Ådalskolen startede med søskendekurser tilbage i august ’12 med
en fantastisk støtte fra skolelederen og skolebestyrelsen. Efter et halvt års
intenst arbejde var det første kursus velbeskrevet, målgruppe defineret og
gruppen af gruppeledere fundet. Vi erfarede gennem dette arbejde, at det
tager uhyre lang tid og meget tålmodighed at synliggøre et søskendeprojekt og
få familierne, kommuner og andre til at henvende sig.
Projektmedarbejder, socialpædagog
John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus udtrykker selv forbavselse
over, at det tog så lang tid. Men som han siger, så ”måles succes ikke i antal
henvendelser og forebyggende arbejde er utroligt svært at måle”. Han forklarer
også, at søskende det er en stor målgruppe at nå hen til. De pågældende søskende
og de mange voksne, bl.a. skolelærere og pædagoger, der omgiver dem kan have
meget svært ved at forholde sig til emnet og mange ved ikke hvordan de skal
tage hul på det. For nogle er det et tabu. Nogle søskende er svære at nå – og
svære at få øje på. Mange af dem har ikke synlige problemer, eller de gør netop
så lidt væsen af sig, at de forsvinder i mængden. De udsender ikke nødvendigvis
signaler om hjælp. De mange forskellige pædagoger, klubmedarbejdere og lærere
har netop ofte spurgt, hvad det er, de skal forsøge at lægge mærke til, når John
og de andre projektmedarbejdere er ude og holde oplæg i skoleklasser, ungdomsklubber,
fritidscentre m.m.
Samtidig er der en stor berøringsangst i forhold til emnet,
og skinner det ikke tydeligt nok igennem, at denne unge har alvorlige problemer,
så er det svært at tage hul på det. Men mange af de voksne har med Ådalskolens
store indsats fået forståelser og redskaber til at arbejde med og har efter
besøg vist større forståelse og interesse for udfordringerne. Synliggørelsen af
denne mulighed for hjælp har netop bestået i, at medarbejderne har hængt
plakater op og lagt foldere omkring 100 steder bl.a. på 70 skoler, Facebook og
klubber. Desuden er Ådalskolens kursus folder udsendt til en lang række institutioner,
skoler og til regionens socialforvaltninger og der har været løbende lokal
annoncering.
Ådalskolens søskendekursus kan da også mærke, at projektet er ved at
blive mere synligt. Hvert søskendekursus er forskellig fordi det er afhængig
af de søskende som deltager. Det er deres input der bidrager til kursets forløb
og hver enkelt søskende er med til at sætte deres præg på kurset. Det som hver
enkelt finder interessant og brugbart bliver bragt på bane. Naturligvis er der
faste punkter og emner som såkaldte ”siden sidst”- runder, hvor søskende udveksler oplevelser, tanker,
erfaringer og spørgsmål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar