„På søskendekurset
snakker vi sammen om, hvordan det føles at have en bror eller søster med et
handicap. For mig var det lidt som at have en sort klump et eller andet sted i
kroppen. På mig sad den i halsen og i maven og den havde også pigge på. Så kan
det godt være svært at sige noget, det er som om klumpen sidder i vejen“. Sådan
fortæller Anders som bare er en 11 årig dreng der har en lillesøster med Infantil
Autisme.
Han deltog på Ådalskolens søskendekursus i foråret og forklarer her med
hans egne ord, hvad et søskendekursus er godt for. „Når jeg skal
forklare nogen om én selv på søskendekurset så kommer den sorte klump nogle
gange tilbage. Men det er godt alligevel, for selv om jeg kan blive ked af det,
når jeg taler om min lillesøsters handicap, så hygger og leger vi også imens.
Og så er det rart at kunne snakke med de voksne, der ved rigtig meget om det.
Når jeg hører, hvad de andre børn fortæller om deres søskende, så kan jeg også
nogle gange tænke, „aj hvor er jeg heldig“, for min lillesøster kan da i hvert
fald godt snakke lidt“.
Anders fortæller også, at det bedste ved et
søskendekursus er, at alle kan snakke med om tingene. Og når jeg kommer hjem, er
det lettere at fortælle mine forældre, hvordan jeg har det. Hvis jeg ikke får
snakket om det, så kan jeg godt eksplodere, fordi klumpen bliver for stor. Min klump
er i hvert fald blevet mindre“ slutter Anders med at sige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar