torsdag den 22. december 2016

Glædelig jul og godt nytår


Kære søskende
Tusind tak for nogle fantastiske søskendekurser her i 2016. Det har været meget lærerigt at lære jer alle at kende og vi tænker kun tilbage på søskendekurserne med et stort smil på læben. Vi vil ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Her på bloggen holder vi juleferie frem til begyndelsen af januar, hvor vi vender stærkt tilbage med flere blogindlæg og mere information om Ådalskolens søskendekurser i Ringsted. Det næste kursus begynder til marts 2017.

De bedste hilsner

Birgit, Gitte og John

lørdag den 17. december 2016

Julefred og julehygge


Når ferien og julehøjtiden nærmer sig, kommer hele familien Danmark på den anden ende. De fleste glæder sig og ser frem til fred, ro og hyggestunder med familien, men for familier med børn med særlige behov kan det nemt være en udfordring at få det hele til at hænge sammen. I julen kan der både et højt stressniveau og et højt forventningsniveau, som kolliderer, fordi de høje forventninger slet ikke kan hænge sammen med realiteten. I nogle familier er man ved at blive væltet over ende af alle de arrangementer, man skal deltage i, og ting, man skal nå, samtidig med at det forventes, at man julehygger i ro og mag derhjemme. For et par år siden var Ådalskolens søskendekursus med til at forfatte en e-bog sammen med Janni Pilgaard. Hæftet er skrevet som en guide som på en overskuelig måde giver både tips og tricks til en autisme venlig jul. Vi bringer hermed igen opfordringen om download videre og ønsker i den forbindelse alle vores søskende og familier en glædelig jul og et godt nytår.
De bedste julehilsner
Gitte, Birgit og John

onsdag den 14. december 2016

Næste søskendekursus begynder marts 2017


Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er i daglig kontakt med familier som har handicap tæt inde på livet og som kan berette om et svært liv, hvor udfordringer af stor forskellighed er en dominerende faktor. Familierne efterspørger i høj grad generel viden om handicap og funktionsnedsættelser, hjælp til at få indsigt i deres barns problemer og til at lære at leve med den. De fleste har behov for forslag til strategier, som kan gøre hverdagen lettere og herunder nyttige redskaber og ideer. Og det viser sig, at de ofte har søgt ganske længe efter svarene. Fælles for rigtig mange søskende er ønsket om at bidrage mest muligt til familiens hele liv. Der er heldigvis ved at komme lidt mere fokus på søskende som har en bror eller søster med et handicap og hvordan de kan opleves som en kolossal styrke både nu og resten af livet. Livet sammen med et barn der har et handicap kræver noget anderledes en i andre familier. Kort sagt, at få det bedste ud af livet, fortæller en af gruppelederne på søskendekurserne Birgit Jensen. Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Næste kursus begynder til marts 2017.

Når søskende fortæller


Camilla er 11 år og en af de søskende som har været med på søskendekurset denne gang. Hun har skrevet en historie til vores søskendeblog. Tak for hjælpen og tusind tak for denne gang og fordi vi fik lov til at lære dig at kende. Jeg har gennemført Ådalskolens søskendekursus i Ringsted i 2016. Det foregik hver måned og startede tidligt en lørdag i august. Det var min mor som havde fundet en brochure på internettet og spurgte mig om det ikke var noget for mig. I begyndelsen sagde jeg ”nej”, men mest fordi jeg ikke anede hvad et søskendekursus var og hvad man lavede. Jeg havde aldrig før hørt det ord. Her bagefter kunne jeg godt tænke mig, at kurset havde fortsat endnu længere. Det vil jeg gerne fortælle om. Det er rart at snakke med andre børn, der er i de samme udfordringer som mig. Det er godt at få nogle nye vinkler på det, jeg oplever. Selvom vores brødre eller søstre er meget forskellige er der alligevel mange oplevelser som minder om hinanden. Jeg kan godt komme til at lukke det inde og synes, at det hele bare er noget lort. Det er også rart, at der er nogle voksne, som jeg ikke kendte og derfor kunne snakke mere åbent med. Selv om jeg selvfølgelig har fortalt at min bror har et handicap til mine nære venner, kan de godt være bange for at spørge ind til det, fordi de sikkert tænker, at det kan være svært for mig at snakke om. På den måde er det rart at komme ind til et sted, hvor man ikke er bange for at sige noget. På søskendekurset troede jeg først, at vi skulle snakke intenst om min brors handicap. Men sådan var det overhovedet ikke. Vi fik emnet serveret på alle mulige sjove og legende måder. Gennem film, lege, nip napper, dilemmaspil og så har vi fået en scrapbog hvor det hele er samlet i, for eksempel. Der er forskel på, hvordan piger og drenge reagerer når man har en bror eller søster med et handicap. Jeg blev faktisk overrasket over, hvordan nogle af drengene reagerede. De er meget åbne og fortalte, at de har det på samme måde som mig. Det kom bag på mig. At de kunne udtrykke sig så præcist. Jeg troede, at drenge var nogle, at man ikke må se er kede af det. Især i min alder er de begyndt at blive nogle rigtig hårde typer, som bare skal vise, hvor seje de er. Jeg er en meget åben person, og jeg tier ikke stille i timerne. Men jeg havde i en lang periode været meget stille i timerne og blev lettere irriteret når min lillebror var hjemme, og derfor var det også rart at få forklaret på søskendekurset, hvorfor jeg havde det sådan. Min anden lillebror skal bestemt også på søskendekursus om 3 år, når han har alderen til det. Han siger ikke så meget endnu. Han synes det er mere sjovt, men han er også kun 6 år. I forhold til følelser snakker han ikke så meget. Det er svært for mig at finde ud af, hvordan han har det, og det kunne være rart, når vi kan snakke mere om det. Det kommer vi til når vi bliver ældre. Jeg havde en forventning om, at jeg ville have det bedre, efter jeg havde været på søskendekursus. Det har jeg også fået, men jeg havde også lidt en forventning om, at alt bare ville være kureret. Og det skal man ikke regne med. Man skal selv arbejde for det og det første skridt at er at acceptere og leve med, at vores bror har et handicap og sådan bliver det ved med at være resten af livet. Jeg bruger så ofte som jeg kan de grønne tanker som jeg lærte at finde frem på Ådalskolens søskendekursus.

En holdning til retfærdigheden?

Begrebet retfærdighed arbejdede vi meget med på efterårets søskendekurser. Flere søskende havde erfaringer med retfærdighed i dagligdagen og mange italesatte det direkte modsatte nemlig uretfærdigheden. At der er stor forskel på dem, at deres søskende altid får deres vilje, at deres søskende får lov til at rejse sig fra bordet tidligere end dem selv osv. John Quist Frandsen, gruppeleder på Ådalskolens søskendekursus kommenterer her lidt om begrebet og hvordan det kan tænkes ind i en familie hverdag. Begrebet retfærdighed spiller generelt i mange familier en stor rolle. Mange forældre sætter en ære i at være retfærdige overfor børnene, hvilket for det meste betyder, at de ikke gør forskel på dem. Netop denne opfattelse af retfærdighed er desværre en kraftigt medvirkende årsag til såkaldt jalousi mellem søskende. Alle mennesker er forskellige og har forskellige behov på forskellige tidspunkter. Det gælder i høj grad børn i forskellige aldre og på forskellige udviklingstrin. Hvis man derfor vil behandle sine børn retfærdigt, må man behandle dem forskelligt. Husk, at alternativet til retfærdighed ikke er uretfærdighed – det er bare det modsatte. Børn kan sagtens lære at håndtere, at der bliver gjort forskel. Først når de har levet nogle år i en familie, hvor den såkaldte retfærdighed dominerer, begynder de at samarbejde (efterligne) og kræve retfærdighed, men så gør de det til gengæld også på millimeter. En anden årsag kan være, at de faktisk er blevet meget uretfærdigt behandlet ved en eller flere lejligheder. Hvis man derfor er kommet ind i den onde cirkel, som retfærdighed er, kan det godt koste hårdt arbejde at komme ud igen, men det betaler sig. Vores baggrund for at gå ind for retfærdighed som forældre er meget forskellig. Nogle af os har været udsat for stor uretfærdighed i vores opvækst, og vi er så kommet til den slutning, at retfærdighed må være svaret. Andre er meget optagede af retfærdighed i mere politisk forstand og overser, at politik og psykologi ofte er uforenelige størrelser. Og atter andre har andre gode grunde. Fælles for dem alle er en stærk følelse af, at det er vigtigt at beskytte de svage, og det er jo et smukt motiv, som netop ofte betyder, at de svage skal have mere end de stærke, eller at de små skal have mere end de store. Under alle omstændigheder betyder det, at der skal gøres forskel, hvis det skal være rigtigt retfærdigt og ikke bare tilsyneladende retfærdigt. Somme tider medfører det, at storesøster på fire bliver ked at det på lillebrors to års fødselsdag, fordi hun ingen gaver får, men det er vigtigt for hendes udvikling som menneske, at hun kan få lov til at være ked af det, indtil det (ret hurtigt) går over. Hun er ikke på længere sigt tjent med at lære, at man der bliver købt ting eller stillet krav til omgivelserne, hver gang hun bliver frustreret eller ked af det. Det gælder også konkrete ting som f.eks. slik. Det er mere hensigtsmæssigt, at børnene i de første seks til syv år lærer at spørge sig selv, om de har lyst til slik eller hellere vil bruge pengene til noget andet, end at de lærer at kræve ind og stoppe i hovedet, bare fordi de andre gør det. Det eneste retfærdige er at være så opmærksom som muligt på sine børns forskellige behov og efter bedste evne give dem, hvad de mangler eller har et reelt behov for. Søskende lærer med alderen at der er en forskel på deres bror eller søster med handicap og at det ikke betyder, at de selv ”mangler noget”.

At vokse op i skyggen af en søskende

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted får børn mulighed for at fortælle lige hvad der ligger dem på sinde. Nikolaj på 11 år fortæller i dette blog indlæg om dette tema ifølge hans egne ord ”at vokse op i skyggen af en søskende”. Hans søster på 8 år har autisme og derfor brug for forældrenes hjælp og støtte dagen lang. John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus tilføjer, at der er lavet en hel del forskning om søskende, og om hvilke faktorer der spiller ind på henholdsvis den gode og mindre gode søskenderelation. Et af de elementer der har afgørende betydning, er hvorvidt det enkelte barn oplever at vokse op i skyggen af en eller flere søskende. Det er decideret skadeligt for relationen til ens søskende, hvis man som barn oplever, at mor og far meget bedre kan lide det andet eller de andre børn i familien, end en selv. Hvis mor og far altid giver udtryk for at storesøster er sjovere, klogere, tegner pænere, siger de rigtige ting, har bedre venner, interesserer sig for bedre ting, og i det hele taget er mere værd. Det afgørende her er et barns oplevelse af at være mindre værd, og ikke hvorvidt forældrene reelt kan lide det ene ban mere end det andet. Vokser man som barn op med oplevelsen af, at der er et favoritbarn i familien – og at det ikke er en selv – har man meget dårligere forudsætninger for at indgå i en sund, ligeværdig og tryg relation med sine søskende. Samtidig bliver det sværere at opbygge og nære selvværdet og barnet vil også nemmere blive ramt af jalousi. Det er nemlig særlig hårdt ved selvværdet at opleve, at nogen, vi på den ene eller anden måde kan sammenligne os med i niveau eller position, som fx søskende, hele tiden er mere værd end os. Dette sker ubevidst og når ens søskende så samtidig har et handicap og har brug for mere opmærksomhed kan man som søskende godt opleve, at man vokser op i skyggen. Derfor er der gode råd at hente både for børn og forældre, når Ådalskolens søskendekursus igen begynder til marts 2017. Temaet bliver som oftest taget op og søskende har mulighed for at fortælle om deres erfaringer.

Søskendekursus bryder med anderledesheden


”At have en bror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til mange anderledesheder i min familiens hverdag og den måde vi fungerer på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt både med hensyn til ens tanker og følelser og i forhold til praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at kende til hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”. Følelserne hos min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en stor hjælp at snakke med andre børn og det er helt klart at det bryder med den isolation og anderledeshed, som nogle gange omgiver disse børn.

Det letter at dele det svære

Når en søskende har et særligt behov eller et handicap påvirker det hele familien og det kan nogle gange spænde ben for det gode samvær. Erfaringer viser, at søskende kan være opmærksomme på familiens trivsel på en sådan måde, så de kommer til at tilsidesætte deres egne behov og følelser - også selvom de tilsyneladende virker upåvirkede af situationen. Det kan resultere i særlige udfordringer senere i livet. Vi ved, at mange søskende familier med et handicap eller et særligt behov oplever udfordringer og vanskelige situationer. Men når søskende deltager på søskendekurserne er det både afklarende, forebyggende og en direkte hjælp. Det er afgørende, at alle i familien og barnets netværk kan tale åbent om handicappet. Børn forsøger altid at forstå deres verden og særligt børn som er søskende til en ror eller søster med handicap har god brug for hjælp til det. Det letter at kende til alderssvarende viden om, hvad handicappet gør ved deres søskende. Det letter bedre at forstå deres søskende og det letter at kende til anderledes handlestrategier. Søskende har stor glæde af at møde og dele erfaringer med andre i samme situation. Der sidder i gennemsnit 2-4 børn i hver skoleklasse, som er bror eller søster til en søskende med særlige behov eller et handicap – de fleste taler ikke med nogen om det og erfaringerne lever derfor i det skjulte. Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus for børn, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Kurserne udbydes tværkommunalt og alle handicap diagnoser er velkomne. På kurset får søskende nye ideer og redskaber til at håndtere deres livsvilkår og sættes fokus på også de positive aspekter. Et af formålene med søskendekurset er, at børnene oplever et netværk blandt andre jævnaldrende som med det samme kan sætte sig ind i og forstå deres situation.  

Hvordan foregår det? Tre gruppeledere mødes med 12 børn en gang om måneden igennem 3 måneder, 42 timer i alt. Hvert møde indeholder faste punkter, fx sjove lege og kreative øvelser om et bestemt emne. Det kan være ”hvordan lægger jeg mærke til når min søskendes handicap fylder”, ”hvordan tackler jeg konflikter” og ”hvad kan jeg gøre af gode ting for mig selv”. Søskendekurserne har fokus på børnenes levede erfaringer og ikke på forældrene. Det er ikke terapi. Formålet er primært, at børnene kan møde ligesindede og udveksle erfaringer i trygge rammer.

Alle kan deltage Søskendekurset foregår på Ådalskolen i Ringsted, Eriksvej 4, 4100 Ringsted. Alle i målgruppen (9-12 år) er velkommen til at henvende sig – forældre, anden famile, sagsbehandlere, kontaktpersoner m.m. Søskendekurset udbydes tværkommunalt og indholdet strikkes sammen til alle handicaps.

Vil du vide mere? Vil du vide mere om deltagelse i søskendekurset? Kontakt Ådalskolens søskendekursus på soskendekursus@gmail.com eller ring på 41 99 40 71.

mandag den 12. december 2016

Vil tale med andre børn


Sofie hørte fra en klassekammerat, at det kunne være en stor hjælp at tale med andre børn i samme situation. Sofie spurgte derfor selv – da hun var 11 år – om hun kunne mødes med andre børn. Og efter et stykke tid dukkede muligheden op. “Da jeg første gang fik at vide, at der var en søskendegruppe ved Ådalskolen i Ringsted, blev jeg meget skeptisk. Åh nej, tænkte jeg. Skal jeg nu snakke med nogle psykologer. For det var bare slet ikke mig!” siger Sofie. På trods af Sofies tvivl indvilligede hun dog i at give søskendekurset en chance. “I starten syntes jeg, det var mærkeligt at komme i gruppen. Men langsomt fik jeg øjnene op for, at de andre børn jo havde oplevet det samme som mig. Jeg fik følelsen af ikke at være alene. Det var dejligt for mig at vide, at der var andre, som tumlede med de samme tanker og følelser,” siger Sofie. Sofie oplevede hurtigt at være mærkbart gladere og lettere, når hun gik søskendelørdagene. “Nogle gange talte vi om på søskendekurset om de emner som er udfordrende for os, når vi har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Vi fik mange redskaber til at bekæmpe de svære eller triste tanker og vi lærte at sætte gode tanker i stedet,” siger Sofie om Ådalskolens søskendekursus. Sofies far kan bekræfte, at Ådalskolens søskendekursus i Ringsted gjorde Sofie godt. “Jeg kørte Sofie til Ringsted og hun blev markant gladere fra gang til gang. Hun så mere lyst på tingene og var i godt humør, når hun kom hjem,” siger Søren. På søskendekurset lærte Sofie bl.a. at blive bedre til at skelne mellem det, der hørte til hendes søsters handicap (infantil autisme) og det, der hørte til hende selv. Og efter noget tid i gruppen blev Sofie meget bedre til at koncentrere sig om sit eget liv – fx sit venindeliv. “Børn i familier med en bror eller søster med et handicap eller særlige behov skal vide så meget som muligt. Forældrene kan selv gøre meget for at skabe åbenhed, og som forælder gør man det, så godt man kan. Men børn påtager sig et kæmpe ansvar og børn vil ikke belaste deres forældre for meget med egne problemer. Derfor var det vigtigt for Sofie at komme på søskendekursus, hvor hun kunne tale frit uden at tage hensyn til, om nogen blev ked af det,” siger Marianne, der sammen med Sofie opfordrer alle i samme situation til at finde sammet i et netværk som netop Ådalskolen i Ringsted tilbyder. “For mig var det vigtigste at møde andre børn, der følte det samme som mig. Jeg vil helt klart anbefale andre at gøre det samme,” slutter Sofie.

fredag den 9. december 2016

Et søskendekursus for flere

På Ådalskolens i Ringsted deltager 14 børn i alderen 9-12 år om få uger i et søskendekursus. En oplevelse som handler om at møde andre børn som også har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap, lære nyt og naturligvis få en positiv og udbytterig oplevelse med hjem. Børnene har en masse til fælles. En af de ting, som alle børnene kan tale sammen om udover fodbold, gymnastik og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. 
"Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Birgit, Birgitte og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Martins mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om et søskendekursus på Ådalskolen. 
I Martins familie er der 3 børn, hvoraf den yngste dreng har infantil autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Martins familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Martin nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. 
Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Martin. Vi hører og oplever, hvordan andre børn oplever at være søskende til en som har et handicap, vi fortæller historier og lytter til de mange gode råd. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi andre kan tage med hjem i hverdagen," siger Martin. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.

mandag den 5. december 2016

Det jeg lærer styrker mig

Når Mette en pige på 11 år kommer hjem efter skoletid ved hun hvad der venter hende. En lillebror som er sprængfyldt af energi og meget impulsiv. Nogle gange lige lovlig meget. Mettes lillebror har diagnosen ADHD og den påvirker ikke kun hendes lillebror, men i høj grad også familien. Hendes bror hedder Jacob og hans vanskeligheder påvirker naturligvis hele det miljø, som han færdes i til daglig. Udgangspunktet for at en behandling af ADHD virker er at skabe en fælles forståelse for, hvad der er svært for Jacob og hvordan han bedst muligt bliver støttet. Når Jacob oplever ”at han lykkes” i dagligdagen, mindsker det stressen, så han bedre kan overvinde eller kompensere for vanskelighederne. Alle mennesker vokser af ros og opmuntring, men Mettes lillebror med ADHD har i særlig grad brug for ros og bekræftigelse på alle de positive stunder. Jacob har ADHD og er født med den udviklingsforstyrrelse som betyder mange vanskeligheder i løbet af en dag. Mette fortæller, at han gang på gang løber ind i nederlag, som svækker selvtilliden. Det er derfor vigtigt, at alle voksne omkring ham forstår handicappet og er opmærksomme på at give den støtte der skal til. Særligt med en overskuelig hverdag, hvor det er givet, hvad der nu skal ske, er godt for Jacob. Det vil sige klare, enkle regler og faste rytmer og rutiner, som fx faste spise- og sengetider. Jacob skal have støtte til bedre at takle vanskelighederne og til at opleve sig elsket og holdt af. Et barn som Jacob med ADHD vil i skolen være særligt udsat for ind læringsproblemer, mobning og for at blive udelukket af de andre børn. Det kræver overskud og engagement fra lærerne og pædagogerne at forstå problematikkerne, for det handler ikke ”bare” om uartighed eller dårlig opdragelse. Min lillebror bliver konstant afledt af lyde og andre impulser og han har derfor godt af at sidde alene eller tæt på læreren, hvor der som oftest er mest ro. Hans skoledag skal være struktureret, så han kan overskue, hvad der skal ske. Når læreren giver resten af klassen en besked, har han ofte brug for at få gentaget beskeden. Som Mette slutter med at sige så lærte hun rigtig meget af Ådalskolens søskendekursus og kan kun anbefale andre børn som har en søskende med ADHD om at tilmelde sig. ”Jeg har fået så meget god viden som ruster mig i min hverdag”.

torsdag den 1. december 2016

Søskende får det maksimale udbytte af et søskendekursus


I arbejdet med søskendegrupper har man en god anledning til at hjælpe børn til at få nye og sundere adfærdsmønstre, vaner og roller. F.eks. kan et barn reagere med at grine og fortælle fjollede historier hver gang der tales om alvorlige emner, som en slags forsvarsmekanisme. Hvis man som gruppeleder siger højt: ”Jeg lægger mærke til, at du Emil siger fjollede ting, når jeg spørger dig om noget ift. din bror eller søster, men jeg vil egentlig gerne høre et seriøst svar – for jeg vil gerne vide, hvordan du har det?” Emil får her en anledning til at genoverveje sit mønster, og ind imellem kan det at have sagt det højt i sig selv gøre en forskel. Med de lidt yngre børn kan man hjælpe mere nænsomt ved at komme med almene betragtninger som f.eks.: ”Nogle børn synes det er svært at snakke om de ting som deres søskende gør og som er meget anderledes fra andre og bliver derfor fjollede, når vi taler om det. Måske også for at sørge for at holde en god stemning, men det behøves ikke her”. Man kan også lade en bemærkning falde i en pause til et barn som ikke siger så meget. ”Jeg vil så gerne høre lidt mere om hvordan din bror er hjemme hos jer, og håber at du får lyst til at dele lidt mere i gruppen. Jeg er sikker på at de andre kunne have gavn af at høre om dine oplevelser også”. Og når et barn uventet eller pludseligt kommer mere på banen ift. et emne kan man anerkende det med en kommentar. ”Du fik virkelig sagt mange gode ting i dag om, hvordan det er at være dig i din familie. Jeg lagde mærke til at de andre lyttede rigtig opmærksomt på det du sagde. Godt gået”
Et søskendekursus på Ådalskolen består af en lille gruppe af jævnaldrende børn, som mødes på faste lørdage over en periode på 3 måneder. Tre voksne gruppeledere forbereder og deltager i alle møderne. Til hver lørdag oplever børnene en tryg og genkendelig ramme, hvor de taler og arbejder med forskellige temaer, som erfaringsmæssigt fylder hos børn med søskende som er handicappede. Gruppelederne præsenterer forskellige øvelser, som gør det trygt og nemmere at komme i gang med gode samtaler.  Et søskendekursus er et frirum, hvor der tales om det, der fylder i bevidstheden når man har en bror eller søster med særlige behov. Det er samtidig også et sted, hvor barnet vil føle sig genkendt med de tanker og følelser, som de går og tumler med. Mødet med jævnaldrende i en lignende situation kan give oplevelsen af identifikation, tryghed, fællesskab og evne til at handle i eget liv. Søskendekurset vil kunne bidrage til, at barnet får mere overskud og ro til at koncentrere sig om skolen og andre vigtige ting i deres hverdag og opvækst.

Kan børn smitte hinanden med følelser?

Ådalskolens søskendekursustilbud bygger på den præmis, at det er en hjælp for børn at få et rum hvor de kan forholde sig til de emner, som kan fylde ift. Til at have en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Vi oplever ikke at børnene kan smitte hinanden med svære følelser. De profiterer meget af at høre, at man kan have det på forskellige måder. Børn bliver ikke kede af det over emner, som ikke på forhånd har fyldt i deres bevidsthed. Men når et barn taler om pinligheden, er det klart at et andet barn også mærker efter og forholder sig til pinligheden. Det er netop styrken ved at deltage i en gruppe. Når et barn får mulighed for at fortælle om en følelse, så kan det betyde at den for en stund bliver mere synlig – for både barnet selv og forældre, men efterfølgende kan den faktisk fylde mindre for barnet end før”. Sådan siger Birgit Jensen som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Hun fortsætter; ”vi tror på at alle børn har gavn af et rum hvor de sammen med jævnaldrende børn kan udveksle tanker, oplevelser, erfaringer og føle sig som en del af et fællesskab - ift. at have en bror eller søster med et handicap eller et særligt behov. Nogle børn har lettere ved dette vilkår end andre, men alle børn oplever som oftest det på en eller anden måde som en særlig og i perioder svær livsomstændighed. Søskendekurset har et konkret fokus på håb, ressourcer og positive elementer ved at være søskende, og mange børn oplever, at de pga. gruppen får meget mere overskud til at tackle en hverdag med en bror eller søster med særlige behov”.

Vi møder børnene der hvor de er


Søskendekursus er for børn i alderen 9-12 år
Hvad vil det sige at møde søskende der, hvor de er? At møde søskende der, hvor de er, vil sige at tage udgangspunkt i netop deres situation og deres virkelighed. Det vil sige, at vi tilrettelægger søskendekurset, sådan at søskende oplever, at de bliver taget godt imod, og at niveauet for det, der sker på kurset, passer til dem. Det handler i udgangspunktet om en god og hensigtsmæssig kommunikation, om at lytte godt efter, om at udtrykke ideer tillidsfuldt til hinanden og møde andre med empati. Vi møder børnene, hvor de er, ved at tage udgangspunkt i situationer, de kender, og ved at give eksempler på ting, de kan genkende fra deres dagligdag og tale et sprog, som de forstår. Men nu er søskende jo kommet på søskendekursus for at lære noget, så det er også opgaven at skubbe dem et skridt frem, at skabe læring. Derfor handler det om at bevæge sig gradvist fra børnenes tryghedszone ud i det nærmeste felt for videre udvikling ved at skabe passende forstyrrelser. Denne udvikling sker fint i en ramme som søskendekurset op opbygget ud fra. At møde deltagerne, hvor de står, handler også om at variere formidlingsformerne og være opmærksomme på deres læringsstile. Nogle lærer fx bedst gennem det, de hører, andre stimuleres gennem det, de ser, atter andre skal have tingene konkret i hænderne for at forstå dem. Den enkelte lærer noget ved at knytte ny viden og nye færdigheder til det, den pågældende allerede ved og kan. Samtidig lærer den enkelte i samspillet med fællesskabet mellem deltagerne og i samspillet mellem deltagere og os voksne. Hvorfor er det vigtigt at møde deltagerne der, hvor de er? Vi møder deltagerne der, hvor de er, fordi vores udgangspunkt er troen på, at alle gør det bedste de kan. Dette kendetegner også som den anerkendende tilgang, hvor alle søskende på et søskendekursus er ligeværdige og har samme ret til opmærksomhed og lærdom. Børnene har krav på at blive taget alvorligt, at der er respekt for alles synspunkter, så alle får mulighed for at udvikle sig. Samtidig gør vi det, fordi forskningen viser, at denne tilgang giver det bedste indlæringsresultat. Når vi møder børnene, hvor de er, giver vi dem de bedste forudsætninger for at realisere deres eget potentiale i fællesskab med andre.

Søskendekurset ændrede hendes liv


Sådan fortæller Niels Christensen som er far til Malene, der i øjeblikket deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Vi har fået lov af ham til at lægge en del af en samtale her på bloggen til inspiration for andre. For vores datter er der afgjort et ”før” og et ”efter” søskendekurset. Hun har fået redskaber til at forstå og acceptere, at hendes bror har et handicap, som indimellem påvirker familien voldsomt, og som er en fast følgesvend i hverdagen. Hun har fået sat ord på hendes frustrationer over at have handicappet tæt på livet. Hun har opnået et sprog til at kunne tale om og dermed opnå accept af, at det er okay at være vred over, at det netop er hendes lillesøster, der har autisme. Hun har fået bearbejdet den særlige erfaring og måske til dels sorg, der følger med i en alt for ung alder at opleve voldsomme raseriudbrud, natlige konflikter og forældre i sammenbidt kamp mod den næste nedsmeltning. Og jo, vi har forsøgt at beskytte hende, som vi bedst kunne, og ja, vi har forsøgt at tale med hende og være der for hende – men børn er tapre og loyale, og meget mere, end vi anede, havde hobet sig op. Heldigvis punkterede Ådalskolens søskendekursus den ballon. Eller rettere: Søskendekurset gav vores datter redskaberne til selv at punktere den. Nu har vi et fælles sprog om autisme, der passer til en 10-årig. Vi har lavet spilleregler for, hvad hun forventer af os i dagligdagen og ved de andfærdsforstyrrelser, som hun stadig frygter og påvirkes af, men som hun nu kan forsvare sig imod og søge hjælp til at få sat på plads.

Søskendekurset blev vendepunktet

Vores søn på 7 er epileptiker, har Dravet Syndrom og kognitivt og udviklingsmæssigt ikke alderssvarende. Vores datter på 10 år fik for et år siden et tilbud om at komme med på et søskendekursus. Initiativet blev varetaget af Ådalskolen i Ringsted kommune (vi bor i Vordingborg), og bestod i et forløb over ca. 3 måneder, hvor søskende til ”handicappede”, kunne mødes under ledelse af en voksne undervisere som har stor specialpædagogisk erfaring. Vi var meget interesserede og foreslå vores datter det, som dog lige i første omgang var lidt skeptisk. For hvad er et søskendekursus, hvem deltager, hvad skal man og så der er også en søskendecamp undervejs.
Ja, alt sammen spørgsmål som gjorde vores datter lidt usikker i begyndelsen, men da vi havde fået talt om tingene, læse på søskendekursets blog og talt med kursuslederne var vorers datter bare ”fyr og flamme”. Hun var total motiveret. Det har vi bestemt ikke fortrudt. Søskendegruppen har været uvurderlig for vores datter. Hun fik et forum, hvor hun kunne tale med andre børn, som har søskende, der af en eller anden grund kan være svære at være søskende til. Det kan være sygdom, handicaps eller anden årsag, som betyder, at man som søskende kan opleve anderledeshed, bekymring, angst eller har en hverdag, hvor man skal tage udstrakt hensyn til sin søster eller bror. Deltagerne har søskende med forskellig baggrund. Nogle har fysiske lidelser, andre psykiske. Fælles er, at det at være søskende til et barn med særlige behov kan være krævende og gøre en ensom, bekymret og ked af det.

søndag den 27. november 2016

Et søskendekursus skal være en støttende indsats

Formålet og tankerne bag et søskendekursus er at skabe en særlig indsats for de børn, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. I gruppen er der nemlig et særlig fokus på børnenes individuelle behov. Undervejs i forløbet skabes mange muligheder for snak og hygge blandt børnene og de kan nemt komme til orde i et mindre og meget trygt forum. Det enkelte barn kan vælge at fortælle sin historie, men det er ikke en nødvendighed for, at gruppen kan fungere og alle børn får noget ud af at deltage. I gruppen arbejdes der med konkrete øvelser, lege og aktiviteter, hvor der eksempelvis tales om det at vokse op sammen med en søskende med et handicap. Vi ser film og taler om ligheder og forskelle bagefter, lytter til hinanden og kommer med andre alternative løsninger på problemer, vi lægger øre til hverdagsoplevelser, drillerier i skolen og taler om tanker og følelser. Ja alt det som de deltagende søskende synes er vigtigt. Som det helt store højdepunkt på søskendekurset tager vi på en søskendecamp der varer 2 dage og som indeholder en overnatning. Det er sjovt og hyggeligt at være af sted og alle børnene kender hinanden rigtig godt på dette tidspunkt. Formålet med søskendegrupperne er også i lige så høj grad at give børnene mulighed for at mødes og hygge sig. Lidt ekstra opmærksomhed og interesse er ofte en stor del af det nogle af børnene har brug for. Dynamikken i gruppen og de fællestræk, som karakteriserer børnenes situationer bruges til at støtte det enkelte barn i dets personlige udvikling. Børnene oplever hurtigt, at der er andre på kurset, som går rundt med samme tanker og oplevelser og de vil derfor føle sig som en del af et unikt fællesskab. Ideen er grundlæggende at styrke børnenes mestring i hverdagen sammen med deres søskende og skabe grobund for et socialt netværk blandt de andre børn.

Viden om søskendes handicap

“Husk at holde af din søskende for hvem de er og hvad de kan, i stedet for hvad de ikke kan”. Dette er et helt centralt budskab fra de søskende, som har været på Ådalskolens søskendekursus og den bedste form for støtte kommer, når der afsættes tid til børnene på regelmæssig basis der får dem til at føle sig specielle. Søskende fortæller, at det er vigtigt at give dem viden om handicappet og kunne fortælle hvordan det påvirker deres bror eller søster (vi skal passe på ikke at overbelaste med oplysninger men give det på en naturlig måde i stedet for at udsætte børnene for forelæsninger). Hvilke oplysninger der gives, vil afhænge af en barnets alder. Til yngre børn bør information sigte på at reducere misforståelser, som fører til bekymringer. I den ene gruppe af søskende sagde en 10 årig dreng, at han virkelig var bekymret for at få mæslinger, fordi hans bror var blevet autistisk efter at have fået dem og han ikke ønskede det samme skulle ske for ham. En kort snak om, hvad vi ved om årsagerne til autisme reducerede hans bekymringer og ængstelser. Det var en stor lettelse for ham. Det er vigtigt for søskende at kunne tale med nogen om deres egne følelser og behov, uden frygt for at blive opfattet som fjollet, barnlig eller udsætte forældrene flere bekymringer. Mange forældre yder naturligvis et ”lyttende øre” på fantastisk fin vis, men nogle søskende fortæller, at det er lettere at tale med andre, som ikke er en del af deres egen familie, men alligevel har en forståelse af handicap og de ​​vanskeligheder, som der kan være i familien. Mange søskende peger også på fordelene ved at tale og dele deres oplevelser og erfaringer med andre søskende ved at høre og mærke, at de ikke er alene. "Det gør at jeg føler mig normal og ved, at de andre børn oplever de samme ting som mig". Et andet godt udtryk for søskendekurset som for øvrigt afvikles igen til marts 2017. Se datoerne her på bloggen eller send os en mail.

onsdag den 23. november 2016

Søskendekursus igen

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus igen til marts 2017. Der er allerede nu muligt at tilmelde sig. Ring eller send os en mail så skriver vi jer op til en kursusplads. Læs mere her på bloggen om hvad et søskendekursus indebærer og hvad søskende får ud af det.

Hjælper søskende til at få styr på pinligheden

Mange børn synes at deres søskende med handicap opfører sig pinligt. Særligt omkring 10 års alderen og i begyndelsen af prepubertet er denne oplevelse af situationen meget almindelig. Derfor har de ofte ikke lyst til at have deres søskende med til klassefester eller andre arrangementer med deres venner. Det kan naturligvis være svært at acceptere som forældre og et helt umuligt valg at stå overfor. Ofte kommer det sådan drypvist, at søskende finder deres bror eller søster med et handicap pinlig. Problemet kom med alderen. En far fortæller det således: ”Vi prøvede at tage Julie med til sammenkomster i Thomas klasse. Og i de mindste klasser accepterede Thomas det. Men da han kom i de større klasser, ville han ikke med, hvis Julia også skulle med. At have en søster der var så mærkelig, det ville han ikke vise frem. Det er en svær situation, det er meget svært. Og det gør ondt i hjertet, at man har nogle børn, som man elsker over alt på jorden, og så at broderen ikke vil kendes ved sin søster, fordi hun savler eller opfører sig anderledes. Det gør så ondt. Man kan godt forstå det med sit hoved, at det kan virke for pinligt, men acceptere det med hjertet, det kan man ikke”. Man bliver nødt til at føje og gå til klassefesten. Hvad skal man ellers gøre? Ja der er jo nok ikke tale om kun en løsning, men det vi fra Ådalskolens søskendekursus oplever er at åbenheden er meget vigtigt. Når noget er pinligt er det tit fordi der er anderledes. Allerede fra en tidlig alder er det vigtigt at være åben overfor barnet og fortælle at deres bror eller søster har et handicap og vil være anderledes resten af livet. Senere skal søskende acceptere at sådan er livet, det kan være svært og tage tid og accept af en situation er noget som kommer gradvis for de fleste. Forældre kan tidligt i skolen fortælle klassen om handicappet og være med til at skabe den dialog som der virkelig er brug for. Når noget bliver tys tys bliver det også mere spændende og jo mere klarhed andre kan få om handicappet jo mindre mulighed er der også for at der skabes myter. På et søskendekursus er der god mulighed for at søskende kan fortælle om det de synes er pinligt. Det er også med til at give den accept af situationen der er så meget brug for. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tager emnet op og hjælper søskende med at få styr på pinligheden.

Forståelse fra omverden

Kursusprogrammet som vi gennemfører med søskende på Ådalskolens søskendekursus giver børnene rig mulighed for at blive inddraget i hinandens oplevelser og sætte spot og fokus på sin egen søskende. Børnene bliver oplyst om handicappet, adfærdsmønstre og forskellige handlinger og adfærd bliver afmystificeret i løbet af søskendekurset. Et søskendekursus medfører at omgivelserne får en bedre forståelse for børnenes situation. Følelser blev almengjorte. Det medfører, at børnenes isolation bliver brudt. Deltagelsen i søskendekurset gør det muligt for søskende at dele erfaringer og følelser med ligestillede og medfører, at følelser som f.eks. pinlighed, afmagt og jalousi bliver legaliseret. I evalueringen fra børnene fremgår det, at programmet har været meget gavnligt for dem. Flere af børnene fortæller, at et søskendekursus gerne skulle vare længere. Andre børn fremhæver de programpunkter, som skaber forståelse fra omgivelserne, som de vigtigste. Generelt om søskendekurset siger børnene:

”Det var rigtig godt at få en forklaring som jeg kan bruge i skolen, så de andre ved, hvordan det er.”

”Det var vigtigt, at de kom til at forstå det, så man ikke blev drillet.”

 ”Det er godt at høre, at andre søskende tænker ligesom mig, og det ikke bare er mig, der har det svært”

”Søskendekurset var godt. Der kunne alle børnene få snakket om, hvilke problemer de havde, og så kunne andre måske fortælle, at sådan havde de det også.”

Men også de oplysende og kontaktskabende dele af søskendekurset som legene og søskendecampen vurderes højt. Som Jens på 12 år udtrykker det: ”Aktiviteterne var meget lærerige og er en god ide. Jeg har tænkt meget på de forskellige ting, og hvad det var for noget.”

Et andet barn siger: ”Søskendecampen var en alletiders afslutning, hvor man kunne få sagt noget og I voksne kunne se, hvad man måske havde brug for, når ens søskende er handicappet”.

Gruppelederne konkluderer, at søskendekurset hjælper børnene med at få sat flere begreber på plads, tage dem alvorligt og sætte dem i fokus. Søskendekurset viser, at man med en forholdsvis lille indsats kan hjælpe en gruppe børn, der i øjeblikket bliver overset og ikke møder den nødvendige forståelse fra omgivelserne. Det er vores klare opfattelse, at søskendekurserne kan forbedre børnenes situation både nu, men også i tiden fremover. Derfor glæder vi os til at tage imod et nyt hold til marts 2017. Der er flere pladser på kurset.

Det kan godt nok være udfordrende


”At have en bror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til store anderledesheder i min familiens almindelige hverdag og den måde den fungerer på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt: både med hensyn til tanker og følelser og i forhold til praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at kende til hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”. Følelserne hos min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en stor hjælp at snakke med andre børn og det er helt klart at det bryder med den isolation og anderledeshed, som nogle gange omgiver disse børn.

Søskende lærer mestring

Når en søskende har et særligt behov eller et handicap påvirker det hele familien og det kan nogle gange spænde ben for det gode samvær. Erfaringer viser, at børn kan være opmærksomme på familiens trivsel på en måde, så de kommer til at tilsidesætte deres egne behov og følelser - også selvom de tilsyneladende virker upåvirkede af situationen. Det kan resultere i særlige udfordringer senere i livet. Når et barn deltager på et søskendekursus er det derfor både forebyggende og en direkte hjælp. Det er afgørende for søskendes mestring, at alle i familien og ikke mindst barnets netværk kan tale åbent om handicappet. Børn forsøger altid at forstå deres verden og særligt børn som er pårørende til søskende med handicap skal have hjælp til dette. De har brug for alderssvarende viden om, hvad handicappet gør ved deres søskende. Det hjælper barnet til at forstå deres søskende og gør det lettere for barnet at handle i familien og sit eget liv. Børn har stor glæde af at møde og dele erfaringer med andre i samme situation. Der sidder i gennemsnit 2-4 børn i hver skoleklasse, der er pårørende til en søskende med særlige behov eller et handicap – de fleste taler ikke med nogen om det og erfaringerne leves i det skjulte. Derfor tilbyder Ådalskolen i Ringsted søskendekursus for børn, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Her får børnene redskaber til at håndtere deres livsvilkår og sætte fokus på de positive aspekter. Et af målene med søskendekurset er, at børnene oplever et netværk og at de kan tale og forstå deres situation.  

Hvordan foregår det? Tre gruppeledere mødes med 12 børn en gang om måneden i 3 måneder, 42 timer i alt. Hvert møde indeholder faste punkter, fx sjove lege og kreative øvelser om et bestemt emne. Det kan være ”hvordan lægger jeg mærke til når min søskendes handicap fylder”, ”hvordan tackler jeg konflikter” og ”hvad kan jeg gøre af gode ting for mig selv”. Søskendekurserne har fokus på børnenes levede erfaringer og ikke på forældrene. Det er ikke terapi. Formålet er primært, at børnene kan møde ligesindede og udveksle erfaringer i trygge rammer.

Alle kan deltage Søskendekurset foregår på Ådalskolen i Ringsted, Eriksvej 4, 4100 Ringsted. Alle i målgruppen er velkommen til at henvende sig – forældre, anden familie, sagsbehandlere, kontaktpersoner, søskende m.m. Søskendekurset udbydes tværkommunalt og dækker alle handicaps.

Vil du vide mere? Vil du vide mere om deltagelse i søskendekurset? Kontakt Ådalskolens søskendekursus på soskendekursus@gmail.com eller ring på 41 99 40 71.

En livslang rolle

”I sidste ende er det mig som er den person i verden, der kommer til at være mest sammen med min lillebror”, sådan siger Marie som bare er 11 år og er storesøster til en bror med infantil autisme. Så derfor når Ådalskolens søskendekursus i Ringsted med deres motto siger ”børn med særlige behov har brug for søskende med en særlig forståelse” er det lige præcis det som det handler om. Søskende som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap skal huskes, medinddrages og støttes i den rolle som for dem bliver livslang – som Marie kalder den ”længste i verden”. I ”en særlig forståelse” ligger der flere ting og søskendekurset i Ringsted giver her et særligt bud på flere af dem:

Accept

En fælleshed med andre

Tålmodighed

En virkningsfuld ”pyt muskel”

At gøre sit bedste

fredag den 18. november 2016

At mangle opmærksomheden


Overordnet kan man sige, at det at have en bror eller søster med en alvorlig sygdom eller et handicap sætter søskendebarnet i en helt særlig situation. Undersøgelser og interviews på området peger oftest i retning på, at man kan føle sig overset i familien, da den primære opmærksomhed fra mor eller far går til ens bror eller søster. Dette betyder i hverdagen, at man som søskendebarn befinder sig i en situation, hvor man lever med en konstant delt opmærksomhed. En søster, vi har talt med, beskriver det på følgende måde: ”Jeg kan sidde i køkkenet og tale med min mor om, hvordan min dag har været. I det øjeblik min bror kommer ind ad døren, sker der noget med min mor. Det er, som om hun ikke hører helt efter længere. Hun er hele tiden opmærksom på, hvordan min bror har det. Om han er glad eller sur, hvis han f.eks. har haft en dårlig dag, eller hvis han har brug for at fortælle noget”. Et af de almindeligste udsagn er, at søskende føler sig mindre set hjemme og hermed mindre elskede end den bror eller søster, der får størstedelen af opmærksomheden. For nogle søskende kan effekten blive, at de glider af og lukker sig inde i sig selv. De fortæller ofte om en ensomhedsfølelse i familien og en manglende lyst til at dele tanker og følelser. Andre kan blive vrede eller frustrerede. Uretfærdighedsfølelsen stor og søskende gør ofte opmærksom på det på forskellige måder. Ikke altid de mest hensigtsmæssige måder dog. Begge dele kan vække bekymring hos forældre, som naturligvis kæmper med at dele ”sol og vind lige”, hvilket kan være en umulig opgave, når man har et barn med særlige behov.

Ikke brug for medlidenhed

Sådan siger Peter, som har en bror med Down syndrom. ”Min bror er meget stærk og han kan nemt klemme luften ud af mig selvom han er 4 år yngre en mig. Som søskende til en handicappet har jeg haft mine op- og nedture. Der har været pinlige øjeblikke, jeg har været enormt skuffet, følt mig overflødig og jaloux. Efter at jeg har været på Ådalskolen søskendekursus. På kurset kan Peter fortælle andre børn og de voksne om hans udfordringer og der bliver lyttet til det fortæller han. Den indsigt, det giver mig, gør faktisk det hele lidt lettere. Jeg lytter til de andre børn som også fortæller og jeg kan høre, at der er andre familier, hvor et handicap fylder meget mere end i vores. Sådan siger Cecilie på 11 år som har en storebror med autisme. Cecilie deltager på Ådalskolens søskendekursus og fortæller her lidt om hendes oplevelser. At leve i en familie, hvor mange af vores hverdagsting er så meget anderledes stiller store krav til os søskende. Cecilie opdagede egentlig selv, at der var noget galt med hendes storebror, da hun var 5 år gammel. Hun husker, at hun havde lagt mærke til, at han havde problemer med at tale, gik med ble, være sammen med andre og blev hentet i taxa hver morgen, når han skulle på specialskole. Min mor fortalte mig, at Johannes var handicappet, men det påvirkede ikke mig. Autismen gjorde i hverdagen, at der var flere ting som fungerer anderledes i hans hjerne. Alligevel var der perioder i min barndom, hvor jeg husker jeg var utryg og bange fordi jeg var i tvivl om, hvilke konsekvenser det ville få for vores fælles fremtid. Jeg var usikker på, om det måske ville skræmme mine veninder og jeg var bange når min storebror blev vred og smadrede ting på hans værelse. I dag efter jeg har været på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er det blevet meget nemmere for mig. Jeg glad for, at der var andre søskende som med det samme forstod mig og som kunne fortælle om de samme udfordringer fra deres søskende. En af de ting som Cecilie særligt tager med sig fra søskendekurset er, at hendes er blevet til en vished om, at hendes storebror vil være handicappet resten af livet. Inden kurset tænkte hun om der var bedring på vej lige rundt om hjørnet eller det ville gå væk om nogle få måneder, måske år? Et søskendekursus er med til at sætte det hele på rette plads for mig. Så når min storebror skal leve med det, kan jeg også, slutter Cecilie med at sige.

Søskende tager på søskendekursus


Ådalskolen i Ringsted tilbyder kurser for søskende, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Drengene fortæller, at søskendekurser er en fantastisk ting og det er vigtigt at fortælle alle søskende, at der findes sådanne kurser. Men det er ikke alle, der kommer af sted af sig selv, nogle skal man skubbe mere til end andre. ”Jeg var en af de drenge som egentlig ikke ville af sted på søskendekursus fortæller Niels på 11 år, men min familie og jeg har haft meget rigtig glæde af dem. Dog kunne jeg godt ønske mig, at de varede noget længere. På søskendekurser bliver tingene forklaret på vores niveau”. Søskende er egentlig en slags pårørende og vi som pårørende er en vigtig ressource i forhold til ens bror eller søster, som dagligt lever med et handicap. Det kræver nemlig en særlig forståelse, at kende og forstå de små signaler, som kommer til udtryk i en hverdag hos en person med et handicap eller særligt behov. Åbenhed og sammenhold i familien, en direkte kommunikation om handicappet samt en god fælles forståelse af problemløsning er faktorer, som kan forebygge udfordringerne på grund af handicappet. Det er for længe siden dokumenteret, at en families holdning påvirker søskendes trivsel og strategier i forhold til at håndtere og leve med en bror eller søster, som har et handicap.

Det er godt at "læsse af blandt andre"


I løbet af et søskendekursus som hos Ådalskolen i Ringsted har vi mange snakke med søskende, som har en bror eller søster med handicap. Der er også mange sjove aktiviteter og ikke mindst muligheder for at dele de oplevelser man som søskende har. Vi oplever, at søskende har rigtig mange erfaringer og mange forskellige følelser forbundet med situationerne. Vi har bl.a. oplevet, at nogle søskende har følt sig utilstrækkelige eller været frustrerede og bekymrede for, hvordan fremtiden skulle forme sig for sig selv og deres bror eller søster med et handicap. Vi har også hørt at nogle, som har haft en følelse af at have mistet kontrollen eller været stresset og urolige over situationen. Andre søskende har følt sig misundelige eller haft en følelse af ikke at kunne forstå, hvorfor tingene sker, som de sker. Alt i alt, så er alle disse følelser naturlige og helt okay at have. Vi reagerer alle meget forskelligt på de ting, vi møder i livet, og derfor er der heller ikke nogen rigtig eller forkert måde at forholde sig til, at en, man holder af har et handicap. Når man som barn går rundt og tumler med de her følelser, så handler det først og fremmest om at få sat ord på følelserne, sætte fokus på sig selv og finde ud af ’hvad er det egentlig, som berører mig’. Derefter handler det om at finde ro i det ukendte og få noget perspektiv og refleksion over situationen. Det kan være svært. Et søskendekursus kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv, få reflekteret over situationen og få en tryghedsfølelse ved at få læsset nogle af følelserne af. Handicappet er der naturligvis fortsat og faktum ændres ikke, men visheden ved at kunne læsse af blandt andre giver en stor lettelse for mange. Det er nemlig vigtigt, at man som søskende også husker på sig selv. Det er ikke kun den, som har et handicap der bliver påvirket. Som søskende kan du blive påvirket i lige så høj grad. Tænk derfor også på dig selv og anerkend, at du også kan have det svært men at det hjælper at sætte ord på det ”svære” og lufte det til andre. Det handler nemlig også om at kunne få øje på det mulige i stedet for det umulige og på den måde få fokus væk fra begrænsningerne og irritationerne. I sidste ende får søskende nogle redskaber til, hvordan man kan klare at tage en dialog med hinanden om de ting de oplever i hverdagen. Samtidig handler det om at få lagt en form for strategi for, hvordan tingene skal gøres og klares fremadrettet.

Viden og forståelse gør søskende stærkere

Nana ville ønske, at hun selv havde vidst mere om autismen for mange år siden, for det er først efter at hun har deltaget på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted i efteråret, at hun sådan rigtig har forstået handicappets omfang. Og alligevel er det til tider svært at leve med, men nu har jeg i hvert fald fået en større viden. ”Selv om min mor og far har talt om handicappet, har det jo været et langt forløb som har varet de sidste 8 år.  Derfor var det en meget stor lettelse for Nana at blive tilmeldt Ådalskolens søskendekursus, som kommer fra Holbæk kanten. ”På søskendekurset har jeg fået den bedste information om min søsters handicap og støtte fra de andre børn som også har søskende met et handicap. Det har været meget frustrerende, at jeg hat været den eneste i min klasse som har en søskende med et handicap og det har helt sikkert betydet at jeg i perioder også selv har haft det svært. Men denne gang tror jeg, at det virker. Det har taget lidt tid, før jeg mærkede en effekt, men nu ser det ud som om, der sker noget” siger Nana. Efter jeg har deltaget på søskendekurset har jeg lært, at det handler om at leve med autismen på den bedste måde – både for den, som har autisme og for dem, som er pårørende. Det er vigtigt at sætte sig godt ind i handicappet, forstå så mange af dets afkroge som muligt og det er vigtigt at se realiteterne i øjnene, siger John Quist Frandsen fra Ådalskolen søskendekursus. Det er vigtigt at få et realistisk forhold til sin rolle som søskende og det er vigtigt at finde ud af, hvad man som søskende har brug for fra ens omgivelser. Mit gode råd til andre er: ”Find ud af, hvad netop du har brug for, deltag gerne sammen med andre søskende og sig i hverdagen fra, hvis du ikke har behov for at snakke om handicappet hele tiden”.

onsdag den 16. november 2016

Søskendes egne ord er de vigtigste

En families trivsel påvirkes naturligvis af alle de forskellige situationer som hverdagen byder. Sådan er det for alle, men helt særlige oplevelser følger med når man som barn har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn som netop har dette vilkår i livet. Et vilkår som alle i familien skal lære at leve med og forholde sig til. En af måderne til, at børn nemmere kan forholde sig til det faktum er ved at deltage i et søskendekursus sammen med jævnaldrende. Her oplever børnene med det samme, at de oplevelser og historier de har fra deres egen hverdag er meget enslignende med andre børns. Det giver en samhørighed og med det samme en fælles forståelse som er meget støttende for dem. Her er nogle eksempler på udsagn som børnene fortalte sidste gang der var søskendekursus på Ådalskolen.
”Vores familieferie og især weekender kan være en stor udfordring”
”Jeg savner alene tid med mine forældre og følelsen af jaloux har jeg en gang imellem selvom jeg godt ved at min søster er handicappet”
”Jeg kan godt føle mig skyldig, hvis jeg beklager mig fordi mine forældre forventer, at jeg tager mig af min bror”
”Jeg har ikke altid lyst til at passe min lillesøster, når jeg har besøg af mine egne kammerater. Det er pinligt, at min søster siger mærkelige lyde eller pludselig bliver afsindig tosset”
”Jeg kan godt blive bange for, hvad handicappet betyder for ham, når vi bliver voksne. Hvem skal passe min storebror?”
”Inden søskendekurset troede jeg at jeg kunne blive ”smittet” af handicappet og at det kunne ramme mig selv”
”Jeg kan ofte blive en lille hjælper, når min mor lige skal nå at handle ind eller kommer sent hjem fra arbejde”
”Jeg kan blive bekymret eller vred på mine forældre, hvis jeg oplever at min mor eller far ”sørger for meget”, er trætte eller er presset af de mange ekstra omsorgsopgaver der følger med”
”Jeg føler, at der ligger et ekstra pres på mine skuldre for at få en bestemt uddannelse eller eksamen fordi min bror aldrig vil kunne få en uddannelse”
At have en mulighed for at italesætte nogle af disse issues med andre børn som kender situationerne hjælper børnene til at opdage, at de andre på søskendekurset rent faktisk oplever mange af de samme ting som dem selv. Pludselig går det op for børnene, at de har nogen at dele deres tanker og oplevelser med og det er fantastisk forløsende.

Søskende der står stærkere

Søskende som har en viden om deres bror eller søsters særlige behov eller handicap, så de kan genkende den, når den optræder i dagligdagen og gennemskue, hvornår den er på spil står stærkere i hverdagen står stærkere og er mere robuste. Vi ved fra forskning, at søskende med evne til at forstå handicappet er bedre beskyttede imod selv at udvikle vanskeligheder sidenhen (Blinkenberg m.fl. 2012). Viden og kendetegn ved et handicap kan gøre hverdagsforståelsen mere begribelig for barnet. Når børn har kendskab til hjælpsomme handlestrategier i hverdagen står de stærkere. De ved, hvad de kan gøre, hvordan de kan handle og få hjælp af andre. Det vigtige er, at deres handlemuligheder er realiserbare og at de ved, hvad de kan gøre i vanskelige situationer. Når børnene føler sig forstået og har tillid til, at de kan gøre noget eller kan få støtte fra andre står de stærkere. Når barnet kan finde mening i de begivenheder, det er vidne til og har tillid til at kunne klare fremtidige situationer. Ådalskolens søskendekursus skal hjælpe børnene med at finde mening i deres historier om handicappet. Langt de fleste søskende giver efter et søskendekursus udtryk for, at de har fået mere viden om handicap og deres søskendes specifikke adfærdsmønstre og sammenhænge. Nogle vil naturligvis gerne have haft mere at vide. Børnenes udgangspunkt med hensyn til viden er altid meget forskelligt. Der var børn, der vidste en del i forvejen og de lærer selvfølgelig ikke så meget nyt. Der er også forskel på, hvor meget de enkelte børn ønsker at vide. Nogle vil vide alt og andre synes, det kan blive for meget. Alle siger dog, de har fået lettere ved at tale om deres søskendes handicap. Opsamlende har børnene fået et større indblik i, hvad et særligt behov og et handicap betyder og hvad det vil sige at være søskende til en bror eller søster med et handicap. 

Et søskendekursus som varer 42 timer

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tilbyder et 42 timers kursusforløb for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. Et af formålene med søskendekurset et at støtte børnene til ikke at se deres brors eller søsters handicap som et uoverstigeligt problem, men nærmere som et vilkår - noget de må og skal lære at leve med. Vi lærer børnene, at et handicap betyder at deres søskende på flere punkter er forskellige fra jævnaldrende børn. Søskendekurset handler ikke om specifikke funktionsnedsættelser. Et handicap i familien fører andre ting med sig i form af oplevelser og erfaringer søskende gør sig i en meget ung alder. En dreng på 12 år siger ”altså jeg føler jo at jeg har en del mere at kæmpe med, når min søster har Downs Syndrom og ikke kan tale. Og nogle gange føler man måske, det gør jeg i hvert fald, sådan lidt mere moden i forhold til mange andre på min egen alder fordi jeg er blevet hærdet af de anderledes oplevelser i min familie”. Derfor er det fedt at tale med de andre søskende som kender mange af de samme ting.

Søskendekursus med søskendecamp

Når Ådalskolen i slutningen af et søskendekursus tager afsted på en camp er det med det sigte at være et afsluttende højdepunkt og samtidig at skabe mulighed for endnu dybere venskaber mellem børnene. En søskendecamp foregår fra lørdag morgen og til søndag eftermiddag. Vi lejer en hytte i området omkring Ringsted og på bedste lejrskolevis tager vi afsted med sovepose, krammedyr og godt humør. Det er en intensiv weekend hvor der er masser af tid til de forskellige aktiviteter og til de gode snakke som opstår spontant. På søskendecampen arbejder vi med "Livets flod" som er en øvelse der går ud på at børnene skaber en flod med sten, grene, græs og kviste. I floden lægger de deres udfordringer og samtidig skriver/tegner de også hvem der hjælper og støtter dem. Det er ofte nemt at beskrive udfordringerne eller vanskelighederne i dagligdagen, men det opleves sværere at sætte ord på hvem der hjælper. I øvelsen italesættes det svære og de vokse gruppeledere støtter børnene med at se de muligheder der også ligger i livet. Livets er en meget virkningsfuld aktivitet som vi har stor succes med. Udover at tale om de bekymringer der kan være, når man har en bror eller søster med et handicap er der god til til at lege, slåskampe for sjov og til bare at nyde campen. Ådalskolens søskendekursus 2016 er netop slut og vi planlægger allerede et nyt til foråret 2017. Nærmere besked følger her på Bloggen.

mandag den 14. november 2016

Vi har også alt det positive med

Søskende udtrykker naturligvis også, at der er mange positive fordele ved at have en bror eller søster med et handicap. Det kan være en højere grad af tålmodighed, tolerance, medfølelse/empati og naturligvis en sand multikunster i konfliktløsning. Alt sammen rigtig gode sociale kompetencer som er styrkende for børnene. Kompetencerne og styrkerne giver børnene selvtillid, når de står overfor at skulle håndtere andre udfordrende situationer senere i livet. Trods minimal forskning på området er der alligevel belæg for at sige, at børn oplever deres forhold til deres søskende med et handicap som positivt når:
  • Når de har en forståelse for deres søskendes handicap
  • Når de får støtte til at forstå hvordan de bedst håndterer deres søskendes udfordringer
  • Når de oplever positive reaktioner fra forældre og jævnaldrende kammerater til deres bror eller søster
Søskende fortæller, at der gerne vi have at deres forældre hjælper dem med at finde på fælles aktiviteter sammen med deres bror eller søster. Det kan bare være simple aktiviteter og de behøver ikke at kost mange penge. Søskendes tilknytning til hinanden er livslang og en søskende vil sandsynlig være det menneske som kommer til at være mest sammen med barnet som har et handicap. Nogle søskende fortæller også at forældre gerne må forberede dem på de mange forskellige reaktioner omverdenen ofte har og særligt hvis det er et synligt handicap, hvor barnet sidder i kørestol, har et anderledes udseende eller synlig adfærd. Sørg også for at fortælle søskende om hvad handicappet indebærer og hvad søskende kan forvente. Inddrag dem svarende til deres alder og ikke mindst modenhed. Ikke for meget og ikke for lidt – det er en balance gang, som man må forsøge sig med.