Søskende som har en bror eller søster med et handicap går ikke som
sådan og bekymrer sig over fremtiden hver eneste dag, men vi tænker da i
perioder over, hvad der skal ske med vores søskende når de bliver voksne. Det
er drengene fra Ådalskolens søskendekursus helt enige om. Om det ene handicap er nemmere frem for det andet og
hvordan fremtidsudsigterne tegner sig er emner som ligger drengene meget på
sinde.
Ådalskolen i Ringsted tilbyder kurser for søskende, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Drengene fortæller, at søskendekurser er en fantastisk ting, og det er vigtigt at fortælle alle søskende, hvad der findes af kurser. Men det er ikke alle, der kommer af sted af sig selv, nogle skal man skubbe mere til end andre. ”Jeg var en af de drenge som egentlig ikke ville afsted på søskendekursus fortæller Niels på 11 år, men min familie og jeg har haft meget rigtig glæde af dem. Dog kunne jeg godt ønske mig, at de varede noget længere. På søskendekurser bliver tingene forklaret på vores niveau”. Søskende er pårørende og os pårørende er en vigtig ressource i forhold til den bror eller søster, som dagligt lever med et handicap. Det kræver en særlig forståelse, at kende og forstå de små signaler, der kommer til udtryk i en hverdag hos en person med et handicap. Åbenhed og sammenhold i familien, en direkte kommunikation om handicappet samt en god fælles forståelse af problemløsning er faktorer, som kan forebygge udfordringerne pgr. handicappet. Det er dokumenteret, at familiens holdning påvirker søskendes trivsel og strategier i forhold til at håndtere og leve med en bror eller søster som har et handicap.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar