Det kan nogle gange være den udfordring som søskende står i, når de har
en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Nogle søskende kan være nemmere at forstå
end andre, men særlig når der er tale om den negative og uforudsigelige adfærd
kan det volde mange børn rigtig store kvaler. Derfor er der stor hjælp at hente på Ådalskolens
søskendekursus, hvor kurset er opbygget af flere forskellige teamer som alle er
meget relevante for børn. Ådalskolens søskendekursus handler om at give
søskende taletid og talerum så de på naturlige måder kan fortælle det som
særligt ligger dem på sinde. Kurset bæres frem af aktiviteter som giver
mulighed for på legende og inspirerende måder at sætte ord på det som er selve
kernen for den enkelte søskende. Det som er kernen er naturligvis meget forskellig
fra barn til barn, alderen, køn og hvilket handicap det drejer sig. Alle børn
har forskellige erfaringer og alle erfaringer er lige gode og relevante. Ved at
dele erfaringer med hinanden er alle søskende med til at støtte hinanden og det
faktum at deres bror eller søster har et handicap føles mindre og mere
naturligt. Næste søskendekursus begynder efter sommerferien. Skriv til os, hvis
du er interesseret i en kursusplads og ansøg kommunen om en bevilling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar