Sådan fortæller Maria, da hendes mor kommer og henter hende efter den
første søskendelørdag på Ådalskolen i Ringsted. Hun synes, det er godt at høre,
at de andre søskende tænker og reagerer på samme måde som hun selv har gjort i
årevis. At de andre søskende også oplever udfordringer når deres søskende med
særlige behov kommer til ”at fylde for meget”. En af drengene siger: ”At
det er godt at høre det fra andre vinkler – fra nogle som ved hvad det
handler om og som oplever det på andre måder”. Børnene syntes også, det
er rart at dele de tanker, de gør sig, når de en gang imellem tror, at de
er de eneste i verden som har en søskende med særlige behov eller et handicap.
Et søskendekursus sætter nye tanker i gang hos børnene. Filmen ”Men jeg vil
ikke bytte” lægger op til en snak om forskellige handicaps, som børnene nok
havde tænkt over tidligere, men ikke havde haft rum og mulighed for at fordybe
sig i. Et af spørgsmålene bagefter er ”Hvad genkender du fra din egen
familie”? En af drengene kunne genkende rigtig meget af det han så på filmen og
som han fortalte undervejs, så skulle man tro, at det var i hans familie, at
filmen var blevet optaget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar