Ådalskolens søskendekursus er i øjeblikket fuld gang dette efterår og 2 hold er
i i gang med et spændende kursusforløb. Et søskendekursus er for
børn som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap.
Søren
som er en af drengene på kurset har lavet en lille beskrivelse af hans søster
og som han selv siger så får min søster mange ”drøje hug fra andre” og det
er ærgerligt når hun nu ikke selv kan gøre for det. Sørens søster har ”Gilles de la
Tourette syndrom” der forkortes til ”Tourette”. Nogen har måske set i TV hvad
Tourette er, men for mange er det et ukendt handicap. Tourette er en medfødt
neurobiologisk lidelse i hjernen, som forårsager, at min søster har tics i form
af ufrivillige bevægelser og lyde. Samtidig har hun en noget afvigende adfærd i
forhold til andre. Dette kan ofte forveksles med at hun er fræk, provokerende
eller uopdragen. Det er ikke altid, at andre vil lægge mærke til de mange tics
og skælder derfor ofte meget ud. Nogle gange er der mange tics, andre gange
ingen. Hun skyder tit hendes skulder/arme bagud og spænder i hele kroppen, hun
kan godt komme til at snakke for højt.
Hvis hun bliver presset for meget eller
drillet så kan hun godt sige dyrelyde f.eks. som en løve og så er hendes grænse
nået, for hvad hun kan rumme i hendes hoved, så bliver hun ofte rigtig ked af
det. Ofte er hun ikke selv klar over, at hun laver disse tics og kan ikke selv
styre dem. De fleste der har Tourette er normalt begavede. Sådan er det også
for min søster, men hun kan have svært ved at koncentrer sig og kan nemt blive
distraheret, når der sker andre spændende ting i hendes nærhed. Hun har svært
ved at sidde stille – heller ikke selv om man be´r hende om det. Når hun synes
noget er meget morsomt kan hun grine helt vildt og så er det svært for hende at
komme ned på jorden igen. Det er bedst for hende, at lege ikke bliver alt for
vilde. Hun kan godt blive sur eller trampe i jorden eller slå ud med armene og
surmule over bagateller. Det har jeg vænnet mig til.
Søren som er storebror ved en masse om Tourette og
håber på, at han på søskendekurset kan blive endnu klogere. Ikke så meget på
diagnosen for der er han jo nærmest den sande ekspert, men i højere grad på at
få lov til at fortælle andre børn og ikke mindst lytte til andre børns
oplevelser af, hvordan det er at være søskende til en med et handicap.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar