Man føler sig knap så alene

”Hvad kan jeg gøre, når jeg bliver ked af det eller bekymret? Er det okay, at jeg sommetider føler mig pinlig berørt over min bror? Er der andre, der har det ligesom mig? På Ådalskolens søskendekurser i Ringsted deler børn i alderen 9-16 år tanker, følelser og erfaringer med andre, der har en bror eller søster med et handicap. En ofte overset pårørendegruppe er søskende til børn med funktionsnedsættelse. En gruppe, der ikke selv råber systemet op – måske, fordi de har travlt med at holde sammen på familien, eller fordi de er bange for at stille mor og far i et dårligt lys. Mange forældre til børn med funktionsnedsættelse peger dog selv på, at søskende kan blive overset, både af dem selv i en presset hverdag og af systemet, som primært fokuserer på barnet med handicap. Heldigvis er der flere kommuner som er ved at ændre fokus til at familien skal møde en sagsbehandling, som tager udgangspunkt i familiens samlede behov herunder også søskendeperspektivet. På Ådalskolen i Ringsted har vi siden 2011 afholdt søskendekurser for søskende til børn og unge med et handicap. Deltagerne er mellem 9 og 16 år. Det kan være svært at have en bror eller søster, der skiller sig ud, og som måske tager meget af opmærksomheden i hverdagen. Det fortæller kursusleder og underviser på søskendekurserne John Quist Frandsen. ”Vi vil gerne have, at børnene får et fællesskab med hinanden; at de oplever ikke at være alene om deres følelser, og at andre forstår én. Vi skal kunne skabe et trygt rum, hvor de oplever, at det er okay for eksempel at føle sig pinligt berørt over sin bror, når han begynder at råbe højt i supermarkedet, eller at det er ok at føle frustration og vrede over for mor og far, fordi man synes, de aldrig har tid til én. Samtidig vil vi gerne give dem ideer til handlemuligheder i dagligdagen. Og ofte viser det sig, at det er, når børnene bringer deres egne erfaringer i spil og deler dem med hinanden, at vi og de virkelig rykker,” fortæller han. Børnene fra efterårets søskendekursus er ikke i tvivl om, hvad det giver dem at mødes med andre, som af egen erfaring ved, hvordan det er at have en handicappet søster eller bror. For Mette er det især fællesskabet med ligesindede, som tæller. ”Man føler sig knap så alene. Her møder man nye mennesker, der har lidt de samme problemer som én selv. Jeg har aldrig haft en kammerat, der havde det på samme måde som mig. De eneste, jeg ellers har kunnet tale med det om, er mine forældre. Så det er dejligt at vide, at man ikke er alene, og at andre også har søskende med handicap, der har det på samme måde. Og at opleve, at nogle af de problemer, man har, går igen hos andre,” siger hun. Det er en oplevelse, som andre af de børn på kurset kan nikke genkendende til. ”Man kan få talt ud, uden at der er andre, der siger mig imod, ” siger Kristina. ”Man får også nye venner,” supplerer Claus. Ud over at tilbyde børnene et frirum sammen med ligesindede, hvor de kan tale åbent om deres modstridende følelser og identificere sig med hinanden, får børnene også konkret viden om forskellige funktionsnedsættelser med sig fra søskendekurset. Og det er en god hjælp og styrke i hverdagen, fortæller Nikolaj. ”I forhold til ens venner er det meget rart, at jeg nu kan forklare min brors handicap bedre. Det kan jeg, fordi jeg har mødt andre på kurset her, der forstår, hvad det handler om og fordi det bliver forklaret så godt her,” siger han. Så er der også lige søskendecampen som Ådalskolen arrangerer. "Et fantastisk initiativ som bare er så hyggeligt" siger flere af børnene samstemmende i kor.

Søskendeskursets opbygning

 

Søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted

 

Turbo modning af søskende som har en bror eller søster med et handicap

Det kan godt være svært at være søskende til en bror eller søster som har et handicap. Søskende kan komme til at opleve sig selv i skyggen når hverdagen kører for fulde omdrejninger. Et barn med særlige behov kræver meget opmærksomhed og forældrenes bekymringer kan tære på tid og kræfter. Derfor er der ikke nødvendigvis nok kræfter og overskud til at give de andre børn i familien den fornødne opmærksomhed, som de naturligvis fortjener og har brug for. Det er ikke engang sikkert, at forældrene overhovedet er opmærksomme på, at de andre børn mangler kontakt. Der kan opstå jalousi mellem søskende og nogle gange direkte udviklingsskader på børnene. De bliver påvirket af situationen, men tilpasser sig ofte på forskellige måder. Det er almindeligt, at de i tidlig alder opnår stor selvstændighed og modenhed, men denne "turbomodning" er ikke nødvendigvis den rene fordel. Det er vigtigt, at børnene ind imellem er sammen med forældrene uden barnet med særlige behov, så der er mulighed for at opretholde og udvikle forholdet mellem forældrene og søskende. Søskende må ikke føle, at de altid skal være de stærke og velfungerende for, at der er plads til dem i familien. De skal selvfølgelig også have lov til at være hele mennesker og føle, at det er tilladt at være skrøbelig og til tider svag, samt kunne give udtryk for deres frustrationer. Deres personlige behov skal i det hele taget tilgodeses, og de skal yderligere motiveres og stimuleres i at være sammen med kammeraterne. De må ikke – som det kan ske i nogle familier distancere sig fra omgivelserne. Det er vigtigt at gøre sig tanker om, hvordan man vil informere søskende om det handicap som deres søster eller bror har. Hvordan man skal gøre det afhænger selvfølgelig af den enkelte families forhold og børnenes alder. Men det er vigtigt at søskende bliver informeret og ikke for sent, da det er deres eneste mulighed for at forstå det anderledes familiemønster og dermed kunne lære at forholde sig naturligt til det.

Søskendes behov skal mødes og forstås

Når Ådalskolen i Ringsted afholder søskendekurser for børn og unge i alderen 9-16 år er der nogle helt centrale emner som næsten altid går igen og igen.

At være søskende til en bror eller søster med et særligt behov er et livslangt vilkår og derfor giver det udviklingsmæssigt en rigtig god mening at styrke og satse på søskenderelationen.
Søskende til børn med særlige behov har brug for:

• At vide, at det er i orden at stille spørgsmål
• At være forberedt på de ofte mange ændringer i hverdagen
• Rum til at vise følelser f.eks irritation, bekymring, jalousi og vrede
• Opmærksomhed fra deres forældre eller fra andre voksne f.eks bedsteforældre, pædagoger, lærere osv.
• Alenetid med forældrene
• Forsikring om at de ikke på nogen måde er skyld i handicappet 
• At bevare en så normal hverdag som muligt med skole og fritidsaktiviteter
• At have et "frirum" til at kunne dele erfaringer og oplevelser sammen med andre søskende
• At opdage at andre børn oplever meget af det samme som dem selv

Samværet med de andre søskende er af stor betydning

Selvom alle søskende er lidt nervøse den første gang vi mødes så går der ikke mange minutter inden isen er brudt. Det sørger de 3 gruppeledere på Ådalskolens søskendekursus for, når de om en måned inviterer til endnu et søskendekursus for 9-12 årige børn, som har en bror eller søster med et handicap. I starten er det naturligt at tænke ”det er svært første gang, jeg skal møde de andre, ”hvad kan jeg byde ind med”, ”vil de andre børn forstå mig” og ”hvad skal jeg lige sige” osv. Tanker som disse er meget helt naturlige og måske har I som kommende deltagere dem også. Lad os sige det fra starten, disse tanker behøver du ikke bekymre dig om. At komme ud blandt andre søskende og lære nye mennesker at kende bliver en afgørende betydning for din oplevelse. Du vil opleve, at I søskende har vildt mange ting til fælles og så mange overvejelser der er gode at høre hos de andre børn. At få vendt nogle forskellige bekymringer, få dem fortalt og at der er nogle som lytter til en er meget betydningsfuldt, og med til at mindske følelsen af at være ”Palle alene i verden”. Du vil opleve at være på bølgelængde med de andre søskende fra starten … der er ingen der tager magten, man føler sig lige med de andre”, sådan fortalte de andre søskende sidste gang. De mange forskellige aktiviteter er en del af rammen og er med til at strukturere søskendekurset. En aktivitet kan være en fælles film, fælles leg, et terningespil, orienteringsløb med poster eller skattejagt er også en almindelig brugt aktivitet. Gruppelederne Gitte, Nadia og John understreger vigtigheden af, at kunne tilpasse aktiviteterne i løbet af kurset, så de passer til de aktuelle forhold i gruppen og hvordan kurset udvikler sig. Formålet er at det skal være et sjovt og meget lærerigt kursus for søskende og det må ikke tilsidesættes, fordi der fx er planlagt for mange eller for få aktiviteter. På den ene side skal vi have tilstrækkelig med aktiviteter, men de skal ikke gennemføres for enhver pris. Det er til enhver tid søskendes behov, som skal afgøre om en ekstra planlagt aktivitet skal gennemføres eller ej. I hvert fald kan du godt glæde dig, det gør vi og ser meget frem til snart at møde dig på søskendekursus.

De bedste hilsner

Gitte, Nadia og John

Vejen til accept er brolagt med forståelse

”Første skridt til accept er viden og forståelse” er en af søskendekursets grundholdninger. Vi arbejder på at bringe relevant, opdateret og nødvendig viden om handicap ud til de søskende, som har behov for den. For med viden og accept følger også muligheden for forebyggelse og rettidig indsats. Gennem mere og bedre viden og accept af de livsforhold, som knytter sig til søskende, er det muligt at få bedre forståelse af, hvad det er der sker i og omkring de gensidige relationer i familien. En forståelse der giver muligheder for at handle og påvirke situationen i en positiv retning. Vi tror på at alle påvirker hinanden. Ådalskolen bidrager til kommunernes tilbudsvifte med søskendekurser for børn i alderen 9-16 år, som har en bror eller søster med et handicap. På et søskendekursus kommer vi omkring mange forskellige temaer. Fra basisviden til konflikter, pinligheder, tanker og deres betydning, styrker, successer, skoleliv, oplevelser og ikke mindst erfaringer. Kursusprogrammet er sammensat ud fra det, som vi hører, at søskende efterspørger. Vi håber, at du også finder inspiration her på vores kursus blog og du er meget velkommen til at kontakte os, hvis der er et emne i relation til søskende godt kunne tænke dig at få belyst. Vi glæder os til at høre fra dig.

De bedste hilsner

Gitte, Nadia og John

En håndfuld gode tricks

At blåbær er sunde for hjernen har efterhånden været kendt i mange år, men hvilke tricks er gode for en selv når man er bror eller søster til et barn med handicap. Det har vi sat os for at finde ud af og har derfor spurgt nogle gamle søskende, hvad deres bedste tricks er. Du må huske på, at ikke at tricks måske virker i din familie, men prøv dig frem og brug det der virker bedst for dig.

Tag også ansvar for dig selv

Det er naturligt, at vi som mennesker tager ansvar for hinanden. Og det er naturligt, at du som søskende tager ansvar for din bror eller søster som har et handicap. Men der er grænser for, hvor meget ansvar du skal tage. At sætte grænser kan også være at vise ansvar. Og grænserne skal du først og fremmest sætte for dig selv. Du skal gøre op med dig selv, hvad du kan og skal gøre for din bror eller søster. At sætte grænser og at træffe beslutninger kan være et svært dilemma, men det er en nødvendig proces, hvis du også skal kunne tage ansvar for dig selv. Og dermed også for den, der har et handicap.

Vær åben

Det kan ofte være en svær oplevelse at kende en, der har en handicap. Du befinder dig i en livssituation, hvor dine erfaringer muligvis ikke længere rækker til at forstå og beherske udfordringerne. Det pres kan du gøre mindre ved at være åben, både i forhold til familie og klassekammerater. Du oplever det måske som uoverskueligt at skulle tale om det, der bekymrer og undrer dig mest. Men vær opmærksom på, at erfaringerne fra andre søskende viser, at åbenhed gør det nemmere for dig som barn at være i situationen og dermed få mere overskud. En åbenhed som også er vigtigt, at du bringer ind i de andre sammenhænge du færdes i for eksempel i skolen eller fritiden.

Søg fællesskab med andre søskende

At mødes med andre søskende – f.eks. på et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted – kan være af rigtig stor betydning. Det giver mulighed for at møde andre børn, som forstår, uden at du behøver at forklare og forklare. Sammen med dem kan du tale frit om de problemer og følelser, du har, og blive inspireret til, hvordan du kan håndtere eventuelle udfordringer på anderledes måder. Du får mulighed for at give og tage erfaringer og gode ideer. Dermed behøver du ikke at skulle finde på alting selv – og oven i hatten får du måske den gode følelse af, at andre bliver inspireret af dine ideer og erfaringer.

Opsøg viden om handicappet

Viden og indsigt i handicappet er vigtigt. Viden løser bare ikke alle problemerne, men den kan gøre det lidt lettere at forstå det handicap som din bror eller søster har. Giv dig tid til at skrive spørgsmål ned, og drag ikke forhastede slutninger. Som søskende vil man så forfærdelig gerne gøre noget og få nogen til at gøre noget rigtig hurtigt. Men meget omkring handicaps og udvikling er temmelig langsommeligt, og der vil helt sikkert være både gode og dårlige perioder. Så du må indstille dig på at være tålmodig.

Vi vil gerne høre om nogle af dine bedste tricks og du er velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet nedenunder. Når vi har en ny håndfuld tricks udgiver vi dem samlet.

Hvordan kommunikerer man om diagnosen og handicappet?

Som forældre vil man naturligvis gerne - så vidt muligt - beskytte sine børn mod livets barske vilkår og det kan derfor nogle gange være svært at vurdere, hvad, hvordan og hvor meget man skal fortælle sit teenagebarn om diagnosen. Det er dog vigtigt, at du er åben og ærlig i din kommunikation om diagnosen med din teenager så tidligt som muligt, og at du giver din teenager specifik viden om diagnosen og adfærdsmønstre gennem hele barndommen. Generelt trives teenagere bedst med at blive inddraget og få fortalt sandheden, også om et handicap, udfordringer og eventuelle indlæggelser, så længe det bliver gjort på en hensynsfuld og alderssvarende måde.

Hvem skal fortælle om diagnosen?

Det bedste er, at det er forældrene, der tidligt fortæller om diagnosen, fordi det er jer, som jeres barn kender bedst og er tryggest ved. Måske har du brug for lidt tid til selv at komme dig over den første rystelse, før du fortæller det videre til din teenager. Men vent ikke for længe - teenagere vil typisk godt kunne fornemme, at der er noget galt og hvis de ikke inddrages, kan de nemt blive forvirrede over de blandede signaler, samt komme til føle sig isolerede og udenfor. Manglende inddragelse kan også føre til, at din teenagers tillid til dig som forælder påvirkes, fordi han eller hun kan føle, at der er blevet løjet for ham eller hende.

Hvordan kommunikerer jeg om diagnosen med min teenager?

Når du har bestemt dig for, at dit barn skal inddrages i situationen, kan det være en god ide at forberede dig selv på samtalen, f.eks. ved at udfærdige nogle helt konkrete sætninger og alderssvarende faktuel viden. En god ide er at fokusere på det, som du konkret ved, og på det, som du tror og håber.

Fokusér på hvad du konkret ved, fx: ”Nu skal vi have besøg af en pædagogisk hjemmevejleder om 14 dage, som kan fortælle os mere om det sjældne syndrom”

Fokusér på hvad du tror og håber, fx: ”Jeg tror, at vores nye struktur herhjemme hjælper din lillebror med at få en bedre hverdag”

Løbende gennem barndommen er det naturligt at følge op på hvad der sker om der er forandringer, forværringer eller lignende. Den løbende åbenhed er alfa og omega for alles trivsel.

Søskende kan bekymre sig om mange ting

Der er ingen tvivl om, at det påvirker en hel familie, når man får et barn med autisme. Hverdagen skal tilrettelægges på en helt anden måde med faste, daglige rutiner og et barn med autisme vil automatisk kræve mere tid og opmærksomhed fra forældrene end de andre børn i familien. Søskende til børn med autisme kan opleve at føle sig anderledes, fordi deres søster eller bror er anderledes. De kan få problemer med mobning og føle sig udenfor i familien, hvis al fokus er på broderen eller søsteren med autisme. Ældre søskende kan føle et enormt ansvar over for en lillebror eller lillesøster med autisme og bekymrer sig ofte om, hvad der skal ske med søsteren eller broderen i fremtiden. Også tvivlen om, hvad vil der ske med broderen eller søsteren, hvis der skulle ske noget med forældrene, kan bekymre barnet unødigt, hvis man ikke får det talt godt igennem. Der kan opstå nogle meget svære konflikter børnene imellem. Familier fortæller os, at specielt omkring tiårsalderen, når børnene begynder at blive selvstændige og mere bevidste, kan der opstå nogle gevaldige skænderier. Det er selvfølgelig vigtigt at tale med barnet om alle disse ting. Det kan også være en hjælp for barnet at tale med andre børn i samme situation. Ådalskolens søskendekursus har til formål at give børnene mulighed for at møde andre børn og dele erfaringer, tanker og følelser, der er forbundet med at have en søster eller bror med et handicap. Med udgangspunkt i børnenes egne historier får de også alderssvarende viden og mulighed for at stille alle de spørgsmål, som de har lyst til. Ligeledes får børnene mulighed for at tale med hinanden i et respektfuldt forum. Der vil også blive tid til hygge, leg og godt kammeratskab. Søskendekursets højdepunkt er en overnatningstur til en nærliggende kursushytte.

Er der andre som mig, spurgte Mikkel?

Ifølge hans mor var det Mikkel første kommentar da han fik at vide, at han skulle deltage på et søskendekursus. Det er slet ikke unormalt at føle sig lidt alene eller somme tider ensom, sådan fortalte Mikkel på et søskendekursus tilbage i september 2019. Mikkels lillebror har en hjerneskade og det påvirker naturligvis hans liv ret så meget. Mange søskende oplever, de er står alene i deres hverdag med en diagnose og der kan ligge en stor ensomhed i at skulle leve med at være anderledes end omgivelserne. På Ådalskolens søskendekursus sætter vi derfor fokus kraftigt på, hvordan det er at leve som pårørende med en søskende som har en livslang funktionsnedsættelse, og hvilke udfordringer der kan følge med. På vores søskendekursus har vi valgt at lave 4 kursus gange, som vi hver lørdag arbejder med nogle hjørner af søskendeperspektivet på godt og ondt. Søskende til børn med handicap har nogle helt specielle opvækstvilkår. Ingen er ens, så derfor findes der heller ingen standard søskende til børn med handicap, men en masse forskellige børn og unge med forskellige behov. Alle med et behov for at finde genkendelse, spejling og forståelse fra andre. Ofte er søskende til børn med handicap mere modne, hvilket naturligvis har mange positive sider. De forstår i en ung alder sociale sammenhænge på et langt dybere plan, som deres klassekammerater måske aldrig når frem til i deres liv. Det skal vi huske at sætte pris på som en meget fin menneskelig kompetence. Men vi skal også lære at håndtere forskellighederne, styrke forståelsen og relationerne, hvilket netop er det primære formål ved at deltage i søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted.

Fra perfekt til god nok søskende

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tales der om mange forskellige emner. Nogle af emnerne er dem som vi voksne har bestemt, men mange af jer søskende kommer også med rigtig gode input til kurset blandt andet i pauserne. Sidste gang var der nogle af jer som tog emnet ”de gode søskende” frem. Ja hvad vil det egentlig sige at være en god søskende? Nogle vil sige, at den gode søskende er den, som gør alt, hvad der er muligt for den bror eller søster som har et handicap og tilsidesætter sine egne behov helt. Nogle vil ligefrem synes, at det er et udtryk for egoisme at prioritere sig selv og sige ”nej”, når ens bror eller søster med et handicap og har brug for hjælp. Skubber man som søskende i for høj grad sine egne behov af vejen, kan det medføre, at man på den lange bane løber tør for kræfter. Det er nemlig krævende at være søskende til en bror eller søster med et handicap, der skal tages mange hensyn og ofte kommer man til at skulle sige ”pyt” i hverdagen og derfor er det nødvendigt at forsøge at finde en balance mellem omsorg for ens søskende og omsorgen for sig selv. Vil du fremover være en god støtte for din bror eller søster (og det vil langt de fleste søskende), er det vigtigt, at du husker at lytte til dig selv. Hvad fortæller dine tanker og dine følelser om dine egne grænser og behov? Lyt til det og husk at respektere det. På den måde bliver ”den gode søskende” både en som husker sig selv og tager sig godt at sin søskende som er særlig udfordret af et handicap.

Og lad vær med at tage Christian med...

Ådalskolen i Ringsted havde i efteråret et søskendekursus som sluttede kort før jul. Endnu et fantastisk søskendekursus med meget forskellige søskende som alle bidrog på forskellig vis. Børnene er nu spredt for vinden og vi kan kun opfordre jer alle sammen til at sende hinanden en mail eller en SMS en gang imellem for at holde kontakten mellem hinanden. Husk på at lidt også er godt nok. På den måde er I alle sammen med til at give søskendenetværket energi og hvem ved måske en skønne dag får I brug for hinanden. Efter et søskendekursus har vi alle lært en masse og det gælder naturligvis også os voksne. I søskende bidrager mere end I ved til vores læring og særligt når vi modtager jeres mails og spørgsmål. Tak for det. I den forgangne uge har vi hørt fra en familie som fortæller på afgørende vis, hvordan søskendekurset har støttet deres familie. Inden deres dreng havde været med på søskendekurset var hans typiske sætning ”Og la` vær med at tage Christian med…” og ”og skal Christian med…”. Sådan har det været i flere år. Det gør selvfølgelig ondt på et forældrepar, når deres barn ikke kan acceptere at hans lillebror har et handicap. Familien skriver samtidig, at efter søskendekurset har deres dreng ændret holdning markant. Nu må hans lillebror gerne komme med og det virker til at drengen har fået en øjenåbner som er det ord familien bruger. Det er vi meget glade for at høre for det er netop lige en af pointerne ved Ådalskolens søskendekursus.

Åbenhed, viden og fællesskab er nøgleord

Børn som har en bror eller søster med et handicap er i virkeligheden en overset pårørendegruppe. Gruppen er større end vi umiddelbart tænker og derfor stiller vi os selv spørgsmål som får børnene egentlig den rigtige opmærksomhed, når forældrene nødvendigvis har et større fokus på barnet med handicap, stilles der ubevidst større krav til søskende, må de lide et afsavn, fordi håndteringen og opdragelsen af barnet med handicap kræver mere tid og dermed forældrenes fravær?

Ja spørgsmålene er mange og sikkert lige så mange forskellige svar, men faktum er, at søskende til børn med handicap har nogle særlige opvækstvilkår. Ingen er ens, så der findes ingen standard søskende, men derimod en masse forskellige børn og unge med forskellige behov. Alle har behov for at finde anerkendelse, genkendelse og spejling hos andre.

Forskel på viden

Netop derfor har Ådalskolen i Ringsted nu i flere år, med stor interesse, arbejdet med området og har herigennem høstet erfaringer fra søskendekurser og oplæg. Ådalskolen har nogle gode bud på, hvad der skal til for at få en familie til at fungere og sætte større fokus på søskende. Grundlæggende er det vigtigt, at man fortæller søskende, hvad barnet med handicap fejler og hvilke udfordringer det giver i hverdagen. Men det er ikke ligegyldigt, hvad man siger, og hvordan man siger det, det skal være aldersvarende, relevante informationer og det er bestemt ikke så kompliceret, som man skulle tro, at tale med børn om svære emner. Der er forskel på, hvad man skal vide, når man er 5 år og 15 år, men det er vigtigt, at børnene kan genfortælle, diskutere og bruge den nye viden. Omvendt har de heller ikke behov for at blive overinformeret. Der er ingen facitliste på, hvad man som forældre skal gøre for at skabe de bedste søskenderelationer, heller ikke i en familie med et handicap. Men det er vigtigt at inddrage søskende i hverdagen og give viden der er brugbar.

Justeringer er vigtige i overgangene

I børnehavealderen har børn ofte en meget konkret tankegang og sætter de voksnes budskaber ind i deres helt egen forståelse, her er det vigtigt at tjekke deres forståelse og rydde ud i eventuelle misforståelser. Det kan skabe stor forvirring, hvis de f.eks. tror, at bedstefar døde af en blodprøve og det egentlig var en blodprop.

I skolealderen begynder søskende at have en mere abstrakt tankegang, som gradvis udvikles. De er mere afhængige af kammeratgruppen. Søskende skal være dygtige til at vide og forklare, hvad det er ens søster eller bror fejler, hvilken konsekvenser det har, at han han f.eks ikke kan gå, at det er svært for ham at tale osv. Og når vi kommer til teenage-gruppen, så begynder de at ligne de voksne med blandede følelser og mange flere konkrete tanker om fremtiden. Hvad skal der ske om 10 år, hvem skal passe min bror eller søster og hvor skal han bo? Søskende begynder også at tænke mere over årsager og arvelighed og her starter samtidig en løsrivelsesproces - i alle overgangene er det vigtigt at justere sine informationer til børnene. Netop søskenderelationer og håndteringen af forskelligheder er udgangspunkt på Ådalskolens søskendekursus. Det er igen en meget stor succes med deltagelse af 14 søskende og med Gitte, Nadia og John som oplægsholdere. Der er flere forskellige emner på et søskendekursus og hvert kursus er forskelligt og afhængige af de søskende som deltager. Det er gruppeledernes erfaringer, at søskende ved en masse om handicap, deres bror eller søster også selv om de ikke siger det. Det kaldes tavs viden, og det er bl.a. det, som kommer frem, når de er på søskendekurser, fortæller John. Han vurderer, at søskende til børn med handicap ofte er mere modne, hvilket naturligvis har mange positive sider. De forstår sociale sammenhænge, som deres klassekammerater måske aldrig når frem til i deres liv. De bliver opmærksomme og kærlige med masser af social kapital at øse af og det skal vi også huske at sætte pris på som en fin menneskelig kompetence, understreger John Quist Frandsen.

Når de lærer at slippe den dårlige samvittighed

Søskende udtrykker naturligvis også, at der er mange positive fordele ved at have en bror eller søster med et handicap. Det kan være en højere grad af tålmodighed, tolerance, medfølelse/empati og naturligvis en sand multikunster i konfliktløsning. Alt sammen rigtig gode sociale kompetencer som er styrkende for børnene. Kompetencerne og styrkerne giver børnene selvtillid, når de står overfor at skulle håndtere andre udfordrende situationer senere i livet. Trods minimal forskning på området er der alligevel grund for at sige, at børn oplever deres forhold til deres søskende med et handicap som positivt når:

• Når de får den rette forståelse for deres søskendes handicap og udviklingsmuligheder
• Når de får den rette støtte til at forstå hvordan de bedst håndterer deres søskendes udfordringer
• Når de lærer også at "huske sig selv" og slipper den dårlige samvittighed
• Når de oplever positive reaktioner fra forældre og jævnaldrende kammerater til deres bror eller søster

Søskende fortæller, at der gerne vi have at deres forældre hjælper dem med at finde på fælles aktiviteter sammen med deres bror eller søster. Det kan bare være simple aktiviteter og de behøver ikke at kost mange penge. Søskendes tilknytning til hinanden er livslang og en søskende vil sandsynlig være det menneske som kommer til at være mest sammen med barnet som har et handicap. Nogle søskende fortæller også at forældre gerne må forberede dem på de mange forskellige reaktioner omverdenen ofte har og særligt hvis det er et synligt handicap, hvor barnet sidder i kørestol, har et anderledes udseende eller synlig adfærd. Sørg også for at fortælle søskende hvad handicappet indebærer og hvad søskende kan forvente. Inddrag dem svarende til deres alder og ikke mindst modenhed. Ikke for meget og ikke for lidt – det er en balance gang, som man må forsøge sig med.

Jo - vi lærer også på fodboldbanen

På de søskendekurser som Ådalskolen i Ringsted udbyder giver børnene udtryk for, at læring bestemt ikke kun foregår i de voksen planlagte aktiviteter- og undervisningssituationer. Børnene fortæller, at de lærer meget gennem de mange uformelle snakke med hinanden og fodboldkampene samt legene i gymnastiksalen. Her taler børnene om dagligdagens problematikker og udveksler gode idéer til, hvordan de lettere kan mestres. Et eksempel er Rasmus, som har en lillesøster med infantil autisme. Samtalen drejer sig om at det er så svært for ham, at forstå hans søster fordi hun intet sprog har og så er Rasmus i øvrigt bange for at blive drillet at de andre henne i skolen. Da de andre børn også har søskende med et handicap kan flere af dem nemt kende det, som Rasmus fortæller. Spørgsmålet åbner op for en snak på fodboldbanen om hvordan de andre børn klarer deres søskende og en oplagt mulighed for at dele tips og erfaringer. Rasmus lærer i høj grad af de andre søskende og den oplevelse er for børnene en total win win situation. Vi voksne vurderer, at snakkene medvirker til at styrke relationerne blandt børnene på søskendekurset og er meget relevante. Et vigtigt skridt på vejen er at være opmærksom på disse søskendeoplevelser og at synliggøre de gevinster, der kan være for den enkelte søskende samt udveksle idéer til, hvordan man kan arbejde med at støtte op om disse grupperelationer. Vores erfaring siger os, at sammenholdet virker som en stor motivationsfaktor for at komme af sted, knytte nye venskaber og gennemføre kurset med succes for den enkelte. Et søskendekursus har en meget stor betydning. Kurset varer sammenlagt 42 timer og foregår over cirka 3 måneder. Der indgår ca. 12-14 børn, både drenge og piger og aldersgruppen er de 9-16 årige. Send os en mail og reserver allerede nu en kursusplads.

Ja, min lillesøster har autisme

Det er ikke så ualmindeligt, at søskende kan føle sig pinlige overfor deres bror eller søster med et handicap i det offentlige rum, til skolefesten eller være tilbageholdende med at tage deres kammerater med hjem. Mette på 11 år fortæller om det på denne måde, at det er svært at inddrage hendes bror, Søren med autisme, til hendes veninder. "Det er svært at være et lille barn i en ældre barns krop (Søren), han kan finde på at gå hen til en af mine veninder og hoppe op på hendes skød, hvilket jo ville have været sødt, hvis han var fem år gammel, men nu er han altså 14 år, fortæller Mette”. "Det er svært og pinligt, fordi jeg nemt kan se, når andre føler det ubehageligt, bliver bange eller utryg”.

Hvad kan Mette gøre?

Der er mange søskende, som kan opleve lignende situationer med deres søskende fortæller John, som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekursus. Mange af de søskende vi møder er åbenhjertige og meget mere modne end andre i forhold til deres alder. John nævner et eksempel med en dreng på 9 år som direkte sagde:

 ”Ja, det er min lillesøster, hun har et handicap, hvad er dit spørgsmål?” 

Netop ved at være ligefrem og ærlig er med til at gøre pinligheden mindre. Ofte er andre mennesker usikre og aner ikke hvordan de skal tackle situationen, når et barn med handicap henvender sig. Søskende kan have brug for hjælp til at forstå og til at handle i disse situationer. En veludviklet sans for humor er også en måde der kan hjælpe til at takle det pinlige fortæller John. Ved at trække på smilebåndet, når ens søskende gør noget underligt uden selvfølgelig at være drillende er også med til at skabe afstand til det pinlige som nu og da opstår.

Der er mange temaer på et søskendekursus

Det er med god grund, at søskende spiller en aktiv rolle på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Deres erfaringer og oplevelser går nemlig hånd i hånd. Perspektiverne fra henholdsvis søskende og os som gruppeledere supplerer hinanden, så væsentlige indsigter og viden fra både den faglige verden og den oplevede verden bliver inddraget og italesat på kurset. Søskende bidrager med deres erfaringer fra hverdagslivet sammen med en bror eller søster med særlige behov og erfaringerne fra det oplevede liv kommer i høj grad frem i undervisningen i spil i form af fortællinger. De mange fortællinger fra søskende giver en mulighed for at vanskelige problemstillinger kan italesættes og deles blandt andre som ofte meget hurtigt kan ”sætte sig ind i historien”. Det kan give børnene mulighed for at sætte sig selv og egen historie og oplevelse i forhold til det fortalte, og derved skabe personlig mening og læring. Det magiske ved fortællingen opleves i den grad på den måde hvorpå Ådalskolens søskendekursus er organiseret. Vores rolle som gruppeledere er i sammenhængen, at hjælpe fortællingerne frem og sikre, at de indgår i søskendekurset i en pædagogisk proces. De skal understøtte det enkelte barn i en sund lærings- og mestringsproces frem mod at leve et godt liv med bror eller søster med et særligt behov. Det er vigtigt, at vi voksne lytter til og snakker med børnene om deres forestillinger. At vi anerkender barnets oplevelse af virkeligheden – og hjælper dem med at sætte ord på og forstå, hvad der sker. Det hjælper også at være åben og vise, at det er ok at tale om det. Når et søskendekursus planlægges drøftes, hvilke historier fra søskende som skal bringes ind i kurset – hvornår og hvordan samt hvilke aktiviteter der skal facilitere historierne. Der er stor forskel på om vi kender børnene godt eller mindre godt. Søskendes selvoplevede erfaringer bruges i stor grad i forbindelse med de omdrejningspunkter og temaer, som planlægges undervejs. Temaerne bliver til på baggrund af den forrige lørdag og processen hos børnene, som gruppe og enkeltvis. Desuden må der i planlægningen være plads og rum til, at der kan opstå nye temaer, som har betydning for søskendes måde at klare hverdagslivet med en bror eller søster med et særligt behov. Det er afgørende, at vi som gruppeledere opnår et godt og tillidsfuldt kendskab til den enkeltes søskendes ’lager’ af historier, så han eller hun kan kalde dem ind spontant i kurset. Derfor er en væsentlig del af rammen på søskendekurset, at søskende deler deres historier blandt de andre børn, så alle får kendskab til dem. Der opstår en win win situation, hvor børnene oplever en lettelse ved at sætte ord på erfaringerne (nogle gange meget udfordrende)  samtidig med, at de hjælper en anden søskende. Gruppen arbejder med forskellige vanskeligheder, børnene kan opleve i deres liv - og er det frirum, børnene har brug for til at dele tanker og følelser omkring deres bror eller søsters vanskeligheder med andre børn i samme situation. Gruppen tager således udgangspunkt i børnenes virkelighed, og gruppelederne har til opgave at skabe en tryg og tillidsfuld relation til- og mellem børnene. Det er vores erfaring, at det er en utrolig stor lettelse for børnene at finde ud af, at de ikke er alene omkring deres følelser og oplevelser, og de får hjælp til at sætte ord på de følelser, de oplever følger med at have en søskende med et særligt behov.

Søskendekursus er investering for fremtiden

 ”Det giver god mening at komme af sted på et søskendekursus igen” 

Sådan fortæller Magnus, som er 12 år. Han har i efteråret deltaget i Ådalskolens søskendekursus endnu engang. ”Endnu engang” betyder, at han for 3 år siden deltog for første gang. Dengang var han lige blevet 9 år, havde masser af ”krudt bagi”, kunne ikke sidde stille og syntes kun det var hamrende irriterende at have en storebror med autisme og at der i hverdagen skulle tages så mange hensyn. Magnus siger, at han dengang ønskede sig ”væk fra” hans storebror, glædede sig til at han var på aflastning og frygtede altid når han kom hjem igen for så vidste han, at hans forældres opmærksomhed igen var væk. Magnus husker, at det var godt at snakke med søskende dengang, lytte til deres historier og så kunne vi spille fodbold i pauserne. Jeg husker også fra dengang, at der var mange af de andre søskendes oplevelser og erfaringer som jeg tydeligt kunne genkende. Da jeg her i foråret deltog i søskendekurset igen var det lige som at komme ”hjem”. Det var næsten de samme kursusledere, rammerne for søskendekurset kunne jeg godt genkende og stemningen var bare i top. Der var naturligvis helt nye søskende. Denne gang var der flere piger end sidst. Nu her efter 3 måneder efter at søskendekurset er slut kan jeg bare sige, at det er rigtig fedt at komme på søskendekursus igen. Denne gang har jeg fået sat en hel masse på plads, dels er jeg selv blevet ældre, klogere, mere rolig og jeg har fået en anden forståelse for min storebror. Han bor i dag på et opholdssted for unge med handicaps men vi besøger ham ofte. Jeg kan også tage ham med ud at gå og vi kan spille computer sammen. Et søskendekursus er klart med til at skabe den nødvendige forståelse som er vigtigt at have som søskende. Vi børn vokser op sammen med en handicappet søskende og det giver altid en anderledes og nogle gange broget barndom. En barndom som til tider er svær, men det hjælper at vide, at der er andre børn som har de samme oplevelser og det hjælper at have nogen at tale med dem om. Hvis du har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap kan jeg kun anbefale dig at komme afsted og deltage i et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted.

Jeg har lært en masse på søskendekurset

Sådan er det mange af børnene, som siger undervejs i et søskende forløb. Et søskendeforløb, som varer 45 timer og afholdes tværkommunalt således at det er åbent for alle kommuner og for søskende i alderen 9-16 år, som har en bror eller søster med et handicap.

Ådalskolen i Ringsted har sidste efterår afsluttet endnu et søskendekursus og alle børnene har været meget positive og glade for at være med og med fantastiske bidrag til kurset. En meget central pointe vi hører er, at børnene oplever en stor glæde og tilfredshed ved at selv mærke, at de også kan videregive deres erfaringer til andre børn, som virkelig får gavn af deres input. Sat lidt på spidsen kan det siges, at børnene oplever, at deres erfaringer med at være bror eller søster til en søskende med et handicap ikke er helt forgæves, idet de kan hjælpe til at forebygge og sætte fokus på det som mange af dem oplever. Om dette fortæller Martin på 12 år blandt andet følgende:

”Jamen det giver da en virkelig stor tilfredshedsfølelse at vide, at jeg kan hjælpe andre, der er i samme situation som én selv” ”Jeg har været rigtig glad for at være med på Ådalskolens søskendekursus, der er masser af nye og sjove kammerater, masser af sjov og hygge og det har givet mig en følelse af, at jeg kunne gøre gavn”. ”Når jeg hver lørdag er blevet hentet af min far har jeg også følt, at jeg har gjort noget godt for andre, naturligvis også selv fået lært en masse og fået en masse gode oplevelser. Forhåbentlig har jeg været med til at bane vejen for, at andre kan få det bedre”. Det er jeg nu helt sikker på, at jeg har slutter Martin med at sige.

Både det nemme og det svære har en plads

Mathias på 11 år fortæller os på søskendekurset, at det „ikke så let at snakke med forældrene om det, som er vanskeligt, når det vanskelige handler om ens søster med autisme“. Mathias fortæller også at det er svært at finde tid til at tage emnet op – det drukner simpelthen i hverdagen. Søskendes stemmer kommer derfor ikke altid frem, bare fordi man spørger – men man kan høre den tydeligere, når der gives tid, tålmodighed, tillid og ro. Dertil skal man være opmærksom på, at nogle gange ønsker søskende ikke at sige alle de ting, de har på hjertet til deres forældre. De ved jo, at også de kan være både kede af det, forvirrede og ikke mindst trætte. „Hvordan går det“, spørger vi voksne ofte hinanden, når vi mødes tilfældigt på gaden. „Fint“, svarer mange af os så. Helt kort og godt. Det samme gør børn: „Hvordan gik det i skolen i dag“, spørger far ved aftensmaden. „Meget godt“, svarer sønnen. Et svar, som sikkert ikke er spor ukendt for mange forældre, når de sidst på eftermiddagen spørger til barnets skoledag. På lignende vis svarede 10-årige Ida da også kort og roligt: „Det går udmærket“, da vi en lørdag på søskendekurset spørger hende, hvordan det går for hende nu, hvor hendes storebror er kommet godt igennem hjerteoperationen. Men heldigvis fik Ida lov til at fortsætte på søskendekurset og dermed mulighed for at fortælle de andre søskende og os gruppeledere gennem ord og tegninger, hvordan det så ud inde i hende, kom her kom et andet billede frem. Halvdelen af tegningen var fyldt med glade og fine farver, mens den anden halvdel bestod af ret mørke og grå nuancer. Da der lidt efter lidt kom ord på tegningen, viste det sig, at der var mange tanker, spørgsmål og bekymringer. Hvordan det opleves for Ida at have en bror med en hjertesygdom kan man ikke lige opdage, når man bare spørger i første omgang. På denne måde kan vores overflade være meget forskellig fra det, der er inde bag. Derfor er det også vigtigt for os gruppeledere at understrege, at de tanker og udsagn, som børn kommer med på søskendekurserne ikke kommer ved hurtige samtaler i en hvilken som helst kontekst. De fleste af dem er kommet frem i den ramme, hvor søskende over en rum tid har haft mulighed for at blive trygge, og hvor der er opbygget tillid til, at de bliver hørt på – både af voksne og af de andre søskende, som har oplevet noget lignende i deres liv. Dette er et af kendetegnene bag de søskendekurser som afholdes på Ådalskolen i Ringsted.

Vores andre kammerater har svært ved at forstå hvordan det er

Når vi spørger børnene efter et søskendekursus, hvad det bedste har været svarer de ofte, at de har haft stort udbytte af at møde andre med lignende baggrund, som kender til deres følelser og reaktioner. Børnene udtrykker, at klassekammerater kan have svært ved at sætte sig ind i deres situation, hvorfor det har været godt at komme på søskendekursus, hvor de har følt sig accepteret og forstået fra starten uden nødvendigvis altid at skulle forklare alt i detaljer. Eksempelvis fortæller en 11 årig pige, at det gode ved søskendekurset er, at: ”… jeg har haft andre børn og voksne at dele mine problemer med. Vi forstod og lignede hinanden utrolig godt. At man ikke føler sig alene i sin situation. Godt at føle, at man kan hjælpe og rådgive andre. Har følt mig forstået og accepteret mere, end jeg gør i forhold til mine andre kammerater.” Mødet med de andre børn på søskendekurset hjælper også børnene til at acceptere deres egne følelser og reaktioner, da de oplever, at de ikke er de eneste, der handler og tænker, som de selv gør. De får en oplevelse af, at de ikke er unormale, egoistiske eller bør skamme sig. Citaterne nedenfor eksemplificerer dette. ”Opleve at andre har haft samme oplevelser og tanker og man ikke er alene. Få bekræftet at ens tanker er naturlige, og man ikke skal skamme sig over at blive vred, egoistisk, utålmodig osv. i forbindelse med ens bror eller søster som har et handicap”. ”Det har været godt at møde andre med lignende problemer - at få lov at tale frit fra hjertet - blive forstået og accepteret”. ”At opleve, at der er andre, der slås med de samme ting. At der er nogen, der kan forstå ens problemer”. De mange tilkendegivelser fra børnene viser at Ådalskolens søskendekurser har fat i det helt rigtige. Vi skaber et frirum hvori søskende udfolder deres tanker og skaber grobund for at komme videre. Kontakt os gerne for at høre mere om Ådalskolens søskendekurser i Ringsted.

Søskendekurserne i 2022

Datoerne for søskendekurser på Ådalskolen i Ringsted 2022 er netop udkommet. Det er derfor muligt allerede nu at kontakte os for at blive skrevet op til en kursusplads.

Jeg har lært en masse på søskendekurset

Sådan er det mange af børnene, som siger undervejs i et søskende forløb. Et søskendeforløb, som varer 45 timer og afholdes tværkommunalt således at det er åbent for alle kommuner og for søskende i alderen 9-16 år, som har en bror eller søster med et handicap.

Ådalskolen i Ringsted har i foråret afsluttet et sådant søskendekursus og alle børnene har været positive og glade for at være med og bidrage til kurset. En meget central pointe vi hører er, at børnene oplever en stor glæde og tilfredshed ved at selv mærke, at de også kan videregive deres erfaringer til andre børn, som virkelig får gavn af deres input. Sat lidt på spidsen kan det siges, at børnene oplever, at deres erfaringer med at være bror eller søster til en søskende med et handicap ikke er helt forgæves, idet de kan hjælpe til at forebygge og sætte fokus på det som mange af dem oplever. Om dette fortæller Martin på 11 år blandt andet følgende:

”Jamen det giver da en stor tilfredshedsfølelse at vide, at jeg kan hjælpe andre, der er i samme situation som én selv” ”Jeg har været rigtig glad for at være med på Ådalskolens søskendekursus, der er masser af nye og sjove kammerater, masser af sjov og hygge og det har givet mig en følelse af, at jeg kunne gøre gavn”. ”Når jeg hver lørdag er blevet hentet af min far har jeg følt, at jeg har gjort noget godt for andre og naturligvis også fået lært en masse og fået en masse gode oplevelser selv. Forhåbentlig har jeg været med til at bane vejen for, at andre kan få det bedre”. Det er jeg nu helt sikker på, slutter Martin med at sige.

Både det positive og vanskelige har en plads

Mathias på 11 år fortæller os på søskendekurset, at det „ikke så let at snakke med forældrene om det, som er vanskeligt, når det vanskelige handler om ens søster med autisme“. Mathias fortæller også at det er svært at finde tid til at tage emnet op – det drukner simpelthen i hverdagen. Søskendes stemmer kommer derfor ikke altid frem, bare fordi man spørger – men man kan høre den tydeligere, når der gives tid, tillid og ro. Dertil skal man være opmærksom på, at nogle gange ønsker søskende ikke at sige alle de ting, de har på hjertet til deres forældre. De ved jo, at også de kan være både kede af det, forvirrede og ikke mindst trætte. „Hvordan går det“, spørger vi voksne ofte hinanden, når vi mødes tilfældigt på gaden. „Fint“, svarer mange af os så. Helt kort og godt. Det samme gør børn: „Hvordan gik det i skolen i dag“, spørger far ved aftensmaden. „Meget godt“, svarer sønnen. Et svar, som sikkert ikke er spor ukendt for mange forældre, når de sidst på eftermiddagen spørger til barnets skoledag. På lignende vis svarede 10-årige Ida da også kort og roligt: „Det går udmærket“, da vi en lørdag på søskendekurset spørger hende, hvordan det går for hende nu, hvor hendes storebror er kommet godt igennem hjerteoperationen. Men heldigvis fik Ida lov til at fortsætte på søskendekurset og dermed mulighed for at fortælle de andre søskende og os gruppeledere gennem ord og tegninger, hvordan det så ud inde i hende, kom her kom et andet billede frem. Halvdelen af tegningen var fyldt med glade og fine farver, mens den anden halvdel bestod af ret mørke og grå nuancer. Da der lidt efter lidt kom ord på tegningen, viste det sig, at der var mange tanker, spørgsmål og bekymringer. Hvordan det opleves for Ida at have en bror med en hjertesygdom kan man ikke lige opdage, når man bare spørger i første omgang. På denne måde kan vores overflade være meget forskellig fra det, der er inde bag. Derfor er det også vigtigt for os gruppeledere at understrege, at de tanker og udsagn, som børn kommer med på søskendekurserne ikke kommer ved hurtige samtaler i en hvilken som helst kontekst. De fleste af dem er kommet frem i den ramme, hvor søskende over en rum tid har haft mulighed for at blive trygge, og hvor der er opbygget tillid til, at de bliver hørt på – både af voksne og af de andre søskende, som har oplevet noget lignende i deres liv. Dette er et af kendetegnene bag de søskendekurser som afholdes på Ådalskolen i Ringsted.

Vores kammarater kan have svært ved at vide

Når vi spørger børnene efter et søskendekursus, hvad det bedste har været svarer de ofte, at de har haft stort udbytte af at møde andre med lignende baggrund, som kender til deres følelser og reaktioner. Børnene udtrykker, at klassekammerater kan have svært ved at sætte sig ind i deres situation, hvorfor det har været godt at komme på søskendekursus, hvor de har følt sig accepteret og forstået fra starten uden nødvendigvis altid at skulle forklare alt i detaljer. Eksempelvis fortæller en 11 årig pige, at det gode ved søskendekurset er, at: ”… jeg har haft andre børn og voksne at dele mine problemer med. Vi forstod og lignede hinanden utrolig godt. At man ikke føler sig alene i sin situation. Godt at føle, at man kan hjælpe og rådgive andre. Har følt mig forstået og accepteret mere, end jeg gør i forhold til mine andre kammerater.” Mødet med de andre børn på søskendekurset hjælper også børnene til at acceptere deres egne følelser og reaktioner, da de oplever, at de ikke er de eneste, der handler og tænker, som de selv gør. De får en oplevelse af, at de ikke er unormale, egoistiske eller bør skamme sig. Citaterne nedenfor eksemplificerer dette. ”Opleve at andre har haft samme oplevelser og tanker og man ikke er alene. Få bekræftet at ens tanker er naturlige, og man ikke skal skamme sig over at blive vred, egoistisk, utålmodig osv. i forbindelse med ens bror eller søster som har et handicap”. ”Det har været godt at møde andre med lignende problemer - at få lov at tale frit fra hjertet - blive forstået og accepteret”. ”At opleve, at der er andre, der slås med de samme ting. At der er nogen, der kan forstå ens problemer”. De mange tilkendegivelser fra børnene viser at Ådalskolens søskendekurser har fat i det helt rigtige. Vi skaber et frirum hvori søskende udfolder deres tanker og skaber grobund for at komme videre. Kontakt os gerne for at høre mere om Ådalskolens søskendekurser i Ringsted.

Velkommen til en ny omgang søskendekurser

Nu begynder Ådalskolen i Ringsted at gøre sig klar til at organisere en ny række søskendekurser. En god, varm og afslappende sommerferie er slut og snart begynder vi at sende deltagerbreve ud til vores første hold som begynder i slutningen af august.

Vi glæder os rigtig meget til at komme igang og møde alle jer søskende igen. Vi håber I fortsat nyder jeres sommerferie nogle uger endnu.

De bedste hilsner

Gitte, Nadia og John