Te, kakao og boller

Læs her hvad børnene fra det sidste søskendekursus sagde. For børnene var søskendekurset det sted, hvor de kunne tale om, hvordan de havde det, hvordan de havde haft det siden sidst, og hvad de havde lavet. Nogle børn kaldte det ”at gå til noget” på linje med andre aktiviteter såsom fodbold, spejder og gymnastik. De beskrev også søskendekurset som ”rigtig hyggelig, man slapper af og kan få snakket ud med nogle, der har de samme oplevelser” (12 år). Søskendekurset blev også beskrevet som et sted, hvor ”man kan være, når man har en bror med autisme” (10 år). Børnene blev bedt om at fortælle, hvordan de ville beskrive gruppen for en kammerat i klassen, der også har en bror eller søster med et særligt behov. De beskrev søskendekurset som et sted, hvor man sidder og snakker og får te, kakao, saftevand og boller. Et sted hvor man også kan tage nogle kort frem med billeder eller ord på, og fortælle om de tanker, som ordene og billederne sætter i gang. Nogle af børnene ville helst være fri for at tale om handicappet i skolen. De ville hellere tale om det på søskendekurset, fordi: ”Det er mere hyggeligt - og der er også andre der ved, hvordan det er” (9 år). Et barn lagde vægt på, at søskendekurset var et sted, hvor det blev behandlet ligeværdigt og ikke ”som en baby”, hvor de sagde: ”neej, hvor er det altså synd for dig, at din søster har autisme” (12 år). En anden sagde, at det var vigtigt ikke at være indelukket på søskendekurset: ”Fordi det vigtige er at være åben” (10 år).