fredag den 31. marts 2017

Hvis du er søskende til et barn med et handicap

Hvis du er søskende til en bror eller søster, som har et handicap, er det vigtigt at du har andre mennesker at tale med det om. Dine forældre kan være meget optaget af din søster eller bror og har måske ikke altid overskud til at lytte til det, som du egentlig gerne ville spørge om. Brug også dem du kender omkring dig og være åben om dine følelser og oplevelser. Der kommer helt sikkert mange forskellige følelser op hos dig, som gør dig forvirret og utryg. Du kan også opleve og føle at du ikke må belaste dine forældre yderligere, at du føler dig ladt i stikken, fordi dine forældre koncentrerer sig om din søster eller bror at du lægger låg på dine egne følelser, herunder dine behov for støtte og omsorg fra dine forældre og at du måske oplever, at du skal tage mere ansvar og har flere krav og forpligtigelser end din søskende. Det er helt normalt at have det sådan og det er vigtigt at du får talt med nogen om det. Måske oplever du også, at du har en stor følelse af anderledeshed indeni dig, over at du har en søster eller bror som har et handicap og at hverdagen ikke er som den har været eller som andres. At tale med andre hjælper dig med, at få indsigt i den situation du befinder dig i, hvordan du oplever den og hvordan du har det med den. Det er en vigtig proces i at finde nye måde at håndtere situationen på og dermed kunne blive i stand til at støtte sin bror eller søster med et handicap. John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fortæller, at søskende som har en bror eller søster med et handicap oplever ofte en påvirkning af deres livssituation. Mange af børnene formår at skjule de følelsesmæssige belastninger, andre reagerer derimod kraftigt. Manglende opmærksomhed på børn, der er pårørende til et barn med et handicap, kan få konsekvenser for barnets sundhed, udvikling og velfærd. Derfor er det vigtigt, at børnene ”bliver set”, involveret, informeret og støttet i det nødvendige omfang og i børnehøjde. 

Et sted hvor det er nemt at udtale sig


”Min lillebror har ADHD og det kan ofte være svært at være mig”, sådan siger Marie på bare 11 år som deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Et søskendekursus kan være en stor hjælp, det mener gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen. Et barn med et socialt handicap tager nemlig meget af forældrenes opmærksomhed. Søskende kan føle vrede, men samtidigt få skyldfølelse over at være vrede på den bror eller søster, som de godt kan se, har et særligt behov og forældrenes stress kan forplante sig til de øvrige børn i familien, siger han. Det kan få de andre søskende til at blive mere tilbagetrukne, eller de kan reagere med trods og større opposition mod forældrene. Det kan være vigtigt at komme lidt væk fra familien og tale i et rum, hvor man godt må udtale sin vrede eller irritation. Altså at vide at man er ikke alene med de følelser, siger han. Men søskende kan naturligvis også opleve en positiv sidegevinst. Vi ser ofte at søskende får en større medfølelse. At de nemmere kan sætte sig ind i og forstå, hvordan det er at være så påvirket af et handicap, siger John Quist Frandsen.

torsdag den 30. marts 2017

Har I set?

I december 2016 er der netop udkommet et nyt inspirationsmateriale til alle kommuner med fokus på familier med børn med funktionsnedsættelser. Et særligt fokus ligger på de tidlige indsatser med fokus på både søskende og forældre og det fremgår med klar tydelighed af materialet, at det er en stor hjælp til hele familien at lade søskende deltage i søskendekurser eller søskendegrupper. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tilbyder netop de grupper/kurser som materialet bla. italesætter værende meget essentielle.
Vi håber, at I vil bruge tilbuddet. Læs mere her på bloggen eller send os en e-mail på soskendekursus@gmail.com

Med venlig hilsen
Gitte, Birgit og John
Ådalskolens søskendekursus

onsdag den 29. marts 2017

At være en god søskende

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tales der om mange forskellige emner. Nogle af emnerne er dem som vi voksne har bestemt, men mange af jer søskende kommer også med rigtig gode indput til kurset blandt andet i pauserne. Sidste gang var der nogle af jer som tog emnet ”de gode søskende” frem. Ja, hvad vil det egentlig sige at være en god søskende?

Nogle vil sige, at den gode søskende er den, som gør alt, hvad der er muligt for den bror eller søster som har et handicap og tilsidesætter sine egne behov fuldstændigt. Nogle vil ligefrem sige, at det er et udtryk for egoisme at prioritere sig selv og sige ”nej”, når ens bror eller søster har et handicap og har brug for hjælp. Sætter man som søskende i for høj grad ens egne behov af vejen, kan det nogle gange medføre, at man selv i det lange løb løber tør for kræfter. Det er nemlig krævende at være søskende til en bror eller søster med et handicap, der skal tages mange nødvendige hensyn og ofte kommer man til at skulle sige ”pyt” i hverdagen og derfor er det nødvendigt at forsøge at finde en balance mellem omsorg for ens søskende og omsorgen for sig selv. Vil du fremover være en god støtte for din bror eller søster (og det vil langt de fleste søskende), er det vigtigt, at du husker at lytte til dig selv. Hvad fortæller dine tanker og dine følelser om dine egne grænser og behov? Lyt til det og husk at respektere det. På den måde bliver ”den gode søskende” både en som husker sig selv og tager sig godt at sin søskende som er særlig udfordret af et handicap.

Et vilkår vi lærer at leve med


Et søskendekursus fjerner ikke det vilkår, at det kan være udfordrende at vokse op med en bror eller søster med særlig behov, men det gør hvad det kan.
Sådan lyder dele af et kendt ordsprog og ordlyden bruger vi også på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Siden begyndelsen af 2000 har der i Danmark som i flere andre lande været et fokus på børn med søskende, som har et handicap eller særlige behov. Det har genereret ny viden om børnenes situation og hvordan de bedst kan støttes. Samtidig har den øgede opmærksomhed dannet udgangspunkt for at etablere søskendekurser som en støtteforanstaltning til søskende og i sidste ende den samlede familie. I 2000 var der kun ganske få tilbud til søskende. I dag er der heldigvis langt flere spredt over hele landet. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er et af dem. Det er heldigvis anerkendt at børns opvækst præges af, at deres bror eller søster har et handicap eller særlige behov. Mange af disse børn lever derfor et liv som pårørende til en bror eller søster med et handicap – og i nogle kommuner stadig uden nogen form for opmærksomhed. Det vil vi lave om på ved at italesætte behovet for søskendekurser og tilbyde kurser tværkommunalt for børn i alderen 9-12 år. Pårørende er man, når en nærtstående person har så store udfordringer, at den nære familie uundgåeligt påvirkes af dem. Som pårørende kan man naturligvis have mange bekymringer. Hele ens hverdag kommer ofte til at handle om, hvordan familien skal klare sig på trods af udfordringerne. I perioder fortæller nogle børn, at det kan være vanskeligt at fungere om dagen og svært at sove om natten. Kroppen kan være fyldt med urolighed og tusinde spørgsmål. Et barn, som er pårørende, vil måske i perioder opleve, at det er svært. Barnet kan have ondt i maven, have svært ved at sove og vanskeligt ved at leve op til skolens krav. Samtidig holdes barnet ofte uden for de samtaler, som de voksne har om problemerne. Det kan betyde, at barnet isoleres og overlades til sine egne forestillinger om, hvad der egentlig sker med ens søskende.

Gode erfaringer fra søskendekurser

Erfaringer viser, at det er yderst hjælpsomt for børnene, når deres erfaringer på søskendekurserne almengøres. Oplevelsen af ikke at være den eneste i verden, der har en bror eller søster med et handicap er meget virkningsfuldt for børnene. Knyttet sammen med lærerige aktiviteter i børnehøjde om ”fornuftige og almindelige reaktioner på anderledes begivenheder” bliver meget pres taget fra børnene. Nogle børn har givet udtryk for, at de har troet, at de var ved at blive skøre, og de har ikke kunnet forstå, hvorfor de ikke kan falde i søvn, og at de, når de endelig falder i søvn, får mareridt.

Et søskendekursus er også en vigtig gave til forældrene, som i mange tilfælde kan mærke en forandring i deres børns adfærd i forhold til forståelsen af søskende.  

Målet er:

·       At børnene får oplevelse af, at møde andre børn i samme situation

·       At hjælpe børnene med at sætte ord på deres besværlige oplevelser og følelser med ligestillede

·       At give et frirum, hvor børnene kan sige det, som det er, og hvor de vil blive mødt med anerkendelse

·       At støtte og vejlede børnene i om muligt at finde strategier for at være barn i en familie med et handicap

Struktur på et søskendekursus


Ådalskolens søskendekrus er igennem den seneste tid blevet spurgt til om vi ikke kunne skrive lidt om, hvad der ligger bag søskendekurserne set med fagprofessionelle øjne. Dette blogindlæg er altså et forsøg herpå. Ådalskolen i Ringsted har arbejdet med søskendekurser for børn i alderen 9-12 år siden 2012, børn som enten har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. På et søskendekursus er der et helt klart fokus på at hjælpe

barnet til at få en bedre forståelse for sine egne mentale tilstande og for andres mentale tilstande. Der arbejdes aktivitetsbaseret på at skabe et rum, hvor børn, som har en bror eller søster med et handicap, kan spejle sig i hinanden og dermed få mulighed for at bryde det tabu, som ofte gennemsyrer problematikken. Et søskendekursus kan rumme 10-12 børn, har en fast struktur for møderne og bestemte temaer knyttet til hvert af dem. Strukturen er typisk en velkomst og en ’siden sidst’-runde, hvor børnene kan fortælle om gode og dårlige oplevelser og kan få de andre børns refleksioner på deres oplevelser.

tirsdag den 28. marts 2017

Søskendekursus igen til september

Det nytter at styrke søskendes robusthed


Ti ud af tolv søskende, som har deltaget i søskendekurset på Ådalskolen i Ringsted, oplever, at de har fået flere handlemuligheder til for eksempel at kunne håndtere deres bror eller søster med et handicap. Og de har lært at holde fast i, hvem de er, når de finder et frirum fra handicappet. Det handler om, at den enkelte søskende finder sine egne styrker og får forståelse i børnehøjde, så man dermed bliver mere robust og får styrke til at kunne klare en hverdag med særlige udfordringer, siger gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus. Vores søskendekursus er netop kendetegnet ved, at vi i fællesskab med børnene etablerer en længerevarende netværksgruppe, hvori det handler om at udveksle erfaringer om oplevelser, tanker, følelser i en kontekst som matcher børnenes alder og forudsætninger. På den måde bliver børnene opmuntret til at støtte hinanden og lærer af hinandens erfaringer. At dele erfaringerne om at være søskende er et særdeles betydningsfuldt og relevant tilbud, som mange af disse søskende ikke finder andre steder fortæller han. Ådalskolen i Ringsted har udviklet et kursuskoncept, som veksler mellem oplæg, aktiviteter, øvelser og erfaringsudveksling. Vi arbejder målrettet med børnenes styrker samt den hårfine balance mellem søskendes selv omsorg og forståelsen for sin bror eller søster med særlige behov. Begge dele er lige vigtige. Det handler nemlig om, at den enkelte søskende finder egne styrker og ressourcer, så man dermed bliver mere robust og har styrke til at kunne tackle det vilkår det er at have en bror eller søster med særlige behov, siger John og tilføjer "og det er gået rigtig godt, for ti ud af tolv søskende oplever, at søskendekurset har givet dem flere handlemuligheder i hverdagen".

At komme på søskendekursus er klart en fordel

”Drengene er enige om en ting, hvilket er jo mere vi ved om vores søskendes handicap jo nemmere undgår vi misforståelser hjemme. Netop den viden har vi fået på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted og den har givet os en meget større forståelse og gjort, at det er nemmere at snakke om tingene,” siger Peter, Morten og Emil næsten i kor. Og så er vi også blevet rigtig gode venner.
At komme af sted på et søskendekursus er det samme som at få en helt særlig oplevelse sammen med andre søskende som også har en bror eller søster med et handicap. Med det samme oplever man, at de andre børn kender til de samme tanker og oplevelser som en selv. Det er rart.
Emil siger, at det også er lidt rart at komme væk fra handicappet selvom han jo selvfølgelig elsker sin lillebror. Selvfølgelig er der dage, hvor min lillebror har det dårligt, og på de dage er det uundgåeligt, at problemerne kommer til at fylde en del. Omvendt er der jo heldigvis flest gode dage, hvor det fylder knap så meget.

Den største styrke er at forstå vores søskende

At blive mødt, at blive set, at blive forstået og støttet er vigtigt for alle mennesker. Men det er særligt afgørende for éns trivsel, hvis man har ekstra udfordringer på grund af at man er søskende til et barn med handicap. En af pigerne på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, en pige på 11 fortalte os en gang, ”livet er ikke svært - omgivelserne er”. Hendes ord fortæller tydeligt, at det er i mødet med omgivelsernes holdninger og krav, at hun mærker hendes rolle som søster mest. Ofte er første skridt til at blive set og forstået, at man selv kan få lejlighed til at sætte ord på sine tanker og følelser. Det kræver, at man bruger tid og energi på at lære at forstå det handicap som ens bror eller søster har og særligt udforske, hvilken betydning det har i netop sin egen familie. Det kan også kræve, at man har mulighed for at mødes med andre, udveksle erfaringer med andre, som er i en lignende situation og har nogle af de samme udfordringer i hverdagen. Netop derfor tilbyder Ådalskolen søskendekursus for børn i alderen 9-12 år. Ådalskolen er en specialskole i Ringsted og vi har igennem flere år arbejdet for, at søskende med en bror eller søster som har særlige behov tidligt skal have øget forståelsen for egen situation, skal have mere viden om handicap og så skal de have redskaber til at takle de udfordringer, et særligt behov tilfører familielivet. Ådalskolen i Ringsted har netop her i marts budt endnu et hold af søskende velkommen.

Vores søskende skal ledsage os gennem hele livet

"Vores søskende er meget vigtige og vi skal være sammen hele livet" det er børnene helt enige om, når vi møder dem på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Vores søskende holder os med selskab, vi kan have det sjovt sammen og nogle gange lærer de os nye ting. Sådan er det for børn som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Hvis du er kommet til denne blog kan det betyde, at du har en bror eller søster med et handicap eller måske bare nysgerrig. Der findes mange former for handicaps og særlige behov nogle er mere alvorlige end andre. Til de fleste tider kan børn med handicap lave masser af ting, som vi alle kan gøre, men andre har brug for meget mere hjælp. At have en bror eller søster med handicap kan sommetider gøre livet mere kompliceret. Du elsker naturligvis din søskende og hjælper med at pleje og passe din bror eller søster, og de sandsynligvis lære dig en masse ting som at være mere tålmodig, have større forståelse for, at alle er forskellige og det er ok. Et handicap er blot en del af din bror eller søster. Vi har alle ting, vi gør godt og ting, vi ikke gør så godt eller vi har ting, der er anderledes om os. Vi er alle unikke. Som en søskende på søskendekurset sagde til sin mor, "godt Johnny har autisme, jeg har astma, hvad har du mor?" Den mor viste ikke rigtigt hvad hun skulle svare til det. Du har måske sjovt gange med din bror eller søster og føler dig stolte af det, de opnår. Men på andre tidspunkter, kan det være svært og du kan ikke forstå, hvad der sker omkring dig. De kan få mere opmærksomhed, fordi de har brug for mere hjælp til at gøre ting og det kan efterlade dig følelse som om du ikke er lige så vigtig. Nogle gange kan det være svært at lege med dem, eller de kan finde på at slå dig. Du vil måske være ked af alle de ting, din søskende ikke kan gøre og måske kan du få dårlig samvittighed over de ting, du kan gøre. På samme tid, kan du ikke vide, hvordan du forklarer tingene til kammerater du møder eller du kan føle sig flov, når venner kommer hjem og din bror eller søster opfører sig på en usædvanlig måde. Du kan måske blive drillet eller mobbet af andre børn. Du er ikke alene. Der er masser og masser af børn, der ved, hvordan du føler - andre søskende kan forstå de gode og ikke så gode ting, du måske føler ved at have en bror eller søster med et handicap.


Søskende taler sammen og deler erfaringer

Du opdager sikkert helt fra du er ganske ung, at din bror eller søster er anderledes, har en anderledes adfærd selv om du ikke forstår, hvad er faktisk er anderledes. Du lægger sikkert også mærke til andres reaktioner, især dine forældres og bedsteforældres. At have en bror eller søster med et handicap påvirker dig og din familie på mange forskellige måder. Måske kender du til disse følelser. De er alle helt normale:
Vred
Trist
Jaloux
Frustreret
Forvirret
Måske føler du disse følelser fordi du ikke får fortalt, når din søskende er urimelig, ikke oplever at du bliver lyttet til, at du måske oplever at få mindre opmærksomhed fra dine forældre og at du måske tror ​​at dine forældre ikke elsker dig så meget som din søskende. Alt sammen tanker som det er normalt at gøre sig, men på et søskendekursus oplever du, at du ikke skal tro på alt, hvad du tænker. Sammen med andre søskende lærer vi dig metoder til at styre dine tanker. Din bror eller søster gør ikke livet surt for dig med vilje for at forsøge at gøre dig fortræd. Dine forældre kan handle anderledes over for søskende, fordi din bror eller søster kan have brug for mere hjælp til de ting, du kan gøre uden hjælp. For eksempel kan de måske ikke selv komme op, blive klædt på og blive klar til skole om morgenen uden en masse hjælp og overtalelse fra din mor eller far. Det betyder ikke, at dine forældre elsker dig mindre eller at du ikke er lige så vigtige for dem.

torsdag den 23. marts 2017

Ryste sammen lege binder os hurtigt sammen

Når Ådalskolens søskendekursus begynder er der som oftest ingen der kender hinanden på forhånd. Der er musse stille i fællesrummet men efter et stykke tid begynder flere at småsnakke. Det tidspunkt er det mest stille øjeblik på hele kurset fortæller en af gruppelederne John Quist Frandsen. John siger, at det er ganske normalt og naturligt og vi kender det alle, når vi mødes med nye mennesker den første gang. Der skal lige gå et stykke tid førend snakken for alvor begynder - og bare rolig det gør de. Efter kun et par timer er lydniveauet kommet op på de normale decibel og efter 4 timer oplever søskende, at de altid har kendt hinanden. Ved hjælp af sjove ryste sammenlege kommer børnene til at lære hinanden at kende, navne, hvor de bor, ynglings rejser, fag i skolen, fritidsinteresser og mindst lige så vigtigt er, at de får fortalt lidt om deres søskende. På et søskendekursus ved de alle, at hver og en har en bror eller søster med et særligt behov eller et handicap og at hver og en kender til anderledesheder i hverdagen. Det gør det nemmere at fortælle og mere trygt at komme frem med det, som nogle gange kan være pinligt eller udfordrende fortæller flere søskende i kor.




Den delte opmærksomhed i hverdagen


Generelt kan man pege på, at det at have en bror eller søster med et handicap sætter et barn i en helt særlig situation. Undersøgelser peger oftest på, at man kan føle sig overset i familien, da den primære opmærksomhed fra mor og far går til ens bror eller søster. Dette betyder, at man som søskendebarn befinder sig i en situation, hvor man lever med en konstant delt opmærksomhed. En pige på 11 år som deltog på Ådalskolens søskendekursus i september beskrev det på følgende måde: ”Jeg kan sidde i køkkenet og tale med min mor om, hvordan min dag har været. I det øjeblik min bror kommer ind ad døren, sker der noget med min mor. Det er, som om hun ikke længere hører helt efter. Hun er hele tiden opmærksom på, hvordan min bror har det. Om han er glad eller sur, hvis han f.eks. har haft en dårlig dag, eller hvis han har brug for at fortælle noget”. Et af de almindeligste udsagn er, at søskende føler sig mindre set hjemme og hermed mindre elskede end den bror eller søster, der får størstedelen af opmærksomheden. For nogle søskende bliver effekten, at de glider af og lukker sig inde i sig selv. De kan fortælle om en ensomhedsfølelse i familien og en manglende lyst til at dele tanker og følelser. Andre kan blive vrede og frustrerede. Her er uretfærdighedsfølelsen særlig stor, og de gør ofte opmærksom på dette. Begge dele kan vække bekymring hos forældrene, som naturligvis kæmper med at dele ”sol og vind lige”, hvilket kan være en umulig kamp, når man har et barn med særlige behov.

Viden om ens bror eller søsters handicap styrker


Flere undersøgelser konkluderer vigtigheden af at give søskende viden om handicap, fordi en uvidenhed nemmere kan give anledning til spekulationer, fejlslutninger og bekymringer hos børnene. Viden om handicappet giver en forståelsesramme for deres bror eller søsters adfærd og dermed forståelse. Samtidig viser undersøgelser også, at manglende kendskab til ens bror eller søsters handicap kan skabe utryghed, idet barnet pludselig fremstår mere skrøbeligt. Derfor er det vigtigt, at den viden, som søskende præsenteres for, er i børnehøjde og er alderssvarende. Søskende bør gentagne gange få mulighed for at stille spørgsmål og tale om det, der er svært, idet flere børn nogle gange er tilbageholdende i et forsøg på at skåne og tage hensyn til deres forældre. På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted bliver søskende klædt på med konstruktive svar på deres spørgsmål om handicap. Flere søskende fortæller, at det er nemmere at spørge nogen som man ikke direkte er i familie med.

tirsdag den 21. marts 2017

Datoer for søskendekursus

Vi får daglige henvendelser i øjeblikket med spørgsmål om hvornår det næste søskendekursus begynder. Det er vi meget glade for. Mange tak for det. Ådalskolen tilbyder søskendekursus igen i september 2017.

Vi møder kursusdeltagerne, hvor de er 

Hvad vil det sige at møde søskende der, hvor de er? At møde søskende der, hvor de er, vil sige at tage udgangspunkt i netop deres situation og deres virkelighed. Det vil sige, at vi tilrettelægger søskendekurset, sådan at søskende oplever, at de bliver taget godt imod, og at niveauet for det, der sker på kurset, passer til dem. Det handler i udgangspunktet om god og hensigtsmæssig kommunikation, om at lytte godt efter, om at udtrykke ideer tillidsfuldt til forskellige hinanden og møde andre med empati. Vi møder børnene, hvor de er, ved at tage udgangspunkt i situationer, de kender, og ved at give eksempler på ting, de kan genkende fra deres dagligdag og tale et sprog, som de forstår. Men nu er søskende jo kommet på søskendekursus for at lære noget, så det er også opgaven at skubbe dem et skridt frem, at skabe læring. Derfor handler det om at bevæge sig gradvist fra børnenes tryghedszone ud i det nærmeste felt for videre udvikling ved at skabe passende forstyrrelser. Denne udvikling sker fint i en ramme som søskendekurset op opbygget ud fra. At møde deltagerne, hvor de står, handler også om at variere formidlingsformeren og være opmærksomme på deres læringsstile. Nogle lærer fx bedst gennem det, de hører, andre stimuleres gennem det, de ser, atter andre skal have tingene konkret i hænderne for at forstå dem. Den enkelte lærer noget ved at knytte ny viden og nye færdigheder til det, den pågældende allerede ved og kan. Samtidig lærer den enkelte i samspillet med fællesskabet mellem deltagerne og i samspillet mellem deltagere og os voksne. Hvorfor er det vigtigt at møde deltagerne der, hvor de er? Vi møder deltagerne der, hvor de er, fordi vores udgangspunkt er troen på, at alle gør det bedste de kan. Dette beskrives også som den anerkendende tilgang, hvor alle søskende på et søskendekursus er ligeværdige og har samme ret til opmærksomhed og lærdom. Børnene har krav på at blive taget alvorligt, at der er respekt for alles synspunkter, så alle får mulighed for at udvikle sig. Samtidig gør vi det, fordi forskningen viser, at denne tilgang giver det bedste indlæringsresultat. Når vi møder børnene, hvor de er, giver vi dem de bedste forudsætninger for at realisere deres eget potentiale i fællesskab med andre.

Søskendekurset ændrede hendes liv.


Sådan fortæller Niels Christensen som er far til Malene, der i øjeblikket deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Vi har fået lov af ham til at lægge en del af en samtale her på bloggen til inspiration for andre. For vores datter er der afgjort et ”før” og et ”efter” søskendekurset. Hun har fået redskaber til at forstå og acceptere, at hendes bror har et handicap, som indimellem påvirker familien voldsomt, og som er en fast følgesvend i hverdagen. Hun har fået sat ord på hendes frustrationer over at have handicappet tæt på livet. Hun har opnået et sprog til at kunne tale om og dermed opnå accept af, at det er okay at være vred over, at det netop er hendes lillesøster, der har autisme. Hun har fået bearbejdet den særlige erfaring og måske til dels sorg, der følger med i en alt for ung alder at opleve voldsomme raseriudbrud, natlige konflikter og forældre i sammenbidt kamp mod den næste nedsmeltning. Og jo, vi har forsøgt at beskytte hende, som vi bedst kunne, og ja, vi har forsøgt at tale med hende og være der for hende – men børn er tapre og loyale, og meget mere, end vi anede, havde hobet sig op. Heldigvis punkterede Ådalskolens søskendekursus den ballon. Eller rettere: Søskendekurset gav vores datter redskaberne til selv at punktere den. Nu har vi et fælles sprog om autisme, der passer til en 10-årig. Vi har lavet spilleregler for, hvad hun forventer af os i dagligdagen og ved de adfærdsforstyrrelser, som hun stadig frygter og påvirkes af, men som hun nu kan forsvare sig imod og søge hjælp til at få sat på plads.

Martin 11 år: Jeg siger hej når folk glor


Martin 11 år: Jeg siger hej når folk glor

Martin er en helt almindelig dreng på 11 år, der går i sjette klasse på Nyboder Skole. Han bor på skift hos mor og far, der er skilt. Det gør han sammen med lillesøster på 7 år. Men her hører normaliteten op, for søster er ikke som andre børn, hun er handicappet. Det betyder, at hun ikke kan så mange ting, at hun opfører sig som en meget yngre pige og at hun larmer og skaber opmærksomhed. Men hun er meget sød og glad hele tiden, forklarer Martin, der er meget glad for lillesøsteren. Man kan både se og høre, at hun er tilbage i udviklingen, og det betyder, at folk på gaden kan finde på at kigge meget, når familien kommer gående. Martin forklarer, at han for det meste er ligeglad med, at folk kigger.

- Nogle gange siger jeg bare hej til dem, når de kigger meget, siger Martin med et stort charmerende smil, men det er ikke alle børn med handicappede søskende, der synes, det er rart, når andre kigger hele tiden. Det har han fundet ud af, fordi han er begyndt at mødes med andre børn med handicappede søskende på et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted.

Andre har det ligesom mig
Martin er glad for at møde andre børn, der har det ligesom ham.
- Så kan vi snakke sammen om, hvordan det er, og hvordan de andre familier klarer det, fortæller Martin. Han oplever, at en handicappet søster eller bror tit får meget mere opmærksomhed af forældrene, fordi de skal hjælpes med mere. Min søster kommer i aflastning et par gange om måneden, så går vi andre i biografen eller laver noget andet sammen der, siger Martin.

Hun ville selv tale med andre børn


Sofie hørte fra en klassekammerat, at det kunne være en stor hjælp at tale med andre børn i samme situation. Sofie spurgte derfor selv – da hun var 11 år – om hun kunne mødes med andre børn. Og efter et stykke tid dukkede muligheden op. “Da jeg første gang fik at vide, at der var en søskendegruppe ved Ådalskolen i Ringsted, blev jeg meget skeptisk. Åh nej, tænkte jeg. Skal jeg nu snakke med nogle psykologer. For det var bare slet ikke mig!” siger Sofie. På trods af Sofies tvivl indvilligede hun dog i at give søskendekurset en chance. “I starten syntes jeg, det var mærkeligt at komme i gruppen. Men langsomt fik jeg øjnene op for, at de andre børn jo havde oplevet det samme som mig. Jeg fik følelsen af ikke at være alene. Det var dejligt for mig at vide, at der var andre, som tumlede med de samme tanker og følelser,” siger Sofie. Sofie oplevede hurtigt at være mærkbart gladere og lettere, når hun gik søskendelørdagene. “Nogle gange talte vi om på søskendekurset om de emner som er udfordrende for os, når vi har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Vi fik mange redskaber til at bekæmpe de svære eller triste tanker og vi lærte at sætte gode tanker i stedet,” siger Sofie om Ådalskolens søskendekursus. Sofies far kan bekræfte, at Ådalskolens søskendekursus i Ringsted gjorde Sofie godt. “Jeg kørte Sofie til Ringsted og hun blev markant gladere fra gang til gang. Hun så mere lyst på tingene og var i godt humør, når hun kom hjem,” siger Søren. På søskendekurset lærte Sofie bl.a. at blive bedre til at skelne mellem det, der hørte til hendes søsters handicap (infantil autisme) og det, der hørte til hende selv. Og efter noget tid i gruppen blev Sofie meget bedre til at koncentrere sig om sit eget liv – fx sit venindeliv. “Børn i familier med en bror eller søster med et handicap eller særlige behov skal vide så meget som muligt. Forældrene kan selv gøre meget for at skabe åbenhed, og som forælder gør man det, så godt man kan. Men børn påtager sig et kæmpe ansvar og børn vil ikke belaste deres forældre for

meget med egne problemer. Derfor var det vigtigt for Sofie at komme på søskendekursus, hvor hun kunne tale frit uden at tage hensyn til, om nogen blev ked af det,” siger Marianne, der sammen med Sofie opfordrer alle i samme situation til at finde sammet i et netværk som netop Ådalskolen i Ringsted tilbyder. “For mig var det vigtigste at møde andre børn, der følte det samme som mig. Jeg vil helt klart anbefale andre at gøre det samme,” slutter Sofie.

mandag den 20. marts 2017

Tak for en fantastisk start


Tak for en fantastisk start på Ådalskolens søskendekursus. Sådan siger de 3 gruppeledere Birgit, Gitte og John nærmest i kor da første kursuslørdag er slut. Når går der en hel måned inden vi skal ses igen og det vil vi allerede se frem til. Når Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus for børn som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap er det naturligvis med den overbevisning, at det hele nytter. Og efter en så fantastisk dag vi har haft sammen i dag må vi med tydelighed i stemmen sige, ja det hele nytter og med god effekt. Søskende fortæller fra et åbent hjerte hvordan det er at være dem, de fortæller om de oplevelser de er en del af, de fortæller om en hverdag som er anderledes og som til tider kan være meget udfordrende. ”Det bedste ved at komme på søskendekursus er at lære nogen at kende, som har nogle af de samme udfordringer, som jeg selv har. Jeg har altid vidst, at der er nogen, der har det som mig, men jeg har aldrig mødt dem. Og det, synes jeg bare, er rigtigt rart.” fortæller Maria som er bare 10 år. At dele historier og oplevelser med hinanden og særligt når de andre udmærket kender til de samme vilkår har en meget forløsende effekt. At vide at man ikke er den eneste som har en bror med et handicap er bare noget af det bedste, siger Martin på 11 år som er med på søskendekurset for første gang. De voksne hjælper os og lytter til det vi siger. De er med til at få snakken i gang og pludselig oplever jeg bare, at det er så fedt at få lov til at fortælle om at det jeg i mange år har oplevet. Martin har en bror med ADHD, et handicap som påvirker hans lillebror på mange forskellige måder. Birgit Jensen som er en af gruppelederne fortæller, at hendes opgave er hjælpe søskende med at ”folde deres historie ud” og støtte op med, at gøre historien tilpas personlig. På den måde mødes søskende i deres egen virkelighed, hvilket i den grad er anerkendende.

Søskendekurser fungerer som et fortællende frirum

At være bror eller søster til en søskende med et særligt behov eller et handicap er en anderledes barndom som sjældent ligner den som andre børn oplever. Søskende som vokser op med dette vilkår får en anderledes erfaringsbank som af flere grunde sjældent kan deles med andre børn. Søskende som mødes på søskendekurserne med andre jævnaldrende børn får et frirum til at sætte ord på deres tanker, oplevelser og følelser uden at de behøver at tænke over, at de andre ikke kan forstå eller i værste fald griner. Søskende oplever at de ikke er alene med de tanker og følelser de går rundt med. Søskendekurserne understøttes af 3 gruppeledere, som sørger for, at børnene føler sig trygge nok til at åbne op og tale om det, der kan opleves svært. John Quist Frandsen som er en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus ser et stort behov for søskendekurserne, vi glemmer ofte at søskende er de mennesker, som skal være længst sammen med deres bror eller søster med særlige behov – længere en enhver sagsbehandler og længere end forældrene. Undersøgelser på området peger oftest på, at man kan føle sig overset i familien, da den primære opmærksomhed fra mor og far går til ens bror eller søster. Dette betyder, at man som søskende befinder sig i en situation, hvor man lever med en konstant delt opmærksomhed. Søskende har mange reaktioner og mange oplevelser i bagagen. Nogle er kede af det, nogle er ligeglade og forvirrede, andre lukker sig inde i sig selv og drømmer om, at det hele engang bliver normalt og eventuelt som dengang søster og bror ikke var født endnu. Hvordan barndomsforløbet udvikler sig for søskende, afhænger meget af hvordan omgivelserne tackler situationen samt de muligheder der gives for støtte, fortæller John Quist Frandsen.

Vi tager afsæt i søskendes erfaringsverden


Når søskende som har en bror eller søster med et særligt behov eller et handicap mødes er det helt centralt, at søskendekursernes indhold knytter an til børnenes erfaringsverden - at den tager udgangspunkt i dét, der optager, undrer og motiverer søskende. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år og vores erfaring peger på at det bedste søskendekursus kommer når børnene ”inviteres på banen”. John Quist Frandsen som er en af de 3 gruppeledere peger på, at kursets formål udvikles i et kontinuerligt samspil mellem søskende, os og det fællesskab de indgår i. Det understreges, at søskende lærer gennem vidende personer, som fungerer som forbilleder og skaber mulighed for, at man kan danne nye erfaringer og udvikle ny viden. På Ådalskolens søskendekursus ønsker vi at fokus flyttes fra den enkeltes læring til læringsfællesskabet. Læring som social deltagelse i praksisfællesskaber er netop omdrejningspunktet og vi tror på at læring foregår overalt og altid, påpeger John. Med dette perspektiv på søskendekurserne lægges der afstand til læringsforståelser, der knytter læring snævert til foredrag og undervisning centreret omkring faglige oplæg og ’vidensoverføring’ til børnene. Opmærksomheden i denne forståelse ligger derfor i stedet på den sociale interaktion og relationerne i læringsfællesskabet, og John understreger vigtigheden af at finde måder, hvorpå man kan ”… inddrage søskende i meningsskabende praksisser, give dem adgang til ressourcer, der styrker deres deltagelse, åbner deres horisont, så de kan påbegynde nye læringsbaner som de kan identificere sig med. John fortæller at vi lærer ved at deltage som handlende mennesker sammen med andre. Hovedbudskabet på Ådalskolens søskendekursus er, at læring altid finder sted i en konkret, social sammenhæng – et praksisfællesskab, og at læring er en social proces, som fordre en aktiv deltagelse.

Søskendekurset kom godt fra start

I lørdags begyndte 13 børn på søskendekursus i Ringsted. Et nyt kursus forløb begyndte og vi må sige, at vi synes, at vi kom rigtig godt fra start. Hensigten med et søskendekursus er at støtte børnene til en øget trivsel. Søskende fortæller, at der undervejs på søskendekurset bliver gjort meget ud af, at de ser nye muligheder. Det oplever børnene som positivt, da begivenheder og røde tanker nemt kan stresse dem. De oplever det som brugbart og proaktivt at tænke fremad fremfor at tænke negativt. Derudover fortæller søskende, at søskendekurset hjælper dem med at flytte sig mentalt og det letter at vide, at andre også har en bror eller søster med et handicap. For søskende er søskendekurset en aktivitet i hverdagen, som er rar at komme til. De fortæller, at det er vigtigt at have noget at tage sig til (et slags frirum), og at det, der er særligt godt, er at børnene bliver mødt af mennesker, der gerne vil hjælpe dem. Søskende oplever, at deltagerne støtter hinanden indbyrdes, og at den gode dynamik blandt deltagerne er med til at få dem til at komme til kursus lørdagene fra gang til gang. Kursusforløbet giver børnene en følelse af, at de ikke er alene med deres problemer, da de oplever, at mange andre søskende går med præcis de samme problemer, som dem selv. Når søskende ser og møder andre med samme problem som dem selv, øges deres forståelse af, hvad de kan gøre for at få det nemmere, og at de ikke er alene om at have en bror eller søster med et handicap. Børnene spejler sig i hinandens erfaringer og suger til sig – særligt af det, der handler om at få hverdagen til at fungere bedre. Pludselig er man kommet langt videre uden at opdage det. Kursuslørdagene og snakkene er med til at flytte ens forståelse. Prøv at høre, den udfordring du har der, det har jeg også haft. Så kan man se en ende på det. Frem for at man kæmper alene med det, der er uoverskueligt, og så viser det sig, at det kan gå over, ved at man lærer at tænke mere grønt, siger Mikkel på 11 år.

lørdag den 18. marts 2017

Regn, blæst, sol og store smil

Sådan blev Ådalskolens søskendekursus i dag sat i gang da 13 børn mødte op til den første kursus dag. Det var rigtig dejligt at se jer alle sammen og forventningerne var tårnhøje. Det er altid at spændende og særligt den første lørdag fordi vi jo ikke kender jer på forhånd. Vi kom rigtig godt fra start og vi synes at I alle fungerer rigtigtig godt sammen. Derfor glæder vi os rigtig meget når vi skal være sammen med jer de næste måneder. I løbet af den kommende uge skriver vi mere om vores fælles oplevelser og du er også velkommen med dit bidrag eller din mening. Giv os en overskrift og et par linier så skal vi nok sætte et godt indlæg sammen.
Endnu engang tak for en god dag og vi håber at I alle kom godt hjem.
De bedste hilsner
Birgit, Gitte og John

tirsdag den 14. marts 2017

Velkommen til søskendekursus


Når vi på lørdag kl. 9 tager hul på Ådalskolens søskendekursus er det med den forventning om, at vi ønsker at gøre en forskel for søskende. Alle børn har en masse kompetencer og de fleste søskende til handicappede har en yderst veludviklet indfølingsevne og sans for at aflæse andres signaler. De fleste vil også behandle andre der er anderledes på en anstændig måde, udvise respekt og stor ansvarsfølelse. Det at vokse op i disse familier giver ofte stærke søskendeforhold, specielt mellem de ”normale” søskende. Søskende til handicappede modnes hurtigere og lærer at tage et ansvar, dette kan opfattes såvel positivt som negativt. Alle de erfaringer som søskende har sættes i spil på søskendekurset og det er muligt at alle kommer til orde gennem de mange sjove og spændende aktiviteter vi har forberedt. Der er kammeratskab, leg, god mad og hygge. Måske er du en af de søskende som kommer på lørdag og måske er du lidt nervøs lige nu, det er normalt, når der skal ske noget nyt og du skal møde nye mennesker som du ikke har set før. Du skal vide at vi tager godt imod dig, at vi glæder os til at se dig og at vi tror på ordsproget ”en fremmed er en ven du endnu ikke har mødt”.
På gensyn på lørdag.
Masser af hilsner Birgit, Gitte og John

En stor blandet gruppe børn giver mangfoldighed


De er her alle sammen, drengen som lige er fyldt 9 år og som er lidt genert, den storsnakkende pige på 12 år som glæder sig til hendes næste fødselsdag, pigen som kommer fra Svendborg og som står op kl. 05.00 for at komme på søskendekursus, drengen på 11 år som lige har fået at vide at hans bror har et handicap og sådan kunne vi blive ved. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er et forum og bliver et fællesskab, hvor børnene er vidt forskellige, men hvor det som binder dem sammen er det livsvilkår, at de alle har søskende med særlige behov eller et handicap. På søskendekurset er der sjove aktiviteter og aktiviteter som hjælper børnene med at sætte ord på deres virkelighed. Ord som er med til at støtte det enkelte barn med forståelsen af, at han eller hun ikke er den eneste som har en bror eller søster med et handicap. En udfordrende hverdag kender de fleste søskende til og naturligvis kan søskendekurset ikke fjerne udfordringerne, men søskendekurset forsøger at lære børnene at hvis de kan øve sig i at tænke på en anderledes måde kan hverdagen blive væsentlig nemmere. Et barn med et handicap har brug for søskende med et særlig forståelse.

Jeg er født som lillebror men er storebror for min bror…


En kryptisk sætning som ved første læsning ikke er lige til at forstå, men det er sådan Martin på 11 år oplever hans liv som bror. Mange tak til Martin og familie fordi I ville dele jeres historie her på Ådalskolens søskendekursus blog. Det er en historie som opleves af rigtig mange familier, som har en barn med særlige behov eller et handicap.

For lillebror Martin på 11 år er det bare helt naturligt, at Rasmus er handicappet. Han har aldrig kendt til andet. Da Martin var mindre, spurgte han ofte, hvornår Rasmus begyndte at tale, lidt som at lære at gå og cykle. Det måtte jeg så fortælle Martin, at der jo nok gik endnu et stykke tid. Og som 7-årig talte Martin om autisme og bleer og han er idag meget omsorgsfuld over for Rasmus. Allerede som 8-årig kunne Martin komme ind fra haven og fortælle mig, at Rasmus havde ”lavet i bleen” og nok trængte til en ny. Han elsker at få lov til at give Rasmus et glas æblejuice eller et stykke kage. Martin har aldrig givet udtryk for, at der var for meget fokus på Rasmus. Selv om Rasmus jo ofte kommer i første række, sådan er det jo bare. Over for begge mine drenge har jeg i årene valgt den positive vinkel. Der er meget, som er værre end et handicap og i dag kan vi faktisk se positivt på, at det for eksempel har været muligt for mig at arbejde hjemmefra, og at jeg har haft et fag, som har gjort det muligt. Jeg nægter generelt at have for stort fokus på handicappet og har for eksempel sidestillet det at have handicap med at have rødt hår. Martin er rødhåret og det er ikke altid sjovt. Heller ikke når han på grund af sin lyse hud skal smøres ekstra meget med solcreme om sommeren og skal bade med t-shirt. Så snakker vi om, at der er noget med alle mennesker. Nogen har et handicap, nogen har rødt hår og nogen noget helt andet. Rasmus oplever rigtig mange begrænsninger ved at have et handicap og det vil han også gøre fremover. Det kan jeg ikke gøre noget ved. Sådan må det nu engang være for ham. Det, jeg kan gøre noget ved, er måden, vi takler udfordringerne på. Jeg nægter at give op overfor et handicap eller at skjule handicappet på nogen måde. Jeg har altid forsøgt at fortælle Martin, at have en bror med et handicap ikke er noget at skamme sig over eller have alt for meget fokus på. Martin tager det ufatteligt pænt, men selvfølgelig er der osgå perioder hvor det er meget svært. Især, når man tænker på, hvor frustrerende det er, at lige meget hvor meget umage man end gør sig, så er der dage, hvor det handicap bare ”fylder” enormt meget. At komme hertil hvor vi er i dag kræver benhårdt arbejde i familien og et nært samarbejde med omgivelserne. I min familie har vi virkelig haft glæde af Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, som netop afholder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år. At være en del af det netværk er meget gavnligt og et sted, hvor vi som søskende kan møde hinanden og netværke. Det er der ikke altid tid og plads i familien. »På Ådalskolen i Ringsted har vi søskendekurser for børn og vi oplever tydeligt, at børnene higer efter at tale med andre søskende om lignende oplevelser. Børnene udveksler for eksempel erfaringer med forskelle fra søskende til søskende,« siger John Quist Frandsen som er en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.

Et søskendekursus har et klart børne- og familieperspektiv

”Et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted styrker søskendeperspektivet og bryder med den automatiserede voksenidentifikation, som indebærer, at vi kun ser det handicappede barns perspektiv”, sådan siger en af gruppelederne Birgit Jensen bag Ådalskolens søskendekursus da vi en dag tager en snak om søskendekurserne i Ringsted. Birgit fortsætter ”søskende er jo også mennesker. De gennemgår nøjagtig det samme som alle andre i familien”. Et styrket søskende perspektiv betyder, at vi som omgivelser begynder at se handicappet som del af en familie end som en isoleret enhed. Vi som omgivelser bliver endvidere mere bevidste om, at søskende også har andre relationer ud over de familiemæssige. På Ådalskolens søskendekursus begynder vi derfor oftere at opfordre søskende til at fortælle om deres bror eller søster om deres handicap og adfærd så omverdenen er bedre forberedte på at komme den handicappede søskendes anderledes reaktioner i møde. Søskendeskursets fokus på børn som pårørende medvirker til, at børnene bliver mere modige, når det gælder om tage mig mod til at fortælle om sin bror eller søster med et handicap. Et eksempel på dette er en situation, hvor en pige på 11 år var i tvivl om, hun kunne fortælle pigerne i klassen, at hendes søster har Downs syndrom. Hun var bange for hvda de ville sige og om de ville grine af det. Sådanne tanker går ofte meget igen på søskendekurserne og de er vigtige at få talt om. Børnene kan være i tvivl om, hvordan de skal gribe det an, fordi de ikke mener, det er passende at spørge forældrene direkte, hvordan man gør. På Ådalskolens søskendekursus er der forståelse for pigens dilemma og igennem legende aktiviteter lærer pigen nye og anderledes metoder til at få italesat det svære. Gennem søskendekurset som varer 45 timer får vi skabt en god kontakt til børnene. En god kontakt er både vigtig for børnenes oplevelser af at være på søskendekursus og fordi det er så altafgørende for hvor stort udbytte de får.

mandag den 13. marts 2017

Her vil jeg ikke hjem fra igen...

På Ådalskolens i Ringsted har 13 børn i disse måneder været på søskendekursus. En helt særlig oplevelse der handler om at møde andre børn som også har en bror eller søster med et handicap, lært nyt og naturligvis få en positiv og udbytterig oplevelse med hjem. Børnene er i alderen 9-12 år og har i virkeligheden en masse ting til fælles. En af de ting, som alle børnene kan tale sammen om udover fodbold og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. 

De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Birgit, Gitte og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Martins mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om et søskendekursus på Ådalskolen. I Martins familie er der 3 børn, hvoraf den yngste dreng har infantil autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Martins familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Martin nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. 

Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Martin. Vi hører og oplever, hvordan andre børn oplever at være søskende til en som har et handicap, vi fortæller historier og lytter til de mange gode råd. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi andre kan tage med hjem i hverdagen," siger Martin. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.

tirsdag den 7. marts 2017

Men han er jo min lillebror...

At være storebror på 9 år hjemme hos os og have en lillebror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror. Når jeg kommer hjem fra skole er det første jeg gør, at lave eftermiddagsskemaet for min lillebror. Min lillebror hedder Niels, har ADHD og autisme og er meget konkret tænkende. Derfor bruger vi i min familier mange skemaer og pictogrammer fortæller Victor. Generelt er vi gode til at bruge korte præcise sætninger og sige det han skal og ikke det han ikke skal. Det var virkelig noget, som jeg skulle vænne mig til. Det at jeg hele tiden skal tænke over, hvad jeg siger og hvordan jeg skal sige tingene. Jeg kan godt se, at det hjælper min lillebror rigtig meget, men en gang imellem er det bare irriterende. Da jeg deltog i Ådalskolens søskendekursus var det første gang jeg var sammen med andre børn på min egen alder som også har søskende med et handicap. Det var en fantastisk oplevelse og en øjenåbner for mig. Jeg lærte en masse om ADHD og autisme og jeg fik nye kammerater. Jeg lærte blandt andet, at jeg skal undgå at bruge ordet "ikke", så omformulerer jeg hellere sætningen og fortæller min lillebror, hvad han skal gøre. De voksne på søskendekurset fortalte, at hjernen ikke kan høre ordet "ikke". fx. hvis jeg siger "Niels du skal ikke gå igennem vandpytten" så kan jeg være sikker på at han gør det, men siger jeg "Niels du skal gå uden om vandpytten" så går han pænt uden om. I min familie gælder det om at være 3 skridt foran hele tiden. Jo mere faste rammer og forudsiglighed jo bedre. Vi fortæller altid, hvor lang tid der til, at der skal ske et eller andet. fx. hvornår vi skal ud af døren, hvornår er det sengetid osv. den forudsiglighed har min lillebror brug for. På den måde undgår vi nogle konflikter, hvis vi bryder ind i et eller andet han er i gang med. At være storebror til en lillebror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror.

En hel familie - nyt inspirationsmateriale


En hel familie - Tidlige og forebyggende indsatser til hele familien. Når man arbejder med børn med funktionsnedsættelser og interessere sig for en families trivsel (deraf overskriften "En hel familie") er der netop i december 2016 udkommet et virkelig godt inspirationsmateriale til alle kommuner. Materialet er udarbejdet af Socialstyrelsen og præsenterer tidlige og forebyggende familierettede indsatser, som med god erfaring er gennemført i flere danske kommuner. Disse er taget i brug for at støtte op om hele familien til børn med funktionsnedsættelse. Nogle indsatser er bevilget efter servicelovens § 11, der netop giver kommunerne mulighed for at sætte ind tidligt andre efter §41. I materialet præsenteres søskendegrupper som henvender sig til børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med særlige behov. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er netop sådant et tilbud og udbydes tværkommunalt til alle handicap diagnoser. Kontakt os gerne for at høre nærmere.


søndag den 5. marts 2017

Et ideal som er vores fundament

Når vi gang på gang siger, at Ådalskolens søskendekursus er funderet på et anerkendende ideal så vil vi gerne sætte lidt flere ord på denne tankegang. Ingen kan være anerkendende og lyttende hele tiden. Det er ideal man kan efterstræbe, men aldrig opnå til fulde, og det er præcis sådan det skal være, for som vi ofte siger til søskende som deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, så kan ingen mennesker hele tiden spejle sig i perfekte rollemodeller. Søskende lærer at håndterer egne fejl ved at se forældrene og andre, håndtere deres udfordringer. Det kræver øvelse og atter øvelse at være anerkendende; og den lyttende overbygning kræver tilmed ofre og mod. Mod til at se de ting man tidligere gjorde forkert og mod til at stå op mod normerne, hvis nødvendigt. Det kræver nogle gange ofre, hvis man som forældre erkender at man har et barn som har anderledes behov. Når man efterstræber at være anerkendende og lyttende så vil de fleste opdage at det bliver lettere og lettere med tiden, og til sidst vil det falde helt naturligt. Man bliver mere sikker på sig selv, fordi man ikke bare lærer at lytte til barnet, men også til sin egen mavefornemmelse. Man bliver stolt over at se hvordan børnene udvikler sig til sunde og selvbevidste individer, der kan tage hensyn til andre og begynder at spørge til andres tanker og følelser, og mange fortæller at de bliver stolte over at opleve at de præger kolleger, venner og familie til en mere rummelig tankegang. Alle kan blive mere anerkendende og lyttende. For nogle er det en længere rejse end for andre, afhængig af hvad man har med sig fra sin egen barndom. Man behøver ikke at kende meget til tankerne bag, så længe man er med på det basale. Lidt kan i den sidste ende gøre en stor forskel. 

Indsigt i sandheden selvom det kan være svært


Forældre vil som en hel naturlig ting gerne beskytte deres børn mod livets barske vilkår, og derfor kan det nogle gange være svært at vide, hvor meget de skal fortælle om den bror eller søster som har et handicap. Skal man vente til søskende er ældre eller skal man fortælle, hvis der er nogle særlige behov som dagligt træder igennem og præger relationen? Svarene kan være meget forskellige men her i denne blog har vi forsøgt at skrive vores synspunkt om det. Helt grundlæggende mener vi, at det er vigtigt at være åben og ærlig over for søskende, når der kommunikeres om handicappet og at give barnet specifik viden om handicappet der matcher barnets alder. Generelt trives søskende bedst med at blive inddraget og få fortalt sandheden, også om handicap og udfordringer som kan synes svære, bare det bliver gjort på en hensynsfuld og alderssvarende måde. Søskende vil typisk godt kunne fornemme, at der er noget galt, og hvis de ikke inddrages, kan de nemt blive forvirrede over de blandede signaler, samt komme til at føle sig isolerede og udenfor. Mangel på inddragelse kan også sætte gang i fantasifulde forestillinger, der ofte er mere problematiske og skræmmende end selve virkeligheden. At fortælle åbent og ærligt om handicappet betyder ikke nødvendigvis, at alt skal fortælles, men at det, der fortælles, skal være korrekt. Den mængde information der gives, skal være tilpasset søskendes alder, og derfor kan det være en god ide at overveje, hvilken viden der er relevant at give søskende. Måske kan I tage afsæt i bøger om emnet, en film eller allerbedst lade søskende deltage i et søskendeskursus sådan som det afholdes på Ådalskolen i Ringsted. Her mødes børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med særlige behov og det helt særlige rum som skabes her gør, at de fleste søskendes ”skuldre sænkes” og det giver forståelse og indsigt.

fredag den 3. marts 2017

High five til søskendekursus

Ådalskolen i Ringsted har for flere år siden startet kurser for søskende, der har en bror eller søster med et handicap. Vi har netop fået en mail fra en voksen søskende på 30 år, Casper som skriver således: ”Gennem min barndom har der været områder, som jeg måske først nu egentlig ser har påvirket og påvirker mig en del – på godt og ondt – fx det at tage et stort ansvar i familien, ekstra omsorg, familiekurser på Pindstrupcentret, tilsidesættelse af egne behov, hjælpere i huset, pinlige oplevelser, det svære ved at fortælle at min lillebror har Downs Syndrom og at jeg i mange år forsøgte at gemme ham ”væk” fra omverdenen osv osv. Jeg tænker, at jeg ikke kan være den eneste søskende til en handicappet, der har oplevet at bliver påvirket af nogen af de her ting. Og her er en søskendegruppe et fantastisk rum til erfaringsudveksling – til at snakke om nogen af de ting, der er svære, udfordrende og ikke så sjove i livet med en søster/bror med handicap. Men jo også et sted, hvor man kan dele gode oplevelser og erfaringer. En søskendegruppe er et sted til at få reflekteret lidt over livet, til at få støtte og give støtte – til at kunne komme videre, hvis noget opleves svært og tungt”.
Ådalskolens søskendekursus henvender sig til børn i alderen 9-12 år og efter Caspers brev giver det bare endnu større mening. Tak Casper fordi vi måtte bruge en del af dit brev.

Andre skal også kunne forstå min storebror

At ”snakke” med min storebror kan være rigtig sjovt men også udfordrende. Sådan fortæller Jonas der er 11 år og som har en storebror med autisme. Hans storebror har lært tegn til tale (en særlig kommunikationsform med mange håndtegn), men alligevel kan det nogle gange forstå, hvad han mener. Efterhånden er jeg selv blevet meget dygtigere til at forstå, hvad han mener og kan svare ham på en sådan måde at han også kan forstå hvad jeg mener. Det betyder ikke at vi altid er enige for han kan godt blive sur. At bruge tegn til tale (TTT) er noget alle kan lære. Udover at bruge de mange tegn som min storebror kan er jeg også meget opmærksom på hans kropssprog for det ”taler” naturligvis også. Min storebror taler med øjnene, de kan være fx være vidt åbne, levende, helt skeløjede, undersøgende, trætte, usikre, bange eller søgende.
Han taler med mimik, – min storebrors ansigt kan fx være åbent, glad, være sur og frustreret, ked af det, betænkelig, smilende eller vise at noget gør ondt.
Han taler med stemmen og lydene fra min storebror kan fx være glade, klukkende, pjevsede, begejstrede eller trætte.
På Ådalskolens søskendekursus fortæller Jonas om hans oplevelser med at kommunikere ved hjælp af tegn til tale og det styrker hende rigtig meget, når han hører de andre søskende fortælle, hvordan de kommunikerer med deres søskende. Jonas siger, at det er en fantastisk bekræftelse på, at det er det helt rigtige han gør. Jonas er glad for at han har lært tegn til tale (TTT). Som han siger, ”tænk, hvis du havde behov for at fortælle en masse til dine omgivelser – og du ikke kunne tale – og du forsøgte med mimik, fagter og bevægelser at gøre opmærksom på, at du var smadder sulten, at du var udmattet og træt eller at du havde ondt i maven – og ingen forstod dig”. Prøv bare i et kort øjeblik, at leve dig ind i en sådan situation, hvordan en bror eller søster med et handicap oplever det.

Den længste søskenderelation

At deltage i et søskendekursus med jævnaldrende børn, som også har en hverdag med en bror eller søster, som har særlige behov eller et handicap er befriende og rart. At være søskende er et livslangt vilkår og et vilkår som rækker længere end kontakten med kommunen eller forældrenes levetid. Forholdet til vores søskende betyder meget for os mennesker, faktisk er det tit den længste relation, vi kommer til at være. Altså er det en total langtidsinvestering at satse på søskende og netop at fokusere og styrke den relation der er mellem søskende og barnet der er udfordret på anderledes måder. Alle de forældre vi møder gennem vores arbejde på Ådalskolen i Ringsted har et stort og kærligt ønske om, at alle deres børn får et sundt og stærkt forhold til hinanden – både som børn, som unge og som voksne. De samme forældre gør sig naturligvis også både tanker og bekymringer om, hvordan de kan lykkes med at hjælpe deres børn med det. Når vi bliver forældre, bliver vi spejlet på vores egen historie med at være barn – både på godt og ondt. Vi har alle en historie med os omkring søskende, vi har alle erfaringer – enten fordi vi har søskende, eller fordi vi ikke har. Når vi så står der med to eller flere små væsener, som vi har sat i verden, bliver det pludselig tydeligt, hvad det er vi gerne vil give vores børn med i baggagen – og hvad vi for alt i verden ikke vil gentage. Eller det bliver tydeligt, at vi er i tvivl om noget, der føles meget vigtigt at få styr på. For hvordan gør man lige, når det ene barn har særlige behov eller et handicap? Hvordan sørger jeg for, at mine børn får en god relation til hinanden. At de bliver gode søskende? Hvad nu hvis de slet ikke kan lide hinanden? Hvordan kan jeg være sikker på, at de begge føler sig set og elsket lige meget? Og hvordan undgår jeg at gøre forskel? Eller er det netop det som jeg skal? Og hvorfor er det så vigtigt for søskenderelationen? Det er det, fordi jo mere ”hel” barnet føler sig, fordi du og andre vigtige voksne ser barnet og alle dets kompetencer og særlige kendetegn, jo mere ”rent” kan det indgå i relationen til sine søskende. Hvis der derimod er noget, der er uforløst i barnet, noget der ”gnaver”, noget der ikke bliver set, eller som barnet føler, der ikke er plads til, jo mere vil de forstyrre relationen til barnets søskende – og også til kammerater, til dig osv. Sagt på en anden måde jo bedre alle parter er ”tanket op”, tager sig af sig selv og tager hånd om det som kan irriterer, jo mindre er der til at forstyrre relationen mellem parterne. Og jo mere plads er der til interessen, kærligheden, omsorgen og relationen. Et søskendekursus bidrager væsentligt til at styrke relationen. Et søskendekursus er en langtidsinvestering og medvirkende til at støtte op om de øvrige tilbud der gives en familie. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tilbyder derfor børn i alderen 9-12 år at deltage i et søskendekursus som varer 42 timer og fordelt over 3 måneder. I mindre grupper på 10-12 nogenlunde jævnaldrende børn støtter og hjælper vi børnene til at forstå sig selv og sin søskende med særlige behov eller handicap bedre. Vores erfaring er, at søskende kan have svært ved at forstå den situation, de er blevet sat i. Derfor er leg, aktiviteter, film, snakke og forklaringer på mange af de spørgsmål der dukker op et godt udgangspunkt samtidig med at det hele foregår i en legende og tryg kontekst.

Hvordan fortæller jeg kammeraterne om min søskende?

At fortælle sine kammerater i skolen, at ens lillebror har et handicap kan godt være rigtig svært. Måske er du bange for at blive drillet eller måske har du prøvet at blive drillet før hen. Hvis du har kammerater som ikke behandler dig godt kan der jo være en stor risiko for at de også kan finde på at drille dig med det. Så er det faktisk dine kammerater du bør skifte ud og forsøge at finde nogle andre som er mere forstående og bedre for dig at være sammen med. At være offer for drillerier er en dårlig ting som kan ødelægge rigtig meget i din hverdag. Det som du har brug for er at finde nogle kammerater som er forstående og som kan accepterer at din brors handicap ikke har noget med dig at gøre. Det vigtigste er jo, at dem du godt kan lide ved noget om dit liv, så de bedre kan forstå dig og din situation. Måske kan du begynde hos din klasselærer, så han/hun kan hjælpe dig med, hvordan det er lettest at få det sagt. Når først der er skabt en åbenhed og dine kammerater accepterer situationen er det ofte meget nemmere at være dig.

onsdag den 1. marts 2017

Det hjælper at sige de svære ting højt...

Hvis man som søskende oplever svære, irriterende og udfordrende ting i hverdagen, kan man godt gå med det indeni. Sådan fortæller Martin på bare 11 år, som var deltager på Ådalskolens søskendekursus i november sidste år. Martin fortsætter "men mange gange hjælper det, at kunne få lov til at sige dem højt". Både det der har gjort en ked af det, vred, bange eller noget helt andet. Det er forskelligt, hvem man har lyst til at snakke med, nogle gang kan det hjælpe at snakke med en god ven eller veninde, andre gange er det måske bedre at snakke med en voksen eller en god nabo. Det kan også hjælpe at høre andre børn sætte ord på deres oplevelser og erfaringer. På den måde lærer man, at ens oplevelser og følelser ikke er mærkelige eller forkerte. På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted mødes børn i alderen 9-12 år, som alle har en bror eller søster med et handicap. Sammen med jævnaldrende deltager man i et kursusforløb, hvor der er god mulighed for at lære mere om handicappet og i sidste ende får man en større viden og forståelse for din bror eller søsters udfordringer og det kan gøre ens hverdag nemmere.

Der er brug for søskendekurser

At der overhovedet er brug for at rette opmærksomheden mod et fokuserende søskendeperspektiv er ikke umiddelbart fordi "der er noget ga...