Når vi spørger
børnene efter et søskendekursus, hvad det bedste har været svarer de ofte, at
de har haft stort udbytte af at møde andre med lignende baggrund, som kender
til deres følelser og reaktioner. Børnene udtrykker, at klassekammerater kan
have svært ved at sætte sig ind i deres situation, hvorfor det har været godt
at komme på søskendekursus, hvor de har følt sig accepteret og forstået fra
starten uden nødvendigvis altid at skulle forklare alt i detaljer.
Eksempelvis
fortæller en 11 årig dreng at det gode ved søskendekurset er, at: ”… jeg har
haft andre børn og voksne at dele mine problemer med. Vi forstod og lignede
hinanden utrolig godt. At man ikke føler sig alene i sin situation. Godt at
føle, at man kan hjælpe og rådgive andre. Har følt mig forstået og accepteret
mere, end jeg gør i forhold til mine andre kammerater.” Mødet med de andre børn
på søskendekurset hjælper også mig til at acceptere mine egne følelser og
reaktioner, da jeg oplever, at jeg ikke er den eneste, der handler og tænker, som jeg gør. Jeg får en oplevelse af, at jeg ikke er unormal, egoistisk eller
bør skamme mig.
Citaterne nedenfor eksemplificerer dette. ”Opleve at andre har
haft samme oplevelser og tanker og man ikke var alene. Få bekræftet at ens
tanker er naturlige, og man ikke skal skamme sig over at blive vred, egoistisk
osv. i forbindelse med ens bror som har et handicap”. ”Det har været godt at
møde andre med lignende problemer - at få lov at tale frit fra hjertet - blive
forstået og accepteret”. ”At opleve, at der er andre, der slås med de samme ting.
At der er nogen, der kan forstå ens problemer”.
De mange tilkendegivelser fra
børnene viser, at Ådalskolens søskendekurser i Ringsted har fat i det helt rigtige. Vi
skaber det frirum, hvori søskende kan udfolde deres tanker og skaber grobund for
at komme videre.
Næste søskendekursus i Ringsted begynder til marts 2016.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar