tirsdag den 31. januar 2017

Marts 2017

Der er et par ledige pladser til Ådalskolens søskendekursus som begynder til marts. Vær derfor hurtig.

Når søskende fortæller spidser vi ører

Maria og Lise – 2 piger fra efterårets søskendekursus fortæller:

“Jeg fik ikke kun noget ud af gruppelederne, men også af de andre søskende. Jeg opdagede, at alle oplevede, at der var noget, der lignede det derhjemme. Det synes jeg var en kæmpe gave, og det allervigtigste ved at deltage på et søskendekursus” 

 ”Jeg synes det at komme på søskendekurset her og høre, hvordan andre har lignende udfordringer har været en kæmpe øjenåbner for mig. Jeg føler mig knap så alene mere. I forhold til da jeg startede, så har jeg fået utrolig meget mere selvtillid”. 

Søskendekurserne er en succes

Siden januar 2012 har Ådalskolen i Ringsted udbudt søskendekurser til børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap eller et særligt behov. Kurserne giver børnene en nyttig viden og ikke mindst et mentalt rygstød. Søskende samles på tværs af diagnoser, så det ikke er det diagnosespecifikke, der er i fokus, men derimod fokus på de grundvilkår der følger med, når ens familie nu tæller et barn med særlige vilkår. Erfaring viser, at det skaber større åbenhed og større fokus på bl.a. søskendevilkår og mestring, når gruppen ikke inddeles og fikseres i en bestemt diagnose. Dog er der et lørdagsmodul (vidensmodul) på søskendekurset som udelukkende handler om det diagnosespecifikke. Det opleves ofte, at det til tider være slidsomt at være søskende til et barn med et handicap og det er altid i sidste ende forældrene, som har ansvaret for samværet i familien. Derfor er det altafgørende for familiens generelle trivsel, at søskende får viden om, hvordan de tager vare på egne ressourcer og opbygger et sundt og ressourcefyldt forhold og samarbejde. Forældrene skal være opmærksomme på at søskende ikke bliver ”klemt”, fordi barnet med handicap kræver ekstra mange ressourcer i hverdagen. For søskende gælder jo, at de skal være med til at tackle, rumme og støtte deres bror eller søster med handicap og samtidig på en sund og konstruktiv måde lære at gøre opmærksom på sig selv, så der også skabes ”plads” til dem i hverdagen.

mandag den 30. januar 2017

Hvis nogen vender sig og glor

Martin 11 år: "Jeg siger hej når folk glor". Martin er en helt almindelig dreng på 11 år, der går i sjette klasse på Nyrup skole. Han bor på skift hos mor og far, der er skilt. Det gør han sammen med lillesøster på 7 år. Men her hører normaliteten op, for søster er ikke som andre børn, hun er handicappet. Det betyder, at hun ikke kan så mange ting, at hun opfører sig som en meget yngre pige og at hun larmer og skaber opmærksomhed. Men hun er meget sød og glad hele tiden, forklarer Martin, der er meget glad for lillesøsteren. Man kan både se og høre, at hun er tilbage i udviklingen, og det betyder, at folk på gaden kan finde på at kigge meget, når familien kommer gående. Martin forklarer, at han for det meste er ligeglad med, at folk kigger. - Nogle gange siger jeg bare hej til dem, når de kigger meget, siger Martin med et stort charmerende smil, men det er ikke alle børn med handicappede søskende, der synes, det er rart, når andre kigger hele tiden. Det har han fundet ud af, fordi han er begyndt at mødes med andre børn med handicappede søskende på et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted.
Andre har det ligesom mig
Martin er glad for at møde andre børn, der har det ligesom ham. - Så kan vi snakke sammen om, hvordan det er, og hvordan de andre familier klarer det, fortæller Martin. Han oplever, at en handicappet søster eller bror tit får meget mere opmærksomhed af forældrene, fordi de skal hjælpes med mere. Min søster kommer i aflastning et par gange om måneden, så går vi andre i biografen eller laver noget andet sammen der, siger Martin.

Alle er en del af fællesskabet

På Ådalskolens søskendekursus har vi fokus på den anerkendende pædagogik. Vi ved at det betyder meget for børnenes psyke, at blive mødt af anerkendende voksne. Vi ønsker herigennem også at give plads til det enkelte barn, og dets ligheder og forskelle med andre børn. Vi ser hvert barn som et enkelt individ, og ønsker at styrke barnets selvværd og opøve dets individuelle kompetencer. Herudover er vores syn på børn, at alle skal være en del af fællesskabet i på søskendekurset, og at alle børn har noget væsentligt at byde ind med. Dette skaber vi rum for, ved at de voksne altid har tid til at lytte og vi hjælper børnene med at lytte. Vi tager hensyn til de søskende som har brug for ekstra hjælp, og gør dette i ligeværdig kommunikation. Hos os er alle lige, og vi hjælper børnene med at agere ud fra dette syn. Vi ønsker gennem et alsidigt og lærerigt søskendekursus at udfordre søskende på deres viden, gennem aktiviteter i børnehøjde, at udfordre deres koncentration, og gennem et fællesskab med ligesindede der støtter dem til en forståelse og accept af dem selv og andre.


lørdag den 21. januar 2017

Louises fortæller om "det magiske vendepunkt"


Dette skriver Louise i en e-mail til søskendekurset, som vi fik kort tid efter jul. Mange tak for den og dejligt at høre fra dig igen. Det opfordre vi også andre søskende til. Louise var deltager på Ådalskolens søskendekursus for 1½ år siden og siden da er der sket en hel masse. Et søskendekursus er for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Louise fortæller videre, at selvom hendes bror nu er blevet ældre - 17 år - så skal han stadig have hjælp til at tage tøj på om morgenen og vælge tøj som passer til årstiden. Hendes storebror er udviklingshæmmet og har døgnet rundt brug for rigtig meget hjælp fra de pædagoger som passer ham. Sådan vil det være resten af hans liv og netop det faktum har Louise fået støtte til at acceptere ved hjælp fra søskendekurset, fortæller Louises mor. En støtte vi måtte erkende, at vi ikke som forældre uden videre selv kunne give hende. ”Søskendekurset har været en fantastisk god hjælp og Louise kan nu nemmere acceptere, at hendes storebror er handicappet og skal have hjælp resten af livet”, ”hun har også lært at fokusere på alle de færdigheder som han kan og mange af dem er hun rigtig stolt af”. Louise fortsætter med at skrive til os, min storebror er utrolig hjælpsom, han vil gerne gøre alt muligt for os andre og det er sjældent han siger ”nej”. Jeg kan selv godt have lyst til at være ret doven en gang imellem, men det er min storebror aldrig. Det synes jeg faktisk er en ret god styrke som jeg gerne ville have, siger hun. På den måde er der rigtig mange lyspunkter for Louise og ved at holde fat i alt det som er positivt i hverdagen er det nemmere at acceptere, at ens storebror også er så meget anderledes end hendes klassekammeraters. Tak Louise fordi du ville dele din historie her på bloggen. Vi er sikker på, at der er mange søskende som kan nikke genkendende til det, du fortæller.

Søskende skal også have opmærksomhed


"På et søskendekursus møder jeg andre som også har søskende med et handicap..."
”Hold op, det kan du sagtens sige, du ved ikke, hvordan det er” - sådan kunne Emilie ofte have det, når klassekammeraterne spurgte, hvordan det var at have en bror med autisme eller at de nemt delte ud af deres velmenende råd om, hvordan det og det lige skulle klares. Derfor var det afgørende for Emilie, at deltage i Ådalskolens søskendekursus i Ringsted for der var nemlig andre børn og gruppeledere, som havde en helt anden forstand. På søskendekurset er der andre børn som med det samme ved, hvor ”skoen trykker”. Netop det at kunne sætte sine egne ord på det ”som trykker” var det helt rigtige for Emilie. Ådalskolens søskendekursus har fokus på børnenes signaler og ifølge en af gruppelederne Birgit Jensen er der ofte en række signaler som vi oplever at søskende kan have. Det kan være de får hovedpine, ondt i maven og har svært ved at koncentrere sig i skolen. Årsagerne hertil kan være mange, at man tit skændes derhjemme, at de påtager sig et for stort ansvar, at ens forældre er fortvivlede eller kede af det eller et så enkelt problem som at få den nødvendige ro og plads til at lave weekendens projektopgave.

Birgit fortæller, ”jeg husker tydeligt Emilie, en frisk pige med en god portion energi. Hun har en handicappet storebror, som fylder meget i hjemmet. Emilie kunne ikke have hendes værelse i fred og det var tydeligt, at hun havde brug for at være sig selv. Hun ville gerne have en lås på hendes dør, men det synes hendes forældre var for dramatisk. Et andet eksempel er Martin på 10 år, han fortæller på søskendekurset, at hans lillebror er meget dominerende ved middagsbordet. Derfor føler Martin ikke, at der hverken er tid eller plads til ham. Forældrene mener, han bare er rigtigt sur på sin lillebror, men det som drengen oplever, er at han føler sit personlige rum invaderet. Omvendt vil han meget gerne i kontakt med sin lillebror. Han tager tit initiativ til, at de skal lave noget sammen, fodbold, cykle, hoppe i trampolin osv. Men det er ikke et behov, som lillebroderen har. Det sårer Martin, han føler sig afvist. Det virker svært, uanset hvad han gør. Derfor bliver han mere og mere irriteret på hans lillebror. Alle aktiviteter på Ådalskolens søskendekursus er med til at facilitere sådanne snakke og skaber løsninger i børnehøjde, som søskende kan gå hjem og afprøve. Nogle søskende som har en bror eller søster med et handicap kan gå med en følelse af at blive overset, fordi de savner opmærksomhed. Resultatet er, at de prøver at finde sine egne veje. Hvilket måske kan betyde, at de ikke tager kammerater med hjem eller når de bliver ældre ikke er særligt meget hjemme. Det kan også være, at de overtager den adfærd som deres søskende har, fordi børnene har opdaget, at det giver dem den ønskede opmærksomhed. Så prøver børnene, om det virker. Eller måske prøver de at gøre alt, som de tror forældrene gerne vil have man skal gøre og på den måde at tiltrække sig deres opmærksomhed.

onsdag den 18. januar 2017

En hel familie


Der er netop i december 2016 udkommet et nyt inspirationsmateriale til samtlige ommuner med fokus på familier med børn med funktionsnedsættelse. Et særligt fokus ligger på de tidlige indsatser med fokus på både søskende og forældre og det fremgår af materialet med klar tydelighed, at det kan være en stor hjælp til familier med børn med funktionsnedsættelse at lade søskende deltage i søskendekurser eller søskendegrupper. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er stolte over, at vi tilbage i 2015 var med til at bidrage med evidens på området og det er særligt inspirerende at være med til at tilbyde disse kurser for søskende. Søskendekurset på Ådalskolen udbydes tværkommunalt og vi dækker alle handicap grupper. Inspirationsmaterialet ”En hel familie” præsenterer seks indsatser, der med god erfaring er afprøvet i danske kommuner. Målet er at inspirere andre kommuner til at lære af erfaringerne og styrke deres indsats støtte til disse familier. Als Research og designer Sascha Jespersen har udarbejdet inspirationsmaterialet ”En hel familie” for Socialstyrelsen. Det er muligt for alle at downloade materialet på www.socialstyrelsen.dk/enhelfamilie

tirsdag den 17. januar 2017

"Det hjælper at vide, at der er andre som jeg..."

”Det er vel egentlig bare det at vide, at andre er i samme situation. Det hjælper rigtig meget”. ”…så føles det som om, at jeg ikke er Palle alene i verden mere” (Martin, 12 år). Dette citat er fra et af børnene og antyder, at det at være sammen med andre i samme situation på et søskendekursus hjælper. Det hjælper at være fælles i forhold til at have en bror eller søster med et handicap, at man er flere ”i samme båd” og at man ikke tror, at man er alene. Gruppeleder John Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted mener, at det, som oftest hjælper mennesker i komplekse situationer er når man søger støtte hos hinanden. Det er en del af grundtanken bag gruppeprocesser som, blandt andet, kan være en oplevelse af jævnbyrdighed og en identifikation med hinandens livssituationer. John Frandsen supplerer, at søskendekursets vigtigste grundtræk er karakteriseret ved en overensstemmelse mellem gruppens behov og udfordringer.

Dette vil ifølge John sige, at børnene på søskendekurset alle sammen må have en overensstemmelse i forhold til samme problemer og behov for hjælp. Som vi skriver flere steder på bloggen vil børn som har en bror eller søster med handicap føle eller have følt, en grad af stress og de krav, de møder i familien nogle gange overstiger de ressourcer, de har for at mestre. I det indledende citat fortæller Martin på 12 år om en fællesskabsfølelse, med andre i samme situation. John Frandsen mener, udover at der for søskende må være overensstemmelse mellem behov, problemer og følelse af stress, at hvis en gruppe er hensigtsmæssig i sit antal af medlemmer og der er tid nok til at kunne opnå sit formål, kommer der til at foregå en interaktion. Denne vil føre til, at søskende opdager et fællesskab. Dette vil igen i større eller mindre udstrækning føre til identifikation søskende imellem. Fællesskabet er gruppens kilde til, at børnene evner at give støtte til hinanden, lette genkendelse af følelser, der er skjulte og af skjult styrke, at almengøre udfordringer, afhjælpe følelse af isolation og gennem kollektiv styrke at muliggøre en vellykket selvrepræsentation.

Det er i særlig høj grad disse ressourcer vi gerne vil mobilisere ved et søskendekursus. Dermed støttes mestringen hos børnene. Fra søskende på kurserne og de mange erfaringer vi har gjort os betyder, at der på søskendekurser er en givtig gruppeproces i gang, som skaber fællesskabet. Det har i gruppen været muligt, at interagere, så søskende har kunnet føle et fællesskab og opnå den gensidige identificering, der på sigt kan gøre det muligt at opnå de ressourcer som et søskendekursus gerne vil mobilisere. Ressourcer som skal hjælpe søskende i at mestre sin situation. Det er derved essentielt for at kunne opnå en eller anden grad af mestring, at der forefindes en fælleskabsfølelse i gruppen. Herfra er der andre elementer i brugen af gruppen, der er vigtige for at kunne føre en gruppe på en positiv og udbytterig kurs, men det væsentlige fundament er her grundlagt. Der er muligheder for på Ådalskolens søskendekursus at arbejde med søskende, det vil sige at give børnene handlemuligheder og holde fokus på de positive ressourcer de har, som styrker dem.

søndag den 15. januar 2017

En almindelig hverdag

Sådan siger Maria, som er 11 år og søster til en bror med en autismespektrumforstyrrelse. Søskende der har en bror eller søster med et handicap har som alle andre børn et behov for at lege, være sammen med kammerater og have et liv, hvor det hele ikke kun drejer sig om at have en søskende med et handicap. Derfor kan det være virkningsfuldt, at forældre italesætter over for barnet, at det er godt ikke at tænke på handicappet hele tiden, og at det er vigtigt at have fokus på og lave andre hverdagsting. Det kan være rart at høre, hvad der sker på skolen, hvad der går i biografen eller om hvordan det gik til spejder siger Maria, som ofte oplever at al opmærksomheden går til hendes lillebror. Jeg har mine fritidsaktiviteter, er det en god idé at holde fast i disse. Hjemme hos os laver vi en aftale med enten min mors veninde eller naboerne om at hente og bringe mig, hvis det er svært for mine forældre at få tid til det.

Gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted udtaler, at det er en god langtidsinvestering at tage særlig hånd om søskende og det kan være en god idé at lave aftaler med en, der står børnene nær (det kan f.eks. være bedsteforældre, en tante eller en god ven), om at tage sig særligt af søskende og være sammen med dem, hvis forældrene i perioder ikke lige har tid. Det kan f.eks. være at køre dem til deres fritidsaktiviteter eller forkæle dem ved at tage dem en weekend tur i biografen. Nogle søskende, især de mindre kan fejlagtigt have en opfattelse, at de er skyld i deres søskendes handicap. Det er vigtigt at være opmærksom på, om barnet har forkerte forestillinger om handicappet, om det føler sig ansvarlig for brorens eller søsterens handicap, eller måske tror, at det selv eller andre i familien bliver handicappede.
Søskende kan komme til at påtage sig for meget ansvar. Vi hører ofte på søskendekurserne om, at søskende tilsidesætter egne behov. De sørger for at være til så lidt besvær som muligt, fordi de ser, at forældrene har rigeligt at se til i den travle og pressede hverdag. De finder det ikke passende at bede om opmærksomhed hos forældrene. Nogle gange påtager søskende sig også mere ansvar for familiens ve og vel, end de kan klare. Derfor kan det være en god idé at tage en snak med barnet om det. Man kan f.eks. sige:
”Det er dejligt at se, at du gerne vil hjælpe til herhjemme, men husk, at du også skal have tid til at lege og lave sjove ting. Hvad siger du til at stå for f.eks. to ting herhjemme, og så får vi bedstemor og bedstefar til at hjælpe med resten? Hvilke opgaver kunne du tænke dig at stå for”? En af vores søskende som deltog på efterårets søskendekursus havde lyst til at hjælpe til undervejs, men meget for meget, så meget at hun med tiden var blevet den ”lille voksen” – en oplevelse som hun meget gerne ville væk fra, men som hun skulle have hjælp til.

mandag den 9. januar 2017

Vi har 2 søskendekurser i 2017

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har vi den holdning, at søskende skal støttes i at kunne rumme og leve med, at deres bror eller søster har et handicap eller særlige behov og for nogle af børnene tiltagende begrænsninger i udfoldelsesmulighederne. Derfor tilbyder vi søskendekurser for børn i alderen 9-12 år, hvor de møder jævnaldrende børn i tilsvarende situationer. Vi plejer at sige ”at børn med særlige behov har brug for søskende med en særlig forståelse” og det er netop lige den særlige forståelse vi gerne vil give videre til børnene som deltager i et søskendekursus hos os.



Søskendegruppe på Ådalskolen

Ådalskolens søskendegruppe i Ringsted henvender sig til børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. "Der er stort behov for søskendekurser. Grupperne giver børnene en følelse af at blive set og hørt, og de bliver i stand til at handle og tage vare på sig selv. Nogle børn føler sig alene og anderledes - at de ikke passer ind, men i gruppen på søskendekurset oplever de et fællesskab i mødet med andre børn i samme situation," fortæller en af gruppelederne John Quist Frandsen. Søskendekurset forløber henover 4 måneder og varer i alt 42 timer. På søskendekurset oplever børnene et frirum, hvor de kan tale om de oplevelser og udfordringer, de har, sammen med andre børn. Men det handler ikke kun om at sidde i en rundkreds og krænge følelserne ud, fortæller John. "Vi tilbyder forskellige aktiviteter, som børnene kan lave sammen, for eksempel tegne, male, ser film og spillee. Det vigtigste er, at børnene oplever et fællesskab, som de er trygge i. De skal både have et tilbud om at snakke om vigtige og alvorlige ting, men også have et hyggeligt samvær sammen". For børnene kan det være en stor fordel at kunne medes med andre børn på deres egen alder og børn som kender til mange af de samme vilkår der ved at have en bror eller søster med et handicap. Mange børn taler ikke om deres oplevelser med kammeraterne. De føler sig ikke forstået og vil hellere gå og være tavse. På søskendekurset kan de møde andre, der ved, hvad de taler om, og hvad det hele handler om. De kan danne nye relationer og måske venskaber," siger John Quist Frandsen. På søskendekurserne deltager der tre voksne, som har erfaring med at arbejde med børn i grupper.   Målet med søskendekurset er ikke at børnene får behandling eller terapi. Børnene skal hjælpes til at hjælpe sig selv og finde frem til de ressourcer, de allerede har.

"I grupperne sidder man med ligesindede, som man kan dele sine erfaringer med. Søskende kan give hinanden en tro på, at man har nogle handlemuligheder, og at man selv er herre over sit liv". Søskendekurserne på Ådalskolen er et værktøj, som vi ved, virker. Det handler om at håndtere livet og rumme de udfordringer, man får, sammen med andre. Det giver en oplevelse af, at man ikke er alene, og man har nogle at dele sine erfaringer med. Det handler om at styrke børn i den livssituation, de er i, og understøtte deres kompetencer i at handle selv og hjælpe hinanden."

søndag den 8. januar 2017

Mit udbytte af søskendegruppen på det personlige plan

Når et søskendekursus er slut er det tid til at evaluere om det hele nu gik, som vi ønskede det. Vi spørger altid søskende om hvad de synes og efterfølgende modtager vi oftest også en masse emails med både hilsner og brugbar feedback. Der er særligt fire områder indenfor hvilke, søskende oplever, at søskendekurset giver dem et personligt udbytte. Det drejer sig om, at søskende oplever, at de har opnået større indsigt i deres egen situation, at de har fået indblik i nye måder at handle på, at de er blevet mere åbne omkring deres bror eller søster med særlige behov og mest af alt, at de har fået knyttet nye kammeratskaber. Venskaber som for nogles vedkommende varer ved også efter at søskendekurset er slut. Sidstnævnte gælder i særlig høj grad for de yngste deltagere. Andre søskende siger, at de har fået en bedre indsigt i deres egen situation og blik for nye måder at handle på. Andre nævner, at de har fået bekræftet, at tilgangen til deres søskendes handicap skal justeres og at det var fedt at være med til at løfte de andre børn på kurset. I hvad man kan gøre, og hvordan man skal tage det. Ådalskolens søskendekursus rammet plet når de formidler et kursus til søskende der giver større indsigt i egen situation, større åbenhed om handicaps og nye måder at handle på.

At have noget til fælles

Som vi nævner flere steder her på bloggen er det vigtigt at have noget til fælles på et søskendekursus. Som søskende betragtes det at have noget tilfælles med de andre børn i gruppen som helt afgørende for en udviklende dynamik på søskendekurset. Når søskende har de samme forudsætninger og referencerammer, er der en reel øget chance for, at de i endnu højere grad kan drage nytte af hinandens erfaringer og oplevelser. Som vi også nævner, er den gode kemi ikke nødvendigvis tilstede, fordi søskende har noget tilfælles. Den gode kemi er noget som opstår - og der skal arbejdes for - mellem deltagerne. Et par af de tidligere kursusdeltagere nævner, at det ikke altid vil være til at sige allerede efter første møde, om der vil opstå en god kemi mellem deltagerne i gruppen, og at det derfor er vigtigt, at søskende giver sig tid til at lære hinanden at kende og bidrager til den gode stemning. Forskellighed er godt og forskelligheden blandt søskende i gruppen kan bidrage til gruppedynamikken og til at sikre spændende aktiviteter, fordi børnene kan bidrage med forskellige perspektiver. Søskende gør det klart, at her er tale om en meget fin balance, for hvis forskelligheden bliver for stor eller kommer til at fylde for meget, risikerer gruppen at blive for forskellig. Forventninger kan også have stor betydning for tilfredsheden med sammensætningen af gruppen. Flere søskende fortæller, at det er vigtigt, at gruppens deltagere har de sammen forventninger til at deltage i en på et søskendekursus, idet der opstår disharmoni i gruppen hvis nogle fx har forventninger som ikke kan indfries. Forventningerne til søskendegruppen er af betydning for børnenes engagement, og hvis ikke alle prioriterer gruppen lige højt, kan det give anledning til frustrationer og usikkerhed.

Humør og selvtillid


Flere af søskende som har været deltagere på Ådalskolens søskendekursus fortæller, at de i høj grad er blevet gladere end før de startede på kurset. Forældrene kan nikke samstemmende til denne oplevelse. Der er ingen tvivl om, at en stor del af glæden kan henføres til, at børnene har fået adgang til et forum, hvor de sammen med ligestillede, kan få lov til at bringe deres oplevelser og erfaringer 100% i fokus og med alt hvaddet indebærer. Selv de søskende, der opfatter sig selv som værende meget åbne om handicappet i hverdagen, føler en stor glæde ved samværet i gruppen, da de her ’neutraliseres’ og møder forståelse - og glemmer den af og til ubehagelige følelse af, at mene at deres bror eller søsters handicap kan være en belastning for omgivelserne. Niels på 10 år siger det på denne måde: ”Jeg synes især det er rart at komme og få "læsset af" til nogen, som ved præcis, hvad jeg taler om. Selvom min familie gør alt, hvad de kan for at hjælpe, støtte og forstå, så passer jeg på med ikke at læsse alt for meget af på dem, fordi jeg oplever, at de slet ikke ved, hvad de skal gøre eller sige. På søskendekurset forstår alle, hvad det er jeg mener, når jeg fortæller, at jeg ikke har tid til at tage med til klassefesten på lørdag, fordi jeg ved at min mor skal holde øje med min storebror og ikke kan hente mig efter festen. Når jeg så har fået læsset af, så har jeg det meget bedre og føler mig mere overskudsagtig, hvilket min familie så får glæde af”. En anden ting som Niels fortæller er, at være sammen med andre, der har de samme tanker og følelser som en selv, samt at finde ud af, at man ikke er alene i verden med en søskende der har et handicap opleves af de fleste som en stor lettelse. Selvom ens kammerater har gode intentioner, er villige til at lytte og støtter så godt de kan, så oplever søskende, at det er svært for dem at sætte sig ind i deres situation. Nogle af brønene forklarer i tråd hermed, hvordan de nærmest ’sparer op’ til lørdagene på søskendekurset, hvor de så kan ’lufte ud’ og gå lettede derfra. ”Det giver mega meget overskud, at der er nogen, der forstår én. Så har man bagefter overskud til at gå ud i verden igen og være den søskende som ens bror eller søster har brug for og kunne klare det. Man har mulighed for at komme af med sine frustrationer på søskendekurset og det giver også mere overskud”.

Søskende føler sig genkendt i hinandens historier


Søskendekursus, søskendegruppe eller søskendehold. Ja kært barn har mange navne. Ådalskolen i Ringsted har i en årrække tilbudt søskendekursus til børn som har en bror eller søster med et handicap eller funktionsnedsættelse. Mange børn som har søskende med handicap, fysisk eller psykisk sygdom har behov for at spejle sig i andre børn i lignende situationer. Gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolen fortæller om erfaringerne: "Mange gange er det sådan, at et barn vokser op uden andre søskenderelationer end til en handicappet/udviklingshæmmet søster eller bror. For forældrene kan der nogle gange opstå tvivl om, hvad der er et normalt søskendeforhold og hvad der ikke er normalt. Er det normalt, at de skændes som de gør eller at de er så flinke? Spørgsmålene som er forståelige, fordi man ikke har erfaringer, man kan sammenligne med. Derfor er det vigtigt at møde andre søskende som enten er i samme situation eller har andre erfaringer, hvor man konkret kan snakke sammen og deraf få en fornemmelse af, hvad der er normalt og ikke normalt. Det tror jeg, at alle søskende vil have gavn af, for vi gør os alle mange tanker og bekymringer om søskendes adfærd, og når vi hører andre berette, så genkender vi hurtigt disse forhold og så føler man sig mere normal. Omkring søskende til handicappede/udviklingshæmmede børn tror jeg, at det er vigtigt, at de også møder andre børn, som har lignende erfaringer. Det har nemlig en normaliserende effekt at føle sig genkendt i andres historier og oplevelser.

Og lad vær at tage Christian med...

Ådalskolens forårskursus er ved at varme op til start. Til marts begynder 12 børn igen og vi er ved at sætte en god retning. Når vi planlægger et søskendekursus kikker vi altid tilbage på de sidste kurser og ser på, hvad der var særlig godt og særlig skidt. På den måde får vi lavet et endnu bedre kursus som matcher søskende på den helt rigtige måde. Som søskende er I derfor alle sammen med til at give søskendenkurset jeres eget præg. Søskende bidrager mere end I aner til vores læring og særligt når vi modtager jeres mails og spørgsmål. Tak for det. I den forgangne uge har vi hørt fra en familie som fortæller på afgørende vis, hvordan søskendekurset har støttet i deres familie. Inden deres dreng havde været med på søskendekurset var hans typiske sætning ”Og la` vær med at tage Christian med…” og ”og la` vær med at tage Christian med…”. Sådan har det været i flere år. Det gør selvfølgelig ondt på et forældre par, når deres barn ikke kan acceptere at hans lillebror har et handicap. Familien fortæller, at efter søskendekurset har deres dreng ændret holdning markant. Nu må hans lillebror gerne komme med og det virker til at drengen har fået en øjenåbner som er de ord familien bruger. Det er vi naturligvis meget glade for at høre for det er netop lige en af pointerne ved Ådalskolens søskendekursus. At kunne acceptere og leve med anderledeshed som varer hele livet er et issue som tilhører søskende og når de så oplever og høre om at andre børn også er i det samme - ja så føles det ganske enkelt meget nemmere. 

Min lillebror har ikke noget almindeligt sprog

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tilbyder et 42 timers kursusforløb for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Et af formålene med søskendekurset et at støtte børnene til ikke at se deres brors eller søsters handicap som et problem, men nærmere som et vilkår - noget de må og skal lære at leve med. Vi lærer børnene, at et handicap betyder at deres søskende på flere punkter er forskellige fra dem selv og jævnaldrende børn. Søskendekurset handler ikke om specifikke funktionsnedsættelser. Et handicap i familien fører andre ting med sig i form af oplevelser og erfaringer søskende gør sig i en meget ung alder. En dreng på 12 år siger ”altså jeg føler jo jeg har en del mere at kæmpe med, når min søster har Downs Syndrom og ikke kan tale. Og nogle gange føler man måske, det gør jeg i hvert fald, sådan lidt mere moden i forhold til mange andre på min egen alder fordi jeg er blevet hærdet af de anderledes oplevelser i min familie”. Derfor er det fedt at tale med de andre andre søskende som kender mange af de samme ting. Det giver mig oplevelsen af at blive forstået.

fredag den 6. januar 2017

Søskendekursus igen til marts 2017

Ådalskolens næste søskendekursus begynder til marts. Her er der allerede mange tilmeldinger og derfor har vi nu planlagt et ekstra, som begynder lige efter sommerferien.

Hos os har vi en "brordag"

Når Ådalskolens søskendekursus om få uger begynder forberedelserne til endnu et søskendekursus er det med den sikre forventning, at der på kurset altid kommer mange gode tips og tricks frem blandt jer søskende. Mange af dem blogger vi om her på siden med den hensigt, at de mange råd kan genbruges af andre. Måske ikke direkte men så i hvert fald i en justeret form. Mathias på 12 år har en bror på 6 år med et handicap (en autisme spektrumforstyrrelse) og oplever ligesom mange andre søskende naturligvis også dage som er særlig udfordrende, men som Mathias siger ”de perioder virker meget mindre, når vi også har de gode lege dage sammen”. Derfor har Mathias opfundet en helt særlig bror dag. En bror dag varer ofte en eftermiddag. Han fortæller her, hvordan det foregår.
”Noget både Martin og jeg elsker er at holde en bror dag. Det går ud på at vi lejer nogle DVD film, køber en masse slik og chips. Det er typisk tegnefilm som min lillebror gerne vil se. Når vi har set filmene, spist alt slikket så leger vi lige præcis det han har lyst til – det er rigtig hyggeligt, og jeg kan tydeligt se på ham at han godt kan lide det. Nogle gange går vi ned til vandløbet som ligger bag vores hus, bygger med sten og laver havne af sand og mudder, har skibe der sejler ud og ind af havnen. Martin er vildt fascineret af havne, vand og skibe. Når man har en autisme diagnose er der oftest nogle særlige emner som børnene er meget optaget af. Vi leger de samme lege om og om igen, i den samme rækkefølge, på den samme måde og jeg forsøger at være opmærksom på min lillebror hele tiden. Martin har svært ved at lave andet end det han plejer, og han har i hverdagen også tit brug for at være sig selv, så jeg er glad når han ”gider” at lave noget andet end det. Når vi har haft en rigtig bror dag, hvor alting har været på min lillebrors betingelser synes jeg det er rigtig fedt. Mathias er naturligvis opmærksom på, at når han leger med hans lillebror er det på en helt anden måde end når han er sammen med hans fodbold kammerater fra skolen. Det gør ikke noget fortæller Mathias. Min lillebror og jeg skal være sammen livet igennem og jeg kan lige så godt accepterer, at det for altid vil være anderledes.

Hvorfor er et søskendekursus godt?

Det bedste svar er, at det vil være godt for dig, hvis du selv gerne vil og har lyst. Længere er det svar ikke. Du skal have lyst til og tænke, at det kunne være sjovt til at komme af sted og få en weekendoplevelse, der varer 3 lørdage og 1 søndag, lyst til at møde andre børn på din egen alder og du vil på søskendekurset opleve, at alle i børn har en ting til fælles. Nemlig at du og alle de andre er bror eller søster til en søskende med et handicap – det kan være en storebror, lillebror, storsøster eller lillesøster. Måske har du kikket på de tidligere indlæg ellers kan det være en god ide at kikke på det igen. Et søskendekursus er ligesom en fodboldlejr eller spejderlejr, hvor du dels vil lære nye ting om handicap, laver sjove aktiviteter, ser film, snakker og får nye kammerater. Vi hygger os og griner og i starten er du og vi selvfølgelig generte overfor hinanden, men vi lærer hinanden hurtigt at kende. Alle børnene på søskendekurset har sammen det fællesskab, at I har en bror eller søster med et handicap derfor vil vi naturligvis også fortælle historier og oplevelser til hinanden om hvordan det er at være netop dig i din familie. Måske har du oplevet mobning, pinligheder eller stirrende blikke og du har sikkert et godt råd eller to til de andre børn, som er i næsten samme situation som dig. Vi er 3 voksne, Gitte, Birgit og John, som ikke kender til dig på forhånd. Vi vil gøre vores allerbedste for at lære dig godt at kende, vi vil passe godt på dig og gøre alt hvad vi kan for at give dig en god oplevelse. En ting er sikkert vi bidder ikke.

Ja min lillesøster har et handicap

Det er ikke så ualmindeligt at søskende kan føle sig pinlige overfor deres bror eller søster med et handicap i det offentlige rum, til skolefesten eller være mere tilbageholdende til at tage deres kammerater med hjem. Mette på 11 år fortæller om det på denne måde, at det er svært at inddrage hendes bror, Søren med autisme, til hendes veninder. "Det er svært at være et lille barn i en ældre barns krop (Søren), han kan finde på at gå hen til en af mine veninder og hoppe op på hendes skød, hvilket jo ville have været sødt, hvis han var fem år gammel, men han er altså 14 år nu, fortæller Mette”. "Det er svært og pinligt, fordi jeg nemt kan se, når andre føler det ubehageligt, bliver bange eller utryg”.

Hvad kan Mette gøre?
Der er mange søskende, som kan opleve lignende situationer med deres søskende fortæller John, som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekursus. Mange af de søskende vi møder er åbenhjertige og meget mere modne end andre i forhold til deres alder. John nævner et eksempel med en dreng på 9 år som direkte sagde:
 ”Ja, det er min lillesøster, hun har et handicap, hvad er dit spørgsmål?” 
Netop ved at være ligefrem og ærlig er med til at gøre pinligheden mindre. Ofte er andre mennesker usikre og aner ikke hvordan de skal tackle situationen, når et barn med handicap henvender sig. Søskende kan have brug for hjælp til at forstå og til at handle i disse situationer. En veludviklet sans for humor er også en måde der kan hjælpe til at takle det pinlige fortæller John. Ved at trække på smilebåndet, når ens søskende gør noget underligt uden selvfølgelig at være drillende er også med til at skabe afstand til det pinlige som nu og da opstår.

onsdag den 4. januar 2017

Det kan være svært at forstå


Jeg vil bare lige fortælle jer alle sammen, at det ikke altid er lige nemt at vokse op i en familie med en handicappet lillebror, som tager det meste af mine forældres opmærksomhed og kræfter. Det kender alle børn som har en bror eller søster med et handicap. Håber I vil læse videre for jeg vil meget gerne dele mine tanker med jer. Sådan begynder Daniel i et brev til os som vi har fået lov til at bringe her på bloggen. Navnet har vi selvfølgelig ændret. Daniel begynder brevet med "Jeg har en multihandicappet lillebror. Det skete pga. iltmangel ved fødslen. Han kan absolut ingenting. Han sidder i en rullestol og har ikke engang noget sprog, men alligevel er han et af de mest fantastiske menneske jeg kender. Selvom han ikke har noget sprog kender vi i familien hans signaler. Jeg kan bare via hans blik se hvad han tænker. Han er en meget glad dreng og jeg er ikke i tvivl om, når han ikke er tilfreds, for ellers smiler han altid. Det har aldrig været et problem for mig at han var handicappet. Han var 2 år da jeg blev født og flyttede på institution som 10 årig, så det har jo altid bare været sådan. Men for min ældre bror har det været meget svært. Han er 3 år ældre og da Jesper, som han nu hedder, blev født forsvandt opmærksomheden jo helt fra min ældste bror. Det var især svært for ham i teenageårene, for han lærte hurtigt, at der ikke var plads til teenageoprør med Jesper i huset. Det er noget af en prøvelse med et sådan barn i huset og jeg har så meget respekt for min mor og far, at de har kunnet klare det, for det er en stor opgave. Vi søskende til handicappede børn går ofte rundt med rigtig mange ubesvarede spørgsmål, fordi vi ikke vil belaste vores forældre, eller måske fordi der ikke er tradition for at være nysgerrig og stille spørgsmål i familien. Men vi har lige som vores forældre brug for viden og information om vores søster eller brors handicap. Samtidig kan vi opleve at have usikre tanker om vores søster eller bror. Alle vi søskende har kontroverser og bliver vrede på hinanden, men det kan være svært at få luft for sine aggressioner over for den handicappede, som der skal tages særligt hensyn til".

Victor syntes det skulle holdes hemmeligt

En stor gruppe børn lever med en bror eller søster som har et handicap. I Danmark står tusindvis af børn med det livsvilkår. Søskende skal lære at leve med, acceptere og forstå situationen og netop derfor har Ådalskolen i Ringsted prioriteret søskendekurserne for de 9-12 årige børn som et indsatsområde. I anbefalingerne fra lignende børnegrupper konkluderes det, at søskende skal tilbydes støtte med henblik på at opnå den højest mulige livskvalitet nu og i fremtiden. Søskendeforholdet er unikt, fordi det varer længere end alle andre relationer i livet også efter den dag forældrene ikke længere er her. Dagligdagen som søskende bærer mange forskellige præg, at rollen kan tage form som en usynlig sygdom fortæller en af vores tidligere kursusdeltagere, en pige på blot 10 år og søskende oplever, at det kan være svært for omgivelserne at forstå omfanget af deres brors eller søsters handicap. Alt efter sværhedsgraden af handicappet kan nogle børn med handicap se fuldstændigt upåvirkede ud. Imidlertid kan det vise sig, at selv små udfordringer eller aktiviteter hurtigt forandre billedet og føre til uro, forvirring eller kaos. Mange søskende oplever i de situationer, at de skal bruge mange kræfter på at forsøge at forklare deres brors eller søsters handicapsituation og retfærdiggøre valg og fravalg i aktiviteter overfor deres omgivelser. Det kan være svært for deres klasse kammerater at forstå, hvorfor de ikke altid kan deltage i sociale arrangementer som f.eks. klassefester, computer cafébesøg eller overnatninger på skolen. Søskende fortæller ærligt, hvorfor de vælger disse oplevelser fra netop fordi de ikke vil give deres forældre yderligere udfordringer med at arrangere pasning til deres bror eller søster med et handicap. Victor på 12 år fortalte, at han konsekvent smed alle invitationer ud, som kom fra skolen og fritidsklubben. Forholdsregler som disse fører ofte isolation og ensomhed med sig for den enkelte søskende. Søskende værdsætter samværet med de andre børn på søskendekurserne højt og siger samstemmende, at det sociale fællesskab børnene imellem udgør en vigtig forskel i forhold til at deltage i søskendekurset. Børnene fortæller, at de oplever det som en helt klar lettelse, at de ikke skal bruge kræfter på at forklare de øvrige kursusdeltagere, hvordan de har det hjemme, hvorfor de nogle gange ikke kan deltage og at de andre børn meget nemt kan genkende hvad der menes og sætte sig i deres sted.

Et søskendekursus opfylder behov for at tale

Et søskendekursus opfylder et behov for børnene, hvor de kan tale med professionelle voksne og møde andre børn, som også har en bror eller søster med et særligt behov eller et handicap. Et søskendekursus er en god måde for børn at møde andre børn på, som er på deres egen alder, og som er i samme situation. Det får de rigtig meget ud af. Søskendekurserne opfylder et behov hos børnene, og de får hjælp til at håndtere den situation, de er i. På et søskendekursus er der plads til alle de tanker og følelser, man har, når man er søskende.  Gennem søskendekurset får børnene altså glæde af hinandens erfaringer og får mulighed for at tale med en voksen, som ikke er blandet ind i familiens vilkår. »Børnene bliver mødt af professionelle voksne, som er vant til at snakke med børn. De ved derfor meget om de forskellige problematikker og om, hvordan børnene reagerer,« siger John Quist Frandsen, som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekurser i Ringsted. Søskendekurserne bliver udbudt flere gange om året til børn fra 9-12 år. Hvert kursus mødes gennem 42 timer fordelt over ca. 3 måneder (i weekends) og efterfølgende opfordre vi til kontakt med hinanden i netværk. Noget tyder på, at søskende får lyst til at ses uden for søskendekurserne. »Vi oplever tit, at børnene knytter sig til hinanden. Der bliver udvekslet e-mail, telefonnumre og Facebook-profiler på livet løs. Vi har fornemmelsen af, at kontakten mellem børnene bliver holdt,« fortæller John Quist Frandsen.

Fakta:
Søskendekurset udbydes tværkommunalt og alle handicapgrupper kan deltage
Formålet med søskendekurserne er at hjælpe og støtte søskende, så de bedre kan håndtere det vilkår det er at have en bror eller søster med et særligt behov
Alle søskende i alderen 9-12 år kan være med på et søskendekursus
Hvert kursus har plads til 12 børn
Der er til hvert søskendekursus 3 børnesagkyndige gruppeledere med
Der er kursus start marts og august 2017

tirsdag den 3. januar 2017

Godt nytår

Godt nytår til alle.
Vi glæder os til at tage fat i endnu et søskendekursus som begynder til marts. Søskendekurserne henvender sig til børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et særligt behov eller et handicap.



Der er brug for søskendekurser

At der overhovedet er brug for at rette opmærksomheden mod et fokuserende søskendeperspektiv er ikke umiddelbart fordi "der er noget ga...