torsdag den 31. august 2017

Søskendekurset som et organiseret forum

Man skal ikke være lærer eller pædagog i mange minutter, før man støder på et barn som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Og selv om der gennemsnit i hver klasse sidder 1-2 elever som kender til de anderledes hverdagsvilkår giver de færreste skoler dem mulighed for at lufte deres tanker og bekymringer i et organiseret forum. Børn som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap har brug for at tale om, hvordan det er at være søskende i en sådan familierelation. Nogle søskende kan opleve, at de kan have svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen, nogle tænker en masse bekymrende alene tanker og værst er det, hvis søskende begynder at ”trække sig”. At være søskende er en livslang opgave som går længere end forældrenes levealder og nogen sagsbehandler eller pædagog. Derfor giver det mening at fokusere på søskende og John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus forklarer og anbefaler søskendekurser, for at søskende kan få mulighed for at sætte ord på deres oplevelser, erfaringer, iværksættelse af et frirum og mærke at man ikke er
”Palle alene i verden”. På et søskendekursus opdager børnene, at de er fuldstændige som alle de andre og at andre børn også kan opleve det pinligt, når deres søskende bliver vrede i supermarkedet eller pludselig sætter sig ned, begynder at skrige og ikke vil længere. På søskendekurset skal vi ikke kun tale om børnenes bekymringer, men vi skal hjælpe dem til at mestre den anderledes og måske nye situation: Hvad kan jeg ellers tænke, "når jeg ønsker min storebror af pommeren til"? Hvem kan hjælpe mig? Søskende skal ikke lære at leve i et nyt liv, men mere at navigere sig anderledes rundt i det man har, fortæller John.

En fremmed kan være en ven du ikke har mødt

For langt de fleste af de børn, som for første gang skal på søskendekursus er det et møde med fremmede mennesker. Det giver store ”sommerfugle i maven”, hvilket er helt normalt og naturligt. Nogle børn ved på forhånd, hvad et søskendekursus er, fx fordi de har mødt hinanden før, men for langt størstedelen er det helt fremmede børn og voksne de skal stifte bekendtskab med. Det er der mange, som synes, er meget mærkeligt. Som 12-årige Nicoline siger: ”Jamen, jeg vidste ikke hvad et søskendekurset var før jeg kom så jeg var meget spændt. Min mor havde fortalt mig, at det var fordi vi har en storebror med et handicap. For børnene som er imellem 9 og 12 år er det vigtigt, at der bliver opbygget en tillid til både børn og voksne og den kommer ikke bare på fem minutter. Netop derfor har Ådalskolens søskendekursus en varighed på 42 timer fordi det er svært at gennemskue for børnene om tillidsrelationen holder, hvis mødet er for kort fortæller John Quist Frandsen som er gruppeleder på søskendekurserne. En af drengene på 10 år fortæller, ”jeg var ikke så gammel og jeg vidste ikke rigtigt, om det her med tillid det kunne holde. Om jeg bare kunne åbne mig op og sige alt, hvad der lige faldt mig ind, eller om jeg skulle holde noget af det inde. Jeg var meget bange for at gøre mine forældre kede af det. Heldigvis skete det modsatte, søskendekurset er noget af det bedste jeg har oplevet”.

Kært barn har mange navne...

Søskendekursus, søskendegruppe eller et søskendehold. Ja kært barn har mange navne. Ådalskolen i Ringsted har i en årrække tilbudt søskendekursus til børn som har en bror eller søster med et handicap eller funktionsnedsættelse. Mange børn som har søskende med handicap, fysisk eller psykisk sygdom har behov for at spejle sig i andre børn i lignende situationer. Gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolen fortæller om erfaringerne: "Mange gange er det sådan, at et barn vokser op uden andre søskenderelationer end til en handicappet/udviklingshæmmet søster eller bror. For forældrene kan der nogle gange opstå tvivl om, hvad der er et normalt søskendeforhold og hvad der ikke er normalt. Er det normalt, at de skændes som de gør eller at de er så flinke? Spørgsmålene som er forståelige, fordi man ikke har erfaringer, man kan sammenligne med. Derfor er det vigtigt at møde andre søskende som enten er i samme situation eller har andre erfaringer, hvor man konkret kan snakke sammen og deraf få en fornemmelse af, hvad der er normalt og ikke normalt.
Det tror jeg, at alle søskende vil have gavn af, for vi gør os alle mange tanker og bekymringer om søskendes adfærd, og når vi hører andre berette, så genkender vi hurtigt disse forhold og så føler man sig mere normal.
Omkring søskende til handicappede/udviklingshæmmede børn tror jeg, at det er vigtigt, at de også møder andre børn, som har lignende erfaringer. Det har nemlig en stor normaliserende effekt at føle sig genkendt i andres historier og oplevelser.

På et søskendekursus skal stemningen være god

5 drenge og en god håndfuld piger deltog i foråret på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. De var efterfølgende ikke i tvivl, det var en rigtig god beslutning. Et oplevelse hvor det handler om få nye kammerater, lært nyt og ikke mindst at have en god og udbytterig oplevelse med hjem. Drengene er i alderen 11-12 år og har en masse til fælles. En af de ting, som alle drengene kan tale sammen om udover fodbold og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Birgit, Gitte og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Nikolajs mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om søskendekursus på Ådalskolen. Nikolajs familie tæller i alt 3 børn, hvoraf den yngste dreng har diagnosen autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Nikolajs familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Nikolaj nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Nikolaj. Børnene hører og oplever, hvad det vil sige at være søskende til en som har et handicap, der deles historier og lyttes til de mange gode råd på kryds og tværs i børnegruppen. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi tager med hjem i hverdagen," siger Nikolaj. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.

Samværet med de andre børn er vigtigt

Selv om alle er lidt nervøse den første gang de mødes så går der ikke mange minutter inden isen brydes. Det sørger de 3 gruppeledere på Ådalskolens søskendekursus for, når de om en måned inviterer til endnu et søskendekursus for 9-12 årige børn, som har en bror eller søster med et handicap. I starten kan man tænke ”det er svært første gang, man skal møde de andre, ”hvad kan jeg byde ind med”, ”vil de andre børn forstå mig” og ”hvad skal jeg sige” osv. Tanker som disse er meget normale og måske han I som kommende søskende også dem. Lad os sige fra starten, de tanker kommer du ikke til at bekymre dig med. At komme ud blandt andre søskende og at lære nye mennesker at kende bliver af afgørende betydning for dig. Du vil opleve at I søskende har så mange ting til fælles og så mange ting der er gode at høre fra de andre børn. At få vendt forskellige bekymringer og få dem fortalt, og at der er nogle som lytter til en er meget betydningsfuldt, og med til at mindske følelsen af at være ”Palle alene i verden”. Du vil opleve at være på bølgelængde med de andre fra starten … der er ingen der tager magten, man føler sig lige med de andre”, sådan fortalte de andre søskende sidste gang. De forskellige aktiviteter er en del af rammen og er med til at strukturere søskendekurset. En aktivitet kan være en fælles film, fælles leg, et terningespil. Orienteringsløb med poster eller skattejagt er også en almindelig brugt aktivitet. Gruppelederne
Birgit, Gitte og John understreger vigtigheden af, at kunne tilpasse aktiviteterne i løbet af kurset, så de passer til de aktuelle forhold i gruppen og hvordan kurset udvikler sig. Formålet er at det skal være et sjovt og meget lærerigt kursus for børnene og det må ikke tilsidesættes, fordi der fx er planlagt for mange eller for få aktiviteter. På den ene side skal vi have tilstrækkelig med aktiviteter, men de skal ikke gennemføres for enhver pris. Det er til enhver tid søskendes behov, som skal afgøre om en ekstra planlagt aktivitet skal gennemføres eller ej. I hvert fald kan du godt glæde dig, det gør vi og ser meget frem til snart at møde dig på søskendekursus.
De bedste hilsner
Birgit, Gitte og John

tirsdag den 29. august 2017

August søskendekursus er godt igang

De fleste søskende er direkte eller inddirekte påvirket af omstændighederne ved et handicap og de udfordrende problemer der kan være, når ens bror eller søster har et handicap. Ådalskolen i Ringsted går ind med en aktiv indsats, støtter søskende og oplyser alle andre.
Lasse, 12 år. Er med til sit første møde på søskendekurset. Jeg tror, jeg kan finde nogen her, som forstår mig. Klassekammeraterne kan jo bare tænke, "Puha, godt det ikke er mig". Men de kan jo ikke forstå det, når de ikke selv har en lillesøster med autisme. Det er godt at vide, at der er andre, som har det lige som mig. Når mine andre kammerater siger ”hej” til deres søskende i skolen, tænker jeg: Øv, det kan jeg ikke. Her er jeg anderledes.
Mathias, 11 år. Det er dejligt at få talt med de andre om, hvordan man har det. Det er svært at tale med sine andre kammerater. Jeg bliver stadig ked af det, når jeg tænker på min lillebrors fremtid og hvordan det dog skal gå ham. Min lillebror er multihandicappet. Alligevel er jeg glad, når jeg kommer hjem fra søskendekurset. Det føles rart.
Cecilie, 12 år. Veninderne prøver at forstå, hvordan jeg har det. Men det kan de ikke helt fordi de ikke har en storesøster med et handicap.  Jeg ved, at de andre her på søskendekurset forstår fordi de selv har en søskende med et handicap og at mange af vores historier lyder meget ens. Det føles dejligt at opleve, at det ikke kun er mig, der har det sådan her. Jeg bliver gladere, når jeg har været på søskendekursus.  Jeg får lettet på humøret i stedet for bare at være helt stille.

Sådan fortæller 3 børn som deltager på Ådalskolens søskendekursus. Et kursus for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Som søskende er man også en slags pårørende. En hverdag som nogle gange kan være meget udfordrende. Udfordringen som søskende er ofte at finde nye måder at fungere i hverdagen på og hvor barnet med handicap stadig føler sig forstået. Ofte er der tale om en ny måde at være sammen på – både i forhold til hvordan man taler sammen, hvordan man opfører sig over for hinanden og hvad man laver sammen med sin søskende.  Det kræver tålmodighed fra søskende at leve med og forstå, at det er ”handicappet”, der er problemet. Til gengæld vil netop din indsats kunne gøre en stor og positiv forskel, når du skal blive bedre til at forstå din bror eller søster med et handicap.  De 3 søskende giver følgende råd til andre søskende som også har en bror eller søster med et handicap: Vær opmærksom og få din bror eller søsters opmærksomhed inden du siger noget. Få øjenkontakt og lyt aktivt. Aflæs kropssprog og mimik. Hvad giver mening for ham eller hende lige nu - i hendes virkelighed? Gør hvad du kan for at finde meningen bag ordene. Formulér dig enkelt. Tal tydeligt og langsomt. Læg mærke til din egen mimik og dit kropssprog. Vær fleksibel. Måske er det bedre at gøre noget andet end det, du havde planlagt? Få det bedste ud af det, der er i nuet. Humor kan være med til at løse en svær situation. At få et rigtig godt grin sammen kan løse op og give mere og ny energi. Tag en pause i ny og næ og bevar roen. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted varer 45 timer og er fordelt over 3 weekends.
Undervejs i forløbet er der masser af aktiviteter som er med til at sætte ord på rollen som søskende, vi ser film og taler om den bagefter og så er højdepunktet naturligvis, når vi alle tager afsted på en søskendecamp med overnatning i en nærliggende kursushytte. 

Et handicap smitter ikke


Det er ofte en lettelse for søskende at have den rigtige viden om deres bror eller søsters handicap. Nogle gange kan det være svært at forstå diagnosen, når man er et barn. Hvor meget ved du om din bror eller søsters handicap? Nogle gange fortæller forældre ikke søskende om handicappet, fordi de ikke ønsker at bekymre børnene unødigt. Sommetider spørger søskende ikke forældrene om handicappet, fordi de ikke ønsker at forstyrre forældrene og ved at de ofte har meget travlt med at passe deres søskende. Tag jer alligevel tid til at tale om handicappet og hvad det betyder for jeres bror eller søster i dagligdagen. På den måde bliver det nemmere at forstå.

Nogle ting du kan gøre er
  • Spørg om dine forældre vil forklare din brors eller søsters handicap. Nogle gange fortæller forældre, at de vil have at søskende spørger dem om ting.
  • Spørg dine forældre om de kan finde oplysninger på internettet til dig, som også gælder din bror eller søsters handicap.
  • Skriv en liste af ting, du ønsker at vide og giv den til dine forældre.
  • Stil spørgsmål til hvad du ikke forstår – husk på at selv voksne har svært ved at forstå handicap.
  • Husk - du kan ikke smittes af din bror eller søsters handicap ligesom en forkølelse eller influenza.
  • Deltag i Ådalskolens søskendekursus og mød andre søskende som med garanti oplever mange af de samme ting som dig.

mandag den 28. august 2017

Ansvarsfulde og hensynsfulde

Børn som har en bror eller søster med et handicap kan være mere ansvarlige og hensynsfulde end andre børn. Rigtig mange kan have behov for et frirum i særlige søskendegrupper, som netop nu igen tilbydes fra Ådalskolen i Ringsted. Et tilbud til børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. Ideen er at give søskende et frirum, hvor det er deres behov, der er i fokus. Der findes ikke meget entydige svar på, hvordan det påvirker børn at have søskende med et handicap. Men både forskning og praksiserfaring peger på, at de kan opleve et ekstra ansvar og ofte udvikler en stor omsorg for deres handicappede bror eller søster. Måske skal de hjælpe mere til derhjemme, nogle passer fra tid til anden deres søskende og mange vænnes til at tage en form for ekstra hensyn i hverdagen. Tålmodighed er noget som søskende ofte er super gode til.
Overansvarlige søskende. Den større ansvarlighed behøver langt fra at være af det dårlige, fastslår socialpædagog John Quist Frandsen, der er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekurser. Nogle af børnene har tilbøjelighed til at blive for overansvarlige og sætte sig selv for meget i skyggen. Så er det, at et søskendekursus kan være en mulighed for at få lukket op. Både for det svære, som fx jalousi og irritation, sorg og skyld og for det sjove – eller for det, der måske er hverken-eller, men bare fylder hverdagen lige nu. Almindelig hygge er der også plads til, fortæller John Quist Frandsen. ”Vi starter med et hyggeligt morgenbord med hjemmebagte boller" og så er søskendekurset ellers i gang alt i mens vi snakker om stort og småt.

Det er også godt at snakke på fodboldbanen

På de søskendekurser som Ådalskolen i Ringsted udbyder giver børnene udtryk for, at læring bestemt ikke kun foregår i de voksen planlagte aktiviteter- og undervisningssituationer. Børnene fortæller, at de lærer meget gennem de mange uformelle snakke med hinanden og fodboldkampene samt legene i gymnastiksalen. Her taler børnene om dagligdagens problematikker og udveksler gode idéer til, hvordan de lettere kan mestres. Et eksempel er Rasmus, som har en lillesøster med infantil autisme. Samtalen drejer sig om at det er så svært for ham, at forstå hans søster fordi hun intet sprog har og så er Rasmus i øvrigt bange for at blive drillet at de andre henne i skolen. Da de andre børn også har søskende med et handicap kan flere af dem nemt kende det, som Rasmus fortæller. Spørgsmålet åbner op for en snak på fodboldbanen om hvordan de andre børn klarer deres søskende og en oplagt mulighed for at dele tips og erfaringer. Rasmus lærer i høj grad af de andre søskende og den oplevelse er for børnene en total win win situation. Vi voksne vurderer, at snakkene medvirker til at styrke relationerne blandt børnene på søskendekurset og er meget relevante. Et vigtigt skridt på vejen er at være opmærksom på disse søskendeoplevelser og at synliggøre de gevinster, der kan være for den enkelte søskende samt udveksle idéer til, hvordan man kan arbejde med at støtte op om disse grupperelationer. Vores erfaring siger os, at sammenholdet virker som en stor motivationsfaktor for at komme af sted, knytte nye venskaber og gennemføre kurset med succes for den enkelte. Et søskendekursus har en meget stor betydning. Kurset varer sammenlagt 42 timer og foregår over cirka 3 måneder. Der indgår ca. 12 børn, både drenge og piger og aldersgruppen er de 9-12 årige. Næste mulighed for et søskendekursus på Ådalskolen er i marts 2018. Send os en mail og reserver allerede nu en kursusplads.

Det var en rigtig dejlig lørdag

Her er et par af billederne fra søskendekursets start i lørdags. Vi nåede at lære hinanden mere at kende, mange af navnene "sidder godt fast", I fik alle sagt noget og så glæder vi os bare til de næste gange vi skal ses.






lørdag den 26. august 2017

En sensommerdag og rigtig godt fra start

Vi kunne bare ikke have haft det bedre, en dejlig lun sensommer lørdag, 14 herlige søskende og en stemning, som vi altid godt kan lide. Det var godt at møde jer alle sammen i dag og det blev, som vi havde håbet på. Lidt nervøse sommerfugle i maven som begyndelse men stille og roligt fløj de i løbet af dagen og I kom alle "banen" og var med til at skabe en herlig og udbytterig lørdag. Over de nærmeste dage skriver vi mere om dagen, lægger lidt billeder til jer og skriver om de forskellige aktiviteter. Vi håber I alle kommer godt hjem og vi glæder os allerede til næste gang.
Kan I have en god søndag og tak for idag.
De bedste hilsner
Gitte, Birgit og John

tirsdag den 22. august 2017

August søskendekursus

Kære søskende
Så er det på lørdag d. 26. august, at august søskendekurset begynder. Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle sammen og vi håber I er klar. Et søskendekursus er en anderledes oplevelse og vi lover at vi vil gøre alt det vi kan for at du hurtigt finder dig godt til rette. Vi regner med, at du allerede har fået deltagerbrevet hvori vi har skrevet mere om lørdagens program og aktiviteter. Tag tøj med efter vejrudsigten da nogle af aktiviteterne foregår udendørs. Lad det være sagt med det samme - vi er alle spændte - vi er alle nervøse - vi har alle sommerfugle i maven, men vi ved at det hurtigt går over.
De bedste hilsner og på gensyn
Gitte, Birgit og John

mandag den 21. august 2017

Hvis søskendes bekymringer tager overhånd


Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror elle søster med særlige behov. Emnerne varierer fra søskendehold til søskendehold, men i dette blog indlæg vil vi skrive lidt om emnet bekymring. Emnet bekymring er på nogle søskendekurser et gennemgående islæt og kan fylde forholdsvis meget i søskendes fortællinger på forskellig vis. Det kan være bekymring for brorens eller søsterens helbred, bekymringer for fremtiden, bekymring for de mange og konstante indlæggelser, om ens bror eller søster nu klarer sig eller bekymring for hvordan ens forældre klarer det, når de hele tiden har så travlt. En bekymring forstærkes naturligvis også af den uforudsigelighed, som er vilkåret for de børn, som vokser op med søskende med særlige behov eller et handicap og hvor der er en alvorlig sygdom oveni. På Ådalskolens søskendekurser hører vi søskende fortælle om usikkerheden og bekymringen om hvorvidt deres bror eller søster er okay og noget tyder på, at følelsen af bekymring forstærkes i de familier, hvor der ikke tales åbent om handicappet eller det særlige som ligger til grund for bekymringen. Det gør, at børnene ikke har mulighed for at få be- eller afkræftet deres bekymringer, fx om hvorvidt deres søskende klarer en eventuel kommende operation. Nogle børn har været direkte vidne til flere akutte indlæggelser af deres bror eller søster og har haft sygdom inde på livet i en meget tidlig alder. Hvor nogle søskende har været for små til rigtigt at forstå situationens alvor, har indlæggelserne skabt stor bekymring hos andre. En søskende fortæller os, at lillesøsterens indlæggelser pga. Drawet Syndrom har bidraget til de værste oplevelser. Specielt fortæller hun om en af gangene, hvor søsteren får det dårlig og familien er nød til at ringe 112. ”Det er værst de gange, hvor min søster hu hej er blevet hentet af ambulance midt om natten mellem to skoledage og når ambulancen kom, skulle jeg ud til farmor?” (Pige, 12 år). En anden søskende har bekymringerne om, at lillebroren kan dø af sit handicap beskriver det på følgende måde: ”Det er helt klart det værste, der kan ske for mig, hvis der sker ham noget. Det er det, der fylder mit hoved en frygt for, at min bror tager mere skade.” og pigen fortsætter ”Jeg var i perioder vitterlig bange for, at han skulle dø. Jeg var meget ked af det i perioder.” (Pige 12 år). Nogle børn fortæller, at de undgår at læse om konsekvenserne af søsterens handicap i et forsøg på at skærme sig selv fra yderligere bekymring. Som pigen udtrykker det: ”Det er for at holde det så meget som muligt på afstand, i forhold til den skrøbelighed hun indeholder. Jeg har været bange for at finde ud af, hvad mere der vil kunne ske med hende. Bekymring omkring en søskendes handicap har store konsekvenser for nogle af børnenes social- og fritidsliv, fordi de fravælger fritidsaktiviteter eller minimerer samværet med venner for at være hjemme og holde øje med deres søskende og sikre sig, at de er okay. Børnenes mange og tunge bekymringer viser et behov for at kunne dele tankerne med nogen og for at få støtte og hjælp i situationen. Alligevel har rigtig mange gået med tankerne alene. Den tavshed der kan være både i og udenfor familien er Ådalskolens søskendekursus med til at åbne op for og vi oplever at børn som har søskende med svære handicaps har i den grad har brug for at dele oplevelserne med andre. Vi har oplevet, at søskende kan stå ambivalent i forhold til at bede om hjælp, at de på den ene side har brug for hjælp og på den anden side ønsker at beskytte og være loyale over for deres familie og forældre. Det er vigtig viden i en samtale med barnet omkring situationen at finde deres behov for støtte. Det er tydeligt at konkludere, at en bror eller søster med et handicap og tilmed svær sygdom oveni skaber en angst og bekymring hos børnene for, at der skal ske dem noget – eller at de kan dø. For nogle søskende betyder bekymringen en indskrænkning af deres eget sociale liv, fordi de hellere vil være hjemme og sikre sig, at deres bror eller søsters tilstand ikke forværres og det øger barnets risiko for isolation, hvilket er et vigtigt opmærksomhedspunkt i forhold til den hjælp, søskende kan have brug for.

søndag den 20. august 2017

Lærere skal tale med børnene om søskenderelationen


Lærere og andre fagpersoner kan først og fremmest gøre en forskel for børnene ved at sætte fokus på søskenderelationen og tale med både børn og forældre om, hvordan det er at være bror eller søster i familien. Man kan også henvise til Ådalskolens søskendekursus i Ringsted som tilbyder initiativer målrettet søskende i alderen 9-12 år. Kurserne udbydes tværkommunalt og dækker alle handicapgrupper. På et søskendekursus kommer børnene til at tale med jævnaldrende, der også har en søster eller bror med et handicap. En af kursus lørdagene inddeles børnene efter deres søskendes diagnoser. Formålet med søskendekurset er at give børn viden om deres bror eller søsters handicap eller sygdom, at give dem redskaber til at håndtere svære situationer i hverdagen og at støtte og hjælpe dem til at forstå deres følelser. Mange søskende til børn med handicap eller sygdom føler sig nemlig anderledes og alene. Forældre og kammerater har svært ved at forstå, hvordan de har det, så søskendekurset fungerer også som et frirum, hvor det handler om søskende og deres livsperspektiv – og ikke så meget om deres bror eller søster, som typisk får og kræver meget opmærksomhed.

Om en uge begynder søskendekurset



Når Ådalskolens søskendekursus om en uge kører på fuld gas kommer der altid mange gode tips og råd frem blandt børnene. Nogle af dem beskriver vi her på bloggen med den hensigt, at de kan bruges af andre søskende. Mathias på 12 år har en bror på 6 år med et handicap (en autisme spektrumforstyrrelse) og oplever ligesom andre børn naturligvis også dage som er særlig udfordrende, men som Mathias siger ”de perioder virker meget mindre, når vi også har de gode lege dage sammen”. Derfor har Mathias opfundet en helt særlig bror dag. En bror dag varer ofte en eftermiddag. Han fortæller her, hvordan det foregår.

”Noget både Martin og jeg elsker er at holde en bror dag. Det går ud på at vi lejer nogle DVD film, køber en masse slik og chips. Det er typisk tegnefilm som min lillebror gerne vil se. Når vi har set filmene, spist alt slikket så leger vi lige præcis det han har lyst til – det er rigtig hyggeligt, og jeg kan tydeligt se på ham at han godt kan lide det. Nogle gange går vi ned til vandløbet som ligger bag vores hus, bygger med sten og laver havne af sand og mudder, har skibe der sejler ud og ind af havnen. Martin er vildt fascineret af havne, vand og skibe. Når man har en autisme diagnose er der oftest nogle særlige emner som børnene er meget optaget af. Vi leger de samme lege om og om igen, i den samme rækkefølge, på den samme måde og jeg forsøger at være opmærksom på min lillebror hele tiden. Martin har svært ved at lave andet end det han plejer, og han har i hverdagen også tit brug for at være sig selv, så jeg er glad når han ”gider” at lave noget andet end det. Når vi har haft en rigtig bror dag, hvor alting har været på min lillebrors betingelser synes jeg det er rigtig fedt. Mathias er naturligvis opmærksom på, at når han leger med hans lillebror er det på en helt anden måde end når han er sammen med hans fodbold kammerater fra skolen. Det gør ikke noget fortæller Mathias. Min lillebror og jeg skal være sammen livet igennem og jeg kan lige så godt accepterer, at det for altid vil være anderledes.

Fedt at tale med andre børn


Der breder sig et smil på Daniels læber, da han tænker tilbage på sidste års søskendekursus i Ringsted – et kursus for børn i alderen 9-12 år som alle har en bror eller søster med et handicap. Vi møder ham helt tilfældigt en dag i Ringsted, han giver sig tid til at stoppe og og begynder straks at fortælle ”kan du huske…”

Daniel fortæller, at søskendebørn er vant til at gå på kompromis i forholdet til deres søskende med handicap. Barnet med handicap er oftest den, der bestemmer legen og dermed sætter rammerne for samspillet. Hvis man vil have samvær med sin søskende, må man være indstillet på, at det er denne, der bestemmer. Vi søskendebørn oplever også tit, at vi bliver skældt ud eller slået af vores søskende. Det er meget svært at håndtere, og mange bliver rigtig kede af, at vi ikke kan have den almindelige søskenderelation, som vi oplever hos vores venner, og føler det som et stort savn. Vi kan også opleve det at blive afvist eller fravalgt, når vi prøver at etablere en kontakt til vores søskende, som noget meget pinefuldt. Søskendebørnene udvikler sig tit til at blive overansvarlige, og får nærmest rollen som en 3. forældre. Dette uanset om de er store-eller lille-søskende. At deltage på søskendekurset husker Daniel som noget virkelig rart for ham, en masse forskellige aktiviteter havde de voksne arrangeret for os og så det vigtigste, at få snakket med andre børn som oplever det samme. Vi søskende tænker ens fortæller Daniel og de andre børn har lidt lettere ved at forstå, hvad det er, vi hver især går og bøvler med, siger Daniel. Det betyder rigtig meget, at man kan komme af sted på et søskendekursus.

En god snak med Benjamin


En søndag eftermiddag ringer vores søskendetelefon og i den anden ende præsenterer en dreng sig på 11 år, som hedder Benjamin. Han har fået at vide af sin mor, at han skulle ringe til os. Det er vi rigtig glade for og særlig tak til dig Benjamin fordi du gav os lov til at dele vores samtale her på bloggen. Benjamin har en storebror som har infantil autisme og hans mor og far vil gerne have at han deltager på Ådalskolens søskendekursus, men Benjamin ved ikke rigtigt og siger at han ikke har lyst. Samtalen begynder sådan her:

John: Hvor gammel er du og hvor bor du?

Benjamin: Jeg er 11 år og kommer fra Holbæk?

John: Hvad tænker du at et søskendekursus er?

Benjamin: Det ved jeg faktisk ikke, men jeg har ikke lyst?

John: Hvad er det du ikke har lyst til?

Benjamin: Til at sidde og fortælle om alt det pinlige min storebror gør?

John: Hvad er det egentlig han gør?

Benjamin: Han tvickler, farer omkring, skriger, ser underlig ud, løber i forretningen, piller ved varerne, min mor må nogle gange gå ud med ham i bilen og en ellers hyggelig indkøbstur slutter før den er begyndt osv.

John: Hvad laver du og din storebror sammen?

Benjamin: Ikke ret meget for vi leger ikke så meget sammen. Han vil lege de samme ting igen og igen og han kan ikke det jeg gerne vil.

John: Hvordan har du fortalt dine kammerater om din storebrors handicap?

Benjamin: Der er kun en kammerat der ved noget og det er ikke ret meget for jeg taler helst ikke om det. Faktisk forsøger jeg at glemme det og undgår de situationer, hvor mine kammerater kommer til at se min storebror. Jeg har heller ikke så meget lyst til at tage med til hans skole fordi der er mange andre handicappede og jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Min storebror er heller ikke med til mine svømmestævner.

John: Kunne du godt tænke dig, at han var det?

Benjamin: Ja rigtig meget for så er det jo ligesom en normal familie…

Sådan fortsætter snakken i nogen tid og det er egentlig en fantastisk god snak som til sidst bekræfter Benjamin i, at et søskendekursus ikke er noget ”farligt”, men et søskendekursus er et sted hvor man mødes med andre børn som også har en søskende med særlige behov eller et handicap, laver sjove aktiviteter sammen og deler de erfaringer og oplevelser man har med sine søskende. Ved at dele og fortælle om sine oplevelser har de en stor tendens til at blive mindre, det føles som om at de forsvinder ud i den blå luft. Som en anden søskende har sagt ”man føler sig lettere når man skal hjem”.

Når en er 9 og en er 12 år


Ja, det var Martins største bekymring da han stod overfor at skulle af sted til Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. For Martin tænkte at det sikkert ville være barnligt, om han gad lege med børn som var yngre end ham selv og om de kunne lære ham noget. Alle disse tanker er fuldstændige spilte fortæller Martin os efter at søskendekurset er slut. Han har deltaget i Ådalskolens forårskursus for søskende som har en bror eller søster med et handicap. Martin har selv en storebror med infantil autisme, et livslangt handicap som i høj grad er en udfordring for omgivelserne. Martin fortæller at hverdagen er meget vigtig for hans bror, som ikke kan skelne mellem om det er torsdag, weekend eller ferier. Derfor skal dagene tilrettelægges fuldstændigt ens ellers går det galt og verden ramler for hans bror. Ifølge Martins mor har han i flere år været den lidt usynlige lillebror, som ikke sagde ret meget, som undgik mange situationer hvor hans storebror skulle med og i det hele taget ikke fortalte ret mange om en storebror som havde et så massivt handicap. Derfor var det en enorm lettelse ifølge Martins mor da hun opdagede at der her på Sjælland fandtes søskendekursus. En fluks ansøgning blev skrevet til kommunen, en bevilling var i hus og Martin blev optaget på søskendekurset. Martins mor roser søskendekurset til skyerne (mange tak for det) og hun havde håbet at hun havde vidst det for flere år siden, men ak det anede hun ikke. I hvert fald vil hun nu bruge hendes erfaringer til at italesætte vigtigheden af at indtænke søskende i den samlede familiesituation. Trods alt er det jo dem som skal tilbringe kængst tid sammen med det barn som har et handicap. Om man er 9 eller år 12 har ingen betydning slutter Martin med at sige. Det vigtigste er det venskab som opstår gennem kurset og de mange oplevelser og erfaringer som deles. Jeg føler selv at jeg på en eller anden måde er blevet mere synlig i forholdet til min storebror og jeg vil helt klart give søskendekurset skylden herfor.

lørdag den 19. august 2017

Erfaringer fra søskende


Langt de fleste søskende har et varmt og kærligt forhold til deres bror eller søster med et handicap eller særlige behov. Mange lærer deres bror eller søster nye færdigheder, kan lide at lege sammen og nyder at være en del af deres udvikling og fremskridt. Men de fleste søskende har også perioder, hvor deres oplevelser og erfaringer er svære og i situationer kan de blive sure, irriterede, triste, vrede eller jaloux på deres søskende. Andre søskende har det også svært ved at håndtere deres søskendes udfordringer og oplever at de "fylder rigtig meget i hverdagen". Søskendes følelser og oplevelser forandrer sig ofte med tiden og naturligvis, hvis deres bror eller søsters handicap ændre sig. På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er der igennem aktiviteter i børnehøjde mulighed for at italesætte de mange erfaringer og oplevelser.

Positive følelser og erfaringer blandt søskende
At have det sjovt med sin søskende...
”Jeg elsker at kramme og kilde min bror, det får mig til at grine og jeg bliver i godt humør”
Omsorgsfuld, beskyttende og stolt...
”Jeg føler mig så stolt over min bror. Han lader aldrig sit handicap komme I vejen, han er en inspiration for mig”
Tolerance og empati overfor andre...
“Hendes handicap har lært mig at have respekt for andre mennesker og handicappede i det hele taget”
At have kontakt med andre søskende...
"Det er rart at vide, at man ikke er alene, og når man ved, at der er nogen at tale med så (især hvis man ofte taler til dem), hjælper det nemlig dig selv, at man kan fortælle om nogle af udfordringerne”
Muligheder for at lære nye færdigheder...
”Min viden om førstehjælp er rigtig god selvom jeg ikke er særlig gammel. Det er fordi jeg skal hvide hvad jeg må gøre, hvis min søster får et stort krampeanfald”
Vanskelige følelser og oplevelser for søskende
Mangelfuld forståelse for handicappet...
”Min bror gør det same om og om igen. Han vil have den same bluse hver eneste dag og min mor må vaske den om natten. Jeg ved ikke hvorfor?”
At føle sig flov og pinlig...
”Nogle gange bliver jeg rigtig flov når mine kammerater kommer og besøger mig og min bror viser dem sin ble. Jeg ved ikke, hvorfor han går med ble når han nu er 10 år og jeg synes han i hans alder burde kunne gå på toilettet”
Bekymringer om sin søskendes helbred...
”Jeg er virkelig bekymret. Jeg tænker hans helbred simpelthen er så svagt at han ikke bliver så gammel og måske snart vil dø”. ”Mine forældre siger, at det vil ikke ske”
Føle sig vred, ked af det, tilbagetrukket eller skyldig...
”Nogle gange er jeg ked af det når min bror er i aflastning, det er lige som om når han er på hospitalet”
Følelsen af at forældre ikke giver dem nok opmærksomhed...
”Mor og far er vildt uretfærdige. Min handicappede bror får meget mere opmærksomhed end mig”

Bekymringer for hvad der vil ske i fremtiden...
”I fremtiden er jeg bekymret for hvad der skal ske med min søster. Får hun nogensinde et arbejde. Jeg ved at jeg får et men jeg er i tvivl om hun kan. Eller om hun nogensinde vil blive gift og få børn”
Ikke kan lave fælles aktiviteter som en rigtig familie...
”Det er hårdt at vi aldrig kan lave aktiviteter sammen som en familie. Vi skal altid dele os. Min mor tager ofte min lillebror når vi er på familiebesøg. Det er også meget udfordrende når vi er på ferier og sådan”
Søskende i forskellig alder
Dette kan være nogle af de ting, som du som søskende oplever eller måske kommer til når du har en bror eller søster med et handicap. Der er i hvert fald andre søskende som har stået i disse situationer. Ved at være opmærksom på dem og ved at huske at tale med nogen om det du som søskende oplever og føler sker der oftest det, at der i fællesskab kan findes en god løsning på, hvordan du klarer udfordringerne.

”Modellen af verden”


På Ådalskolens søskendekursus tror vi på, at vi alle oplever verden baseret på vores egne erfaringer og at alle mennesker har forskellige oplevelser. Det kalder vi for ”modellen af verden” og et begreb som oprindelig stammer fra psykologen Alfred Korzybski som for år tilbage skrev: ”Vi oplever ikke verden, som den er, vi oplever en model af den”. Det betyder med andre ord, at det vi tror, vi oplever, ikke er en spejling af den faktuelle virkelighed. Med andre ord er der altså flere sider af samme sag eller rettere en pr. person. Derfor vil alle søskende have hver deres model af verden. Vi er derfor meget bevidste når vi arrangerer søskendekurser for børn, at vi møder søskendes model af verden og navnlig ”at have respekt for søskendes modeller”. Vi er bevidste om at der er mange versioner og tolkninger, og at de alle sammen er rigtige for den enkelte. Vi bruger ”modellen af verden”, som den røde tråd i alle vores aktiviteter på en sådan måde, at vi tror på, at det er den enkelte søskende som har det rigtige svar. Vores søskendekursus i Ringsted bidrager til at facilitere en anerkendende kontekst, som har ”respekt for den enkeltes model af verden”. Det at vi er bevidste og erkender dette udsagn, giver os en anden forståelse og accept af de forskelligheder, der er søskende imellem og som italesættes på søskendekurserne i Ringsted.

torsdag den 17. august 2017

Ådalskolens søskendekursus gør det nemmere for søskende


Når et barn har et særligt behov eller et handicap påvirker det naturligvis hele familien og det kan nogle gange spænde ben for det gode samvær. Erfaringer viser, at søskende som oftest kan være for opmærksomme på deres forældres trivsel på en sådan måde, så de kommer til at tilsidesætte deres egne behov og følelser - også selvom de tilsyneladende virker upåvirkede af situationen. Det kan resultere i særlige udfordringer senere i livet. Når søskende deltager i et søskendekursus er det derfor både forebyggende og en hjælp for barnet her og nu. Alle søskende forsøger at "forstå deres verden" og særligt børn, som er pårørende til en bror eller søster med et handicap kan have brug for hjælp til det. De har brug for alderssvarende viden om, hvad handicappet betyder for deres bror eller søster. Det hjælper barnet til at forstå ens søskende. Søskende bliver klogere på sin egen situation i familien, hvilket gør det lettere for dem at handle i deres eget liv. Søskende har derfor stor glæde af at møde og dele erfaringer med andre i samme situation. Der sidder i gennemsnit 2-4 børn i hver skoleklasse, som er pårørende til en bror eller søster med et særligt behov – de fleste taler ikke med nogen om det. Derfor tilbyder Ådalskolen i Ringsted søskendekurser for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. Her får søskende redskaber til at håndtere deres livsvilkår og vi sætter fokus på de positive aspekter. Et af målene med søskendekurset er desuden, at børnene møder ligesindede i gruppen og at de kan tale om deres situation. Det er nemlig betydningsfuldt, at søskende styrkes til at kunne tale åbent om handicappet hjemme og i deres netværk.

Tal højt om handicappet


Nogle søskende kan opleve mange forskellige følelser når de er bror eller søster til en søskende med et handicap eller særligt behov. Derfor er det en god familieindsats, at deltage på et søskendekursus som blandt andet afholdes på Ådalskolen i Ringsted. Vi voksne på søskendekurserne er ikke terapeuter, men vi er med til at skabe en åbenhed om det vilkår som det er at have en bror eller søster med et handicap. På trods af at der altid har været børn med særlige behov, er det stadig noget meget privat og ofte lidt pinligt at være søskende. Det føler mange søskende i hvert fald, som har dette vilkår inde på livet og det er ofte ikke noget, de uden videre taler højt om. Nogle ønsker endda, at det skal være en hemmelighed. Derfor har mange søskende det svært og de har brug for hjælp til at tale om det. Det var den oplevelse, socialpædagog Birgit Jensen jævnligt havde i hendes arbejde som pædagog på en specialskole i Ringsted indtil tanken kom og sammen med andre kollegaer startede hun søskendekurserne. I flere år så og hørte vi forskellige symptomer på grund af en stresset hverdag i familien og de symptomer påvirker søskendes skolegang. Søskende tager mange hensyn til de voksne, og derfor er det rart for dem, at de voksne omkring dem tør tale om handicappet. "At det bliver legalt", siger Birgit. Samtidig er søskendekurset også et vigtigt frirum for børnene, som oplever, at her kan de tale højt om handicappet til andre, som med det samme forstår.

Vi skal møde søskende med nænsomhed


"Vi voksne på Ådalskolens søskendekursus har en forventning om, at søskende har en mening om det, vi sætter dem til”. I den forståelse som hersker på søskendekurset er det afgørende, at vi voksne prøver at forstå situationen ud fra søskendes perspektiv for derved at styrke deres oplevelse af en meningsfuld deltagelse. Det synes vi selv vi er gode til, fortæller en af gruppelederne Birgit Jensen fra søskendekurset og tilføjer, at hun betragter det som en naturlig del af søskendeskursets fundament at få øje på alle søskendes initiativer i familien. Hun peger dog en udfordring som kan være i disse søskendes hverdag - så vi skal møde dem med nænsomhed. ”Det er jo blandt andet derfor, at søskende er tilmeldt et søskendekursus”, fortæller hun. Søskende har brug for støtte og hjælp fra omgivelserne og de voksne for at udvikle de færdigheder som vi på Ådalskolens søskendekursus kalder for robusthed.

At lære hinanden at kende


Et søskendekursus skiller sig ud fra andre grupper ved det forhold, at børnene ikke kender hinanden, når søskendekurset indledes. Det giver mulighed for at se nærmere på, hvordan søskendegruppen er i stand til at skabe sociale bånd mellem hinanden, der ikke på forhånd deler en historie. Undervejs på kurset oplever vi et givtigt møde mellem fremmede børn. Søskende fremhæver fordelen ved at kunne mødes om en aktivitet, hvor alle i udgangspunktet er lige stillet. Det handler bl.a. om, at de ikke skal forberede sig på den enkelte lørdags indhold. De træder ind i rummet uden at vide, hvad aktiviteterne præcis vil byde på. Rammen og rummet omkring situationen er etableret og gentager sig fra gang til gang, men de aktiviteter som rummet fyldes med – de lege der leges, og de refleksioner der springer fra søskendes møde med aktiviteterne – varierer. Fordi mødet med dagens aktiviteter og temaer er umiddelbart og uforberedt, fordrer det hurtige og intuitive tolkninger og forståelser. En søskende fortæller, hvordan hun synes, det er ”friskt at vi skal bruge vores hjerneceller nu og her” og beskriver videre, at hun mener, at dette forhold resulterer i en større bredde og forskellighed i de andres børns måder at opfatte deres hjemme situation på, når man er bror eller søster til et barn med et handicap. Søskendegruppens deltagere artikulerer deres erfaringer og oplevelser og har stor mulighed for at sætte ord på oplevede udfordringer. Det bliver hurtigt synligt, hvordan de andre søskende, som deltager i aktiviteten, finder, fortolker og vægter elementer i dagligdagens glæder og måske irritationsmomenter. Her skabes nemlig grundlaget for en nuanceret vidensdeling om de fælles erfaringer. Søskende er med andre ord ligestillet, fordi de deler den præmis, at ingen ved start ved, hvad der kommer ud af kurset. De er alle førstegangsoplevere og de har oplevelsen sammen. De er på søskendekursus sammen og alle er lige i oplevelsen og må uforberedt og spontant respondere på den i samarbejde med rummets andre søskende. En anden søskende fortæller, at netop dette forhold bidrager til, at søskendekurset for hende er hyggeligt og rart. Umiddelbarheden udgør et godt mødested, fordi søskende er på lige fod, og dette bidrager til en oplevelse af søskendekurset som noget afslappende og rart. Men det ses også, at der her skabes plads til,

at børnene kan tale om ting fra deres egne liv. I et interview forklares det på følgende måde: ”[…] Det er jo det, vi gør.. snakker meget om vores egne sådan.. ’jamen der gjorde jeg sådan’, eller ’der oplevede jeg det’, og det synes jeg egentlig er meget dejligt, fordi så får du også en lille historie om de mennesker, du er sammen med. Og det er måske det, der gør, at jeg føler, vi er begyndt at kende hinanden bedre, fordi vi får en lille historie fra hver især.. hver gang.. når vi fortæller, ikk’. Vi tager altid, synes jeg, udgangspunkt i vores egne oplevelser og lægger det lidt ind i de aktiviteter, vi har hørt, og det gør jo så, at man kommer til at kende hinanden lidt bedre. Det er også det, der gør, at det føles hyggeligt. Det er ikke nogen stor præstation, vi skal aflevere, vi hyggesnakker os frem til tingene.” Erfaringer og oplevelser med vores søskende skaber forbindelse til de andre børns forskellige erfaringsverdener, der kommer til udtryk på kurset. Gennem søskendes associationer til eget liv og oplevelser præsenteres børnene for små ’hints’ og indgange til at forstå hinanden og lære hinanden bedre at kende. Igen med det ønske, at søskende skaber en kontekst, der inviterer til refleksion af oplevelser, som både er delt i tid og rum, altså den konkrete vidensdeling der foregår i rummet, men også aktuelle og tilbageskuende erfaringer fra andre sammenhænge med deres søskende. Søskende der tidligere var fremmede, bevæger sig tættere på hinanden gennem

refleksion af og samarbejde om forståelse af hinandens baggrunde og erfrainger som vægges til live blandt børnene og som udtales og deles. Det er i dette kompleks mellem fælles kursusoplevelser, erfarings- og erindringsdeling, at gruppen foretager en fælles bevægelse frem imod en forståelse af det vilkår det er at have en bror eller søster med et særligt behov. På søskendekurset plejer vi at sige, at børnene "vokser sammen" og opnår en forståelse af hinanden parallelt med og igennem de nye indsigter. En af de deltagende søskende, Niels på 12 år fortæller, hvordan han og de andre deltagere ofte følges ”hen ad vejen og går og sludrer sammen”, og hvordan søskendekurset resulterer i, at han kommer hjem og har det rart efterfølgende.

tirsdag den 15. august 2017

Søskendekurser fungerer som et fortællende frirum


At være bror eller søster til en søskende med et særligt behov eller et handicap er en anderledes barndom som sjældent ligner den som andre børn oplever. Søskende som vokser op med dette vilkår får en anderledes erfaringsbank som af flere grunde sjældent kan deles med andre børn. Søskende som mødes på søskendekurserne med andre jævnaldrende børn får et frirum til at sætte ord på deres tanker, oplevelser og følelser uden at de behøver at tænke over, at de andre ikke kan forstå eller i værste fald griner. Søskende oplever at de ikke er alene med de tanker og følelser de går rundt med. Søskendekurserne understøttes af 3 gruppeledere, som sørger for, at børnene føler sig trygge nok til at åbne op og tale om det, der kan opleves svært. John Quist Frandsen som er en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus ser et stort behov for søskendekurser, vi glemmer ofte at søskende er de mennesker, som skal være længst sammen med deres bror eller søster med særlige behov – længere en enhver sagsbehandler og længere end forældrene. Undersøgelser på området peger oftest på, at man kan føle sig overset i familien, da den primære opmærksomhed fra mor og far går til ens bror eller søster. Dette betyder, at man som søskende befinder sig i en situation, hvor man lever med en konstant delt opmærksomhed. Søskende har mange reaktioner og mange oplevelser i bagagen. Nogle er kede af det, nogle er ligeglade og forvirrede, andre lukker sig inde i sig selv og drømmer om, at det hele engang bliver normalt og eventuelt som dengang søster og bror ikke var født endnu. Hvordan barndomsforløbet udvikler sig for søskende, afhænger meget af hvordan omgivelserne tackler situationen samt de muligheder der gives for støtte, fortæller John Quist Frandsen.

Vi tager afsæt i søskendes erfaringsverden

Når søskende som har en bror eller søster med et særligt behov eller et handicap mødes er det helt centralt, at søskendekursernes aktiviteter knytter an til børnenes erfaringsverden - at indholdet tager udgangspunkt i dét, der optager, undrer og motiverer søskende. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år og vores erfaring peger på at det bedste søskendekursus kommer når børnene ”inviteres på banen”. John Quist Frandsen som er en af de 3 gruppeledere peger på, at kursets formål udvikles i et kontinuerligt samspil mellem søskende, os og det fællesskab der opstår. Det understreges, at søskende lærer gennem vidende personer, som fungerer som forbilleder og skaber mulighed for, at man kan danne nye erfaringer og udvikle ny viden. På Ådalskolens søskendekursus ønsker vi at at fokus flyttes fra den enkeltes læring til læringsfællesskabet. Læring som social deltagelse i praksisfællesskaber er netop omdrejningspunktet og vi tror på at læring foregår overalt og altid, påpeger John. Med dette perspektiv på søskendekurserne lægges der afstand til læringsforståelser, der knytter læring snævert til foredrag og undervisning centreret omkring faglige oplæg og ’vidensoverføring’ til børnene. Opmærksomheden i denne forståelse ligger derfor i stedet på den sociale interaktion og relationerne i læringsfællesskabet, og John understreger vigtigheden af at finde måder, hvorpå man kan ”… inddrage søskende i meningsskabende praksisser, give dem adgang til ressourcer, der styrker deres deltagelse, åbne deres horisont, så de kan påbegynde nye læringsbaner de kan identificere sig med. John fortæller, at vi lærer ved at deltage som handlende mennesker sammen med andre. Hovedbudskabet på Ådalskolens søskendekursus er, at læring altid finder sted i en konkret, social sammenhæng – i et praksisfællesskab, og at læring er en social proces, der fordre en aktiv deltagelse.

mandag den 14. august 2017

Tilmelding til søskendekursus

Når du skal tilmelde et barn til Ådalskolens søskendekursus er her en beskrivelse af, hvordan du gør. Husk at medsende et betalingstilsagn fra kommunen og det godt tip er at ansøge kommunen i god tid inden kursusstart. Et halvt år er ikke urealistisk.

søndag den 13. august 2017

September holdet

Kære søskende
Her er de 3 voksne, som I kommer til at møde på september holdet der begynder lørdag d. 9. september på Ådalskolen i Ringsted. Vi har allerede sendt jer et deltagerbrev med flere praktiske oplysninger og et program. Hvis alt går vel får i brevet med posten i løbet af den kommende uge.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer.
Hilsen
BJohn, Birgit og Nadia

lørdag den 12. august 2017

Søskendekursus marts 2018

Allerede nu er det muligt at reservere en kursusplads til søskendekurset, som begynder til marts 2018.


Det lærer vi på søskendekurset


Når de voksne på Ådalskolens søskendekurser skal illustrere menneskers forhold til hinanden, griber de ofte en sprit tusch og tegner to personer med to pile imellem. Det betyder, at de to personer gensidigt påvirker hinanden fortæller en af gruppelederne socialpædagog John Quist Frandsen. Det er vores verdenssyn, hvor vi interesserer os for mønstre og sammenhænge fremfor simple årsagsforklaringer. Ethvert menneske er sit eget system og indgår samtidig i en række systemer, der gensidigt påvirker hinanden. “Som jeg ser det, er vi mennesker sociale og i relation til hinanden fra fødsel til grav. Når vi er sammen med et andet menneske, regulerer vi os selv og modulerer og tilpasser os hinanden. Når vi fx sidder her og taler sammen, sker der hele tiden en gensidig regulering, simpelthen fordi vi er sociale væsener. Vi kan kun forstå os selv i lyset af hinandens reaktioner,” forklarer han. På samme tegning er der også en pil, som udgår fra hver person og tilbage til samme person igen, fordi vi også er i relation til os selv. Og et handicap ændrer både på relationen til os selv – altså på vores selvbillede og selvfølelse – og på forholdet til andre. På Ådalskolens søskendekursus støtter vi søskende til at forstå denne tilgang. Det betyder at vi aldrig ser personen som kun handicappet, modarbejdende, irriterende, provokerende o.lign. Vi tror heller ikke på, at vi kan lokalisere én bestemt årsag til, at et barn er provokernende selvom denne adfærd for søskende kan ”fylde rigtig meget”. I stedet kan vi udforske sammen med børnene alle de systemer, perspektiver og kontekster i et deres liv, der kunne være relevante for skabe en bedre relation. Hvilke områder i søskendes liv, har tingene fungeret tidligere? Hvilket råd ville søskende selv give sin bedste ven i en lignende situation osv.

Et søskendekursus inviterer børnenes stemmer på banen



Ådalskolens i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Vi arrangerer kurser for søskende og er meget optaget af arbejde med børnenes perspektiv. At se tingene fra deres perspektiv er at anerkende, at børnene ved noget om deres liv, vi ikke ved, og at deres velvære og trivsel stiger, når de har indflydelse på deres eget liv og føler sig lyttet til. Præcis ligesom vi voksne. Søskende tænker og funderer – rigtig meget endda. Og de ser, og de hører. Mere end vi voksne måske aner. Derfor er det en god ide, at vi med et søskendekursus etablerer en ramme, som indeholder mange forskellige aktiviteter og der er tid til at lytte og reflektere over, hvad det er søskende børn har på hjertet. For kun derigennem kan vi se livet fra deres ståsted. Hvert enkelt søskende har naturligvis sine helt særlige tanker og oplevelser, når deres bror eller søster har et handicap. Hvert enkelt søskende kan have sine bekymringer, når man elsker sine søskende og ind imellem også ønsker dem langt væk fordi der er så irriterende. Alligevel er der mange fællestræk, når børnene fortæller om deres livsvilkår. Alle disse ligheder og forskelligheder vil du opdage undervejs på søskendekurset.