker, spørgsmål og bekymringer. Hvordan det opleves for Ida at have en bror med et handicap kan man ikke lige høre, når man bare spørger i første omgang. Derfor er det også vigtigt for os gruppeledere at understrege, at de tanker og udsagn, som børn kommer med på søskendekurserne ikke kommer ved hurtige samtaler i en hvilken som helst kontekst. De fleste af dem er kommet frem i den ramme, hvor søskende over en rum tid har haft mulighed for at blive trygge, og hvor der er opbygget tillid til, at de bliver hørt på – både af voksne og af de andre søskende, som har oplevet noget lignende i deres liv. Dette er et af kendetegnene bag de søskendekurser som afholdes på Ådalskolen i Ringsted.

Te, kakao og boller

Læs her hvad børnene fra det sidste søskendekursus sagde. For børnene var søskendekurset det sted, hvor de kunne tale om, hvordan de havde det, hvordan de havde haft det siden sidst, og hvad de havde lavet. Nogle børn kaldte det ”at gå til noget” på linje med andre aktiviteter såsom fodbold, spejder og gymnastik. De beskrev også søskendekurset som ”rigtig hyggelig, man slapper af og kan få snakket ud med nogle, der har de samme oplevelser” (12 år). Søskendekurset blev også beskrevet som et sted, hvor ”man kan være, når man har en bror med autisme” (10 år). Børnene blev bedt om at fortælle, hvordan de ville beskrive gruppen for en kammerat i klassen, der også har en bror eller søster med et særligt behov. De beskrev søskendekurset som et sted, hvor man sidder og snakker og får te, kakao, saftevand og boller. Et sted hvor man også kan tage nogle kort frem med billeder eller ord på, og fortælle om de tanker, som ordene og billederne sætter i gang. Nogle af børnene ville helst være fri for at tale om handicappet i skolen. De ville hellere tale om det på søskendekurset, fordi: ”Det er mere hyggeligt - og der er også andre der ved, hvordan det er” (9 år). Et barn lagde vægt på, at søskendekurset var et sted, hvor det blev behandlet ligeværdigt og ikke ”som en baby”, hvor de sagde: ”neej, hvor er det altså synd for dig, at din søster har autisme” (12 år). En anden sagde, at det var vigtigt ikke at være indelukket på søskendekurset: ”Fordi det vigtige er at være åben” (10 år).



Et frø slår rødder

En stjernestund giver energi og lykkefølelse og er med til at udvikle dig. Stjernestunder er vigtige i vores liv og vi skal huske at dele dem med hinanden. Når det hele går op i en højere enhed og når et søskendekursus ”bare spiller” så opleves det ofte som en stjernestund. Når alle søskende er med på aktiviteterne, du har planlagt og du selv er helt opslugt så er det, at du oplever en stjernestund. Vi pædagoger oplever jævnligt stjernestunder og dem skal vi være opmærksomme på, for vores trivsel kan skrues en tak i vejret ved at være opmærksom på, hvad der fungerer. Birgit Buch Jensen, som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekursus beskriver netop i det sidste nummer af BUPL en sådan stjernestund. Hun siger desuden ”vi kan have en tendens til at fokusere på problemer, men vi skal også kigge på, hvad vi kan og hvad vi er gode til. Og så skal vi tillægge det en værdi. Det gør os gladere og giver energi, samtidig med at vi kan lære af de gode oplevelser”. Når det er sagt er stjernestunder ikke kun rosenrøde oplevelser. Det kan også være svære situationer, som er blevet håndteret bedre end først antaget. Og et øget fokus på stjernestunder betyder ikke, at man skal stoppe med at tale om problemerne. Birgit tilføjer, at man ikke skal feje ting ind under gulvtæppet, men man skal bare huske også at fokusere på det positive og understreger, at arbejdet med stjernestunder ikke handler om at ændre menneskers måde at være på, men om at få flere nuancerede billeder på situationer i hverdagen.



tirsdag den 23. juni 2015

Vi fik en slags fred i sindet


At være søskende til et barn med et handicap kan for mange være en stor og anderledes mundfuld – også psykisk. Derfor er det en stor og god støtte for søskende at udveksle erfaringer og tale med andre i samme situation på et søskendekursus. Emma kendte Pernille fra skolen, hvor de af og til havde talt sammen. Talt om alting mellem himmel og jord også nogle gange om, at de begge har en bror med et handicap. Venskabet mellem pigerne udviklede sig og da Pernilles familie nævnte muligheden om et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted sprang Emma på lige med det samme. ”Jeg havde i noget tid haft noget frustration over at jeg nærmest blev regnet for en servicefunktion i min familie” siger Emma. Det var derfor rigtig godt at høre, andre børn kunne have det på samme måde, og det var godt at kunne komme ud med det. I det hele taget gav vores snakke på søskendekurset en kæmpe afklaring, der blev løsnet op for en masse ting for os alle. Man kan sige, at vi fik en slags fred i sindet, siger Pernille og Emma i kor. Pigerne er helt enige om at det til tider kræver meget styrke, at være søskende til et barn med handicap både for os men også i familien. Efter vi har været på søskendekurset har vi fået mere selvtillid og vi har i dag ikke svært ved at give udtryk for vores mening i en gruppe, og vi påtager os gerne rollen som dem, der provokerede de andre altså på den gode måde. F.eks. ved at minde andre om, at man ikke altid kan tænke på den handicappede – den pårørende skal også tænke på sig selv, ”for hvis vi knækker, bryder systemet da helt sammen”, er begge piger enige om.

Nogle børn skal have et lille skub


Ådalskolen i Ringsted tilbyder kurser for søskende, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Drengene fortæller, at søskendekurser er en fantastisk ting og det er vigtigt at fortælle alle søskende, hvad der findes af kurser. Men det er ikke alle børn, som kommer af sted af sig selv, nogle skal man skubbe mere til end andre. ”Jeg var en af de drenge som egentlig ikke ville afsted på søskendekursus fortæller Niels på 11 år, men min familie og jeg har haft rigtig meget glæde af dem. Dog kunne jeg godt ønske mig, at de varede noget længere. På søskendekurser bliver tingene forklaret på vores niveau”. Søskende er pårørende og vi pårørende er en vigtig ressource i forhold til den bror eller søster, som dagligt lever med et handicap. Det kræver en særlig forståelse, at kende og forstå de ofte meget små signaler, der kommer til udtryk i en hverdag hos et barn med et handicap. Åbenhed og sammenhold i familien, en direkte kommunikation om handicappet samt en god fælles forståelse af problemløsning er faktorer, som ofte kan forebygge udfordringerne pgr. handicappet. Det er vel dokumenteret, at familiens holdning påvirker søskendes trivsel og strategier i forhold til at håndtere og leve med en bror eller søster som har et handicap. 

”Vi var slet ikke tænkt ind…”


At være bror eller søster til en søskende med et handicap slutter naturligvis ikke i barndommen. Der er tale om en relation, som vokser og modnes gennem hele livet. Ådalskolens søskendekursus har via Facebook været i kontakt men en god håndfuld ”voksne søskende” og vi har fået lov til at bringe små uddrag af vores samtaler her på bloggen. Det har været enormt lærerigt at snakke med jer alle og I har givet os en masse brugbare pointer, som vi kan bruge på fremadrettet på søskendekurserne. Bekymringer fra voksne søskende vil være forskellige fra dem som nogle børn går rundt med. For voksne, kan spørgsmålene være fokuseret på ens egne planer om at få børn og være bekymret for, om der er en genetisk komponent i deres søskende handicap som muligvis kan nedarves. I mange tilfælde kan voksne også føle en skarp sans for ansvar for deres bror eller søster, der gør det vanskeligt for dem at forlade hjemmet og begynde et selvstændigt liv. Det er vigtigt, at forældrene fortæller deres store børn om de forventninger, der er i omsorgen for den søskende som har et handicap samt om deres egen rolle som voksne. Spørgsmålene om den rolle bliver efterhånden mere aktuel efter som fremtidsspørgsmålene trænger sig på. Hvornår familien ikke længere vil være i stand til at passe deres barn med handicap hjemme, hvornår det er rette tid til at flytte hjemmefra, hvor skal barnet flytte hen osv. I familier, hvor sådanne samtaler er på tale skal man også behandle spørgsmålet om, hvem der skal påtage sig værgemålet for barnet med handicap, når den dag kommer, at forældrene ikke er her mere. Det er naturligvis ikke let for nogen af os til at tale om vores egen død, men det er en samtale som er vigtig. Der er også brug for at tale om de økonomiske planer forældrene har lavet, pleje ordninger og egne forventninger. Selvom disse samtaler kan være vanskelige vil de i sidste ende være en gave til dine børn fordi de kender dine ønsker og tanker. Det er vigtigt at huske, at søskende som har en bror eller søster med et handicap ikke oplever det som en uoverstigelig hindring. Langt de fleste børn håndterer udfordringerne effektivt og mange af dem reagere med ansvar, kærlighed og humor livet igennem. Voksne søskende udtaler generelt, at de ville have ønsket, at der fandtes søskendekurser på deres tid. Det ville havde været rart og en klar fordel at have et gruppe med jævnaldrende børn til at dele oplevelserne med. Som en af de voksne søskende sagde os ”dengang jeg var i den alder var der absolut ingen opmærksomhed på søskende – vi var slet ikke tænkt ind”.

mandag den 22. juni 2015

”Hvis han skal leve med det, så kan jeg også”

Sådan siger Cecilie på 11 år som har en storebror med autisme. Cecilie deltager på Ådalskolens søskendekursus og fortæller her lidt om hendes oplevelser. At leve i en familie, hvor mange af vores hverdagsting er så meget anderledes stiller store krav til os søskende. Cecilie opdagede egentlig selv, at der var noget galt med hendes storebror, da hun var 5 år gammel. Hun husker, at hun havde lagt mærke til, at han havde problemer med at tale, gik med ble, være sammen med andre og blev hentet i taxa hver morgen, når han skulle på specialskole. Min mor fortalte mig, at Johannes var handicappet, men det påvirkede mig ikke ret meget. Autismen gør i hverdagen, at der er flere ting som fungerer anderledes i hans hjerne. Alligevel var der perioder i min barndom, hvor jeg husker jeg var utryg og bange fordi jeg var i tvivl om, hvilke konsekvenser det ville få for vores fælles fremtid. Jeg var usikker på, om det måske ville skræmme mine veninder og jeg var bange, når min storebror blev vred og smadrede ting på hans værelse. I dag efter jeg har været på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er det blevet meget nemmere for mig. Jeg er glad for, at der var andre søskende som med det samme forstod mig og som kunne fortælle om de samme udfordringer fra deres søskende. En af de ting som Cecilie særligt tager med sig fra søskendekurset er, at hendes uvished er blevet til en vished om, at hendes storebror vil være handicappet resten af livet. Inden kurset tænkte hun om der var bedring på vej lige rundt om hjørnet eller det ville gå væk om nogle få måneder, måske år? Et søskendekursus er med til at sætte det hele på rette plads for mig. Så når min storebror skal leve med det, kan jeg også, slutter Cecilie med at sige.

Søskendekursus hjælper børn til at blive bevidste om egne ressourcer

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter børn som har en søskende med et handicap til at blive mere bevidste om deres ressourcer og de specielle udfordringer, som de står overfor. Det er ofte kendetegnet for søskende, at de har en masse ressourcer, som gør dem i stand til at løse svære problemer, men ofte er børnene ikke selv klar over det. Med et søskendekursus som ramme skal børnene se, høre og opleve, at de kan en masse. Idéen er opstået på Ådalskolen tilbage i 2012, hvor de 3 projektmagere Birgitte, Birgit og John længe havde talt om at designe kursusforløb, som matcher søskende behov, som har det særlige vilkår i livet, at vokse op med en bror elle søster med et handicap. Birgit fortæller, vi i vores hverdag er i berøring med mange familier med udviklingshæmmede børn. Så vi har erfaret, hvad det er for nogle udfordringer, som de her familier står overfor. Det viser sig blandt andet som søskende, der ikke trives, stress og hverdagsforhold, som er meget anderledes end vores. Men samtidig har vi også set, at de her familier rent faktisk klarer sig og i mange tilfælde er meget ressourcestærke. Derfor sagde vi til os selv, at der måtte kunne gøres noget for at optimere deres situation. Ideen til søskendekurser var dermed født og i foråret 2013 blev det første kursus afviklet. Omdrejningspunktet for kurserne er overordnet at styrke søskende til bedre at kunne håndtere de udfordringer, som de møder. Gennem aktiviteter og den legende tilgang sætter vi først og fremmest fokus på det, som er lykkedes for søskende. Hvordan har de klaret de udfordringer, de som søskende har haft indtil nu? Når de har været udfordret, hvad er det, som er gået godt? Hvad er det far gør? Hvad er det mor gør? Hvad kan de sammen i den her familie – både sammen og hver for sig? Et søskendekursus skal understøtte processen som er med til at gøre dem tilfredse med det, som de gør, fortæller John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus. Næste skridt er ifølge John at få tunet ind på, hvad der så er det bedste for den enkelte søskende at gøre i de situationer, som de står i. John forklarer, at når søskende bliver bevidste om, hvad de kan, så er det også nemmere at finde ud af, hvad det er de gerne vil have skal være anderledes. Et søskendekursus har fokus på familien som helhed og ikke kun det udviklingshæmmede barn. Det er godt at søskende tilbydes mulighed til at formulere idéer og finde løsninger på de udfordringer, som de står over for. Selvom søskende i begyndelsen kan opleve deres egen hjemme situation som meget anderledes finder de i løbet af meget kort tid ud af, at de deler historier og selvsamme oplevelser med mange andre børn. Søskendekurserne viser at de i mange situationer reagerer fuldstændig, som andre børn ville have gjort. Dermed bliver de klar over, at de altså ikke er så meget anderledes, siger John. Ådalskolens søskendekursus er en succes, vi håber, at der bliver udbredt en endnu større viden om, at vores tilbud findes, og at vi kan blive endnu mere forankret i at udbyde søskendekurser tværkommunalt. Vores ønske er, at søskende fokus skal spredes længere ud og på sigt blive et helt almindeligt tilbud til familier med børn som har særlige behov eller et handicap.


I perioder tænker vi over fremtiden


Søskende som har en bror eller søster med et handicap går ikke som sådan og bekymrer sig over fremtiden hver eneste dag, men vi tænker da i perioder over, hvad der skal ske med vores søskende når de bliver voksne. Det er drengene fra Ådalskolens søskendekursus helt enige om. Om det ene handicap er nemmere frem for det andet og hvordan fremtidsudsigterne tegner sig er emner som ligger drengene meget på sinde.

Ådalskolen i Ringsted tilbyder kurser for søskende, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Drengene fortæller, at søskendekurser er en fantastisk ting, og det er vigtigt at fortælle alle søskende, hvad der findes af kurser. Men det er ikke alle, der kommer af sted af sig selv, nogle skal man skubbe mere til end andre. ”Jeg var en af de drenge som egentlig ikke ville afsted på søskendekursus fortæller Niels på 11 år, men min familie og jeg har haft meget rigtig glæde af dem. Dog kunne jeg godt ønske mig, at de varede noget længere. På søskendekurser bliver tingene forklaret på vores niveau”. Søskende er pårørende og os pårørende er en vigtig ressource i forhold til den bror eller søster, som dagligt lever med et handicap. Det kræver en særlig forståelse, at kende og forstå de små signaler, der kommer til udtryk i en hverdag hos en person med et handicap. Åbenhed og sammenhold i familien, en direkte kommunikation om handicappet samt en god fælles forståelse af problemløsning er faktorer, som kan forebygge udfordringerne pgr. handicappet. Det er dokumenteret, at familiens holdning påvirker søskendes trivsel og strategier i forhold til at håndtere og leve med en bror eller søster som har et handicap.  

søndag den 21. juni 2015

Når uvisheden bliver til en vished


Søskende som har en bror eller søster med et handicap går ikke som sådan og bekymrer sig over fremtiden hver eneste dag, men vi tænker da i perioder over, hvad der skal ske med vores søskende når de bliver voksne. Det er drengene fra Ådalskolens søskendekursus helt enige om. Om der er tale om det ene handicap frem for et andet, hvilket handicap som er nemmest at have og hvordan fremtidsudsigterne tegner sig er emner, som ligger drengene meget på sinde.
Ådalskolen i Ringsted tilbyder kurser for søskende som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Drengene fortæller, at søskendekurser er en god ting, og det er vigtigt at fortælle til alle søskende, hvad der findes af kurser. Men det er ikke alle, der kommer af sted af sig selv, nogle skal man skubbe mere end andre. ”Jeg var en af de drenge, som egentlig ikke ville afsted på søskendekursus fortæller Niels på 11 år, men min familie og jeg har haft rigtig meget glæde af det. Dog kunne jeg godt ønske mig, at det varede noget længere. På søskendekurser bliver tingene forklaret på vores niveau”. Søskende er pårørende og de pårørende er en vigtig ressource i forhold til den bror eller søster, som dagligt lever med et handicap. Det kræver en særlig forståelse, de kender og forstår de små signaler, der kommer til udtryk i en hverdag hos en person med et handicap.  Åbenhed og sammenhold i familien, direkte kommunikation om handicappet samt en god fælles forståelse af problemløsning er faktorer, som kan forebygge udfordringerne af handicappet. Det er dokumenteret, at familiens holdning påvirker søskendes trivsel og mestringsstrategier i forhold til at håndtere og leve med en bror eller søster som har et handicap.  


Et søskendekursus hjælper mere end mig selv også min søster


Ved at deltage i Ådalskolens søskendekursus har jeg lært meget omkring mig selv og hvordan jeg skal håndtere forskellige ting i min hverdag sammen med min lillesøster med autisme. De voksne har hjulpet mig igennem en masse forskellige ting der for mig i begyndelsen virkede helt uoverskueligt. Det var svært for mig i min familie at skulle skabe plads til mig selv og huske at behandle mig selv godt, men de voksne har givet mig redskaber til min hverdag så den nu virker mere overskueligt. De andre børn på søskendekurset hjalp til med at få mig åbnet op, på trods af den mur jeg havde sat op. Jeg er blevet meget mere tryg i skolen og mine forældre får ikke en grædende datter i røret næsten hver dag. Jeg har gennem søskendekurset lært, hvordan jeg nu selv kan hjælpe mig selv, og derved også de andre i familien ikke mindst min lillesøster. Jeg har fået en masse nye venner, og har fået bekræftet mig selv på en hel anden måde. Jeg anbefaler et søskendekursus til andre børn som har en bror eller søster med et handicap fordi jeg selv har erfaret hvordan livet kan virke, men også fordi man lærer at ingen problemer er for små til at blive taget op”.

Mrie 10 år

Jeg tror de andre undrede sig rigtig meget

At være storebror til en mindre bror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er jo min lillebror. Når Mikkel som er 12 år kommer hjem fra skole er det første han gør, at lave et eftermiddagsskema for hans lillebror. Mikkels lillebror hedder Bertram, har ADHD og autisme og er meget visuelt tænkende. Derfor bruger vi i min familier meget skemaer og pictogrammer fortæller Bertram fordi det er vigtigt for ham at vide, hvad der skal ske hvornår. Det er en fuldstændig nødvendighed at have skemaer til Bertram siger Mikkel ellers er resten af dagen ødelagt. I starten var det svært at acceptere, at vi i min familie skulle lave skema, jeg synes faktisk det var pinligt og flovt. Når mine kammerater var med mig hjemme kunne de se den store tavle i køkkenet og jeg tror de undrede sig rigtig meget. Det var ikke noget jeg talte om, men særlig efter at jeg var med på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har jeg fået meget mere mod til at fortælle andre om min familie og hvordan det er at have en lillebror med ADHD og autisme. Nu her efter 2 års træning er vi generelt blevet gode til at bruge korte præcise sætninger og sige det Bertram skal og ikke det han ikke skal. Det var virkelig noget, som jeg skulle vænne mig til. Det at jeg hele tiden skal tænke over, hvad jeg siger og hvordan jeg skal sige tingene. Jeg kan godt se, at det hjælper min lillebror rigtig meget, men en gang imellem er det bare irriterende. Da jeg deltog i Ådalskolens søskendekursus var det første gang jeg var sammen med andre børn på min egen alder som også har søskende med et handicap. Det var en fantastisk oplevelse og en klar øjenåbner for mig. Jeg lærte en masse om ADHD og autisme og jeg fik nye kammerater. Jeg lærte blandt andet, at jeg skal undgå at bruge ordet "ikke", så omformulerer jeg hellere sætningen og fortæller min lillebror, hvad han skal gøre. De voksne på søskendekurset fortalte, at hjernen ikke kan høre ordet "ikke". fx. hvis jeg siger "Bertram du skal ikke gå igennem vandpytten" så kan jeg være sikker på at han gør det, men siger jeg "Bertram du skal gå uden om vandpytten" så går han pænt (for det meste) uden om. I min familie gælder det om at være 4 skridt foran hele tiden. Jo mere faste rammer og forudsiglighed jo bedre. Vi fortæller altid, hvor lang tid der til, at der skal ske et eller andet. fx. hvornår vi skal ud af døren, hvornår er det sengetid osv. den forudsiglighed har min lillebror brug for. På den måde undgår vi mange konflikter, hvis vi bryder ind i et eller andet han er i gang med. At være storebror til en lillebror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror. Takket være Ådalskolens søskendekursus har vi i min familie fået styr på noget meget væsentligt.

lørdag den 20. juni 2015

Søskendekurset har ændret og vil fortsat ændre mit liv


Jeg har været deltager på Ådalskolens søskendekursus i dette forår og jeg savner det allerede enormt meget. Nye gode kammerater, søde forstående voksne og en gruppe mennesker, som bare forstod mig med det samme uden at jeg behøvede at forklare og forklare. 

fredag den 19. juni 2015

Det giver mig en fordel at tale med andre

Jeg hedder Jonathan, bor på Sydsjælland og er 12 år gammel. Lad mig starte med at fortælle lidt om mig selv. Jeg har 2 søskende min ældste bror Anders og så min udviklingshæmmede lillebror Morten, som er 8 år. Mortens handicap hedder autisme. Jeg kender en masse til autisme faktisk har jeg skrevet flere opgaver i skolen om emnet. Det var min mor, som for et par år siden så en folder på biblioteket, hvori der stod noget om et søskendekursus for de børn som har søskende med et handicap. Hun tog folderen med hjem til mig og spurgte om det ikke var noget jeg kunne tænke mig. Min første tanke var, "nej det gider jeg ikke". Jeg gider ikke sidde og snakke med en masse andre børn om handicap, som jeg ikke kender og om min lillebror. Det går jo meget fint med Morten. Der gik nogle uger og min mor spurgte mig igen om jeg dog ikke havde tænkt over at tage afsted på søskendekursus. Igen sagde jeg nej, med den begrundelse, at jeg ikke havde lyst. Jeg skulle ikke spille fodbold de dage, men i virkeligheden var jeg meget i tvivl om, hvad det egentlige handlede om og hvad vi skulle lave på et søskendekursus. Her bagefter kan jeg kun anbefale alle søskende at tage på et søskendekursus, hvis I får muligheden. Det er simpelthen for fedt pludselig at have nogen på sin egen alder at tale med om alt det ingen andre af ens kammerater kender til.

Ny folder fra Ådalskolens søskendekursus

Vi er stolte af vores nye folder for Ådalskolens søskendekurser i 2016/17, men endnu mere stolt bliver vi, når søskende fortæller ”at et søskendekursus er guld værd”. Hjælp os med at dele og sæt fokus på det vilkår det er at være søskende til et barn med særlige behov eller et handicap.


Det vigtigste er kammeratskabet fortæller børnene

Vi tilbyder søskendekursus for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. På søskendekurset har vi et motto: ”Vi skal ha' det sjovt!” For det er jo netop dét et søskendekursus også handler om. Kurset skal være noget du husker tilbage på som noget sjovt. På søskendekurset handler det ikke om at aktiviteterne absolut skal være vilde, vovede og vanvittige. Næh... ofte er det det enkle og simple, der virker bedst. Vi tror på, at det er det sociale samvær med de andre børn og med de voksne, som du husker mest tilbage på. Om vi så har spillet ludo sammen eller været på skattejagt sammen, det er ikke så vigtigt. Det vigtigste er ikke hvad vi laver, men at vi har det sjovt mens vi gør det. Vi tilbyder rammen så du kan møde og lære fra andre søskende som også har en bror eller søster med et handicap. Du deler erfaringer, oplevelser og viden med andre i samme situation. Du lærer noget om forskellige handicaps, - både synlige og mere usynlige handicap. Du får svar på en masse at de spørgsmål som du går med i dagligdagen. Du får mulighed for at sætte ord på tanker, følelser, reaktioner og roller i forhold til at være bror eller søster. Når vi selv skal sige det, så synes vi - med jysk beskedenhed - at Ådalskolens søskendekursus er verdens bedste. 

Der lyder måske som en lille ting, men for mig er det hver dag

Det kan være udfordrende at have en bror eller søster, som har et handicap og derfor ikke er ligesom andre børn. På denne blog fortæller søskende, forældre og fagfolk om det – og om, hvordan man bedst kan støtte og hjælpe søskende. At hjælpe hele familien og skabe et supplement til den familiebehandling som kommunen tilbyder er første skridt mod den gode helhedstænkning. At erkende, at man har brug for en hjælpende hånd, er det næste skridt, og heldigvis er der mange steder god hjælp at hente også uden for familien. Flere kommuner, regioner og diagnoseforeninger tilbyder søskendegrupper, -netværk eller -kurser, hvor der er fokus på barnet uden handicap. Her kan børnene møde andre i samme situation, have det frirum, hvor de åbent kan tale om deres nogle gange modstridende følelser, identificere sig med hinanden og få gode oplevelser sammen. Noget, mange børn har rigtig stor glæde af. Det gælder også 9-årige Sebastian og 12 årige Liam, brødre til Isabell, som har infantil autisme: ”På søskendekurset snakkede vi og fik lov til at stille en masse spørgsmål og lavede også en masse andre sjove ting … Blandt andet var vi på hyttetur som de voksne kalder for en søskendecamp. Det var rigtig hyggeligt og en god mulighed til at være sammen med hinanden. I løbet af kurset talte vi også om anderledes og mærkelig adfærd. Min søster Isabell skal altid lukke døre og tænde og slukke for tv’et. Når vi kører i bil, skal vi altid køre den samme vej, når vi skal hen til hendes skole, ellers bliver hun meget sur og hendes verden falder sammen. Det lyder måske som en lille ting, siger Liam på kun 12 år, men prøv lige i et øjeblik at sætte dig ind i og forestille dig, hvad det betyder for vores hverdag – altså hver evig eneste dag.

torsdag den 18. juni 2015

At tælle til 10, at finde genveje og sige pyt pyt

Hvad fik du ud af at deltage på et søskendekursus?
Vi har spurgt Christian, hvad han fik ud af at deltage på Ådalskolens søskendekursus. Christian er 12 år og har en storebror med autisme. Christians mor fortæller inden, at Christian i mange år har ”levet i skyggen” at hans storebror og at de fleste hverdagsting har været langt and på, at hans storebror har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som autisme.
Det helt afgørende for mig da jeg skulle deltage i et søskendekursus var at lære at håndtere og forebygge konflikter. Jeg er efter søskendekurset nu kommet så meget tættere på min storebror. Vi har så at sige en fælles forståelse nu. Jo mere min storebror føler sig forstået og set, jo nemmere bliver det at være mig fortæller Christian. Det overskud, jeg fik takket være Ådalskolens søskendekursus, har givet plads til at arbejde videre med udviklingen på mange andre områder – bl.a. i skolen, hvor det for tiden går rigtig godt for mig. Det havde jeg ikke haft overskud til før. Jeg fik ikke lavet lektier, jeg var ikke glad og mine lærere var temmelig bekymrede for mig. Nu er jeg kommet ind i en god spiral. Som søskende skal vi klædes på til at arbejde med det, der virker. Det giver virkelig selvtillid som søskende. Det er blevet meget nemmere at vise tydelighed overfor min storebror, aflede når en situation tilspidser når selvtilliden er højere. Jeg oplever langt færre konflikter med min storebror end tidligere og de konflikter, som vi har, bliver nu hurtigere dysset ned. Udviklingen frem mod færre konflikter er sket gradvist over tid og når først der bliver færre konfliktsituationer, får man som søskende også mere overskud til at håndtere situationerne hensigtsmæssigt og får på den måde mere og mere overskud. De ideer fra søskendekurset, som jeg benytter mig allermest af, er at huske mig selv på, at jeg skal finde genveje (tælle til 10, bøje af og sige pyt pyt) og generelt være med til at finde på løsninger.

onsdag den 17. juni 2015

Søskendekursus 2016

Vi er stolte og glade for at kunne præsentere vores helt nye kursusfolder for søskendekurserne i Ringsted. Kursen er sat og datoerne lagt for 2016, så hvis du er søskende til en bror eller søster med særlige behov eller et handicap er det netop tilbuddet for dig. Kontakt os nu og reserver en kursusplads for søskendekurset som begynder til marts.


Et søskendekursus bygger på tillid

Martin på 11 år fortæller os på søskendekurset, at det „ikke så let at snakke med forældrene om det, som er vanskeligt, når det vanskelige handler om ens søster med autisme“. Martin fortæller også at det er svært at finde tid til at tage emnet op – det drukner simpelthen i hverdagen. Søskendes stemmer kommer derfor ikke altid frem, bare fordi man spørger – men man kan høre den tydeligere, når der gives tid, tillid og ro. Dertil skal man være opmærksom på, at nogle gange ønsker søskende ikke at sige alle de ting, de har på hjertet, til deres forældre. De ved jo, at også de kan være både kede af det, forvirrede og trætte. 
„Hvordan går det“, spørger vi voksne ofte hinanden, når vi mødes tilfældigt på gaden. „Fint“, svarer mange af os så. Helt kort og godt. Det samme gør børn: „Hvordan gik det i skolen i dag“, spørger far ved aftensmaden. „Meget godt“, svarer sønnen. Et svar, som sikkert ikke er spor ukendt for mange forældre, når de sidst på eftermiddagen spørger til barnets dag. 
På lignende vis svarede 10-årige Ida da også kort og roligt: „Det går udmærket“, da vi lørdag nummer 2 på søskendekurset spørger hende, hvordan det går for hende nu, hvor hendes storebror er kommet godt igennem en hjerteoperation. Men da Ida siden fortsatte på søskendekurset fik hun mulighed for at fortælle de andre søskende og os gruppeledere gennem ord og tegninger, hvordan det så ud inde i hende, kom der også et andet billede frem. Halvdelen af tegningen var fyldt med glade og fine farver, mens den anden halvdel bestod af ret mørke og grå nuancer. Da der lidt efter lidt kom ord på tegningen, viste det sig, at der var mange tanker, spørgsmål og bekymringer. Hvordan det opleves for Ida at have en bror med en hjertesygdom kan man ikke lige opdage, når man bare spørger i første omgang. På denne måde kan vores overflade være meget forskellig fra det, der er inde bag. Derfor er det også vigtigt for os gruppeledere at understrege, at de tanker og udsagn, som børn kommer med på søskendekurserne ikke kommer ved hurtige samtaler i en hvilken som helst kontekst. De fleste af dem er kommet frem i den ramme, hvor søskende over en rum tid har haft mulighed for at blive trygge, og hvor der er opbygget tillid til, at de bliver hørt på – både af voksne og af de andre søskende, som har oplevet noget lignende i deres liv. Dette er et af de helt klare kendetegn ved de søskendekurser som afholdes på Ådalskolen i Ringsted.

mandag den 15. juni 2015

"Vi skal lære at leve godt med det"

"Vi skal lære at leve godt med det", siger Christian på 11 år som var med på forårets søskendekursus, selvom det mange gange er noget svært. Det medgiver vi. Tak Christian fordi du delte denne mening med os og tak fordi vi må blogge lidt om det. God sommer til dig.
Det er egentlig ikke handicappet i sig selv, som er det vigtigste men mere, hvordan den enkelte søskende oplever det. Sådan begynder vi denne blog fordi vi nogle gange ser, at forældre spørger om Ådalskolens søskendekursus retter sig mod autisme, ADHD, udviklingshæmmede eller Downs Syndrom. Vores svar er, at vores kursus koncept retter sig mod flere diagnoser samtidig og bevæggrundene vil vi gerne uddybe i dette indlæg. Vores erfaringer med søskende er, at de generelt ved en masse fakta om deres brors eller søsters handicap, faktisk er flere af dem omvandrende leksikons hvor det ene adfærdsmønster efter det andet kan beskrives helt udfra den officielle diagnosemanual. Børnene har fået fortalt en masse om diagnosen, udvikling og kendetegn af deres forældre mens andre selv har opsøgt den ønskede viden. En viden som er en styrke og som er med til at give forståelse for den særlige familiesituation, det er at have en søskende med et handicap. Alligevel handler det meste af alt om hvordan man ser på situationen. Oplever man som søskende familie situationen som noget man gerne ”vil væk fra” eller oplever man situationen som noget man ”skal lære at leve med”. Det sidste er det bedste, når man er søskende. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter søskende i den sidste tilgang fordi vi tror på at det er den måde hvorved de bedste relationer skabes.

søndag den 14. juni 2015

Et søskendekursus i et trygt og accepterende miljø

Et søskendekursus er rettet mod børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med særlige behov. Det er en vel organiseret kursusramme og en måde at lægge forholdene tilrette på, så det enkelte barn nemmere kan mestre den rolle det er, at have en bror eller søster med særlige behov. 
Konkret gør vi det ved: 
  • At være i et trygt og accepterende miljø 
  • Mødes med andre jævnaldrende børn som er i samme situation
  • At de andre børns oplevelser og reaktioner skaber tryghed til at tåle ens egne reaktion
  • Ideelt deltagerantal op til 12 børn
  • Tre gruppeledere som følger hele søskendekurset
  • Et søskendekursus varer 45 timer og er fordelt over 3 weekends
  • Ådalskolens søskendekursus er en lukket gruppe. 
  • I en lukket gruppe deltager de samme børn fra start til slut og gruppen har en klar begyndelse og slutning



Søskende deltager i Årsmødet på Brogården

William syndrom foreningen har et rigtig godt koncept som støtter den samlede familie. Sådan fortæller John, Birgit og Birgitte fra Ådalskolens søskendekursus som netop har været med. Hele familien deltager når William syndrom foreningen holder årsmøde på Brogården og der er program for både søskendebørn og forældrene. Et program som sammensættes sådan det matcher de enkletes behov. Der er lege aktiviteter for børnene med William syndrom, der er undervisningsaktiviteter for søskende og forældre. På den måde er familien samlet i et fantastisk weekend fællesskab. Ådalskolens søskendekursus hjalp med at organisere et forløb for søskende som enten er bror eller søster til et barn med William syndrom. Børnene skulle i mindre grupper være med til at spille søskende yatzy. Et traditionelt yatzy spil med terninger og hvor der var et antal opgaver der skulle løses. Alle opgaverne var gode spørgsmål til søskende om deres hverdag og hvordan de oplever deres rolle som søskende. På den måde blev mange forskellige tema bragt på banen og det gav anledning til gode snakke blandt børnene. Nogle af spørgsmålene var:
En god morgenstund for min søskende begynder sådan her?
Nævn 3 særlige kendetegn for min søster med William syndrom?
Hvad er min drøm for femtiden?
Ved at "møde" og sætte ord på de oplevelser og erfaringer som søskende har er man med til at støtte søskende til at forholde sig til det faktum, at de har en bror eller søster med et handicap. Et faktum som ikke lader sig ændre idet William syndrom er livslangt og det er os som omgivelser der skal lære at leve med det. De mange dagligdags ændringer som opstår stiller derfor store krav til relationerne i netværket. Det bliver således vigtigt at formidle, hvad der har betydning for den enkelte søskende, med hensyn til, hvad der bliver gjort
og sagt, og hvad man gerne vil arbejde henimod. William syndrom foreningens årsmøde er med til at slå fast, at børn med særlige behov har brug for søskende med en særlig forståelse.


lørdag den 13. juni 2015

Endnu et foredrag og en mægtig oplevelse rigere

Mange tak til William syndrom foreningen for en fantastisk lørdag og særlig tak fordi I inviterede os over for at dele vores oplevelser sammen med jer. Vi har haft en rigtig god weekend, tak for ophold, mad, gaver og den megen positive feedback. Vi håber, at vi en anden gang kan mødes og berige hinanden. På vej hjem i bilen talte vi om mange ting både om det forløb med jeres søskende og det foredrag som vi havde i den store sal. Vi er takket være jer blevet meget klogere og har fået sat 2 tykke streger under, at vi har fat i noget af det rigtige og som vi sammen skal udvikle og udbrede endnu mere. Det som vi hæftede os rigtig meget ved er følgende:

Gode tips og tricks fra William syndrom foreningens årsmøde:

  • Vær opmærksom og få min bror eller søsters opmærksomhed inden jeg begynder at sige noget. Få øjenkontakt og lyt aktivt. Aflæs min bror eller søsters kropssprog og mimik
  • Tænke over hvad giver mening for min bror eller søster lige nu - i hendes virkelighed?
  • Gør hvad du kan for at finde om bag ordene. Er min bror eller søster tilbage i en oplevelse fra "sidste uge", så bliv eventuelt dér med hende og få jer en snak om det
  • Formulér dig enkelt. Tal tydeligt og langsomt. Læg mærke til din egen mimik og dit kropssprog
  • Lær at være fleksibel som søskende. Måske er det bedre at gøre noget andet end det, du egentlig havde planlagt? Få det bedste ud af det, der er i nuet. Ja min søster kan ikke gøre for, at hun har William syndrom. Det er ingens skyld
  • Humor kan være med til at forløse en svær situation. At få et godt grin sammen kan løse op og give energi
  • Tag en pause i ny og næ. Bevar roen og vid at imorgen begynder en ny dag


Så er vi på, klar til at gå igang

Efter en god, men kort nats søvn og enkelte justeringer i vores oplæg er vi top klar lørdag morgen til at gå igang med vores foredrag om søskende. Vi har arbejdet længe med at finde frem til de helt præcise vendinger som kendetegner livet som søskende til en bror eller søster med et handicap. Der er så mange forskellige vinkler og vi må vælge nogle få ud. 80 forældre holder nemlig i denne weekend årsmøde på kursuscentret Brogården i Middelfart, et forum og stærkt netværk for familier som har et barn med William syndrom. William syndrom er et sjældent handicap som bla. rammer et barns kromosom nr. 7. Dette giver sig udslag i et handicap som vil være livslangt og som familien skal lære at leve med. Den tålmodighed er ikke nem at have i begyndelsen, men efterhånden som tiden går bliver det nemmere at forholde sig til. Når man får et barn med et handicap bliver familien uvilkårligt slået ud af kurs.
Handicappets forløb og udvikling er naturligvis meget forskellig fra person til person – ikke to børn er ens. Men livet med et handicap er en fælles sag for den, som har handicappet og de nærmeste herunder også søskende.
I den første tid vil det altid være svært at forstå, hvad William syndrom diagnosen indebærer. Det kan være svært helt at acceptere handicappet og de
forandringer, den nye situation bringer med sig. Selv om familien undervejs
har været forberedt på, at det måske kunne være et handicap kan den endelige diagnose alligevel komme som et chok.




Vores tur til Brogården

En fredag eftermiddag er veloverstået og vi er nu ankommet godt til Brogården i Middelfart. Turen fra Ringsted gik strygende, ikke meget trafik og med Birgit som chauffør var vi i gode hænder. I denne weekend afholder William Syndrom foreningen deres årsmøde med foredrag og masser af vidensdeling. Vi er blevet inviteret til at deltage og det er vi meget stolte af. Vores input til weekenden går på søskende som har en bror eller søster med William Syndrom og vores hensigt er at bidrage med nogle af de erfaringer, som vi har fra de søskende som vi har arbejdet med. At være søskende til en handicappet bror/søster er først og fremmest, at være søskende. Søskende lever tæt på hinanden, deler mange ting, selv forældrene. Der vil derfor altid være konkurrence og indbyrdes strid, kamp om forældrenes kærlighed, opmærksomhed og tid. Dette vil der også være i en familie med et handicappet barn. De fleste børn, der vokser op med en handicappet bror/søster, betragter deres opvækst som normal og naturlig, der er de samme konflikter, men i andre nuancer og større kraft.

onsdag den 10. juni 2015

Brogården

Når man afholder sit kursus eller dagsmøde på kursuscenter Brogården ved Middelfart støtter man en god sag, nemlig foreningen Pindstrup Centrets arbejde for at fremme integrationen mellem børn og unge. En sag som Ådalskolens søskendekursus i Ringsted kun kan følge 100%. 

Ådalskolens søskendekursus tager på Brogården

I disse dage laver vi de sidste forberedelser for at kunne tage afsted til Brogården ved Middelfart på fredag. Brogården danner den perfekte ramme til et årsmøde i fantastiske skønne naturomgivelser, hvor der er direkte udsigt til Lillebæltsbroen. Ådalskolens søskendekursus er inviteret af William syndrom foreningen til at komme og give et oplæg om søskende på deres årsmøde. En meget spændende opgave, som vi glæder os rigtig meget til. Der er så meget vi gerne vil fortælle så det har været et spændene udfordring for at skulle begrænse indholdet. William Syndrom er et meget sjældent medfødt handicap som skyldes en fejl på kromosom 7 med et tab af elastin-genet og eventuelt andre gener i nærheden. Man regner med, at der fødes 1 barn med Williams syndrom ud af 15.000-20.000 fødsler, dvs. i gennemsnit derfor kun 3-4 børn hvert år i Danmark. Børnene med William syndrom beskrives som meget kontaktglade og kontaktsøgende, og de har en udtalt hjertelighed og frimodighed over andre mennesker. De henvender sig gerne direkte og ligefrem, også til fremmede, hvilket nogle gange kan bringe dem i udfordringer. Børnene får meget let kontakt, men kan have sværere ved at skabe og vedligeholde venskaber. Den pædagogiske støtte retter sig bl.a. mod at styrke samværsformerne mellem børnene, så børn med Williams syndrom støttes til mere vedvarende relationer med jævnaldrende. Som søskende til en bror eller søster med William syndrom gennemgår børnene mange af de samme udviklingstrin og det er disse trin vi i vores oplæg vil belyse. Følg med henover weekenden så sætter vi skarpt fokus på vores tur.

tirsdag den 9. juni 2015

Fra musik hit til søskendekursus

Ådalskolens søskendekursus inspireres fra mange forskellige vinkler. Primært er det naturligvis de mange børn og deres familier, som er med til at udvikle søskendekurserne og forfine dem således, at vi hver eneste gang rammer plet. Vi inspireres også af andre bla. musik hittet fra slutningen af 1960èrne ”He Ain't Heavy, He's My Brother”. Sangen beskriver netop de følelser som mange søskende kan opleve: “The road is long with many a winding turn, that leads us to who knows where, who knows when. But I’m strong-strong enough to carry him. He ain’t heavy-he’s my brother.”
På et søskendekursus har børnene mulighed for at ”fortælle ud”. Ja det er ikke en trykfejl for vi mener faktisk ”fortælle ud”. At ”fortælle ud” til andre i samme situation. På søskendekurserne er børnene vidt forskellige mennesker og da de jo ikke kender hinanden på forhånd har de blot det vigtige til fælles, at de alle har en bror eller søster med et handicap. Det virker faktisk utroligt inspirerende at være en del af en sådan kursus fortæller Martin på 12 år, som var en af årets kursusdeltagerne. ”Vi føler hver især, at vi har noget at bidrage med, samtidig med, at vi gerne vil modtage og lære noget af de andre børn. Og bare det, man ved, at de andre også kan have svært ved at klare hverdagen ind i mellem, giver en fornemmelse af, at man ikke er alene. På søskendekurset bekræftes vi i, at selvom, der er ting som er svære, er der også en masse håb/styrker og vi giver hinanden tro på, at vi kan komme videre”. Du opnår en fantastisk samhørighed med de andre børn i gruppen, et venskab opstår - det virker helende, og jeg kan nærmest ikke leve uden det fællesskab”. Mens mange børn virker til at klare sig godt er der andre som er mere udfordret. Søskende fortæller, at de føler sig oversete, vrede eller misforstået gang på gang. De vil gerne kunne tale og fortælle andre børn hvordan de har det og hvordan de oplever situationen, men mangler sammenhængene.
“Autismen stjal min barndom fordi al min families fritid bestod i at holde øje med min bror” (dreng, 12 år)
“Jeg blev ved og ved med at spørge mine forældre, hvorfor min søster ikke er normal” (pige, 9 år)
“Mine forældre vil have mig til at se det fra deres synsvinkel, men nogle gange vil jeg have dem til at se det fra min vinkel og det som jeg går igennem” (dreng, 10 år)
“Hvis andre gør grin af min storebror vil jeg forsvare jeg ham” (dreng, 9 år)
“Ved hver fødselsdag ønsker jeg at min bror var normal.” (pige, 9 år)

mandag den 8. juni 2015

Når min storebror næste gang fylder år bliver han 15 år...

Sådan begynder Nicole at fortælle da hun for et år siden, som en helt almindelig 10 årig pige deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Et søskendekursus er for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Nicole fortæller videre, at selvom hendes bror bliver så gammel skal han stadig have hjælp til at tage tøj på om morgenen og vælge tøj som passer til årstiden. Hendes storebror er udviklingshæmmet og har dagen igennem brug for rigtig meget hjælp fra de pædagoger som passer ham. Sådan vil det være resten af hans liv og det faktum har Nicole fået støtte til at acceptere ved hjælp fra søskendekurset, fortæller Nicoles mor. ”Søskendekurset har været en fantastisk god hjælp og Nicole kan nu nemmere acceptere, at hendes storebror er handicappet og skal have hjælp resten af livet”, ”hun har også lært at fokusere på alle de færdigheder som han kan og mange af dem er hun rigtig stolt af”. Nicole fortsætter med at fortælle, min storebror er utrolig hjælpsom, han vil gerne gøre alt muligt for os andre og det er sjældent han siger ”nej”. Jeg kan selv godt have lyst til at være ret doven en gang imellem, men det er min storebror aldrig. Det synes jeg faktisk er en ret god styrke som jeg gerne ville have, siger hun. På den måde er der rigtig mange lyspunkter for Nicole og ved at holde fat i alt det som er positivt i hverdagen er det nemmere at acceptere, at ens storebror også er så meget anderledes end hendes klassekammeraters. Tak Nicole fordi du ville dele din historie her på bloggen. Vi er sikker på, at der er mange søskende som kan nikke genkendende til det, du fortæller.

søndag den 7. juni 2015

Søskendekurserne er populære

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er populære og allerede nu er vi i gang med at forberede de kurser som begynder efter sommerferien. Læs her hvad andre søskende fortæller om søskendekurset og send en email, hvis du er interesseret i en kursusplads.

"Jeg kan godt lide at snakke med nogen om det. Det er ikke så nemt at snakke med mine forældre fordi de jo har så travlt med min lillebror og jeg vil ikke give dem flere bekymringer”. Sådan lyder tilbagemeldingen fra en Martin, en dreng på 11 år, som har været med et søskendekursus. Kurserne er blevet så populære, fordi de formår at sætte fokus på en pårørendegruppe som har brug for et rum til at ”komme frit frem”. Ifølge John Quist Frandsen, socialpædagog og ansat på Ådalskolen, er de direkte fordele ved kurserne, at børnene får luft for de udfordringer, som de oplever i hverdagen sammen med en bror eller søster med et handicap. ”Først og fremmest får børnene et sted, hvor de kan få sagt nogle af de ting, som de ellers nemt kan gå med alene. Børnene kan gå rundt med følelsen af, at de er årsag til handicappet. På søskendekurserne er der professionelle til at hjælpe dem”, siger han. Ådalskolens søskendekurser optager børn i alderen 9-12 år og tilbuddet er åbent for alle kommuner i hele landet. Undervejs i kursusforløbet har børnene rig mulighed for at tale med andre børn, som de kan dele erfaringer og historier med. ”Vi oplever, at søskendekurserne udfylder et behov hos børnene. Her bliver de taget seriøst af professionelle voksne, der sætter fokus på dem og deres udfordringer i forhold til at leve i en familie med et barn med et handicap. På et søskendekursus er der plads til alle de tanker og følelser man har, når man er barn,« siger John. Blandt andet samværet med andre børn i lignende situationer gør at deres tanker og eventuelle bekymringer bliver lettere at leve med, siger han. ”Det er enormt vigtigt for søskende ikke at føle sig forkerte og blive oversamarbejdsvillige, men opleve at andre børn kan have de samme tanker som dem selv. Selvom der er kammerater på deres skole, som også har en søskende med et handicap er det ikke sådan, at de åbner sig op over for hinanden og spørger ind til, om ens kammerater oplever det samme”, fortæller han. John siger på, at Ådalskolens søskendekurser i Ringsted er et sted, som hjælper børnene til at føle sig ”mødt” i søskenderelationen og som giver dem en vished om at der er nogen, de kan tale med om udfordringerne. Et søskendekursus består af maksimalt 10-12 børn. Læs mere her på bloggen, find vores kursusfolder på www.aadalskolen.dk eller på Facebook.

ADHD og min lillebror

Vi har i øjeblikket mange henvendelse og forespørgsler om ADHD og derfor har vi fået Mette (en tidligere søskendekursus deltager) til at fortælle lidt de erfaringer hun har med hendes lillebror med ADHD. Vi håber, I alle får glæde at indlægget og vi finder det meget relevant. På søskendekurset lærte jeg (red. Mette) at det vigtigt at huske på, at børns ADHD vanskeligheder afhænger meget af, hvordan de bliver mødt af deres omgivelser. Min lillebrors fysisk uro bliver fx tit anset for et problem i situationer, hvor der stilles store krav til ham om at sidde stille, men ikke når der leges fangeleg i skolegården. Min lillebror har gennem årene fået rigtig meget skældud i skolen og det kan let få ham til at blive vred og frustreret, fordi han ikke kan leve op til omverdenens forventninger om, hvordan han bør opføre sig. Lærerne, de andre forældre og kammeraterne er måske ikke bevidste om, at min lillebror simpelthen ikke har forudsætningerne for en bedre og mere hensigtsmæssig adfærd. Derfor bliver min lillebrors mange forgæves forsøg på at imødekomme omgivelsernes krav ofte mødt med irritation og skældud. Min lillebror oplever i hverdagen nederlag på nederlag, samtidig med at de voksne omkring ham kan have tendens til at fokusere mere på hans fiaskoer end succeser. Alt dette kan få ham til at føle sig ensom, stresset og det kan i sidste ende udvikle sig til et lavt selvværd. Min lillebror vil ligesom alle andre børn gerne mødes positivt og hellere end gerne undgå konflikter. Det er derfor altafgørende, at vores søskende bliver mødt med støtte og forståelse. Nogle mennesker beskriver ADHD som et usynligt handicap, hvor der er nogle ting inde i hovedet, som får min bror til at gøre ting, som han ikke kan styre og gøre for. Min lillebror ser helt almindelig ud, går i pænt tøj, så når der er nogle, som siger, at ADHD er et handicap, så kan det måske være svært at forstå, da min bror jo ikke er handicappet på samme måde, som når en person fx sidder i kørestol eller ikke kan gå.

lørdag den 6. juni 2015

Den bedste reklame

Den bedste reklame for Ådalskolens søskendekursus er, når de søskende som tidligere har været med bidrager med personlige udsagn. På den måde bliver vi utrolig glade for de mange mails og særlig mails som både giver feedback og feedforward. 
Katrine på 12 år har været deltager og fortæller: "Jeg var ikke ret gammel, da jeg påtog mig ansvaret for at holde min familie kørende. Søskendekurset har givet mig en ordentlig portion selvtillid og en mulighed for at ryste posen. I dag er jeg meget mere afklaret med at min lillebror har autisme og vil have det resten af hans liv".


torsdag den 4. juni 2015

"Det er mig som skal forandre mig - ikke min bror med autisme", siger Frederik

Ådalskolens søskendekursus rummer et stærkt og klart budskab om at gå til udfordringerne med udgangspunkt i en indlevelse i den autistiske verden. Hvis vi lærer at forstå, hvordan verden ser ud igennem vore børns briller, lærer vi at være tolerant og at kompensere. Det gør det rimeligt, at barnet med et handicap skal behandles på en anden måde end andre børn. Det hele handler om tilgange – om at forstå, at vi ikke kan indrette vores børn efter en bestemt verden, men at vi bliver nødt til at sørge for, at verden kommer vores børn med et handicap i møde. Og hvad der måske er endnu mere vigtigt: Et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted giver søskende en ny viden, som gør dem i stand til at tale med og være sammen med deres søskende i de særlige vanskeligheder, de har på grund af deres handicap. Når søskende begynder at forstå sig selv og præmisserne for deres måde at være bror eller søster på, vil de for alvor få anvendelige og konstruktive redskaber til at tackle hverdagens udfordringerne – uden at det går ud over deres eget selvværd og selvtillid. De fleste søskende fortæller på søskendekurserne, at de naturligvis elsker deres bror eller søster som har et handicap. Det er det, alle forældre ønsker at opnå med deres børn. Trods alle vores gode intentioner som forældre vil vi aldrig helt kunne sætte os ind i vores barns måde at opleve verden på – fordi vi ser verden fra en noget anden vinkel. På søskendekurset er der et kursus indhold som svarer til børn i alderen 9-12 år og indholdet formidles i en legende tilgang med mange sjove aktiviteter. For søskende betyder det lettilgængelige og jordnære redskaber til at forstå de mange udfordringer, det medfører at have en bror eller søster med et handicap og hjælper til med at få hverdagen til at fungere. 

Et søskendekursus har fokus på løsninger

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter søskende til selv at formulere ønsker til fremtiden. Hvad vi, forældrene eller samfundet ønsker sig af børnene er ikke centralt – det handler om, hvad barnet selv tænker og mener er bedst og om at få deres egne perspektiver gjort tydelige. Naturligvis skal der være en realistisk sammenhæng. Rollen vi har undervejs som søskendekursus er at stille åbne, nysgerrige spørgsmål, som sætter nye tanker i gang og kalder på refleksion fra søskende. På den måde støtter et søskendekursus børnene til selv at formulere deres løsninger og selv at tage medansvar for at nå derhen. Søskendekurset bruger den legende- og aktiverende tilgang til at hjælpe dem med at få løsningerne foldet ud på en konkret og detaljeret måde, så de bliver helt tydelige for dem selv og giver børnene oplevelsen af at have nye handlemuligheder. Det gælder om at forstærke alle de løsninger, søskende selv kommer med og hjælpe dem til, hvordan de kommer videre og i højere grad lærer at leve med, at deres bror eller søster har et særligt behov eller et handicap som de resten af livet må tage nogle hensyn til. At vide at der er mange andre som oplever det samme er med til at mindske "Palle alene effekten".

tirsdag den 2. juni 2015

Søskendekurset bygger på en anerkendende tilgang

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tager udgangspunkt i at skabe en rigtig god relation mellem os og alle de tilmeldte søskende. Vi tror på den anerkendende tilgang. Den handler kort sagt om at møde barnet dér, hvor han eller hun er, og om at forstå barnet ud fra hendes eget perspektiv. Vi tager hul og åbner op for dialog med søskende ved at begynde med det, der fylder hos dem, uanset om det er følelser der mærkes pinlige, undren over en anderledes adfærd, konflikter med sin bror eller søster, en oplevelse af ikke at kunne fortælle om sin bror med handicap til klassekammeraterne eller noget helt andet. Nogle gange kan vi synes, at vi mangler mere viden om barnet, handicappet eller familien for at kunne tage hul på en snak med barnet. Konkret viden om handicaps er naturligvis også nyttigt for os at have, da det kan give en mere nuanceret forståelse af, hvordan relationerne i familien kan påvirke søskende. Men vi behøver ikke være eksperter i handicaps eller familiebehandling for at skabe et godt og trygt rum til dialog. Vores vigtigste opgave på søskendekurset er, at bringe søskendes egne perspektiver på banen, at finde ud af hvordan de selv oplever deres situation på godt og ondt og at være lydhør overfor barnet, så vi kan stille de spørgsmål, der skaber refleksion og positiv fremdrift. At møde søskende med forståelse betyder ikke, at vi skal være enige om alt. Søskendekurset skal heller ikke overtale et barn til at ændre adfærd, men søskendekurset sætter gang i en refleksionsproces hos de enkelte søskende, der får dem til at se deres situation i et nyt lys og på den måde skabe motivation til forandring. Anerkendelse i praksis er at bringe søskendes egne ressourcer frem og øge børnenes oplevelse af at være styrmand i deres eget liv. Og her er rollen som søskendekursus først og fremmest at facilitere børnenes egen udviklingsproces.